Nonono, I wasn't sleeping! Honestly! (XXX) - Stephen

Han skulle til at svare Stephen igen, men ordene døde på hans tunge. Det var jo tydeligt at heksen absolut intet havde imod at han tog lidt hårdere fat. Ikke at han ville, men... han kunne trods alt ikke helt gøre for det, nogen gange kendte han ikek helt sin egen styrke, havde ikke helt kontrol over den. Især ikke efter han rigtig var begyndt at træne igen. Selv hvis han bare havde været menneske havde de muskler trods alt kunnet udrette en del. og når man så var halv varulv? Ja, det gav en del ekstra styrke. Han havde trods alt styrken som hvis han havde været en normal varulv... Altså, godt nok en rogue, nu hverken hans far eller han selv nogensinde havde haft en flok, men det var stadig en del stærkere end mange andre.

Hans smil blev dog lige takken større af at se smilet der spredte sig over Stephen's ansigt også. Det kunen godt være heksen hele tiden sagde at han var den søde af dem, men han burde virkelig se sig selv når han smilte! Det gjorde altså også bare nogle vidundere, fik ham til at se så meget rarere ud... Præcis som han havde været overfor Damien det sidste stykke tid. Det, som nok i sidste ende var hvad der havde startet forelskelsen.

Med lukkede øjne gispede han efter vejret, som både puls og åndedræt steg, i respons til begæret, lysten indeni, der også langsomt voksede. Det var også mere automatisk end noget andet, at hans ene hånd gled ned langs Stephen's ryg, efterlod dybt røde mærker hvor hans negle halvt borede sig ind i heksens hud uden han rigtigt bemærkede det - før hånden så røg ind mellem dem og langsomt begyndte at kærtegne ham selv. Og damn... Han havde godt nok aldrig været så ivrig efter at nå det klimaks som han var nu, blot hans egen berøring fik ham til at gispe let.

Han bed sig let i læben da han mærkede Stephen's fingre ved hans kravebem, følelsen af magien der trængte ind i hans hud... For ja, hvordan kunne han være i tvivl om at det lige netop var magi, når han også selv kunne bruge det, omend på et meget lavere plan? Han åbnede stille øjnene igen, pupillerne udvidet af ren og skær nydelse som han så op på Stephen, så ind i hans blå øjne som hans ord nåede hybridens ører, og han bed sig let i læben før han nikkede... Og sultent kyssede ham tilbage, lagde godt med følelser i det denne gang... Han kunne slet ikke stoppe, kunne intet skjule af det lige nu... Han var som en åben bog, alle følelserne tydelige i både hans kys, hans måde at bevæge sig på, udtrykket i hans ansigt... Så blidt og varmt, så hjerteligt, og samtidigt så fyldt op af nydelse at han nærmest ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv, som han hastigt nærmede sig klimakset.

Han lod sig opsluge, opsluge af Damien, opsluge af magien. Ingen af dem kunne benægte dens eksistens, og hvor meget eksisterende den faktisk var - den indtog bare rummet, var over alt omkring dem. Indtog dem, var overalt inde i dem, alt var fyldt op af magi. En magi der gjorde det vanvittig svært at holde igen, som alt nærmede sig et punkt, det punkt!
Han lænede sig ned til endnu et lidenskabeligt kys, som han bevægede sin intenst i og imod Damien - nærmede sig hurtigere og hurtigere finalen, selv om han virkelig ønskede det bare ville vare for evigt, det var så, så fantastisk! Selv de lange røde striber Damien tegnede hen over hans ryg, var fantastisk! Alt hvad de gjorde sammen lige nu var bare.. Fantastisk!

Han gispede let, og trak sine læber til sig, eller ikke helt.. De forsatte kyssende ned over Damiens hals, til han nåede kravebenet, kyssede langsomt de sorte bogstaver, en efter en.. Før han trak læberne lidt tilbage, mærkede magien suse igennem ham, og tvinge tænderne til at bide ned i den sorte blæk. Ikke så voldsomt at det blødte godt nok, men han efterlod et pænt rødt aftryk, som hans navn nu ville blive siddende der på Damiens kraveben, så længe Stephen kunne formå at blive i live! Det pressede ham lige det sidste stykke, og som han trak sine læber hen over Damiens kraveben og tilbage til hans hals - kom han. Larmende og højlydt, som hans krop gav sig krampende hen til en af de mest vidunderlige orgasmer man overhovedet kunne opleve. Og imens rystelserne stadig flød igennem ham, kunne han mærke et par tænder imod sin hud, og så snart de synkede ind, blev orgasmen endnu vildere - den varede længere og var meget mere intenst, end ved normalt sex - det var sindssygt så crazy det føltes!
Først efter flere minutter, kunne han trække sig ud og vælte om på sengen, stadig med vejrtrækningen helt ude af kurs, som han skævede lidt over imod Damien, bare for at sikre sig han var okay.. Havde det også være lige så vildt for ham?

Det her... Det var virkelig ikke som noget som helst han havde prøvet før... Ja, selvfølgelig, det var hans første gang, men han vidste trods alt også at det nok ikke normalt var så specielt her... I alt fald ikke hvis man ikke var med en heks... Som deres... Ja... Mage, det var jo det han var... Og lige nu, det sidste stykke tid, havde han absolut ikke haft noget som helst imod det. Ikke så sød som Stephen havde vist sig at være under overfladen... Eller, i alt fald overfor ham.

Så han tillod sig selv at svælge i følelsen - af Stephen over sig, omkring ham... I ham. Hans fødder havde fundet hinanden omme bag heksens ryg og låst sig der, så han kunne trykke sig endnu tættere ind til ham, dog stadig med hånden mellem dem, om ham selv, som der langsomt øgede tempoet, i takt med at Stephen gjorde. Den anden hånd, i nakken, der havde mindst ligeså godt et tag som den havde haft i hans skulder inden den blev fjernet. Han havde knapt nok fokus til at gengælde kysset nu, men prøvede stadig ihærdigt, omend det blev en smule mere sløset, mere... Vådt... Nu, end det havde været for kort tid siden, som følelserne langsomt overvældede ham og bragte ham tættere og tættere på finalen.

Da kysset blev brudt igen, gispede han let efter vejret, før han bed sig i læben mod stønnet da han mærkede Stephen's tænder i hans hud, og kort efter, hvordan Stephen spændte op, og lod alle lydende flyde fra hans læber... Det fik ham også endelig selv ud over kanten, og det var først i sidste sekund han huskede hvad heksen havde sagt til ham lige før - så hans eller shøjlydte støn blev dæmpet en del af at han lænede sig ind til også at bide der på Stephen's kraveben, hvor hans eget navn stod. Han lagde ikke selv mærke til det, ikke lige nu, men hans opdelte opmærksomhed var igen skyld i at han ikke helt havde styr over styrken, ej heller i biddet, så da han endelig kom, bed han lige det hårdere til... Og den lettere metalliske smag i munden var bevis på at i alt fald en eller to tænder var brudt igennem heksens hud.

Lydene fra Damien blev gradvist nærmest klynkende i det... Dog ikke på den dårlige måde, men simpelthen fordi der var alt for meget at koncentrere sig om, alt for mange sanseindtryk, til at han havde kontrol over noget som helst lige nu, og det tog også næsten et helt minut før han endelig gav slip med tænderne omkring Stephen's hud og lod hovedet falde tilbage mod hovedpuden, øjnene lukkede som han  let gispede efter vejret. Han havde stadig lukkede øjne da Stephen trak sig ud - han kom nok med et lille, svagt klynk der, for okay, det var rimelig ømt alligevel - og han rullede om på siden, ind mod Stephen, lagde armene om ham og trak ham helt ind til sig. Sagde ikke noget, lå bare der og nærmest knugede heksen helt ind til sig. Men det var tydeligtvis ikke en dårlig ting... Absolut ikke. For hans hud havde glødet noget så kraftigt lige siden han kom, og det gjorde den også stadig som de lå der.

Han kunne alligevel ikke lade være med at sende Damien et lidt bekymret blik, som drengen gav en masse klynk fra sig, og så til sidst rullede ind mod Stephen og bare knugede sig ind til ham? Var det normalt? "Damien?" Hviskede han stille, og strøg forsigtigt Damien over håret, som han kyssede ham ømt i panden, og holdte bare om ham, lidt i vildrede over hvad han ellers skulle gøre. Hans fingre gled forsigtigt over den glødende hybrids ryg, selv om han godt vidste hvad det betød, eller troede han vidste hvad det betød, så blev han stadig i tvivl, eller så bekymrede han sig måske bare en anelse for meget? Men ærligtalt Damien lød ikke til og opførte sig heller ikke, som en der havde det specielt godt?

Han prøvede forsigtigt at trække sig lidt væk, som han opdagede hvor blodigt der pludselig var blevet mellem dem, hans øjne gled hen til kravebenet, som Damien havde bidt hårdt ned i, hårdere end Stephen mindes at kunne erinder? Men på tidspunkt havde han også været mere end godt væk i en uforglemmelig orgasme, så måske det var fair nok?
Men nu, nu gjorde det faktisk ondt, og så grissede det altså også en helt del. Han størg hånden hen over bogstaverne og rød magi lyste kort op i et glimt, før såret var healet og blodet var forsvundet. Så rettede han igen sin opmærksomhed mod Damien, "Are you okay? Did I do something to upset you?" Spurgte han så Damien, han tøvede lidt, før han så rømmede sig igen "Did I hurt you?" Hviskede han, og trak sig så meget tilbage at han kunne se Damiens ansigt, men stadig nusse ham blidt på ryggen og selvfølgelig holde om ham.

Damien lå bare der, krøllet op af Stephen's side, armene stadig knugende ham tæt ind til sig, som hans åndedrag langsomt røg tilbage til det mere normale, rolige, det samme med hans puls, der vendte tilbage til den okay langsomme norm - nu han var så veltrænet som han var, plejede den trods alt at være rimelig lav. "Mmhmm..." mumlede han svagt som reaktion på at Stephen sagde hans navn.

Det tog stadig noget tid før hans helt overvældede sanser havde det helt fint igen, og han åbnede langsomt øjnene, kort efter der havde været det røde glimt af heksens magi. "Nonono, it was... I don't even know how to describe it," fik han endelig sagt, med et svagt grin, gløden i huden stadig ligeså stærk som før,og øjnene der igen blev rettet mod Stephen, strålede af glæde... Og kærlighed. Der var ikke nogen tvivl i Damien's sind om at han skam havde foretaget det rigtige valg ved at give Stephen den chance her, tilbage da de mødtes, og at valget med at lade det ske i aften, også havde været det helt rigtige.

"You didn't hurt me. At all." sagde han så, smilet lidt blødere, mildere end før, førend han rakte en hånd op for blidt at lægge den mod Stephen's ene kind, inden han lænede sig ind for et blidt, langt kys, fyldt af alle defølelser han ikke helt kunne sætte ord på endnu.

Han blev hurtigt mere roligt, ved Damiens stemme, og det grin han så fik bag efter. Han sukkede stille og smilede tilbage til ham, nu kunne han sagtens se hvor glad Damien var, og hvor dumt det havde været af ham at tro det modsatte. "Try.." Hviskede han stille i en kærlig tone, som han forsat strøg Damien blidt op og ned af ryggen.
Han sukkede stille, og lænede sig også lidt frem så han kunne nå Damiens læber, som han fik et blidt og dejligt langt kys. "Good.." Brummede han stille, og kyssede så Damien lige en gang mere. Inden han fik viklet sig fri og hoppede glad ud af sengen, "I'm just gonna go make a drink, you want anything?" Sagde han glad, lod bare døren stå åben som han smuttede ud i køkkenet, så kunne Damien jo kalde hvis han ville have et eller andet.

Han stod lidt og kiggede bare ind i det tomme køleskab, okay så.. intet problem! Han gabte lidt træt, som han rakte ind i skabet over vasken og hev et whiskey glas frem, med lidt magi fik han det også fyldt op. Han tog en tår og gav et lykkeligt suk fra sig, lige hvad han havde haft brug for! Han lænede sig mod køkkenbordet og stod bare lidt, overvældet af den helt perfekte dag han havde haft, og med tanken på hybriden der nu endelig lå derind i hans seng.. helt helt nøgen, mhmm!

Damien smilede let, og trykkede sig stadig ind mod Stephen, lukkede stille de brune øjne som han hvilede sit hoved på heksens brystkasse, havde endnu ikke selv lagt mærke til det blod der stadig va rat spore på hans egne læber og kæbe, fra hvor det var piblet ud omkring hans tænder da han havde bidt i Stephen's kraveben. "It... I don't even know. I never though it could... Feel like that. It was amazing..." mumlede han så endeligt, stille, som en hånd blidt kørte over den bløde hud ved Stephen's mave. Det var nok godt tydeligt at han stadig var lidt omtumlet, men kunne man virkelig bebrejde ham? Værend ehalv fe havde han måske kunnet mærke magien endnu tydeligere end mange andre kunne. Han havde i alt fald noget så absolut lagt mærke til den, til hvor meget den havde gennemsyret det hele, mere og mere, jo tættere de var komme tpå finalen.

Et smil var stadig at spore på Damien's læber da han blev trukket ind til kysset, og så endnu et, som han også glædeligt gav igen af. Dog kom der en svag, brokkende brummen fra ham som Stephen viklede sig fri af ham, og kom ud af sengen - hybriden ville tydeligtvis gerne ligge og putte lidt mere, først. "... Maybe just some rum and coke?" det var ikke tit han drak, ikke særlig tit han havde lyst til det, men denne ene gang kunne ikke skade så meget. "... Not too strong, though," tilføjede han som han så efter heksen. Derefter så han lidt ned af sig selv, rynkede let næsen ved det griseri hans egen orgasme havde forårsaget på hans mave. Han vendte sig derfor rundt og så efter hvad fanden han kunne bruge til at tørre det af med... Det endte med noget så simpelt som en af hans sokker, der lå på gulvet... Den måtte han så bare vaske når han kom tilbage, for han gad altså ikke have det griseri siddende på hans mave alt for længe. Med det gjort lagd ehan sig atter tilbage i sengen, kiggede en smule på hvad han nu lige kunne se af de sidste af de sorte bogstaver der nu var på hans kraveben, den spritnye og noget så magiske tatovering.

"I'm glad you think so too, it just means I'll get to do it again.." grinede han lidt drillende fra køkkenet af, som lænede sig tilbage for lige at kunne skimte Damien inde i sengen. Han så fantastisk ud, som han lå der nøgen i sengen og med den smukke nye tatovering hen over sit kravebenet. Han kunne ikke lade være med at stå der og falde i staver et par lange sekunder, som han bare smilede lykkeligt for sig selv - den her dag havde virkelig været det hele værd.
Han fik hevet sig selv ud af drømmeland igen, som han stille og roligt gik i gang med at forberede de to drinks, først den Damien bad om, måske en anelse stærkere end drengen ønskede, men det her var uden tvivl Stephens version af 'not too strong'. Derefter samlede han sin egen, der endte ud i en flot mørke pink farve, og passede perfekt til heksen den skulle drikkes af.

Så listede han tilbage ind i soveværelset, han havde i mellemtiden tryllet et par underbukser på, og da han satte sig i sengen, var det derfor ikke i bar røv, som før. Han rakte Damien glasset, så snart drengen var kommet op og sidde, og så bare lidt forgabt ind i hybridens strålende øjne - han kunne ikke helt finde ordene til at beskrive hvad det var han følte lige nu, men det behøvede han måske heller ikke, idet hans øjne talte nok så rigeligt for ham - de stårlede mindst lige så meget som Damiens. Han rakte sit eget glas frem, og klirrede det kort mod Damiens, som et lydløst skål fandt sted, hvorefter han tog øjnene af drengen og koncentrerede sig om den anden mest vigtigste ting i dette soveværelse - glasset fyldt med pink alkohol!

"... Sometime, yes," mumlede Damien, med en svag rødmen på hans kinder. Han skulle nok liiige have en pause, lidt tid til at komme sig over det igen, i alt fald. Sådan, bearbejde i hans hoved alt hvad der var foregået idag. Der var jo bare sket så meget... På såkort tid var en del af hans liv lige blevet vendt på hovedet, føltes det som om. Det havde først i dag rigtigt gået op for ham præcis hvor meget han holdt af Stephen.

Damien lå bare der og kiggede lidt op i loftet, stadig lidt omtumlet af det de lige havde været igennem. Det var trods alt første gang noget havde føltesså intenst for ham... Altså, han havde da haft orgasmer før, men det var som regel noget der bare skulle overstås for at afhjælpe noget stress, og det var det. Det havde aldrig været for nydelsen, eller noget med at føle sig så tæt på en anden, som han lige havde med heksen der nu stod i det andet lokale.

Han fik langsomt sat sig op igen som han hørte Stephen komme ind i lokalet igen, og smilede blidt til ham som han tog imod sin drink. Ganske rigtigt skar han dog en lille smule ansigt da han tog en tår, for ja, det var for stærkt efter hans hoved, men, eh, han var egentligt også lidt af en svagdrikker, så nok derfor. Nærmest alle blandede alkohol for stærkt til hvad han kunne lide. Men så blev hans øjne fanget af Stephen's, og... De sad bare der, kiggede ind i hinandens øjne, i et godt, langt øjeblik. Der var en svag rødmen over hans kindben da blikket blev brudt igen, og han så lidt ned med et svagt smil på læberne efter de havde klinket deres glas mod hinanden. Efter en smule overvejelse, lænede han sig så ind mod heksen ved sin side, hvilede sit hoved på hans skulderog lukkede øjnene, som han blot nød deres nærvær lige nu.

I et øjeblik havde han næsten glemt alt om den lille hybrid ved sin side, sad bare og nød alkoholen forlade glasset, for nu at varme behageligt i hans indre - som han hurtigt fik tømt glasset helt - men kom så i tanke om ulven igen da han lagde hovedet mod hans skulder. "Tired?" mumlede han stille, som han satte glasset fra sig på natbordet, og rakte også ud og tog imod Damiens, "let's go to sleep.." sagde han så bare, og fik så kravlet ned under dynen til Damien igen, placerede sig bag den lille skønhed og trak den varme krop ind til sin egen, som han snoede sine arme omkring ham og kyssede ham let i nakken, "Sweet dreams babe" brummede han stille - for blot at lade sine øjne lukke i og snart give sig hen til søvnen - selv en del mere udmattet end han havde regnet med.

Damien vågnede op til Stephen der i et par minutter nu bare havde lagt og nusset Damien hen over kravebenet og ja - stirret på ham - på en total ikke creepy måde! Ish..
"Goodmorining handsome, how did you sleep?" hviskede han stille og strøg så Damien blidt gennem håret - det var stadig lidt svært at tro på, at Damien lige nu faktisk var i hans seng - nøgen - og med hvad de havde lavet igår? Han havde tvivlet flere gang om det nogen sinde ville ske - men nu - ja nu havde Damien altså Stephens navn, skrevet i sorte blækbogstaver hen over kravebenet, og bare synet af det fik Stephen til at smile et ovenud lykkeligt smil.
"So.. Not to be a completely douchebag you know, but I kinda have to go.. soon.. so yea, you have to leave to.. " sagde han så stille, og sendte Damien et undskyldende smil.

"Mmhmm," Damien nikkede let, nu med øjnene lukket og hovedet stadig hvilende mod Stephen's skulder - men med et svagt, lille smil på læberne stadig. Han åbnede øjnene igen da Stephen tog deres glas, og grinede svagt - omend stadig en tak genert, på trods af hvad de lige havde lavet - som Stephen kom ned under dynen til ham igen og han kunne mærke den behagelige varme af Stephen's krop mod sin ryg. Han lagde blidt en hånd ovenpå Stephen's, og hans smil blev lidt større som han mærkede de små kys mod sin nakke. "You too," mumlede han så stille, og faldt også selv inden alt for længe hen i en dyb søvn.

Næste morgen, som Damien langsomt slog øjnene op, blev de næsten med det samme fanget af heksens flotte blå - hvilket fik et blidt smil til at brede sig på hans læber. "Good... And you?" spurgte han så stille, som han lænede hovedet en smule ind mos Stephen's hånd... Før han tillod sig at dreje lidt rundt, og læne sig tættere ind mod heksen for at give ham et blidt kys. Smilet falmede dog en lille smule for at blive erstattet af en lettere fremskudt underlæbe. "Really? I... Was sorta hoping I could stay a bit longer," mumlede han stille.

"Absolutely perfect.." hviskede han stille, selv om det ikke ligefrem var sandheden. Han ville gerne bare glemme alt om resten af verden, og passe ind i det her perfekte glasbillede, de to havde skabt sammen - men der var bare den der ubehagelige fornemmelse, af iskold vand der løb ned over ryggen på ham - og langsomt trak ham tilbage til virkeligheden, selv om han gjorde sit bedste for at holde fast i fantasien.

"Well.. okay.. stay if you like, but I have to go.." sagde han så bare, som han gav Damien et ikke så kærligt kys, og trak så dynene til side for at rejse sig fra sengen. Han spankulerede hen til klædeskabet og i et lidt forhastet tempo fik han klædt sig på. "Just.. one sec.." mumlede han, som Stephen uden besvær fik fremtryllet en kniv, før han satte sig i sengen igen, tog fat om Gabriels hånd og pressede det skarpe blad imod Damiens hud, til blodet dryppede fra det. Stephen rejste sig med den blodige kniv og forlod soveværelset. Et minut eller to senere kom han tilbage, før han så på Damien.. ok måske skulle han have forklaret først.. whoops! Han fik dog healet såret i Damiens hånd med et enkel blik, som han rømmede sig.

"Now you can come and go as you like.. the apartment is of cause protected with blood magic.. so not anyone can just come and go.. usually it works only with family members.. you now, those you share blood with, but now it works with you too.. just close the door on your way out, the fridge is packed with whatever you wanna eat, just think it before opening the door and it'll be there. Okay I think that's it.. call me sometime okay?" sagde han roligt, som han slentrede hen og gav Damien et kys i panden - "This was fun.. bye.." lød det lettere ligegyldigt fra Stephen, som Damien blev behandlet ja.. som blot endnu et hak i sengegærdet.. ikke specielt sødt af Stephen.. men lige nu havde han bare nået det stadie hvor der absolut ikke var plads til mere af alt det der - kærligheds shit, selv om den dårlige samvittighed nok bankede et eller andet sted under den flaske facade..
Og med de ord, forsvandt han i et rødt lysglimt og Damien var efterladt til sig selv.

Damien gengældte selvfølgelig kysset, omend han rynked een smule på brynene over hvor forhastet det lod til at være, før han stille satte sig op og så efter heksen... Trak måske lige dynen lidt mere om sig, for på trods af hvad de havde gjort natten før, så følte han sig stadig en del, ja...Usikker ved at sidde nøgen. Blufærdighed havde han trods alt stadig en hel del af. Som Stephen fik klædt sig på, gled Damien's blik nedtil hans eget kraveben, hvor Stephen's navn jo nu stod så fint i den magiske, sorte blæk, for evigt på hans hud... Eller, i alt fald ville det være der så længe Stephen var i live.

Hans blik røg tilbage på Stephen da han satte sig i sengen, og det gav lidt af et sæt i ham da han uden videre pressede kniven mod hans håndled - men ingen lyd af smerten, dog, for i forhold til hvad han var vandt til at gennemgå hver måned? Så var det der nærmest intet. Det at være halv varulv, og gå igennem de forvandlinger, det gav dig trods alt en rimelig høj smerte tolerance. "What was that for...?" spurgte han dog stadig, da heksen kom tilbage. Han havde haft koncentreret sig en smule om såret selv om havde da fået stoppet det i at bløde ud over det hele med den smule fe magi han nu engang havde, men var ikke nået længere end det da Stephen så helede det resten af vejen på et øjeblik.

Han nikkede dog forstående til hvad han sagde, ja, det gav vel egentligt mening nok. Og det var vel hans udgave af at give ham nøglen til lejligheden, så lidt tillid viste det om ikke andet. "... Alright. See you," mumlede han dog med en lettere nedtrykt tone over måden Stephen sagde det sidste på... Fik ham til at tvivle en smule alligevel, på trods af hvor god dagen havde været igår. Så da Stephen forsvandt sukkede han og strøg en hånd gennemsine halvlange krøller, så sig lidt omkring... Det var i virkeligheden alt for tidligt for ham at være oppe allerede, med den døgnrytme han havde...Såhan lagde sig til at sove igen, og da han vågnede igen i starten af eftermiddagen, tog han sig hurtigt noget at spise,før han forlod lejligheden igen og tog tilbage til akademiet.

// Out