Nonono, I wasn't sleeping! Honestly! (XXX) - Stephen

Han tog et par tåre mere og betragtede den lille skabning, han virkede glad, det var rart. Det var altid rart når en man godt kunne lide havde det godt jo. Men Damian var lidt mere end en simpel crush selvfølgelig, han var trods alt hans mage. Han kunne ikke benægte sine følelser for ham, de var der, det måtte han erkende. Selv om det var svært, han kunne ikke få sig selv til rigtig at sige det højt, så hellere bare joke lidt. But oh well, actions speak louder than words, right?
Han nikkede bare lidt og lænede sig tilbage mod en af køkkenskabene, drak sin øl, lyttede til musikken, betragtede Damian lave pandekager, det var alt sammen meget rart faktisk. Han kunne godt lide bare at være i selskab med ham, de behøvede ikke alt muligt 'crazy' til at få det til at fungere, det her var perfekt. Desuden havde han nok drama i sit liv allerede, i form af en hvis person. Når han var sammen med Damien kunne han bare slukke for det og bare være der for ham i stedet. Det betød virkelig meget.
"You're welcome.. Anything for you.." sagde han stille.
Da pandekagerne var færdige fik Stephen tryllet noget chokolade is frem som Damien kunne spise til, det var jo det han havde bestilt på restauranten, så han regnede med det var det han ville have. Han nikkede bare mod en af de høje bar stole, der hørte til det høje køkkenbord, det var der han kunne side, Stephen havde ikke noget spisebord.
"Does it taste okay?" spurgte han stille.

Damien smilede fortsat mens han lavede sine pandekager. Dog var musikken jo absolut ikke den type han normalt hørte, men altså, nu var han jo også i Stephen's hjem, og hans egen musiksmag var nok alligevel ikke noget for heksen - når selv hans team mates kunne blive træt af hans musiksmag, og Ben,så sagde det nok en del om hans musiksmag... At den var lidt weird, især med hvor meget han elskede al musik fra OMFG.

Men han fik da med tiden stegt alle pandekagerne, og førte den sidste over på tallerkenen med tungen stikkende bar een lille smule ud i hans mundvige. Han lyste op i et lille grin da chokoladeisen dukkede op, og så over på Stephen med glæden også tydelig i hans øjne. Udsigten til mere sukker var altid en velkommen ting, og der kom endnu et kindkys Stephen's vej som tak, før han satte sig på en af stolene og... Tja, at 'spise' var nok et mildt ord. Han åd, så store bidder som det foregik i, og der endte nok også en del chokoladeis omkring hans læber, som han dog gjorde sig bedste for at slikke væk efter hver bid, som han ivrigt nikkede til Stephen's spørgsmål.

Stephens smil lyste en del mere op ved det kindkys han fik, det var rart, Damien var endelig begyndt også at tage lidt intiativ, og det viste vel bare at han måske var begyndt også at gengælde Stephens følelser? I alt fald bare en lille smule, og selv den lille smule, betød virkelig meget. Han så op og kunne ikke lade være med at grine lidt ved synet af Damien der slugte sine pandekager med is, selv når han spiste som et barn på 5, så var han stadig virkelig sød.

Han rejste sig lidt efter og kyssede kort Damien i håret som han gik forbi ham, tog en tår af sin øl og stillede den fra sig på bordet. Han smuttede ud på toilettet kort, for at gøre sig, før han vendte tilbage til stuen igen. Han ventede nok egentlig bare på at Damien blev færdig, men med det tempo han havde gang i kunne der ikke gå så lang tid igen.
Han fik snuppet sin øl igen, der automatisk blev genopfyldt i det hans fingre rørte glasset. Han tog den med hen til sofaen, og tændte tv'et på en ligegyldig kanal, som hans øjne stadig blev ved Damien, håbede han ville komme over og sætte sig når han var færdig nok. Han tog et at par slurke mere, men uden at afsløre hvor meget han faktisk drak, efter som flasken aldrig blev tom.

Damien lagde godt mærke tilhvor meget gladere Stephen lod til at blive hver gang han fik et af de små kindkys der, og det var d anok også derfo rhan ikke var helt ligeså... Ja... bange, vel, for at give ham dem, nu? Han havde jo fundet ud af at Stephen ikke ville prøve at tvinge ham til mere end hva dhan havd elyst til, nu, så hvorfor ikke bare køre tingene som det føltes mest naturligt at gøre dem? Så det var det han holdt sig til.

Et smil lyste let op i hans ansigt, og hans hud gik igen den der let lysende glød som Stephen kyssede ham i håret på vej forbi ham mens han spiste sine pandekager, som det ganske rigtigt ikke tog særlig lang tid at komme igennem. Da han var færdig fik han set sig omkring og fandt noget køkkenrulle, som han så lige fik tørret sig omhyggeligt om munden med, for lige at komme af med de sidste rester af chokoladeisen. Han gik derefter over med tallerken og bestik til vasken og satte dem derned, før han ganske rigtigt gik over og satte sig ved siden af Stephen, hvor han lænede sig let op af ham, hovedet på Stephen's skulder, med den velkendte træthed der altid fulgte efter han havde fået spist en masse. Han kiggede så op på Stephen derfra, med et smil om læberne. "Thanks." sagde han så blot, med smilet om læberne og tydeligt i hans øjne, også.

Han tog et par lange slurk af sin øl, sank det blot afslappet, mærkede dets virkning i kroppen. Gjorde ham lidt mere rolig, lidt mere træt, lidt mere tilpas vel. Hans øjne søgte hele tiden tilbage til Damien, den lille ædedolk - havde det nogen sinde været charmerende at kigge på en der slugte sin mad sådan der? Næh - ikke før han havde mødt Damien. Men alt hvad Damien gjorde var charmerende! Han kunne vel egentlig ikke rigtig gøre noget forkert - næh. Charmetrold.
Han lænede sig bedre tilbage i sofaen, slappede bare af - nød det, nød det hele. Det var afslappende, det var rart - stilhed før stormen vel.
Hans øjne var gledet lidt i, før Damien igen vækkede ham, som han placerede sig hos ham i sofaen. Han udtrykte sin glæde gennem et tilfreds brum, som han rakte op og kærtegnede blidt Damiens kind. "Stay the night?" hviskede han stille, og før Damien kunne nå at sige nej, drejede han let hovedet, og trykkede sine læber kærligt mod hans - ikke i tvang - bare blidt, ømt og kærligt. "I just don't want you to go.." sukkede han bedende, før øllen forsvandt fra hans greb, så han nu kunne ligge begge sine arme om den lille charmør og hive ham let tættere ind til sig, for blot at forsætte det varme kys.

Damien smilede blot letsom han puttede sig ind til siden af Stephen, og smilet blev kun større da han mærkede det blive kærtegn af heksens fingre mod hans kind, hans hud svagt glødende med hvor got han havde det lige nu. Han nikkede let som svar på Stephen's spørgsmål. Han havde alligevel taget dagen fri for træning, så de andre vidste godt han først ville game igen i morgen.

Han lukkede øjnene som han mærkede Stephen's læber mod sine, og kyssede blidt igen, stille og roligt, med så meget mere følelse end der havde været i tidligere kys. For den her side af heksen... Den kunne han virkelig godt lide. han var nok egentligt ved at være godt forelsket i ham, hvis han skulle være helt ærlig. Det var bare så... Rart. Så dejligt stille og roligt med ham når det bare var de to sammen, som nu.

"I won't," mumlede han stille mod Stephen's bløde læber, og lod sine armne glide om hans hals som han blev trukket tættere ind mod ham. Hans fingre gled stille og roligt over heksens nakke, kærtegnede bare den bløde hud han fandt der, som han lænede sig ind for endnu et kys, lukkede sine øjne som han en smule forsigtigt gjorde det dybere, lod deres tunger danse, stille og roligt, blidt, kærligt.... Perfekt. Hånden der ikke var igang med at kærtegne Stephen's nakke gled langsomt ned af hans front, dog stadig udenpå blusen.

Hans mundviger trak hurtigt lidt op, som Damiens svar lød, han havde tænkt sig at blive! Hvilket var fantastiske, fik det til at suse varmt rundt i hele Stephens krop. Ikke fordi han havde forventninger til hvad de skulle og ikke skulle, lige nu var han faktisk bare helt tilfreds med bare at sidde og holde om ham og være sammen med ham. Det var det vigtigste, sjovt nok? Hvornår havde han sidst gået så meget op i at please sin mage? Hans tanker begyndte at vandre tilbage i tiden, men inden det blev for smertefuldt, standsede han sig selv, mindede sig om bare at blive i nuet - der var alligevel ikke andet han kunne gøre.

Hans fingre strøg sig langsomt og blidt op og ned over Damiens ryg, imens den anden, forsatte fra hans kind og om i nakken, kærtegnede ham lige ved hårgrænsen. Og så - tog Damien intiativ? Det måtte være første gang, i hvert fald i denne retning, hvis det altså var den retning?
Han fulgte med, nød at Damien endelig gengældte lidt af den fysiske tiltrækning også, det var rart at føle sig ønsket faktisk. Han kyssede ham dybere mere udforskende, men stadig kærligt og uden at træde fuldkommen over Damiens grænser. Som han egentlig havde en ret god ide om hvor lå, men når man ikke var helt sikker, måtte han heller bare holde lidt igen, og i stedet, lade drengen kommer til ham. Whenever he's ready, that is. Stephen havde lige så meget lyst til ham nu, som han havde haft den første dag han mødte ham, han trængte stadig til ham, til sin mage, hvilket vel ikke var så mærkeligt igen. Var i nat måske natten hvor han fik det hele? Alt hvad han ønskede sig, alt af Damien? Sjæl og krop.

Det lille smil der. Det var nærmest det værd at blive natten over for bare det smil, det klædte virkelig Stephen at smile... Han skulle tage at gøre det noget mere. Damien håbede om ikke andet at han kunne hjælpe lidt til med det, gøre at det skete bare en smule tiere. En svag lyd undslap ham som han mærkede fingrene ned langs hans ryg og omme i nakken, smilede let som han lod følelsen overtage, den lette varme der var blot af at være så tæt på Stephen her, og ikke bare kropsvarmen, men bare generelt en varm følelse indeni der langsom tblev stærkere og stærkere.

Hans fingre gled ned omkring kanten af Stephen's bluse, tøvende. Han turde ikke rigtig bare trække op uden videre, nok mest grundet hvordan han selv ville have det hvis det bare blev gjort. Han foretrak at man spurgte først, så det var vel egentligt det han gjorde med de forsigtige fingre der, mens de kyssede?

Da Stephen gav ham tilladelse - om det så var verbalt eller ej - så trak han ligeså stille hans bluse med op som hans fingre igen gled over hans front, nu bare inden under blusen, så hans fingerspidser blidt og forsigtigt kørte op af heksens mave og brystkasse, for til sidst at trække toppen helt af ham, så han selv kunne læne sig en smule tilbage og kigge. Han smilede stadig let, og de brune øjne fandt tilbage til de blå som han bed sig i læben, og besluttede sig for at gå et lille skridt videre. Han sank dog lige en lille klump, da han kun én gang før var nået til dette stadie med en anden... Og rakte så hænderne ned for at trække sin egen t-shirt af, i en hurtigere, glidende bevægelse. Smed den over i et hjørne, og så så tilbage på Stephen for hans reaktion.

// Like... dat damn body <3

Tanken gjorde ham bare mere desperat end han før havde følt sig, han kunne næsten ikke holde sig tilbage, tålmodighed lå ikke let til ham, det havde det aldrig gjort. Men sådan som Damien havde pirret ham i flere uger nu, så var det klart han var ved at dø efter ham jo! Damien var jo ikke bare hvilken som helst, helt fantastisk og fuldstændig vidunderlig dreng, han var Stephens mage. Ligegyldigt hvor meget han benægtede at lade sig selv binde af den slags bånd, når det kom til parring så kunne han aldrig benægte tiltrækningen. Magien i hans krop ville have hvad den var bestemt til - like being with him, is my destiny - han trængte så, så meget til det - til at føle sig fuldendt faktisk. Og først når Damien havde Stephens navn forevigt på hans hud, ville han falde til ro igen, føle sig glad og lykkelig. Som han næsten gjorde nu, ved forventingen om det måske var i nat, i nat han fik et kæmpe ønske opfyldt.

Så selvfølglig skubbede han heller ikke Damien væk da drengen begyndte at udforske mere, for lidt efter at trække op i Stephens trøje. Han lænede sig lidt tilbage og sendte ham et varmt smil, som han hjalp til for at befri sig selv for trøjen. Han sukkede stille lidt tilfreds som Damien strøg sine fingre over hans krop, det var som om de passede perfekt der jo, mod hans hud!
Og så røg endnu et stykke tøj og Stephen smilede lidt ved synet af den guddommelig krop der kom til syne under. Ikke at han ikke havde set ham uden t-shirt før, men den var aldrig røget for dette formål, for Stephens skyld, så det var bare noget helt andet nu jo. Han sendte ham et blidt smil, som han lænede sig frem og trykkede sine læber mod hans. Hans fingre snoede sig op omkring Damiens lår og ned og fik fat om hans knæhaser. "Lay back, I wanna kiss you all over, you're so beautiful, I can't believe how lucky I am.." hviskede han mod hans læber, som han kyssede ham igen kort, før han trak til ved hans knæ og fik skubbet Damien ned i sofaen. Han kravede ind mellem hans ben, stadig siddende dog, som han bukkede sig ind over ham, og begyndte at kysse ham langsomt ned over halsen, skulle have sine læber på hver en millimeter hud, skulle smage alt af ham, nu han endelig fik lov - til noget han havde drømt om så længe!

Selvfølgelig lagde han da mærke til det smil der. Og hvordan hele Stephen's lugt løbende ændrede sig en smule. Altså, ikke at han selv bevidst lagde mærke til det, det var så integreret en del af ham... Men han lænede sig en smule ind mod Stephen som han lod sine fingre køre over hans hud, før han begravede næsen i Stephen's hals, og... Ja... Sniffede.

Lugt sagde ham jo så også endnu mere end den gjorde normale varulve, da hans humør sansning også fungerede gennem lugt. Så det kunne godt være det var lige lovligt hunde-agtigt, især da det varede flere gode, lange sekunder - men han var allerede igang med det da det gik op for ham præcis hvad han havde gang i, og da trak han brat hovedet tilbage som en rødmen bredte sig over hans kinder, og han mumlede en lav undskyldning, "I... Uhm... Sorry... I dunno why... I just... Yeah..." Ikke at han egentligt troede Stephen havde noget imod det, men han følte sig alligevel lige en tak underlig ved at gøre det.

Smiletkom dog hurtigt tilbage da deres læber mødtes igen, og der var derfor stadig rester af hans rødmen, men også et smil at spore da Stephen fik rykket på dem. Som heksen lænede sig ind over ham, lod Damien fingrene af sin ene hånd blidt glide igennem Stephen's hår, som han lænede hovedet bagover, overgav sig fuldstændigt til hans blide kys, og bed sig let i læben mod et lille støn, der alligevel undslap. Det her var... Ja, Damien vidste ikke helt hvad han skulle sige om det. At blive kysset sådan, selv sådan ned langs halsen og det hele, havde ikke vækket den her slags følelser i ham før... Måske var han rent faktisk klar, ville rent faktisk have lyst til at gå hele vejen, nu? Alene de kys føltes i alt fald utroligt rare... De brune øjne lukkede langsomt i som Stephen's læber nærmede sig kravebenet.

Stephen svarede bare med et blidt grin, som han rystede hurtigt på hovedet - "I'm just really glad I took that shower earlier - sorry no, you can snif all you want" sagde han, først lidt drillende, men så bare kærligt. Hans øjne hvilede lidt på Damiens søde ansigt, og de farvrige kinder, der ville han nok aldrig blive træt af! Han elskede når Damien rødmede, elskede at få ham til! Det var noget af det sødeste der fandtes, ærlig talt.

Han sukkede stille lidt mod Damiens hals, og kunne så ikke helt lade være med at gengælde, det som Damien før havde gjort, og dermed selv sniffe lidt ind. "You smell amazing too" brummede han bare, nok ikke lige med samme super evner, som halv-varulven! Men han kunne da sagtens dufte at Damien duftede dejligt, intet problem der!
Hans læber fulgte kravebenet, kyssede ham blidt, før han slap det lidt igen, det var ikke endnu alligevel. Hans læber forsatte ned til drengens bryst, gav hans nippels en ordenligt omgang opmærksomhed, som hans øjne hele tiden gled op til Damiens ansigt for at se hvordan han reagerede - måske lidt bange for at blive afvist hvert sekund nu - de var aldrig nået så langt før..

Hans læber forsatte lidt efter længere ned over Damiens veltrænede mave, kyssede hver en muskel, dannede et vådt spor efter sig, som han nåede ned til de lukkede bukser. Hans fingre krøb op af Damiens lår til de nåede knappen, langsomt knappede han op og lynede ned. Stadig klar til at slippe hvis Damien nu skulle sige nej, eller blive utilpas, eller bare ja, hvad som helst! han ville bare gerne gøre det ordenligt vel? Damien fortjente det jo. No rush..
Hans fingre glide ind under stoffet, hev en smule i dem, indikerede han ville hive dem af, så hvis Damien ikke ville have det, så skulle han sige noget nu.

Selvfølgelig forsvandt Damiens rødmen ikke lige foreløbig - han syntes alligevel det var ret pinligt at det instinkt der bare have taget over uden videre, uden han nåede at standse det, men han havde så heller aldrig haft sådanne følelser for folk som han havde for Stephen lige nu... Det gjorde ham næsten lidtør,men på den gode måde? I alt fald gjorde det at det var en smule sværere at styre det instinkt end ellers. Han smilede dog let som han fik tilladelsen til bare at sniffe alt det han ville,og han lænede sig da også ind for endnu et snif som heksen også sniffede let til ham, dog nok ikke med helt samme kraftige output af informationer som Damien selv kunne få ud af lugt. "Thanks..." mumlede han så lavt med sine læber tæt på Stephen's øre, som han blidt kyssede ham lige under det øre.

Men han blev dog snart nødt til at læne hovedet tilbage som Stephen's læber og tunge fandt vej ned til hans brystkasse, og han vred sig let, i ren refleks, over de nye, dejlige fornemmelser det sendte gennem hans krop, som et svagt gisp forlod hans læber og han lod fingrene af sin ene hånd glide igennem Stephen's hår, blidt, stille og roligt, uden at tage det mindste fat - kærtegnede ham i virkeligheden bare, som en lille form for gengældelse af hvor godt han var igang med at få Damien til at føle sig. Det hele var så nyt, det var første gang han var nået så langt her med nogen hvor han havde nydt det hele vejen, og for at være helt ærlig, gjorde det ham nok lidt mere ivrig efter resten. For første gang nogensinde. Måske var det der varulve instinkt endelig ved at blive vækket i ham?

Uanset hvad så faldt hans brune øjne på Stephen igen da hans hænder begyndte at pille ved fronten af hans bukser. Nervøsiteten var nok igen tydelig at se i hybridens ansigt, men nu var der også en vis lyst at spore i de varme, brune dybder af hans øjne, en lyst som det reelt nok var første gang han nogensinde havde følt, i alt fald på denne måde. Han løftede sin røv en smule, hjalp Stephen med at få bukserne af ham - og sokkerne, så han kort efter sad kun i sine underbukser, og bed sig let i læben som han lod sine fingre køre ned af Stephen's front igen, stadig en smule forsigtigt, usikkert, før han lænede sig frem for at fange heksens læber i endnu et kys, et der var mere sultent end de andre havde været.

Han tøvede kun et kort øjeblik, før han valgte at løfte røven og gav Stephen lov til at fjerne bukserne. Han hev dem helt af, trak sokkerne med på vejen - før han igen rettede sig op. Tids nok til at føle Damiens sultne læber mod hans egne, dog ikke uden selv at gengælde kysset med lige så passion, som han modtog det med.
Hans fingre bevægede sig langsomt op af Damiens krop, den ene stoppede mod hans talje, imens den anden bevægede sig hele vejen op af hans perfekte krop, til den gled helt op i håret og knugede det let mellem sine fingre. "Come with me.." hviskede han så blidt mod Damines læber, efter lang tid med flere passioneret kys. Han rettede sig op og slap ham lidt, før han kravlede ned fra sofaen og kom dermed op og stå. Han rakte en hånd frem imod Damien og tog hans hånd, før han hev ham op af sengen, og roligt trak ham med sig, ud af stuen og ind i soveværelse.

Da de gik ind gennem døren, brugte Stephen en anelse magi, ikke for meget bare lidt til at sætte stemningen. Det var rent sengetøj, stearinlys og lidt blødt musik der spillede fra en lille radio der bare stod på gulvet. Ligesom med resten af lejligheden, var soveværelset heller ikke rigtig indrettet. Der stod også et par flyttekasser i et hjørne, ellers var der ikke meget mere end en seng.
Han trak Damien hen imod den, stoppede op lige inden for at trykket et varmt kys mod hans læber, før han gav ham et let skub og lod den dejlige drenge falde tilbage ned i sengen. Han smilede stort til ham, som han lå der foran Stephen og så alt for fantastisk ud! Imens han betragtede ham, brugte han tiden til selv at komme ud af sine bukser, før han langsomt bøjede sig ned og kravlede op i sengen til ham.

Soveværelse (uden billederne og planten er død)

Damien sank en lille klump i halsen da bukserne røg af - det var trods alt første gang han smed tøjet for Stephen’s skyld. Jo altså Stephen havde da set ham sidde et par gange kun i sine boxershorts når han spillede, men det var jo noget andet. Der var han bare for doven til at gide tage tøj på, eller også havde rummet været for varmt grundet al den varme luft hans computer spyttede ud. Men nu… Nu var det for Stephen’s skyld. Deres skyld, vel nok. Fordi han rent faktisk var okay sikke rnu, på hvad den der mærkelige kildende følelse var, som han ikke rigtig havde oplevet før. Ikke på denne måde… Ikke uden at have gjort noget for den. For jo, altså, selvfølgelig onanerede han engang imellem, men det var udelukkende for at komme af med stress. Ikke… Ikke på grund af lyst. Ikke som nu. Da han kiggede ned efter bukserne var røget, rødmede han da også en lille smule. For jo, jo tak, det så ud som det nogen gange gjorde om morgenen, dernede.

Men han smilede dog stadig let da de kyssede igen, og det blev der også efter kysset sluttede. Han nikkede let til Stephen’s ord, som hånden op langs han ryg fik et let, men behageligt gys til at løbe gennem hans krop. Han lod Stephen trække ham op at stå, og fulgte villigt med ham - ikke så meget brug for at trække i ham som sådan. Smilet blev lidt bredere ved synet af stearinlysene, og lukkede øjnene igen mens de kyssede atter en gang, med sin ene hånd blidt hvilende mod Stephen’s brystkasse - da lige indtil han blev puffet til og lod sig falde ned i sengen uden de store protester - tværtimod fik det et lille grin frem på hans læber, og den der specielle lysende glød i hans hud var der også lige et par sekunder, igen. Hans øjne opfangede dog hurtigt hvad Stephen fik gang i, og han bed sig let i læben - måske nok en del nervøs nu de var nået så langt her - det var trods alt det længste han nogensinde var nået med nogen, så der var vel ikke det store under i at han var nervøs. Det var alle vel før deres første gang, var de ikke? Om ikke andet lagde han da stadig armene om Stephen’s hals så snart han var kravlet tæt nok på - og hev ham ned til endnu et kys, kunne slet ikke lade være længere.

Selv om Damien endnu ikke havde trukket sig væk, eller fortrudt på nogen måde - lod han stadig til at være noget så nervøs. Det var der selvfølgelig også en helt forståelig grund til, men derfor tænkte Stephen alligevel over en grund til hvordan han kunne få Damien til at løsne lidt op.
Han lod sig distrahere lidt igen, som Damien stjal hans læber i endnu et lidenskabeligt kys, og imens lod Stephen sine fingre udforske Damiens krop, på måder han ikke helt havde fået lov til før. Han slap hans læber lidt efter, for at læne sig en smule tilbage og sende Damien et opfordrende smil, som for at sige: you're doing great babe..

Langsomt begyndte Stephen at kysse Damien fra hans læber og ned og langs hans kæbe - de våde og varme kys forsatte ned til hans hals, som han snuste lidt ind og gav et mildt suk fra sig. Langsomt nærmede hans sig kravebenet, som kyssende blev mere intense og strøg hen over den blottet hud, hvor der endnu manglede Stephens navn i form af sort magisk blæk. Tanken om at der nu ikke ville gå så lang tid igen, før navnet ville stå der, fik Stephens ansigt til at lyse op af ren glæde - en varm følelse gled igennem hele hans krop, og fik ham til at fortsætte kyssende. Han nåede ud på Damiens brystkasse, og gav hver af hans brystvorter adskillige kys og små nap, før han forsatte ned til det tynde maveskind, og igen endnu længere ned - til den lille stribe af hår nederest på Damiens mave. Før hans læber mødte underbukserne - han behøvede ikke engang blinke, blot det at tænke tanken og så udførte magien sig nærmest af sig selv - Damiens underbukser forsvandt. Samme gjorde Stephens egne, og de var så endelig helt nøgne sammen.

Langsomt, og med et kort blik op på Damien for at se om det stadig var i orden, og tjekke om han havde det godt - forsatte Stephen ned forbi der hvor underbukserne havde stoppet ham før. Han slikkede sig let om læberne, før han førte dem ned og rundt om Damiens rejsning, langsomt og pirrende begyndte han at give ham oral sex.

Selvfølgelig var han nervøs. Selvfølgelig. Det ville alle da være… Han havde så dog aldrig troet han ville gide det her, men… Stephen havde ændret på så meget. Ikke mindst dette… At han rent faktisk havde lyst til at prøve det her. Med ham,om ikke andet. Han kunne stadig ikke forestille sig at gå i gang med det med nogen som helst anden. Men der var bare et eller andet ved Stephen, ved hvor sød han havde været… Især efter hvor stort et røvhul han havde været da de først lige havde mødtes og han ikke lod til at kunne acceptere at Damien ikke bare ville i seng med ham med det samme. Men nu… Den her Stephen… Den søde, rolige heks… Se, dét var hvem Damien nu havde forelsket sig i.

Han smilede let mod Stephen’s læber som de mødtes i endnu et kys, og lukkede sine øjne som han lod en hånd glide op i heksens korte hår. Smilet var stadig en smule nervøst da kysset brød igen, men ikke noget nær samme niveau som det havde været lige før. Det var som om at det kys og det smil Stephen sendte ham nu, havde været hvad der var brug for, for at få ham til at slappe lidt af igen, omend hans hjerte stadig bankede derudaf, af en god blanding af den smule nervøsitet, og spændingen der altid var ved at prøve noget nyt.

Som Stephen’s læber gled ned af hans hals og kraveben, lagde Damien blidt hovedet tilbage, nærmest helt automatisk… Gav ham lidt mere plads at arbejde på. Ubevidst gled hans hånd fra heksens hår ned af hans hals til kravebenet, hvor Damien’s eget navn stod, hvor fingrene nu bare hvilede let mod den bløde hud. Der undslap et lille støn eller to fra hybridens hals som Stephen fandt hans brystvorter, dog, og hånden glemte let om hans skulder og kraveben i ren refleks til den forholdsvist nye fornemmelse.

Han åbnede øjnene igen da han mærkede den lettere kølige luft, der fortalte at hans underbukser var væk - og da han kiggede ned havde Stephen jo ganske nok fået fjernet det sidste af deres tøj så de nu endelig var helt nøgne. Det fik dog den velkendte rødmen tilbage på Damien’s kinder - det var igen en smule på kanten af hans comfort zone, men han havde trods alt besluttet sig, og han stod ved den beslutning. Det var i aften eller aldrig… Og han havde reelt lyst. Og Stephen havde gjort sig mere end fortjent til det, så tålmodig som han havde været. Han sendte ham derfor et lille smil som for at sige ’det er okay’, omend der stadig var noget nervøsitet i det. Den forsvandt nok ikke bare sådan lige.

Da han så endelig mærkede Stephen’s læber og tunge dernede… Ja, det høje støn kunne han slet ikke holde tilbage, ej heller kunne han stoppe sin hånd i igen at ende op i Stephen’s hår med et lettere fast greb som han lagde hovedet tilbage og gispede let - wow… Han havde godt nok ikke troet at det ville føles så godt… Damn… Måske var der alligevel en grund til at andre var så obsessed med det… Det var også næsten som om han kunne høre sin indre ulv knurre tilfredst...

Han fik på den måde løsnet Damien en smule op, fik drengen til at droppe alle tankerne, og i stedet give lidt mere slip og bare nyde det der skete. Han forsatte derfor lidt endnu, før han trak sine læber til sig og mumlede nogen ord - i hans frie hånd dukkede en lille flaske op - hvortil han åbnede den op påførte en finger eller to lidt af den lube der var i flasken. Han lagde flasken fra sig på sengen igen, før han sendte Damien et blidt smil, glad for det smil han selv fik - som forsikrede ham om han godt måtte forsætte.
Så det gjorde han, han lod sine læber glide ned omkring Damien igen, og nød de høje støn drengen var begyndt at lave - samt den knurren der kom fra ham, hvilket ville have fået Stephen til at smile, og grine kærligt - havde det ikke været fordi hans mund var stærkt optaget.

Han førte så langsomt en finger hen til Damiens åbning, og da han ramte det rigtige sted, begyndte han at cirkle lidt rundt - så vidste Damien også hvad der skulle ske, og kunne få tid til at slappe lidt af igen, imens Stephen langsomt løsnede ham op og pirrede hans åbning. Efter lidt tid, lod han så en enkel fingre glide inden for, og langsomt op I Damien - som han udforskede let, ved at cirkle lidt rundt, mærkede rigtig hvor stram han var. Men som Damien slappede mere af og blev vant til fornemmelsen, så blev han også nemmere at have med at gøre, og Stephen kunne lige så stille udvide ham mere og mere - lidt af gangen selvfølgelig. Og da Stephen mente han var klar, lod han endnu en fingre joine den første, og begyndte så blidt at køre dem frem og tilbage inde i Damien - før han fandt det ultimative punkt oppe i ham, og sørgede for så meget nydelses som overhovedet muligt - så det opvejede smerten.

Der var bare pludselig så mange ting at tage stilling til, så mange sanseindtryk han overhovedet ikke var vant til. Det hele var ret overvældende… Men indtil videre da kun på den gode måde. Efter et par gisp mere, fik han langsomt løftet sig selv op på den ene albue, med den anden hånd stadig godt begravet i Stephen’s hår,som de kastanjebrune øjne blev fikseret på heksen, og han bed sig selv let i læben ved synet, og rykkede en smule - lettere uroligt - på sig. Ikke på en måde der indikerede at Stephen skulle stoppe - så absolut ikke. Tværtimod - det var simpelthen bare fordi han ikke kunne styre det. Ligesom han heller ikke helt kunne styre hvordan hans hånd greb i Stephen’s hår blev lidt strammere når tungen eller læberne fandt et af de ekstra sensitive punkter.

Som det nok var forventet gav det et lille sæt i ham da han mærkede fingeren forsigtigt cirkle om hans åbning. Ikke at han ikke havde forventet det - det kunne godt være han var en jomfru, men han var da ikke uvidende om tingene, heller. Han gispede let og lagde hovedet tilbage igen da fingeren trængte op i ham, rykkede lidt uroligt på sig. Det var så mærkelig en følelse… Altså, så blid som Stephen var, og så høj smertetærskel som Damien trods alt havde, så gjorde det ikke rigtigt ondt. Det var bare rimelig ubehageligt… Altså indtil et vist punkt, hvor det meste af den ubehagelige følelse gik væk, netop som heksen langsomt fik udvidet ham. Han bed sig let i læben som han igen lagde hovedet tilbage mod puden og madrassen… Lige inden Stephen altså ramte det der perfekte punkt inden i ham. Det gav et sæt i ham, og han kunne slet ikke have stoppet det højlydte, lange støn der undslap ham, selv hvis han havde villet. For damn, det føltes nærmest for godt til at være sandt...Og som der blev arbejdet mere med det svajede han også let i ryggen.. Bevægede sig ubevidst lidt bagud mod fingrene i ham.

Stephen var meget opmærksom på alle Damiens reaktioner lige nu, det virkede måske lidt skørt, at lige præcis den her heks gik så meget op i sådan noget - men lige med Damien, betød det virkelig meget, at drengen havde det godt - og det Stephen gjorde, var behageligt for ham. Ikke at han var helt slem normalt da! Men han var i hvert fald slet ikke i nærheden, af at være så blid, som han var lige nu med Damien. Han smilede kort lidt forsigtigt, hvad han nu lige kunne, da hans mund egentlig var ret optaget af noget helt andet.
Han var glad for de lyde Damien lavede, det lød til han nød det - der var ingen smertefulde støn, klynk eller piven fra ham - og da Stephen ramte det punkt der i ham, blev hans støn mere højlydte og nydelsesfulde, det var dejligt at høre.
Han forsatte lidt endnu, før han selv mente af Damien var klar, så klar som han nu kunne blive - desuden ville han gerne videre, hele hans krop skreg jo efter Damien! Hele hans sjæl skreg efter ham!

Han rettede sig op, trak forsigtigt sine fingre til sig, og kravlede langsomt op til Damien igen, som han lod et par kys falde mod hans kraveben og hals, før han gav hans læber et blidt kys.
Hans trak sig hovedet lidt tilbage og så ham bare ind i øjnene for et øjeblik, så sendte han ham et kærligt smil - "can I have you now?" Spurgte han stille, som det lyst ud af hans øjne, hvor meget han virkelig virkelig håbede, at han kunne få Damien nu!
Han lagde sig i alt fald klar mellem hans ben, fik skubbet det hele på plads, og ud af ingen ting fik han endda tryllet både kondom og lube på! Alt var klar - var Damien også?

Det var stadig meget overvældende, og det ville det jo så nok heller ikke lige stoppe med at være, i alt fald ikke under hele den her første omgang. Alt var jo nyt, alle sensationerne nye… Men nogle af dem på samme tid også bekendte. Alene tanken om hvad de skulle til gjorde dog at noget så simpelt som Stephen’s hånd der blidt strøg over hans hud, føltes så meget mere intimt, så meget mere sensuelt nu, og hvis han da ikke passede på følte Damien nu også at hans rødmen meget vel kunne ende med at blive permanent. Ikke at han troede Stephen ville have noget som helst imod det, med den måde han altid så på ham når den rødmen der dukkede op… Der kom et helt kærligt blik frem på heksens ansigt, og selvom Damien hadede at rødme, så elskede han nu den reaktion det fremprovokerede hos Stephen. Det var altid dejligt at se ham så blid… Så glad.

Der var da heller ingen tvivl om at hybriden nød alt hvad heksen over ham lavede lige nu. Altså, ja, der var stadig noget ubehag, men så snart han så på Stephen igen, var det som om det forsvandt igen som dug for solen. Følelserne der langsomt havde udviklet sig for ham, var nu til fuldt skue, og han havde sjældent været så sikker på noget, som han var lige nu. Han sank dog stadig en klump, og bed sig let i læben som læberne bevægede sig op af hans kraveben og hals, hvilket fik endnu et let støn til at undslippe hans fyldige læber, før de blev krævet i et blidt kys, som han glædeligt gengældte med lukkede øjne.

Hans mund blev næsten helt tør af nervøsitet som spørgsmålet kom, det han vidste der nok ville komme… Og selvom han var mere sikker på det her end på meget andet, så tøvede han dog stadig et sekund eller to, af ren nervøsitet. “... Y-yeah…” sagde han så, stille, lettere hæst. Han rystede dernæst let på hovedet, og rømmede sig, for at give Stephen et opmuntrende smil. “I… I think you can. Just… Be gentle, yea?” ikke at han rigtigt tvivlede på at Stephen ville være det, nu han havde været blid ved ham hele aftenen… Men hellere være på den helt sikre side, som han slappede af igen og lod sig falde lidt mere afslappet tilbage mod madrassen, spredte sine ben lidt mere for heksen… Hans heks… Og så snart han kunne mærke presset, mærke Stephen glide op i ham, gled hans hoved bagover som et langt, lavt støn blev presset ud af ham, og hans hænder fandt Stephen’s skuldre, tog et godt fast tag der. I virkeligheden nok hårdere end han normalt ville, lidt af varulve styrken der… Men han havde absolut ingen kontrol over det, ikke lige nu.

"You are beautiful" hviskede han stille til Damiens tøvende 'yeah'. Han gengældte så Damiens smil, med et helt ægte lykkeligt smil, "I will."
Han rakte ned og løftede alligevel lige Damiens ben op omkring sig, så han havde en bedre vinkel, før han lagde sine hænder omkring hybridens hofter igen. Eller den ene hånd lagde han kort omkring sig selv, og langsomt og så blidt, som han kunne, gled han op i Damien. Så lagde han hænderne om hofterne igen, og pressede sig forsigtigt endnu længere ind, til han var helt i bund.

Et tilfreds støn, gled højlydt over hans læber - før han gav en dyb knurren fra sig, da Damien pressede om hans skuldre. Ikke at han ikke måtte, han måtte klemme lige så hårdt han ville, Stephen skulle bare lige vænne sig til det. "Are you alright? You want me to stop?" Hviskede han forsigtigt, som han lænede sig frem og plantede et forsigtigt kys på Damiens kindben, og ned over hans kæbe. Først da Damien havde forsikret ham om, han måtte forsatte - forsøgte han forsigtigt at begyndte at bevæge sig. Små blide bevægelser til at starte med, så Damien kunne vænne sig til det nye, og når han havde kunne Stephen sikkert godt presse lidt mere på. Men lige nu, nej, han bekymrede sig virkelig, ønskede virkelig at det blev lige så godt for Damien, som det føltes for Stephen - for Stephen.. Ja Stephen var i skyerne! Nothing beats a first time with your soulmate.. It's the best sex you can ever experience, it's.. Magic..

Et lille, men varmt smil spredte sig over hans læber med komplimentet - ikke at han nogensinde havde set sig selv som værende sådan, men med den tone Stephen sagde det i, det blik han havde i sine øjne - hvordan kunne han ikke blive dybt påvirket af det? Han havde aldrig følt sådan for nogen før, ikke som han gjorde for Stephen... Og han håbede virkelig den følelse ville vare ved. Og at han kunne få heksen til at smile noget mere - han så virkelig sød ud når han gjorde!

Men kort efter var det så at han blev nødt til at lægge hovedet bagover igen, øjnene let ufokuserede som han skulle vænne sig til den helt nye, uvante følelse. Han havde nok spændt lidt til at starte med, som ren refleks. Men han mindede hurtigt sig selv om at slappe af - og tog så en let dyb indånding, selvom den stadig endte med at være en smule overfladisk, og slappede mere af, så det gik nemmere for Stephen at komme op i ham, og med minimal ubehag og smerte på hans egen side. Endnu et støn undslap hans hals da Stephen var helt oppe i ham, hvor hans greb om Stephen's skuldre også lige blev en tand strammere, uden han selv lagde mærke til det.

Damien havde øjnene lukket og bed sig let i læben som Stephen's spørgsmål kom. Det tog et lille øjeblik, men efter lidt tid åbnede han øjnene igen, hans åndedræt dybere, tungere, som han gav et let nik til svar... Før den ene hånd gled om i Stephen's nakke og uden videre trak ham ned til et kys. Med så mange ting at koncentrere sig om havde han da absolut heller ikke styr på noget som helst af sin styrke lige nu - så det var nok også lige lovligt hårdt og hurtigt han hev heksen ned til sig... Men heller ikke dét lagd ehan mærke til, hans fokus var bare på at fange de bløde læber igen, stønne let mod dem som Stephen begyndte at bevæge sig i ham, gled over alle mulige små sensitive punkter Damien aldrig havde vidst eksisterede, fik ham til at vride sig lidt til den ene og den anden side, gispe let af ren nydelse.

Et ømt støn forlod Stephens læber, som Damien maste mere til omkring hans skuldre. Han kunne ikke helt dy sig for at række op og flytte Damiens hænder fra sine skuldre og ligge dem omkring sin nakke i stedet. "Out your claws in me if you like, I don't mind" hviskede han halv sensuelt - altså hellere et par røde striber på ryggen, end et par knuste knogler i skulderne! Men så igen, Stephen var lige så meget til det hårde, som det blide - så Damien kunne da bare gå til den! Faktisk fandt han det ret frækt, med den styrke Damien udviste og lagde i det - han kunne kun forstille sig hvordan deres sex ville blive, når Damien ikke mere var en delikat lille blomst, som Stephen skulle være blid ved! Åh hvordan de dog kunne smide hinanden rundt, jov, det ville helt sikkert blive sindssygt frækt! Han kunne godt lide en dominerende bund, ingen tvivl der!

Han placerede sine hænder om Damiens hofter igen, for bedre at kunne følge rytmen, som den stadig var blidt og langsom. Den ene hånd smuttede dog lidt omkring Damien, som han gav hans yndige bagparti et mindre blidt klem! Før Damien trak hårdt i ham, og han måtte følge hans iver, og trykke sine læber lidenskabeligt imod hybridens. De små støn Damien kom med, der hurtigt blev til gisp af nydelse - fik alligevel Stephen til at sætte farten en smule op - han håbede bare Damien ville sige fra, hvis.. Hvad som helst, han satte helt sikkert hybridens nydelse før sin egen (et meget sjælden fænomen.)
Men ind til videre lød det som om han virkelig nød det - det fik Stephen til også at give lidt slip, og ikke være så overbeskyttende måske - læne sig selv mere ind i det og også nyde det fuldt ud!

En rødmen fandt vej tilbage til Stephen's kinder, som han mumlede et lavt "... Sorry...", en smule flov over at han ikke havde lagt mærke til præcis hvor hårdt han havde knuget om heksens skuldre. Det havde ikke ligefrem været hans mening at det skulle gøre ondt! Altså, Stephen's ord sagd enu heller ikke ligefrem at han havde noget imod det, men stadig... Efte rhans hænder var blevet flyttet, var grebet ikke noget nær så hårdt, i alt fald ikke lige med det samme igen.

Han vred sig en smule, ren automatik, under ham, som han mærkede hænderne tage fat igen... Og hvor han normalt rødmede, så kom der nu rent faktisk et lille grin, og et par sekunders glød i hans hud, som han mærkede Stephen's ene hånd glide om til at klemme om hans røv, som det efterhånden var langt fra første gang den gjorde. Han havde da også lige præcis nok overskud til at spænde let i ballen, så heksen virkelig kunne mærke hvor veltrænet den bagdel var, som resten af hybridens krop.

Kysset var også bare perfekt... Dybt, lidenskabeligt, det var svært helt at mærke hvor han selv slutted eog Stephen begyndte, tingene... Gled bare lidt ud i hinanden. Som farten blev øget, blev stønnene dybere, længere... Indtil han altså ramte det helt perfekte sted indeni ham, og nærmest alt i Damien spændte for et kort sekund, som et støn, der var højt nok til at runge let i det rimelig bare rum, fik fundet vej ud af hans hals. Ååååh gud... Men det føltes altså bare... Ja, Damien kunne ikke engang sætte ord på det, så godt var det, når han ramte... Liiige dér! Han prøvede da også på at fortælle ham det... At det så endte med at ryge ud på hans modersmål, var en anden side af sagen. "... Juste là ... S'il vous plaît ..."

//det franske er 'right there... please' X3

"Don't be, you're doing great!" halvt sagde han, halvt stønnede han. Hvilket var sandt, det var fantastisk, han ville ikke ændre noget, selv hvis han kunne! Han stoppede dog halvt op, da Damien begyndte at vride sig lidt, en smule bekymret, lod han sit blik glide undersøgende ned over Damien, ind til han fandt hans ansigt og så smilet. Efterfulgt af den glødende hud, hvilket heldigvis bekræftede ham i, at han ikke havde gjort noget forkert - nej drengen vred sig af nydelse, ikke af smerte eller ubehag! Fantastisk!
Han gengældte smilet, som hans fingre klemte om hans stramme balle igen, havde han kunne, havde den også fået et lille dask - men det måtte vente til senere!

Han satte så i gang igen, en lidt hurtigere rytme end før, som nydelsen virkelig begyndte at tage højde, hele hans krop sitrede af det, det føltes så dejligt, Damien føltes så dejlig! Stephen udtrykte selv et tilfreds støn, som Damien spændte op og stønnede højt - han vidste hvad det betød, at han ramte rigtigt. Han smilede en smule arrogant, kun et øjeblik dog, inden smilet blev kærligt igen, før han forsatte præcis i samme vinkel, for at ramme det der sensitive punkt inde i Damien, der virkelig fik drengen til at give slip. Det var utroligt hvor højt han kunne stønne lige pludselig, damn han var fræk! Og så de ord der.. Fuck.. Han kunne godt mærke hvilken retning det her gik i! Også derfor, flyttede han sin ene hånd fra Damiens bagdel, og trak den til sig, før han holdte et par fingre op. De lyste svagt op i mørke rød magi, før han sænkede dem over Damiens kraveben og strøg dem hen over drengens varme hud. Hvor hans fingre og magien rørte, opstod der det ene sorte bogstav efter det andet - til hele hans navn var indgraveret i sort blæk i drengens hud - snart forevigt der. "Oui, mon chéri" stønnede han til svar, med lige så perfekt udtalelse, som Damien. Det var trods alt ikke mange år siden han havde boet i Frankrig..

"Quand tu sens ça. Mords-moi ici" Hviskede han tilbage, før han pegede mod sit eget kraveben, hvor Damiens navn stod. Lænede sig ned og kyssede ham lidenskabeligt igen, klemte en smule hårde om hans hofter, som rytmen blev mere intens, eller sådan føltes det i alt fald! Hans krop begyndte at give en smule efter, magien tog over, nydelsen kørte rundt inde i ham, sammen med den fuldstændig overvældende følelse af, at parrer sig med sin mage.