✽ We could actually win you know? (Reign)

Razor kunne efterhånden vejen hjem til Reign forlæns og baglæns - i søvne eller måske bare med lukkede øjne. Det var farligt at lade halvdæmonen vide hvor man boede hvis man havde tendens til ikke at ville have besøg. For det fik man altså. Dog havde han også haft andre ting at foretage sig ind imellem - som at søge efter arbejde, efter at have fucket et job op til en grad hvor han ikke engang var velkommen på stedet længere.
Han følte sig måske også lige tanden for meget hjemme til ikke at overveje at banke på inden han trådte ind. Selv hvis døren var låst havde han sine metoder at kunne komme ind på. Det eneste sted der fik et kort bank var badeværelset hvis han ikke havde kunne finde Reign på sit eget værelse. Lige nu var det dog ikke tilfældet. Døren til badeværelset stod åben og der var intet spor af liv derude. Hvilket måtte betyde at den søde duft af menneske måtte komme fra værelset eller.. well - Razor fulgte duften og skubbede døren op til Reigns værelse.

" Get dressed you lazy fuck! We've got somewhere to be in... 2 hours - and I don't know how far from  here it actually is.. " Sagde han så bare i det han trådte ind og lod blikket falde mod mennesket med det samme. Han havde planer - eller planer han faktisk lidt havde glemt. Men havde fået en oprigtig omkring for et par dage siden. Bare lige en bekræftelse. Det var vel egentlig slet ikke meningen det var ham der skulle have snakket med folket, eller for den sags skyld kaste Reign ud i en masse han nok hellere ville være fri for.
Okay - han havde ærligt ikke forventet at blive kontaktet. Eller at de ville kontakte den opfundne Reign han havde udnyttet en smule med sine minimale evner indenfor den elektroniske verden. Og dog alligevel formået at tilmelde ham til ting der havde krævet en udfyldt formular. At han havde kastet sit eget mobil nummer ind i stedet for Reigns var en anden ting. Men hey - man skulle jo øve sig for forhåbentlig på et tidspunkt at kunne det uden ad.
Han betragtede Reign et øjeblik - et langt øjeblik. Nærmest i et suk. For evigt helt væk i personen foran sig.
" And maybe a little fancy.. Like me! " Sagde han så bare med et grin. Tydeligt sarkastisk for der var som sædvanligt ikke meget interessant at finde i Razors påklædning - og dog! Det var efterhånden blevet bedre. Sikkert fordi at alt tøj man kunne finde i denne verden af en eller anden grund faktisk gik sammen. Eller næsten. Han havde haft uheldige øjeblikke men lige nu var det vidst okay. " Car keys! Phone, wallet and snacks! " - " If you have any? " Han nikkede hurtigt før han kneb øjnene lidt sammen. Ellers måtte de købe nogle.

Påklædning:

Reign havde haft et begivenhedsrig dag. Var først taget hjem til Vito og spist morgenmad - noget de efterhånden havde gjort nogle gange -, derefter på arbejde og til sidst bowlet med Tito. Havde på vejen hjem købt ind til god aftensmad men nåede kun lige at sætte risene over og sætte sig på værelset med sin bog, da en velkendt halvdæmon trådte ind og sluttede sig til ham. Uinviteret som sædvanlig. Reign kunne egentlig godt lide besøgene men ville alligevel ønske, Razor ville bruge sin telefon noget oftere, nu Reign havde skaffet sim-kort og betalte abonnement. Bare ringe og sige han var på vej, det ville være nok.

"... hello to you, too," sagde han sarkastisk med et hævet øjenbryn men bed snart mærke i, hvad hybriden egentlig havde sagt og lukkede bogen i, "somewhere to be? Did you plan something?" Reign så håbefuldt op fra stolen, for ligegyldigt hvor træt han var, var det en stor ting, hvis Razor for allerførste gang havde planlagt noget for dem. En date. Var det en date? Måske.
Mennesket kiggede hurtigt ned af sig selv og sit hyggetøj. Hvis drengen bad ham om at tage pænere tøj på, måtte det være seriøst. Restaurant? Eller en romantisk skovtur?
Han rejste sig spændt og rendte hen til kommoden for at finde noget pænere, og selvom blazeren skreg efter at blive taget i brug, gad Reign ikke være overdressed og endte med at hive mørke jeans, hvid T-shirt og en mørkeblå skovmandsskjorte frem.
"Yes, yes, yes, uhhh... I think I've got a couple of chocolate bars in the kitchen. Go check while I get ready," svarede Reign, mens han overvejede sit tøjvalg. Tilføjede hurtigt, "oh, and could you turn the stove off while you're out there? Thanks, Raze."

Mennesket kom i tøjet og blev mere og mere spændt. Endelig var det hans tur til at blive forkælet. Han havde lavet mad til Razor og taget ham med ud så mange steder nu, at det var rart, rollerne blev byttet for en stund.
Reign bed sig lidt i læben for at fortrænge det smil, der trængte sig på. Tænk hvis Razor ville spørge, om de kunne blive et rigtigt par igen. Det kunne godt ske.
Men for nu rystede han det af sig og prøvede ikke at forvente alt for meget. Smed de vigtigste ting i en rygsæk og forsvandt udenfor med Razor og ind i bilen. Django havde forsøgt at komme med, men den gik ikke - ikke i dag.
"I'mma need the adress," rømmede Reign sig og skrev den ind på gps'en. Kørte stille og roligt afsted ud af det hyggelige boligområde, "a 40 minute ride, huh? That's quite long," skævede til Razor med et smil, "soooo? Where exactly are we going? It better contain food 'cus I'm starving."

Razor nåede knapt at høre hvad Reign sagde før han selv havde taget retning mod køkkenet og snuppet hvad han kunne finde af chokolade. Nåede dog at opsnappe kommentaren om komfuret og det blev slukket på farten før han så bare smuttede tilbage til fyren som heldigvis slet ikke virkede til at have et problem med at blive afbrudt i hvad end han havde haft gang i og tage med - til hvad end Razor havde roddet dem ud i. Han lod blikket glide rundt før han smækkede sig ind i bilen og lod et øjeblik bare blikket være rettet mod mennesket mens smilet om hans læber voksede en smule. " Oh.. Right - the adress.." fik han så endelig sagt da han fik revet sig ud af sin lille menneske stirre trance.
Han gav Reign adressen før han så bare rettee blikket lidt ud. " Sure.. 40 minutes - thats cool.. " Han nikkede lidt. Han havde ikke så mange meninger omkring det. Kun at han var ret spændt på hvad det gik ud på. Han vippede kort lidt med sin ene fod før han snuppede den ene chokolade. " Chocolate? I'm not sure food is a part of.. this thing.. " sagde han så bare med et lille grin før han kort skar en grimasse. Men mon ikke der alligevel var et eller andet spiseligt derhenne? Det kom vel også an på hvor lang tid det tog. Hvad nu hvis man vandt mad? Man kunne sikkert vinde en lækker middag for to. Umm.. Tanken om mad gjorde også halvdæmonen sulten, nu hvor han tænkte over det var det heller ikke mad han havde været optaget af indtil videre denne dag. Så måske var der en grund til den pludselig lyst til sukker. Han pakkede chokoladen op med et lille smil - det måtte være det der lige holdt dem kørende til de vidste mere. Razor vidste i sidste ende ikke meget mere end adressen - navnet på personen de skulle mødes med. Også selvfølgelig hvad man nu sådan kunne forvente af sådan en begivenhed.
" I'm not gonna say anything tho' " han rystede lidt på hovedet og spiste lidt af chokoladen før han kort bed sig en smule i læben. " I mean - You look great. That I can say.. " Han sendte mennesket et smil før han lænede sig lidt tilbage.

40 minutter var i sidste ende ikke en lang køre tur - kun når man glædede sig til noget. Hvilket halvdæmonen gjorde så det gjorde det faktisk en smule ulideligt. " Thats it! " Sagde han og pegede ud af vinduet da de var det - det lignede nødvendigvis ikke noget ud over det sædvanlige ude fra. Men læste man på skilte kunne man måske spore sig en smule mere ind på hvad det var for et sted. " We need to find a woman named Julia - but I guess.. I'll do that and then.. Well.. Parking seems a little tricky.. " han skar kort lidt en grimasse og lod blikket flakke ud af vinduet efter en mulig parkeringsplads. Det var typisk. " There! " udbrød han så hurtigt og pegede mod en - en lille men en parkeringsplads. Folk var dårlige til at parkere.

"Aww, boohoo," beklagede Reign sig lidt men snuppede bare chokoladen. Det gik nok, de kunne godt hygge sig uden mad, og han var heldigvis ikke typen, det blev gnaven, når han var sulten.
I færd med at åbne baren med den ene hånd - noget det slet ikke var let - brummede mennesket tænksom som en reaktion til ikke at få lov til at få mere at vide. Elskede og hadede på én og samme tid overraskelser. Men elskede dem nok mest, når det var Razor, der havde fundet på dem.
Reign stoppede i et kryds og brugte den tid på at sende Razor et dybdegående elevatorblik. Kigge ordentligt på ham - noget der ikke havde været tid til før. "So do you. I'm really digging the black/white combo," komplimenterede han oprigtigt og smilede varmt. Langt bedre end regnbueeksplosionen, drengen havde det med at bære på kroppen.

Der nåede at gå en masse idéer igennem menneskets hoved på den tid, det tog, at nå destinationen. Om hvad Razor kunne havde fundet på. Helt fra skovtur til frieri - Reigns hjerne havde for alvor fået frit løb.
Den store, intetsigende bygning, der mest af alt mindede om et lillebitte stadion, fik dog tankerne transformeret om til nysgerrighed. "Okay?" lød det skeptisk og spørgende, mest fordi mennesket stadig ikke havde en idé om, hvad de skulle. Bare Razor ikke ville kaste ham ud i en eller andet farligt adrenalinoplevelse.
Han parkerede bilen og sendte hybriden et sidste blik, inden han trådte ud af bilen og med det samme fik øje på en professionel udseendet kvinde i jakkesæt og stilletter. "Reign and Razor, right? You're a bit late but we'll make it work, come on," sagde hun hurtigt og indikerede, at de skulle følge med hende ind af bagindgangen.

Reign kradsede sig lidt i hovedbunden men fulgte med. Han var nået så langt og ville ikke bakke ud nu - hvad end Razor havde fundet på.
De blev ført ned ad gange, op af trapper, gennem døre, inden de landede i et stort rum med make-up spejle, folk i sort tøj der rendte rundt, et bord med masser af frugt og brød og så - en person mennesket havde set før.
Det lille overskæg, store firkantede briller og limegrønne jakkesæt var ikke til at tage fejl af. Penn Ron Penn, den efterhånden velkendte tv-vært, som husmødre dånede over, mens alle andre fandt ham helt enormt irriterende.
"Razor," lød det nervøst hviskende fra Reign, hvis blik fulgte værten, indtil han var forsvundet, og blikket hurtigt røg ned på halvdæmonen, "Razor, that's Penn Ron Penn. Why am I in a room with Penn Ron Penn?"

" Thats us indeed! " fik han hurtigt sagt med et smil og sørgede for at trække Reign med i selv samme hurtige tempo som damen med de alt for høje sko kunne formå at gå i. Han lod blikket glide rundt mens de gik afsted. Ikke at vejen var specielt spændende, det var ligesom først da de nåede stedet de skulle være at der faktisk var noget at kigge på. Han skævede kort lidt mod Reign før han så bare kort rynkede panden en smule men smilede så bare skævt. " Ooooh the funny looking guy? " Sagde han så før han rystede lidt på hovedet. " I'm allowed saying that right? " Han rettede sig kort lidt op før han smuttede hen og snuppede en lille håndfuld af saltstænger og gumlede lidt på en af gangen.
" You know how we talked about going places and doing stuf? But it's to expensive to actually do? So I thought - this is an experience - and.. there's like.. Prices, you can win. Which means we can do stuff - for free? " Han smilede bare skævt, en smule uskyldigt før han så bare trak lidt på den ene skulder.
" Also because I kinda used your name to sign up.. " Tilføjede han så hurtigt før han kort rodede sig lidt i håret med et lidt halv kejtet grin.

" Reign? " En af stylisterne henvendte sig - Razor pegede per automatik mod mennesket og smilede kort lidt skævt før han så bare spiste endnu en saltstang. Ikke fordi der egentlig burde kastes make up i hovedet på mennesket, hvert fald ikke efter Razors mening - men det var vidst bare noget alle skulle igennem. For så snart Reign var væk fra stolen hvor stylisten havde sørget for en pudret næse - var det Razors tur. Der kom samtidig en fyr ind og sørgede for mikrofoner. En lille mærkelig kasse der blev sat fat på en med en ledning. Frustrende at rende rundt med - alt det man ikke vidste når man bare sad og gloede ind i en kasse. Der var åbenbart meget arbejde bag billederne på skærmen.
Der blev gennemgået nogle informationer omkring hvad der skulle ske - et kort lyd tjek også endnu en information. De ville gennemgå det hele igen lige inden men for nu ville Razor og Reign have muligheden for at være her.
" We'll tell you more just before show time.. " var der en der sagde. Det var ikke fordi folk forlod rummet - men alle fandt ligesom tilbage til deres egne små bobler af aktivitet mens andre farede unødvendigt rundt. Razor rettede blikket mod Reign med et lille smil om læberne. " It stings.. Make up that is.. " han nikkede et par gange før han lod blikket glide rundt. Det var tydeligt at fornemme at han hvert fald var rimelig hyped på hvad de skulle. Om Reign også var det? Hmm.. Hans blik faldt på mennesket igen.

Reigns blik forblev på Razor, nervøsiteten tydeligt voksende i ansigtet. Det her var ikke en date, det var et gameshow. Et elendigt, dumt, usjovt gameshow, som man kun så, hvis der absolut ikke var andet i fjernsynet. Og som halvdæmonen i sin uvidenhed havde valgt at melde dem til.
"Razor, you-" skulle Reign til at skælde ud, da en af stylisterne blev nødt til at stjæle ham. Jo mere han tænkte over det, jo hurtigere bankede hans hjerte. Han havde aldrig været i fjernsynet før, og selvom programmet ikke blev sendt live, var det stadig skræmmende at vide, at fremmede mennesker skulle sidde og glo på ham.
Det lykkedes stylisten at få styr på menneskets hår, så det var i hvert fald en trøst ikke at ligne en trold. Razor tog snart hans plads, og Reign måtte kæmpe for ikke at trække ham til side og give en opsang. Endnu.

Mennesket forstod stadig ikke, han faktisk stod i situationen. Lyttede kun halvt til de mange informationer, de fik, og havde mere travlt med at skæve hen mod drengen i et forsøg på at få ham til at forstå sin utilfredshed.
Da de endelig var alene - så alene som det nu var muligt i et travlt tv-studie - lagde Reign armene over kors. "I can't believe you did this. Using my personal information and identity, it's- you can't just do that, Razor, it's not okay," belærte han ham og mærkede endelig lidt af luften gå af ballonen - men derfor var vreden ikke helt væk endnu. Han lod et suk ud og fortsatte lidt endnu, "do you even know what this s-" før det farverige jakkesæt var på vej hen mod dem, og han holdte mund.

Penn Ron Penns tandpastasmil viste sig for dem. I hånden havde han en lille klase med druer, der matchede tøjet. "Reign - and Razor? Right? I'm Penn Ron Penn, how are you doing?" spurgte han og lod dem ikke svare, før han smed en drue i munden og fortsatte, "you know, I think it's great finally having a gay couple on this show. Everyone loves diversity, right? Hold this," han rakte Reign druerne for at kunne rette på den også limegrønne butterfly, "so - have you thought about how you're gonna play up on it? If you want my advice you should go with the stereotype - one of you being the guy and the other one the girl. You know, to make yourself relatable to the couples out there."
Reign vidste ikke helt, hvad han skulle sige. Var for blændet af de kridhvide tænder, det sleske overskæg og de latterlige forslag til at reagere.
"Anyway, good luck out there. Keep the grapes," han smilede charmerende til Reign og så et øjeblik på Razor, "tell the stylist you need more powder. You're a bit shiny." Penn klappede dem begge på skulderen og forsvandt væk igen.
Alle Reigns fordomme var blevet til virkelighed. Penn Ron Penn var præcis ligeså irriterende som på tv - hvis ikke mere. Til gengæld sad hans hår ubevægelig perfekt.
"Christ, he's annoying," mumlede mennesket, stadig med druerne hængende ned fra tommel - og pegefinger.

Okay det var ikke svært at fornemme Reigns utilfredshed - men hey! det kunne da ende op med at være meget sjovt ikke? Han bed sig kort lidt i læben og fulgte mennesket med blikket - havde egentlig noget at sige. Men der gik ikke længe før de fik selskab og Razors forsvars argumenter måtte vente til senere. Han lod blikket spejde over den mystisk klædte mand foran dem. Dog var det mest hans mund halvdæmonen så sig selv blive optaget af. Gumlen af vindruerne og ordene der flød ud over hans læber. Ikke særlig tiltalende. Desuden var han ret - rude? Hvad var det helt præcis han stod og sagde? Razor kunne dog alligevel ikke helt lade være med at grine en smule. Han stod stille et øjeblik før han rettede blikket lidt mod Reign. " I thought acting was his job - not personality.. Maybe he's actually a douche.. " Han trak kort lidt på den ene skulder før han så bare overvejede det lidt. Han ville gerne i gang. Mest fordi at vente tid ikke var noget halvdæmonen i forvejen var specielt god til. Så hvorfor skulle det være anderledes her?
" I would've just used my name - but I dont really exist here.. " Sagde han så lidt og lod blikket finde menneskets ansigt. " But hey! Maybe its gonna be a whole lot of fun! Or... Totally unflattering and we can laugh about it afterwards. And if everything goes totally balistic - I can kill the camera man so the footage never gets out - how does that sound huh? " Spurgte han så, dog med et tydeligt drillende udtryk og han puffede kort lidt til mennesket.

" Five minutes guys.." Lød det fra en af lyd folkene der smuttede igennem rummet - helt sikkert for at finde manden i det grønne outfit. Manden Razor ærlig talt havde glemt navnet på mere end en gang.. Kun fordi han blev ved med at bytte om på på P'er og E'er og.. Ponner.. Det var et svært navn for Razors hjerne at overskue. Hvilket måske allerede der lidt gravede hans egen grav - taget i betragtning af hvad det var for noget de var midt i. Et game show - sådan noget hvor man for det meste skulle være bare en lille smule klog. Razor kunne bare håbe at Reign havde hjernen med og halvdæmonen måtte få lov at være til pynt - eller at der faktisk var ting Razor kunne eller vidste noget om.
" Fiiiiive minutes - " hviskede han lavt og snuppede hurtigt endnu en salt stang. " So dramatic.." Han rettede blikket mod Reign før et lille smil bredte sig over hans læber. " I'm sorry - you know.. At the amount of sorry I can be. " Han nikkede lidt før han kort bed sig i læben. Folk begyndte at gøre klar. Det var et godt tegn - endelig skete der noget andet end bare at stå. Stylisterne kom dumpende forbi - bare lige for at duppe næser med en eller anden mærkelig børste. Mere pudder? Damn. Det måtte være den største tv udgift nogensinde.

Reign åbnede munden for i stedet at skælde ud over den usjove joke men lukkede den ligeså hurtigt i igen og reagerede blot med et dybt suk. Razor forstod ikke, at når ting først havde været på tv'et, var de der for evigt. Og hvis en af dem kom til at gøre eller sige noget pinligt, kunne hele verden grine af dem igen og igen og igen.
Han rettede sig op og mærkede atter hjertet banke hurtigere inde i brystkassen, da tiden nærmede sig, og stemningen i studiet begyndte at blive trykket.
Reign kunne ikke tilgive drengen, ikke allerede. Men i stedet for at give ham "the silent treatment" til fulde, forklarede han i hast uden frygten for, at nogle hørte det - alle havde alligevel for travlt, "listen, Razor, when doing stuff like this you can't use your strengths. Your shapeshifter-demon... powers," han fugtede læberne og skævede alligevel kort hen mod en mand, der talte i en hovedtelefon, for at være sikker på, der ikke blev smuglyttet, "there was a huge scandal three years ago. A siren won a big triathlon and- no, it doesn't matter. My point it; keep your powers to a minimum."
Reign nåede kun lige at færdiggøre sin bøn, inden en kvinde - igen i helt sort tøj - fulgte dem begge ind på scenen. Det så større ud end på tv'et, og farverne virkede endnu mere intense. Det blå gulv, røde vægge, turkise baggrundsgardiner og selvfølgelig - det store gule lykkehjul, gæsterne skulle snurre.
Publikummet sad i rækker og blev varmet op af en ung, energifyldt gut, der huskede dem på at klappe højt og grine af værtens vitser. Penn Ron Penn stod oppe på en lille forhøjning og tjekkede, der ikke var noget mellem sine tænder.
"1 minute!" hørte Reign nogen råbe fra sin plads bag en af de to podier og slugte en klump med fornemmelsen af allerede at have svedt al pudderet af.
"A minimum," gentog han hviskende hen til Razor og modstod trangen til at tage hans hånd for at berolige sig selv. Det var ikke tiden.

"3... 2..."
Showets musiktema bragede løs, og publikummet klappede ekstatisk, mens Penn Ron Penn lod som om, han netop var trådt ind.
"Welcome, ladies and gentlemen, boys and girls, zombies and aliens!" Højlydt latter. Reign nød ikke at blive filmet endnu og forsøgte at finde ud af, hvilken tilgang, det var bedst at tage til dette. Om han skulle følge de andre, grine af de dårlige jokes, fremstå normal. Eller forsøge at slappe af, være sig selv - eventuelt vinde noget? Den første mulighed var ærlig talt mest tiltrækkende. Han ville ikke kunne klare offentlig ydmygelse.
"Welcome to Wheel of Trust - the show where two sweethearts must show strength, courage, brains and, of course, trust in each other to win the challenges ahead of 'em!" kameraet fulgte nøje Penn Ron Penn, der gik hen langs ophøjningen, langsomt men sikkert, "today I am joined by two courageous men, determined to win the big, secret prize. As always the prize they win is determined by how well they do on the show. Which means they can end up going home with, say, a pair of luxurious one-of-a-kind jet ski's. Or a microoven." Mere latter, denne gang fra både publikum og værten, der var på vej hen mod Reign og Razor, "ladies and gents, I would like to introduce you to Reign Simmons, a 21-year old receptionist from Gaia who enjoys reading and cuddling up with his dog. Buuut the thing he loves the most is, of course, his current partner, Razor D'nai!" Penn Ron Penn trådte et skridt hen mod Razors podie og præsenterede ham med et håndbevægelse og klapsalver fra publikum, "just your average 18 years old self-proclaimed adventurer who looooves muffins and hates being bored. Which makes him the luckiest man in the world right now because this is going to be anything but boring! Give it up for our guest and once again; welcome to Wheel of Trust!"
Musikken kørte igen, mens kameraerne forsvandt ud på publikum. Penn Ron Penn lagde den kæphøje attitude fra sig et øjeblik og rettede på sin butterfly, på vej hen hen mod det højgule hjul, som Razor snart efter også blev ført op til. Reign var på en og samme tid glad for ikke at starte men også rædselsslagen for, at Razor ikke ville forstå en dyt af, hvad der skete. Han fulgte drengen med blikket, nervøst, og pillede huden omkring sine negle af i angst for, der ville ske noget slemt.
Kameraerne var endt på Penn Ron Penn igen, en ny nedtælling begyndte, og tandpastasmilet var tilbage, "spin number one will be done by the handsome lad right here - hello, Razor - and as you probably already know you spin the wheel, it stops at a certain challenge and you get to pick whether you want to do it yourself or if you trust your partner enough to give him the challenge instead. Now, Razor! Before you spin the wheel, tell me - how long have you lovebirds been together, huh?"

Han skævede mest bare mod Reign - lyttede selvfølgelig til hvad mennesket sagde, men ærlig talt så havde han ikke rigtig lyst til at høre det. Skulle han virkelig bare gemme den side af sig selv væk - selv hvis det give dem en bedre mulighed for at vinde? Måske hvis han bare var diskret? Han kunne umuligt skubbe det helt væk. Det var trods alt - ham.
Han endte mest bare med at trække lidt på den ene skulder. " I'll try.. " Sagde han lidt og fugtede kort sine læber lidt i takt med at nysgerrigheden på det hele voksede i hans krop. Han var på ingen måde nervøs - det der fik hans hjerte til at slå voldsomt i brystet på ham var nok nærmere end begejstring over det hele. Det var spændende - nyt - men en ting han lavede sammen med Reign. Han sendte måske Reign et lidt drillende smil - var det bevidst for at gøre ham en smule nervøs for om halvdæmonen overhovedet havde lyttet til hvad han havde sagt. Det havde han - men et minimum var muligt. For det udelukkede det ikke. Selvfølgelig havde han ikke planer om at springe rundt og kravle på loftet. Måske - men nej! Det skulle han nok lade være med.

Alting skete meget hurtigt og et øjeblik var halvdæmonen ved at falde i en mistanke om at han måske ikke var så rolig som han ellers for lidt siden havde følt sig. Det var nok alt lyset. Jep lyset. En så simpelt ting som at se blev et øjeblik en hel videnskab. Måske var det derfor overnaturlige væsner havde flere svagheder i en verden som denne - alt elektronikken slog sanserne ud af kurs. Han skævede kort lidt mod Reign, bare lige for at have sit fokus et øjeblik mod noget andet. Abstrahere en smule for vandfaldet af ord der lød i hans øre. " I wouldn't mind a microoven tho.. " mumlede han lidt og prikkede kort sine fingre lidt sammen før han så bare rettede blikket mod fyren med det sjove navn.
Hvordan man skulle agere et sted som dette havde Razor ærlig talt ikke helt styr over - heller ikke selvom der egentlig var blevet fortalt hvert fald bare lidt om det. Dog var det mest bare kommentare omkring hvornår man ikke skulle glo ind i kameraet. Hvilket heldigvis ikke var et issue for der var en fandens masse andet at lade øjnene søge mod når Penny blev for kedelig at kigge mod - der gik dog ikke længe før der skete noget og det ikke længere bare var en præsentation af programmet og dem selv. Razor blev guided med op mod hjulet.
" Umm.. Hi. " Sagde han så endelig efter at have ladt blikket fokusere et øjeblik mod hjulet. Han kunne ikke helt lade være med at smile - kunne faktisk ikke vente. Hvorfor så meget snak!?
Han lod blikket falde mod Pen igen før det kort røg mod Reign også tilbage. " How long? Hooow long.." Han overvejede det kortere end et sekund før han så bare lod et lille smil blomstre om sine læber. " To make a short story long - I don't really like counting time.. 'Cause a life time is short, and I want more than that. " Sagde han så bare lidt før han kort rettede sig en smule op. " You asked I shared, that means I get to spin the wheel now right? " Spurgte han så hurtigt og bed sig kort lidt i læben, dog med et smil. Nærmest med hånden klar. Det var ondt at lade ham vente. Ligesom når folk lagde en godbid foran en hund og bad den vente. Ulideligt. Hvilket også var grunden til at han ikke lod tiden tikke mere før han spindede hjulet. De kunne ikke sludre for evigt.

Reign vidste ærlig talt ikke selv, hvad han ville have svaret på spørgsmålet, men Razor klarede det overraskende godt. Det fik i hvert fald et lille smil frem på menneskets læber og et langt 'awwww' ude fra publikummet. "Did you hear that, people? He wants more than a lifetime, that deserves an applause, don't you think?" Penn nåede ikke at færdiggøre sætningen, inden det rørte publikum begyndte at klappe.
"Yes, go right ahead - spin the wheel, Razor!" Penn lavede en ekstravagant armbevægelse mod hjulet, da det begyndte at dreje.

Musikken begyndte igen, publikummet hujede begejstret og hævede stemmerne, som hjulets hastighed sænkedes, og Penn Ron Penn lavede en lille, spændt dans henne fra sin side af hjulet.
Reign bed sig i læben, og et øjeblik rev stemningen ham med og erstattede nervøsiteten med opstemthed. Den gule og sorte farve, der før var smeltet helt sammen, begyndte nu at danne ord og sætninger.
Og landede på...
"The 'Big In Japan!' - challenge!" endnu et bifald, mens Penn trådte et skridt hen mod Razor, "sushi, samurais and big-eyed cartoon characters! The amazing country we all know as Japan. So, Razor - do you want to take the challenge? Or! Do you trust your boyfriend to nail this one, huh?"
Reign vidste ikke selv, hvad han håbede på. Razor kendte garanteret ikke engang til Japan, så hvis det var spørgsmål om kulturen, ville han være på den. På den anden side - hvis det krævede styrke, ville Reign helst ikke have den.

Han kunne ikke lade være med at smile - også selvom alle lydende både fra publikum men også musik og - en masse mere han var en af de få der kunne høre, det forstyrrede ham en smule. Men det var jo alligevel spændende. Han anede ikke hvad han håbede på at hjulet landede på for han forstod ikke meget af det alligevel - Og man vidste jo trods alt ikke rigtig om det egentlig var spørgsmål eller andre ting man blev udsat for. Han bed sig kort lidt i læben og skævede kort fra hjulet til Penn også den anden vej tilbage igen. Shit. Japan? Ærligt - han anede ingenting om emnet. Razor havde set dette program før - og vidste derfor at bare fordi kategorien var noget - betød det ikke nødvendigvis at det var det hundrede procent, der kunne være en drejning i en sætning der gjorde at det faktisk hvad man mindste ventede.
Han rettede blikket lidt i retning mod Reign et øjeblik - mest for lige at overveje situationen. Wheel of trust - well, Razor stolede nok i sidste ende ikke nok på sig selv til faktisk at ville kunne klare noget som helst der havde med et land han ikke kendte til. Og han stolede på Reign - på trods af at mennesket kom fra selv samme verden som Razor selv, så vidste han at han havde en del mere viden både fra der men også fra her. Falske minder eller rigtige - han var klogere, langt klogere end halvdæmonen. Hvis det kom til en anden udfordring end viden, så var det jo ikke fordi Reign var helt hjælpeløs heller - han kunne da godt finde ud af noget.

Han brugte i sidste ende ikke mange sekunder på egentlig at beslutte sig. Men det føltes sådan inde i hans hoved. Kun fordi han kastede rundt med ord - fordele og ulemper. Han håbede bare Reign stolede lige så meget på Razors mavefornemmelse som han selv gjorde. " Well - I wouldn't trust me on that one. Seems like something for my better half. " Han smilede skævt og lod blikket falde tilbage mod Penn.
" So yea, I trust him to nail this one - without a doubt " Sagde han så endelig og nikkede et par gange. Han rettede sig kort lidt op før han rettede blikket mod Reign og sendte ham et smil. Han krydsede mentalt alle sine lemmer for at Reign faktisk var klar på den - det ville være ærgerligt at have en ultimativ dårlig start på det hele. På trods af at en mikroovn var cool - så var større præmier altså lidt federe. Et boblebad eller noget! Men en tur i cirkus ville også være helt acceptabelt.

Nervøsiteten var tilbage - i høj grad! Det var smirgende, at Razor stolede på ham - sikkert langt mere end han stolede på Razor - men også skræmmende at gå op til noget, man ikke anede, hvad var. Det var bare et spil. Ingen kunne komme til skade. Dette prøvede han i hvert fald at fortælle sig selv igen og igen, som han blev vinket op på forhøjningen af Penn Ron Penn.
"He trusts him! Isn't that amazing, audience? Give him a hand! And Razor, you just head right back to the podium, fingers, legs and toes crossed," en kort latter fra Penn og publikum. Han ventede på det diskrete signal fra en af de arbejdende bag kameraet, inden han lagde hånden på menneskets skulder og spurgte, "so, Reign. Have you ever been to Japan?"
"Uh, unfortunately not," Reign fremtvang et nervøst smil fra sin plads i spotlyset. Just a game, just a game, just a game.
"Well, maybe the big prize is a flight straight to Tokyo, who knows?," sagde Penn kækt. Hans selvtillidsfyldte tv-personlighed stod i stærk kontrast til nervevraget ved siden af, "anyway, do you happen to know the country's national sport?" Reign fik kun et sekund til at tænke, inden Penn bragede det ud, "that's right! The exciting full-contact artform of sumo wrestling!"

De turkise gardiner bag dem blev trukket fra til en traditionel japansk melodi og afslørede en stor, tynd madras med en cirkel tegnet på. Udenfor den stod to asiatiske kvinder i kimonoer samt en enormt tyk mand i, hvad der mest af alt lignede en mande g-streng.
Hvis ikke, det var for mennesket fokus på ikke at besvime af tanken om at skulle bryde mod ham, havde han sikkert rynket næse af det småracistiske billede, showet fremlagde.
"This is Fumihiro, a professional sumo wrestler," forklarede Penn efter at have ladet folk klappe begejstret og fandt ned til bryderen. Han bukkede for ham, lod blikket finde Reign og lo lidt, "you look a bit pale. Not a wrestle kind of guy?"
"No," var det eneste, Reign kunne få frem i det øjeblik, stadig forstenet over den uretfærdige udfordring, der ventede ham. Penn lo igen og klappede ham på ryggen, "ohhh, don't worry. You don't have to push Fumihiro out of the circle. Just stay in there for as long as you can. Every 10 seconds grants you 10 points - simple math!" Matematik. Reign ville meget hellere have spørgsmål om matematik.

"In the circle you go! Audience, give Reign a huge applause and let's get this challenge started!" værten rykkede sig ekstatisk hen på sin plads i sikkerhed, mens Reign fik besked på at tage skoene af og træde ind i ringen.
Og der stod han, barfodet og bange inde i den ene ende cirklen foran det kæmpe brød, der sikkert var en rar mand men som lige nu mindede ham mest om alle de bæster, han og Razor gennem tiden havde været oppe imod. Det var selvfølgelig beroligende at vide, at ham her ikke ville slå ham ihjel - men det føltes nu sådan alligevel, sådan som han stod, koncentreret og i startposition.
Det var en latterlig udfordring.
Uretfærdig.
Dette var de sidste ting, der nåede at gå igennem menneskets hoved, inden en af de kimonoklædte kvinder slog på en stor gong, og Fumihiro kom susende hen mod ham, overraskende hurtig i betragtning af sin størrelse. Reign nåede kun med nød og næppe af smide sig til siden og undgå at blive braset ind i. Til gengæld var det også cirka det, han nåede, før bryderen med lethed havde løftet ham op og smidt ham ud af cirklen med et tilhørende kampråb.
Reign savnede næsten sin førhenværende plads foran bryderen. Det var bedre end at ligge der på ryggen med al luften trykket ud af sig, brydersved på sin trøje og latter om ørene.

"You really weren't kidding when you said you weren't a wrestler, huh?" lød det grinende fra Penn Ron Penn, der kom og hjalp ham op, "are you okay, got any air left in you?"
Reign nikkede med et smil, på fødderne igen, "yeah, I'm fine," i et forsøg på at redde en smule af sin stolthed. Fik endnu et klap på ryggen af Penn, der snart trak ham med op til et nyt drej på hjulet efter højlydt at have informeret kameraet om, at han tid i ringen var præcis 6.9 sekunder, hvilket altså ikke resulterede nogle point.
Mennesket vidste godt, det ikke havde været Razors hensigt at sende ham ind i sådan en udfordring men kunne ikke lade være med at være lidt bitter over det alligevel. Den næste udfordring blev Razors, uanset hvad det var. Han havde fortjent en pause.
Men pausen måtte vente for nu. Penn erklærede højlydt, "the 'I know you too well!' - couple challenge! The challenge where the couple will be tested in how well they actually know each other. Reign, get your butt down to the podium!"
Den her ville de klare godt, det var han sikker på. De snakkede en masse, og han kendte efterhånden Razor ud og ind. Ja, dette var deres udfordring.
De fik et par sekunder til at sætte op, hvilket fik Reign til at tro, han ville få lov at snakke med halvdæmonen - noget han meget hurtigt fik at vide, der slet ikke var tid til.
"Now! In this challenge, I will ask the couple random questions. Reign will write his answer, Razor will tell us his and if it's a match, it's 10 delicious points towards the big prize. Now, let's get started!" Mennesket skævede kort hen mod Razor. Havde bildt tv-folkene ind, at han havde et alvorligt problem med ordblindhed og kunne derfor slippe for at skrive noget ned. Noget de gudskelov havde troet på.
Den dramatiske musik begyndte i baggrunden, og lyset blev sænket, "first question; what is Razor's favorite accessory?"
Reign smilede og skulle til at skrive halsbåndet ned, da tvivlen pludselig ramte ham som et lyn. Der var også halskæden med ringen i. Fuck. Halsbånd. Ring. Ring. Halsbånd. Så uden at være sikker på, om det var imod reglerne, skrev han 'collar + necklace with ring in it' på papiret foran sig.
"Time's up, folks! Now, Razor, what is your favorite accessory?"

Razor forsvandt meget elegant ned på sin plet hvor han før havde stået. Han lod blikket følge Reign lidt mens smilet om hans læber langsomt voksede sig større. Han håbede virkelig det var noget Reign kunne finde ud af - eller i det mindste noget fyren ikke var helt elendig til. Hvis alt gik galt ville den irritation over faktisk at være her da aldrig blive tilgivet. Men nej - da gardinerne blev trukket fra og udfordringen kom til syne og kort efter præsenteret måtte Razor bide sig i læben før ikke at lade et lille grin smutte ud over sine læber. Han ville et øjeblik ønske det var ham som havde taget imod udfordringen - det lød jo ligefrem sjovt! Også selvom han vidst lidt alligevel ville skulle holde så lav profil som muligt, men det så sjovt ud. Reign virkede - overraskende cool med det. Hvert fald hvis man bare kiggede på ham og ikke lyttede til hans hjerte. Razor gjorde begge dele, men det var fordi han vidste at fyren havde et hjerteslag der kunne holde ham bare nogenlunde nede på jorden.

Man kunne ærligt ikke være andet end bekymret for Reign - og dog, Razor havde en eller anden mærkelig idé om at mennesket faktisk var bare en smule bedre til at slås end han havde givet udtryk for, men den lille bitte smule han havde af tanker omkring det faldt til jorden så snart lyden af Reign der blev kastet ud af cirklen lød. Razor gloede et øjeblik bare mod ham før han fik sig rystet ud af sin mindre trance. " You've got to be kidding..." hviskede han lavt for sig selv før han så bare rystede lidt på hovedet. Han rodede sig kort lidt i håret før han lod hånden dumpe ned i sin nakke. Han havde allerede planer om at Reign uden tvivl skulle trænes i en eller anden form for selvforsvar. Sådan - rimelig hurtigt og meget snart. Aka. Det kunne man umuligt have gjort dårligere. Og alligevel kunne han ikke helt lade være med at smile lidt. Tænkte ikke engang tanken om fyren egentlig var okay. Fokuserede mere på - alt andet. Egoistiske halvdæmon.

Konkurrencen fortsatte - en ny af slagsen. Reign havde spundet hjulet og en ny challenge kom på banen. En lidt mindre farlig en. De kendte hinanden godt, så her var Razor heller ikke bekymret for hvordan det ville gå. Hvilke spørgsmål kunne der blive stillet som de ikke ville kunne svare på. Han sendte Reign et smil før han så bare rettede sig lidt op. Den burde være nem ikke sandt? Razor vippede kort lidt frem og tilbage på sine fødder med svaret rullende som undertekster for sine øjne imens han ventede.
" I want a soundtrack for every move I make in real life, this is epic. " Sagde han så bare lidt med et lille grin før han kort rystede lidt på hovedet. " I'm sorry what? My favorite accessory? " Han lod hovedet glide lidt på skrå før han kort klikkede med tungen. " This one ofcourse.. " Sagde han så bare og lod fingrene fange halskæden med ringen i der hang omkring hans hals. Halsbåndet var sandt nok også øverst på listen. Men det var mere end del af ham end egentlig en accessory. Men mon ikke Reign vidste det? Eller måske ikke - hmm.. han blev et øjeblik faktisk lidt i tvivl, det kunnne lige så godt være han troede halsbåndet. Men det ville sådan set også være en smule sandt, bare ikke helt. Han rynkede kort næsen og pillede kort ved sit halsbånd før han så bare rystede på hovedet. Hans blik landede på Reign - med et blik der måske mest stadig havde samme begejstring som da de kom, men også en lille smule af en undskyldning - enten for det hele, men måske mest for forhenværende udfordring. Han havde dog stadig et smil om læberne. For i sidste ende var Reign trådt med herind i stedet for at skubbe sig helt ud af det og det var vel lidt en sejr i sig selv. Måske ville Penny ikke være den værste game show vært hvis de faktisk endte med at vinde noget. Afventende på Reigns svar og reaktioner fra resten af folk omkring dem skævede han kort lidt rundt.

"Your necklace, huh? Reign, show us your answer," sagde Penn energisk og afventede papiret blive løftet op, så folk kunne se det. "Collar plus necklace with ring in it. Well, it's halfway true. What does the judges say?" Reigns skævede hen mod Razor og var et sekund irriteret over sig selv - ikke at have givet det rigtige svar. Selvfølgelig var det halskæden, duuuuh!
Men den følelse forsvandt hurtigt, da et højlydt 'pling!' lød i studiet, og Penn, endnu mere energisk end før, overdøvede publikums bifald og tilråb, "the answer has been accepted, congratulations to the couple on their first ten points!"
Igen måtte Reign bide i sig ikke skynde sig hen og give Razor et kram. De havde fået at vide flere gange, at det var vigtigt, de blev på deres pladser - noget Razor klarede ganske godt indtil videre. Faktisk overholdte han reglerne til punkt og prikke. Overraskende. Så i stedet sendte Reign et bredt smil hen til ham med en tilhørende løftet tommelfinger bag podiet. En stor præmie ville da være super fedt, men at nail'e en udfording som denne beviste også, at de var tættere, end man måske lige umiddelbart skulle tro - hvilket var en sejr i sig selv.
"That really is a nice piece of jewelry. Reign, did you give that to him?" værten fiskede tydeligvis efter rørende øjeblikke til publikummet, og det virkede i den grad. Et højlydt 'awwww!' genlød i studiet, efter mennesket havde svaret ja.

"Anyway, let's get on with the show! Question two, ladies and gentlemen - who would die first in a horror movie?" læste Penn op fra de små farverige lapper pap, han havde i hånden.
Reign kunne ikke holde et nyt smil tilbage. Endnu et let spørgsmål, måske endnu lettere end det første. Han skriblede et hurtigt 'me' ned på papiret og lod Razor svare, inden hans eget svar blev afsløret.

Reign havde svaret - hvilket Razor egentlig havde regnet med, men alligevel varmede den en smule mere end han havde forventet. Åbenlyse ting kunne nogle gange være det der gik forbi en i dagligdagen. Han blinkede kort et par gange før han så bare rystede larmen ud af sine øre og fokuserede et øjeblik mod publikum, men så mod Reign igen. " That is not the applause you would've gotten in underworld.." Han bed sig kort i læben. En ting var at han kunne stå stille, men at tie stille når han ikke havde ordet var straks værre - men det betød vel egentlig også kun noget når hans mikrofon var aktiv - eller kunne ingenting høres over musik, klappen, eller Pennys sprællende eksistens.

Næste spørgsmål var - well, hvem i salen ville ikke kunne gætte det ud fra Reign yderst elegante præsentation af selvforsvar lige før? Halvdæmonen kunne ikke helt lade være med at grine lidt før han så bare kort lod blikket glide lidt rundt. " That's... An easy one! " Penn Ron Penn would die faster than lightning " - Reign would die a heart beat.. " Svarede han så bare med et skævt smil om læben, da han altså havde ret til at svare. Det ville være dumt at kaste et svar ud inden mennesket havde haft chancen for at skrive ned. Han bed sig kort i læben et sekund efter og rettede blikket mod Reign mens han kort rodede sig lidt i håret. " I'm sorry.. But you would.. " tilføjede han så lige hurtigt i en skæv undskyldning og skar kort en grimasse.
Man kunne selvfølgelig have over analyseret det og set det fra en anden vinkel - havde Razor været med sammen med Reign i den horror film, så var der chancer for at mennesket ville overleve længere - simpelt på grund af halvdæmonen iver efter at beskytte ham. Men det var ikke en del af spørgsmålet - så hvorfor gå ud fra at de var sammen? Oh well, han kunne håbe at Reign havde samme svar. Måske et lidt mere simpelt og ikke så nedladende svar - men stadig samme svar.
Heldigvis! Det var disse udfordringer de havde store chancer. Også selvom der kun havde været to spørgsmål, så var det altså her de kunne tjene en masse point. Razor smilede skævt med en lille rysten på hovedet. Han var klar til næste spørgsmål - eller næste udfordring.. Penny var bossen og man vidste på trods af at have set programmet før - ikke helt hvad han havde i tankerne hvert sekund af hvert øjeblik.

"Oh, I'm aware," svarede Reign nikkende hen til Razor og gemte væk, hvor ekstatisk han egentlig var over endnu et match.
Pling'et lød igen sammen med Penn Ron Penns stemme, "that's another match! And another 10 points!" Og publikum gik atter amok. Trods pinlighederne fra den forrige udfordring, følte Reign sig allerede mere komfortabel. Razor klarede sig fantastisk, ingen af dem havde sagt noget mindeværdigt pinligt endnu, og det var faktisk lidt rart at få klapsalver over den mindste rigtige ting, man gjorde.
"Reign, you'd die first, huh? Looking at you guys, I wouldn't have expected that," indrømmede Penn, der et øjeblik lod spørgsmålskortene forlade sit åsyn, "are you the woman in this relationship?"
Spørgsmålet efterlod et øjeblik Reign paf. Han sørgede for at holde smilet på, selvom det trykkede på en nerve, at Penn bragte det latterlige emne op igen, og svarede, "it, uh- it doesn't really work that way."
"Right, right," Penn nikkede forstående men tilføjede så ud mod publikum, "he is, though," der fik sig et godt grin - endnu engang på bekostning af mennesket, der ellers i et sekund var begyndt ikke at lade sig irritere så meget af Penn Ron Penn.

Heldigvis fik ingen lov at svøbe sig for meget rundt i fornærmelsen, før et nyt spørgsmål blev stillet, igen med den dramatiske baggrundsmusik, "question numero tres; what word does Reign overuse?"
Dette spørgsmål fik for alvor gang i tænkeren hos mennesket. Det var ikke, fordi han havde en decideret 'catchphrase'. Han øh'ede en del. Umm. Uhh. Ehh. Men var det noget, Razor lagde mærke til?
Uden at være sikker på noget som helst, skrev Reign noget ned, han vidste, han ofte sagde i drengens nærvær, og som han garanteret ville kunne nikke genkendende af. Måske ville deres svar ikke matche, men nåh ja, det var også et svært spørgsmål at stille en, der ikke snakkede særlig meget.
Han ventede på halvdæmonens svar og løftede derefter sit skilt med et simpelt 'no' stående på.

Razor kunne ikke helt lade være med at smile. I det mindste var de enige - men sådan ville sandheden nok altid være egentlig. At det kom en smule bag på folk var.. Egentlig også forståeligt nok. Razor så ikke ud af meget og hvis man ikke vidste hvad han var i stand til - så var han nok den de fleste ville mistænke ville ryge som den første. Han bed sig kort i læben og lod blikket glide over Reign - måtte et øjeblik lige rette sig op og spidsede læberne et sekund, kun for ikke at lade endnu et grin flyde over sine læber. Kvinden i forholdet? Well - den havde han aldrig helt forstået. Han skulle lige til at sige noget da det næste spørgsmål rimelig hurtigt blev kastet på banen. Tiden blev ikke spilt på chit chat kunne man sige. Han lod kort blikket glide rundt før han skævede en smule mod Reign. Kun fordi han ikke kunne lade være - det var mærkeligt at være i selskab med hinanden men alligevel faktisk ikke helt have kontakt eller samtale kørende mellem hinanden.
" What? One word? " Han kneb kort øjnene lidt sammen før han rynkede panden en smule. " I wish he would overuse all words.. Uh.. " Han rodede sig kort lidt i håret før han så bare trak lidt på den ene skulder. Det var faktisk et rigtig svært spørgsmål. Et enkelt ord eller en sætning? Razor tænkte lidt over det, eller meget - men det føltes som for kort tid at have til at svare på det når det kunne være vitterligt hvilket som helst ord han nogensinde havde hørt fyren sige. Hvad sagde Reign alt for ofte?

" No? " - " Yea, that might be it - always with that no-attitude.." Han rettede sig kort lidt op. Det var enten det eller et eller andet penge relateret som 'to expensive' eller noget lignende - måske noget med tid, noget han ikke havde tid til. Eller.. Det var svært. Når Razor pludselig slog tankerne omkring det - var det faktisk ikke ord Reign brugte specielt meget. Han burde tale mere - eller ikke. Razor kunne godt lide at have ordet. Mennesket havde talenter for fine udtryk og det var rigeligt - medmindre det var fine ord som 'I love you' eller 'You look great today' eller.. Okay det kunne være mange ting. " Except for today - what went wrong? " Han kunne ikke helt lade være med at smile lidt skævt, men fik revet sig selv tilbage på rette kurs igen. Han snakkede ud af kontekst. " No - my answer is no.. " sagde han så endelig og skulle lige til at tilføje noget som i stedet bare blev mimet 'unless 'dont do that' - 'please dont' would count as an answer too' han pillede kort lidt ved sine fingre men rettede så blikket lidt mod Penn. Overraskende nok var det faktisk det rigtige svar - hvilket kun fik halvdæmonens smil til at vokse endnu engang.
" We're pretty good at this.. I like this game. " han nikkede kort et par gange før han kort så mod Reign, men så tilbage mod Penn. Manden måtte bringe svære spørgsmål på banen hvis han ville være nærig med points.

Endnu et korrekt svar, og endnu en forhøjning af menneskets humør. De to var godt nok som ild og regn, men deres tankegang i forhold til hinanden var overraskende ens. Måske Razor kunne læse lidt tanker. Han kunne så meget andet, at det ikke ville overraske Reign.
"Yes, Reign, what exactly did happen? You signed on for this, that doesn't really sound like a no-man to me," sagde Penn, efter publikum var faldet til ro.
"Uhhh, I guess I..." Reign så hen mod Razor og overvejede en god løgn at smide i hovedet på Penn. Tog sig lidt til baghovedet i det hår, der var blevet godt rodet igen efter sumokampen, og afsluttede så med et lille smil, "I was feeling adventerous." 'Jeg blev tvunget' kunne ikke bruges her, selvom det var langt tættere på sandheden.
"You must've," Penn nikkede genkendende og løftede kortene op foran sig igen, "ready or not, next question is this; what is the current background on Razors phone?"

Reign fortrød et øjeblik overhovedet at have givet drengen en telefon - det ville have gjort spørgsmålet meget lettere - men overvejede det nøje. Han havde forsøgt at forklare Razor, hvordan baggrundsskærmen fungerede og sat et tilfældigt billede af en solsikke ind i processen. Om drengen havde lyttet og lavet det om siden da? Muligvis.
'A sunflower' endte mennesket med at skrive, da det umiddelbart var hans bedste bud.

Selvfølgelig var det rigtigt, det kunne ikke være andet. Han begyndte efterhånden at blive en smule utålmodig dog. Hvor underholdende det så end var, så stod de meget stille - og der var alligevel en grænse for hvor længe halvdæmonen kunne holde sig selv stående. Han vippede kort lidt frem og tilbage på sine fødder før han så bare sendte Reign et lille halv undskyldende smil. Et tidspunkt hvor manglende ærlighed var at satte pris på - og dog, det var vel egentlig sandt nok. Reign kunne lige så godt have vendt om og gået sin vej da han fandt ud af hvad det var de skulle, hvad det var de lavede her. Næste spørgsmål kom bag på halvdæmonen. Ærligt, så anede han ikke engang selv hvad der var baggrund på hans telefon. Han huskede godt at Reign havde vist ham et eller andet med det - men ærlig talt, han brugte sin mobil så lidt at han stadig havde problemer med overhovedet at få skærmen til at lyse. Det var kun når han skulle i kontakt med Reign at den faktisk kom i brug. Også lidt når han ville spille et af de få men super mærkelige spil han havde fået. Hvordan? Tja, stadig et mysterium selv for ham.

" Tough one.." Sagde han så bare lidt med et lille grin før han kort klappede lidt på sine lommer. " Egh.. " han drejde kort en runde om sig selv før han så bare kort lod blikket glide hen på Reign. Han anede faktisk slet ikke lige hvor den var henne.
" The answer to that question might just stay hidden for ever - 'cause I dont actually know. And I don't have my phone.." Sagde han så lidt og rodede sig kort lidt i håret med et lille grin. " But he probably know the answer, I haven't touched the backgrou.. " han gik i stå før han kort kneb øjnene lidt sammen. " Oh wait.. I have.. " Han bed sig kort i læben før han så bare trak lidt på skuldrene. " It's a picture of Django, Reigns dog.." Sagde han så bare lidt mens han nikkede. " Pretty cute actually.. " han pillede kort lidt ved sine fingre før han så lidt mod Reign. Det var et svært spørgsmål at gætte - især fordi Razor enten kunne have været en person som gemte samme billede forevigt, eller var typen der skiftede fra tid til anden. Han ville sikkert ende med at skifte det ud mere end gennemsnittet når han sådan for alvor lærte at bruge mobilen. Måske han burde skifte det til et billede af Reign.. Så kunne han kigge på ham hele tiden, selv når han ikke var der.
Razor fangede kort ud af øjenkrogen en dame der vidst gjorde tegn til at der indenfor.. 10.. 9.. 8.. Oh! den talte ned. En pause om hvad der så nu var ca... 6 sekunder. Halvdæmonens opmærksomhed røg tilbage mod Penn. Det var vidst ikke et live program, så pausen var vel afhængig af hvad folk nu lige følte - tisse pause måske? Drikke pause. Det kunne være mange ting.

"Ouuuuh, not at match, unfortunately. Too bad, you had such a nice streak going for you," sagde Penn med et tilhørende medfølende 'awww!' ude fra publikummet, "but don't worry, you have 30 points and we still got two questions left for you guys."
En lyd, der stod i stærk kontrast til det lyse 'pling', der indikerede, de havde fået point, brummede højlydt i studiet, og fik Penns ansigt til at gå fra det konstant smilende til noget mere naturligt, som han vendte sig og forlod dem. "15 minutes, everyone!" lød det et sted fra, og Reign, der slet ikke havde opfattet, hvad der skete, gloede et øjeblik forvirret rundt, indtil det gik op for ham, at der var pause.
Mens publikummet blev kort informeret og fik lov til at forlade sine sæder, satte mennesket mod halvdæmonen. "I'm still mad at you for doing this without telling me first," startede han hurtigt ud for ikke at lade Razor slippe alt for let, men kunne så ikke lade være med at smile, "stupid. Stupid, stupid, stupid." Reign fandt om bag ham, hænderne hvilende på drengens skuldre, og brugte tiden på endelig rigtig at kunne se rundt i studiet, "this is insane... I can't believe I'm gonna be on tv."

Der rendte et par stykker rundt i studiet, men ellers var de fleste forvundet om i baglokalet, hvor der tydeligt blev snakket lystigt. "You're doin' really good, by the way, I'm proud of you," mente Reign, han var nødt til at tilføje, da han trods alt ikke holdte tilbage fra at skælde Razor ud, når han gjorde noget forkert - det blev nødt til at gå den anden vej også. Han plantede et kys på drengens kind og lod sine hænder glide ned fra skuldrene for at finde vej om til baglokalet i håb om, at der stadig var lidt mad - var ærlig talt ved at gå til af sult.
Heldigvis var der stadig masser, faktisk stod der mere fremme end før. "My favorite animal are dogs, my favorite colors are red and blue and my favorite movie is The Day After Tomorrow," remsede Reign op, som han snuppede et stykke honningmelon, og smilede hen til Razor, "you know - in case he asks."

Razor blev stående et øjeblik, eller - indtil Penn var ude af salen. Efter det var al halvdæmonens opmærksomhed igen rettet mod mennesket. " I don't hate you being mad at me. " Sagde han så bare med et lille grin før han kort trak lidt på den ene skulder. Okay måske lidt - også alligevel ikke helt. Det gav et eller andet til.. alting. Okay han forstod ikke engang selv hvorfor han faktisk synes om det. Så længe det ikke var sådan vred vred så var det faktisk helt fint.
Han lænede kort kinden lidt mod Reigns ene hånd før han så bare kom med et lille grin. " Indeed - and you look great, so now the whoooole - I mean, now everyone who watches this will know how lucky I am for having this piece of deliciousness! How's that for a 'claim me' " Sagde han så bare drillende. Han kunne ikke helt lade være med at smile lidt, et smil gemt lidt væk som han kort bed sig lidt i læben. Stolt - well, det kunne han helt sikkert leve med.

" Wait what? " Han fulgte hurtigt med Reign og forsøgte at opfange alle de ord der lige var blevet sagt, som når han gentog dem i sit hoved blev til informationer.. Hvorfor vidste han ikke allerede sådanne ting? " How can I not know stuff like that already.." spurgte han så bare lidt med et lille grin før han kort rodede sig lidt i håret. Han skimmede udvalget af mad med blikket før han snuppede hvad han tidligere havde snacket lidt på - en håndfuld salt stænger.
" I don't know if there's anything about me you dont know.. I dont even know my favorite color.. " Sagde han så bare og rynkede kort næsen en smule. " Red maybe.. but not just any red.. it has to be that dark one - you know.. Blood-ish.. " Han bed sig kort lidt i læben, men med et lille smil om læberne. Okay det passede måske ikke - der var andre farver også, men det kom an på øjeblikket.Han gumlede lidt på en salt stang før han så bare skævede lidt rundt. " You do know we're going to loose if I get any questions about this world right? I know nothing at all.. " Han rettede sig kort lidt op før han så bare sneg sig ind og nippede en lille bid af det stykke frugt Reign nu havde snuppet sig. Dog var det ikke det værd - det smagte ikke voldsomt godt, sødt men på en... nej. Bare nej. " Now thats my least favorite fruit.. " han nikkede kort lidt før han hurtigt fik sunket og stukket en salt stang i munden i stedet.

Reign overvejede et sekund at bringe op, at det var en anelse bedragerisk at stille sig op som et par, når det trods alt ikke var, hvad de var, men lod i sidste ende være. Der var ikke en bedre måde at ødelægge stemningen på end ved verbalt at daske drengen over fingrene og gøre det klart, at de ikke var sammen. De kunne godt være sammen. Reign ville gerne være sammen med Razor.
"'Cus you're too busy talking about weird stuff all the time," svarede Reign med et selvtilfredst smil. Og så var det ikke engang løgn. Razor snakkede. Hele tiden. Om ingenting. Det var næsten imponerende.
"I know. Just- if he asks about any celebrities just say 'Britney Spears'. She's always a safe answer," svarede Reign med et nik og nåede slet ikke at opfange, halvdæmonen havde sneget en bid ind, før det var for sent. Han grinede lidt og efterlignede dramatisk Penn Ron Penn, "what is Razor's least favorite fruit? Honeydew melon, you say? Thaaaat... is completely coreeeect, another maaaatch." Det var menneskets tur til at stjæle en saltstang fra Razor, der hurtigt blev spist og efterfulgt af mere melon.

"You know, if we actually win something nice - I'mma make a pie. A really nice one with raspberries and crust and whipped cream on top. I might even share," tilføjede han med et drillende smil, og blikket skævende hen på Razor ud af øjenkrogen. "No, you know what, I'mma make you whatever you want if you nail the next challenge. Full points, no errors." Det var nok en lidt tarvelig udfordring taget i betragtning af, at de ikke anede, hvad der ventede dem. Men hvis det kunne få knægtens motivation til at stige yderligere, måtte det være sådan. Det var trods alt lettere at blive motiveret, når man vidste, hvad præmien var.
"What do I get if I don't fuck up the next challenge?" spurgte han hurtigt uden at give Razor lov til overhovedet at tilbyde det først. Tog en bid af et jordbær og hævede afventende et øjenbryn, imens nogen et sted råbte op, at der var fem minutter tilbage af pausen.

Han kunne ikke helt lade være med at grine. Sandt, meget sandt - hvorfor egentlig? Han burde overveje det. Men så på den anden side. Det at tie stille var kedeligt når man havde en masse spørgsmål. Det blev sikkert kun værre af at være i en ny verden. Reign måtte lide under det. Hvilket halvdæmonen ærlig talt ikke havde et problem med. Han forsøgte at skrive alting Reign sagde ned bag sit øre. Så kunne han håbe på at kunne huske tingene hvis det blev relavent når de skulle i gang igen. Han vippede kort lidt frem og tilbage på sine fødder før han fulgte saltstangen Reign snuppede lidt med blikket. Menneskets snak om tærte fik nærmest Razors mund til at løbe i vand.
" pie sounds goooood.. But.. well.. Umm blueberry pie - or muffins.. Yum. " Han bed sig kort lidt i læben før han kort rodede sig lidt i håret med den ene hånd. " Uuuuh! or such.. You know.. Um, a uh - layered cake, with like cream and chocolate pieces and or banana bread! Damn.. can't you make it all? " Spurgte han så bare og rettede blikket mod fyrens ansigt før han smilede lidt skævt. Pludselig var der en masse ting han gerne ville have. Han skulle bare lige - klare opgaven først. Hvor svært kunne det være?
" I'll give you aaaaa... umm.. " Han overvejede det lidt. Faktisk var der mange ting der kom til ham. Mange ting han gerne ville give mennesket. Han stod et øjeblik bare lidt med et smil om læben og blikket rettet mod fyrens ansigt.
" I'll give you whatever you want. Or I mean - I'll try. I can't cook sooo thats up to you. " Sagde han så bare lidt med et lille grin før han kort bed sig lidt i læben. Han lod blikket flakke rundt på folk der var her før han så bare spiste endnu en saltstang. " Ofcourse we both need to nail this shit before any reward soo.. " sagde han så bare før han kort plantede et kys mod fyrens kind.

" And by the way - if it ever comes down to it, I'll gladly put on a dress. " Sagde han så bare lidt med et lille smil. Han snuppede en underlig kiks på sin vej tilbage mod hvor alting mere eller mindre skete. Det var dog en kiks som der kun blev taget en bid af - for kort efter skar han en grimasse og lod den dumpe ned i skraldespanden, som han også passerede. Det var vidst ved at være tid til at de skulle fortsætte. Pausen sluttede. Razor glædede sig - han ville meget gerne vide, tættere på en præmie. Forhåbentlig en de kunne få med hjem.

"I'll make you all of those things if we win," svarede Reign med et drilsk glimt i øjet. I teorien var det umuligt at tabe i dette show - engang var et par endt ud med 0 point og endte alligevel med at gå hjem med et par potteplanter. Det kunne være rart at vinde noget lidt større.
Reigns spændte blik faldt til jorden, da Razor svarede. Det var ikke godt nok. Han havde brug for noget specifikt for at kunne motiveres. Noget han kunne række ud og længes efter. Det betød ikke engang noget, om drengen ville gøre det, om de tabte eller ej - det var tanken, der talte.
Og lige netop dét blev opfyldt af det næste, der blev sagt, og smilet vendte tilbage med det. "Make it a dress and no underwear and we got ourselves a deal," sagde Reign med blikket følgende efter Razor, inden han smuttede efter. Havde allerede billeder i hovedet af halvdæmonen iført diverse kjoler. Mennesket var ikke engang sikker på, hvorfor han fandt det så interessant, kjoler var egentlig ikke en fetisch. Måske var det 'klæd ud'-delen af det. Eller Razor-delen...

Showet startede snart efter igen, og Reign følte sig opladet efter at have fået lidt ned i maven samt talt med drengen. Det gjorde underværker.
Efter at have fået mere pudder smidt i hovedet fortsatte Penn Ron Penn som om, pausen slet ikke var hændt. Noget man garanteret hurtigt lærte som vært.
"With 30 points and just two more questions left the air is thick with excitement in here. You feel it, too, don't you, guys?" Reign nikkede blot med et smil og ville ønske, de kunne slippe for al vært-snakken. Det blev trættende i længden. Penn fortsatte heldigvis snart, "now listen up! Next question is this; which one of you is better at keeping secrets?"
Den var straks værre. Reign mente selv, han var god til at holde på hemmeligheder, men nu var det heller ikke så tit, det var en nødvendighed. Razor - Razor var god til ikke at sige ting, når Reign bad ham lade være. Problemet lå i, at hans opførsel ofte afslørede ham. Og så igen; han klarede det godt i showet indtil videre.
Han vidste det ærlig talt ikke. Forsøgte at sætte sig ind i drengens tankegang for, at deres svar skulle matche, men gav hurtigt op og skrev bare 'me' på papiret.

Man kunne jo heller ikke stå og tale om aaaalt hvad man gerne ville give Reign - især ikke når man stadig havde mikrofon på, tænk engang hvis elektronikken svigtede. Et eller andet sted kunne det være sjovt. Men så alligevel ikke helt. Det var tilbage til spillet før man kunne se sig om. Det kunne være det var et job indenfor tv man skulle have - der skete hele tiden et eller andet så man havde jo nærmest ikke tid til at kede sig. Han lod blikket glide mod Penn før det røg mod Reign i stedet. Næste spørgsmål.
Det var egentlig ikke svært for halvdæmonen at svare på - hvor meget man så end ville ønske man kunne sige sig selv, så var det altså ikke tilfældet. Razor vidste godt han havde en mund der arbejdede hurtigere end tankerne og derfor havde han det med at tale før situationen eller det han sagde lige blev overvejet. Han ventede til han fik tegn til at kunne svare før han så bare rettede sig en smule op.
“ Well.. thaaaat has got to be Reign “ sagde han så bare lidt og rodede sig kort lidt i håret med den ene hånd. Kunne dog ikke helt lade være med at smile skævt. Oh Well - I det mindste kunne han se selv at han var dårlig til det. Han vippede kort lidt frem og tilbage på sine fødder - Reigns svar var heldigvis det samme. Endnu et godt tidspunkt hvor menneskets hoved var godt - og det faktum at han faktisk svarede hvad der var sandt også selvom det kunne være at pudse sin glorie i mange tilfælde. Og dog - han havde også set sig selv som første til at dø. Trist men sandt.

Lyden ved rigtig svar plingede igen og gav en eller anden rar følelse i kroppen. De kom tættere og tættere på et godt antal point, hvilket i sidste ende ville lede dem til en præmie - go eller dårlig det var lige meget. Om de ville miste deres point var på den anden side også en mulighed. Men det krævede vidst at de virkelig fuckede op i det flow de ellers lige havde kørende. Men Razor så kage og det var rigeligt af en motivation til at vinde. Og tid med Reign - nok mest det sidste. Men Hey, kage var også alt for lækkert og det kunne ingen sige ham imod.
“ one more question “ mumlede han lidt og stod et øjeblik nærmest på tæer. Det var en næsten fejlfri runde. Det kunne man vel ikke være andet end lidt stolt af. Man kunne sige mange ting om deres forhold - men i sidste ende vidste de vel egentlig en del om hinanden. Også selvom mange af de ting de så måske ikke vidste var basis ting. Razor kunne svare på spørgsmål for evigt men han ville også gerne i gang med hvad der ellers var af ting at blive udsat for. Især nu hvor han var i et flow hvor Reign mente han var go, at han klarede det godt. Det havde han da ikke lyst til at lade falde til jorden.