Nonono, I wasn't sleeping! Honestly! (XXX) - Stephen

Damien nikkede bare stille, og smilede over til Stephen før han igen så lidt ned på menuen foran sig og prøvede at få bestemt sig for noget, det hele lød jo godt til ham, så lidt kræsen som han var... Han kiggede dog op igen, og rødmede let, da Stephen tog fat i hans hånd og rykkede den ind på midten af bordet, for blot at begynde at nusse den stille og roligt. Det her var... Mærkeligt, men godt. han havde slet ikke troet Stephen kunne være så blid, så... Romantisk, som han var lig enu. For fanden da også... Damien bed sig let i læben, og så ned i menuen igen da Stephen grinte en smule af at høre hvor ung Damien egentligt var. Ja, ja han vidste godt han var usandsynligt ung i forhold til mange andre overnaturlige, men det var jo ikke ligefrem fordi han selv kunne gøre for det.

Da tjeneren kom tilbage endte han med at bestille en type fiskesuppe de havde, og nogle nudler med andekød, siden det nok var noget af hans favorit kød, og han kendt esin egen mave god tnok til at vide at én ret aldrig var godt nok, så derfor blev det til to. Da hun var gået igen, kiggede han dog lettere forbløffet over på Stephen. "W-what? Me? Beautiful?" det... Kom lidt bag på ham, hvilket også var meget tydeligt i hans ansigtsudtryk.Han havde nu aldrig sådan helt lagt mærke til omhan var køn eller ej, og der var heller ikke så mange der havde kommenteret pådet, før... I al fald ikke på den måde, med den tone...

Stephen smilede blidt til ham og nikkede bare, "yes of cause you are" sagde han roligt. Hvordan kunne Damien ikke se det? Desuden kunne det umuligt være første gang han fik det af vide! Drengen var helt igennem vidunderlig, og selv om han måske pissede Stephen af en gang imellem, havde Stephen jo alligevel ikke kunne lade være med at falde lidt for ham. Han lænede sig bare lidt frem ind over bordet, prøvede at komme tættere på sin lille varulve fe, som han forsat nussede ham blidt på håndryggen. "Did I ever ask you, what your favorit movie was?" spurgte han så bare, og kunne ikke lige huske om det var noget de havde talt om.. Men han ville egentlig gerne vide det. Han ville gerne lære Damien bedre at kende, bedre end han allerede gjorde. "Tell about all your favorits?" mumlede han bare og lyttede glad til Damiens stemme.

Tja, det gjorde jo så bare at den rødmen der blev lige hvor den var. Men idet mindste blev den da ikke værre. Det var som om... Som om det betød lidt mere når det kom fra Stephen af, end fra alle de fulderikker der før i tiden havde sagt det til ham. Måske fordi han efterhånden kendte Stephen lidt bedre? Så det ligesom var som... Som en god ven der sagde det? Ja. Selvfølgelig var det da det. Han ignorerede det faktum at en af hans team mates også havde sagt det før, en af hans allerbedste venner, uden han havde haft samme reaktion. Så det var jo nok egentligt mere end bare venskabelige følelser, hvis han rødmede sådan af det.

Hans øjne fulgte Stephen som han lænede sig tættere ind mod ham, indover bordet, og han bed sig let i læben mens Stephen snakkede. "Oh. Uhm. Favorite movie? Gotta be all of the Star Wars movies. They're really awesome. Either that or.. Well.. Final Fantasy. Kingsglaive. The newest one." svarede han stille, og kiggede kort ned på deres hænder, før han så op på Stephen igen. ALLE hans favoritter? Jamen... Der var da mange ting han IKKE havde favoritter af, også... Og... Det ville da tage en evighed at komme igennem dem alle!

"Eeeeh... Which ones are you the most interested in? I... There's really a lot of stuff I don't even have a favorite of..." mumlede han. "Though color and animal's pretty easy. Green, and all sorts of canines. Cliché, maybe, but... Well.. I sorta have something in common with them, after all."

Stephen lyttede til hvert et ord Damien kastede hans vej, han kunne dog ikke lade være med at falde lidt i staver over det søde smil og de flotte øjne.. Han opførte sig helt specielt når han talte om noget han godt kunne lide og det var virkelig rart at se! Bestemt når han begyndte at gløde lidt, ligesom han nogen gange gjorde når han talte om sine computerspil og sådan. "Oh? Maybe we could watch them together sometime then?" sagde han stille, han kendte ikke de film Damien havde nævnt? Måske var de gode?
Stephens opmærksomhed blev kort afledt da deres mad dukkede op, og han måtte slippe Damiens hånd for at gøre plads på bordet mellem dem, så tjenerne kunne sætte deres mad foran dem. Han kiggede lidt ned på det han havde bestilt, en eller ande nuddel suppe, det så fint nok ud. Han rakte ud og samlede sin ske op før han vendte tilbage til at se sin mage ind i øjnene. "I just.. Wanna.. Know anything about you.. " mumlede han stille, lidt sukkersødt måske, men det passede vel også? Lidt i hvert fald. Han blev nogen gange i tvivl når de ikke var sammen.. Om det her virkelig var det rigtige.. For både ham selv men også for Damien? Men når de var sammen, så var han ikke i tvivl.. De øjne der.. Hvem ville sige nej til det blik? Ingen!
"Sure, I like green too.. So what music do you like?" mumlede han bare, inden han begyndte at spise lidt af sin suppe.

Damien smårødmede stadig en del lige nu, men det var jo for fanden også fordi Stephen sad der og tydeligtvis faldt i staver mens han bare sådan stirrede på ham... Akaveeeet! Altså, jo, i bund og grund vidste Damien nok godt han ikke ligefrem var grim, men der var da ikke den store grund til at sidde og stirre sådan der, var der? Selvom heksen nok var uenig på det punkt. "Oh. Uhm. Really? I didn't really peg you for being the type who'd like sci-fi and animated fantasy movies, but.... Sure. I can watch them all day long anyway, they're so good..." sagd ehan med et smil og rykkede lidt i sit sæde "Been debating to get either a Star Wars or Final Fantasy tattoo, too, after all..." indrømmede han.

Indvendigt drog han et lettelsens suk, da maden dukkede op. Det gav ham en pause fra noget af det akavede, og derudover var han også virkelig sulten. Det var sgu nok varulve dleen i ham der talte, men sådan var det nu. Så han startede med sin seafood suppe, og det var nok egentligt rimelig tydeligt at han mest var vandt til at skulle spile hurtigt mellem forskellige spil, og ikke rigtigt sidde og nyde maden langsomt som andre gjorde. Jo, han nød den skam, men han havde nærmest altid noget han skulle lave bagefter, så derfor han altid spiste hurtigt.

"... Oh. Uhm. I... I guess that's fair?" Damien fik et lille smil frem og trak let på skuldrene, før musik spørgmsålet kom. "Oh. Uhm. Not really specific genres, I'm a bit allover the place. My team mates say I have a weird music taste, though. They don't get why I like OMFG, for example. But yeah... I guess most of my music on my phone is some dancepop, technopop, that sort of thing?"

Stephen skævede kort til ham og grinede så bare, nej vel? Han rystede lidt på hovedet, "I don't.. But I like you.. I'll watch whatever, as long as I get to hold your hand as I watch it.." sagde han så bare og blinkede drillende til Damien, ventede lidt på drengen ville bryde ud i sin søde rødmen igen, der skulle virkelig ikke særlig meget til, og Stephen havde lært præcis hvad han skulle sige og/eller gøre, for at få det frem. "You want a tattoo? Hmm.. I could give you one, tonight.. No problem" grinede han bare, som han jokede lidt med den tatovering Damien helt sikkert ville få, når eller måske var det mere et 'hvis', han fik Damien med i seng?
Han spiste lidt mere af sin suppe, før han tog en tår vin igen og skævede til drengen overfor sig, han var sød, selv når han spiste, og han spiste lidt som en der var ved at dø af sult, men det var sødt..
"Okay, whats next.. Favourite candy?" sagde han så, klar til at få endnu et glad svar fra Damien af, han vidste han elskede sukker jo, men hvad han præcis elskede mest af alt det han nogen gange sad og spiste? Det var måske meget godt at vide!

"... Oh. Uhm. Okay. Alright." som Stephen havde forudset, så ja, der dukkede ganske rigtigt en velkendt rødmen op på de høje kindben, omend ikke ligeså slem som den havde været helt i starten da de næsten lige havde mødt hinanden - et tegn på at han så småt var ved at vænne sig til at have Stephen i hans liv. han vidste stadig ikke helt præcist hvor han havde, eller ville have ham, men han var der i al fald. Damien bed sig let i læben gør han så tog en bid af sin nudelret.

"Yeah, I know you can..." dét fik ham dog til at rødme det ekstra - hvilket var noget af en forskel fra starten af. Han havde set lettere frastødt ud så snart Stephen førhen havde lavet en joke der kunne tages den mindste smule seksuelt, nu var det mere gået over i at han bare følte sig lettere forlegen ved tanken om det... I al fald når det lige var med Stephen. Med andre rynkede han stadig på næsen over det. Uanset hvad skyndt ehan sig i al fald med at tage et par mundfulde mere af sin mad, før Stephen igen talte.

"... Favourite candy?" gentog han stille, og øjnene blev en hel del større som han tænkte sig om. "Ooh boy... How on earth should I ever be able to choose just one type? They're all good, in each their own way!" men dog fandt smilet vej tilbage til hans læber. "Chocolate's the best when we've just had one of the rare defeats, winegum's usually for celebrating, liqorice is so gooood all day around..." som han talte, og hans tanker gik hen på alle de søde sage rhan elskede, skete der til sidst det samme som når han snakkede om sin gaming - nok fordi minderne var lidt tæt forbunde tmed hinanden, så meget slik han nu spiste mens han spillede, og derfor begyndte hans hud også langsomt at gløde, det der nok var det stærkeste tegn på hans fe gener. "Ooooh, but cotton candy's maybe the best! When we win tournament fights we always make sure to go get cotton candy!"

Stephen smil blev bare større som Damien begyndte at rødme, ikke så kraftigt som han før havde gjort, men alligevel ret meget, og det var bare det sødeste! Det fik alligevel Stephen til at smelte lidt og gjorde det nemmere for Damien at manipulere lidt med det bånd som Stephen havde med Damien, dog ikke et de delte endnu. Han havde stadig ikke fået Damien med i seng, men han havde nok også accepteret det lidt, og nu gav han bare Damien den tid han havde brug for, så måtte de se hvor alt det her førte hen? Han ville gerne være sammen med Damien, men hvor meget af ham selv han kunne give Damien, var han ikke sikker på, han var stadig ret 'heartbroken' jo.

Han grinede kort som Damien rødmede endnu mere, og blinkede bare drillende til ham, "You just have to say the words, theres nothing I want more, than you.." sagde han stille og holdte Damiens øjenkontakt. Han lagde hovedet lidt på skrå, mhmm.. Det passede jo, lige nu var der intet han hellere ville, end at have Damien, både fordi han gerne ville have ham fordi hans krop var.. Ja.. Men også fordi at han gerne ville være sammen med ham, skabe båndet mellem dem.. Fra begges side.. Han kunne mærke han havde brug for det, hans krop og sjæl havde brug for det, men sådan var det jo at være heks. Han havde brug for sin mage. Men han ville vente, vente til Damien også var klar, forhåbentlig snart, han gjorde sit bedste, virkelige.. Det her var det sødeste han havde været ved nogen, i virkelig, virkelig lang tid.

Han lyttede opmærksomt imens han spiste videre på sin suppe, som Damien snakkede om alt sit slik, det var ret sødt, og han elskede den måde hans hud lyste lidt op på, når han var i godt humør, det klædte ham virkelig. "Okay, candyman.. Now you ask me something, and I'll try not to lie.." sagde han roligt og sank sin ske igen som han tog en tår af vinen, og lod bare glasset fylde sig op automatisk igen, da han havde drukket lidt.

Damien havde nu egentligt hygget sig rimelig godt med bare at sidde og snakke om sit slik, havde næsten helt glemt hvad degenerelt bare havde snakket om af forskellige ting, og derfor vendt ehans rødmen også lidt tilbage med det der drillende 'kælenavn' Stephen brugte. og så... Ja, nu skulle der jo virkelig tænkes, ikke? Han vidste jo ikke hvor han skulle begynde... Så hangav sig selvnoget betænkningstid ved at spise noget mere af sin nudelret, der nu var rimelig god hvis han selv skulle sige det, og han spiste da også en lille smule langsommere end før, dog ikke meget.

Det hele var stadig en smule mærkeligt for ham, han havde aldrig nogensinde set sig selv som en der ville passe til at være nogen heks's 'soulmate', i al fald ikke med den seksualitet han havde... Eller manglende seksualitet, for at være mere præcis. "Uhm... Gee, I don't know..." han sukkede og kørte en hånd gennem sit hår, kløede sig let i nakken. "Eeeh..." okay, så tog vi sku bare en nem en. Eller, for ham var den i alt fald nem, måske ikke så meget for Stephen. "What's your favorite game? Or game type?"

Stephen grinede bare lidt da Damien rødmede igen, så hvad kunne det være den her gang? Og helt ærligt altså, kunne han blive mere nuttet? Det var ligesom om det var umuligt ik, men Damien blev alligevel bare sødere og sødere at se på, jo længere tid de tilbragte sammen. "Oh come on, there must be something, you can ask me anything you want Damien.." sagde han og og sendte ham et venligt smil. Damien tøvede lidt men til sidst kom han da på noget.. Men.. Altså.. Ikke lige et spørgsmål Stephen havde regnet med nok. Og hvordan skulle han overhovedet svare på det? Han spillede ikke computer, eller playstation eller brætspil? Han var virkelig.. Ikke typen. Desuden havde han ikke tid til den slags? Ja han havde lagt på Damiens seng et par gange og set ham spille og sådan, men det havde aldrig helt fanget hans opmærksomhed, ikke så meget at han havde lyst til at spille selv i hvert fald, han havde bare lagt og kigget på Damien i stedet for jo.
"Sorry.. The only games I play, is the ones where I get cuties like you, to take off their clothes.." grinede han drillende, inden han gik videre til at spise resten af sin suppe.

Damien bed sig let i læben og puffede lidt til noget af hans mad førhan spiste videre, prøvede at ignorere den rødmen der igen dukkede op. Men hvad havde Stephen da også forventet? Der var jo intet Damien gik mere op i end spil, så selvfølgelig var det hans spørgsmål. Og så det der fandens innuendo... Man kunne jo ikke føre så meget som én samtale uden at manden kom med et. Suk.

"Yea, and as you very well know, that's not a game I've ever had any interest in." selvom... Altså, han var da mere nysgerrig omkring det med Stephen end han havde været det med nogen som helst anden. Det kunne godt være han så ikke var helt aseksuel som han selv gik rundt og troede? Der var sku sikkert også et udtryk for hvadend det var han var. Men det måtte han finde ud af senere, det vigtigste var vel bare at han selv havde det fint med hvordan tingene var, hvilket han havde. Han gav dog stadig Stephen et lille smil, næsten helt undskyldende. Han vidste jo udmærket godt hvor sex fixeret manden var... Det var svært ikke at finde ud af det efter et par samtaler med ham.

Han lagde bestikket fra sig som han havde afsluttet sin måltid, og skubbede bare tallerknen lidt fra sig så han kunne hvile sine albuer på bordet og dermed nærstudere Damien lidt. Han elskede den rødmen der, ligegyldigt hvor mange gange han så den, så glædet det ham lige meget hver gang.
Men okay, måske var han alligevel gået en smule over stregen? Men altså det var vel bare en del af hans charme, han havde det altså med at joke lidt rundt, og drille, yeah, han elskede at drille, bestemt med sex, og med en så uskyldig som Damien? Det var næsten lidt for nemt jo.
"Mhmm.. Sorry.." mumlede han så bare og sendte Damien et lidt mere forsigtigt blik. "But I'm still gonna try and change your mind about that.." sagde han så lidt tøvende, før han lænede sig lidt frem mod Damien, før han sendte ham et mere frækt smil, klædte ham lidt af med øjnene, "And you're gonna let me, right?" sagde han så bare, forhåbningsfuld.

Damien fik endelig spist det sidste af sin mad - det var kun grundet alle spørgsmålene han ikke var færdig for længst - mens Stephen tilsyneladende satte sig lidt bedre til rette, uden at tage øjnene af ham så meget som et øjeblik. Alene den nærstuderen af ham gjorde da i al fald at hans rødmen ikke forsvandt lige foreløbig. Den blev heller ikke værre, dog, hvilket vel altid var noget?

Han sukkede let, som han altid gjorde når Stephen begyndte at snakke omdén del, men i modsætning til de andre gange blev sukket efterfulgt af et lille smil. "You know what? I didn't think I ever would, when I first met you," sagde han stille, pillede lidt ved hjørnet af sin serviet. "But I do think I'm changing my mind on that. I... Well. I like you a lot better, now." hvilket ikke var hele sandheden, men det var vel tæt nok på - og nok til at Stephen fik et bredt, oprigtigt smil fra ham. Og var det...? Ja, han lyste rent faktisk en smule op, og det selvom han ikke talte om eller tænkte på sine spil lige nu. Nej, det var åbenbart bare Stephen's selskab... "Youuhm. You might actually make me change my mind at this point, yes." og han blev lidt nødt til at se væk, ud til siden, efter han havde sagt det, mens han bed sig let i læben.

Stephen fulgte Damiens bevægelser, hørte godt sukket, og trak så bare lidt på skulderne, han vidste jo godt.. At Damien var lidt.. Speciel.. Omkring lige det her emne! Men han havde aldrig helt afvist ham, ikke sådan direkte i alt fald, så Stephen blev nød til bare at blive ved med at forsøge, ikke? Hvad skulle han ellers gøre? Han skævede kort til døren, men rystede så lidt på hovedet, nej, han ville ikke bare gå, ikke endnu i hvert fald, han havde lovet sig selv at give drengen en chance, og en chance fik han!
"Aha?" brummede han bare og sendte Damien et lidt mere tøvende smil, før han fjernede sine albuer fra bordet og tog fat om glasset med vin, han tog en tår mere, eller tre.
Så kom en tjener hen for at fjerne deres tallerkner, hun efterlod et dessertkort på bordet og var hurtigt væk igen. Stephen smilede kort og rakte bare ud efter kortet før han slog op i det og kiggede lidt ned over det, så rystede han kort på hovedet og rakte kortet til Damien. "You want anything in here?" spurgte han roligt, han ville nok blive lidt overrasket hvis Damien sagde nej.. Ha.
Det næsten drengen sagde.. Ja hun kunne knap tro sine egen øre! Han måbede nok en del, før han tog sig lidt sammen igen og sendte ham et frækt smil. "Interesting" hviskede han stille og betragtede drengen som han bed sig i læben.. Frækt..
"I will keep trying then.." brummede han drillende.

Damien smilede bare stille over til Stephen, han havde jo efterhånden godt vænnet sig til at han var sådan her, og det var vel egentligt på sin vis også lidt sødt, var det ikke? Nå, ikke at hans tanker blev længe der, så snart der var udsigt til at kunne bestille dessert, fordi, ja... Som Stephen nok godt havde forudset, så nikkede Damien ivrigt som han tog imod dessert kortet der blev rakt over til ham, ivrig efter at få noget af al hans elskede sukker. Han kendte i alt fald ikke selv så meget som én anden der nærmede sig at være så stor slikmund som han selv var. Han endte med at få bestilt pandekager med chokolade is da tjeneren kom tilbage - en dobbelt portion. Slikmund med den glubende appetit af at være halv varulv? Yeah, det var sådan her dét så ud.

Han kiggede da tilbage på Stephen, og så godt den måde han nærmest stirrede på ham, før det velkendte frække smil vendte tilbage. Damien smilede bare tilbage og trak let på skuldrene. "Well, I can tell you it's not in vain anymore." og det her var så første gang at Damien selv rakte ud efter Stephen's hånd og blidt tog den i sin, før han hurtigt kastede et blik omkring, og så lænede sig ind over bordet for at give Stephen et hurtigt kys på kinden. "You're much sweeter than I thought you could be."

Stephen smil blev lidt større som Damien selvfølgelig valgte at bestille dessert, han havde jo alligevel ikke regnet med andet. Måske skulle han komme en en pose bland-selv-slik næste gang, i stedet for blomster? Drengen ville nok sætte mere pris på den slags, og ærligtalt, han ville jo bare gerne gøre ham glad, ikke sandt? Han så kort op på tjeneren som han vendte sig mod Stephen, men han rystede bare på hovedet, ellers tak.. Den slags dessert han gerne ville have, var desværre ikke på menukortet.
Hans blik vandrede tilbage til Damien igen som tjeneren forsvandt og ordene trillede over drengens læber.. Vent hvad? "Must be a joke, right? Stop teasing me.." knurrede han lavt og så kort væk, ligegyldigt hvad.. Den tid de havde tilbragt sammen, ja han var begyndt at kunne lide drengen, det var jo tydligt, hvor meget var ikke helt til at regne ud endnu, men nok en god del alligevel. Og med de følelser, kunne man jo ikke lade være med at tænke i de tanker. Bare lidt anderledes end til at starte med selvfølgelig, der havde det kun været sex han ville have.. Nu var det.. Mere?
Derfor var det heller ikke spor sjovt, hvis Damien havde bestemt sig for at joke med Stephens.. Træng efter ham, han kunne ikke helt slukke for den, ikke længere, han havde behov for ham, på samme måde som alle andre hekse havde behov for deres mager. Han kunne afvise ham, selvfølgelig, men havde han lyst, nej? Han ville have ham, det var hvad det var.
Kort havde han lyst til at svare ham med et: 'I am?', men det uskyldige kys på kinden, varmede hans krop op på en magisk måde, og han så bare væk, mærkede bare varmen boble under huden, vent? Blev han genert? Wow..
Hans fingre gled forsigtigt hen over Damiens håndryg og kærtegnede ham blidt som han langsomt mødte hans øjne igen, "Thanks to you.. You're the one who brings it out in me.." hviskede han så endelig stille, før han slap Damiens hånd og rejste sig fra sin stol. "Come on, we're leaving now.. I want to be alone with you, I don't like sharing.." sagde han hurtigt som bordet mellem dem forvandlede sig tilbage til 'take-out-restaurant' lokket det havde haft inden Stephen havde fikset det lidt op. Han tog sin jakke på og gik om til Damiens stol som han hev hans jakke af ryglænet og holdte den foran ham, for at hjælpe ham i den. "Don't worry about the pancakes.. I promise I'll make you some later.." sagde han stille som han fik Damien i jakken. Så tog han bare hans hånd og guidede ham ud af resturanten.
Uden i den kolde lufte lagde han sine arme om hans hofter og trak ham tæt ind til sig.. Endelig alene.. Alene til at gøre lige hvad der passede ham.. Alene til at kysse ham.. Bare kysse ham og aldrig stoppe. Så han lænede sig frem, lukkede øjnene, og trykkede sine læber længselsfuldt mod Damiens, stjal det ønskede kys.

Damien smilede blot, blidt og nok også lidt kærligt, som han stille rystede på hovedet. "I'm not completely asexual, Stephen. So no, I'm not teasing you." fortalte han ham helt stille og roligt, og hans smil blev en smule bredere, selvom hans øjenbryn også løftede sig i let overraskelse da han selvfølgelig godt opfangede den meget svage rødmen i Stephen's kinder, mærkede hele hans væremåde ændre sig en smule. Det var sgu egentligt meget sødt... Og jorde også at han gav Stephen's hånd et blidt klem som deres øjne mødtes igen, brun og blå der så ind i hinanden. "Well... Then I hope it keeps on being this way. I really like you like this..." indrømmede han med et svagt grin.

Han så dog lidt forvirret på Stephen da han rejste sig, og skulle da rigtigt nok også til at brokke sig over han så ikke fik sin dessert... For ja, han var skam stadig sulten. Men ja, Stephen fik jo så lovet ham at han nok skulle få det senere, så det gik da alligevel. Han bed sig let i læben som han rejste sig op og lod Stephen hjælpe ham i hans jakke, før han blev trukket afsted med af den ivrige heks, hvilket gjorde han ikke rigtig kunne undertrykke et lille grin. Damn... De der sommerfugle i maven han fik af det her.... Var det ikke lidt sådan folk sagde det føltes når man var nyforelsket? Måske var det det, der var ved at ændre hans syn på tingene i forhold til Stephen? Uanset hvad, så føltes det godt... Rart... Og vigtigst af alt, det føltes rigtigt. Han lod da også bare Stephen trække ham ind til sig, lagde sine arme om hans hals da deres læber mødtes, og det var velnok også rimelig tydeligt for Stephen at mærke at Damien lagde lidt mere i det end han plejede, at der rent faktisk lå nogle følelser bag nu, som han lukkede sine øjne og lod sine fingre lege lidt med hårene i heksens nakke.

Han glemte lidt at svare ham, blev mere optaget af kysset faktisk, det overtog ham nærmest, fik det hele til at boble inde i. Selv om han ikke var helt glad for at indrømme det, så havde drengen alligevel en noget tydelig virkning på ham, nærmest ekstrem faktisk, som var han en helt anden person når han var sammen med Damien. Han vidste ikke helt hvad han skulle mene om det egentlig, men på nuværende tidspunkt var følelserne alligevel blevet så stærke, at han var lidt ligeglad, ville bare helst overgive sig.. Give sig hen til drengen, give ham et lille stykke af sig selv måske? Var der overhovedet mere tilbage at give af, måske lidt, bare en lille smule? Det knust hjerte.. Ja han kunne godt få et stykke.. Ja..
Øjnlågene sitrede lidt, og hans tag omkring drengen blev en smule strammere som han trak ham tættere ind til sig, stjal lidt af hans varme, nød kysset, endelig at blive kysset med samme længsel som han før havde udvist for Damien.. Det blev endelig gengældt, gengældt rigtigt.
Han slap hans læber lidt efter, selv om han egentlig ikke havde helt lyst, men de skulle videre, væk herfra, alene.. Han ville så gerne være alene med ham.
"Mh.. I really like you like this too.." sagde han stille får han tog hans hånd igen, flettede sine fingre ind hans og trak ham over til bilen, holdte igen døren for ham og lod ham kravle ind.
Da han selv havde sat sig ind, fik han hurtigt tændt bilen og selvfølgelig varmen, før han kørte tilbage på vejene, tilbage til Gaia... "So.. If I'd asked you to come home with me.. What would you say?" spurgte han stille, skævede lidt forsigtigt til ham.

Efter lidt tid kom der nok, som en af de allerførste gange, en svag lyd, et meget lavt støn, fra Damien, mod Stephen's læber, som kysset fortsatte og fik det til at kilde endnu mere i hans mave. Det var lidt mærkeligt, nu det også var første gang han sådan rigtig følte det her, men også... Meget dejligt. Endnu en lille lyd undslap ham da han mærkede heksens tag om ham strammes, trække ham endnu tættere ind til Stephen, men han smilte dog blot mod Stephen's læber, og... Ja, hans hud glødede en smule, og det blev kun tydeligere da Stephen svarede med at han også godt kunne lide ham sådan her, og smilet blev bredere, før han bed sig let i læben.

Han lod sig bare blive trukket med, tankerne kørende en del rundt i hovedet på ham som han fik sat sig ind i bilen igen. Han tog selen på halvt fraværende, lidt væk i sine tanker indtil Stephen talte til ham igen. Da kiggede han over på ham, gløden var forsvundet en smule igen som hans blik blev en smule forbløffet. "Oh... Uhm... Well..." han rykkede lidt nervøst rundt på sig i sædet, bed sig igen i læben, men smilede så og nikkede, og løden dukkede igen op i hans hud. "I'd like that." sagde han så ærligt. Det var jo alligevel svært at skjule at han mente hvad han sagde når hans hud lyste op af glæde.

En helt ny lyd nåede hans øre, meget uventet, meget anderledes, og så alligevel ikke helt, men nok til han opfattede det, lige præcis nok faktisk. Han afsluttede derfor med at betragte Damien lidt mere indgående, inden de selvfølgelig havde sat sig ind i bilen altså. Det undrede ham ikke rigtig, det var mere sådan, ufatteligt? Han havde ærlig talt aldrig helt troet nok på sig selv til at få Damien til det her stadie, havde nok altid håbet ja, men selvtilliden til det? Ikke rigtig? Det havde betyder at han skulle være en han ikke rigtig var, sød, venlig, rar? Alt det der? Men noget måtte han vel have gjort rigtigt, det var det lyden havde indikeret jo, det lille suk, det lille suk der var blevet til et lille støn. Han nikkede kort for sig selv, utroligt.. fuldkommen utroligt.

"I dosen't have to be about sex okay? Don't feel like you have to.. You should want to.. Okay? Just.. Come home with me, kiss me for a bit? Eat some pancakes, and we'll see, right? I'll take you home anytime you want, just ask.." sagde han roligt og skævede igen til Damien, der sad og bed sig lidt i læben. Han betragtede så gløden igen, det var lidt mening det skulle give ham væk, men han vidste aldrig rigtig hvad det betød, underligt nok ikke? jov altså når han spillede sine spil så vidste han godt hvad det betød, men når han var sammen med Stephen? Hvad betød det så? Han han kunne lide ham, eller at han kunne lide ham?!
"I hoped you would say that.." hviskede han så, og mærkede det summede ganske behageligt i kroppen, mindede dog sig selv om ikke at få sine forventinger alt for højt op.
Kørte blot bilen tilbage til byen, før han parkerede nede foran den bygning han boede i, bare på gaden, intet fancy.. Det her var virkelig.. Low-key.. Hmm.

Han trådte ud og gik omkring bilen, for igen at holde døren for Damien, før han tog hans hånd og førte ham med inden for i opgangen, op af trapperne, brugte lidt magi til låsen og døren, så den gled fint op som de nærmede sig den. Han inviterede ham ind og lod døren glide i af sig selv igen bag dem.
Ærligtalt.. Det var en etværelses lejlighed, egentlig ret stor alligevel, men lige nu virkede den en anelse lille, da den stadig, efter flere måneder, var proppet til renden med flyttekasser. De eneste møbler der rigtig var fremme var sofa, tv, playstation og seng? Og så alkoholen i køleskabet, mest vodka og øl faktisk. Sådan var det.. Han behøvede ikke mere, han behøvede mest af alt ingen ting jo.
Men lige i nat.. I nat behøvede han Damien..

Damien lagde selvfølgelig godt mærke til hvordan heksen nærstuderede ham lidt mere, hvilket fik ham til at rødme let. Men... Det var måske også at forvente? Det var vist en af de første, hvis ikke den allerførste gang, at Stephen havde set ham lyse sådan op uden at det var grundet hans elskede Overwatch, eller tale om slik... Han sad nok en smule uroligt i sædet i bilen som de kørte afsted, så ud af vinduet lidt før han hørte Stephen tale til ham igen, hvorfor han selvfølgelig drejede hovedet for at se på ham mens han talte. Helt normal høflighed havde han da.

Og hvad Stephen sagde fik ham til at smile igen, og nikke let. "... That sounds good." sagde han så med et lille smil, taknemmelig over hvor meget tålmodighed Stephen udviste. han vidste udmærket godt det nok ikke var nemt for folk der ikke havde det som han selv havde det, især en som Stephen, hvorfor han også værdsatte det endnu mere end ellers. Der var et let grin på hans læber som heksen igen holdt døren for ham da de har ankommet, og han trådte ud, for blot at blive ført indenfor og op af trapperne af ham. Selv da de var kommet ind i lejligheden gav han ikke slip på Stephen's hånd, på nuværende tidspunkt føltes det kun mere og mere naturligt at holde ham i hånden, i takt med at han bedre og bedre kunne lide ham, eller i al fald den side af heksen som han lod til at få frem i ham. Den blidere, søde side.

Han kiggede en smule nysgerrigt rundt. Han havde frygtet det ville være helt vildt overdådigt det sted Stephen ville tage ham hen til, så det her gjorde blot at han slappede mere af, at det var så lowkey, så down-to-earth, i al fald den her lejlighed. Det ville ikke undre ham hvis heksen havde flere steder, men det her var skam fint nok. Efter at have kigget lidt rundt vendte han sig mod Stephen, med et lille grin på læberne. "Sooooo... You said you'd still get me pancakes?" hans tone var let drillende samtidig med at den nu også var halv seriøs - han var jo stadig sulten, og en kæmpe slikmund, men samtidig følte han også godt at han efterhånden kunne tillade sig at smådrille ham sådan her. Dog for en sikkerheds skyld fik Stephen endnu et kindkys, bare for at vise at den smådrillen nu var godmodig nok.

Stephen gik med det samme mod køleskabet, det var nok blevet lidt til en vane, at tage en øl når han kom hjem, eller flere, afhængig af hvordan dagen var gået. I det han åbnede køleskabet smed han alligevel en besværgelse, der fik det til at være fyldt med alt andet end en alkoholikers sunde livstil. I stedet for vodka, øl og gammelt take-out mad, så var det proppet til renden med alt der hørte til en sund livstil? Men det var jo bare en illusion. Han trak en øl ud og åbnede den alligevel, "You want a beer?" spurgte han stille og kiggede mod Damien, der var trådt ind i lejligheden nu, han så sig lidt omkring vel, der var bare desværre intet at kigge på, alt hvad der betød noget var omhyggeligt pakket ned i alle kasserne, sådan han havde det bedst faktisk, alt hvad der kunne gøre ondt skulle helst støves ind under gulvtæppet, pakkes ned i kasser for aldrig at ses på. Måske en gang imellem man alligevel samlede et eller andet op, mend et gjorde så ondt, at tanken om at gøre det med vilje var på niveau me tortur, og hvem gik frivilligt med til den slags?!
"You want them now? Hmm.. Okay.. Come help me make them then.." sagde han stille med et drillende smil, som han tog et par slurke af sin øl. Han gik så i gang med at rodde køkkenskuffer og skabe igennem for at finde tilbehør, skål, pande, røredims, hvad man nu skulle bruge. Og så hev han ellers ingredienser ud af det magiske køleskab, alt hvad de nu skulle bruge!
Det var vel ikke første gang man havde lavet pandekager!
Han gik i gang med at blande tingene i skålen, og spurgte en gang i mellem om Damien ikke ville række ham dit og dat, og rør her, hold den her, osv. Og snart havde de da også fået støbt dejen sammen.
Han tændte for komfuret og fik placeret panden det rigtige sted, før han gav Damien skeen, "You wanna do it?" spurgte han bare og kiggede lidt på ham, før han lod Damien overtage for selv at gå hen og finde sin lille radio, så han kunne sætte lidt musik på, det var som regel hyggeligere at lave mad til lidt musik i baggrunden.. Men det var godt nok også lang tid siden han rent faktisk havde lavet mad.. Hmm.

Damien, nu færdig med at kigge sig omkring, gik over til Stephen igen og rystede let på hovedet. "Nah, I'm not really a beer kind of guy. It's not sweet enough," sagde han helt ærligt, og grinede let som han trak på skuldrene. "Mountain Dew and energy drinks are more my kind of thing." hvilket Stephen nok hurtigt havde lagt mærke til, da Damien nu nærmest ikke drak andet. Eller, jo, vand når han trænede i styrkesalen, men ellers var det kun de ekstremt sukkerholdige og koffeinholdige drikke der nok i sidste ende ikke ville have været gode for ham,men med det øgede stofskifte og appetit han havde som halv varulv, så lod det til at gå fint alligevel.

"Of course I want them now. I'm still hungry," svarede han så med et let grin. Han stillede sig da også lige omme bag Stephen som de gik igang, hvilede sit hoved på hans skulder. Altså, dovenskaben længe leve, og det faktum at han også selv kunne en lille smule magi, selvfølgelig intet i forhold til selv en normal heks, men omtrent på hvad en normal fe kunne, alligevel. Så med de ting han kunne se eller gæte sig til hvor lå, udnyttede han det da bare til at lave små knips med fingrene for at få tingene hen til Stephen. Måske også bare fordi han syntes det var lidt sjovt at vise heksen at han altså også havde arvet dét frasine fe gener. At han ikke var den eneste der kunne bruge magi af de to, omend Stephen's var på et ekstremt højere plan end hvad Damien kunne af små hverdags tricks.

Han nikkede så da Stephen gav ham skeen, og gik straks igang med at lave den første pandekage som Stephen gik over for at fifle med radioen. Og okay, ja, han var nokl idt utålmodig, for han endte med at få brændt tungen da han tog den færdige pandekage direkte fra panden og ind i munden, så det gav et lille sæt i ham og han kom med en svag lyd fra den kortvarige, skarpe smerte, men han ignorerede det for at spise videre af den pandekage mens han lavede den næste. Der var i sandhed intet der kunne holde ham væk fra hans søde sager, heller ikke lidt smerte.

Han nikkede kort indforstået, inden han åbnede køleskabet igen og trak en Mountain Dew ud for så at stille den på bordet foran Damien. Han sendte ham et blidt smil og betragtede ham lidt, imens de to lavede mad sammen, på grund af alt magien gik det ret hurtigt. Han måtte indrømme han også var ret imponeret over hvad Damien alligevel var i stand til, han havde ikke mødt særlig mange feer, der havde haft så godt styr på deres magi, i så ung en alder. Han smilede dog bare lidt af det, før han drak videre af sin øl og betragtede Damien som han gik igang med at stege pandekagerne.

"If you were more into sex stuff, you're kink would be food sex.." grinede han så bare, kunne ikke helt lade være med at drille Damien, bare en lille smule ik? Det kunne den søde halv-fe godt ta'! "Relax.. Just a joke.." mumlede han så lidt efter, alligevel bange for at Damien måske ikke ville se det som en joke, og blive super genert igen! Det skulle han ikke, ikke nu det gik så godt, mhmm.
Han fik tændt for radioen og skiftede bare over til en af de kanaler han bedst kunne lide, og det dertilhørende mere blide musik. Han lænede sig lidt op af en af væggene som han tog et par tåre af sin øl. Stod bare der og betragtede den lille hottie, som han bagte sine pandekager. Damn han var sød!
Altså ind til han brændte sig! For at være for ivrig! Selvfølgelig, han skulle have set det komme. Han gav et let grin fra sig og gik hen til Damien, som han stillede sine øl fra sig, og tog hans ansigtet mellem sine hænder. "Stick it out for me!" kommanderede han, som Damien sendte ham det der 'nej jeg vil aj'-blik. Han rystede kort på hovedet, "Come on now, I'll kiss the pain away.." grinede han som han sendte Damien et alvorligt blik sigende 'gør det nu bare, jeg går ikke før du gør det' - Han smilede som Damien forsigtigt og ikke helt tilfreds sikkert, stak sin tunge ud og Stephen lænede sig frem og kyssede hurtigt hans tunge, før Damien trak den ind igen, og han forsatte kysset mod hans læber, lukkede øjnene let i og kørte sin fingre om i hans nakke i stedet, brugte lidt magi på at dulme smerte, ved at heale 'brændsåret' selvfølgelig.
Han trak sig langsomt væk igen, som han blinkede drillende til ham før han tog sin øl igen og hoppede blot op på køkkenbordet, derfra kunne han nemt sidde og betragte Damien, som han fik lavet sine pandekager færdige.

Et lille smil fandt sig vej frem til Damien's læber igen da Stephen, selvfølgelig, uden videre, trak hans yndlings sodavand frem. Han bed sig let i læben, overvejede et kort sekund, før han så hurtigt lænede ind til et meget kort kindkys til Stephen som tak, før han åbnede den og tog en god stor slurk med et veltilfredst smil. Den der ekstremt søde smag og læskende fornemmelse fra kulsyren var altså noget af det bedste i hele verden! Og det koblet sammen med hvor hyggeligt sådan noget simpelt noget osm at lave mad sammen var, ja, så gjorde det igen at han skam havde det rimelig godt lige nu. Dog, så skulle Stephen jo selvfølgelig lige komme med endnu en sex joke - og igen, han kunne ikke gøre for det, igen blev hans kinder ildrøde.

Han slappede dog stadig lidt mere af igen bagefter, men altså, man kunne sku ikke bare sige sådan noget til ham uden at forvente sådan en reaktion her, altså, c'mon! han var jo for fuck's sake en jomfru! Som der slet ikke tænkte i de baner! Han gik tilbage til sine pandekager, for at fåtankerne på andre baner igen, netop de mere sukkersøde af slagsen! heheheheh! Altså, indtil han brændte sig, og han hørte et grin fra Stephen,før heksen kom over til ham og tog fat i hans ansigt med begge hænder. Han sukkede og kiggede i første omgang bar epå Stpehen med et 'really?' blik.

Men selvfølgelig insisterede han, og efter et let rul med øjnene, stak Damien så endelig sin tunge ud til heksen. Han havde jo nok godt set at det ville ende ud i endnu et kys - Stephen havde jo lidt fået for vane at prøve at få så mange ud af ham som muligt. Lige netop kys var da også en ting Damien sagtens kunne være med på, så i sidste ende endte han nok også med at nyde det en smule, kysse let igen med lukkede øjne som han mærkede magien udføre sit arbejde og fjerne den svage smerte og følelsesløshed den havde bragt med sig. "... Thanks." mumlede han stille efterfølgende, let smilende, før han vendte tilbage til at stege pandekagerne.