❃ Magic will fix everything!.. Right? (Reign - Stephen)

Reign følte sig ubehageligt til mode, da nervøsiteten atter satte sine præg på hans krop. Havde brug for at kunne svælge i sin egen lykke, men det blev der ikke noget af, før han fik ro i sindet.
"That's not funny," belærte han Razor uden at fjerne blikket fra døren, som om den hvert sekund, det skulle være, ville snakke og forsikre dem om, at der ikke var noget at bekymre sig for.
Måske var der heller ikke noget at bekymre sig over. Måske lagde Reign for meget i det. Ja, det gjorde han sikkert.
Mens mennesket i tankerne forsøgte at køle sig selv ned, greb han fat i håndtaget, "I'm coming in," og åbnede døren, der heldigvis ikke var låst.

De bange anelser blev bekræftet, da døren blev slået op til en person liggende på gulvet. Reign slog øjnene op, og uvant som han var til denne slags situationer, gik der et par sekunder, før han reagerede ved at smide sig ned på knæ.
"Stephen? Stephen," gentog han op til flere gange med et par små dask mod fyrens kind. "Hey!" lød det lidt højere, som Reign i stedet prøvede at løfte lidt op i heksens øjenlåg. "I don't- understand," indrømmede mennesket og ledte fortsat efter tegn på, hvad der var galt med heksen, skønt han ikke anede hvilke tegn, han skulle kigge efter. Det var svært at hjælpe med noget, man ikke anede noget som helst om. Han vidste ikke engang, om Stephen sov, eller om han blot var et andet sted. Han græd. Spændte i kroppen. Kunne man det, når man sov?
"Hey, wake up!" endnu et forsøg, denne gang med en tilhørende rusken i Stephens skulder, der dog med ét stoppede, da Stephen begyndte at skrige. Reign trak hænderne til sig og var rædselsslagen over, om han mon havde gjort noget helt forkert. Om det var hans skyld, at fyren nu lå der og skreg. Han gjorde det, der virkede mest naturligt, og lod blikket søge mod Razor efter hjælp. Razor vidste nogle gange ting, mærkelige ting.

Razor så bare lidt til fra sidelinjen og valgte måske bevidst egentlig bare at være stille et øjeblik. Der var ingen grund til at skynde på flere alt for upassende kommentarer - men hvad nu hvis det faktisk havde været sådan? Hvad hvis det alligevel havde været en for stor opgave for ham og det havde slået ham så meget ud at selv det at eksistere ikke længe var en mulighed?
Han lod blikket glide forbi Reign som han hurtigt var inde på badeværelset da han så at Stephen slet ikke var stående da døren gik op. Ikke godt, måske faktisk nærmere super skidt. Razor rynkede kort næsen lidt og bed sig en smule i læben. Underligt tidspunkt at tage en lur på gulvet, underligt tidspunkt at tage en lur i det hele taget. Eller - well.. Falde om - det var præcis det man ikke skulle, gå sin vej hvis man havde det skidt. Det endte altid med at folk ikke.. Well - præcis hvad der skete. Man blev ikke fundet hvis ikke der var nogen der bemærkede det. Heldigt at han så ikke havde låst døren.

" Jeez..." mumlede han og skar en grimasse. Han havde lidt håbet på at tingene bare ville falde på plads, Stephen ville komme til sig selv ved Reigns forsøg. Men alt andet skete. Det gav kort et sæt i Razor som de følsomme øre pludselig måtte høre på skrig også. Han trådte per automatik et lille skridt tilbage og så ærligt ingen grund til at hjælpe. Reigns blik overtalte ham dog til ikke at fortsætte med at bakke ud af rummet. Det ville ellers have været det foretrukne - hvor meget Stephen ellers havde hjulpet og hvor taknemmelig Razor ellers var. Altså et sted, dybt - dybt dybt dybt inde. Så i stedet for at være en kujon og smutte sin vej tændte han for vandet i vandhanen og lod sine hænder danne en skål - kun for få sekunder senere at lade vandet sjaske ud over ansigtet på den tydeligt smertepinte heks på jorden. Det var dog ikke til at sige hvorfor det var som det var nu hvor han ikke var vågen. Derfor måtte han vækkes. Vand gjorde tit sådan en opgave rimelig godt.
" This.. Actually is something I would've like to be warned about.. " mumlede han så bare og lod blikket glide ned over heksen. Han var på vagt omkring hvad end for en reaktion Stephen kunne have. Razor kendte alt til de instinkter man kunne have når man sov - så det galt om måske lige at være ekstra opmærksom.

Flere stemmer fyldte hans hovede, som skrigene blev ved med at lyde fra hans læber. Han var ikke tilstede i virkeligheden sammen med dem, suget alt for langt ned i sin egen underbevidsthed, hvilket som sådan ikke var noget specielt rart sted! Stemmerne kunne ikke nå ind til ham, det var umuligt, det hjalp ikke, smerten var for stor.
Ind til nogen druknede ham, druknede ham og fratog ham even til at skrige. Et par gisp blev det til, et forsøg på at trække vejret, men hvordan trak man vejret under vand?!


"GABRIEL! Gabriel no!!! DON'T!!" skreg han op, som vandet endelig var holdt op med at kvæle ham, lige som minder var færdig med at afspille sig selv for hans øjne. Denne gang ikke hans egen, men Gabriels minde..
Han satte sig hurtigt op, med armene flyvende foran sig, klar til at skubbe hvem end væk der havde forudsaget alt den smerte!
Øjnene var spilet op igen og han så sig forvirret omkring på badeværelset, før han igen trak vejret hårdt ind. Stirrede på de to fremmede personer foran sig. "Who are you? What is going on? Where is Gabriel? What have you done to him? Where am I?!!!!" råbte han op, som han hurtigt kom på benene, skubbede sig forbi de to fremmede og ud af badeværelset. Han så sig forvirret rundt i lejligheden, han genkendte intet, selv om der selvfølgelig heller ikke var meget at genkende, eftersom alt var pakket ned i flyttekasser af ligevel.
"I need to find him.." hviskede han stille for sig selv, før han forsvandt i en mørkerød røgsky.

//Stephen is out <3

Reign kunne ikke bebrejde Razor for ikke at gøre noget. Om det var det rigtige valg at smide vand i hovedet på Stephen, var han til gengæld mindre sikker på. Han kunne ende med at drukne, selv i så lidt vand, og det satte Reigns nervøsitet op på højeste niveau . Det kunne ikke blive mere antiklimatisk at drukne sin redningsheks lige efter at have fået hukommelsen tilbage. Han lænede sig forsigtigt mod Stephen, da han var holdt op med at skrige, og lagde hænderne på hans arm for at kunne vende ham om, så vandet havde lettere adgang til at komme ud - hvis der nu viste sig at sidde noget fast i det forkerte rør.
Men inden han nåede at lægge pres på fyren, fortsatte han sit råberi og gav mennesket en ordentlig forskrækkelse. I det mindste nåede han at rykke sig ud af skudzonen, da Stephen kom op og fægtede omkring sig med armene. Og trods fyren stadig ikke så helt godt ud, lettede det helt enormt, at han i det mindste havde åbnet øjnene.

At spørge ind til, om han havde det okay, lå som det første på Reigns tunge, men blev ligeså hurtigt skubbet væk. Stephen virkede ikke til at kunne huske dem og var helt ude af den, og Reign følte det vigtigere at køle ham ned. "Stephen, we-" mere nåede han ikke at sige, før heksen var oppe og ude af badeværelset. Reign kom på benene og sendte Razor et spørgende blik i håbet om, at han vidste et eller andet, som han ikke selv gjorde. Så tilbage på Stephen og tog et enkelt skridt mod stuen, stadig med et spinkelt håb om at kunne få ham til at lytte.
Men uden videre var han væk. Forsvundet i en røgsky og efterlod sine gæster tilbage i lejligheden, der pludselig virkede helt enormt stille.
Reigns blik hvilede et øjeblik på det sted, Stephen var forsvundet fra, inden han lod det finde halvdæmonen i stedet, "do you- think he's gonna be okay?"

Razor forstod ingenting. Vitterligt ingenting. Han gloede mest bare lidt på Stephen og forsøgte at tyde hvad der skete. Men nej - han fik intet svar. Heller ikke så snart han kom til sig selv - igen brugte sine lungers kraft på ord. Ord der hvert fald for Razor ingen mening gav. Hvad var det der skete? Det var komisk - mærkeligt. En lettelse ikke at skulle tage stilling til noget som helst længere. Hvis heksen ikke vidste hvem de var? Fedt! Så ville de nok meget hurtigt få muligheden for at smutte. Hurtigere end han selv havde forestillet sig. For før han overhovedet nåede at tænke tanken færdig var Stephen oppe og ude af værelset. Razor fulgte trop med Reign få øjeblikke senere og så hvordan heksen forsvandt med ordene der nærmest hang som et echo i hans hoved. Han forstod det ikke helt, men følte sig nu alligevel en smule underholdt af det hele.
" Witches are fun.. " Sagde han så bare og smilet om hans læber voksede med det samme som han betragtede den tomme luft hvor Stephen før var forsvundet. Han rettede så blikket mod Reign og lod hovedet glide lidt på skrå. " Well - it's kinda hard to ask now.. But I guess.. He will be? " Han rynkede panden lidt og kunne bare håbe det var hvad mennesket behøvede at vide for at glemme det og trække halvdæmonen med hjem. Han ville gerne med hjem. Lige nu. Hans blik forlod ikke mennesket - betragtede ham i stedet som stilheden var vendt tilbage. Men der var slet ikke så stille - Razor kunne høre sin egen glæde. Hvordan den så end lød. Hvis man spurgte kunne han nok ikke sætte ord på det.

" Can we go home now? " Spurgte han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. " Or drive.. Please.. " Sagde han så bare lidt og bed sig kort i inderlæben. Lod fingrende finde Reigns hånd igen som han ellers først havde sluppet for at søge til badeværelset. Men i det mindste vidste Razor at Reign var Reign og det gav ham modet til meget mere end han ville have gjort dagen forinden. Han ville bare gerne have lov at røre ham hele tiden. Og nu uden bange anelser om at blive skubbet væk et øjeblik senere. Eller have overtrådt en afskyelig grænse fordi han var hvad han var. " Django probably needs to pee too.. " Sagde han så bare - hurtigt endnu en undskyldning for at komme hurtigere afsted derfra. Også selvom han et eller andet sted faktisk regnede med at Reign selv meget hurtigt gerne ville væk herfra. Nu stod de jo sådan set bare i en fremmed lejlighed. Stephen kom nok ikke tilbage med det samme.

Reign slugte en klump og nikkede, før blikket vendte tilbage til heksens forhenværende plads. Razors ord hjalp ikke specielt meget, men som det var nu, måtte han bare tvinge sig selv til at tro en smule på det. Det var også strengt at smide ansvaret hen på drengen, der trods alt vidste lige så lidt som ham selv.
Midt i al nervøsiteten omkring, om det mon var hans skyld, at besværgelsen på en eller anden måde var blevet smidt tilbage i hovedet på Stephen og revet nogle af hans minder væk, hørte Reign bønnen bag sig og mærkede den tilhørende varme det førte med sig, da Razors fingre rørte hans.
Menneskets blik fandt halvdæmonen. Det var ondt sådan at efterlade Stephen til sig selv midt i et rod, der måske slet ikke havde opstået hvis ikke, de var dukket op. Mere end ondt. Det var selvisk og fuldstændig usympatisk, og Reign græmmede sig bare ved tanken om at gøre sådan noget. Heks eller ej, det var forkert.
Og så alligevel.
Skønt alt i ham protesterede højlydt, vandt tiltrækningskræften uden konkurrence. Hvordan kunne det undgås, når Razor stod der i sit eget perfekte selv og bad om at komme hjem med ham? En umulighed uden lige.

"Yea. Let's go," Reign nikkede og ignorerede, hvordan det skar i brystkassen, da han tog det første skridt hen mod døren. Og så ét til. "My parents are taking care of him while I repaint the bedroom. He's in good hands."
Menneskets fingre havde også flettet sig ind mellem Razors og slap ikke, selvom det var en smule besværligt ned af trappen. En skygge lå hele tiden over hans ansigt og gjorde det svært for glæden at skinne igennem. Det var ærgerligt, for han var virkelig lykkelig, og han havde virkelig lyst til at vise Razor det.
Nede på den tomme, mørke gade stoppede Reign op og vendte sig mod halvdæmonen. Hvis hans ansigt ikke gjorde alvoren klar, gjorde hans toneleje det, "Razor, I need you to figure out if he's okay. Not now, not today, not even tomorrow, but just- whenever you feel like you're able to," han viklede sine fingre ud af drengens for i stedet at varme dem fra den isnende natkulde mellem begge sine hænder. Holdet fortsat blikket på ham, "do it and keep me updated. Promise me that, okay? I know it's not fair for me to put this responsibility onto you but- I need to know that we didn't screw up his life."

Razor fulgte med det samme med - også selvom Django måske ikke var der. Så længe de var på vej var det nok for Razor. Han ville gerne bare være alene med Reign. Virkelig føle at han faktisk havde fået ham tilbage. Hele ham - den af ham der huskede ham selv. Utroligt hvad minder kunne gøre ved en. Det vidste vel i sidste ende også bare hvor meget man kunne ændre sig på grund af hvem der var i ens liv. Han gav menneskets hånd et lille klem som de gik afsted. Endte nede på gaden. Razors blik strejfede med det samme efter der var de havde holdt Reigns bil ikke længe før - eller måske faktisk længe før. Men Reign havde på kun en nat fået minder tilbage fra hele sit liv, så måske for ham det kunne virke som noget længere tid siden de bare havde siddet i bilen. Anstrengt, tvunget i hinandens selskab.

Razors blik mødte Reigns og fornemmede med det samme det alvorlige udtryk. Dog var det ikke ord der kom bag på halvdæmonen. Et lille smil bredte sig over hans læber før han så bare kort nikkede en enkelt gang. " I promise. " Sagde han så bare kort. Det kunne han gøre - uden tvivl han kunne opsnuse heksen nu og finde ud af om han var i live, var i nogenlunde stand. Om han var okay eller forvirret for evigt. Så længe det ikke behøvede være nu. Det var ikke et tidspunkt Razor havde behov for at søge efter en forvildet heks. Han havde fået sit menneske tilbage og ville bare gerne bruge hvert sekund af hvert minut - hvert minut af hver time og hver time af hvert døgn på at betragte ham - hans værren. Betragte det blik han havde savnet rettet mod sig. Smilet om mennesket læber som kun han kunne bære så perfekt.
" I promise.. " gentog han så igen lidt efter. Bare for at bekræfte at han mente det. Han trådte så bare indtil Reign, men kun for at plante et lille kys mod hans læber. Holde ansigtet tæt et øjeblik - nyde hans duft. Han trådte dog så bare væk igen, dog mens han trak ham med mod bilen. De skulle hjem. Der var ingen grund til at slå rødder herude. - eller måske nok nærmere fryse de bare fødder fast til fliserne under dem. Der var koldt og stille. Alt for stille. Han lod kort blikket flakke mod Reign - glæden i Razors blik var ikke til at undgå. Han kunne ikke gemme det, selv hvis han prøvede. Han havde fået præcis hvad han ville og det skulle ikke gå til spilde.

Det var ikke, fordi Reign regnede med, halvdæmonen ville afvise hans forslag, men der var nu alligevel noget ved den måde, han lovede at holde løftet på, der fik ham til at føle sig langt bedre tilpas. Meget havde Razor gennem tiden trukket ham igennem, men hvis mennesket vidste noget, var det, at de kunne stole på hinanden.
Et smil fandt vej til hans læber efter kysset, og den kolde vind føltes pludselig så varm. Han fulgte med hen til bilen og slap drengens hånd for at kunne låse op. Satte sig ind. Og det var der, Reign blev i tvivl, om han overhovedet kunne køre bilen.
Han huskede sit liv, sit sande liv og vidste derfor også, at han aldrig havde været til køreprøve - det var et mysterium, hvordan hans forældre overhovedet havde skaffet ham et kørekort.
Reign så på instrumentbrættet foran sig og følte pludselig, der var mange knapper at holde styr på. I det mindste så han ikke dobbelt længere, så det var et plus.
Men det gik, som det skulle, og bilen startede. Han huskede det, gudskelov.
"Seatbelt," kommanderede han og tog sit eget på, inden køreturen hjem satte igang.

Reign tjekkede sin mobil i et lyskryds, forbavset over at se, at klokken var 4 om natten. Hvor var tiden blevet af? Overvejede kort at ringe og informere sine forældre men lod være - det måtte vente lidt endnu. Lige nu handlede det om ham selv. Og om Razor selvfølgelig.
Han skævede hen mod hybriden og måtte anstrenge for ikke at smile som en idiot. Det var stadig svært at tro, at drengen havde fulgt efter ham helt ind i en anden dimension. Ville han selv have gjort det samme? Muligvis. Højest sandsynligt.
"Can't wait to get home 'n sleep," lød det fra mennesket, hvis blik var landet på vejen igen, og han blev kort i tvivl, om det var et for trivielt emne at tage op. Søvn. Træthed. Og dog - de behøvede ikke snakke alle de tunge ting igennem, ikke allerede. "Are you tired?" fulgte et spørgsmål, som Reign atter lod blikket finde Razor.

Han lod sig dumpe ind på sædet i bilen og lod kort blikket glide ud gennem foruden før det rettede sig mod mennesket ved sin side som et øjeblik ikke virkede til at være sikker i sin sag. Halvdæmonen kunne dog ikke helt lade være med at smile bare lidt skævt. Også lade smilet vende tilbage til hvad det ellers altid var - næsten altid var i selskab med mennesket. Stort og uden at ligge skjul på præcis hvilken følelse der røg gennem hans krop. Han var glad. Reign huskede ham. Han kunne slet ikke rigtig fatte det. Ikke at han havde mistet modet og håbet på det. Men det virkede stadig så sært og mærkeligt at det faktisk var sket. Lige nu og her. Han vippede kort lidt med sin ene fod før han så bare tog sele på, efter kort at have haft en indre dialog med sig selv om hvorvidt det faktisk var nødvendigt. Men måske - han stolede dog overraskende nok på Reigns evner bag et ret.

Han rystede lidt på hovedet og lod blikket hvile mod Reign før han kort rettede sig lidt op. " Noooope! Actually - not at all. I just woke up to the best thing ever. That kinda just made me even more awake than I would've been just by waking up. " Sagde han så bare med et lille grin før han kort bed sig lidt i læben. Han skævede dog kort mod foruden før han ud af øjen krogen skimtede noget der ikke burde være der.
" Watch out! " fik han hurtigt sagt i en måske ret høj og skarp tone i samme sekund som han greb fat i den ene side af rettet og drejede bilen uden om hvad der lignede en af de zombier der hærgede byen pt. Han slap først igen da han var sikker på at Reign havde styr over bilen. Det var jo ikke fordi han havde fået den til at slynge sig rundt eller noget. Men alligevel fået den drejet nok til at han ikke selv lige kunne dreje den tilbage på rette spor - desuden var det ikke fordi han egentlig havde en ide om hvordan man kørte bil. Men så meget som at dreje rettet vidste han da hvordan man gjorde og hvad det gjorde. Hans blik gled hurtigt ud gennem bagruden før han rettede blikket mod Reign - som vidst havde fået Razors anden hånd plantet mod brystet. Refleks - ingen grund til at miste hvad han lige havde fået. " You okay? " Spurgte han så bare - dog søgte hans blik hurtigt ud igen. " I guess they where right - it's like people dosen't even come out anymore.. " mumlede han så bare lidt og lod blikket hvile ud gennem ruderne til mørket kun oplyst af gadelygter og lyset på bilen de sad i.

"Of course," lød det fra Reign, der alligevel ikke kun lade være med at smile af Razors utømmelige energilager. Det kunne godt blive stramt til tider men var også lidt fascinerende - og trods alt bedre end at være sammen med en, der bare ville ligge på sofaen og sove hele dagen.
Han åbnede munden for at sige noget mere, da Razors advarsel kom ham i forekøbet, og fik pludselig mere travlt med at få bilen på ret køl igen. Det var heldigt, der ikke var andre på vejen, for i et øjeblik befandt mennesket sig på den forkerte side og stoppede op lige midt imellem de to vejbaner.
"The hell are you-" lød det i chok fra Reign, der dog snart i bakspejlet fik øje på det, halvdæmonen havde set, "...doing."
Der var ikke meget at tage fejl af. Det var en af de levende døde, de havde talt om i radioen. Zombier. Muertos. Hvad man nu end kaldte dem. Huden på væsenets kind var skrællet af, et enkelt sted så meget, at man kunne se ind til tænderne.

"Oh my- god," Reign stirrede med vidt åben mund og kunne slet ikke få øjnene fra den. I hvert fald ikke før det også fik øje på dem og satte i løb mod bilen. "Oh my god!" gentog mennesket skingert og fik hurtigt gang i bilen igen. Heldigvis var den langt hurtigere, og væsenet var ude af syne, før nogen anede det.
"I gotta- I gotta call someone," sagde han og var allerede ved at finde telefonen frem igen og ringe op, selvom det ikke var let uden at køre galt i mellemtiden. Han ringede til politiet og informerede dem om, hvor væsenet var blevet set, og blev bedt om hurtigst muligt at komme væk i sikker afstand fra den. Ikke at det var nødvendigt for Reign, der allerede var nået et godt stykke væk fra området.
"Right, yes. I will. Thank you," mennesket afsluttede opkaldet og tog en dyb indånding. "Shit, that really scared me. Jesus," så hen på Razor og huskede pludselig, hvordan han havde nævnt, han var taget ud på en såkaldt 'zombiejagt' og havde lyst til at bede ham om at lade være. Droppe det, lade politiet tage sig af det. Men halvdæmonen lyttede ikke til sådan noget, og det vidste han. Han ville have fart på og fare. Hele tiden. Men måske Reign kunne aflede hans opmærksomhed fra det - bare lidt. "You're gonna stay at my place for a while, right? Keep me company?"

" Call someone? " Han rynkede med det samme panden. Tænkt engang at det skulle være det første man tænkte på når man så noget dødt vandre omkring. Razors første tanke var lysten til at springe ud og rive ansigtet af ham. Hvis altså ikke nogen allerede havde givet det et forsøg. Han holdt blikket mod Reign før han bed sig lidt i læben. Alle andre steder ville Razor nok være den der tog styrringen over en situation som denne - men ærlig.. Så var der ikke meget tryghed i at sidde i en metal kasse på hjul. Ikke uden en kniv på sig eller muligheden for at bevæge sig frit omkring fjenden. Denne verden var mærkelig. Han lyttede til samtalen Reign havde med - hvem end der så var i den anden ende af røret.

" Well atleast there were only one.. " sagde han så bare og lod blikket flakke på skift ud gennem de forskellige ruder. Sørgede for at holde godt øje med om de skulle støde på flere. Men der var ret øde på gaderne udenfor. Måske var det bare uheldigt lige med den ene. Han rettede sig kort lidt op før et lille smil fandt vejen frem over hans læber. Han vidste godt hvad han skulle bruge sin tid på når den ikke blev tilbragt i selskab med Reign. Hans blik ramte kort efter mennesket igen som han talte. Stillede et spørgsmål.
Først kunne han ikke lade være med at grine lidt, drillende og lod kort den ene hånd puffe lidt til mennesket. " You scared of those tini tiny zombies? " Spurgte han så bare med et lille halv drillende udtryk. Han lod den hænge i luften et par sekunder før han så abre rystede lidt på hovedet. " I'll protect you! You know that - even if that isn't why you're asking - But ofcourse.. I'll stay with you.. " Sagde han så bare - også selvom det sikkert den næste tid slog ideen om zombiejagt ihjel. Men for at være ærlig, om man skulle tro det eller ej - så ville han faktisk også meget hellere tilbringe tid med Reign. Meget hellere - hundrede gange hellere. Men hvis mennesket havde planer om at tage ud på noget tidspunkt, så var der ingen tvivl om hvad Razor havde tænkt sig at bruge den tid på.
" To be honest I was planning on staying untill you kicked me out - 'cause I have no where else to go. " Sagde han så bare lidt med et lille grin før han kort bed sig lidt i inderlæben. " Hopefully you don't mind. I promise to be the best guest ever. " Han nikkede lidt før han vippede lidt med sine fødder. Tingene udenfor begyndte at være genkendelige - det var aldrig helt til at vide. Det var som om at selvom man havde gået på præcis samme gade samme dag - så så den helt anderledes ud set fra en bil.

Reign forstod som sædvanligt slet ikke, hvordan Razor kunne være så rolig, når sådan noget skete. Okay, så zombier var måske ikke langt fra ghouls, som de trods alt havde mødt og overvundet, men derfor var det stadig uhyggeligt at vide, at de bare gik rundt på gaderne. Og ikke mindst; at man vidste så lidt om dem.
Han svarede ikke på den flabede kommentar, drengen kom med, der fungerede perfekt som dødsstødet til at få ham til at føle sig som en endnu større tøsedreng. Det næste gjorde det heller ikke bedre og fik Reign til at se stift frem mod vejen igen, irriteret over altid at blive behandlet som offeret. Han havde ikke brug for Razor til at beskytte sig. Det handlede om at være klog og lytte til, hvad politiet sagde i forhold til sikkerhed. I stedet for at løbe ud i det og opsøge det som en anden idiot.

"I'm sure you will," lød det mumlende som svar fra mennesket, der oveni sin irritation blev mindet om sin boligsituation. Han var på den. Mistede snart sit hjem. I al glæden over at have fået Razor tilbage, havde han helt glemt, hvor slemt det stod til, og at de ikke kunne flytte sammen. Reign ønskede ikke noget mere end endelig at kunne flytte sammen med drengen og nusse om ham konstant, sørge for han passede på sig selv og bare glo på det irriterende smukke væsen dag ud og dag ind. Men det blev der slet ikke noget af. De ville snart være skilt igen, og tingene ville gå tilbage til, som det var før med sjældne besøg og den konstante mulighed for, at Razor lå død et eller andet sted, slået ihjel af sin egen dumdristighed.

Reign skævede et sekund mod hybriden. Razor var uden tvivl den person i verden, der kunne gøre ham mest glad, men samtidig også den, der kunne gøre ham mest trist. Ofte helt uden at ane det. Anede han det nu, eller var han for optaget af tanker om zombier? Garanteret.
Reign så frem igen og drejede bilen ind på den næsten fulde parkeringsplads. Brugte lidt tid på at se sig omkring efter flere levende døde og slukkede først motoren, da han var sikker på, der var fri bane. "Let's head inside," sagde han og trådte ud i den bidende kulde for hurtigt at finde op i lejligheden, hvor endnu en ting, han havde glemt, ventede. Møbler over det hele. Sengen stående midt i stuen, tøjskabet henne i hjørnet, og skrivebord og spejl ved siden af tv'et. Sikke et latterligt tidspunkt at have sat et malerprojekt i gang på, tænkte Reign ved sig selv og sukkede ud, som skoene blev skubbet af.

Razor kunne godt lide at være den der fik lov at passe på noget han følte var sit. Noget kostbart der ikke måtte gå i stykker. Noget af så stor værdi at han var villig til at ofre sit eget liv kun for at holde det intakt. Hans blik hvilede mod Reign som tankerne strøg gennem hans hoved. Alle de måder han kunne - han havde reddet ham på. Det var faktisk utroligt - men det galt også den anden vej rundt. Reign havde også været grunden til at Razor stadig var i live - flere gange. Han lænede sig tilbage og 'nød' køreturen. Egentlig ikke - det var ikke voldsomt interessant at køre bil. Nærmere kedeligt fordi man bare sad fast til et sæde og var tvunget til at sidde der til bilen stoppede. Alt andet var hvert fald dumt. Det gjorde mere ondt end man skulle tro at springe ud fra en bil i bevægelse. Selvfølgelig vidste han allerede en del om sådan noget. Mest fordi det var sjovt at opholde sig på taget af dem mens de kørte.

Han burde nok bemærke Reigns væren som mere end hans forventning. Hvilket sikkert også havde været muligt hvis hans glæde over ham ikke var så stor. Hvorfor skulle mennesket føle anderledes? En egoistisk tanke som helt sikkert ikke holdt trit - hvilket var noget der først da de nåede op i lejligheden endelig faldt Razor ind. Han kløede sig kort lidt i håret før han rynkede panden en smule. " Why exactly were you painting again? " Spurgte han så bare lidt. Hvordan kunne han ikke have lagt mærke til alt dette da han tidligere hektisk havde hentet mennesket for at få ham med? Fordi halvdæmonen som sædvanligt aldrig bemærkede meget mere end hvad han ville bemærke eller hvad han var opmærksom på at skulle bemærke. Han rettede blikket lidt mod mennesket før han så bare trådte helt hen til ham, hans hænder samlede sig om Reigns ene hånd og han plantede næsen mod hans skulder. Sådan blev han stående et øjeblik - alt imens hans blik flakkede lidt rundt i lokalet.
" Are you tired-tired or just tired? " Spurgte han så bare lidt og blikket glide op mod fyrens ansigt før han så bare rykkede hagen til hans skulder. Det gjorde det nemmere at få sekunder efter rykke ansigtet tættere, placere et lille kys ved hans kæbe - men så lidt hen tæt ved hans øre. Han vidste ikke helt hvad han håbede på - måske at Reign ikke var så træt som man ville forvente efter hvad han havde været igennem. Men et eller andet sted så var det præcis hvad halvdæmonen mistænkte. Han ville bare gerne trække ham ned i sengen, putte - snakke - putte - kysse.. røre.. føle.. udforske.. opleve.. befamle.. eje mennesket bare lige et øjeblik.

"To make it pretty," svarede Reign blot og havde ikke tænkt sig at forklare yderligere. Bare fordi hans humør var helt til hundene, behøvede han ikke at smide bekymringerne hen på Razor også. Selvom det sikkert var svært at holde humøret højt, når man var sammen med sådan en sur skid af et menneske. Stakkels Razor. Dumme Razor.

Reign fandt gennem køkkenet og et par skridt ind i stuen, hvor hans blik hvilede henne mod altandøren i en overvejelse om lige at smutte ud og tjekke efter zombier en ekstra gang. Bare lige sikre sig at der ikke rendte en håndfuld rundt nede på legepladsen.
Men den tanke blev hurtigt strøget, da Razor havde listet sig ind i menneskets intimsfære og placeret sig helt rigtigt til at kunne trykke på alle knapperne. "Pretty tired," lød det svagt fra Reign, der grådigt sugede de få kys til sig som en udhungret myresluger. Lige rykkede hovedet en anelse til siden i håb om at få mere af de savnede dæmonlæber. Og før han vidste af det, havde han selv overtaget styringen og fanget Razors læber. Grebet fat om hans hofter og ladet hænderne finde op af siderne, den ene under T-shirten.
Læberne slap drengens for i stedet at gå til angreb på halsen, hvor det lykkedes lidt bedre at sige noget mellem kyssene, "I don't think I can. Not now. My whole body just feels- kinda limp." Hans ord stred imod handlingerne, da Reigns hænder snart fik skubbet den tynde jakke af Razors skuldre. Men de skulle jo snart sove, så det var derfor. Ja, det måtte være undskyldningen...

Reign kæmpede med at holde tilbage uden megen succes. Måske var det også idiotisk at holde tilbage, når de tydeligvis krævede hinanden så meget, men han var vitterligt træt, og det ville være synd at give Razor noget halvt godt, når de blot kunne vente en enkelt nat, før han var tilbage til sine fulde kræfter. Måske endda i bedre humør. Razor fortjente kun det bedste, og Reign havde skuffet ham så mange gange.
"Tomorrow, mh?" det havde endelig lykkedes mennesket at trække sine læber væk fra den velsmagende hals, selvom hænderne stadig pillede lidt rundt omme på drengens ryg og i buksekanten. "I have the whole day off. And I'll be well-rested," et lille smil fandt frem til menneskets læber, og det typisk forelskede blik, han havde med at stirre på Razor med, havde også banet sig vej til de sølvblå øjne.
Og det var så her, det var meningen, halvdæmonen skulle have mulighed for at svare. Men i sine længsler kunne Reign ikke stoppe sig selv for at rykke sig ind i endnu et kys. Langt og dybt, det første ordentlige kys uden travlhed - eller ekstremt liderlighed for den sags skyld - siden han var vågnet op fra søvnbesværgelsen.

Der gik ikke mange sekunder fra første stjålne kys til det næste - heller ikke længe gik der fra det til at Razor havde fået viklet armene omkring nakken på mennesket og lod sig glide tættere og dybere ind i kysset, ind mellem hans hænder - bare i det hele taget ind hvor han selv mente at være omringet nok af kontakten mellem ham selv og mennesket til at være stillet nogenlunde tilfreds for øjeblikket. Hans arme gled lidt ned, den ene hånd forblev dog ved menneskets nakke mens den anden sneg sig ned omkring hans hofte. Han hvilede hovedet lidt til siden for at gøre plads til at Reign kunne placere de alt for behagelige kys mod halvdæmonens hals. Dog lænede han sig nærmest kælent med resten af kroppen mod fyren. Han kunne ærligt ikke ønske sig andet lige nu.
" Mh mh.. " mumlede han kort - ikke enig i fyrens udsagn. " Your body is spectacular.. " tilføjede han så bare korte sekunder efter og lod panden hvile mod Reigns hoved et sekund før han selv plantede kys hvor læberne kunne komme til. Hænder tog for sig af hvad de kunne, op under hans trøje - den anden ned i hans bukser og ned over hans røv.

Han sukkede kort lidt før han så endelig skævede lidt mod Reigns ansigt da der et øjeblik blev lidt stille på berøringsfronten. Han ville ikke vente med noget som helst. Og nåede da heller ikke at protestere før mennesket selv nærmest havde skubbet sin kommentar lidt ud i glemmebanen. Halvdæmonen gengældte kysset. Trak Reign tættere mens han forsøgte at gemme smilet om sine læber lidt væk. Fokusere på de læber han hoved mod sine. Duften, smagen. Bevidst - ubevidst - meget bevidst. Fik han rykket Reign mod nærmeste væg - nymalet eller ej. Razor anede ikke hvor langt mennesket overhoevdet var kommet med det projelt. Han nappede ham kort ved læben før et lille smil bredte sig over hans læber. " Its past midnight anyway.." sagde han så lidt i en spindende tone og placerede et kys mod hans læber. Lod fingrende fange sig omkring hans nakke. " tomorrow's already here.. " tilføjede han så bare lidt før han trukkede sig tættere mod Reign og placerede endnu et kys mod menneskets læber. Et kys der blev til endnu et, og endnu et. Han kunne ikke lade ham være - havde ikke tænkt sig at lade ham være. Han var i længsel efter hans krop, så meget at han ikke kunne lade det falde til jorden nu - ikke med en chance lige for næsen. Hvor voldsom en træthed der så end kunne hvile over Reign. Razors egoisme drev ham frem

Reign lagde ikke mærke til, de rykkede sig, før hans ryg forsigtigt bumpede ind mod væggen og vækkede ham en anelse fra trancen, kysset forårsagede. Vidste at han stadig havde ret med hensyn til at vente en enkelt nat men kunne ikke afvise, at Razor havde en pointe.
"Oh, wauw, you're so smart," nåede det sarkastisk at forlade menneskets mund, inden drengens læber atter havde fået taget i ham. Måske var det ikke kun dumt at afvise Razor, måske var det decideret umuligt. I hvert fald kunne Reign mærke sig blive svøbt mere og mere ind i stemningen, som tiden gik, og berøringerne blev mere intense. I hvert fald kunne han ikke undgå at åbne munden let og lade tungespidsen danse henover Razors læber, når den kunne komme til det.

Alligevel lykkedes det til sidst, godt nok med en frustreret brummen fra halsen, at føre blikket op i loftet og dermed skille deres munde ad. Hænderne havde også forladt drengens varme krop. "Jeeeeez..." lød det sukkende, mens Reign tænkte, så det knagede. Satte de positive og negative ting overfor hinanden. Han ville selvfølgelig gerne med vidste også hvor helt abnormt skuffet, han ville blive, hvis han på nogen måde ikke gjorde det godt for Razor. Drengen havde ofret alt for at finde ham og hjælpe ham tilbage med hukommelsen - det kunne ikke betales tilbage med et hurtigt knald.
Der var ikke meget tid at tænke i, før halvdæmonen ville blive utålmodig, vidste Reign. Så han tog beslutningen hurtigt og gik imod mavefornemmelsen. Greb fat om livet på Razor og kyssede ham hurtigt og grådigt, inden han fik et godt skub hen mod sengen, der heldigvis ikke stod langt fra.
Reign lod ikke afstanden mellem dem vare længe, førend hans læber havde fundet tilbage på yndlingspladsen på modparten. Holdte Razors ansigt mellem sine hænder og brummede nydende af den velsmagende mund, inden drengen blev presset videre ned i sengen af hele menneskets kropsvægt.

Han kunne ikke helt lade være med kort at grine en smule. Selvfølgelig var han klog - noget blev man jo nødt til at kunne bruge som undskyldninger i alle situationer. Især når man sådan vidste man var sammen med en der havde tendens til undskyldninger den anden vej rundt. Hans hænder havde efter en udforskning rundt på menneskets krop fundet sig til rette et øjeblik på hans røv. Oplagt hvis han gerne ville have ham tættere. Så var det jo bare at trække ham tættere på, helt uden problemer. Ikke at det var det normalt - Razor havde trods alt en styrke der gjorde sådanne ting muligt lige meget hvad.
Han nappede ham lidt ved hagen før han betragtede fyrens ansigt et smule. Dog kun for at genoptage et kys, som dog kort efter fandt fyrens hage igen. " You're thinking to much.. " spandt han så bare lidt med et lille smil før han lod kyssende forsvinde ned over fyrens hals. Det ville nok ikke være første gang Razor havde sagt det til Reign - men hey! Der var noget om det. Han var et konstant tankespind og Razor synes kun det var sjovt hvis han var en del af den indre dialog der helt sikkert foregik i mennesket.
Det virkede dog heldigvis ikke til at være tanker der ledte i den retning halvdæmonen i sidste ende ikke ville synes om - nej tværtimod. Han dumpede ned på sengen. Et øjeblik var han faktisk i tvivl om det var gulvet eller sengen han ville lande på. For hvem havde i sidste ende scannet rummet så meget at de vidste præcis hvor den stod?

Han kunne ikke helt lade være med at grine lidt før han så bare rystede lidt på hovedet. Han rykkede sig automatisk en smule op på sengen. Dog med blikket rettet mod Reign hele tiden. Han sendte ham et måske lidt flabet smil. Måske en smule for selvsikker om hvorvidt han selv ville mene at ingen ville kunne modstå hans overtalelse. Hans læber fangede dog Reigns så snart han selv var med over sengen, over halvdæmonens krop som med det samme træt mennesket så tæt om muligt. Hans hænder bevægede sig op under hans trøje - men kun for at trække den af og genoptage kysset så snart den var ryddet af vejen. Et intenst kys - der ikke som så virkede til at have en ende. Kun da Razor besluttede at vende dem rundt, han brugte Reigns bukser til at trække ham om på siden, om på ryggen og lade sig selv ende øverst. Dog ikke længere placeret ned over ham. Han sad nok nærmere bare med et ben på hver side og blikket rettet ned mod ham med fingrende pirrende kørende ned over hans maveskin.
Han tog kort lidt en dyb indånding men nikkede så bare en smule. " Mhmm.. This is the Reign I know.. " Sagde han så bare med et lille halv sødt smil om læberne. " Just wanted to make sure.." Han lod sig dumpe ned ved siden af fyren og rykkede sig så han kunne placere et lille kys ved hans øre. " Now think about that.. " hviskede han drillende og nappede ham kort ved øreflippen. Det var nu kun hans ene hånd der var placeret lidt mod fyrens bryst og ellers puttede han måske bare ansigtet lidt tæt ved hans skulder.

Det var Reigns tur til at smile nu. Nu han havde ladet sig overtale, var der ingen grund til de sure miner. Han kravlede med Razor op langs sengen, til de nåede puderne, og lod armene indhylle drengens krop. Følte sig rekordhurtigt tilpas på sin plads og på de steder, hans hænder fik lov til at undersøge. Endnu et smil banede sig vej, da han hjalp til med at få den grimme løvetrøje af, og de atter kastede sig over hinanden. Alt for meget tøj at tage af. Det var på sådanne tidspunkter, Reign godt forstod halvdæmonens skoforagtelse. De skulle væk. Tøjet skulle væk, undertøjet, alting.

Han åbnede øjnene, idet de blev vendt, og lod blikket indfange den slanke skikkelse, der havde fået taget plads ovenpå ham. Det gjorde ikke noget, Razor var øverst, faktisk var det en utrolig pirrende tanke at kunne overvære ham gøre al arbejdet og mærke de vrikkende hofter bevæge sig ovenpå sig.
"It is," lød det åndeløst og lavmælt fra mennesket, hvis blik intenst fulgte hybridens hænder. Var mere end klar til at komme ordentligt igang og var egentlig meget tilfreds med den beslutning, der mere eller mindre var blevet taget for ham. Nogengange - det var sjældent men nogengange - vidste Razor måske alligevel, hvad der var bedst for ham.

Og dog. Med ét havde drengen rykket sig væk fra ham igen, og den fantastiske udsigt blev erstattet af mørke og loft. Reign kunne kun prise sig lykkelig over at have et par løse joggingbukser på i stedet for at få de efterhånden godt opsvulmede kønsdele kvalt i et par jeans.
Han skævede ned mod drengens hånd og rynkede øjenbrynene i forvirring. Havde hele tiden troet, drengen ville være ekstatisk for kropskontakten men måske var hans sex-drive bare ikke så enormt, som Reign rendte og bildte sig selv ind. Eller måske var det bare tilpas opfyldt af andre mænd, der gjorde Reigns ydelser tæt på værdiløse.
Mennesket lod hånden finde op i håret og kørte det tilbage som en erstatning for at slå sig i hovedet over overhovedet at tænke sådan noget nu. At ligge og blive jaloux. Det var alt, alt for tidligt til sådan noget og sikkert ikke en egenskab, Razor havde savnet.

"Okay," fik Reign endelig sagt og tog Razors hånd for at placere et kys på den, "sweet dreams, then." Det gjorde lidt ondt i maven - både at stoppe legen men også det faktum, at han åbenbart slet ikke kunne læse halvdæmonen længere. Han var virkelig faldet af på den efter al den tid.
Mennesket lod øjnene falde i og søvnen opsluge sig.

Razor kunne ikke helt lade være med at smile - og kort komme med et lille grin. Hans blik var rettet lidt mod Reigns ansigt mens et par små kys blev plantet mod fyrens skulder. Der var absolut intet i Razor som faktisk havde lyst til at stoppe det. Han ville om noget gerne have fingrene i fyrens krop - på alle måder. Måske var det bare fordi han godt kunne vise at det ikke kun var sex han ville Reign tilbage for. Det var helt klart en af tingene - for ingen fik ham til at føle som mennesket gjorde. Men bare det at ligge sammen med ham - få lov til at kigge på ham. Han kunne gøre det for evigt. Måske var det i sidste ende bedst ikke at kaste sig over hinanden mere end højst nødvendigt. Et øjeblik følte Razor sig hjernevasket - overhovedet at overveje sådanne tanker gjorde hans på hans impulsive jeg. Eller også var det bare fordi han vidste at han måske var lidt for meget på et sted hvor han ikke var sikker på om han pludselig ville gå helt i dæmon tilstand overfor Reign. Hvilket han nærmest ville bide sig sikker i at mennesket ikke ville foretrække.

Han lagde sig tæt indtil ham mens han kor tlod blikket skæve lidt rundt i rummet før han så bare lod det falde mod Reign igen. Hans hånd plantede sig mod hans bryst hvor den ene finger vippede lidt i takt med fyrens hjerte som det slog. Han sukkede så bare kort lidt og lukkede øjnene et øjeblik. Fortrød nok lidt - ville det være ondt at starte det op igen? Han skævede mod Reign med det ene øje åbent før han smilede lidt skævt, han lukkede dog øjet igen kort efter og lod smilet forblive omkring hans læber mens stilheden et øjeblik bare fik lov at være i rummet.
" I'm happy.. " Hviskede han så kort. Oprigtigt. Det var jo sandt. Faktisk tvivlede han på at have været så glad længe. Der skulle ikke meget til at løfte hans humør - få ham til at grine eller smile. Faktisk var det noget han normalt nærmest altid gjorde. Men det kom sig ikke af glæde - det var noget især Reign kunne få ham til at føle. Ligesom han som den eneste kunne få ham til at føle alt andet.
Han havde ikke lyst til at sove - men det var vidst hvor de var på vej hen. Så han gav det en chance. Døsede hen ved lyden af hjerteslag med næsen dybt begravet mod den velduftende bløde hud fra mennesket. De havde mødt en skør heks - og hvor forfærdelig han så end havde virket. Så havde han hjulpet - bragt Reign tilbage og Razor måtte indrømme sin taknemmelighed - hvert fald bare overfor sig selv.

Reign kunne sikkert have sovet for evigt. Eller i hvert fald en stor del af fridagen væk, det var han sikker på. Men vågnede, det gjorde han nu alligevel, da lyden af sirener susede forbi nede foran lejlighedskomplekset. Mennesket havde vendt ryggen til Razor i løbet af natten uden på noget tidspunkt at slippe hånden, der pt. havde fået plads lige under brystkassen. Med et beklagende "mmmh..." knugede han den lidt ind til sig og vendte sig så om på den anden side for i stedet at smide armene omkring drengen, kun for igen at slippe med den ene og rode efter sin mobil i joggingbukserne. Tjekkede tiden. Det var allerede tidlig eftermiddag. Kroppen måtte virkelig have haft brug for søvn. Naturlig søvn, ikke en besværgelsesbragt en af slagsen.

"I slept sooo well," mumlede Reign tilfredst ud efter at have lagt mobilen et tilfældigt sted på madrassen og svøbt hybriden tilbage i sin favn. Lukkede kort øjnene men åbnede dem lige så hurtigt på klem igen for at nyde endelig at kunne se Razor i det friske dagslys, stuen badede i, i stedet for kun en skikkelse i natten.
Den ene hånd fandt op i drengens hår og rodede i den bagerste del, der var længere, end han huskede det. Men lidt skete der vel på halvandet år. "Do you wanna help me paint the bedroom?" et mildt morgenkys blev plantet i halvdæmonens mundvige, hvorefter et smil blev sendt afsted, "I have a feeling you're gonna be a natural at it. A young Picasso."

Det at sove var i sig selv himmelsk! Hvert fald når men drømte og ikke havde mareridt - når man kunne sove uforstyrret i armene på sit menneske uden en irriterende alarm klokke der pludselig gik af og trak en ud af drømmeverdenen. Sådan havde det vidst lige godt være denne nat, morgen - formiddag - middag. Timerne fløj afsted når man var højt på sky. Eller hvor han så end havde været i sit sind mens søvnen havde haft en hånd over ham. Han havde ikke bemærket det mindste. Hvilket måske var en dårlig ting. For Razor og hans søvn plejede nok lidt at være halvt søvn og halv vågen. Altid på vagt - men ikke nu. Slet ikke. Nærmest som en urokkelig sten. Måske var han bare virkelig træt? Eller også var det alle bekymringerne der var vasket væk der pludselig gjorde at det at sove slet ikke var så svært. Måske en blanding af begge dele.
Han vågnede dog alligevel da der var mere end sovende bevægelse fra sin uimodståelige senge makker. Hans øjne gled på klem før han kort vippede lidt med fingrene på den hånd Reign havde placeret sig på. Følelsesløs. Det skulle nok gå godt. Han gjorde dog ikke mere ved det lige nu. Lod sig i stedet trække tæt ind mod mennesket og fangede ham lidt med sine ben, også arme. Kun for først der at bevæge sig hånd yderligere - sætte lidt gang i blod omløbet.

" Who ever that is - Im feeling pretty confident in your feeling.. " Sagde han så bare mumlende før han kom med et lille grin. Hans læber fandt dog hurtigt ind mod fyrens hals som han plantede et par små kys ved. Også videre ud over hans skulder. Kun for med et lille bump at lade hovedet dumpe ned mod madrassen igen og lukke øjnene.
" And thats a yes - I would like that.. " Sagde han så bare et øjeblik efter - nok egentlig rimelig mumlende. " What color? " han fik endelig øjne igen og rettede blikket mod Reigns ansigt. Hans hænder dansede lidt hen over huden på Reign - hvor han nu end lige kunne nå. Det var en smule begrænset. Men han ville gerne have lov at røre alligevel. Om det så skulle resultere i at være endnu mere viklet ind i fyren, så var det det der skulle ske. Selvom der var en del ting han burde gøre før han fortsat lod sengen sluge hans eksistens. Som at tisse, gå i bad - spise morgenmad så Reign ikke endte med at blive det.

Reign lod kort øjnene falde i igen og nød følelsen af Razors læber mod sin hud, også selvom de ikke varede så længe, som det kunne ønskes. Men det var nok meget godt. Varmen og selskabet gjorde det allerede fristende nok at blive liggende i sengen, og kys hjalp ikke på at få ham til at rejse sig - hvilket jo måtte ske før eller siden.
"White," svarede han og lod hånden finde frem til drengens pandehår for at rykke det lidt til siden, "I know it's boring but..." Var tæt på at glemme, han ikke burde fortælle Razor om flytningen endnu, og hvordan den nymalede hvide væg ville virke mest tiltrækkende for nye indflyttere, men reddede den med et varmt smil, "but that's just how it's gonna be," og et hurtigt kys mod drengens pande.

Reign snuppede mobilen og viklede sig ud af grebet for at rejse sig og bane vej hen til tøjskabet. Fandt to gamle t-shirts frem, den ene allerede med et par gamle malingpletter foran, og dækkede sin overkrop til med den ene, mens den anden fløj hen i sengen til Razor.
"Come help me, then," han smilede og gik ind på soveværelset, som tomheden næsten formåede at få  til at føles stort. Sparkede lidt til nogle af de avissider, der dækkede gulvet for at være sikker på, de dækkede fuldstændig - det ville være ærgerligt at få hvid maling spildt ud over det hele lige inden en flytning.
"I was thinking of challenging you a bit today by making you eat a salad," mennesket rakte halvdæmonen malerrullen, mens han selv tog penslen. Hørte endnu en sirene suse forbi udenfor, idet han viftede forklarende med den ene hånd og hentede malerbøtten med den anden, "and I know, I know. You're not into the green stuff. You like your meat. But just try this one, okay? It's actually really good with my homemade mustard-honey sauce on top of it. Really sweet."
Han åbnede bøtten, der var fyldt til randen med ren, hvid maling. Lod blikket hvile ned på massen et sekund, inden han dyppede penslen og gav Razor en fed, hvid streg nedover skulderen og kravebenet. Efterfulgte det af et flabet smil, "no spilling."

Hvidt - det var en kedelig farve, var det overhovedet en farve? Han vendte ansigtet ned mod sengen med en brummende lyd før han så bare lukkede øjnene igen. " Booooring.. " mumlede han så bare før han kort lod hænderne strække sig langt op over hans hoved. Men kune for at lade dem dalre ned i sit hår et øjeblik efter. Stadig helt og aldeles splattet og uden så meget motivation til at rejse sig. Især ikke nu hvor Reign havde forladt sengen. Selvom det måske i princippet var en god grund til faktisk at rejse sig - det var lige så kedeligt at blive liggende alene. Han skævede lidt mod trøjen et stykke tid - før han endelig fik sig sat op og snuppede den.
" Why are you such a morning person.. " Spurgte han så bare lidt før han trak den over sit hoved inden han kom på benene og smuttede med ind i soveværelset. Han lod kort blikket glide lidt rundt i det tomme rum men rynkede så bare panden lidt. Det var nærmest et helt trist rum sådan uden nogle ting eller lignende. Hans blik ramte Reign et øjeblik efter, og med et skød brynene i vejret. " I'm sorry what? .. Salad? You must be kidding.. " Sagde han så bare og rystede kort på hovedet, der gik et øjeblik før et lille grin flød ud over hans læber.
" You're not kidding.. " Han snuppede malerullen og gloede lidt på den et øjeblik før han så bare skubbede noget maling på den. " Ey! " Han gloede kort mod den flotte hvide klat maling Reign havde formået at 'spilde' hen over Razor - der gik kun et par sekunder før han så bare rystede lidt på hovedet. " No spilling you say.. " Han skævede mod malerrullen før han rettede blikket mod Reign. Men så mod væggen som kort efter fik malerrullen placeret mod sig og der blev rullet malling på.

" Honey mustard salad.. " han rynkede næsen en smule men klikkede så bare kort med tungen. Razor var nok den værste til at male, det tog knapt et øjeblik før det allerede havde dryppet mere end rigeligt på aviserne på gulvet under hvor han malede. Og det var som om lige meget hvad - så blev det ved. Måske for meget maling på rullen? Eller også.. Han vidste det ikke. Det var noget mærkeligt noget. Han stoppede dog alligevel ikke helt med at prøve. Han skævede kort lidt mod Reign før han så bare trak lidt på den ene skulder. Udnyttede lidt den spildte maling og fik hurtigt tegnet en fin streg med sin finger hen over kinden på mennesket. " And what if salad isn't something for me - do you have a back up? or do you want me to starve? " Spurgte han så bare med et lille halv drillende smil om læberne.

Reign var ikke overrasket over den manglende entusiasme til salaten men smilede bare lidt af den. Razor ville spise den, om han så måtte håndfodre den ned i halsen på ham. Razor var et barn. Eller... han opførte sig i hvert fald sommetider som et. Og Reign gad da heller ikke æde salat, da han selv var knægt, men med lidt ihærdighed fra sine forældre, lærte han at elske dem. Og gjorde det stadig den dag idag.
Han begyndte selv at male væggen. Det var næsten sørgeligt at se den milde himmelblå farve, han så nøje havde udvalgt, blive tildækket af en hvid kedelighed. Halvdæmonen ville ikke engang få lov til at sove i den blå oase, han havde skabt. Eller, jo, i teorien havde han allerede gjort det, men ikke med Reign liggende ovenpå sig, og så var det slet ikke det samme.

Mennesket åbnede munden i en falsk forarget grimasse efter at have fået maling smurt i ansigtet som gengæld til sin egen streg, der så fint lå placeret på t-shirtens stof og halvdæmonens hvide hud. "You're gonna eat it. I will make you," sagde Reign med penslen rettet truende mod drengen, "and afterwards we're going to drink healthy, green smoothies and make morning gymnastics in front of the tv." Han malede videre og kunne ikke lade være med at grine lidt af sin egen sætning, der måske blev lige lovlig sund og hippieagtig, selv for hans smag. Godt nok havde han prøvet det meste - morgenyoga, ingefærshots, proteinpulver - men intet af det havde holdt længe. I hvert fald ikke som faste ting. Desuden elskede han øl og is for meget til at kunne blive en rigtig sundhedsfreak.
"Speaking of gymnastics," mennesket tog mobilen frem, da endnu en sirene kunne høres nede fra foran bygningen, og satte en tilfældig playliste fra Spotify på for at overdøve den konstante larm, "you kind of let me down yesterday. What happened? Too tired after all?" Der var ingen grund til at være så dramatisk omkring det, som hans hjerne aftenen forinden havde været. Drengen havde sikkert en god forklaring på sit pludselige "fravær".

" uuugh! Maybe I liked you better before - no forcing anything.." Sagde han så bare og kneb kort øjnene lidt skeptisk sammen før han så bare skævede lidt mod den truende pensel. Han tvivlede enormt meget på at der var noget som helst ved Reigns salat han faktisk ville spise - måske bare slikke den gyldne dressing af - eller hvad det så end var Reign snakkede om der ville komme i. Han lod malerrullen finde væggen igen før han så bare rystede lidt på hovedet. " You're the worst.." tilføjede han så bare et øjeblik efter, dog selvfølgelig med et lille smil om læberne. Det var der selvfølgelig ingen sandhed i - og dog. Hvis det faktisk var en realitet at Reign havde tænkt sig at tvinge ham til det. - Heldigvis et emne der hurtigt blev skubbet til siden og erstattet af noget andet. Ikke fordi det var meget bedre.
" Disappointed? " Spurgte han så bare med et lidt drillende smil og gik lidt i stå med at male, lod armene glide lidt over kors indtil det gik op for ham at malerrullen efterlod maling på hans arm i den stilling endte i stedet med bare at lade dem hænge ned langs siderne. " I don't know why.. You were the tired one - ask yourself. " Sagde han så bare med et kort lille trak på den ene skulder. " We could totally do it know if you want? " Og samme sekund røg et langt mere flirtende og lokkende udtryk frem over hans ansigt. Det forsvandt dog lidt - hans øre blev på trods af Reigns forsøg på at skubbe sirene lydende væk med musik, stadig irriteret af lyden og gjorde at han måtte tjekke hvor det kom fra.
" Coud they at least turn of the noise while parking.. " sagde han så bare lidt og lod malerrullen dumpe ned på et stykke avis før han smuttede ind i stuen og lod blikket glide ud af et vindue ned mod gaden, kun for et øjeblik efter at åbne døren til altanen for rigtig at kunne se ned.

" Are you close with any of your neighbours? " han kneb kort øjnene lidt sammen før han så bare skævede lidt ind af døren igen. " I mean.. " kunne Reign overhovedet høre ham? Han smuttede ind af døren igen og lukkede den bag sig før han smilede lidt skævt.
" Hey Reign - are you close with any of your neighbours? 'Cause it seems that the noise is picking up people from this building.. " Sagde han så bare lidt og svingede kort lidt med sine arme. Han rettede sig kort lidt op men lod så bare blikket rette sig mod mennesket igen. " Like - I mean.. Eating of people from this building.. " Han smilede så bare skævt, et skævt smil der et øjeblik efter blev til et lille grin.