A chaos wedding - Calvin

Calvin var ligeglad med alt rodet egentlig, rynkede måske en enkel gang på panden, men gav det så ikke flere tanker - det var mere den redte seng og de mørke render under Acacios øjne han var bekymret for, for hvorfor i alverden sov den knægt ikke altså! For helved.. han hadet virkelig hvis det skulle være hans skyld det hele, han kunne ikke klare mere skyld nu - først William og nu Acacio, skulle det virkelig være skæbnen at han slog dem begge ihjel? For fuck sake!
Måske kunne han bare give Acacio mere tid en gang imellem så? Kunne de det måske? Finde en løsning på det på den måde? det anede han ikke, han anede ikke hvad han skulle gøre eller hvad han skulle stille op.. lige nu var det eneste han kunne tænke på bare at få Acacio i seng altså.
"Fine.." mumlede han bare, som han skiftede til kropsshampooen og begyndte at vaske Acacios krop - og virkelig - han vaskede sgu det hele - gled sine fingre over hans ryg, over hans røv, ind mellem hans balder og ned af hans ben, før han skiftede til fronten og vaskede hans bryst og mave, tøvede kort ved hans skridt, men gav så hans lem en hurtig tur også, før han fik ordnet hans arme og vasket alt sæben af igen, slukkede så bare vandet og fandt et håndklædet han gav ham på - hans eget tøj var blevet lidt vådt også nu, forfanden.
"Bed.." mumlede han og ledte Acacio ind i soveværelset, hvor han satte ham ned på sengen og hjalp ham med at tørre sit hår og sin krop, før han skubbede dynen til siden og puttede ham under den, tænkte ikke over han var nøgen så meget - han havde stadig ikke rigtig nogen blufærdighed faktisk.. også derfor han bare selv også smed tøjet, hadet at sove i tøj og det var vådt, så det skulle altså af! Helt nøgen slukkede han lyset og krøb ned under dynen til Acacio. "You know.. it's a bit selfish that you just use me like this anyways.. but I guess I kinda used you too, so I'll owe you one I think.. now sleep.." mumlede han bare, selv lidt træt - alkoholen havde hjulpet til at få ham til at slappe af, så nu krøb han bare ind til Acacio lagde sine arme om hans nøgne krop og pressede sig selv helt tæt ind til ham, så de lå i ske, med Acacio som den lille ske og Calvin som den store.

Et smil sneg sig frem på hans læber, som Calvin overgav sig og sagde ja til at blive og sove. Acacio ville endelig kunne få lov til at sove og hans ur ville ikke bare blot gå i stå men også tilføje lidt. Han ville have Calvin ved sin side igen, sin Calvin, hans mand.
Thank you mumlede han træt og lod sig bare forsvinde lidt hen i nydelsen, da Calvin begyndte at sæbe hans krop ind, ret ligeglad med hvor han egentlig rørte, han var alt for træt til at reagere på noget som helst. Han ville bare ind i sengen og have sin søvn. Han ville sikkert sove i flere dage! Han glæede sig.
Han vaklede lidt rundt da han blev taget ud af badet og viklet ind i et varmt håndklæde. Han var ren igen, han duftede godt igen. Det var en dejlig følelse, som om han var blevet hundred kilo lettere af det.
Han gik bare med Calvin med ind i sengen hvor han sat sig. Dejlig blød seng, som at svæve på en sky for ham. Han gav et lille grin fra sig, da Calvin tørrede hans hår og han ligesom var fanget indenunder håndklædet, indtil han blev lagt ned i sengen og et lettet suk kom fra ham, samt et mere ømt udbrud, da han bukkede lidt i ryggen. Det var rart at komme ned og ligge, men at strække sin ryg ud gjorde ondt, efter ikke at havde ligget ned i nogle dage.
Så snart Calvin ved nede under dynen sammen med ham, rykkede han helt tæt til ham og lagde sig godt til rette, før han bare gav efter. Han lyttede dog til hvad Calvin havde at sige.
Selvvisk... Ja det kunne det sikkert godt være, men hvad kunne han ellers være? Skulle han så bare lade sig selv dø? Han havde prøvet det hele, Calvin var den eneste der kunne hjælpe ham. I don't care... I missed you hviskede han. Endelig havde han Calvin tilbage, liggende ind til sig, ligesom da de mødtes, helt nøgne som de plejede. Han ville ikke have det anderledes, kunne Calvin ikke bare blive? Han kunne bo der ligesom før, de kunne være ligesom før, hvorfor ikke?
Han lukkede sine øjne i, ude af stand til at kunne holde sig vågen længere. Han gled ind i drømmeland med et smil på læben.

Calvin sukkede bare og rullede led med øjnene, "whatever, night.." brummede han bare, og lukkede selv øjnene i, som han lidt efter også faldt i søvn. Han vågnede lidt over middag den næste dag, havde også haft brugt for bare at sove igennem. Først havde han lidt svært ved lige at placere det hele, hvor han var, hvem han var sammen med, hvad der var sket - så først lå han bare lidt og mærkede den varme nøgne krop mod sin, som han allerede ligesom var vågnet op med en ret god boner, og det her ikke gjorde det meget bedre jo.. så kom han i tanke om hvem der lå foran ham, og et listigt smil faldt over hans læber.. han skyldte ham vel også lidt.. bare lige som tak for hjælpen ikke?
Han gled sine fingre lidt om den lille nøgne krop, som han følte sig frem på den, mhmm den var blød og dejlig varm, og så duftede den umådeligt lækkert efter badet igår aftes. Han gled sin hånd ned mellem benene på Acacio og begyndte at pille ved ham, som han kyssede ham lidt vådt i nakken, tog rigtig om ham og begyndte at føre sin hånd op og ned af ham, imens han selv pressede sin boner ind mod Acacios røv - havde egentlig ingen ide om hvorvidt fyren var jomfru eller ej - det havde Calvin været sidst han havde været her, men det var han langt fra mere - han havde prøvet lidt af det hele, og nu ville han rigtig gerne prøve Acacio også - så han fugtede en finger og kørte den ned mellem Acacios balder, som han gled den op i ham og mærkede ham blidt efter, jov han var virkelig stram - så han lavede bare nogen blide cirkel bevægelser og begyndte at varme ham op, som han stønnede tungt og morgen hæst.

Da han vågnede var det ikke af egen fri vilje, men fordi der var en mærkelig følelse der spredte sig i hans krop og tvang ham til at vågne. Han sprang nærmest op, hvis det ikke var fordi at Calvin holdt ham til sengen. Hvad havde han gang i? Hvorfor var han bare begyndt at røre ved ham?! Et sted som Acacio kun selv havde rørt, det føltes så mærkeligt men han kunne ikke nægte at det føltes godt, hvilket skræmte ham, for det ville han i hvert fald ikke!! Ikke nok med det, men så kunne han også føle hans boner mod sig! Hvad pokker han havde gang i. Han klagede ynkeligt og begyndte at vride sig da Calvins fingre fandt vej ned til mellem hans baller og begyndte at cirkulere rundt om ham.
Stop... Calvin what are you doing, please stop sagde han skræmt og prøvede at komme væk, men da det ikke rigtig hjalp noget, tog han en forhastet beslutning og slog sin albue ind i maven på Calvin og sprang op fra sengen og fandt hurtigt et tæppe at dække sig selv til.
Han var helt rød i hovedet med store skræmte øjne der var rettet mod Calvin. Hvad pokker havde han gang i, det kunne han da ikke bare gøre! Plus Acacio var jomfru, han gav da ikke bare lige det til hvem som helst, slet ikke en som havde udnyttet ham og slet ikke følte noget for ham!

"AHH!! For fuck sake!!" skreg han bare op, som Acacio hamrede en albue ind i maven på ham, og han væltede tilbage i sengen, som han jamrede lidt, i det smerten altså var pæn nederen! Han sendte Acacio et surt blik, som han bandende selv kom på benene, ligeglad med at være nøgen, gik bare over og fandt sit tøj, "fuck you.." knurrede han bare vredt, som han tog sit tøj på og gik mod døren, "that's what I get for trying to help you.. well in that case.. bye!" sagde han bare hårdt, som han gik ud af døren og igennem huset, jesus hvad var det også det lignede det her altså, kunne han ikke lige tage sig sammen og rydde lidt op, man kunne da forfanden ikke bo sådan her!
Calvin var bare sur over at blive afvist, også fordi det måske var en lidt hårdere afvisning når det var Acacio end det var med andre.. fordi han ligesom betød lidt mere jo.. og han virkelig gerne ville have ham faktisk.. havde han ikke altid ville det? Jov men altså.. det var bare anderledes nu.. han havde ikke på samme måde William at tænke på.. han kunne lidt få lov at være mere fri og sådan, men altså.. han gad jo ikke indrømme at han også havde følelser for Acacio.. sådan et eller andet sted dybt inde.. nu var han bare gal altså, fanme ikke om han skulle give ham en albue i maven når man havde været så skide sød igår, så fortjente man sgu da i det mindste et godt knald! Lorte unge!

Hvordan kunne han tillade sig at være sur!? Det var ham som havde vækket Acacio på denne måde! Han havde en ny mage, men han gjorde stadig det samme, han ville stadig have Acacio og det gjorde ham så forvirret.
You are the mean one here! råbte han bare af ham, imens han kiggede på ham som han var igang med at lede efter sit tøj. Acacio stod bare stadig i sit tæppe, han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han ville ikke have at han gik, men han ville heller ikke bare give ham sin krop uden lige. Hvad var der blevet af den uvidne og søde Calvin han var fuldstændig faldet pladask for? Var han stadig derinde, eller var han helt væk?
Han kiggede ulykkeligt efter ham, da han gik ud af døren. Han kunne da ikke bare lade ham gå kunne han? Hvad skulle han så gøre? Var det hans sidste chance der gik ud af døren der, han ville bare dø om... Han kiggede ned på sit ur, det havde talt lidt op, men ikke meget, der var stadig 7 dage tilbage, lidt over.
Måske skulle han bare acceptere det nu? Han blev ved med at håbe, men hver gang han gjorde, gik det bare i vasken.
Han valgte dog alligevel at gå efter Calvin i sit tæppe. Han stoppede op ikke så langt fra Calvin med et trist og lidt surt udtryk.
I hate you... I hate you for making me feel like this, and then you just step all over it sagde han trist. Kunne han ikke bare spole tiden tilbage, til da de lige var blevet gift og begyndte at lærer hinanden at kende. Så ville Acacio sørger for at Calvin kun ville være hos ham og ikke ville få lov til at fuldstændig ødelægge sig selv, som han havde fået gjort.

Calvin vendte sig om og stirrede bare tilbage på Acacio "I fucking hate you too.. you're just as fucked up as I am.. you just want to prison me, and use me so you can live.. I've lived all my life in a prison, I'm not just gonna stay here just so you can fucking live, not when it's fucking killing me!" råbte han bare vredt af ham, pisse sur på Acacio der bare ville bruge ham og guilttrippe ham til at blive, men han gad sgu da ikke bare være hans lille kæledyr han bare skulle bruge til at overleve vel! Det fandt han sig ikke i! Han ville være fri nu, havde brugt hele sit liv i helved.. nu ville han bare være fri og leve sit liv som det passede ham. "So just shut up okay.. If you wanna use me, I wanna fucking get paid, and you know how.. so when you've decided come find me at that club.. now I'm leaving, bye!" råbte han bare af ham og gik ud af døren og smækkede den hårdt efter sig - hvorfor havde han overhovedet givet ham det tilbud, gad han virkelig i seng med ham så meget at han var villig til at sidde og lade Acacio "lade op" på sig? Det var dumt.. alt var dumt.. han gad aldrig se ham igen! Dumme lorte unge..
Men alligevel så sad Calvin den samme aften på baren hvor han havde været igår og Acacio ikke ville med ind på, og ventede måske.. håbede lidt på at se ham.. hvorfor gjorde han det? Hvorfor betød han noget for ham.. kunne han ikke bare betyde ingen ting.. det ville være så meget lettere! Pisse irriterende altså!

Calvin havde måske ret... det var ikke fair overfor Calvin. Han skulle også have lov til at leve, have lov til at have nogen han måske kom til at elske en dag. Det var ikke fair af Acacio at regne med at han bare ville være der hele tiden. Det var egoistisk.
I'm sorry hviskede han tilbage, han vidste ikke hvad han ellers skulle sige til ham. Det havde været dumt af ham at opsøge ham, han havde selv ting som han gik og boksede med.
Han stod bare tilbage forstenet. Det var noget af et valg som Calvin havde stillet ham overfor. Enten have sex med ham eller ende med at dø.
Han sad bare og kiggede ud i luften, gik over hver evig eneste scenarie, hvor de to havde sex, hvad der kunne komme ud af det.
Calvin elskede ham ikke, men Acacio var forelsket i ham, det kunne kun gå galt, men så alligevel... så kunne han bare holde det hemmeligt.

Han valgte at tage til baren fra tidligere. Han blev nød til det, hvad pokker havde han da ellers forventet? Han gik langsomt ind, det var ikke noget for ham, clubs havde aldrig været noget for ham, de gjorde ham utilpas, men så snart han fik øje på Calvin så var det okay.
Han sank en klump og satte sig op i baren lige foran ham med et mindre skræmt blik.
So... How are we gonna do this? spurgte han forsigtigt.

Calvin var i byen med den flok venner fra igår, hvis man nu altså kunne kalde dem det - det var bare en håndfuld personer han havde mødt, og så havde de bare festet sammen og lavet en del ballade nok også - og nå ja, så havde han sgu nok været i seng med en del af dem også.. hov. Han stod dog nu i baren for at hente drinks til dem, som Acacio trådte op til ham, og han drejede ansigtet mod ham med et arrogant smil om læberne, som han hævede brynene i overraskelse.. vidste ikke helt om han havde forventet det eller ej.. Acacio havde været så afvisende i morges, men nu var han her så alligevel.. hmm. "Acacio.." hilste han bare med et flabet grin, som han nikkede til bartenderen, "one more for my friend here please.." grinede han, som bartenderne gik i gang med at samle endnu en drink til ham, som han allerede havde en bakke fyldt med dem. "You want me to keep you alive yes? But how exactly do you want me to do that? I was thinking we could do some sort of settlement - so that we both get something out of this deal.. sounds fair right?" sagde han bare roligt, som han skubbede en drink over til Acacio, og sendte ham et lidt mere venligt smil, skulle jo heller ikke skræmme ham væk endnu, det her kunne faktisk blive sjovt - gad vide hvor meget shit han kunne få ham til at gøre, bare for at holde ham i live? Tanken om lige at have fået en lille slave, som han kunne få til at gøre hvad som helst.. den var sgu lidt sjov jo.

Han sad og vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre. Han var bange for hvad Calvin ville forslå ham, hvad han ville have af ham.
Der var ikke meget han kunne give, der var ikke meget han ville give, men hvis det gjaldt om at holde sig selv i live, kunne han så tillade sig at sige nej til noget af det Calvin ville have fra ham?
Det var vel fair at han gerne have noget tilbage fra Acacio, nok lidt som en betaling.
Han sukkede tungt og nikkede så bare. Sounds fair yeah sagde han bare tilbage og kiggede lidt tøvende på den drink som Calvin havde bestilt til ham. Han havde dog ingen planer om at drikke den, han var på ingen måde tryg i overfor Calvin, ikke efter at han var blevet en helt anden. Han vidste ikke hvad han kunne finde på, men han havde fået lidt af en forsmag på det den morgen og det var ikke noget han var særlig vild med. Ikke fordi... han ikke ville, men fordi han vidste ikke havde det former for følelser for Acacio overhovedet. Han havde i hvert fald ikke sagt noget om det og hvis han havde, ville han da heller ikke behandle ham sådan vel? Være fuldstændig ligeglad med om han døde eller ej. What do you want from me then? spurgte han og frygtede nærmest svaret han ville få fra Calvin.

Calvin smilede bare tilbage til ham, som Acacio gik med til det, eller i hvert fald ind til videre, måske ville han trække i land når Calvin først rigtig begyndte at bruge ham, haha! Dog tog Acacio fejl, Calvin var ikke helt ligeglad med ham jo, det var også derfor han faktisk gjorde det her, for at kunne være sammen med Acacio og i nærheden af ham, han havde jo et eller andet sted også følelser for ham, og havde sgu også lidt dårlig samvittighed altså.. men det blev bare overskygget af alt det andet der var sket, alt det mørke i ham der var kommet frem nu, men måske kunne det at være sammen med Acacio få ham til at blive sig selv igen? Måske..
"I'm not sure yet, why don't you just be my bitch wife and do anything I'll tell you too.. and I'll promise I'll keep your clock going up.." drillede han bare frækt tilbage, som han gled en arm omkring Acacio, og vidste jo at berøring fik uret til at gå op, så han ligesom gav ham mere tid, "what do you say wifey.. wanna be my little bitch?" knurrede han frækt, som han lænede sig frem, stak tungen ud og gled den drillende hen over Acacios underlæber for han nappede ham i den, og sluttede med et hurtigt kys og et flabet støn, før han lænede sig tilbage, "take your drink and come meet my friends.." sagde han så bare, før han tog bakken med resten af deres drinks, og rejste sig, som han med sin frie hånd stadig holdt om Acacio som de bevægede sig over til et bord bagerst i klubben i et lidt mere mørkt og privat hjørne, hvor hans venner sad omkring bordet i nogen sofa-båse og snakkede og hyggede, som Calvin satte deres drinks ned, "friends! I want you to meet someone really special to me - this is Acacio, my sweet little virgin wife.. now be sweet to him will ya?" grinede Calvin bare ondt, som han virkelig drillede Acacio, før han satte sig ned ved bordet og trak så bare Acacio ned på sit skød, som om han virkelig bare ejede ham nu - hvilket han vel også gjorde!
De andre grinede bare og hilste så lidt nedgørende på Acacio, som en pige der sad tættest på lænede sig over til dem og lagde sin hånd på Acacios lår, "hallo sweety, you smell very.. human.. so delicious, mind if I'd take a bite?" drillede hun bare, som hun viste sine hugtænder frem, ingen tvivl hun var vampyr.

Han kunne ikke lide Calvin's smil, for han havde på fornemmelsen at det ikke betød noget godt for Acacio. Han var bange for at han skulle ud for alt muligt han bare blev nød til at sige ja til, fordi han ikke kunne andet, men det var måske ikke så slemt, så længe det var Calvin.
Han blev ret chokeret over det ord Calvin brugte og det fik ham til at rykke lidt tilbage, som Calvin bare gled en arm om ham og han begyndte at kunne se hans ur gå op. Hvad var det dog lige han sagde til ham? Han kiggede skræmt op på Calvin, som bare blev ved. Hvordan kunne han dog sige nej? Han sank en klump og nikkede så bare. Hvad kunne han da ellers gøre? Han ville gerne have Calvin ved sin side, selvom det ikke virkede lige så trygt som det havde gjort.
Skræmte lyde kom fra Acacio, da Calvin slikkede hans læber og nappede lidt i dem, det kunne han ikke være bekendt! Ikke lige der, foran så mange og på den... måde. Hvor havde han overhovedet lært det henne? Og det kys? Det var så anderledes i forhold til det de havde udvekslet den gang, tilbage i hans hus... deres hus.
Han tog bare hurtigt sin drink, da Calvin lænede sig tilbage og begyndte at gå hen til sine venner. Ærligtalt ville han ikke møde hans venner, de havde ikke set særlig søde ud, men han kunne ikke rigtig sige nej.
Det var langt væk fra det hele og det gjorde ham ærligtalt lidt nervøs og on edge.
Han blev helt rød i hovedet af den måde Calvin præsenterede ham på, det var så pinligt! Hvorfor havde han behøvet at nævne at han var jomfru, det var da ikke noget de behøvede at vide, det var ikke noget de skulle bekymre sig om!
Han prøvede at kæmpe lidt imod, da Calvin fik ham ned i sit skød, men endte bare med at acceptere det. Altså... Indtil en af Calvin's venner lagde sin hånd på hans lår og spurgte om hun måtte tage en bid af ham. Han forstod det ikke helt i starten, indtil hun viste ham sine hugtænder og det løb ham koldt ned ryggen. Don't! råbte han nærmest skræmt og røg bare op af Calvin's skød. Han ville ikke være der mere, han var ligeglad om det resulterede i at Calvin ikke ville hjælpe ham og han ville dø, det var alt for meget for ham. Hvordan kunne han være sådan, hvordan kunne han være så ond!
Sorry, I can't do this sagde han fortvivlet og skræmt, som han løb ud clubben og ud i den friske luft igen. Det føltes som om at han slet ikke kunne få luft, hans hjerte galoperede afsted og hans bryst gjorde ondt, som han begyndte at snøfte, som længere hen af vejen blev til gråd, på grund af frustrationer og frygt. Det var nok med at Calvin ville bruge ham, men han ville ikke være til rådighed for hans venner. Aldrig i livet.

"Jeez! What a prude!" lød det bare ondt og irriteret fra hende tøsen, som slap Acacio igen da han bare fløj op, som havde hun brændt ham eller sådan noget, så slap dog af altså! "Acacio.. come on, she's just messing with you, relax.. come here.." lød det bare lokkende fra Calvin, der prøvede at få Acacio ned og side hos sig igen, men han var ikke til at rykke med, som han bare skreg op og løb ud af klubben.. for fanden altså! "Oh you guys.. now I have to go comfort him.. so thank you so much! For making my life a living hell!" lød det bare i et grin fra Calvin, der jo bare jokede, som han greb sin drink og druknede den, før han smuttede ud for at prøve og finde den lille mus. "You're welcome! Feel free to bring him back here, so we can steal that sweet virginity of his!" lød det bare i grin bag ham på vej ud.
Han fik øje på en skikkelse nede af vejen, som han satte i løb efter ham, og da han kom tættere på kunne han godt genkende Acacio. "Wait.. hey! Stop.." råbte han bare efter ham, som han kom tæt på, og fik fat i Acacios arm så han kunne få ham til at stoppe, han drejede ham bare rundt.. som han fik øje på Acacios våde kinder og røde øjne.. forfanden altså.. "Oh jeez.. She wasn't going to bite you Acacio, she was just teasing you.. you just.. get scared so easily.. I can't even touch you before you get this.. look of terror in your eyes.. I though you found me attractive? I thought you like'd me? Because.. I like you.. and I wanna.. touch.. you.." lød det så bare fra Calvin, som han trykkede Acacio ind mod muren og trykkede sin egen krop mod hans, som hans ene hånd lagde sig om hans nakke, og den anden gled op under hans trøje og nussede ham på maven, "don't be scared.. I'm not gonna hurt you.. why don't you trust me?" hviskede han bare stille, som han fangede Acacios blik og lænede sig frem som han kyssede hans tåre væk, på en lidt omsorgsfuld måde.. han havde lidt dårlig samvittighed jo.. men han var også lidt frustreret og sådan.. hvorfor kunne Acacio ikke bare gøre som han ville have jo.. ihhh!

Han rynkede et bryn da han lige pludselig kunne høre Calvin bag sig. Før han selv kunne vende sig om, blev han drejet rundt og kom ansigt til ansigt med Calvin. Hvorfor kom han efter ham? Hvorfor blev han ikke bare inde hos sine venner og fortalte flere onde ting om Acacio. Det var sådan Calvin var fra nu af, var det ikke?
Han blev overrasket over hvad han sagde og kunne ikke rigtig få ordene ud af hovedet. Han kunne lide ham? Som om... Måske da de boede sammen, men ikke nu, det kunne ikke være rigtigt, det var sikkert bare en måde at få ham med ind igen. You like me? You have a funny way of showing me. Maybe you should just go to your mate, we aren't made for eachother after all, like I thought we were sagde han trist og kiggede på navnet Krystal der stod på hans kraveben. Han kunne ikke være bekendt at forelske sig i en der allerede var lovet væk.
Han gispede kort da han blev presset ind mod en væg. Han prøvede at presse sig væk, men endte bare med at blive presset ind mod Calvin, som pressede ham længere ind mod væggen. Han skælvede i frygt, som han kunne mærke hans hånd mod hans mave, tanken om hvad der skete den morgen kom tilbage og han stivnede helt.
Han hang lidt med hovedet da Calvin spurgte ham hvorfor han ikke stolede på ham, at han jo ikke ville gøre ham ondt... Men det havde han bare allerede. Oh please Calvin, I know what you have been up to, the time you have been away. The way you have changed... your kiss exposed everything han vidste han havde været sammen med andre, og selvom at de ikke var sammen, så gjorde det så ondt på Acacio. Han følte at det var skæbnen der have bragt dem sammen, fordi Calvin var den eneste der kunne få hans ur til at stoppe, men sådan var det måske bare ikke. Måske var det i virkeligheden bare en dum forbandelse.
I don't trust you, because you left me to die... I will never get those days back, not even having you with me just some of the time will get those days back... I will die eventually. sagde han trist og kiggede ned i jorden, havde ikke lyst til at se Calvin i øjne. Det var rigtigt, Calvin ville jo ikke kunne være hos ham hele tiden og når han kunne ville de kun give ham nogle timer... det ville aldrig være nok, de syv dage han var nede på... var alt for langt nede og der var intet at gøre. Måske skulle han bare opgive det nu og bare bruge resten af sine dage sammen med Calvin... hvis han ville.

"Oh come on.. why would I run after you, if I wanted to be with them and not you?" sukkede han bare lidt forsøgende, som han trak sin hånd til sig så snart Acacio stivende, han flyttede sig dog ikke, ville ikke have han bare løb sin vej - men nu placerede han i stedet hænderne på hver side af hans hovede ind mod muren, og rørte altså ikke ved ham. "I don't ever want another mate, so don't worry about that shit.." mumlede han bare surt, som han vitterligt håbede han aldrig nogen sinde ville møde hende Krystal, og hvis han gjorde så ville han slå hende ihjel før hun nåede at knuse hans hjerte, fordi fuck, det kunne han ikke holde til igen!
"What?! What does that have to do with anything? I told you yesterday, I didn't marry you because I wanted to be married, I married you because I was tortured to do so.. remember how I looked in the start? How thin I was, how black and blue I was? That was torture! And when I sat their trying to be some kind of friend to you, they tortured my soulmate over and over again till they'd killed me.. and now you're blaming me for everything?!!! Jesus fucking christ! Can't you see I'm heartbroken ha?! Can't you see I'm hurting!!" råbte han bare ind i ansigtet på Acacio, skide vred nu, fordi Acacio kun tænkte på sig selv og aldrig nogen anden, "I tried to be your friend, and I tried to be nice to you.. I could have treated you like shit, but I didn't! I was a good guy! But then they killed him Acacio.. they killed him! How was I suppose to act ha?! They killed the only person that gave my life any meaning! Was I suppose to just be your little puppet and just stay around you, so you could use me to keep yourself alive, why I was dying inside? How would I know if you even like me, or if you just wanna use me ha?! I'm not just someone you can use either!!! Okay!! Maybe I did have feelings for you, maybe I didn't, like I care now anyways.. don't fucking guilt trip me anymore, I'm hurting too, I'm dying to! Fix that ha! Fix me!! Argh!! No you can't! No one can! And I can fix you either!! There it is.. now I'm leaving!" råbte han bare, som han også selv var begyndt at græde, var fuldkommen i vildrede, vidste ikke hvad han skulle gøre, alt var bare noget shit altså.. alt!
Han knalede sin hånd vredt ind muren, før han slap den helt, og drejede bare om og begyndte at gå væk fra den lille lort da havde fået ham til at være sårbar og fået ham til at græde.. forfanden altså!!

Han lukkede øjne hårdt i da Calvin råbte ham ind i ansigtet. Hans hjerte begyndte at banke derud af, Calvin var god til at skræmme ham og han var ikke engang sikker på at det var med vilje. I'm sorry sagde han trist. At se ham græde gjorde ham ekstra ked af det. Han kunne dog ikke gøre noget ved det, han ville ønske han kunne. Ville ønske han kunne give ham sin mage tilbage, bare så han var glad, men de tanker hjalp ham ikke og i sidste ende var de bare i den situation de var i.
Han gispede skræmt da han... slog væggen med sin knytnæve? Why? Nu fik han jo bare ondt, gjorde han ikke? Han fik pludselig en trang til at tage hans hånd og kigge den efter, om han var okay, men han lod være da han begyndte at gå fra ham. I can't change what happened, even though I wish I could give you what made you happy back, but please don't leave me... tiggede han. Selvom han ikke havde lyst til at sige det, så elskede han allerede Calvin, så bare at få lov til at se ham de sidste dage... var et ønske han havde, som nok ikke ville blive til noget, men han kunne prøve. Will you be with me... just a little, until my last day? It's probably no more than 10 days or so and you don't have to with me all the time mumlede han meget forsigtigt, for ikke at tirre Calvin mere.

Calvin stoppede halvt op, som han bare sendte Acacio et trist blik hen over skulderen, forfanden altså, hvorfor gav den knægt bare aldrig op, hvad ville han nu?! "Acacio.. leave me alone.. for crying out loud kid.." knurrede han bare af ham, som han ikke gad høre mere på ham nu, han ville bare være alene okay.. Men så sagde Acacio noget der alligevel gav Calvin dårlig samvittighed.. han anede jo ikke han kun havde så lidt tid tilbage?! "That's the only time you have left?" spurgte han bare undrende, han vidste ikke Acacio var ved at dø jo.. eller jov han vidste han ville dø snart.. men fanme ikke så snart altså!! Shit!
"I'm.. sorry.. to hear that.. but.. why do you wanna spend them with me anyways? I'm a shitshow of bad temper and asshole comments.. who forces himself on you, and want you to play my pretty little submissive wife in front of my friends.. all this to scare you off.. and you.. just.. keep.. coming back.. what is it Acacio? Why are you trying this bad.. I'm not a good person, and I don't know how to make you happy.. at all.. why do you want to be with me this badly?" lød det så bare fra Calvin, der ikke forstod at Acacio havde følelser for ham, han viste det jo ikke rigtig, flygtede bare væk fra ham hver gang han prøvede noget, men okay.. selv om han havde været et røvhul mere end en gang.. så havde Acacio stadig opsøgt ham.. og igen stod de her, og Acacio ville ikke lade ham gå.. så måske vidste han det godt lidt, men måske ville han bare have ham til at sige det.. fuck altså.. det her var jo bare et stort rod!

Han kiggede undrende på ham som han spurgte indtil om det virkelig var det han havde tilbage. Men det var vel klart, han havde ikke sagt hvor lang tid han havde tilbage, kun sagt at han havde brug for ham til at holde ham i live. Well... 6 days really, but maybe 10 with your help... det var ikke meget tid? Det kunne han vel godt finde i sig selv at give Acacio ikke? Efter det skulle han jo nok lade ham være, han behøvede aldrig at se ham igen jo. How can you not know? It's because I love you sagde han trist. Det kunne da ikke være mere tydeligt, hvorfor ville han ellers gå så langt og sige ja til alt hvad han bad om. Han burde måske også bare havde sagt det, Calvin var ingen tankelæser... men han troede det var lidt tydeligt, den måde han bare fulgte efter ham og var så skide ynkelig. But... I couldn't really love you, I still can't... because you have someone destined to you mumlede han og kiggede bare ned i jorden. Please Calvin... I will be out of your hair after that. sagde han og grinede halvhjertet, det var noget af en mørk joke, men han vidste ikke hvad han ellers skulle sige, for at få Calvin til at bare give ham de dage.

"Fuck.." sukkede han så bare, og rakte op og tørrede sine øjne lidt, havde han virkelig kun 6 dage tilbage at leve i? Shit? Og han ville tilbringe dem med Calvin? Fuck.. hvordan kunne han overhovedet sige nej til det? Så ville han da været det største røvhul på den her plant ville han ikke.. fuck.. og det var jo ikke fordi han ikke ville være sammen med Acacio.. han var bare skide bange for at lade nogen komme så tæt på ham igen, at han kunne blive såret og hjerteknust ligesom sidste gang det skete..
"What?!" udbrød han bare lidt forvirret, wow.. he loves me? But how? I'm such a dick to him? Why isn't he tired of me yet.. I though he only wanted me because of the clock thing.. but now it seems he doesn't even care about that.. he just wants to be with me.. fuckfuckfuckfuck!! tænkte han bare, som han tog en dyb inducing.
"I don't care about that shit, all it does it fuck me over.. I don't ever wanna meet another soulmate.. I hate being in love.. I hate loosing people that I love and care about.. and I hate hurting you.. fuck.. I'm sorry Acacio.." bad han bare, som han gik frem mod ham og greb så bare ud efter ham, og trak ham ind i et tæt kærligt kram, "I'm to broken to love you like that, I'm sorry.. but I will spend these days with you, I promise I will.." sukkede han så, det var vel det mindste han kunne gøre for alt det lort han havde ført Acacio igennem.. han var jo virkelig bare blevet en brik i spillet, det var skide synd for ham et eller andet sted.. ligesom at det var skide synd for Calvin.. de var bare destined til at være to ulykkelige sjæle altså.. men i det mindste så havde de vel hinanden.. lidt tid endnu?
"Come on let's just get you home.." sagde han blidt, som han slog blikket omkring og fik øje på en taxi han fik dem ind i og kørt hjem. Da de var hjemme i huset igen, hjalp Calvin ham bare op i sengen, for anden gang den uge. Men denne gang var Acacio ikke helt så kvæstet, så han lod ham selv om at tage tøjet af og sådan - desuden var han pisse berørings angst, så Calvin ture næsten ikke røre ved ham længere.. var nok bedste bare at.. holde lidt afstand, lade Acacio komme til ham hvis han havde lyst.. "You wanna sleep now?" spurgte han forsigtig, selv lidt træt også.

Det havde åbenbart slet ikke været tydeligt nok at han faktisk elskede Calvin. Han bandede lidt af sig selv mentalt, for at han ikke havde sagt noget før. Det kunne måske havde ændret noget mellem dem fra starten, så de ikke behøvede at gå igennem alt det her, så det ikke havde behøvet at få hinanden til at græde, han havde det så skidt med det.
Let's not hurt eachother anymore then, I hate hurting you too hviskede han og krammede sig ind til ham da han blev hevet ind i et kærligt kram. Det var dejligt, endelig at have et rigtig kram med ham, han havde savnet det så meget!
Han blev så glad da Calvin gik med til at bruge de sidste dage sammen med ham, at han ikke behøvede at tigge og bede længere. Det var vel en dejlig slutning på det hele, han kunne ikke rigtig tillade sig at ønske mere end det.
Thank you Calvin mumlede han glad, selvom det nok ikke var helt fair for Calvin. Han havde lige sagt at han elskede ham, det var nok ikke det smarteste når han alligevel ville dø om 6 dage, men han var vel selvvisk som Calvin også havde sagt.
Han nikkede lydløst, han ville gerne hjem, bare hjem og i seng, sove tæt ind mod Calvin og bare glemme det hele.

Da de endelig var hjemme og oppe ved sengen var han ret taknemmelig for at Calvin lod ham tage sit eget tøj af. Det var trodsalt det han havde det bedst med, selvom han godt kunne lide Calvin. Men hans følelser overskyggede ikke det så meget.
Yes mumlede han træt som han tog sit tøj af og tog en pyjamas på.
Han bed sig lidt i læben som han kiggede på Calvin. Var måske lidt bange for at når de havde sovet, at Calvin ville komme ud af en form for trance og blive den samme kolde Calvin fra før.
Han lagde sig dog over i sengen og ventede bare på at Calvin ville komme med ind under dynen og ligge sig ind mod ham.

"I'll try not too.." hviskede han bare stille, som han virkedelig ønskede at være god mod Acacio, men han følte sig bare så mørk helt ind i sin sjæl, nogen gange kom det ud, uden han mente det, og så opdagede han først bagefter hvad det egentlig var han havde sagt eller gjort - men han skulle nok prøve, prøve for Acacios skyld. Han nikkede bare og vendte lidt ryggen til, som Acacio skiftede til sin pyjamas, og han selv bare trak sit tøj af, lod dog underbukserne blive på, kunne tydligt huske hvordan Acacio havde råbt lidt af ham den gang, når han havde gået rundt nøgen altså.
Han vendte sig igen, og så Acacio var kravlet ned under dynene, som han bare selv også gik hen og lagde sig i sengen, "I'm a bit afraid of touching you to be honest.." sagde han så ærligt, var bange for han bare flippede ud igen og blev sur eller ked af det, og han havde jo sagt han ikke ville såre ham, og det mente han virkelig - men han ville egentlig også gerne bare holde om ham, hvis han altså måtte? Men hvor måtte han røre ham henne så? Og hvor måtte han ikke, hvad var off limit, og hvad var ikke? "Tell what's off limit.. so I don't hurt you again.." bad han bare stille, og hev dynen lidt op omkring sig, ventede på Acacios svar, før han ville putte sig ind til ham.

Acacio kiggede lidt tænkende på ham. For ja, hvad var hans grænse, han ville bare ikke have at det som skete den morgen, skete igen. Måske bare intet under bæltestedet, uden at han havde fået lov. Det var vel ikke for meget at for lange, desuden skulle de sove, de skulle ikke have sex, så der var vel ingen måde at det kunne blive intimt vel?
Just nothing under the belt without permission okay? sagde han og pillede lidt ved dynen som han kiggede på Calvin der lagde sig under dynen.
Let's just sleep close to eachother like we used to okay? med det sagt lagde han sig ind mod Calvin og puttede sig ind mod ham.
Han slappede helt af når han lå tæt ind til ham, det føltes så naturligt, som om de havde gjort det i årevis, men i virkeligheden nok kun et par gange, han havde i hvert fald nok fingre til at kunne tælle hvor mange gange det var sket... men det var også lige meget! Det føltes stadig godt og Acacio havde savnet det, selvom det næsten lige var sket, men det talte ikke.
I know this is crazy and not really fair, but anyways... thanks mumlede han forsigtigt. Han kiggede op på ham med et blidt smil.

"Okay.." hviskede han bare tilbage, det var bare lidt nemmere ikke at gøre noget forkert, når man vidste præcis hvor 'forkert' var henne, så skulle han bare ikke røre ham der altså. Han lagde sin arm under Acacios nakke, so han kunne putte sig helt ind til ham, og den anden om hans liv som han nussede ham lidt på ryggen, "mhmm" mumlede han bare, selv om det var dumt.. for intet var jo som det plejede at være.. Acacio var døende og Calvin.. ja det var han vel også på en måde.. hans hjerte var i hvert fald helt dødt..
"Sshh.. it's fine.. let's just sleep.." mumlede han, gad ikke tale mere om det nu, ville bare sove, og røre ved Acacio, og måske give ham bare lidt mere tid.. fuck.. han hadet at han kun havde så få dage tilbage, hadet at han ikke havde sagt det til Calvin altså.. måske kunne han have.. gjort noget.. før at det var kommet så vidt altså.. han kunne jo bare have ladet ham op en gang i mellem.. i stedet for at skulle være sammen med ham 24/7 nu for ligesom at redde hans liv.. det var lidt af en byrde der hvilede på hans skuldre syntes han.. hvad gjorde man lige? Han ville jo i sidste ikke ha' at Acacio døde.. men.. skulle han så bare give alt op og bare bruge hele sit liv på Acacio? It's not like it's gonna get better without him in it anyways.. maybe I should just try.. he told me he loved me.. if that's ture.. he won't leave me.. would he? tænkte han bare.. bange for at få følelse for Acacio.. og så miste ham.. som han havde mistet William.. det kunne han bare ikke holde til igen..
Han sukkede lidt i vildrede, som tankerne bare kørte.. men han dog til sidst faldt i søvn..
Og han vågnede da godt nok også med boner på igen, men denne gang holdt han fingerne for sig selv.. helt for sig selv faktisk, som han bare rakte ned i sine underbukser og befriede sig selv, som han begyndte at spille sig selv af med lidt for høje støn måske.. men altså det havde Acacio ikke sagt noget om han ikke måtte! Og når Acacio ikke gad hjælpe ham.. så måtte han jo bare gøre det selv nå!

Acacio kunne ikke rigtig bekæmpe søvnen længere og han endte med at falde i søvn tæt ind til Calvin med et smil på læben. Det hele var som det skulle være nu og han kunne sove uden at tænke for meget.
Han vågnede dog til noget som han ikke lige havde regnet med. Calvins støn imens han... gjorde sig selv glad.
Han satte sig op med et sæt og kiggede skræmt på ham, vidste ikke rigtig hvad han skulle sige. Hans kinder var ildrøde som han kiggede lidt rundt i værelset, bange for at kigge for længe på Calvin, hvad ville det ikke ende med, hvad nu hvis han så den!?
Wha... what are you doing? spurgte han tøvende. Havde han ikke forstået at King var på ingen måde god til sådan noget... Det var så grænse overskridende, dog i sidste ende var det ret hot og han kunne alligvel ikke lade være med at blive lidt tændt af det, som egentlig gjorde ham en anelse bange. Han trådte hurtigt ud af sengen og skyndte sig ud på badeværelset, hvor han tog et koldt bad for at få styr på sig selv. Hvordan kunne han tænde på det? Det var jo fuldstændig... oh god hans hjerne fik det helt forvekslet, nu syntes den at det var hot... Han sukkede tungt og kiggede ned af sig selv, stadig med rødmende kinder. Hvad skulle han dog gøre med ham i soveværelset, han fik virkelig hans hjerte til at banke hundred kilometer i timen, det kunne ikke være sundt.

Calvin havde ikke direkte forsøgt at vække Acacio, det var bare ligesom sket, sikkert fordi han stønnede lidt for højt, men det var sådan noget man ikke tænkte på midt i nydelsen altså - men nu ville han nok ønske han bare havde holdt kæft, for han hadet det blik Acacio gav ham, som om han skræmte ham til døde, forhelved han onanerede jo bare?! Det var sgu da vel meget normalt altså, little prude.. jesus.. can't he just relax.. just a little, for fuck sake!
"Relax I'm not even touching you! I'm just masturbating!" knurrede han bare, som han han fulgte Acacio med øjnene som han bare stak af, jaja så..
Så måtte han jo bare forstille sig ham i sit sind, i stedet for at ligge og mærke hans varme krop imod sig, og kigge på hans smukke sovende ansigt.. det var ikke helt lige så godt, men det fik ham da til at komme, så mission fuldført, or something.
Han rejste sig så bare, som han jo lige skulle have ryddet lidt op igen, kunne også godt lige bruge en hurtig skyller, han åbnede døren lidt på klem og lyttede så bare, "hey Acacio are you done? I need a shower too?" spurgte han så bare igennem sprækken i døren, ville ikke åbne den helt hvis Acacio stod nøgen derind, for så ville han sikkert bare blive råbt af.. fuck han hadet altså lidt at Acacio opførte sig sådan.. det føltes lidt som et smæk i ansigtet altså, når han bare reagerede som om Calvin var en eller anden farlig alien.. altså syntes han slet ikke han var pæn hva?? Han så lidt ned over sig selv, kiggede på de veltrænede mavemuskler, der tydligt stod helt ud, til den gode bule i underbukserne - aj han havde sgu masser af hotness at byde på, hvad var der ærligtalt galt med den knægt! Han ville jo bare ende med at ødelægge Calvins selvtillid fuldkommen.. "And I need to go pick up my stuff at my friends place if I'm gonna stay here.. you wanna tag along or?" spurgte han bare, ville jo bare lige tilbyde det.. hvis og hvis.. mhm..