Winter wedding.

Dyb indånding. Noelle så på sig selv i spejlet. Hun havde en brudekjole på. Hvad var hendes liv blevet til? Hun skulle til at giftes. Det var en ting, hun aldrig havde troet skulle ske. Slet ikke på denne måde. Men det var nu sådan det var, og hun måtte prøve og få det bedste ud af det. Hun lod hendes hænder glide hen over den hvid kjole for at rette den ud. Det var lige så meget fordi hun ikke vidste hvad hun skulle gøre med hendes hænder. Hun var så nervøs. Men hvorfor var hun egentlig det? Hun skulle giftes, men hende og Nathaniel var jo ikke et par. De var knap nok venner. Hun drejede sig rundt da døren gik op og hendes mor sneg sig in. "You look beautiful," hun fik tårer i øjnene over at se hendes yngste datter som en brud. "They are ready for you. Your father is waiting right outside to lead you down the aisle." Hun gik hen og tog Noelles hænder i hendes egne. "It is possible to be happy in an arranged married. I hope you can be." Noelle smilede til hende og tog endnu en dyb inånding. "I hope so too." Hun drejede rundt og gik ud af rummet hvor hun var blevet klar til denne livsændrende dag. Herre gud, hvad var det hun havde sagt ja til? Hun foldede hendes arm om hendes fars og kort efter stod de foran dørene ind til selve kirken. De blev åbnet, musik begyndte at spille og alle drejede sig rundt for at se på hende. Hun var ikke uvant til opmærksomhed, og for det meste elskede hun det, men alle de her mennesker var vidne til at se hende begå i den største løgn i hendes liv. Hun gik yndefuldt op af kirkegulvet. Dørene blev lukket bag hende og hendes far. Hendes blik lå udelukkende på Nathaniel. Hendes liv ville forandre sig i dag, og hun havde ingen idé om hvor meget.

Morgenen havde været hektisk. Ikke nok med at Elaine havde prøvet gentagende gange at tvinge Nathaniel til at tage Ellery’s jakkesæt på, så havde hun også insisteret på at han havde emblemet på under vielsen. Uanset om en emblemet var symbolet for The Circle og dermed den alliance der var ved at blive formet, så virkede det respektløst at bære smykket. Det var ikke meningen han skulle virke grov over for sin mor, men han kunne ikke bruge hele dagen på at fortælle hende at ægteskabet betød mere for ham end bare en alliance; noget hun sikkert aldrig ville kunne forstå, eftersom hendes hjerte var frosset til is.

Iklædt et mørkeblåt jakkesæt, med en hvid skjorte, et blåt slips og et par sorte lædersko stod han nu ved alteret og ventede på den kommende dronning ville gøre sin entre. Alt havde været planlagt nøje, fra udsmykning, til sange, til mad. Intet var overladt til tilfældighederne, på trods af at han intet havde haft med planlægningen at gøre. Hans mor sad på forreste række i højre side af kirken, hvor hun sad klar med en vifte, som om hun var klar til at dåne når hun så hendes erstatning. Musikken gik i gang, og på trods af at Nathaniel ingen forlover havde - det krævede at man havde venner eller brødre, og han havde ingen af delene - så kunne han ikke undgå at smile en lille smule som han så Noelle i en hvid kjole. Ja, okay, han havde måske forestillet sig det en enkelt gang eller to i den tid han havde vidst at de skulle giftes, men han havde på ingen måde forventet at synet af hende på vej mod ham ville få ham til at falde i staver med et træk på smilebåndet. Han mimede et ’hey gorgeous’ lydløst til hende, inden han rettede ryggen og ventede en anelse utålmodigt på at hun endelig ville nå op til ham og hendes far - den sleske fritte - ville række Nathaniel hendes hånd og dermed frigøre hende for hendes forældres giftige opførsel. Ja… Så var problemet jo så bare lige, at hun var fanget i et ægteskab med ham bagefter. Et ægteskab hun tydeligvis anså som værende proforma. Det måtte han leve med.

Troy havde haft store problemer med at finde tøj, efter han overraskende nok var blevet inviteret med til hans søsters bryllup! Han havde på ingen måde forventet dette, tros han havde besluttet sig for at dukke op alligevel hvis han ikke var blevet inviteret.. Det ville så også bare have krævet at han kunne få datoen. Men det var ikke længere nødvendigt han var blevet inviteret!

Tros at han var blevet inviteret, havde han aldrig været til noget så fint som dette! Hans forældre havde udelukket ham for alle slags arrangementer som krævede man var fint påklædt og velopdragen på den fine måde. Troy havde derfor været nødt til at få hjælp, han havde valgt at kontakte Max for at få hans hjælp. De havde aftalt at Troy skulle komme hjem til Max meget tidligt på selve dagen, for at få styr på Troy’s tøj og udseende. Efter et bad og de havde gennemgået hans tøj måtte Troy sande at han ikke anede et eneste pænt stykke tøj! Max kom ham til undsætning med et jakkesæt han kunne få lov til at have på og få af ham. Troy der var blevet iført et pænt og meget fint jakkesæt, hvis man spurgte Troy var det alt for fint og han følte sig bestemt ikke på nogen som helst måde behagelig i det! Og slipset! Det kunne han bestemt ikke klare, han prøvede at løsne det men lige så snart han gjorde det strammede Max det ind igen.

Heldigvis havde Troy sørget for at have ryget en god stærk joint, så han forhåbentligt ikke skulle ryge under festen og dette han havde ikke den store lyst til! Han ville gerne vise at han ikke var den gamle Troy længere tros han stadigvæk havde et massivt misbrug af alkohol og stoffer. Turen til brylluppet føltes som en evighed, men da de nåede frem et stykke tid før de skulle. Så Troy sine forældre, han overvejede at gå over til dem og hilse pænt på dem, men som de valgte at kigge på han kort og vende sig væk fra ham valgte han at lade være med at koncentrere sig om dem! Han var bedre end det!

Da alle gæsterne skulle gå ind i kirken, gik Troy ind og lignede en der virkelig var panisk for dette, hvilket han faktisk også var!! Han havde ikke lysten til at begå fejl eller på anden måde gøre sig selv til grin eller sin familie for den sags skyld! Troy satte sig ind på samme bænk hvor hans forældre sad. ” I refuse to sit next to him!” kom det fra hans mor, tros hun prøvede at hviske til hans far hørte han det bedre end godt! ”Then you are free to go” svarede Troy lettere gal på hende! Hvor mange der havde hørt hendes udtalelse, vidste han ikke og han var også skide ligeglad med det for nu! Han tog sin mobil op af lommen og valgte at slukke den, han havde skrevet til sine venner tidligere at hans mobil ville være slukket det meste af dagen, da han var til bryllup. Troy sad yderst mod midtergangen af kirken på den bænk han sad på, så der var afstand til ham og hans forældre.

Han sad helt stille og var utålmodig og ville gerne have denne kirkelige ting overstået, han var ikke så glad for kirker! For hvis Gud fandtes så ville han have hjulpet ham for længst. Han hørte musikken, og så hvordan folk rejste sig op, han forstod ikke til en starte hvad det gik ud på, men valgte hurtigt at gøre det inden det blev alt for åbenlyst. Han kiggede ned af gangen og så sin søster kommer gående op ad gulvet! HOLD NU KÆFT hun var smuk, han mærkede hvordan en lille tåre trillede ned af hans kind. Hurtigt fik han tørrede den væk og smilte stort til sin søster so mhun gik forbi ham.

Outfit



Hvad man dog ikke gjorde for dem man elskede. Maxence ville ikke være på vej der hvor han var på vej hen, vis det ikke havde været for hans kærlighed til hans søster. Nathaniel ville sikkert ikke stå hvor han ville stå idag, hvis det ikke var for kærlighed til hans folk, samt Noelle ville ikke gå hen mod der hvor hun var, vis hun ikke elskede sin familie. Alle var ofre for kærlighed på hver sin måde. En dag af fest og kærlighed, samhørighed, forpligtelser. Maxence kunne mærke det spænde i hans krop. Normalt holde han sig langt væk fra cirklen, netop for ikke at ende samme sted som Noelle, dog ville han næppe ende med en royal, eftersom den eneste han kendte til, var Nathaniel der var tilbage, så vidt han havde forstået. Han lukkede svagt sine øjne, mens han mærkede nervøsiteten stige indeni.

Maxence tænkte en smule tilbage på alt han havde gjort op til brylluppet. Fundet Estelle.. og talt ud med hende, forklarede hende situationen og betale for et sted for hende at bo, indtil hun selv kom på benene igen, samt givet hende en invitation til brylluppet, med ordene ' It´s the least you owe to Noelle.. she really want you there, if you talk with her, i´m sure she will understand.. '. Ud over at hjælpe Estelle, havde han taget over for Troy´s skole regning, eftersom deres forældre havde stoppet det, dog med det at Troy intet måtte vide og Noelle med. Han havde også få dage op til brylluppet stødt ind i Nathaniel, snakket med ham og virkelig fået en følelse af, at denne mand holde af hans søster, til et punkt hvor han også gerne ville gøre noget for ham.
Han tog sig en lille smule til hans sæbeøje, hvor en af de pusher som han havde betalt Troy fri for, havde slået ham tidligere.. dog havde han dækket det så godt med makeup som han kunne, men vis man stod tæt på ham, var det tydeligt at se, samt hans ribben havde også nogle få mærker hist og her, så han var bare generelt øm på kroppen.

Som de endelig kom frem, stod han ud i det skrædder syede jakkesæt med striber, før han trådte om og knappede den ene knap op, inden han åbnede døren for Troy. Han så kort rundt på de forskellige gæster og tog så en dyb indånding og gik indenfor med Troy. Da de kom indenfor, lagde han blidt en hånd på Troy´s skulder, i det han lænede sig ned mod ham, da han så blikket fra deres forældre. " Dont.. you dont need their approval. None of us does. Just remember, me and Noelle and Estelle, we love you ". Han smilede blidt mod Troy, før han gav ham et klap på skulderen og sagde " Find a spot to sit, i will be right there ". Som han så der ind, opdagede han Nathaniel der stod alene oppe ved alteret. Han mærkede en smerte om sit hjerte og sukkede svagt, før han overhørte nogle snakke omkring nogle ringe. Maxence trådte med det samme til og hurtigt. " Ah there they were. I will bring them to him ".

Han tog blidt imod ringene, før han vendte rundt, lige i tide til at gå op blot ved siden af bænkene folk sad på, så han ikke var i vejen, inden han stillede sig ved Nathaniel´s side, dog ikke for tæt men præcis hvor han skulle stå. Han så kort mod gæsterne og smilede kort til Troy, før han hviskede næsten utydeligt, men forhåbentligt tydeligt nok til Nathaniel. " I got the rings, so dont worry ". Han smilede respectfuldt til ham, mens han holde ringene i sin lomme, indtil der ville blive bedt om dem fra forloveren. Han stod der dog også af respekt for Nathaniel, for at vise samhørighed, samt at han accepterede ham som den kommende mand til hans søster. Efter den snak de havde, var det blevet klart, at han sikkert havde følelser for Noelle og at han kun ønskede hende det bedste.. han ville ønske, at han havde mødt en som Nathaniel dengang, så havde han måske ikke barrikarderet sit hjerte, som han havde i alle de hundrede år.
Hans sølvgrå øjne gled hen over kirkegulvets dækning, før han opdagede dørene gå op og hans søster komme ind. Han smilede lykkeligt til hende, da han så hvor smuk hun var. Han gav hende kort et nik, som at hun godt kunne dette her, og at hun ikke skulle være nervøs. Han huskede tilbage til hotel værelset med hende.. hvordan hun havde sagt, at hun sikkert godt kunne falde for Nathaniel og han huskede Nathaniel sige, at hendes lykke kom over alt andet.. sådan havde han forstået det i hvert fald... der var næsten ingen chance for.. at de ikke ville falde for hinanden, det var han sikker på.. de skulle blot stoppe med at lyve for hinandens hjerter og følge dem.

Han så kort over mod Nathaniel, i det han hviskede " Take care of her.. ". Han ville rejse ligeså snart brylluppet var slut, en uge efter eller såen. Noelle ville ikke ha brug for ham mere, og Troy havde Noelle som altid, samt Estelle havde også fundet sin plads.. der var intet mere for ham i Gaia. Han prøvede at ignorer følelsen i sit bryst af sorg, mens han blot smilede og prøvede at undgå at lave nogle bevægelser, der ville gør at smerten fra hans skadet krop, ville sende stød igennem hans krop. Når Nathaniel bad om ringene, ville han give ham dem. * I need a drink.. or twenty after this.. *.

Noelle havde nævnt for Maxence hvor meget hun savnede hendes storesøster. Hun havde håbet hun ville komme tilbage, at hun ville deltage i hendes bryllup. Især fordi det skulle have været hendes. Hun vidste ikke med sikkerhed hvordan hun havde det med Nathaniel på stående fod, men hun ville ønske de havde haft tid til at finde ud af det, før de blev giftet til hinanden. Det var ikke den rigtige rækkefølge det blev gjort i, og hun var bange for at ægteskabet blev så omklamrende for dem, at de ikke ville have en chance for at have andet end en alliance. Da hun først talte med Nathaniel om deres alliance, havde hun nævnt at hun synes de skulle være i stand til at se andre. Det var der flere grunde til. Den overfladiske var at hun ikke var klar til at give slip på hendes frihed. Den dybere var at de begge havde rygter der omringede dem. Det gav hende et indtryk af ingen af dem ville fungere i et forhold. Hvis hun vidste Nathaniel ville noget andet, ville hun ikke tøve med at finde på en anden løsning. Havde han været den første person hun ikke kun fysisk var tiltrukket af, men også følte en emotionel tiltrækning til ham. Han var hendes første kys nogensinde, trods alt.

Som hun var på vej op ad gulvet så hun kort over mod Maxence med at smil. Dybe vejrtrækninger og så skulle det nok gå. Hun så tilbage på Nathaniel da han mimede to år så tydeligt at det var umuligt for hende ikke at fange op på. Hun kyssede hans far kind da hun nåede op til alteret Hun så Troy i mængden og hendes ansigt lyste op. Hun havde sådan håbet at han kunne komme til hendes bryllup. Hun ønskede hele hendes familie kunne være der. Hun tog de sidste par trin før hun nåede op til Nathaniel. Hun så på ham og hendes blik sagde alting. Der var ingen frygt eller nervøsitet som der havde været tidligere på dagen. Hun var bare roligere omkring ham. Ja, han drev hende til vanvid, men ikke sådan at hun var nervøs eller usikker omkring ham. ”Hey gorgeous,” gentog hun hviskende fra hans mimede ord.

Estelle havde snakket med Maxence og kunne godt se hans pointe. Hun havde overvejet det længe. Var hun overhovedet klar til det? Selv hvis Nathaniel ikke var Ellery, ville han stadig ligne ham. Det virkede bare som at pine sig selv unødvendigt. Men så igen, hvordan ville hendes forhold til Noelle ikke være hvis hun blev væk? Ville hendes lillesøster nogensinde kunne tilgive hende for det? Hun var trådt i den fineste kjole hun havde på sig og var taget hen til adressen Maxence havde givet hende. Hun stod ude foran kirken og tøvede med at gå ind. Det skulle have været hendes bryllup, hendes titel og nu var det hele væk på grund af hendes egne handlinger. Kunne hun nogensinde komme tilbage fra det? Hun tog en dyb indånding gennem næsen og gik op ad trapperne for at nå indenfor. Hun gik hen til de tunge trædøre. Hun åbnede den ene og sneg sig indenfor. Hun forsøgte at lukke den i forsigtigt, men den smækkede bag hende og fik alles opmærksomhed.

Noelle så ned mod døren da den smækkede og hun så Estelle stå foran døren, før hun hurtigt satte sig ned på en af de bagerste rækker. Noelle flyttede hendes blik over på Maxence. ’Thank you’ mimede hun til ham, velvidende han stod bag det hele. Hun så over mod præsten, netop som han skulle til at gå i gang med vielsen. Hun hørte ikke meget af det, men så blot på Nathaniel. ”I, Noelle Audra Juliette Voclain, take you, Nathaniel Gerard Laurel D'Combe to be my lawfully wedded husband, to have and to hold, for richer, for poorer, in sickness and health until death do us part.”

Nathaniel havde ikke været bekymret. Uanset hvad, så ville dette være udfaldet; han havde intet valg. Noelle, derimod, hun havde et valg. Et valg han ville fortælle hende om hvis hun nogensinde havde brug for en udvej, selvom… Han håbede inderligt at det ikke ville nå dertil. Maxence stod ved hans side, og Troy - den lille bisse - var nede og sidde ved siden af sine forældre. Nathaniel havde naturligvis hørt hans svigermors ord, hvilket fik ham til at skære tænder. Hvilken mor sagde sådan om - eller til - sit eget barn!? Nå, ja… Han ville uden tvivl slå hårdt ned på det, så snart ceremonien var overstået. Troy var der som Nathaniel’s gæst, hvilket betød at det var en direkte fornærmelse når kongens egen svigermor ikke ejede nok stand og dannelse til at se sig hævet over sådanne fornærmende kommentarer. Maxence nævnte det med ringene, hvilket hurtigt fik Nathaniel til at klappe på sin brystlomme, da det gik op for ham at ringene ikke var der. ’’Thanks, man.’’ Svarede han, lettet over at den mindre katastrofe blev afværget. ’’What happened to you? Did you have another run-in with a guy and his drink?’’ Spurgte Nathaniel i en lav drillende tone inden dørene gik op.

Noelle gjorde sin entré, og Nathaniel mimede hans lille hilsen. Maxence hviskede noget til ham, men på et eller andet punkt så virkede hans ord så fjerne. Nathaniel forstod godt ordene, men det var ikke nødvendigt for ham at få det at vide. Han vidste godt at Maxence ville flå hans lunger op gennem luftrøret på ham hvis han ikke passede på Noelle. Den - som altid - smukke Noelle tog afsked med sin fritte-far og sluttede sig til Nathaniel, som han vendte sig md alteret. Han havde aldrig været rigtig religiøs, men fulgte traditionerne mekanisk. Han kunne ikke tillade sig andet. Hendes lille hvisken sendte små stød ud i hele kroppen på ham, mens han rømmede sig for at skjule den effekt det hele allerede havde på ham. Døren gik op lydløst, men smækkede da en ung kvinde sneg sig ind i sit fineste skrud. Nathaniel trak ganske let på smilebåndet da han genkendte skikkelsen; nu var hele hans svigerfamilie tilstede. Nerobel - den nymfelignende mand med lange lemmer og lyst hår - sad på forreste række i højre side med de tre niecer på den ene side. Elaine sad på den anden side af trillingerne fr at sørge for at der var styr på dem. De havde kjoler på der matchede deres flora-inspirerede navne, og på trods af deres unge udseende, så vidste de godt hvad der foregik. De kendte alt til politikken, intrigerne og problemerne - mest af alt fordi de var eksperter i at få Nathaniel til at indrømme alt.

Noelle sagde sine løfter, hvilket fik Nathaniel til at smelte fuldkommen. Havde det været sådan her altid? At de skulle stå der, nu, og forene familierne? Havde det altid været planen? For ham virkede det sådan. Det virkede alt for rigtigt, og så alligevel… På trods af at der ingen usikkerhed var at spore i hendes stemme, så søgte han det i hendes blik. Var hun på vej til at flygte? Som hun færdiggjorde sine løfter tog han over og sagde sine; velovervejede og gennemøvede; ’’I, Nathaniel Gerard Laurel D’Combe, take you, Noelle Audra Juliette Voclain, to be my lawfully wedded wife, to have and to hold, for richer, for poorer, in sickness and in health. Through war, despair, trials and tribulations. I take you, to be my advisor; friend; companion and queen, until you might grow tired of me and all my messes. This is my solemn vow.’’.

Han var naturligvis ikke tilbøjelig til at forholde sig traditionel. Ingen skulle diktere hvad han kunne sige, hvilket han gjorde klart. Han ville være sikker på at både Noelle og hendes familie vidste at dette ikke ville være et humor-forladt ægteskab. Det kunne det aldrig blive. Strenge regler og frustrerende idealer var aldrig noget der ville blive en del af hans agenda.

Det var fedt at se sin søster være så smuk som hun var der i brudekjolen. Men det virkede ikke rigtigt der var noget over det der gjorde at han kunne se at hans søster ikke var så lykkelig som man burde være når man skulle giftes. Han prøvede inderligt at så et godt blik til hvordan cermonien var og for at høre hans søsters stemme, men det var svært når han ikke sad helt oppe foran og rent faktisk kunne høre alt de sagde. Han overvejede at rejse sig for at gå længere op foran og sidde, men han lod være han ville helst ikke skabe for meget drama! Det var vist rigeligt hans forældre ikke viste han kom og at det han var kommet ville helt sikkert gå ud over ham efter brylluppet.

Hans mor kiggede flere gange over på ham og hun hviskede sammen med hans far om ham. Det var om ham det var han ikke i tvivl om overhovedet! Han prøvede virkelig at skjule at han blev mere og mere vred! Et sted havde han lysten til at rejse sig og pande sin mor en på hovedet! Hun kunne ikke engang have lidt respekt for sin egen søn, sad der iført pænt tøj og var stille og ikke skabte problemer her i kirken til hans søsters bryllup. Troy fik nok! Han vendte sig mod sine for at fortælle hende en ting eller to! ” If you have to sit and talk about me, for my big sister's wedding, So at least do it so I don't notice, I'm not an fucking idiot” Sagde han og havde rejse sig op uden at tænke over det og sagt det noget højre end han havde tænkt sig det skulle blive. Han kiggede omkring sig og kunne se flere kigge over på ham! Han åbnede den lille låge ind til den bænk hvor han sad sammen med sine forældre og valgte at gå ned mod døren til kirken! Kort overvejede han at gå direkte ud af kirken men han valgte at sætte sig på den aller bagerste bænk i kirken, overfor den bænk hvor der sad en kvinde på, han kunne ikke lige genkende hende som han kiggede på hende. Troy kunne mærke hvordan vreden stadigvæk pulserede i hans krop og lysten til at tænde en joint voksede i ham. Men han gjorde det ikke! De var i en kirke og lidt respekt havde han da.

Noelle var glad for Nathaniel havde nogle på hans side. Udover hans mor, vidste hun ikke om han faktisk havde nogle i hans liv. Hun vidste faktisk ikke ret meget om ham. Ikke det bedste grundlag for et ægteskab, men det måtte nu engang være sådan det var. Hverken hende eller Nathaniel var kendt for at gøre tingene på den traditionelle måde. Ikke hvis de kunne undgå det. Måske dette blot var endnu en alternativ måde at gøre tingene på for dem. Noelle havde endnu ikke mødt Nathaniels niecer, men havde hørt nogle historier om dem. Hun følte sig underligt tilpas de med Nathaniel. Alting andet forsvandt, og hun følte det ikke som en pligt, ikke i det øjeblik. Hun ville ikke lade Nathaniel vide det. Hun var overbevist om han ikke havde det på samme måde, så det ville bare ende i et knust hjerte for hende.

Hun lyttede til hans ord, der ikke blot var den klassiske tale. Hun skulle have tilføjet nogle ting til hende. Hun smilede over hans humoristiske indslag. Det burde ikke komme bag på hende, men det var alligevel overraskende. Netop som præsten skulle til at fuldende ceremonien, hørte hun Troys hævede stemme. Hun så mod ham som han flyttede sig ned bagerst i kirken. Hun så over på Nathaniel igen med et undskyldende blik i hendes øjne. Hun så da hen på præsten og nikkede til han kunne forsætte. ”With these vows, I declare you husband and wife. You may kiss the bride.” Selvfølgelig skulle der være et kys, det var ikke et rigtigt bryllup uden. Noelle lagde op til et enkelt kys, kort og uden mulighed for de vilde følelser.

Efter det, trådte Nathaniel og Noelle ud af kirken sammen for at køre til hans estate sammen. Hun satte sig ind i bilen og så over på ham. ”How do you feel?” Hun var nysgerrig. Egentlig, ledte hun bare efter et tegn der definitivt fortalte hende om han var interesseret i mere end bare en alliance.

Festsalen var pyntet enkelt op med hvide og grålige nuancer til pynt såvel som blomster. Der stod små borde rundt om i salen hvor man kunne stå med drinks og maden. Der spillede allerede en dæmpet musik, klassisk selvfølgelig.

Kenna havde besluttet sig for ikke at tage del i ceremonien i kirken. Det var på ingen måde fordi hun ikke ønskede Nathaniel det bedste, men hun havde nok håbet det ville være hende, at Ellery ville finde en måde hvorpå hun kunne blive en del af cirklen på trods af hun ikke var sirene. Men sådan var det ikke gået, og nu måtte hun bare finde en måde at leve med det hele på. Hun havde stadig svært ved at forstille sig Nathaniel som en gift mand, men det var han jo nu. Hun mødte op til festen efter den havde været i gang i omkring en halv time. Hun var ikke sikker på hvad var passende til en sådan begivenhed, så hun havde blot fundet hendes fineste kjole. Hun så sig rundt da hun blev ledt til salen hvor bryllupsfesten foregik. Hun spottede Nathaniel og hans hustru. Hun var så køn. Kenna gik en til dem og smilede til Nathaniel. ”Congratulations,” sagde hun og forsøgte at skjule de triste følelser det bragte frem i hende, fordi hun var glad på hans egen vegne. ”To the both of you,” sagde hun og drejede sig mod Noelle. ”My name is Kenna, I’m a friend of Nathaniel,” præsenterede hun.

Nathaniel vidste godt at det hele var en facade; Maxence hadede at være i kirken, Noelle frygtede hele deres ægteskab ville være en fadæse og Troy kunne på ingen måde acceptere at hans forældre ikke var interesserede i ham. Løfterne var blevet sagt, og uden egentlig at tænke over det bemærkede Nathaniel hvordan hans svigerforældre hviskede relativt højt omkring Troy. Dette tydeliggjorde bare det problem han måtte tage hånd om senere; hans svigerforældres totalt uacceptable måde at håndtere modgang på. Troy lod til selv at have fået nok, da han rejste sig og - relativt højt - skældte sine forældre ud for deres opførsel. Nathaniel, som på nuværende tidspunkt stod og var ved at give Noelle sin vielsesring på, stivnede ganske kort mens han bare så på skiftevis Troy og Voclain-parret. Han placerede ringen på Noelle’s smukke finger, inden han lænede sig ind og gav hende det lille kys hun selv havde lagt op til, i forbindelse med at forsegle velsignelsen. Derefter fulgte Nathaniel hende ned ad kirkegulvet; deres første skridt som husbond og hustru. Lige udenfor kirken holdt deres køretøj klar; en sølvlimousine. En chauffør holdt døren åben og hjalp Noelle ind. Nathaniel lænede sig kort ned mod hende, uden selv at stige ind. ’’I’ll be right there. I have something to take care of,’’ sagde han, med et lille roligt smil. Med de ord gik han tilbage mod hans svigerforældre, som umiddelbart så ud til at modtage lykønskninger fra forskellige medlemmer af The Circle.

Nathaniel tøvede ikke, da han rømmede sig højlydt. ’’We need to talk. Your daughters and son might be able t ignore your embarrassing and utterly unacceptable behavior towards one of my guests, but I will not tolerate it.’’ Sagde Nathaniel, som han lænede sig en smule hen mod sin svigerfar - om end en smule intimiderende. ’’Disrespect me, my guests or my family again, and there will be consequences.’’. Med de ord så han kort på Voclain-parret, inden han drejede om på hælen og gik hen til limousinen. Han satte sig ind ved siden af Noelle og lukkede døren, inden han åndede relativt hårdt ud; som om han holdt tilbage på en skideballe af den anden verden. ’’How I feel? I feel blessed that it is you I’m sitting here with. I feel tired and hungover. I feel like I can’t wait to dance with you tonight… I’ll shut up now,’’ sagde han med en lille latter i stemmen inden han rakte frem for sig, hvor der var et lille bord skruet fast i gulvet, hvor der allerede var skænket champagne til dem. An rakte hende det ene glas, for derefter at tage sit eget. ’’And you? How do you feel?’’.

Efter de var ankommet til festen, og havde hilst på diverse gæster som ikke havde deltaget i vielsen, måtte han erkende at han ikke havde set Kenna endnu. Ej heller Dylan… Måske ønskede de ikke at deltage i festlighederne. Han kunne ikke bebrejde dem. Alligevel, som han stod og var ved at fortælle Noelle om det faktum at han havde talt med hendes forældre om deres opførsel i kirken bemærkede han en velkendt skikkelse nærme sig dem. ’’Kenna!’’ sukkede han lettet, inden han smilede varmt til hende. ’’Thank you,’’ sagde han, inden han placerede en arm om Noelles talje i et øjeblik. ‘’No way - you’re more than a friend!’’ kluklo han; tydeligvis en smule beruset allerede. ’’You’re more like a sister to me than anything else, my little she-wolf,’’ sagde han inden han blinkede til Kenna. ‘’I’m glad you could make it.’’

Var det ikke fordi Troy ville være en del af hans familie og det var hans søsters bryllup havde han nok håndteret dette meget anderledes, og at det så nok ville give ham nogen år indespærret og måske slet ingen familie, lod han være!

Han måtte virkelig bare prøve at undgå dem resten af dagen og aftenen så godt det nu var ham muligt. Da selve den kirkelige del af brylluppet var overstået og Alle var på vej ud af kirken efter brudeparret havde forladet kirken, så han hvordan Nathaniel kom tilbage og gik direkte over til hans forældre, han kunne ikke lade være med langsomt at bevæge sig en anelse tættere på for at høre hvad han ville sige til hans forældre. Der spredte sig et håneligt smil på Troy læber som han valgte at følge efter Nathaniel ud. Noelle der allerede sad i bilen, droppede han hans tanke om at ville sige tillykke til hende ved kirken. Det kunne han gøre når de kom til festen. Men hvordan fa’en han lige skulle komme der fra og til festen vidste han ikke! Heldigvis for at Max spurgte ham om han ville køre ham, var han ikke langsom til at sige nej. Han skyndte sig dog at tænde en smøg som de gik mod Max’s bil. ” Bro, i really need to smoke” sagde han og så på ham, tros han stod med en smøg i hånden, håbede han at Max vidste hvad han mente med det, han ville bare ikke gøre det i nærheden af alle de mennesker der var der! Det var jo ikke længere fordi han var stolt over det! Overhovedet!

Han satte sig ind i Max’s bil efter at have røget færdig, ” Is it okay, if i mix one while we drive? And smoke it, when we arrive at the party? I just want to get away from all the others while I just smoke?” spurgte han forsigtigt og så på Max. Hvis han fik et nej måtte han acceptere det! Men så ville festen også være 10 gange så hård ved ham, han havde tros alt ADHD og det var egentligt grunden til at han startede med at ryge i sin tid, efter han stoppede på sin ADHD medicin. ” i really need it Max” sagde han og prøvede ikke på at lyve eller komme med undskyldninger for det, hellere være ærlig selvom ærlighed ikke var noget han var god til. Han vidste heller ikke hvordan Nathaniel og Noelle ville have det med det, men måske de foretrak det end at han endte med at komme op og slås eller diskutere voldsomt med hans forældre og andre gæster.

Maxence mouth curled up in a slight curve in one side, when he heard Nathaniel´s words, about another run in with a guy and his drink. " Not quite ". He slipped out, before hearing the door´s go up into the church. When he saw Noelle, he couldn´t help but smile all over. She was so beautiful, she had always been, but seeing her like that, so grown up. He felt his eyes water for a moment, before he looked up a little, as to not start tearing up, as he looked back once again. He said the small words to Nathaniel, not as a reminder, but almost as a begging, as a blessing, that he knew she would be save with Nathaniel, that he would do everything in his power to make Noelle happy, keep her happy and love her. He was sure of it, the way she looked at Nathaniel, when he looked at them standing there, looking at his sisters gaze, he was almost sure of it, she had probably already fallen for Nathaniel and hearing his words that night.. how could this ever go wrong.. except for if none of them would come out with whatever feelings the had or didn´t have.

He didn´t dwell in it after that, as it wasn´t his business to begin with. He smiled when they both said yes, before following them with his eyes, as they walked out. He had heard and seen from the corner of his eye, how Troy had gotten up, and how their parents had acted. He held back a roll with his eyes, as he didn´t want to make the situation worse. Another reason he was never home. So chaotic.. always. He sighed, as he kept the smile on his lips, before they were out of the church. When they were outside the church, Maxence looked towards Troy, as he walked over towards him and said " Want to drive with me? ". He didn´t mention their parents, as he knew Troy hated it. He gently placed a hand on his shoulder as he smiled, before taking on his sunglasses, as he didn´t want any more comments on his soap eye, he had gotten from some of Troy´s drug dealers, buying one´s brother out of trouble seemed to almost be part time job of his. He looked back towards Nathaniel and his parents, as he knew he would have a talk with them himself later, but for now, he let Nathaniel handle it, as he walked towards his car, waiting for Troy to come, if he wanted to ride with him of course. He looked at Troy as he asked him if he was allowed to smoke, he already knew what he meant. " FINE.. but only if you make one for me too, and do it in the car, with the window open, then it wont linger on you ". He sighed, as he got inside the car, before waiting for Troy to make them, as he said " Here ". He gave him some money for the smoke, as he said " And dont.. make any more scenes, please. Our parents sucks i get that, but you aren´t a child anymore Troy, it´s time you man a little up, and it´s meant in a loving way ". He smiled gently, as he said " So lets go ".


He took a sip of the champagne in his glass, before he looked around. People standing with someone they loved, married, boyfriend and girlfriends, best friends.. family. He sighed, as he looked towards Troy and then Noelle and Nathaniel. He smiled shortly and held his glass up, as a gesture towards them, before he looked around, as he discreetly took all content of the glass in one go, before he two more from the waiter, as he had placed his glass back, before he snuck out from the party, as he found a place for himself to sit down, as he just wanted most of all to go from there, but not before he had gotten a buzz on, as he couldn´t help but feel like he didn´t fit in. He had always avoided the circle.. so he wouldn´t end like Noelle, married of to some stranger.. but he also just hated weddings, because his heart had never mended from the love he had experienced.. which was kinda stupid, but he also didn´t want to ruin it for his sister or Nathaniel, so he just found a secluded spot, drinked the two glasses and then neatly placed them to the side, as he looked around a little, before touching the place he had gotten beaten at his side, giving a pained expression, before he sighed, as he got up and walked back to the party, as if nothing had happened, before he smiled and walked over towards Nathaniel and Noelle, as he said " Congratulation with the wedding and cute vow. I´m sure in the end, you will make each other very happy ". He gave a slight bow, as he leaned forward to hug his sister, and then held a hand forward towards Nathaniel, as he then walked away from them, to find something new to drink, hoping that there would be no more drama. He sat down at his table, as he took the first bottle on the table in front of him, before he took a glass and poured something for himself, as he just sat there, looking at all the people there.. while drinking for himself, and feeling stoned, for the first time in a long time.

Efter de kirkelige begivenheder var overstået, trådte hun udenfor med Nathaniel til limousinen. Da han sagde han lige skulle ordne noget, nikkede hun bare. Hun håbede virkelig at han ville sætte hendes forældre på plads. I sidste ende, var han den egentlig der nåede igennem til dem. Hun var deres dronning nu, men hun ville altid være deres datter først. Da han kom tilbage og åndede hårdt ud, blev hun overbevist om hvad end han havde gjort, ikke havde været en let sag han lige havde udført, eller om ikke andet end der gjorde ham vred og frustreret. Hun havde det i hvert sådan når det kom til hendes forældre og Troy. Troy var ikke perfekt, han begik fejl og tog dumme beslutninger, men hun var også sikker på en del af dem kunne være undgået hvis han faktisk var blevet opdraget i stedet for at blive efterladt. Hun havde forsøgt at være alt han havde brug for, men hun kunne aldrig udfylde pladsen hans forældre burde have. ”That’s a first, you shutting up.” Hun sendte ham et smil med et tydeligt drillende blik i hendes øjne. Hun tog imod glasset med champagne og tog en tår. ”Appreciative that things went relatively smoothly.” Hun havde været nervøs for at noget ville gå galt, men det var gået okay.

Kenna smilede da hun spottede Nathaniels varme smil. Hun så kort over på Noelle. De var virkelig et smukt par. Da han lagde hånden om hendes talje, trådte et trist udtryk kortvarigt over hendes ansigt, før hun lyste op i endnu et smil. Hun savnede Ellery, selvfølgelig gjorde hun det, men hun ville heller ikke lade dette slå hende ud. Hun var kommet så langt. Hun skulle nok blive en glad en dag. Hun så undrende på ham da han påstod hun var mere end en ven. Hun lod en let latter forlade hendes læber da han mente hun var som en søster. Hun vidste ikke han havde det sådan med hende. Måske var det bare alkoholen der talte, da han tydeligvis ikke var helt ædru. ”I wouldn’t miss it,” sagde hun og lagde en hånd på hans underarm og gav den et klem. ”I will leave you to your other guests,” sagde hun og så mod Noelle. ”Nice to meet you,” Noelle nikkede som for at gengælde hendes ord. Da Kenna var væk, drejede Noelle sig hoved mod Nathaniel. ”She seems nice,” sagde hun og så kort over mod Kenna. Hun huskede at have set hende til en fest her for ikke så længe siden. Hun var der med Ellery, så vidt hun huskede. ”She was the one, wasn’t she?” Hun så tilbage på Nathaniel. Hun ville ikke uddybe, men var sikker på Nathaniel forstod hvad hun mente trods det. Noelle smilede til Maxence da han kom op til dem. ”Thank you,” sagde hun og gengældte hans kram. ”Try to enjoy yourself,” hviskede hun til ham før hun trak ud af krammet.

Joel havde ikke været i kirken. Han kendte ingen af det nygifte par, så det virkede upassende at skulle møde op i kirken. Festen derimod, den var han næsten nødt til at tage med til. Han var en del af cirklen, trods alt. Han havde været forbi det nygifte par og lykønske dem, og stod nu bare blandt de andre gæster med et glas champagne i hans hånd. Joels blik blev ved med at glide tilbage til en specifik gæst. Han mindes ikke at have set ham før, men han virkede stadig underligt bekendt. Da han trådte udenfor, overvejede han et øjeblik at følge efter, men afholdt sig selv fra det. I stedet tog han bare en tår af hans champagne og startede en samtale med en af de øvrige gæster nær ham. Han spurgte det klassiske spørgsmål; hvordan kender du brudeparret. Han var aldrig blevet beskyldt for at være original. Hans blik gled tilbage til den ukendte og dog bekendte fyr da han vendte tilbage og han gik op for at kramme bruden.

Joels outfit

Det havde ikke undret ham at hans svigerforældre ikke havde kunne acceptere at en person de havde frasagt sig alt ansvar til sad ved siden af dem i kirken. Det var trods alt Nathaniel der havde inviteret ham, uden at fortælle andre om det; end ikke Noelle. Som de sad i limousinen og drak deres champagne mens de kørte mod deres fælles hjem smilede han skævt for sig selv. ’’Ever heard of the saying; shut up and kiss me? - well, you know what to do if you want me to shut up more often,’’ sagde han, inden han blinkede drilsk til hende.
‘’As smoothly as they could, considering that I had to threaten your parents after their ridiculous behavior.’’ Sukkede han blidt, han forstod godt at hun ikke selv konfronterede hendes forældre. Om ikke andet, så måtte Nathaniel og Noelle sørge for et permanent værelse til hendes bror, så Troy havde et sted at være når hele verdenen uundgåeligt ville ramle om ham igen. Nathaniel så selv alt for mange ligheder mellem ham selv og Troy - hvilket havde resulteret i Nathaniel’s advarsel til Mr. Voclain. Det var hjerteskærende at se andre blive behandlet som han selv var blevet dengang for så mange århundrede siden.

Nathaniel vidste godt at det gjorde ondt på Kenna. Han hadede at se hende så ensom og forladt, specielt når man tænkte på hvor de ellers kunne have stået nu; hende gravid, sammen med Ellery som det kommende regentpar. I stedet havde Nathaniel overtaget den rolle sammen med sin hustru, hvilket havde efterladt Kenna med ingen andre end hendes flok, hvilket oftest virkede utilstrækkeligt for hende. Han var ved at insistere at Kenna ikke behøvede overlade ham til de andre gæster, men hun havde allerede efterladt dem inden Nathaniel havde mulighed for at stoppe hende. I stedet stod Noelle nu og så på ham. ’’Yeah… I really messed that one up.’’ Sukkede han, efter Noelle havde spurgt om Kenna ikke havde været Ellery’s ’the one’. ’’Imagine seeing the face of a man you were supposed to marry, standing with his beautiful wife; king and queen of an order she was supposed to lead with my brother. I can’t imagine what she is going through right now.’’ Sukkede han, velvidende at han før eller siden hellere måtte fortælle Noelle hele historien om hvad der var sket mellem ham og Kenna.
Maxence kom dog hen og lykønskede dem, krammede Noelle og lagde an til at give Nathaniel hånden. ’’Come on. We’re family now - I won’t settle for less than a hug.’’ Sagde han med en drillende undertone, inden han greb sin svogers hånd og trak ham ind i et hurtigt og venligt kram; lidt som man så rigtige drengerøve kramme på film; et klap på skulderen som afslutning. ’’Thanks for the help with the rings, by the way.’’ Sagde han med en let latter I stemmen. ‘’Now, where’s the youngest one? He better not be scouting for things to sell!’’ sukkede Nathaniel teatralsk, men naturligvis i god sjov.

Troy som sad i bilen med Max og håbede inderligt på at han ville give ham lov til at ryge en joint! At han gav ham lov, var virkelig kun en god ting men at Max også ville have en, tøvede han lidt med. Han ville jo ikke have Max skulle begynde på det også! Han tænkte at hans søskende havde nok i at det var Troy der var så langt ude som han var. ” Are you sure?” spurgte han og så på ham som han gik i gang med at mixe to joint, han lavede også en til Max dog på ingen måde lige så stærk som den han havde lavet til sig selv.

Han valgte at tænde den for Max for at sikre sig at han tændte den rigtigt, inden han selv tændte sin. ” I’m realy happy for your help” sagde han stille og tog et stort sug af jointen og så på Max, inden han pustede rygen ud af bilvinduet. ” Plz don’t tell Noelle og Nathaniel that i smoke a joint before the party” sagde han og så Max med et bedende blik. Han ville ikke have at festen blev ødelagt eller at han ville blive smidt ud af festen. Det var rart at mærke hashen fylde sig i hans blod og krop, den dejlige afslappende fornemmelse og summen han havde i kroppen var virkelig noget af det bedste der fandtes på jorden.

Ordene som de sad i bilen og kørte afsted som kom fra Max, og pengene der blev rakt til ham med ordene om at han skulle mande sig op og ikke lave noget drama til festen. ” I promise” sagde han bare og kiggede ud af vinduet som han sad og røg på sin joint. Selvom han lovede det, vidste han godt at han ikke var sikker på at han kunne overholde det. Hvilket Max nok også ville vide et sted indeni ham, Troy fandt sig ikke i noget og særlig ikke fra sine forældre! De skulle ikke begynde på noget og forvente han bare ville gå væk fra det! Han gad ikke være den underkuede over for sine forældre mere! Men han ville heller ikke ødelægge Noelles bryllup.

Som de nåede frem til festen, var Troy ikke færdig med at ryge ” you can go in first, i want to smoke done, i will come soon” sagde han og så på Max og vidste jointen ikke var færdig røget! Han var ikke typen der skoddede en joint! Han røg den altid færdig og vidste han at han ikke kunne ryge den færdig ville han hellere kommer lidt forsent end at skulle skodde den.

Der gik godt 15 min hvis ikke mere, før Troy kom ind til selve festen, han havde ikke regnet med at det ville tage så lang tid, men han var nervøs og bange for at træde der ind og han havde virkelig haft en kamp med sig selvom at gå ind eller stikke af! Men han ville heller ikke gøre hans søster ked af det, ved at forsvinde fra festen. Troy valgte at gå forsigtigt ind til festen, han holde sig lidt i baggrunden men fandt hurtigt et glas champagne som nærmest blev hældt ned som var det sodavand! At der var så mange mennesker at Troy havde svært ved at holde overblikket et sted vidste han at det var hans adhd der styrede hans overblik i store menneskemængder og den var nærmest lig nul.

Han gik lidt rundt efter at have fået fyldt sit champagneglas op igen og havde tømt det lige så hurtigt, tros han hadede smagen af det! Men det var alkohol og det var en god ting. Han spejlede efter Noelle og Nathaniel, han havde en gave med til dem begge to, den havde virkelig gjort alt hvad han kunne for at kunne give dem en gave og havde måtte sælge farlige stoffer og virkelig gøre ting han normalt ikke ville gøre for at kunne skaffe sig penge til denne gave og så havde han også brugt nogen af de penge han havde fået af Noelle som egentligt skulle gå til hans stoffer og kunne leve, men for ham var det vigtigere at han også kunne give dem en gave. ” hey sis and Nathan” Sagde han og smilte usikkert og med et flækkende blik, han var skæv det kunne ses på hans øjne uden tvivl, de var mega røde og pupillerne var påvirket. ” I have af gift for your both, I know it’s not the best gift, but I didn’t had enough money to buy a expensive gift” Sagde han og så usikkert på dem, han vidste ikke helt hvor han skulle kigge hen. Han trak en dårligt indpakket gave ind, selve gaven var et gavekort til et spa ophold, hvor man selv kunne vælge hvor det skulle være henne. ” I hope you can use it” Sagde han stille og så endnu mere nervøst på dem, inden han rakte Noelle pakken.

Maxence smilede da det var at Troy rullede en joint til ham også, før han tog imod den, inden han svarede " Dont worry, i wont tell, if you wont ". Han grinte svagt, i det han tog et hiv af den, før han sagde " Just.. try to do better, that´s all you can do ". Da de endelig kom frem, gav han blot et nik til Troy, inden han gik indenfor.

Maxence smilede blot en smule, mens han så ret chokeret mod Nathaniel, i det han blev hevet ind i et kram, før han blidt gav ham et klap mod ryggen før han svarede " It´s the least i could do ", før han gled ud af hans greb. Han gav et kort buk med sit hoved mod sin søster også, i det han smilede til dem begge og gik tilbage til bordet han havde sat ved tidligere, for at drikke vidre. Han lod sit blik glide rundt til de forskellige folk, i det han hælde endnu et glas op til sig selv, men mens han gjorde det, stoppede hans øjne dog på en han ikke havde troet nogensinde at skulle se igen. Han tabte flasken helt af chokket, før han hørte en gispe bag sig, i takt med at han havde tabt flasken ud af sin hånd og den havde buldret mod gulvet, med et ordentligt brag, i det den var gået i stykker. Maxence rejste sig blot op, som havde han set et spøgelse, mens hans øjne var fast rettet mod Joel. * It.. it simply cant be.. he cant.. i.. no.. *. Det kunne umuligt være Ammon.. Ammon var vampyr ikke sirene.. var der ikke kun cirkel medlemmer her?.. sirener?. Han kunne mærke sit hjerte banke hurtigere, i det han pludselig kom til sig selv og gik ned på hug, for at hjælpe tjeneren, men endte dog med at skære sig. " Ah fuck! ".

Han så flovt på tjeneren, i det blod begyndte at dryppe, før han så mod Joel med en svag rødmen til hans kinder, i det man kunne se ham lukke øjnene og kigge væk, nærmest med ren smerte skrigende ud fra hans ansigt udtryk, i det tjeneren spurgte om han havde brug for noget til at stoppe blødningen med. " No, it´s fine, i´m fine. I... fuck ". Han rejste sig op, i det han nærmest halv løb ud af salen, dog gik han blot hurtigt, hen mod toiletterne, i det han skulle væk.. hans hårde ydre var ved at krakelerer, i det han fandt sig selv ude på toilettet og lukket døren efter sig, i det han lod sig glide ned af væggen og blot tog noget papir og holde mod riften i hans hånd, mens han stirrede på døren. * it´s not true.. it´s not him.. it´s the weed.. it has to be.. it´s.. it´s not Ammon *. Han kunne mærke sveden ned af sin pande, i det han fjernede den, før der blev banket på døren, i det en tjener sagde hans navn, før han åbnede og fik plaster på og gik hen af mod vasken i badeværelset og skyllede sin blodige hånd og fik så det på, inden han kiggede mod tjeneren og gav et nik, som at sige han var okay, men han var helt lig bleg i ansigtet.. rystende over sine hænder og følte at han var ved at blive langsomt kvalt.

Noelle var ikke overrasket over at Nathaniel flirtede. Det var kutymen med dem. Altid flirten, men aldrig meget mere end det. Hun vidste hun ville have mere, men hun havde også overbevist sig selv om, det var det sidste Nathaniel ønskede. En anden ting der ikke overraskede hende, var at han svarede hendes forældre igen. Hun huskede tydeligt hvordan han ikke havde været et pragteksemplar af en søn, ikke efter hans mors forventninger i hvert fald. Han havde haft nogle lighedstræk med Troy, men hun så ikke på nogen af dem som mindre værd som hendes forældre gjorde med Troy. Hun så det tvært imod som om de blot gjorde hvad var nødvendigt for at overleve det liv de var født ind i. På det punkt var de ikke anderledes end hende eller Maxence. De reagerede bare anderledes. Hun havde ingen negative følelser omkring at han havde stillet sig op mod hendes forældre, og hun håbede han vidste det.

Noelle så tilbage på ham da han indrømmede at han havde fucket noget op i forhold til Kenna. ”But she still came, so it can’t be that bad,” påstod hun og så ned da han forklarede nærmere hvordan det måtte være for hende. Hun kunne næsten forstille sig det, men hun var ikke empatisk nok til faktisk at vide det. ”Maybe you should try and talk with her later. I can entertain the guests in the mean while,” foreslog hun med et varmt smil. Hun nød at se Maxence og Nathaniel komme så godt ud af det med hinanden. ”I can promise you, he won’t get out of here before being thoroughly searched,” sagde hun og forsatte joken omkring Troy.

Da Maxence forlod dem og Troy trådte op til dem i hans sted. Hun smilede til ham da han forklarede at han havde en gave til dem. ”That is so kind of you, thank you very much,” sagde hun og lagde armene om ham i et kram. Hun tog gaven og åbnede den forsigtigt. ”Of course we can.” Hun kunne godt se han var påvirket, men det var okay. ”You are always welcome here Troy. You don’t have to worry about mother and father. We are above them now, and you are family. To the both of us.” Hun så over på Nathaniel for at få en bekræftelse på at han havde det på samme måde.

Det gav et sæt i Noelle da en flaske blev smadret mod jorden. Hun så straks over mod Maxence. Hvad skete der med ham? Hun så kort hen mod en anden sirene som virkede til at have Maxences opmærksomhed. Hun kendte ham ikke. Den eneste der kunne få ham til at reagere sådan måtte være Ammon, men hvordan var det overhovedet muligt? Hun trådte et skridt frem imod ham, men så stormede han ud af rummet. Hendes blik flakkede en anelse mens hun besluttede sig for hvad hun skulle gøre.

Kenna havde set det hele spille ud, hvordan sirenen havde tabt flasken, var begyndt at bløde og dernæst var stukket af fra gerningsstedet. Hun så kort over mod Nathaniel og Noelle. Hun ville kunne hjælpe i den situation, så det ville hun gøre. Nu hvor hun ikke havde bragt en gave med sig, måtte dette være hendes gave. Det lignede ikke Kenna at komme uden en gave til så stor en begivenhed, men hun havde ikke vist hvor hun skulle starte med gaver. Hun fulgte den fortvivlede sirene ud til badeværelserne. Hun så tjeneren stå ved døren. Kenna gik hen mod ham og stillede sig i en, forhåbentlig, komfortabel afstand til sirenen. ”Hi there,” sagde hun med en blid stemme og et passende smil. ”I wouldn’t want to sound straight forward, but I can help you. I…” Hun sukkede og rystede sit hoved. ”I’m not handling this the right way. I’m sorry. My name is Kenna.”

Kenna havde valgt at gå tilbage til festlighederne, muligvis af høflighed. Han ville uden tvivl være nødt til at snakke med hende før eller senere, men lige nu… Lige nu var Noelle hans fokus. ’’I’ll explain it all later. Right now, we are to celebrate your accept to be stuck with me.’’ Sagde han med et skævt og drilsk smil, mens han så på Noelle. Efter krammet med Max kunne han ikke lade være med at klukke.’’I know. But it is still appreciated, Max.’’ sagde han med et lille skævt smil. ’’You are absolutely correct my dear. As always.’’ Kluklo han, da hun sagde at Troy på en ingen måde ville forlade festen uden at blive visiteret.

Nathaniel havde ikke overvejet om der ville være nogle deciderede gave-tradition forbundet med brylluppet. Det undrede han faktisk lidt at den yngste Voclain-bror præsenterede en gave til dem. Hvad der undrede ham mest var dog knægtens kælenavn til ham, ’Nathan’. Det mindede ham så utroligt meget om Kenna’s voldelige eks at det på en møde gjorde ham kvalm - men i stedet for at give udtryk for dette smilede han roligt til sin yngste svoger. Efter han havde rakt sin søster pakken valgte Nathaniel at gøre det samme for Troy som han havde for Maxence. ’’Come here,’’ sagde han med et skævt smil inden han trådte hen og lagde en arm om skuldrene på Troy. Han var tydeligvis påvirket, men Nathaniel valgte ikke at kommentere det, da han ikke ville ødelægge aftenen for Noelle. ’’We can definetely use it,’’ sagde han og gav Troy et blidt klem om skuldrene. ’’Actually, I have something for you as well.’’ Sagde han, inden han åbnede sin habit med sin frie hånd og trak en kuvert ud af inderlommen. Han lagde roligt kuverten i Troys hånd. ’’It comes with a rule. Don’t bring trouble to our home. That’s all I ask of you.’’ Sagde han i en lav stemme. I kuverten lå der et sæt nøgler; en til hoveddøren og en til det blå gæsteværelse, der siden Troys første besøg hos The Circle var blevet renoveret og indrettet til Troy. Der var samtidig blevet renoveret et en-suite badeværelse som lå i forbindelse med værelset. Sammen med nøglerne lå der et brev; et bevis på at Troy tilhørte The Circle som et medlem af fødsel, samt et dokument der tillod at Troy frasagde sig Voclain-navnet til fordel for at modtage navnet D’Combe i stedet. Han så kort over på Noelle. Endnu en ting han ikke havde aftalt med hende - men af en god grund. Noelle havde været bundet til sine forældre for at sikre sine brødre. Maxence manglede ikke et sted af bo; han manglede ikke penge. Troy derimod havde brug for et sted at kunne gå hen når alt gik galt. Det havde han nu.

Derefter valgte Max så at gå hen og lave ballade ved at smadre en flaske - om end ikke med vilje, forhåbentlig. Noelle var på vej til at gå derover, men Nath lagde roligt en hånd på hendes skulder. ’’He can handle himself, dear.’’ Sagde Nathaniel ganske roligt, velvidende at hun udmærket godt vidste det. Noelle var bare meget årvågen omkring sine brødre, og med god grund.

Maxence sighed, as he looked over towards the girl that walked in, as he looked at the waiter and the girl, before saying " Just, give me two seconds ". The waiter left, as he cleaned his hands, before looking over at the girl when she started saying weird things like that she could help him. " I-I´m fine, i just need to.. to get over myself, i just thought i saw someone i knew ". He sighed, as he slowly started to calm down, before saying " there is no need for another scandal at my sister´s wedding, but thanks Kenna ".

He smiled, as he held the healthy and not cut hand towards her, to take her hand, as he said " Maxence, but.. maybe you already knew that? ". He still felt uneasy, and he could still feel how hard it was to breath, as he stepped away from the bathroom, before he looked around, just to be sure. " i just thought i saw someone i knew, but.. it cant be, and even if i did, it isnt someone i would involve myself with anymore ". He sighed, as he said " So?... i take it, you are a friend of the king? ".

Troy havde fået kuverten af Nathaniel, efter at han havde fået af vide de godt kunne bruge hans gave, det betyd meget for ham tros at det måske ikke var lige så dyr og fin en gave som alle de andre havde med til dem. Men det var det han havde kunne finde og var ret stolt over det var lykkes ham at købe en gave og ikke bare bruge pengene på sig selv til sine stoffer.

Han så ham som han sagde han havde noget til ham og han tog usikkert imod kuverten, hvad kunne det være? Der var noget tungt i den, det virkede suspekt dette og han vidste ikke hvor han skulle gøre af sig selv lige nu. Dog valgte han at åbne kuverten og så nøglen, han tog nøglen ud og papiret og kiggede indtens på det og læste det og hørte hans ord at det kom med en regl at han ikke måtte bringe ballade til slottet. Troy var tom for ord og han var sikker på at hans underkæbe hang helt nede ved gulvet lige nu. Han kunne ikke finde nogen ord for dette og det var tydeligt at se på ham at han var forvirret og usikker, ” tak” lykkes det ham at få ud, han kunne ikke få andre ord ud. ” øhm jeg tror jeg skal på toilettet” sagde hans, hvilket altid var det han brugte når han var i panik indeni og ikke vidste hvor han skulle gøre af sig selv eller hvad han skulle sige.

Han drejede hurtigt rundt og gik direkte mod baren i stedet for toiletterne, han fik snuppet en hel flaske kold vodka der havde stået der, tros lidt besvær med bartenderen, inden han søgte mod et afsidet sted, hvor han kunne slappe af og få ro på sig selv. Proppen til vodka flasken røg hurtigt i lommen og de første store tåre blevet taget som han søgte mod et sted der ikke var andre. Han nåede alligevel et godt stykke væk fra alle gæsterne før han fandt en bænk, han satte sig i skrædderstilling på bænken og fandt en lille pose op af lommen med små lyseblå piller i, han tog hurtigt 2 stk, så ville de virke hurtigere og han ville forsvinde væk fra alle hans følelser og bare kunne slappe af. Pillerne blev sunket med en stor tår vodka! Den var virkelig stærk og bestemt ikke af det billige lorte mærke han normalt ville drikke og normalt ville kunne få fingrene i.

Troy vidste ikke hvor længe han havde siddet der på bænken i skrædderstilling mens han blev mere og mere påvirket og røg den ene smøg efter den anden og tog den ene tår efter den anden af vodkaen. Han blev mereo g mere påvirket og begyndte for engang skyld af slappe helt af og kunne være i sig selv igen. Kuverten som han havde puttet i bukse lommen blev fundet frem igen atter forsøgte han at læse hvad der stod på papiret, men han var slet ikke i stand til det, alle bogstaverne hoppede rundt på linjerne og skiftede plads, tilbage i lommen kom det hurtigt.

Hvor længe der var gået før nogen fandt ham på bænken så påvirket at han ikke var i stand til at tage vare på sig selv eller stå ordentligt på benene vidste han ikke, før han blev hevet op og stå og fulgt ind i huset og op på værelset hvor han blev smidt i seng. Han havde ingen modstand gjort eller opført sig dårligt, måske snakkede lidt for højt og meget usammenhængende men der gik nu heller ikke længe fra han ramte sengen til han sov.

//out