A wedding is nothing without the bride's arrival - Peyton

Gæst

Sted: En kirke i boligkvarteret.
Omgivelser: Adreans familie og en del af Peytons, som Kaiya og Zitora har udvalgt. Smykke udsmykninger i hvide farver med røde rosenblade på gulvet op af kirkegulvet. Generelt er det meget smukt og ikke mindst meget dyrt at se på.
Tid: Klokken 10.30, ceremonien er ved at gå igang. Adrean har lavet sin entré og snart er det Peytons.
Påklædning: Påklædning og hår
Emne til @Peyton <33

Noget som Adrean ville ønske han havde fået, var en guide til hvilke ting man kunne sige til sin elskede, og hvilke man nok ikke burde. Hans mening havde været god da han sagde næsten ordret:" It's okay that you're a freak, I still love you," som ikke var præcist det han sagde, men det var det som det var blevet modtaget som. Det var slet ikke ment som i at hun var en freak. Men ved nærmere eftertanke, vidste han at det var det forkerte at sige i øjeblikket. Det havde været noget han kunne have sagt hvis hun havde søgt en form for komfort i ham, men hun havde jo bare lukket sig op, og han havde ikke vist andet end at hun var et potentielt monster. Han fortrød det inderligt, for det havde ikke været det samme siden. De havde ikke haft megen kontakt, og han undrede sig over om hun overhovedet ville dukke op. Så lidt nervøs til et næsten nervevrag kunne man godt kalde ham - Der var en stærk ubalance mellem de to.
Han havde dog fortalt hende at på trods af hvordan hun havde det med ham nu, mente han at de nok skulle finde deres vej tilbage til hinanden, og at han ville holde sin ende i aftalen om at befri hende fra Cowan-familiens strikse greb. Hans blik vandrede ned mod gæsterne for at se om han kunne se en af hendes søskende, enten Kaiya eller Zitora, men det virkede ikke til at nogen af dem var der, som egentlig ikke hjalp meget på hans nervøsitet. Folk begyndte at snakke en anelse i små stemmer der rungede svagt rundt langs kirkens loft, som en ækel hvisken der fortalte Adrean at han ikke ville komme til at se hende i dag. Og så åbnede kirkedørene.

Gæst

Peytons outfit:
- Ceremoni kjolen: Klik
- Hår: Klik

Zitoras outfit:
- Brudepigekjole: Klik nummer 2.
- klik

Efter hun mistede den vigtigste del af sig selv, den del som troede på at hun vidste hvem hun var. Den del som huskede de normale ting i hverdagen, hvis hun da nogensinde havde været så stabil. I alt sin egen fortvivelse havde han været der, Adrean havde været der og samlet de knuste glasstykker op fra gulvet. Så den aften hun var allermest bange for at miste kontrol, havde hun vist ham sin hemmelighed. Det havde været en fejl og siden den dag havde hun ikke stolet på ham igen. Naturligvis havde hun sin tvivl og ønskede faktisk de kunne vente med denne dag til en anden. Dog var alt planlagt, og ja, hun havde en pligt til at holde den aftale hun havde skrevet under på. Kaiya og Zitora havde været en stor hjælp, og hun ville aldrig have kunnet klare den uden dem. De var sent på den, nok mest på grund af Peytons nervøsitet der gjorde det en anelse koldt i lokalet de gjorde sig klar i. Dog til sidst lykkedes det vel at få hende beroliget. Og det var afsted. Claudius havde tilbudt at give hende væk til Adrean, men Peyton ønskede ikke nogen anden skulle tage sin egen fars plads - i hvert fald ikke medmindre hun stolede fuldt ud på vedkommende. Derfor gik hun ned af gulvet med Kaiya og Zitora og de fulgte hende helevejen op til Adrean. Zitoras største mission var ikke at få et dræbe sin kære 'far', selvom lysten var ekstrem. Dog var det ikke hvad de skulle fejre idag og hun kendte til at skubbe sine følelser væk. Peyton kom op foran Andrean og sank en klump, som hun stod og så ham i øjnene. Nok det længeste tid de havde set hinanden i øjnene i måneder.

Gæst

Hun var smukkere end han nogensinde havde set - Ikke at hun ikke var smuk som hun var, men dette var en helt anden form for smuk, noget uforklareligt, noget der fik hans mave til at vende sig i knuder og blive til tusinde sommerfugle der fløj rundt i en vild fart. Jo mere han så på hende, gå op af kirkegulvet i sine søstres arme låst om sine, jo mere virkede sommerfuglene til at gå amok, det her var virkelighed, de skulle virkelig giftes. Hans mundvige gik op i et smil og han kunne mærke at hans øjne blev våde men han ville ikke stå og græde. Men såvel som han var glad, kunne han mærke en bittersød smag i hans mund. Det var første gang hun havde set på ham i måneder, egentlig var han ikke sikker på hvor meget hun havde lyst til at være her, og det gjorde ham utilpas bare at tænke på. Hans smil var dog det samme, fuld af glæde, men også med noget sårbart og åbent i sig.
Han tog en dyb indånding som hun kom op til alteret, og deres øjne endelig mødtes på tæt hold, som ikke havde været noget der var meget af i det sidste stykke tid. Han rakte hende hånden så de kunne vende sig mod præsten, og den endelige ceremoni kunne begynde. Præsten kiggede på parret inden han kiggede mod resten af kirken. "We gather here to unite these two people in marriage. Their decision to marry has not been entered into lightly and today they publicly declare their private devotion to each other, in the eyes of you and in the eyes of god." begyndte han, og alt imens han var beskæftiget med det, lænede Adrean sig ind mod Peyton og hviskede så stille, "I'm happy you didnt get cold feet. You look lovely," før han kiggede på hende med et lille smil, ikke et stort et. Han vidste at hun ikke var sikker på hendes følelser omkring ham på det seneste, så han ville heller ikke presse på og få hende til at føle sig nødsaget til noget hun ikke ville.

» Winter wedding.
» ~ THE WEDDING ~ David x Sylvester
» A chaos wedding - Calvin