Nonono, I wasn't sleeping! Honestly! (XXX) - Stephen

Stephen åbnede det ene øje og kiggede bare halvt på Damien som han talte, lidt ligeglad faktisk. Han var nok lidt træt af skæbnen, han havde virkelig ikke haft det nemt på det sidste, og nu det her? hvad fanden i helvede. "Oh fuuuuunnnnn.. Luckey me!" sagde han surt og åbnede det andet øje, men.. Han rakte en hånd ud og fik fat om Damiens håndled igen før han trak ham over til sengen over til sig og lidt bestemt placerede han sine hænder om ham og trak ham ned og side på sit skød, med et ben på hver side. "Let's do the kissing then, I'll fuck you later" brummede han bare og trak den alt for dejlige dreng ind til sig, før hans læber krævede Damiens i et nok lidt for passioneret kys til hvad Damien fortrak, men han var sgu da ligeglad. Damien var hans mage og han havde brug for ham, han havde brug for at være tæt på ham, røre ved ham, holde om ham, kysse ham.. Men ja forhelved hvor havde han også brug for at kneppe ham.. Well It just had to wait, not raping this one.. Too cute, right? Mhmm.. Maybe later..
Han lagde sine hænder hele vejen rundt om drengen og trak ham tættere ind til sig, så deres kroppe mødtes og han sukkede stille, lidt halv frustreret mod hans læber.. Damn it felt good.. "Well I'm gonna act like you're worth the wait, not sure that you are tho'" brummede han mod hans læber før han kyssede ham dybere, skilte deres læber og lod sin tunge snige sig ind mellem Damiens og krævede derpå hans tunge også.. Shiiiiii..

Ahmen for fanden, hvorfor skulle Stephen da også være så sur hele tiden? Intet af det her var jo noget Damien selv kunne gøre, det var ikke hans skyld han var blevet Stephen's mage, og han kunne intet gøre ved sin sexualitet, den var bare som den var... Hvilket var... At den rimelig meget bare slet ikke var der lige nu. Stephen fik dog lidt af en forskrækket lyd ud af Damien, som han nu bare hev ham hen til sig selv, ogen svag rødmen viste sig på de høje kindben, som han nu sad der, overskrævs på Stephen's skød...

Damien nåede ikke engang at tænke over et svar på det Stephen havde sagt, før Stepehen jo så bare tog hvad han ville have, og Damien stivnede nok en del i halvt forskrækkelse, halv forvirring... Han vidste ikke sådan heelt hvad der foregik endnu, og derfor fik han heller ikke rigtig besvaret det kys, før Stephen havde travlt med at trække ham endnu tættere ind til sig.... Fuck, nu var de ti al fald en rimelig klar rødmen, han vidste jo slet ikke hvordan han skulle håndtere en der bare masede sig på som Stephen gjorde! Aaargh!

"Just... Just gimme a moment, wi-" længere nåede Damien så ikke før Stephen igen var igang med at kysse ham. Damn... Men... Der var nu egentligt også lidt over den der attitude der. Kunne godt være han virkede som et fucking røvhul, hvilket Damien normalt slet, slet ikke ville falde for, men... Okay, han var da... Well, han var pæn, eller noget? Troede han. Måske. Vidste det ikke helt, han lagde jo aldrig mærke til sådan noget. Men hey, man kunne vel altid prøve... Han sank en klump før han endelig lukkede øjnene og begyndte at gengælde kysset, selvom det nok var en del tydeligt at han heller ikke havde den helt store erfaring med at kysse. Altså, han var okay til det, men de der dybere kys... Narh, ikke så vandt til dem. Der var i al fald absolut ikke samme grådighed fra hans side som fra Stephens, men idet mindste va rhan da ikke passiv længere?

Stephen brummede lidt utålmodigt i kysset, som Damien ikke rigtig kyssede ham igen, hell no boy! Alle ville kysse med Stephen! Altså hallå! Vidste knægten da forfanden ikke hvem han var? Hvordan kunne han sige nej til det her? Stupid boy! Han måtte nok hellere sætte ham lidt på plads. Mhmm.. Men så kom der endelig lidt gengældelse fra Damiens side, nå så han var måske bare genert, det kunne de hurtigt lave om på! Han kunne altid pille lidt ved Damiens hukommelse hvis han blev for irriterende jo!
Lige nu kyssede han ham bare lidt mere, som hans lyst til ham steg endnu mere, og det blev sværere at trække sig væk igen, Damien gjorde nok noget ved ham alligevel, uden at han helt ville indrømme det.. Det var det der søde uskyldige pis lort.. Alle hans svage punkter, helst noget han styrrede uden om som regel, men hvordan kunne man det når det var ens mage? Han burde virkelig bare hoppe ud over en klippe, eller ringe Rebekah op, få hende til at hugge hovedet af eller noget.. Easy peasy.. Men.. Det havde han ikke lyst til.. Fuck! Han ville bare sidde her med den lille dreng.. For evigt.. like.. EVIGT!
STOP that!
Han trak sine læber til sig og knurrede stille af Damien, pisse irriterende lille lort altså. "What are you doing to me? What is that power you got over me?" hviskede han stille.

Damien lagde selvfølgelig godt mærke til den utålmodige brummen, men han tænkte ikke videre over det. Stephen var langt fra den eneste der havde lavet den lyd når Damien var lidt til om at svare, eller når han havde nægtet sex. Han havde haft en del partnere der var gået fra ham på grund af den manglende sex, trods alt. De havde alle som en tænkt at han da nok ville få lyst til sex med dem før eller senere... Men det havde han aldrig fået. Han lukkede dog stille øjnene som kyssene fra Stephen fortsatte, og lagde nu en smule mere i det, dog ville det stadig være tydeligt at der var intet seksuelt eller følelsesmæssigt bag det fra Damien af, nu han kun lige havde mødt heksen.

Han åbnede stille øjnene igen da Stephen trak sig lidt, og rynkede brynene da han knurrede af ham, kunne mærke ulve delen af hans sind knurre igen... Den havde ellers været rimelig stille idag så meget som han havde gamet i nat, men knurren fik den altid op at køre. "I'm not doing anything to you?" svared ehan ham blot stille, undrende. "At least not consciously. And I know I can't do shit to anyone's mind. I'm an air manipulator, not mind manipulator..."

Kysset stoppede ikke og Damien virkede til at give mere og mere efter for hvert sekund det varede. Stephen sukkede stille, tilfreds og en smule saglig af at kysse med sin mage, det var fanme dejligt! Han kunne kysse med så mange andre godt nok, men at kysse med sin mage.. Hvem end det så fuck var.. Det slog bare alt! Og de her læber.. Damiens læber, yeah well.. He wanted more.. Like.. He wanted it to never stop.
Men.. Han skulle jo også lige.. Kigge ind i de der øjne lidt.

Stephen grinede bare og rystede på hovedet af det Damien så sagde, nejnej lille skat! "I know babe!" svarede han selvsikkert, "You still got power over me.. It's just not like.. that.." forklarede han stille, det var ikke en evne det var.. Det der alt for søde smil.. Yeah.. Must be.
"Know that too babe, just like I know you got a mental shield locked up in that pretty head of yours.. Too bad really, I love to play mind games" grinede han så bare og kærtegnede Damiens kind med sin ene tommelfinder, jeez he was cute! Like.. To damn cute! TO MUCH! Damn!

Kyssene fortsatte nok lige en god tand for længe i forhold til hvad Damien var tryg med, og det viste sig nok også lidt i at han rykkede uroligt rundt på sig i Stephen's skød, da han ikke helt vidste hvad han skulle gøre af sig selv mens kyssene fortsatte. Han tog lettet en dyb indånding da deres læber skiltes ad igen, og rødmede let da Stephen's øjne fandt hans. For... Okay, det var egentligt nogle rimelig pæne øjne det der. Men så heller ikke så meget mere.

Hans rødmen blev kun værre af Stephen's grin, og han fnøs, en smule tøsefornærmet, som han så væk fra manden igen. "How the heck do you know that, anyway? Some kind of spell or some shit? I know you haven't tried to mess with me, after all. Since I can feel when people try to attack my mind." Ja, det havde han meget hurtigt opdaget, de få gange det var sket. Det var som en lille, lokal hovedpine, der gjorde ham bevidst om mentale angreb. Han bed sig let i læben som han mærkede Stephen's tommelfinger mod sin kind, og så kort tilbage på ham igen, kinderne stadig godt røde i det.

"Sorry!" røg det hurtigt ud af ham, da Damien så væk og virkede fornærmet, han.. Det.. Damn. "Mhmm no.. Maybe, I don't know, don't remember, I just do it? And no I havn't, can't get in there.." sagde han stille med et lille smil som han prikkede Damien i panden, men åh.. Hvis bare han kunne! Så havde han helt sikkert rodet ekstra meget rundt i det hoved der.. Han ville bare.. Videre til alt det gode, han hadet alt det her.. Starts noget, det var så fucking besværligt! Han ville ikke lære ham at kende, han ville bare kende ham..
"I just know stuff, it's a gift maybe.. Like I know your part werewolf and part fairy" sagde han uden at tøve, det var måske en besværgelse, men han havde brugt det så lang tid og så mange gange at han måske ikke engang lagde mærke til at han brugte den længere, han gjorde det bare.
Hans øjne spærrede sig lidt op da Damien bed sig selv i læben, oh fuck! Don't do that!! "Please.. Not that.." hviskede han og rakte frem og lagde sin finger mod hans underlæbe og trak den fri fra hans tænder, "Don't bite your lip.. And don't blush.. It's turning me on!" sagde han så bare lidt advarende.. Stop lige!

Damien sad bare der og sukkede let. Tja, altså der var mange måder at finde ud af hvilken sjov lille blanding han nu engang var, så det undrede ham ikke at Stephen godt vidste det, det var mere... Det der med evner, der va rjo lidt sværere at finde ud af, der var ikke kendetegn og alt muligt at gå efter. De fleste gætted ejo nok på fe delen så snart de så Damien være glad, han vidste udmærket godt selv at hans hud nærmest strålede når han var rigtig glad, mens det temperament han fik afløb for i Overwatch nok var en af de meget store kendetegn for varulve siden.

Da Stephen prikked eham sådan let i panden der, måtte han dog lige for et øjeblik grine let, for det var nu... Rimelig sødt. Og ja, det gav ham også det skær i huden, for bare et sekund eller to. "Mmhmm... Well, I don't care how you knwo about my race, there's certain clues to both of them, anyway..." sagd ehan helt ærligt, og trak let på skuldrene.

men den der finger mod hans læbe, og Stephen's kommentar, det havde nok lige den modsatte effekt af hvad Stephen helst ville have, for det var da først nu at hans kinder virkelig blev røde, altså, årh fuck! "H-how in hell do you ever expect me to be able to control my blushing?!" det var der sguda ingen der kunne, var der?!

Stephen sendte ham bare et smil og nikkede, ja, ja det var der vel? Men det var ikke sådan han vidste det, han vidste det bare.. Det var så nemt, han anede ikke hvordan han gjorde, han havde gjort det så mange gange! Ligesom når man skulle forklare folk hvordan man bandt et snørebånd, uden at måtte bruge et snørebånd til at vise det, og det var bare helt umuligt, men man vidste alligevel hvordan man gjorde det jo! Åh men det grin der! Det var jo guld værd! Han smilede lidt tilbage til ham.. Men han var jo sød forhelved, det her ville blive mere end bare svært, det var han sikker på. Men den der rødmen der nu kom, det var slet ikke til at stå for, og Stephen kunne mærke hvordan hans krop reagerede på det, han havde bare lyst til at.. Men det måtte han ikke.. Fucking hell! Han kunne altid.. Tvinge ham? Men hvad sjov ville der være i det? Han ville ikke få en skid ud af det, så han blev nød til at vælge.. Enten at have tålmodighed med Damien, eller at give sin søster et kald.. Så kunne han komme tilbage og få en ny mage, det var nok lidt den mulighed han hældte mest til, men nu var Stephen også bedst til at tage den nemme vej ud, han hadet alt det her besvær, han var for gammel og for træt til den slags!
"Fine.. As long as you don't mind me, getting hard, overtime you do it" brummede han til svar, og lagde en hånd i nakken på Damien før han trak ham ind til sig igen og kyssede ham, denne gang ikke så voldsomt som før, den her gang prøvede han at være blid, og gav Damien et langsomt, kærligt kys, som han sukkede stille mod hans læber, "I want you.. So bad.. This is torture Damien.." hviskede han mod hans læber, slap dem lidt igen, men blev ved med at holde Damien helt tæt på sig, han havde brug for at være tæt på ham.

Arj jamen det smil der. Se, Stephen skulle jo bare smile lidt mere, straks kunne Damien bedre lide ham! Det var så meget bedre end den der konstante surmulen og vrissen frem og tilbage. Ja, Stephen skulle bare tage at være lidt mere glad, skulle han. Og hvis Damien kunne hjælpe til med det, så ville han da gerne gøre det, for han så altså rimelig sød ud når han smilede, selv så lille et smil der.

"Well... I guess you can't help it...?" sagde han så og trak på skuldrene, dog med et lettere nervøst grin. "As long as you don't jump me unless I want you to, then sure, I can deal with it." sagde han så med et blidt smil, og hans rødmen forsvandt ligeså langsomt som han langsomt blev lidt mere vandt til at sidde på Stephen's skød, det var ikke helt ligeså akavet som da han først lige havde trukket ham over til sig.

Damien lukkede øjnene da han igen blev kysset, og mærkede tydeligt forskellen, hvordan Stephen holdt sig lidt mere tilbage og holdt kysset præcist ligeså blidt som Damien helst ville have det. Ikke for hårdt, ikke for voldsomt, ikek alt for mange følelser i det, bare blidt, stille og roligt - behageligt. Han slappede lidt mere af, og lod en hånd hvile mod Stephen's brystkasse, og den belv der, da kysset blev brudt og han så ind i Stephen's øjne. "Sorry..." mumlede han stille. "But I can't really help it..."

Stephen sukkede stille, hans hjerte var begyndt at banke en smule hurtigere igen, det var magebåndet der prøvede at tage over nu, ligesom før, han var bare virkelig god til at holde det nede, mange års træning. Men han blev også svag en gang imellem, og så påvirkede det ham, ligesom en hver anden heks. Og Damien gjorde ham svag, helt ned i knæene, hans smil, hans grin, hans udstårling, hans rødmen.. Det var virkelig svært at tænke klart, når han sad der og så så helt fantastisk dejlig ud!

"I won't.. But will you ever? Want me to? Or do you just want to watch me slowly fade a way, as I die a long and painful death?" sagde han så, han vidste godt at det sidste ikke var hvad Damien ville have, han havde måske lige mødt ham, men han kunne genkende visse træk, og han vidste at Damien havde hjertet på det rette sted. Men Stephen ville dø lige meget hvad, hvis Damien ikke gav sig på et tidspunkt.. Og han ville bare gerne vide det nu, så kunne han bedre tage et valg.. Om at prøve, eller ikke at prøve, at få det her til at fungere. Lige nu havde han lyst til at prøve, men det var nok også kun fordi Damien var så tæt på, han sad lige der, og så så hamrende sød ud, ingen kunne sige nej til det ansigt.. Det var da klart!

Et suk gled fra hans læber da Damien valgte bare at rødme endnu mere, og han kunne mærke hvordan det påvirkede hans krop, han lukkede øjnene og trak vejret dybt ind gennem næsen, fuck! Han lagde sine hænder om Damiens hofter nu og skubbede ham så blidt ned i sengen ved siden af sig, inden han stjal hans pude og dækkede sit skød med den, så Damien ikke kunne se hvor tændt Stephen faktisk var. "Me too.." Mumlede han bare til hans ord og lænede hovedet tilbage mod væggen, stadig med lukkede øjne, han prøvede at komme på ting.. Der ikke tændte ham, prøvede at få ro på sin krop igen.. Men det var nærmest umuligt.. Det der var hans mage, hvis der var noget han havde lyst til, så var det jo ham!

"Uhm... I... I really don't know right now." Damien sukkede, men han blev jo for fanden nødt til at være ærlig, her. "I mean... I can't predict how my feelings are going to be later not, not in a week, not even tomorrow. But I can promise I'll give you the chance you deserve." idet mindste følte Damien da at Stephen fortjente den, selvom andre måske ikke lige gjorde. "I really, really don't want you to die." det var nu så mest fordi han virkelig ikke ville have så meget som én person skulle dø på grund af ham - nej, aldrig, sådan noget lort skulle sku ikke ske.

Damien kiggede lidt forvirret på ham da han blev sat ned ved siden af ham istedet, indtil han så så ham tage puden, og.... Ooooh. Derfor. "I... Really am sorry, Stephen." og det var han - det her var langt fra første gange hans sexualitet, eller, manglende sexualitet havde gjort ting mere komplicerede end de behøve at være. Han sukkede stille og bed sig let i læben som han så ned i sit skød, mens hans rastløse fingre legede lidt med bunden af hans t-shirt.

Stephen lukkede langsomt øjnene op igen for at kigge på Damien som han talte til ham, han havde ikke fået helt styr på sin boner endnu, men den var der næsten.. Hvis bare Damien holde sig lidt.. Der ovre, og ikke så så sød ud. Han sukkede stille, "I don't normally do maybes.." sagde han så stille, han gav ikke folk det valg, enten ville de have ham eller så ville de ikke. Men Damien skulle selvfølgelig være på tværs, gøre det rigtigt besværligt for Stephen. Han vidste ikke helt hvad han skulle stille op med det, han kunne ikke vælge lige nu, måske senere.
"Oh yes, that would be rather painfull, I wouldn't like that either" sagde han til hele det med at dø, selvfølgelig uden at fortælle Damien at han ville dø, dø, han ville selvfølgelig komme tilbage. Og det var jo det han selv overvejede lige nu, men det behøvede Damien ikke vide, så kunne det være han afviste ham jo, og han var ikke sikker på at han ville afvises, ikke endnu.
Han kunne mærke han var faldet mere ned nu, så han kastede puden på Damien og kom på benene, han kiggede kort på hans computer og bøjede sig så bare ned til Damien og kyssede ham hurtigt i panden. "Don't be.. I'll see you around, okay?" mumlede han bare og slap Damien igen før han fandt sin vej hen til døren, den her gang fik han måske lov til at gå.. Han havde brug for lidt tid, til at tænke over det.. Det havde Damien sikkert også, så kunne de måske finde på noget senere.. Eller også.. Så måtte han hoppe ud over en klippe.

//Timejump?

"I hope you can bear with it this one time." sagde Damien stille, med et lille, skævt, optimistisk smil. Han var tords alt typen der altid så glasset som værende halvt fyldt, optimist lige til det sidste. Det var nu sikkert den der lyse fe del i ham der også hjalp lid tpå at se lyst på det hele, men han syntes nu at alle fortjente minimum en chance, så derfor ville han helelrede end gerne give alt det he rmed Stephen en chance.

Han blinked elettere forvirret som Stephen rejste sig, men smilede så igen som han fik det der hurtige kys i panden, før Stephen bevægede sig hen mod hans dør igen. "Yeah. See you." han så stille efter Stephen, smilende, før han så rystede let på hovedet og gik tilbage til sin computer igen.

//Tre uger senere//

Damien havde haft nogle utroligt gode sidste uger. Han havde af og til set Stephen, nu vidste han jo også godt at det ikke var til at undgå, og han havde da også mindre og mindr eimod det jo flere gange de så hinanden, han var rent faktisk nået til at han nok nu ville kalde Stephen for en af sine venner. han var ikke helt ligeså emsig som første gang han havde mødt ham, knap så meget dramaqueen, og det var han utroligt taknemmelig for, for hvis han stadig havde været sådan, havde det virkelig bar ekompliceret alt det her uendeligt meget.

Den sidste weekend havde især været god - han havde været til endnu en turnering med sit Overwatch hold, og de havde fandme vundet det hele! Han var derfor noget så utroligt glad den her mandag, som han sad og trænede, og indimellem skævede op på væggen hvor endnu et diplom nu hang, endnu en lille præmie stående på reolen, og 15.000 kr. mere inde på kontoen. Det var fandme dejligt, livet var jo fucking perfekt lige nu!

Ja han var sgu stadig i tvivl, han tvivlede hele tiden faktisk.. Lige ind til han rendte ind i Damien på gangen, eller så ham i klasselokalet eller sådan noget.. Når han så ham var han slet ikke i tvivl jo. Han var nok begyndt at lade magebåndet overtage, bare en lille bitte smule.. Men det var bare som om.. At når de så endelig lavede en aftale og hang ud.. Så hang de bare ud.. Som var de bare venner eller sådan noget?! Og det frustrerede ham virkelig meget.. Det var begyndt at gøre ondt også.. De var forhelved ikke venner, de var soulmates!!! De var mere end det!! Det var fanme alt eller intet, han gad ikke Damiens pis mere. Nu skulle der ske noget!

Nogen af dem blev nød til at gøre noget, og når Damien ikke gad så skulle Stephen da nok!
Han havde været hjemme forbi, efter en lang dag på skolen, han havde behov for et bad og få skiftet tøj selvfølgelig. Før han igen måtte tilbage til skolen. En time senere stod han foran døren ind til Damiens værelse, eller ind til værelse 12 måtte det jo være. Han havde fået et fint jakkesæt på nu, og stod med en buket blomster i hånden, hvad var det nu de hed, han var fucking ligeglad altså, men måske Damien kunne lide dem.. Hmm.. Tulipaner! Skrig gule tulipaner ja. Han bankede hårdt på men der var ingen der åbnede så han gik bare ind og forsatte hen til Damiens dør.. Han gik ind igen, der var jo åben, så nogen måtte være hjemme!

Han fandt ham siddende foran computeren med sine høretelefoner på.. Så var det klart han ikke kunne høre noget.. Hmm.. Han stod bare lidt i døren og betragtede ham, før han endelig gik hen til ham og forsigtigt bøjede han sig over ham og kyssede ham let på kinden bag fra. "Hey.. Can you pause that for a second maybe?" sagde han stille efter at have flyttet Damiens ene headset fra hans øre, så han kunne sige de mod hans øre.

Og ja, selvfølgelig var det Overwatch Damien sad og trænede i, med sit team, for han sad da også og snakkede en hel del med dem. "Jake, corner, turret.... yeah, just like that!!" han sad med et stort smil på, huden let lysende osm den næsten altid var når han spillede, bortset fr anår de tabte, altid. "Yeah, yeah, I see her... BOOM! Dead Widow! FUCK YES!!" han grinede og lavede et fistpump i glæde over at de lige havde vundet runden, da han mærkede kysset fra Stephen på kinden, som gav et lilel sæt i ham, hvorefter han bare smilede til Stephen og nikkede til det han sagde, før han så tilbage på skærmen igen. "Gotta go, guys... Yeah, yeah... Train with ya tomorrow again, yea? 9 pm my time? Alright. Seeya!" og så lukkede han ned for både Overwatch og Discord, før han lagde høretelefonerne på bordet.

Han kørte så en hånd gennem sit hår og vendte sig om mod Stephen, en smule overrasket da han så blomsterne og det fine tøj. Her sad han bare selv kun i pyjamasbukser og t-shirt... "Souhm... What it is?" han kunne jo egentligt godt selv gætte sig frem til det, men han troede alligevel ikke helt på det, da han aldrig selv før var blevet spurgt ud på en 'ordenlig' date...

Stephen rykkede forsigtigt tilbage og gav Damien den plads han skulle have, imens han blot ventede på at få hans opmærksomhed. Han lyttede til ham, som Damien fortalte sine venner at han blev nød til at gå nu, det var ikke altid Stephen var så heldig faktisk at kunne få Damien væk fra computeren.
Hans øjne gled langsomt ned af Damien der bare sad i sit nattøj, det havde han efterhånden set mere end en gang, men han så stadig sød ud jo. "Hey handsome.." sagde han forsigtigt, overvejede et halvt sekund at bukke sig ned til Damien for at kysse ham, men tanken var hurtig væk igen.. Det ville Damien sikkert ikke bryde sig om. Han rystede let på hovedet og så så Damien i øjnene.
"This friend zone thing needs to stop, so I'm taking you on a date, go change an meet me outside in about 10 minuts.. Oh and these are for you.." sagde han så lidt halv dominerende, men sådan var han bare. Han gav Damien blomsterne, før han meget bestemt forlod hans værelse, Damien skulle ikke have tid til at sætte sig imod, han skulle bare gøre som der blev sagt nu.. Bare den her ene gang.
Han gik ud på gangen og forsatte bare helt uden før, tjekkede kort om der var nogen i nærheden, Stephen var stadig Damiens lære, og han var ikke sikker på det ville sende de bedste signaler hvis nogen så ham rende rundt på elevernes kollegieværelser, så meget som han faktisk gjorde. Han gled ind i skyggerne ved nogen træer og stod bare der og ventede på sin mage.

Damien drejede sig stille rundt i stolen da han havde fået lagt sine høretelefoner fra sig - eller, hængt dem på den holder/stander der samtidig også var oplader til dem, nu de var trådløse. Han lagde godt mærke til det blik der, men det va rjo blevet normen nærmest hver gang Stephen så ham, og der var nok rimelig mange de rhavde set hans nørdede nattøj anyway, især Stephen. "Hey..." svarede han med et stille smil. Han var efterhånden blevet vandt til de der komplimenter der, selvom det stadig føltes en smule weird. Men over ugerne var han da så småt begyndt at kunne lide Stephen, lidt ligesom en god ven? Eller noget.

Og så... Hørte han jo hvad Stephen sagde. Han skulle til at sige noget, men blev afbrudt af at Stephen gav ham de blomster der. Måske meget godt, da han alligevel ikke anede hva dhan ville sige. Og ligeså hurtigt var Stephen væk igen, og Damien sad nu bare der, totalt rød i hovedet. Damn.... havde han virkelig lige...? Ja, det havd ehan. Stephen havd einviteret ham ud på en date. Nok den første date Damien nogensinde var blevet inviteret ud på. Wow... Og blomster, også? Han kiggede ned på tulipanerne og smilede let, før han så sig omkring. Han havde ikke lige umiddelbart en vase, men... Hans genji termokrus burde du, ikke? Det var højere end et normalt krus, i al fald.

Fem minutter senere var blomsterne i vand i det termokrus, på hans skrivebord, og han satte computeren til at lukke ned mens han ledte sit klædeskab igennem for... Ja, noget der bare ikke var nørdet, og som heller ikke var hans træningstøj. Damn, han havde ikke meget ud over de to typer tøj og hans nattøj her! Argh! Men til sidst fandt han dog det lidt pænere tøj, og skyndte sig i det, for at haste udenfor, hvor han selvfølgelig fandt Stephen. Han havde fået nogenlunde styr på sin rødmn i mellemtiden, men der var nu stadig tegn af den, som han stod der og smilede let til heksen foran ham.

// Outfit

Stephen blev bare stående i skyggerne og ventede på Damien som drengen endelig kom ud til ham, hans øjne skimtede kort området før han rakte ud efter Damien og trak ham ind i et tæt kram. Hans ene hånd lagde sig let mod hans hofte og den anden snoede sig rundt om hans nakke, så trak han blidt hans ansigt tættere på, lukkede sine øjne og kyssede ham blidt på læberne. Mhmm.. Første kys i lang tid.. Sweet lips. Han sukkede stille før han slap Damiens læber igen, han tog så i stedet for hans hånd og begyndte at slæbe ham efter sig, "Come on lets go... Oh.. Ehm btw, you look real handsome" sagde han så med et lettere drillende smil om læberne, som han så sig over skulderen og kiggede på Damien.. Det var næsten helt underligt rent faktisk at se ham i normalt tøj.. Han troede ikke dagen ville komme! Men det var også ret sødt.. At han havde gjort det.. For Stephens skyld? Han smilede lidt og fik trukket Damien med over til bilen. Han låste den op med et tryk på knappen og åbnede så døren for Damien, imens han ventede på han satte sig ind. Så lukkede han døren i, gik rundt om bilen og satte sig ind i den anden side. Han smed nøglen i tændingen og fik startet bilen, før han trillede ud fra parkeringspladsen og de var på vej.. Til deres første rigtige date sammen.. Hmm.
"Tell me about your day, did you have a good one? I missed you" sagde han i en blid, nysgerrig tone.

Og ja, der var han jo igen. Damien smilede let, selvom han dog kom med en lille, overrasket lyd da han uden videre blev trukket ind i et kram. Men modsat i starten af... Det her, så smilede han og lagde sine egne arme om Stephen som han krammede igen, før han mærkede Stephen's hænder vandre, først en til hans hofte, og så den anden til hans nakke. Det vidste han udmærket godt hvad betød, og siden han med ugerne var blevet vandt til det, efterhånden, lukkede han blot øjnene som han blidt kyssede igen. Inderst inde havde han nok egentligt savnet de kys uden helt at være klar over det, for... Stephen havde godt nok været sød de sidste uger her. Sådan.... Virkelig sød. Rar. På en måde han slet ikke havde forventet at han kunne være.

Det var nok også derfor at Stephen's kompliment til ham, som han trak ham afsted, fik fremmanet en rødmen på de høje kindben. Fuck... Det smil der. Det kunne han sku godt lide... Og hans rødmen blev blot dybere da Stephen fremviste en gentleman side Damien ikke havde forventet han havde, i og med at han holdt døren for ham indtil Damien havde sat sig ind i bilen. Han fik en smule kontrol over sin rødmen igen inden Stephen satte sig ind, og de kørte afsted.

"Oh. Uhm... Really haven't done much today. Day off from classes." sagde han stille, og trak let på skuldrene. "So I worked out for a bit, like, two hours or so, and got back to training in Overwatch after that. We did have a good winning streak today, though. I think we went up a rank on our server." sagde han så, med et blidt smil. Den der tone der.. Det var nu meget specielt. I starten havde Stephen slet ikke været så blid og rolig som han var nu, det var som om det var en helt anden Stephen - og han kunne meget bedre lide denne udgave.

Stephen smilede blidt til ham, skruede lidt ned for musikken og lidt op for varmen så Damien ikke frøs og var tilpas. Hans øjne gled ud til vejen foran dem og han kørte roligt mod deres destination. Han lyttede glad til hvad Damien havde at fortælle imens "That sounds like a good day to me, I'm glad.." sagde han i en kærlig tone og kiggede kort over på Damien, før han bare smilede igen.
Han havde valgt at køre dem til en nabo by til Gaia, lidt væk fra det hele, og så undgik de at rende ind i nogen de kendte.. Nogen fra skolen. Deres forhold var stadig hemmeligt og Stephen havde ikke lyst til at tænke på de konsekvenser det ville få hvis de blev opdaget, så.. Better safe than sorry. "How about eh your siblings? Meghan and.... Darcy? They good?" spurgte han blidt, han behøvede ikke tvinge sig selv til at være venlig over for Damien længere, det kom helt naturligt nu, han havde faktisk lyst.. "Oh and Rebekah told me to say hi.." mumlede han lidt efter. Damien havde selvfølgelig ikke mødt Rebekah endnu, Stephen havde tænkt sig at holde de to væk fra hinanden så længe som han overhovedet kun.. Han ville virkelig gerne holde Damien uden for alt sit drama, men han havde da fortalt ham lidt.. Han var svær at lyve til, alligevel havde han ikke fortalt Damien om hans titel, det holdte han for sig selv for nu.. Han ville gerne vinde Damien over på den rigtig måde, ikke på grund af sin titel eller noget andet, og han ville heller ikke skræmme ham væk hvis det var det.

Da de ankom parkerede Stephen bilen, og igen smuttede han ud og om på den anden side så han kunne holde døren for Damien, han tog forsigtigt hans hånd i sin efter at have lukket døren bag Damien.. Han var ikke helt sikker på Damien ville være okay med det, men han så okay ud? Han førte ham hen mod restauranten, den så måske ikke ud af meget, men deres mad smagte virkelig godt!! Og Stephen kunne nemt sørge for at.. Gøre det lidt mere.. Romantisk... Eeh... For Damiens skyld!! Hvis det var!!
Han holdte også denne dør for ham og førte ham ind i den lille kinesiske restaurant. Han smilede kort til dem de mødte da de kom ind, inden han bare trak Damien med sig hen til en lille bås i et hjørne. Han slap hans hånd og ventede på Damien havde sat sig, før han selv satte sig ned overfor og lagde sine arme på bordet mellem dem. "Hope you like Chinese?" sagde han stille, før et par røde gnister gled ud mellem hans fingre, og bordet de sad ved blev forvandlet fra det kedelige typiske fastfood sted, til det lidt mere klassisk fin restaurant sted.. Dug, blomster på bordet, levende lys, blid musik.. Det hele faktisk. Han sendte Damien et kærligt smil.

Damien smilede blidt tilbage til Stephen og kiggede lidt ned i sit skød, stadig med en del rødmen på hans kinder. "Oh. Uhm... I guess they're doing okay? Been a week since I talked to them and they seemed just fine then." sagde han så, og trak let på skuldrene. Han kiggede dog kort over på Stephen igen da han nævnte det med at hans søster havde sagt han skulle sige hej. "... Oh. Uhm... Thanks, I guess? I... Is she okay with... This?" ja, han var en del usikker, han havde trods alt før haft en hvis søskende nærmest havde hadet ham som pesten.

Hans rødmen var da også kun næsten lige komme tpå plads som de kom frem, men den vendte dog hurtigt tilbage af hvor galant Stephen opførte sig, altså med at holde døren for ham og det hele. Han bed sig kort i læben da heksen tog fat i hans hånd, men smilede så bare til ham mens de gik ind i restauranten. Han kiggede igen lidt ned i sit skød da de havde sat sig, mest grundet hans rødme som han så gerne ville skjule, selvom det nærmest var umuligt.

"Oh. Uhm, well, I eat almost anything, so yeah." sagde han med et lille smil over til Stephen. Og det var nu rigtigt nok, han havde svært ved at komme i tanke om mad han IKKE kunne lide, i al fald. Kinesisk var en del højt på listne over de ting han rigtig godt kunne lide, så det var nu et meget godt valg. hans rødmen blev dog kun værre da Stephen brugte sin magi til at gøre det hele så meget mere romantisk... Det var nu meget sødt. Næsten lidt FOR sødt. Det var lige før han troede at Stephen havde læst hans tanker, hans minder, og funde tud af hvor stor en romantiker Damien selv var... Men han vidste jo at det kunne han ikke, så det måtte være et meget heldigt gæt. "That's... Uhm... Nice. Impressive." mumlede han lettere genert, som han smilede tilbage til Stephen.

"Okay that's good.." sagde han roligt og så op da en tjener kom hen til dem, hun så ret forvirret ud så Stephen sendte hende et sødt smil og tog et godt tag om hendes minder, til hun var hjernevasket nok til at synes at det her.. Var helt normalt! Hun gav dem deres menu kort og så gik hun igen. Han lod sine øjne glide ned over kortet og skævede kort til Damien. "With what? Us? I don't think she really cares.." sagde han med et let skuldertræk.. Stephen skiftede mager så tit.. Så.. Rebekah var nok blevet sådan lidt 'meh' omkring det.. Stephen præsenterede dem kun hvis det var, 'safe', hvis han var sikker på at det var noget der ville.. Holde. Og var han sikker på det med Damien? Ikke endnu.. Måske. Han vidste det ikke? Drengen var sød, han kunne godt lide ham.. Men.. Hmm.. Not sure yet.

"Of cause you do.." grinede han så bare ved det Damien sagde, ja selvfølgelig, det måtte være varulven i ham jo. Stephen selv fik hurtigt bestemt sig for noget på kortet, og imens han ventede på at Damien ville bestemme sig for et eller andet, kom gled en tanke gennem luften og et kort øjeblik efter kom tjeneren tilbage med en flaske vin til dem, Stephen tog den bare fra hende og stillede den mellem dem på bordet, da hun forsvandt igen sørgede han før at begge deres glas var fyldt med vinen, uden rigtig at løfte flasken på noget tidspunkt. "I wanna know more stuff about you, tell me something, I don't know?" sagde han roligt og lagde menukortet fra sig og kiggede bare på sin mage.. Det smil.. De øjne.. Den rødmen.. Yeah.. He was cute.

Damien kiggede kort op da han lagde mærke til tjeneren, og hendes forvirrede ansigt - og følelser - før Stephen havde smilet til hende, hvorefter den forvirring der... Bare forsvandt? Damien rynkede let på brynene, før han så selvfølgelig kom frem til den konklusion at det måtte være et eller andet Stephen kunne, og så tænkte han ikke så mege tmere over det. Han havde trods alt mødt en masse folk der kunne rimelig forskellige ting efterhånden. Det der var ikke helt så mærkeligt som andre ting han havde set.

"Really? Oh. Well. That's good..." Phew. Tja, så var dén byrde da væk fra hans skuldre, frugt for at tingene skulle gå på samme måde som med Jennie, dengang... "Well... You do have a problem if you're picky at the tournaments, as well." grinede han så let. "So I guess it works in my favor." og at høre Stephen grine, det var... Han kunne ikke engang huske at have hørt det grin før, så det havd ehan jo nok ikke, men... Det var nu meget rart. Både at høre og se Stephen hygge sig. Han fik så også endnu et lettere genert smil ud af Damien som han fik hældt vinen op til dem, og han var allerede igang med at tage en tår da Stephen's næste spørgsmål kom.

Damien løftede let øjenbrynene som han satte glasset fra sig igen. "Uhm... What kind of stuff? I... Well, most of my life's centered on my gaming and handball, after all, so... I really don't know what exactly you want to know. I didn't have an all that exciting childhood or anything, either. Pretty normal despite.... Well, despite what I am, I guess." han trak let på skuldrene. "But I guess I haven't even told you where I'm from or my age yet, have I? Anyway, I was born in Quebec... Canada, y'know. Forty years ago," fortalte han så stille, med et svagt smil.

Stephen sendte ham bare et beroligende smil, ja han havde virkelig ingen grund til at bekymre sig om Rebekah. Det måtte han hellere lade være op til Stephen selv, også for Damiens egen skyld. "Don't worry about her" gentog han blidt og fik bestemt sig for et eller andet på menu kortet og lagde det lidt til side så han kunne koncentere sig om Damien, imens han ventede på drengen fik valgt noget. "Oh right.." sagde han roligt, han nikkede lidt.. De havde talt lidt om at Stephen skulle med Damien til sådan noget på et tidspunkt.. Men ærlig talt altså.. Han ville jo kede sig halvt ihjel, og hænge sig på toilettet bare for at slippe! Så han trak den bare ud og undveg når de kom ind på det emne, han gad sgu ikke med.. Han respekterede alt Damiens computer halløj, men det var altså også det.

Hans smil blev lidt større ved Damiens generte smil, han så så sød ud sådan der. Han lænede sig lidt frem, rakte over bordet og tog forsigtigt Damiens hånd og trak den med ind på bordet, hvor han hvilede begge deres hænder, han nussede blidt hans håndflade mellem sine fingre, som han lyttede til hvad han sagde. "I wanna hear it all" mumlede han bare og sendte ham et glad smil, inden han så grinede, "Oh dear.. You're so young!" sagde han stille og rystede kort på hovedet.
En tjener kom hen til deres bord og Stephen fortalte hende hvad han ville have, og da Damien også havde gjort det, forsvandt hun igen, og de var alene. "You're beautiful, you know that?" sagde han stille og kiggede bare ind i sin mages smukke øjne.