Nonono, I wasn't sleeping! Honestly! (XXX) - Stephen

Tid: 14:30 mandag, lige efter klokken har ringet ud fra timen.
Sted: Kemi lokalet.
Omgivelser: Alle elever er på vej ud af lokalet.
Vejr: Irrelevant, da de er indenfor.
Outfit: Link her

@Stephen
_____________________________________________________________

Damien havde været oppe det halve af natten grundet træningen med hans canadiske Overwatch hold. Tidszonerne gjorde at han som regel var oppe til klokken lort om natten mens de andre var det til sen aften, og den her nat havde ikke været anderledes. Han havde derfor hele dagen været en kende træt, på trods af de mange energidrikke han tyllede ned i løbet af hele dagen for at prøve at holde trætheden stangen, men han kunne virkelig ikke. Den sidste halvdel af kemi timen havde været teoretisk, om oxiderings reaktioner, og det var lig ene kende for tørt til at han kunne gøre sig det mindste håb om at holde sig vågen.

Han havde stillet sin store kemi bog oppe på bordet, åben så den egentligt skjulte langt det meste af ham som han faldt i søvn ind over bordet, svagt snorkende. Flere af klassekammeraterne småfniste for sig selv som de så det ske, men det lod til at læreren ikke havde lagt mærke til det endnu... Eller hjælpelæreren. Heldigvis, da! Men da klokken ringede ud og alle andre rejste sig og begyndte at gå ud af lokalet... Ja, der sov Damien videre, sødt drømmende om om at vinde det næste tournament ham og hans hold skulle med til.

Stephen stod lænet tilbage op af en af de fire vægge i klasselokalet, med lukkede øjne og lyttede til læren tale. Han var selv ret træt, efter at have været oppe sent igår, i et forsøg på faktisk at forberede sig til i dag. Han havde dog ikke rigtig lavet så meget andet end bare at stå og lytte ind til videre. Det først da elverne blev sat til at udføre nogen forsøg, at han kunne gå rundt mellem dem og spørge om nogen behøvede hans hjælp.

Efter lidt tid blev klassen samlet igen for en eller anden afrunding der bare trak ud og ud.. Og ud. Lige i det øjeblik kunne han godt mærke at han fortrød lidt at han havde sagt ja til det her job. Han troede at det måske ville blive underholdende, at arbejde med noget han ikke plejede, men ind til videre havde det været rimelig kedelig og eleverne var ikke lige frem en bonus. Når de sad der med deres store øjne og blev ved med at spørge om og om igen med det samme spørgsmål, selv om han allerede havde forklaret det! Ja så kunne hans tålmodighed godt slippe lidt op. Han nikkede til læren da han endelig stoppede med at tale og de gik hen til katederet for lige at tale om dagens time. Stephen blev spurgt om hvordan det havde været og hvad han syntes om det. Han svarede ret kort, var ikke den bedste til small-talk, det var så meget spild af tid.

Imens blev antallet af tilstedeværende i klasseværelset mindre og mindre, ind til der kun var en tilbage, ud over de to lærerer. Det var ikke Stephen der først fik øje på den sovende fyr, men da læren gjorde og nævnte det, mumlede Stephen noget i retning af at det skulle han nok tage sig af.. Ikke at han rigtig gad, men så igen.. Han kunne da få lidt luft for sine egne aggressioner ved at skælde lidt ud på drengen der var falden i søvn.

Han ventede til læren også var gået og gik så selv igennem lokalet, til han stod foran drengens plads. Han tog fat i bogen der skjulte den sovende dreng, og væltede den ned på gulvet så den gav et højt brag fra sig, bestemt i den stilhed der nu var i klasselokalet, han regnede med det ville vække drengen. Men helt inden han kunne nå at råbe af ham fik han endelig set på ham. "Oh.. You have to be fucking kidding me!" sagde han vredt for sig selv og tog sig til sit højre kraveben... Damn. Here we go.... again!!
Et smil gled frem på hans læber, lige meget hvad han gjorde for at arbejde imod, så kunne han ikke. Så han bukkede sig bare ned over den sovende Damien og klappede ham blidt på skulderen. "Hey kiddo, are you okay?" lød hans stemme så, vreden var forsvundet fra den og var erstattet af en form for blid bekymring.

Damien havde jo selvfølgelig bare ligget og sovet lige så fint, små snorkede endda lidt, med et svagt smil på læberne fra den behagelige drøm on turneringen i næste måned. Han hørte derfor ikke det første Stephen sagde, men han hørte godt bogen brage på gulvet, og mærkede hånden på sin skulder, der fik ham til brat at sætte sig ret op igen, og han så forvildet omkring sig, og fik øje på Stephen, som han jo selvfølgelig lige nu kun kendte som hjælpelæreren i kemi. "I-I wasn't sleeping or anything! No! Nope, I was just... Just eh, resting my eyes for a bit... Or something..." mumlede han og rødmede en smule. Han vidste jo godt selv hvor søgt hans forklaring var, ingen ville nogensinde tro på den.

Men Stephen's smil gjorde ham lidt mere rolig, og han smilede stille tilbage før han så ned på bordet igen og langsomt begyndte at pakke sit penalhus sammen, og den skitseblok som han havde tegnet kruseduller i for at prøve at holde sig vågen. De 2-3 tomme dåser energidrikke på bordet vidnede også om hans forsøg på at holde sig vågen så længe som muligt.

Han bed sig let i læben og fik  smidt tingene ned i sin taske, og bukkede sig så ned efter bogen, og proppede også den i tasken, med et suk. "I... Alright, that was a lame excuse, I know. Sorry. I just... I've just been training so hard, I didn't get even three hours of sleep last night..." sagde han så ærligt, og kløede sig let i nakken.

Stephen forsvandt et par øjeblikke i Damiens øjne, inden drengens stemme trak ham tilbage til den virkelige verden. Han forsøgte at ryste lidt på hovedet, ryste den der irriterende følelse af sig. Men som altid, så virkede det selvfølgelig overhovedet ikke, der var intet at gøre. Han sukkede dybt og rettede sig så op igen da Damien var kommet til sig selv igen, nå men så kunne han jo lige så godt se hvad han havde med at gøre denne gang? "Oh.. Hey it's okay! No worries!" sagde han hurtigt, fuldstændig ude af stand til at blive vred på knægten.. Damien.
Han tog et roligt skridt tilbage og lod så endelig sine øjne vandre, fra det søde ansigt, til det nørdede outfit, kroppen under det.. Langsomt ned og så elevator blik hele vejen op igen til han standsede ved hans ansigt. Yeah yeah.. Not bad though. Så gled blikket fra Damien og ned til hans bord da han begyndte at rode med sine ting og pakke sammen, han fik øje på de mange energidrikke og blev så en smule mere bekymret.
"It's okay.. It's Damien, right? Are you sure you're okay? You seem a bit off, maybe you should go see the nurse?" sagde han roligt og kunne allerede mærke at han selv fik det helt dårligt ved tanken om at der var noget galt med Damien.. At han ikke havde det godt.. Oh no!
"Wow okay, that's sounds unhealthy, you should take better care of yourself" sagde han imens han rykkede lidt på sig igen så han fik et bedre udsyn til Damiens røv i det han bukkede sig ned efter sin taske.. Okay så! He could work with that! No problem!

Damien gav et dybt suk af ren lettelse da han hørte han ikke ville få skældud for at falde i søvn i klassen... Igen. Det skete hver gang de skulle træne sent og det ikke var fredag eller lørdag... De fleste hverdage kunne de andre da heldigvis spille fra deres morgenstund af, så han kunne joine så snart han havde fri fra timerne og ikke skulle være oppe i en evighed.

"Oh, ah, yeah, I'm totally fine. Just a bit sleepy, is all. My friend Joe's family had an outing Saturday, so that's why we had to play late last night and couldn't do it Saturday night like we usually do... It happens sometimes." forklarede han stille og trak på skuldrene. Altså, han blev jo nødt til at træne i det spil, så selvfølgelig! "It's a bit of the hassle with the time zone difference we have now, but it's okay! I can handle it!" sagde han så med et stort og rimelig charmerende grin. "Anything for my team, y'know? We have a tournament coming up next month, so we gotta keep up our A-game." og som han glad fortalte om sin sport, så... Glødede hans hud en smule. Ja, de der fe gener der. De skinnede altid igennem -bogstaveligt talt - når han var glad.

Stephen lænede sig tilbage igen da Damien fik rettede sig op, og han sendte ham et halvt bekymret smil igen, efter at Damiens røv ikke længere havde Stephens opmærksomhed. Han kunne dog ikke stoppe sit blik i at glide ned over Damiens krop, stadig i gang med at tjekke ham ud, ønskede halvt han ikke havde så meget på, så det var lettere at se hans krop.. Hey.. Altså han skulle jo vide hvad han havde at arbejde med, bortset fra den mærkelige stil, rimelig nørdet for at sige det mildt, så så Damien godt ud. Mere end godt ud, han var virkelig lækker, han kunne godt arbejde med det her.. Det kunne fungere.. For en gangs skyld måske!
Han var ikke helt sikker på han forstod særlig meget af hvad det var Damien nu forklare ham, noget med at spille et eller andet? Måske computer spil, det havde Stephen aldrig gået op i. Men han kunne godt gå op i det for Damiens skyld, han skulle bare lære det først.
Det hele blev dog meget ligegyldigt for ham da Damien grinede, lyden gik lige i hjertet på ham, og han fik en utrolig streng lyst til at læne sig frem og kysse ham, lige der.. Det smil.. Det grin.. Det ansigt!
Nej han måtte ikke.. Desuden var han hans lærer! Han vidste ikke.. Hvad reglen var. Det måtte han tjekke.. Senere.
Damien virkede utrolig glad som han talte videre om hans computerspil og alt hvad der dertil hørte, Stephen prøvede at lytte efter, men følte sig en smule distraheret af hans smil og da hans hud også begyndte at lyse, kunne han ikke dy sig for at tage et skridt nærmer ham.. Åhh.. Han var så sød!
"Sounds really interesting, I'm glad you have a hobby that makes you this happy.. But.. You still.. You should really sleep at night, anything else is unhealthy for you.." sagde han i en blid tone og sendte så også Damien et varmt smil.
"Maybe I should walk you back to you're room, just so you don't fall asleep again, on the way.." drillede han lidt halv harmløst, men prøvede egentlig bare på at få lidt mere tid sammen med Damien. Han kunne næsten ikke bære tanken om at lade drengen gå ud af døren alene.. Efter lade Stephen her.. Nope! Not okay!

Samien sukkede og rullede let med øjnene. Det var jo sleeet ikke fordi han havde hørt det før, iih nej da... "It's not just a hobby." forklarede han med et suk, som han rejste sig med sin taske i hånden. "I... I mean, I'm on that team AND on the handball team right now, but the handball team's not really moving anywhere, but my Overwatch team is. I got 10k from our last win. Some of us might make it to the world cup next year, to represent the UK..." sagde han så, og kiggede på Stephen igen. Forhåbenltligt kunne han nu forstå at han ikke bare sådan kunne droppe den 'hobby'.

Så hørte han Stehen foreslå ham at følge ham med tilbage til hans værelse, og han rødmede let, rimelig flov over alt det her. "Iuhm... I'm not sure that's a good idea... I mean... I.... Really, I promise I won't fall asleep! I haven't just dropped over while walking, yet," he laughed, and awkwardly scratched the back of his neck.

//er lidt kort, men ja :/

"Oh sorry.. No of cause not.. I'm sure it's very important to you, I'm just not.. That familiar with the computer.. World" sagde han forklarende, uden at være nedladende på nogen måde, virkelig! Hvis det var noget Damien gik op i og elskede.. Så vidste han allerede nu, at han selv ville elske det også.. Eller.. Han elskede i hvert fald at Damien elskede det, det var en ting der var helt sikkert.
"Wow, sound really cool!" sagde han glad og sendte ham et venligt smil. Mhmm.. sure.
Han så dog væk og bed sig lidt halv frustreret i læben da Damien sagde han ikke ville have Stephen fulgte ham tilbage til sit værelse, hvordan skulle han så.. Være sammen med ham? Kemi timerne var da slet ikke nok! Hmm.. Han måtte bare insistere så jo.
"I'm gonna follow you back anyway.. Just in case" sagde han og prøvede at opføre sig autoritær overfor Damien, han var trods alt hans lærer.. Eh.
Han gik hen til døren og åbnede den og holdte den for Damien. "After you" sagde han med et let smil om læberne. Han syntes den lette rosa farve på Damiens kinder.. Klædte ham rigtig godt.. Shit han var sød og kigge på alligevel.

Damien slappede en smule mere af da det nu var tydeligt at Stephen sådan havde trukket i land med alt det der med at det 'bare' var en hobby. For Damien var det et arbejde som ethvert andet, bortset fra at han altså hyggede sig med det her, det havde han ikke gjort med nogle af sine tidligere jobs. Han stod lige et øjeblik eller to for at få styr på temperamentet, som han uden tvivl havde arvet fra sin far, før han igen smilede blidt til Stephen. Nå... Ja, han kunne jo ikke sig enej når han insisterede. Det var jo trods alt hans lærer.

"Well, I guess I can't disobay that, then." sagd ehan og trak le tpå skuldrene, som han gik ud af døren. Dog rødmed ehan en smule mere af at Stephen holdte døren for ham... han var altså ikke en eller anden ung tøs! For det første var han en mand, for det andet... Var han cirka dobbelt så gammel som han så ud til at være. Sådan var det jo når ens aldring bare stoppede og man så forblev sådan. Sådan var de tjo med mange heromkring. "I'm in one of the big rooms. You know, the 4-man rooms? Anyway, I got one of the seperate rooms in there so I could game all night long," forklarede han stille Stephen, som de trissede mod drengenes kollegie værelser.

Stephen nikkede for sig selv da Damien gav ham lov til at følge ham tilbage til sit værelse, han blev jo forhelved nød til det! Kunne ikke lade drengen gå, bare sådan, uden videre.. Han var hans mage! He needed to be with him.. Now.. And forever. Shit.
Han fulgte efter Damien tilbage mod kollegieværelserne og fandt det egentlig også ret nemt, han nikkede lidt, "Oh yeah, I know that room" sagde han stille og grinede lidt, han havde hørt.. Historier.. Eleverne troede altid at det kun var dem der fik alt den saftige sladder, men faktisk så var lærerne lige så åndssvage til at diskutere den slags som eleverne selv, så ja.. Han havde hørt historier. Heldigvis ikke nogen om Damien, hvilket han var ret glad for, han ville gerne selv lære ham at kende.
Han vidste ikke helt hvad han skulle mene om den sidste kommentar, han havde lyst til at skælde Damien ud og belære ham om hvor vigtig det var med god nattesøvn.. Men det smil der, den måde han bare lyste op på når han snakkede om sine computerspil.. Han kunne ikke ødelægge den glæde, på ingen måde.
De endte op ude foran værelset og Stephen kløede sig en smule panikken i nakken som Damien åbnede døren, han kiggede ind sammen med ham, prøvede at komme på noget at sige.. Et eller andet til at trække tiden ud med.
Det virkede vidst til der ikke var andre hjemme lige nu, de havde nok timer, eller.. Ja. Det andet. Der var i hvert fald ret stille på værelset, han sendte Damien et venligt smil. "So.. Are you gonna show me that computer or what? I wanna see what makes you smile like that" sagde han, måske en smule flirtende.. Men altså.. Stephen var altid flirtende! Han prøvede altså virkelig at skrue ned for det, men det var en del af hans personlighed, han kunne ikke bare slukke.. Og slet ikke når det gjaldt Damien, han havde kun lyst til at skrue op, smøre godt med charme på.. Men han var hans lære, han blev nød til at være forsigtigt, bare lidt i hvert fald.

Damien traskede selvfølgelig bare stille og roligt ned af gangen, glad for at de nærmest ikke mødte andre elever lige nu. De fleste opbevarede deres bøger i deresskabe, men det gad han sku aldrig. Hvorfor gå hen til sit skab mellem hver time hvis man ingen problemer havde med at slæbe på demange bøger til hele dagen af en gang? Altså, med hans styrke mærkede han dem nærmest slet ikke tynge i hans rygsæk. Han grined ene smule og kløede sig let i nakken over hvadStephen sagde. "Ah... Yeah, I wish they wouldn't do that, sometimes. It's so goddamn annoying to listen to. Don't get why they wanna do it either, but hey, their choice." han trak let på skuldrene og kom ind i opholdsrummet til værelserne, da han hørte det næste Stephen sagde.

"Oh! Of course!" grinede han, og gennede hurtigt Stephen ind, lukkede døren bag ham. "She's a real beauty, you know. Cost a lot, too, but hey, I had more than enough money for as many years as I saved up..." og så åbnede han døren ind til sit værelse, der lige pt. var nærmest kulsort. Men han smed så sin taske lige indenfor døren - det kunne godt høres den var tung - og trådte så ind for at tænde computeren, hvilket badede hele rummet i regnbue farver nogle sekunder senere. "Like my setup?"

// Setup og computer

Stephen så sig en ekstra gang rundt på værelset, bare.. For også at være sikker ik. Han lyttede til hvad Damien sagde og så nok lidt forvirret ud, han vidste der havde været en del støj klager, men ikke helt præcis hvad støjen havde været for en, men.. Når Damien sagde det på den måde der, mente han så? Haha nej.. Umuligt!
Hans eget smil blev større da Damien viste ham ind på det mørke værelse og han kunne både se og høre glæden hos Damien som han snakkede om sit udstyr igen, computeren.. Han kiggede da også på den og smilede kort, han havde absolut ingen forstand på det, men jov.. Det var da, fint? Eller?
"Yeah, it's.. Cool.. But um" sagde han stille og kunne ikke helt stoppe sig selv, han tog et par skridt frem mod Damien så de stod foran hinanden, ret tæt faktisk. "But.. I like you more" sagde han stille og lod en finger blidt sno sig om Damiens hage og vende hans ansigt mod sig selv, han behøvede bare at læne sig frem, de var på næsten samme højde jo. Han trykkede sine læber mod hans i et blidt kys som han mærkede følelserne eksplodere i maven, shit.. This was.. Amazing.. Oh!

Damien lagde godt mærke til at han så lidt forvirret ud, og sukkede. "Yeah, the others have had threesomes before. I usually just shut my door and turn my headphones up to the max." forklarede han med et dybt suk. Han smilede som computeren kom op at køre og han fik logget ind, så den kunne få startet alt ordenligt op, så det var klart til at gå ind og træne i Overwatch og i cvoicechatten på discord med hans team, når de engang stod op ovre i Canada.

Hans opmærksomhed blev revet væk fra hans skønhed af en computer da han hørte Stephen tale til ham igen. Han kigged epå ham med et let undrende blik... Hvorfor stod han pludselig så tæt på? Og så rynkede han brynene da han sagd ehan kunne lide ham. Vent, vent, vent... Da ikke... Sådan... Vel?

Men jo, jo det var sådan, for før han vidste af det var Stephen igang med at kysse ham. Han spærrede øjnene op og brød kysset nærmest så tidligt hankunne, tog et skridt væk fra Stephen. "Alright, man, what the hell are you doing? I'm not into that sort of stuff!"

Hvad? Stod Damien og fortalte ham om hans værelseskammaraters sex liv? Det var måske også lige i overkanten, selv for Stephen. Han kunne måske godt forstå at Damien var en tand træt af det, det lød som om han ikke var den eneste, i form af de rygter Stephen havde hørt altså.
Han blev lidt forvirret da Damien faktisk brød kysset og tog et skridt væk fra ham, blikket i hans øjne! Han så ned, følte sig faktisk en smule skamfuld over hvad han havde gjort, Damien fik det til at lyde som om det var det klammeste i hele verden?! Synes han ikke Stephen var pæn? Oh this was shit! So shitty shit shit!
"You're not into.. Kissing?" sagde han stille, faktisk anede han ikke hvad han rigtig skulle sige, det her var slet ikke gået som han gerne ville have, og han kunne mærke hvordan hans følelser bar ham hen et sted hvor han slet ikke ville hen.. Vreden tog bare lige så stille over.
"I'm sorry okay.. This was stupid, Like why would you even like me.." sagde han bare opgivende og slog ud med armene før han vendte sig rundt og skyndte sig ud fra Damiens værelse, det hjalp ikke at stå derinde i mørket jo. Han gik også ud fra drengenes værelse, og begyndte at gå ned af gangen, væk væk væk.

Damien stod bare der og var også selv rimelig forvirret over det hele. Hans lærer havde fulgt med ham tilbage fra klasseværelset, sagt han ville se på hans computer... Og nu havde han bare kysset ham ud af det blå? Han var så vandt til at kys skulle føre videre til noget andet, i al fald efter andres mening, og det var dén del han absolut ikke var interesseret i.

"I'm... I... I do like that, but... But I- hey!" Stephen var igang med skynde sig væk før han fik talt færdig, og Damien sukkede stille. Han så virkelig oprevet ud... Han burde nok gå efte rham for at se om han var okay. Nu var Stephen ikke ligefrem hurtig, i al fald ikke i forhold til Damien, så meget hurtigt havde han løbet ud af rummet, ned af gangen, og standsede op lige foran Stephen, med sine hænder på hands brystkasse for at stoppe ham. "Sorry, Stephen. I... I just... Look, I'm used to kisses leading to something else. And that's what I'm not into." sukkede han stille. "I mean, you're pretty handsome and all, I'm just not... yeah." he sighed and shrugged. "I'm not into the... The sex thing." he murmured, and blushed a little. "That's all. I'm used to people trying to kiss me to get me into the mood. Never been in that mood, so yea."

Stephen var ikke nået særlig langt ned af gangen da han hørte Damien bag sig, og før han vidste af det var Damien lige foran ham og.. NO! Don't touch me like that! Han hørte nærmest ikke det Damien sagde, først sådan.. Lidt inde altså, fokuserede alt for meget på Damiens hænder på sin brystkasse. Stod Damien helt seriøst og fortalte ham om at han ikke var til.. Sex? What the hell?! NOT THIS SHIT AGAIN!
Han måtte have.. RO! Så han brugte sin magi, som han selvfølgelig var pænt god til, i form at han var så gammel som han var, Rebekah havde lært ham alt. Han lænede sig frem og prikkede let Damien i panden så han gik ind i en fuldstændig frossen tilstand, også kaldet Gilbert Device, hvilket var en magi som hekse brugte til at lamme varulve, og da Damien var halv varulv, virkede det nogen lunde.
Han trådte et skridt tilbage, så et mere.. Kiggede på drengen. "I hate.. You" hviskede han stille og stirrede på ham.. Fucking shit.. For selv om.. Ordene lød fra hans læber, så var de ikke engang tætte på at være sande, lige modsat faktisk.. Shitty shit fuck!
"I'm gonna let you go now.. But.. Don't.. Fucking.. Touch me!" sagde han advarende, tog et skridt frem så han kunne nå Damien og rørte ved ham igen så han gled ud af sin lammelse. Han tog dog hurtigt et skridt tilbage så de stod længere fra hinanden. "Oh and by the way.." sagde han halvt opgivende og hev ned i sin t-shirt så han blottede den del af sit kraveben der havde Damiens navn på sig, Damien måtte vide nok om det overnaturlige til at forstå hvad tatoveringen betød. "Thank you for killing me.." sagde han vredt og vendte igen ryggen til Damien og begyndte at gå ned af gangen igen.

Damien kiggede på ham med let rynkede bryn, før Stephen så bare sådan... Prikkede til ham. Gjorde et eller andet, der gjorde hans muskler sådan halvt låste, ikke helt, men nok til at han ikke ligefrem havde nemt ved at bevæge sig. The fuck, man?! Brugte han lige helt umotiveret magi på ham? Han havde jo ikke gjort en skid! Han kunne ikke rigtig stoppe den knurren der kom, da ulve instinkterne i ham mildest talt ikke var tilfredse med det her.

Vreden forsvandt dog som dug for solen da han hørte Stephen's ord - erstattet af et ekstremt såret ansigtsudtryk. Vent... Hvad? Men... Så blev hans udtryk mere forvirret end trist. "You don't mean that," mumlede han. Han kunne mærke det i hans aura. Der var ingen vrede, intet had. Lige på det her punkt var det nu nogen gange en meget god evne at have arvet fra hans mor.

Da Stephen lod ham gå løs igen, masserede han let sin nakke, der virkelig havde føltes godt stiv mens han var under den besværgelse. Hans øjne spærredes dog op da han så... Den tatovering der. Vent hvad. Var en heks virkelig hans mage? Han havd ejo slet ikke lyst til at være sammen med nogen som helst! Men han kunne jo heller ikke bare... Afvise... Så vidste han jo godt hvad der skete... Og ja, der ville ske det, Stephen sagde, lige inden han begyndte at gå igen. Damien stod der i et par sekunder mere, bed sig let i læben, og løb så efte rham igen, ind foran ham igen, men undgik at røre ved ham nu.

"Stephen... Goddammit, why didn't you just tell me from the start?! I don't want to kill you! Nobody should die because of me! It's just... I don't really know how to feel about all of this, alright?" sagde han febrilsk, og kørte frustreret sine hænder igennem sit korte hår.

"Are you fucking kidding me!" sagde han vredt da Damien fulgte efter ham igen! Hvorfor kunne han ikke bare være ligeglad? Hvad var hans problem!
Men som Stephen nok havde misttænkt så vidste Damien godt hvad hans tatovering betød og nu stod han foran ham igen og så sød ud med det der dumme.. Søde.. Ansigt. STOP!
"Try and feel like I do.." brummede han vredt og overvejede kort om han bare skulle smide et par besværgelser efter Damien så han kunne komme derfra uden at drengen stoppede ham igen, men han kunne ikke helt, han kunne ikke.. Ikke når han stod der og sagde at han ikke ville slå Stephen ihjel, for det betød jo.. Holy shit.
"And could you Please stop, looking so fucking adorable!" sagde han og slog ud med armene, det var svært at koncentere sig jo, når Damien så sådan der ud.. Han var alt for sød.. Kunne universet hade Stephen mere? Hvorfor blev han ved med at blive straffet på den her måde, hvad fanden havde han gjort!
"It's hot.." sagde han så en smule flabet, men det var jo hvem han var. Altså lige ind til at skæbnen stjal hans sjæl og gav den til Damien, og så kunne han stå der og kæmpe nok så meget imod, men det ville ikke ændre på noget, han ville stadig være en fucking lille lorte slave til den dumme varulv.. Fe.. Ting. What the fuck was he anyway? Hmmm.

"I'd rather not," mumledehan stille til det der med at føle som Stephen gjorde. Han kunne jo knapt nok hitte rund ti sine egne følelser, den eneste grund til han havde god fornemmelse med andre folk, va rjofor fanden grundet hans fe gener. uden det ville han nok være lidt lost med sådan noget, også.

"I'm not adorable!!" protesterede han, med en svag rødmen, der jo nok egentlig var rimelig nuttet. "Guys aren't adorable." mumlede han så og så lit væk fra Stephen. Sukkede bare da han så sagde at det var hot. Ja ja ja, endnu en der tændt epå ham. Ikke at Stephen kunne gøre for det, det vidste han jo godt. Især med det der mage bånd noget. Lidt havd ehan da hørt efter da han blev forklaret om hekse. Ikke meget, dog... Han havde lyttet lidt mere efter hver gang der blev talt om varulve og feer, af meget åbenlyse grunde. Han sparkede let til gulvet, og tog så en dyb indånding før han så op på Stephen igen.

"I... Look, if we're going to talk about this, can't we do it back in the room? Please? And not out here in the hallway where anybody might overhear it? If anyone finds out, you could get fired for it." sagde han så stille, med let bekymring i hans stemme. Det ville han virkelig heller ikke være skyld i.

"Yeah well why would you, this sucks!" sagde han stadig lige så irriterede som før, det var bare svært for ham, når han først var i det her humør, så.. Kunne han ikke så let komme ud af det. Nok derfor han var sådan her det meste af tiden. Han ville gerne være.. En anden, være.. Ham som Damien havde brug for eller whatever ik? Men han kunne ikke bare skifte personlighed på den måde, det gik ikke. "You are" sagde han bare stille og betragtede den svage rødmen og den søde generthed Damien nu udviste. Han sukkede stille, hvorfor gjorde Damien det så skide svært altså, stupid.
Stephen rystede langsomt på hovede ved Damiens forslag og sendte ham et opgivende smil, "No.. We're not goging to talk about this.. There isen't anything to talk about.. You don't want me, it's fine.. And don't worry about them hearing us, they won't remember" sagde han roligt og sendte ham endnu et trist smil slog lidt opgivende ud med armene igen og var på vej til at vende sig om igen. "Take care" mumlede han før han vendte sig om, gik et par meter mere og nåede så endelig døren hvortil han nåede uden for igen.

Damien stod bar eog mumled elidt nogen for sig selv, angående det med at være bedårende... Eller nuttet, eller... Whatever. Det var han jo i al fald ikke. Han var bare... bare en helt normal fyr, jo! Han rynkede dog på brynene da Stephen afslog hans forslag, og fortsatte over i... Ah, crap! Seriøst! Han kunne jo ikke bare sådan... lade ham gå! hvis han gjorde vidste han jo godt hvad der ville ske! Stephen ville dø, og det ville gøre noget så utroligt nas imens, så meget havde han da opfanget. Han ville ikke være skyld i nogen som helst døde! og da slet ikke Stephen her! Jovist, han var måske... Sådan lidt et røvhul med det han havde sagt før. Den attitude han normalt havde. Men stadig! Ingen fortjente sådan en død.

Så han sukkede, og rystede på hovedet d ahan bare sagde 'take care', og sådan gik igen. For fanden mand, hvor var han dog irriterende stædig, og uden nogen som helst forståelse for ANDRES følelser! AAARGH!!! Damien sparkede lige vredt til en skraldespand der stod i nærheden, før han igen igen løb efter Stephen. Denne gang standsed ehan dog ikke op foran ham, men gik bare ved siden af ham da han havde fået indhentet ham, udenfor. "Stephen..." sukkede han, og strøg ne frustreret hånd gennem sit hår. "You do know you're not being quite fair, now, right? Anyone who's not a witch doesn't just fall in love at first sight. I know you guys do, but it's not like that for anyone else. Don't you know that? I don't even know you, I don't know nearly enough about you to know if I like you like that or not. Or, well, if I'll grow to like you like that. But I'm definitely not turning you down, alright?" he sighed. "I... I've never been in a relationship, either. It's a whole new world to me. Give it some time, yea?"

Stephen gik langsomt over grasplænen der førte væk fra bygning hvor kollegieværelserne lå, han overvejede at forstætte mod skolen, men han havde faktisk mere brug for bare at være sig selv lige nu, så han gik mod skoven i stedet for.
Han lagde godt mærke til at Damien kom løbende bag fra et sted og snart var oppe på siden af ham, han var hurtig, det måtte være varulv delen i ham. "Damien" svarede han flabet igen, lidt træt af at Damien ikke kunne forstå at Stephen gerne ville lades alene, han havde brug for fred, tid til at tænke. Det var meget overvældende at møde sin mage, selv om han havde prøvet det et par gange efter hånden, det var lige stressende og overvældende hver gang. Og det her var ikke en af de bedre møder, ikke en af de værste heller dog.
Han drejede hovedet mod Damien og afbrød ham lidt før han nåede færdig "No! I'm not in love with you.." brummede han vredt, selv om Damien selvfølgelig havde ramt rigtig, godt nok kunne Stephen prøve at benægte sine følelser, men det gjorde dem ikke mindre virkelige.
Han afviste ham ikke? Fucking hell.. Så var han jo stucked!
hvilket fik ham til at stoppe op og vende sig mod Damien da han også var stoppet. "Bullshit" sagde han opgivende og kiggede på Damien.. Shit.. Hans hjerte begyndte igen at hamre irriterende hårdt mod hans ribben og følelserne begyndte igen at gøre hans hjerne omtåget. Dammit!
"Okay if you say so, I can't say no to you anyway.. I'm just a slave, right? So what do you want me to do.." sagde han en smule opgivende, han havde før været i stationer hvor han havde gjort.. Utænkelige ting for sin mage.. Damien ville ikke være den første der havde udnyttet ham, hvis han altså havde tænkt sig at gøre det, og hvorfor ikke? Havde sitationen været omvendt havde Stephen ikke tøvet med at udnytte Damien i hvert fald.

Damien sukede en smule da Stephen igen løj. Denne gang rystede han dog blot på hovedet. Falsk vrede, endnu en gang. Nogen gange fatted ehan virkelig ikke hvorfor folk prøvede at skjule deres sande følelser overfor ham eller fuldblods feer, når de udmærket godt vidste de kunne mærke ens sande følelser. Men sådan var de tjo nu engang, alle havde hver deres grunde til at lyve om de ting de gjorde. En del var bange for deres egne følelser, forstod dem ikke helt, eller noget helt tredie. Han ville i al fald ikke snage i det.

Han rynkede så let på brynene, før han spærrede øjnene op. "... A slave...? No! Never, no, you're not, Stephen!" sagde han, og rystede voldsomt på hovedet. "I'll never force you to do anything you don't want to. That wouldn't be right. I couldn't, ever." sagde han så, mens han så Stephen i øjnene. Selvfølgelig mente han det han sagde - hvorfor i alverden skulle han ville tvinge nogen til at gøre noget de ikke ville? Sådan fungerede ting jo aldrig rigtigt. Det ville altid bare ende ud i lort hvis man tvang folk til noget, plus han kunne ikke lide at se folk ulykkelige, og alle og enhver ville jo være ulykklig over at blive tvunget til ting, ikke?

Han sukkede endnu mere opgivende nu da Damien igen svarede ham, hvorfor var det her så udmattende, så skide svært! Det var sgu ikke sådan han havde troet det ville være, for de mange millioner af år siden hvor Rebekah havde forvandlet ham, han havde troet af det mage pis bare var en eller anden dejlige forelskelse hvor man faldt for hinanden ved første blik og så levede man lykkeligt sammen for evigt og altid.. Not true! Der var alt for meget arbejde i det her, og det gjorde det sgu ikke lettere at skulle gøre det igen og igen og igen.
"Of cause not.. But I would want to do it anyway.." forklarede han så bare, selv om han ikke havde lyst så havde han lyst! Det var fanme også forvirrende. Han skævede til de mange vinduer tilbage mod akademiet og tog så et bestemt greb om Damiens håndled og begyndte at slæbe ham med sig tilbage til hans værelse.
"It would be totally right, it's what I'm here for, right? To make you happy, so whatever you want, I'll give it to you.." sagde han så bare uden tøven og fik dem begge to tilbage ind på Damiens værelse hvor han skubbede døren i så de igen var alene.. Først der slap han ham.
Damien havde jo fortalt ham at han ikke ville afvise ham, så ja.. Nu var de sammen, intet at gøre ved det. Han lod sig glide ned på Damiens seng og fandt en god sidestilling, han spurgte ikke om lov først.. Gjorde han sgu aldrig.
"So go on hon', play your computer stuff.. I'll just sit here getting more and more sexual frustrated, dreaming about your adorable face.." brummede han lidt opgivende og lukkede øjnene som han lænede bag hovede mod væggen bag sig.

Damien sukkede og bed sig let i læben mens han så ned i jorden. Ja... Ja det var der vist noge tmed, ikke? At uanset hvad han bad om, ville det der... mage... Bånd... Ting... Gør at Stephen ville få lyst til det, selv hvis han ikke ville. Arj for fanden, hvor var det her dog kompliceret! Men virkelig, Stephen skulle skuda ikke gøre alt hvad han sagde! Det ville være for dumt, intet solidt forhold blev nogensinde bygget på baggrund af sådan noget. Ikke af hvad han havde set, i al fald. Nu havde han jo selv kun været i to, måske tre forhold, der alle blev afbrudt af den anden så snart de fandt ud af han ikke tændte på dem eller gad sex med dem... Suk.

Han kiggede rimelig forbløffe tpå Stephen, dog, d ahan bare sådan tog fat i hans håndled og slæbte ham hele vejen med tilbage,ind på hans værelse igen, hvor han så... Satte sig på Damiens seng og surmulede. Suk. "But... I... Goddammit, Stephen, I'm sorry, but I can't really change my sexuality. I'm just.... Not interested in that stuff. Kissing and cuddling, sure, I've done that loads of times before, but... Yeah. The actual sex thing? Not really my thing... Sorry."