You have to help me | Stephen

Kowo var ildelugtende, det havde været noget tid siden, at han var flygtet fra Jer. Han havde været hos forskellige, han havde opsøgt forskellige hekse, for at finde en måde, han kunne få Jer's hukommelse tilbage.
Der måtte være noget der kunne gøre noget, det var ikke normalt det som der var sket med Jer.
Den sidste heks han havde været hos, havde vist ham i retningen af en anden heks, som kunne noget med hukommelse. Stephen, var hans navn vist.
Det var lidt Kowo's sidste håb, fordi han havde en anelse om at han ikke ville få lov til at være væk ret længere. Jer ville sikkert finde ham snart, hvis han ikke handlede hurtigt. Denne heks blev nød til at kunne hjælpe ham, han vidste ikke hvor han ellers skulle gå hen.
Han var taget hen til hvor heksen boede, det var langt ud på aften, han vidste ikke helt hvordan han ville have det med det, siden det var ret personligt, men han vidste ikke hvad han ellers skulle gøre.
Kowo var ikke særlig glad for at gå til ham i denne tilstand, han stank og hans tøj var snavset, han havde kun den t-shirt på som var Jer's og så et par jeans, det han havde haft på den aften han havde været ude efter Jer.
Han havde ikke rigtig haft andre muligheder for at få noget nyt tøj.
Han gik op af trapperne til lejligheden. Han tøvede lidt, inden han ringede på og håbede egentlig bare at fyren var hjemme, man kunne aldrig vide, selvom det var aften.
Han var sulten, han havde ikke været i stand til at jagte efter noget, siden han egentlig bare havde koncentreret sig om at finde en eller anden, som bare kunne hjælpe ham en lille smule. Det var mærkeligt at føle sådan en sult, som han gjorde. Han havde ikke rigtig lært at være en vampyr, han havde ikke lært at jagte, Jer havde bare givet ham føde med hjem, det var ikke det samme.
I need to talk to you! It's important. sagde han lidt højt, men stadig ikke så højt så andre i lejlighedskomplekset ville kunne høre det.

"Mhmmm!" Brummede han døssigt, som han greb en pude og puttede sig ind til den, idet han trillede rundt på siden og sov videre. Det havde ikke rigtig lykkes dørklokken at vække ham ret meget - men nu var han også mere eller mindre bedøvet af alkohol, and who could blame him?
"Mhmm no.. fuck off, I'm not even home.." Klynkede han ind i puden, som han krammede den hårdere ind mod sin krop. Alligevel blinkede hans trætte røde øjne et par gange og han slog blikket op. Han kantede sig op at side i sovesofaen, og kiggede lidt rundt i den rodede lejlighed. Hvor alt der virkelig var, var en sovesofa, et tv, en hel masse flytte kasser og en hel masse tomme flasker, øl vodka, whiskey, lidt af det hele faktisk.
Han rejste sig dovent, var ikke iført andet end et par løse boxershorts. Han lagde kinden ind mod hoveddøren og lyttede lidt til hvad end det var der befandt sig af vigtige sager på den anden side. "I don't wanna talk! Go home!" Skældte han så, som han rodet sig lidt frustreret i håret, alt for træt til det her lige nu.

Kowo var desperat og ville ikke bare stoppe, selvom der ikke blev åbnet, eller selvom der blev sagt at han skulle gå. Han blev nød til at overbevise denne heks, om at han skulle lukke ham ind! Men han ville heller ikke bare brase døren ind, tænk nu hvis han blev sur? Så ville han sikkert slet ikke hjælpe ham.
Please! Just hear me out, I really need your help! denne gang var hans tone en smule højere og en smule mere desperat. Han ville ikke bare trække sig, fordi han sagde at han skulle. Stephen var hans eneste chance for at finde ud af hvad der var galt med Jer, hans eneste chance for at give Jer's hukommelse tilbage.
Stephen, please sagde han trist, som han bankede på døren endnu engang. Han begyndte også at hive lidt i håndtaget, for tænk nu hvis lejligheden var åben? Han ville hellere tigge og bede indenfor, end at stå på gangen og lyde mega ynkelig, foran alle de andre der boede der. De havde sikkert hørt ham nu, tsk.

Men selvfølgelig skulle vampyren da være skide stædig! Hvad kunne man ellers regne med? Hvorfor skulle Stephen få lov til bare at gå i seng igen, når han i stedet kunne stå her og diskutere med en eller anden irriterende fremmed vampyr? "I can't help you!" Svarede han irriteret tilbage, havde egentlig ikke tænkt sig at åbne, ikke hvis han kunne undgå det da.
Han lukkede øjnene opgivende i og lænede hovedet lidt mod døren, ind til Kowo begyndte at tigge og banke på døren igen. Han gav slev et par klynkende lyde fra sig, som han virkelig ikke orkede at håndtere det her lige nu! Hvorfor var det altid ham? "Go somewhere else!" Hviskede han surt og hamrede slev et par gange på døren, fuldstændig ligeglad med hvem der hørte dem.
Han tog et skridt tilbage fra døren, og med et strøg fra hånden gennem luften, gled døren så alligevel op, han hev drengen inden for uden at røre ham, før døren smækkede i igen bag ham. Han stirrede lidt på ham, før han rystede på hovedet og vendte så ryggen til ham og gik ud i køkkenet, hvor han begyndte at rode i et skab efter et glas. "I can't help you.." sukkede han så bare igen, før han rystede let på hovedet - han mente det faktisk.

Det virkede ikke, hvorfor virkede hans tiggen ikke? Han havde burg for Stephen, han kunne ikke bare gå et andet sted hen, han havde været alle vegne og den sidste vej ledte til ham. Han skulle hjælpe ham, han havde ikke noget valg! Omg så Kowo måtte tvinge ham... selvom det nok ikke var muligt, men alligevel!
Han blev en smule overrasket, da der blev banket tilbage, var han måske ved at blive lidt irriteret? Så hvis Kowo blev ved, ville han måske til sidst bukke under, right?
Han skulle lige til at råbe efter ham igen, at banke på døren, da døren lige pludselig blev svunget op og han blev hevet ind af en usynlig kraft. Han kiggede på fyren der stod foran ham, han så ærligtalt ikke ud af meget, han så helt færdig ud. Dranker helt sikkert, han kunne lugte det.
Han blev dog ved med at sige at han ikke kunne hjælpe ham, denne gang troede han lidt på ham, i den tilstand kunne han i hvert fald ikke, men Kowo blev nød til at overbevise ham.
Han gik efter ham, hvor end han gik hen, stadig tiggende. You are the only one that can help me, I have been to everyone, and the last pointed me towards you han sagde det en smule hurtigt, men var sikker på at heksen kunne forstå det, han var bare desperat.
My boyfriend lost his memory, and he really needs it back! I'm... afraid of what he would do if he doesn't get it back han mumlede det sidste og kiggede bedende op på Stephen.

Stephen vendte sine trætte øjne imod vampyren, som han rystede kort på hovedet "yea but I don't do that anymore.." mumlede han så bare, det havde jo lidt været hans job, at hjælpe andre med deres små problemer, primært med hukommelse, nogen der skulle huske noget, nogen der skulle glemme noget og så videre. Men siden han havde mistet Rebekah, var det lige som om, at der bare ikke rigtig var noget der gav mening mere, og hans magi og evner havde ligesom svigtet ham lidt, han kunne ikke hjælpe Kowo, han kunne bare ikke.
Han fandt to glas frem fra skabet, som han åbnede et andet skab og hev en whiskey ud, hældte op i begge glas og hoppede så op og side på køkkenbordet.
"cheers" mumlede han bare og tog det ene glas, som han drak en god mundfuld fra.
Han kiggede lidt på Kowo, før han satte glasset ned igen, nu en lille smule bedre tilpas, "Can't you just, I don't know, start over with him? You got him once, do it again?" Sagde han bare og trak lidt på skulderen, som han åbnede endnu et skab og trak en pakke toastbrød ud, han åbnede den og tog så bare et stykke op, dyppede det i whiskey glasset og begyndte så at spise det - super sund kost!

Han kunne ikke mere? Men... han blev nød til det, Kowo kunne ikke gå tomhændet hjem, han kunne ikke gå hjem til Jer igen, han ville højst sansynligt blive tortureret til døde jo! Han havde sat sig eget liv på spil, da han flygtede fra den kælder, han kunne ikke bare tage tilbage uden at have noget.
Han var dog så småt ved at give op, han vidste ikke hvordan han kunne få Stephen til det. Hvis han ikke kunne? Kowo havde da ingen ide om hvordan han fik ham til at kunne.
Han kiggede bare på Stephen, som hældte Whiskey i sig, dranker helt sikkert. Hvad var der dog sket, siden at han blev nød til at drikke sig væk?
Han kiggede ned på det andet glas, som sikkert var ment til ham, men han ville ikke have noget alkohol, han ville bare have hjælp.
Han rystede desperat på hovedet. Han kunne ikke gå igennem alt det igen, han var ikke mentalt stærk nok til det, han ville ikke gå igennem al den smerte igen, sidste gang blev han nød til at blive paralyseret, før Jer kunne se, at hvad han gjorde, var til fare for Kowo.
No, I can't. I'm not strong enough mentally. I can't do all that again, even though I love him so much mumlede han. Han var ikke meget for at sige præcis hvad Jer havde gjort mod ham. Jer havde jo sagt at han havde Stockholm Syndrom, selvom han ikke ville tro på det. Men hvad hvis nu Stephen var enig og ikke ville hjælpe ham?
Han vrængede lidt på næsen, som Stephen dyppede et stykke toast ned i sin Whiskey. That's... disgusting sagde han og kunne ikke lade være med at grine lidt af det. Var det hvad han levede af?

"And why not?" spurgte Stephen, måske alligevel en smule nysgerrig, selv om han egentlig bare gerne ville af med vampyren, så han kunne bælle flasken og drætte om på sofaen igen. Som han gjorde hver dag lige for tiden, undtagen når han en gang i mellem kunne tage sig bare lidt sammen, og faktisk tage et brugsebad? For så at besøge Gabriel, men det skete så sjælden for tiden, han kunne bare ikke. Der var svært, alt var bare så skide svært. Og hvordan skulle han så på nogen som helst måde være i stand til at hjælpe knægten her? Når han nu ikke engang kunne hjælpe sig selv?
Han spiste endnu et stykke whiskey toast, før han bare grinede lidt af Kowo, der mente det var ulækkert. Han rystede lidt på hovedet, "Really? So you're just here to judge? You're not the only miserable creator that's in desperate need for some help, are you know?! And who's gonna help me ha'? No one will, and no one can! So why the hell should I help anyone else?!" Sagde han bare, som man kunne høre på Stephen han hævede stemmen lidt til sidst, som øjnene stirrede halv vredt på Kowo. Stille tog han endnu et stykke toast op fra pakken og dyppede den bare i sin whiskey, han måtte sgu da gøre lige præcis havd der passede ham nå! Så måtte drengen jo syntes hvad han ville, han kunne sgu da bare skrubbe af! "Now go home please, I'm tired and I'm drunk, and I wanna be left alone!" Sagde han, som han hoppede ned af bordet, slugte et sidste stykke toast, inden han bare tog whiskey flasken og forsatte med at drikke af den, som han gik ind i stuen og smed sig ned mellem puder og dyner i sofasofaen.

Han vidste ikke helt hvordan han skulle forklare det, uden at afsløre alt for meget. Han bed sig i læben og kløede sig lidt på armen. He... has a way of being, that I can't handle, at least not again forklarede han. Han vidste ikke hvad han ellers skulle sige. Hvordan han ellers skulle forklare det, måske ville heksen allerede forstå hvad han mente?
Kowo trådte lidt tilbage, da Stephen begyndte at hæve sin stemme og lød til at han havde fået nok af Kowo.
Hvis Stephen ikke kunne hjælpe ham, hvem skulle så? Der var ingen andre. Kowo kunne ikke bare lade Jer være som han var nu, han kunne ikke lave om på ham, som han havde gjort før. Stephen blev nød til at hjælpe ham!
Selvom han godt vidste at der var andre som også havde brug for hjælp, så var det alligevel Kowo der stod der foran Stephen og havde brug for hans hjælp med det samme.
Gå hjem? Han havde ikke noget hjem at tage til. Det han før havde kaldt hjem, var blevet en celle.
Han kiggede efter Stephen, som gik væk fra ham og lagde sig ind på hvad han sikkert havde sovet på, da han først havde banket på.
I can't go home! If I do, I don't think I will survive! han råbte nærmest denne gang, han blev nød til at få Stephen til at hjælpe ham.
You gotta help me, there gotta be something! I will do anything, just please help me tiggede han desperat.

"Why do you even want him then?" Mumlede Stephen bare og lod endelig sit trætte blik glide op og ned af Kowo, han lignede ærligtalt en der levede på gaden? "You look like shit by the way.. and smell.. eww.. why don't you shower.." Sagde han så bare og viftede lidt med hånden foran sin næse, utroligt at han overhovedet kunne lugte det, så fuld han var, plus at han nok selv lugtede ti gange værre, eller okay, nok bare lige så slemt? Hvornår havde han sidst været i bad? Hvornår havde han sidst gjort rent overhovedet? Stedet lignede lort, og der stank af værtshus, han burde ikke være så strid med Kowo - men han ville bare gerne af med ham igen, kunne han ikke bare gå!
"Why wouldn't you survive?" spurgte han stille, som han tog en ordentlig tår af whiskey flasken og kiggede bare op på Kowo, imens han krøb ned under dynene og sendte ham et træt blik, "Really?" grinede han så bare og så hen på den desperate vampyr, men han kunne jo ikke lade være.. han var jo Stephen.. "Would you suck my dick?" Sagde han bare med et drillende glimt i øjet.

Hvorfor ville han have ham? Well, det var svært at forklare, han elskede ham jo bare, han kunne ikke lade være. Han kunne ikke rigtig stoppe den følelse, selvom han nogen gange ville, bare for at han kunne få sig selv til at flygte fra ham.
Han kiggede ned af sig selv og kunne egentlig godt lugte, at han måske ikke var i den bedste tilstand. Men han havde ikke haft nogen mulighed for at få rent tøj på eller få et bad. Um... I haven't really had the chance to take a bath... Det var nu heller ikke fordi at der lugtede bedre i den lejlighed, han skulle virkelig til at få luftet ud.
Kowo's øjne rettede sig mod gulvet, ja hvorfor ville han ikke overleve, hvordan kunne han sige det. Kom det overhovedet ham ved? Ugh, det her var sværre end han troede det ville blive.
Just help me, please tiggede han endnu engang.
Han ville gøre alt, bare for at få Jer's hukommelse tilbage, men han blev ret overrasket over hvad Stephen forslog. Han rystede hurtigt på hovedet, hvad pokker var det for et forslag, han var helt sikkert fuld, tsk. Other than stuff like that sagde han nærmest lidt irriteret, dette var ikke tidspunktet hvor han kunne lave sjov.
It's no time for fun, you have to help me! råbte han af ham. Han havde fået nok af denne dranker! Var det virkelig den eneste heks der kunne hjælpe ham? Lavede de sjov eller hvad, tsk.

Stephen grinede bare lidt, før han rystede opgivende på hovedet, "sure" mumlede han så bare og lagde sig lidt mere ned i sovesofaen, hvor han bare tømte whiskey flasken og kylede den ud på gulvet, så den faktisk gik i stykker, men der var allerede knust glas over det hele, så whatever? "What do you want me to do?" Sagde han bare opgivende, som han hev dynen på plads op over sig, "Well if you don't wanna suck me, I don't wanna help!" Sagde han så bare flabet, som han trak dynen helt op over hovedet, "goodby Kowo!" mumlede han fra under dynen, som døren sprang åben ind til lejligheden igen - der ligesom viste knægten at det var på tide at smutte, nu gad Stephen i hvert fald ikke mere. Han kunne ikke hjælpe ham alligevel, og hvis han kunne, hvorfor skulle han så? Han hjalp ikke bare folk sådan lige, og drengen lignede ikke ligefrem en der kunne betale heller? Så hvorfor! Nemlig..

Han vidste ikke hvad han skulle gøre mere, det var tydeligt at Stephen ikke gad at hjælpe ham, han havde intet at give ham, han kunne ikke engang love Jer's penge, det ville være uhøfligt, det var jo ikke hans penge og hvad nu hvis det slet ikke hjalp, så ville han slet ikke komme i nærheden af de penge.
Han gik lidt tilbage, da han smed falsken på gulvet og den bare gik i stykker. Hvordan kunne han bare behandle sin lejlighed på den måde, det lignede et kaotisk rod, det var et kaotisk rod, ligesom ham.
Kowo hang lidt med hovedet, han ville gerne have Stephens hjælp, men ikke på den måde som Stephen ville have det. Han sank bare mere og mere ned i den dumme seng, Kowo havde lyst til at rive dynen af ham og få ham op at stå!
Hvordan pokker kunne han overbevise denne stædige heks! Han kiggede tilbage på døren, som blev åbnet for ham, men han havde ikke tænkt sig at gå ud af den. Hvis han gjorde... så ville han bare ende med at være tilbage i den celle, blive misbrugt indtil Jer var færdig og bare være der til han ellers rådnede op! Det ville han ikke!
Han kiggede tilbage på Stephen, som nu havde trukket dynen helt op over sit hoved. Ikke tale om, han fik ikke lov til at slippe så let.
Han traskede hen til sengen og rev så dynen af ham, med al sin magt. Han stirrede på ham, med et blik som kunne dræbe.
I'm not going back to rot in a cell or be used whenever he feels like it... You are going to help me sagde han bestemt, stadig med dynen i hånden, så Stephen ikke kunne trække den over sig igen. Han kunne ikke bare slippe fra dette, han havde været alle vegne, bare for at finde denne dumme heks, nu havde han bare at hjælpe ham!

Stephen trak dynen lidt ned igen, så hans øjne lige kunne titte frem, hans blik hvilede på Kowo, som drengen eksploderede en lille smule. Hvem var det nu lige han mindrede ham om? Hmm! En eller anden i hvert fald, det var sikkert! Men med så rådden en hukommelse som Stephen havde, var det selvfølgelig klart han ikke kunne huske hvem det var. Nu var det sikkert også ret ligegyldigt, men alligevel irriterede det heksen en hel del, han kunne ikke helt koncentere sig. Magien væltede dynen af Stephen, og på et split sekund stod han op, hans ene hånd havde lagt sig stramt omkring Kowos hals, som han trykkede til - nu også nyvasket og iført tøj, et par stramme bukser og en lidt åben skjorte. Han stirrede intenst ind i Kowos øjne, som hans øjne lyste op i et rødt glimt - og Kowos minder begyndte at fylde Stephens hoved, til han nærmest jamrede i smerte. Han slap ham først et par sekunder sener, som et rød lys glimt gled gennem lejligheden, og den nu var helt anderledes. De stod i en anden lejlighed nu, en flot nyistandsat lejlighed, indrettet i mørke farver - Jeremiahs lejlighed.
"Why would you ever wanna be with him, after the way he treated you?!" Stønnede Stephen tungt, som han tog et skridt væk fra Kowo, og kiggede sig lidt omkring i den stue de stod i. "Trust me, it's a bad idea, you should just leave him instead.." fortalte Stephen ham, som han satte kurs mod køkkenet.

Han stod bare og kiggede på Stephen, ventede til at han ville reagere bare på en eller anden måde. Han burde måske ikke bare havde taget hans dyne af ham, han kendte ham trodsalt ikke og vidste ikke hvordan han ville reagere. Tænk nu hvis han var som Jer, hvis han havde det samme temperament.
Han blev ret overrasket, da Stephen lige pludselig var oppe af sengen, en helt ny Stephen, som faktisk duftede godt nok, nu var det så bare Kowo... tsk. Et gisp kom fra ham, da Stephen lagde et greb om hans hals og begyndte at stramme. Hvorfor skulle han altid møde dem som var sådan, hvorfor kunne han for en gangs skyld ikke møde en hel normal person, som aldrig ville ligge en hånd mod nogen.
Kowo kiggede bare direkte ind i Stephens øjne, han havde vænnet sig til den form for opførsel, han ventede bare til at det gik over.
Han kiggede en smule undersøgende på ham, da han lige pludselig jamrede og så slap ham, men han fik aldrig rigtig spurgt, for da han kiggede sig omkring var de et sted, som han ville ønske var hans virkelighed.
Jer's lejlighed. Han klynkede ulykkeligt, som han kiggede rundt om sig. Hvorfor var han havnet i sådan en situation. Hvordan var han overhovedet havnet i lejligheden? Stephen's magi sikkert? Han kiggede hen på ham, som han kom med et spørgsmål som Kowo stillede sig selv mange gange. Han rystede på hovedet, som hans øjne blev våde. I don't know sagde han trist.
Men han kunne ikke forlade ham, det kunne han ikke få sig selv til. Han blev nød til at få hans minder tilbage! I can't leave him! I love him! råbte han efter Stephen, som var på vej ud i køkkenet.
Han gik ikke efter med det samme, men tog bare omgivelserne ind. Han ville ønske han var tilbage i den lejlighed, hvor Jer stadig havde sin hukommelse tilbage.
Han sukkede tungt og gik ud til Stephen, imens han tørrede sine øjne. Help me, please bad han bare en sidste gang.

Stephen forsatte ud i køkkenet, hvor han kiggede sig lidt rundt, åbnede så køleskabet, ingen mad, men derimod, rigeligt med alkohol og blodposer! Thank god! Han tog en kold flaske vin ud, og stillede den på bordet, før han vendte sig lidt med Kowo. "Hungry?" spurgte han så bare, som hans øjne i mindre end et sekund flashede i en rød farve, som han så nikkede lidt. "of cause you are!" Sagde han så bare, og fandt så to rødvinsglas frem fra et skab. Han åbnede en af blodposerne og hældte op i glasset, som han åbnede en mikroovn og satte glasset ind, før han satte uret og trykkede på start. Imens blodet blev varmet, fandt han en proptrækker og fik åbnet rødvinen, som han skænkede op i sit eget glas.
Han kiggede kort på Kowo "of cause you do!" sagde han bare og sendte ham så et kæmpe smil, det var som om hele Stephens humør bare havde vendt på en tallerken, han virkede meget mere omsorgsfuld og kærlig nu. Mikroovnen gav en lyd fra sig, og han åbnede for at tage Kowos blod ud, som han stillede det på bordet, og lod bare sit blik glide op og ned af Kowo.
"I can't" Sagde han så bare igen, og trak kort på skulderne, "not with that, it's a curse.." sagde han så stille, og rakte glasset med blod til Kowo, som han selv tog sit eget glas med rødvin, "cheers.." sagde han så kort, før han igen lod sit blik glide op og ned af Kowo, han knipsede så hurtigt, og et glimt af rød magi vandrede gennem køkkenet, og da det forsvandt igen stod Kowo også fuldt påklædt og nyvasket. Han sendte ham et kort smil og tog så en stor tår af glasset, mhmm! Det var jo slet ikke dårligt!

Kowo så på Stephen, som var igang med at finde ting i Jeremiah's køleskab. Han havde ikke tænkt meget over blod, indtil Stephen spurgte om han var sulten og han pludselig kunne mærke tørsten spirre frem igen.
Han nikkede, men Stephen svarede for ham. Han havde ikke fået mad i flere dage, det kunne måske ses på ham? Han så ikke alt for godt ud. Bare duften af blodet, gjorde at hans tænder kom frem. Hvis det ikke havde været fordi at der var blod på vej, havde han nok sprunget på Stephen af bare sult.
Han sank en klump, som blodet var ved at blive varmet, han måtte bare vente lidt længere.
Det var mærkeligt, Stephen var lige pludselig blevet okay at tale med, som om han var vågnet op. Han virkede så venlig nu.
Hans blik gik hen til mikroovnen, da den gav et ding fra sig og hans blod blev taget ud.
Han sukkede tungt, som han fik afvide endnu engang at Stephen ikke kunne hjælpe ham, det var ikke fair! Han havde gjort alt hvad han kunne, for at få ham overbevist.
A curse? Wait, how do you know it's a curse? spurgte han undrende. Kowo havde nok tænkt at det ikke lige var normalt, at Jer ikke kunne huske ham, men han vidste ikke at det var en forbandelse.
Som hans blod blev rakt til ham, begyndte han med det samme at drikke af det, det var ikke nok til at slukke al hans tørst, men det var fint indtil videre. Han satte glasset fra sig og kiggede på Stephen. There gotta be something, anything. I can't live like this sagde han trist og kiggede bedende på Stephen.

Stephen betragtede Kowo lidt, før han fandt endnu en pose med blod frem, staklen var jo ved at dø af sult? Hvem havde sultet ham sådan, Jeremiah? Uden tvivl, og drengen ville stadig have ham..
"Because I made it.." Sagde han så bare, og rakte ud efter det tomme glas, da Kowo havde slugt alt indholdet, han satte det på bordet, og fyldte det så igen, før han igen satte det ind i mikroovnen og indstillede tiden. Imens bundede han sit eget glas og fyldte også det op igen! "I can make you forget him?" Sagde han så bare og smilede kort, "but, my magic doesn't work that well when I'm drunk, and I'm getting pretty drunk right now.. so you'd had to wait, maybe we can do that blowjob now then?" sagde han så bare, og hørte mikroovnen klinge igen, som han tog glasset ud og rakte det til Kowo. Han tog så sit eget glas og gik tilbage ind i stuen, hvor han smed sig i en af de sorte læderstole, "I'm waiting!" kaldte han bare i et drillende tonefald.

Han? Han havde lavet den forbandelse? Hvorfor?! Han var skyld i alt hvad Kowo havde gået igennem i de dage efter Jer havde glemt ham? You? You are the reason I was put through all of that again? spurgte han. Han troede nærmest ikke på det, hvorfor Stephen? Hvad havde han imod Jer mon? De måtte da havde kendt hinanden, siden han har forbandet ham?
Han kiggede på det tomme glas, der endnu engang blev fyldt op med blod og varmet. Han slikkede sig om munden, som han kunne dufte blodet. Han var stadig så sulten!
Glemme Jer? Nej! Hvordan kunne han overhovedet spørge om det! Han ville ikke glemme Jer, han ville have at Jer kunne huske ham!! Han rystede intenst på hovedet. No, I don't want to forget him! sagde han hurtigt, så Stephen ikke bare kunne nå at overveje det en lille smule.
Virkelig, han ville stadig have det blowjob? Han kunne godt tro om igen, hvis han virkelig troede det skulle ske! Han havde allerede Jer!
Han tog imod glasset med blod, han havde dog stadig sit blik rettet mod Stephen, som han gik væk fra køkkenet og ind i stuen. Kowo fulgte langsomt efter ham, som han drak af sit blod i store mundfulde.
Han var dog ved at kvæles i det, da Stephen kaldte efter ham. Forventede han det virkeligt?
Kowo gik ind og så ham ligge i sofaen. Hmpf, han skulle ikke være kæk! I'm not gonna do it! sagde han irriteret og lagde sine arme over kors. Hvem troede han lige han var!
Do you know... Jer.. Jeremiah? spurgte han undrende, stadig lidt varsom med at komme helt hen til ham, hvad hvis nu han gjorde noget? Tsk!

"No.. Jeremiah is the reason you were put through a lot of pain, and he's the reason I was put through a lot of pain too - so yes, I cursed him, and trust me, he deserved it, as you should know.. if you weren't so spellbind by him.." sagde han stille og kiggede efter Kowo, der drak villigt af det blod han havde skænket op til ham, som han selv satte læberne mod glasset og drak af sin kølige rødvin, den smagte perfekt - ikke i den billige ende, nej for hvorfor skulle en mand som Jeremiah, med så mange penge, dog bruge tid på dårlig og billig vin? Når han kunne købe den dyreste af den dyreste? Men det var fint med Stephen, han nød det!
"Of cause you don't, not when you're in love with him no.. but it would better if you did, really.. he'll never stop using you.." Sagde han bare stille, som han snakkede af erfaring, ikke lige med Jeremiah måske, men han havde været i mange giftige forhold..
"Well, then I'm not going to help you, how's that?!" Sagde han bare og smed sine fødder op på armlænet som han kiggede trodsigt efter Kowo, dog stadig med et drillende smil om læberne. "Yes I know him.." Sukkede han stille og så væk.

Han kunne ikke lide hvad Stephen sagde. Alt var perfekt, inden Jer mistede sin hukommelse, han blev ikke brugt mere, han blev ikke tortureret længere, Jer behandlede ham faktisk som at han elskede han, for første gang i den tid de havde kendt hinanden. Men det blev taget fra ham, fordi Stephen havde lagt en forbandelse over Jer!
He was showing me love, right before your curse tore away his memory, of me, of all we had together! skreg han efter ham. Han elskede Jer, der var ingen der kunne fortælle ham anderledes, der var ingen der skulle sige at det bare var stockholm syndrome, eller at tryllebundelse!
Hans øjne blev våde igen og han kunne ikke lade være med at komme med nogle hikst. Han ville ikke græde nu, han ville ikke være ked af det, han ville bare have sin Jer tilbage, hvorfor kunne han ikke bare hjælpe ham!?
Hvorfor skulle han være så stædig, hvorfor skulle han være så ubehøvlet og ville have ham til at gøre sådan noget!
Help me, for gods sake! I can't take this anymore! råbte han af ham. Det irriterede ham, at han bare lå der på sofaen og gjorde ingenting!
Please, just do this, can't you just look away from that it is him, and just help me tiggede han grædende.

"I'm finding that very hard to believe.." Sagde han tøvende, som han kiggede lidt på drengen - mente han det virkelig? Han kunne slet ikke forstille sig Jeremiah i stand til at elske nogen som helst andre end sig selv, den vampyr levede jo ikke for andet end blod, tortur og mord? "Even then, you don't think he should pay, for all his done? For all the innocent lifes his taken, for all the people, he has tortured and raped and killed.. But maybe yes, maybe the solution isen't a curse like that, maybe.. if he loves you.. hmm.. yes maybe, let me think.." Sagde han så stille, for ville alt det ikke holde op, hvis han nu elskede Kowo? Men var det ikke lidt for let, bare at lade den sindssyge vampyr få lige hvad han ville have? Lade ham få et godt liv, i et forhold med kærlighed der gik begge veje? Det var jo ikke ligefrem en straf var det?
Men så fik han øje på Kowos forgrædte ansigt, han havde ikke helt lagt mærke til det før. "Heyhey! Don't cry, hey, it's okay.. You don't have to blow me, it was just.. I was just teasing you, I didn't mean it, okay? Don't cry.." Sagde han så, som han kom op og sidde igen, spildte lidt vin ned af sig selv og sofaen, men whatever ik..
Han rejste sig og gik hen til Kowo, kunne godt mærke alkoholen nu, det hele var en smule ude af fokus. "Okayokayokay, I'll help okay.. If! You promise one thing.." sagde han så, og lagde en hånd mod Kowos kind, som han tørrede et par tåre væk, før han lagde en arm omkring ham, og trak den kolde lille vampyr ind i sine arme og gav ham et venligt kram. "That he'll never kill anyone, ever again.." sagde han så stille, og smilede kort.. som han prøvede at finde sin magi frem, så han kunne hjælpe Kowo.. hvilket i sidste ende var hvad der fik ham til at gi' sig, den lilel grædende vampyr mindrede ham bare lidt om en anden lille grædende vampyr, og det gjorde faktisk ondt.. nok var der mange der troede Stephen intet hjerte havde, og det passede nok også for det meste.. men så alligevel, han havde nu et.. lige for tiden var det bare svært.. nu når han havde mistet hende..

'tsk' kom der fra ham, da Stephen sagde at han ikke troede på det. Hvad vidste han om det, hvor lang tid siden var det overhovedet at han havde set ham. Jer var i stand til at elske og han elskede Kowo.
Han sukkede tungt, som Stephen begyndte at remse op hvad Jer havde gjort. Han havde selv været udsat for det, men efter han havde været ude for ulykken, så var det som om Jer fuldstændig ændrede sig og han ikke gjorde sådan nogle ting længere. He doesn't do stuff like that anymore, atleast he didn't mumlede han. Han var selvfølgelig begyndt på det igen, efter som han ikke kunne huske hvad der var sket.
Han prøvede at tørre sine ejne øjne, men det hjalp ikke helt, måske var det fordi han havde holdt det inde i så lang tid? Han havde ikke haft mulighed for at græde hos Jer, og han græd slet ikke da han skulle prøve at finde noget der kunne hjælpe ham. Tsk, hvor meget han ikke gjorde for den vampyr, han havde bare at sætte pris på det!
Han kiggede hen på Stephen, da han begyndte at sige at det bare havde været for sjov. I det mindste var han ikke allergisk overfor hvis nogen græd...
Hans øjne fulgte ham, som han rejste sig fra sofaen og gik hen til Kowo. Han ville hjælpe ham? Virkelig? Et smil gennem tårene kom frem, imens Stephen prøvede at tørre tårene væk. Han krammede sig ind til Stephen, da han gav ham et kram og nikkede bare til det han nu ville have han lovede. Kowo kunne nu nok holde Jer fra at slå nogen ihjel.
Thank you, thank you! I promise! sagde han glad, inden han trak sig lidt væk. So, how do we do this? spurgte han nysgerrigt.

"Okayokayokay.." brummede han stille, og nussede blidt Kowo på ryggen, i en kærlig gesture, men også i et håb om at få ham til at stoppe med at græde. Ikke fordi Stephen ligesom Jeremiah hadet det, det var mere bare - det gjorde ham en smule ubehageligt til mode og trist på Kowos veje, han ville meget heller se ham smile lidt. "But, I'm not doing this for him, I'm doing it for you.. Even though I still think you deserve better.. But that's not up to me I guess.." Sagde han bare stille. Han tog et forsigtit skridt tilbage og slap Kowo lidt igen, helst inden det blev alt for akavet også? Sådan at stå der og kramme en fuldstændig fremmed grædende vampyr ik? Okay..
"Well, I have to get sober first, and I'm not doing that on my own, because I hate that shit.. so well, hmm.." Sagde han overvejende, som han kiggede lidt rundt, før han kom i tanke om en meget nemmere og hurtigere metode. "Okay, so I hope you're still hungry, because you'll have to suck every single last drop of blood out of me.. and when I'm dead, just.. wait.. It can take a few hours, but then I'll come back.. And we'll fix your little problem, before I'm gonna get hammered again, okay? Good! Time to drink!" Sagde han så bare, som han rakte ned og begyndte at smøge sin skjorte op, før han rakte sin arm frem imod Kowo.

Jer havde også sagt at han fortjente bedre, måske var det sandt, men han ville have Jer, han vidste ikke hvorfor, men han kunne ikke få sig selv til at forlade ham. Han var dog meget taknemlig for at Stephen ville hjælpe ham, han havde troet det bare havde været en lost course.
Thanks sagde han igen og smilede til ham, som han tørede de sidste tåre væk.
Han skulle blive ædru? Det kunne jo tage lang tid, og når nu han ikke kunne lide det? Skulle Kowo tage alle mulige falsker væk fra ham? Det ville måske være en ide i hvert fald... Han kom dog med en anden ide, som Kowo ikke lige havde tænkt over...
Var han sindssyg? Han skulle drikke al hans blod? Hvordan pokker kunne han komme tilbage fra det? Heks... måske? Han havde ikke hørt om nogen heks, som bare levede op efter de døde, måske var det en evne han havde. Det var dog stadig lidt mærkeligt for Kowo, at skulle drikke al hans blod, al hans blod, men han kunne godt, han var stadig sulten. Han var vel altid sulten.
Ok..aay. See you again in some hours then. sagde han og tog imod hans arm, hvor han bare satte sine tænder i og begyndte at drikke af hans blod. Han kunne klart smage alkoholen, men også den forfærdelige smag der fulgte med. Han vrængede sin næse af det og kom med en klynkende lyd. Det smagte virkelig grimt... oh well, hvad han ikke gjorde for Jer.
Han slap hånden da han havde drukket det hele og lod bare Stephen ligge, indtil han vågnede op.
Kowo lagde sig selv tilbage, han havde det ikke særlig godt, efter han havde drukket al det blod.