❃ Magic will fix everything!.. Right? (Reign - Stephen)

Det var ikke lysten, men håbet der drev Razor til Reigns lejlighed. Han havde holdt sig væk - eller så meget han nu kunne overtale sig selv til. Det var svært for hvert sekund han ikke var sammen med den dumme fyr gjorde det ondt i hans krop og han ville gerne hen til ham igen. En stikkende fornemmelse var i hele hans krop mere eller mindre hele tiden. Slet ikke til at holde ud. Især ikke når det havde for vane at skilles i diskussioner.

Men dette var en chance han for noget andet ikke måtte lade gå til spilde. Det var jo nærmest som at finde en nål i en høstak - den information han havde opsnuset sig af en kilde han savnede at se mere til. Okay en ting var hendes selskab - en anden ting var hvad de kunne få ud af hinandens selskab. Især når følelserne sad uden på tøjet, så var det rart at kunne koble fra. Man behøvede ikke en hemmelig pusher - bare et godt venskab til de rigtige personer.
Han stod foran opgangen og stirrede på døren i noget længere tid end han først ville erkende. Men endelig ringede han på. Utålmodigt flere gange efter hinanden. Også selvom tidspunktet måske ikke var super gennemtænkt - men som om Razor havde tænkt sig at vente et sekund efter at have fundet kilden til Reigns hukommelse. Heck no - den heks skulle findes med det samme. Sekunder føles som evigheder - hans tanker var allerede på vej op af muren op til den lille altan Reign havde til sin lejlighed. Det var hvert fald den vej han ville smutte hvis døren ikke blev åbnet inden for..
" Five.. four.. " Han trippede lidt på stedet og skuttede sig i sin alt for tynde jakke som vinden greb fat og slyngede kulde ind under. " Three.. " han skævede kort op langs muren før han rettede blikket mod døren igen. Han trykkede endnu engang på dørklokken og lod den være trykket ind et par sekunder før han slap igen. " Two.. " et suk forlod ham før han så bare nikkede lodt.
" Thats it - one... I'm going up.. " Sagde han så bare mumlende for sig selv og smuttede væk fra døren kun for at give sig til at kravle op. Utålmodigheden var uovervindelig. Han havde ikke givet Reign lang tid, men han synes selv de måske sammenlagte 15 sekunder var alt rigeligt tid til at kunne nå hen til døren. En banken på vinduet startede så snart han nåede op på altanen - han kunne bare krydse fingre for at mennesket ikke var i byen eller lignende. Selvom der måske i sidste ende var stor chance for det.

(:

Påklædning: her

Reign sad i den lille mørke dagligstue kun oplyst af tv-skærmen samt gulvlampen i hjørnet. Resten af lejligheden var sort som kul og ville garanteret være uhyggelig at være i, hvis det ikke havde været for de konstante lyde af diverse maskinpistoler, pistoler og rifler, der brølede ud af fjernsynets højtalere. På bordet foran stod en bøtte oreo-is halvvejs spist samt en tom coladåse.
"No, I just sniped 'im," sagde menneskets ind i mikrofonen på det headset, han havde på, "yeah, I think so. We should be able to- no, no, no, wait, go back, there's one in the building." Han forsøgte på et snigangreb og lykkedes med glade tilråb fra sine teammates, da lyden af dørtelefonen fyldte stuen. "Guys, I gotta go. Sorry," i den anden ende af mikrofonen nåede fyrene kun lige at beklage sig, inden mikrofonen og spillet blev slukket. Playstation-startskærmen stod dog stadig i al sin farverige pragt og hvilede på skærmen.

Reign smed dynen af sig og rettede på natbukserne på vej ud til døren. "Hello?" ventede et par sekunder på svar fra røret og gentog, "helloooo?" inden det blev lagt på igen. Telefonfis - det var næsten forudbestemt til at ske, når man boede i lejlighed i et område med mange børn. Så længe de hyggede sig med det og ikke gjorde det på hverdagsaftenerne gjorde det ikke ham det store.
Han vendte tilbage til stuen og slangede sig omkring soveværelsets møbler, der var blevet rykket derind og lige nu stod lidt rodet. Reign havde tænkt sig at male soveværelset den weekend. Ikke i endnu et forsøg på at tiltrække folk til at bo sammen med ham men denne gang for at mindske prisen for renovering, når lejligheden blev solgt videre. Havde opgivet at beholde den, da der kun var godt og vel en uge til, huslejen ikke kunne betales, og han blev smidt ud.

På vej tilbage mod sofaen, skar overraskelsen over at en pludselig banken på ruden og Razors ansigt mennesket midt over og fik ham til at fare sammen og næsten falde, hvis det da ikke lige havde lykkedes at gribe fat i sofaens ryg.
"Would you- would you stop doing that?!" spruttede han frustreret ud og tog sig til brystet med den frie hånd, mens følelsen af deja-vu ramte han som en bøgle. Til gengæld fik chokket ham næsten til at glemme sin frygt for Razor og uden omsvøb gik mennesket hen og åbnede altandøren, "just ring the doorbell like any other person," skældte han ud og lukkede døren i efter drengen.

Razor blev ikke som sidst fyldt med morskab over menneskets reaktion på at han pludselig stod på altalen og bankede på vinduet. Han var rimelig alvorlig og havde mere eller mindre bare brug for at komme ud med nyheden og faktisk bare komme afsted. Han skyndte sig ind af døren - duften af Reign overmandede ham et øjeblik og han kunne nu heller ikke fjerne blikket fra den bare overkrop han sådan uden videre var gået i møde på vej ind af altandøren. Han fik dog endelig rystet det af sig og rettede sig lidt op før han lod blikket søge op mod Reigns ansigt. " I did use the doorbell - but you were slow as fuck.. " Sagde han så bare hurtigt og rynkede kort panden lidt. " And if you haven't noticed this city is on a lock down because of evil shit going on outside.. Soooo I didn't want to get eaten while waiting for you to finally let me in. " Han smilede meget kort før han rynkede panden en smule.
" What were you doing? " Han kløede sig kort lidt i håret men rystede så bare lidt på hovedet. " No wait - thats not why I'm here. Dosen't matter.. " Han bed sig kort lidt i læben før han så bare rystede lidt på hovedet endnu engang. Okay nu var hans hjerne åbenbart så rastløs at den ikke engang kunne finde ud af at danne sætninger og komme til sagen med det samme. Der var ingen grund til at spilde gyldne øjeblikke af Reigns tålmodighed på at plapre om lige gyldige ting.

Han skævede kort lidt rundt før han så rettede blikket mod Reign igen. " I found a witch - or I mean, I know where we can find one.. " Sagde han så bare og nikkede kort nogle gange. Han rettede sig op et øjeblik men lod så hænderne dumpe ned i sine baglommer. Endelig fik han de rigtige ord frem over sine læber. " Sooo I'm actually here to kind of kidnap you and make you love me again - ish.. 'Cause I'm sort of.. dying inside and I'm slowly turning myself into some sort of creepy stalker. So yes - please come with me? " Han bed sig kort lidt i læben og pillede lidt ved sit halsbånd mens et halv bedede blik var rettet mod Reigns ansigt. Han ville meget gerne bare hurtigt afsted.
" And you have a car - that makes it like.. Faster and safer to get to his house, which is.. not.. that close to here, but not that far either. I kinda know where it is. " Han nikkede hurtigt nogle gange og kunne måske allerede nu godt lidt fornemme at han fumlede for meget i sine egne ord og tanker. Det var dumt. Han burde holde kæft, men det var han bare så dårlig til.

"Slow? We're talking seconds here," gav Reign, der slet ikke brød sig om at blive dømt som langsom, når det slet ikke var tilfældet, igen. Razor var bare utålmodig. Han lagde armene over kors efter ikke at have fået lov at svare på, hvad han lavede, og mærkede nu langsomt frygten vende tilbage til ham. Razor var stadig halv dæmon, det havde ikke ændret sig. Frygten var ikke så slem som sidst - blodpletter på tøjet påvirkede åbenbart lige dét ekstra - men der var der. Sad i hans hals og fik blodet til at køre hurtigere rundt i kroppen.
Men hybriden var kommet, fordi han havde noget på sinde, det ville enhver kunne forstå, og Reign havde ikke tænkt sig at smide ham ud, før han havde sagt det. Kunne sikkert heller ikke, selvom han ville.
Nyheden fik mennesket til at rette sig op. En heks. En vaskeægte en af slagsen. Reign hadede ikke hekse men havde heller ikke fået et godt indtryk af dem i medierne, der mest skrev om, når en heks var gået amok og havde smidt omkring sig med mørk magi og kræfter, der slet ikke burde være tilegnet nogen som helst. De var farlige og havde ofte slet ikke så godt styr på ting, som de selv rendte om troede. Og når de endelig havde, blev det oftest brugt til ondt.

Han var ikke sikker på, om han fandt Razors ord søde eller klamme. Halvdæmonen havde det med at sige tingene på mærkelige måder, og dette fik det nærmere til at lyde som en besættelse end som kærlighed. Og så igen; han vidste ikke selv det store om kærlighed.
"Well..." det var nemt at se, Razor var desperat efter et 'ja', men mennesket tøvede alligevel. Han var gennem de seneste par måneder blevet klar over, at han gerne ville have hukommelsen tilbage. Snakket med sine forældre om det og blevet enig med sig selv om, at det i det lange løb ville være bedst, hvis han nogensinde ville føle sig hel igen. Katten var ude af sækken og kunne ikke bare smides tilbage.
Hans forældre havde ikke fundet en heks men havde i stedet forsøgt at smide Reign til en psykologsamtale for at finde de glemte minder frem men uden held. Havde også delt problemstillingen på arbejdet, der omhandlede studier indenfor det overnaturlige, og de havde været meget nysgerrige og fascineret af problemstillingen om magislettet hukommelse. Men heller ikke deres prøver havde givet nogle resultater.
"Does it have to be now?" spurgte Reign eftertænksomt og lod armene falde ned langs siden igen, "it's in the middle of the night and I'm- not exactly dressed."

Razor lod blikket hvile mod Reign - og sagde ikke noget det første stykke tid. Stod mest bare med blikket rettet mod mennesket. Han lod så bare hovedet glide lidt på skrå. Forventede nærmest Reign læste hans tanker for en kort stund. Et eller andet sted havde Reign nok ret - det var sent og dumt og.. Nej! Det var nu det skulle være. Om den heks så lå og sov skønhedssøvn, så måtte tingene ske og det skulle være nu. Han rynkede næsen lidt før han så bare trådte væk fra hvor han stod og forsvandt til Reigns garderobe. Snuppede meget hurtigt noget tøj. Ikke at det passede sammen overhovedet, men behøvede det i sidste ende det? Det var jo ikke et modeshow de skulle til. Desuden skulle de ud i en verden af væsner der sikkert meget hurtigt kunne få tøjet til at være endnu værre end det først startede med at være. Hvilket ikke var så slemt? Hvorfor havde han pludselig travlt med at tænke sådan på tøj?

Han smuttede tilbage til stuen og kastede tøjet til Reign, et ret dårligt kast - men det var et kast. " Now - we're going. I don't care what time it is or how beautifully half naked you are. We're going. And.. Umm.. Yes. " Han nikkede hurtigt nogle gange før han skævede lidt mod Reign men lod så den ene hånd dumpe ned i sin lomme. Den søde lyd af hjerteslag havde hans opmærksomhed - han lukkede kort øjnene et øjeblik før et lille smil bredte sig over hans læber. Endnu en ting han meget hurtigt måtte rive sig ud af.
" Shit.. You need to calm down - I need to calm.. down.. " Han bed sig kort lidt i læben før han så bare rodede sig lidt i håret. God dammit - det hjalp altså ikke på noget som helst at havde det som han havde det med Reign. Det savn han havde i sig. Han rettede sig til sidst bare lidt op før han kort skævede mod døren ud til altanen.
" I'm just gonna.. " han pegede kort en tilfældig retning før han så bare endte med at smutte hen til køkkenvasken og tænde for vandet. Kun for kort efter at drikke noget af det. Det var nødvendigt, han havde måske i farten lidt glemt det faktum at han faktisk kom direkte fra en alt for tidlig bytur. Hvilket slet ikke gav mening med det postyr der foregik alle andre steder i byen. Men hey - sådan var det jo egentlig engang imellem. Vandet var forfriskende og gav ham et øjeblik til at slå sit fokus mod det og ikke Reign.

Reign så efter Razor, da han gik, og troede i et kort sekund, han var blevet sur over forslaget. Indtil han så ham hive tøj ud af garderoben, der nu havde fået en skævtstående plads i hjørnet af stuen. "Ra-" nåede mennesket kun at få ud i endnu et forsøg på at få sit forslag igennem, da han oprigtigt mente, en god nattesøvn ville gøre godt. Måske for dem begge. Men tøjet landede i hovedet på ham, før det overhovedet kunne komme på tale.
Reign trak underlæben ind i munden efter at have fået styr på tøjet i sin favn og kiggede på Razor - en anelse mistænkeligt men også medfølelse var at finde i hans blik. Drengen så ikke ud til at have det helt godt. Det var skræmmende... men på en anden måde end bare, fordi han var et farligt væsen. Nærmere fordi han virkede ude af den og en smule skør. På den ufede måde.

Han følte ikke, han havde et valg og begyndte at få tøjet på. Natbukserne blev erstattet af et par mørke joggingbukser, og den nøgne overkrop blev dækket af en sweatshirt med et brølende løvehoved printet på forsiden.
Nervøsiteten meldte sig allerede lige så stille - alt for tidligt for Reigns smag, men det var umuligt at tvinge tilbage. Det kunne virkelig have været rart i det mindste at få lov til at overveje tilbuddet, selvom han i sidste ende nok havde accepteret. Alt var prøvet nu, psykologer, videnskabsmænd - trolddom virkede som det sidste håb. Han snuppede som det sidste et par sokker fra skabet og pakkede dem ud i sin langsomme traven ud mod køkkenet. "How do you know this- witch?" spurgte han, stående i indgangen, forsigtigt som om Razor kunne springe i luften ved den mindste talefejl, "has she ever done anything like this before?"

Han slukkede vandet igen og lænede sig kort lidt mod bordkanten før han så bare rystede lidt på hovedet. Han vendte rundt og rettede blikket lidt mod Reign. " I have this odd habbit of going out drinken way to much, way to early. But this time I picked the right place, with the right bartender. " Sagde han så bare lidt med et lille smil og mærkede allerede hvordan vandet gjorde ham en smule mindre 'over det hele' oppe i hovedet. " A close friend shared the good news. She knows a witch who happens to be good at mind-memorie stuff.. Sooo I guess, Selene told me about him and now we're going to find him. I have an adress - but as you, I don't really know how words works sooo yea. " Han nikkede så bare kort lidt nogle gange før han lod hænderne glide ned i sine lommer.
" I know it's kinda - out of nowhere, but your parents obviously haven't found one and umm.. Well, I can't - anymore. You where the reason I came here in the first place. And if this will at least make sure you don't hate me for what I am, then thats good enough. I'm not asking for much more than that. I just you in my life. " Mumlede han så bare lidt - nok nærmere noget han forsøgte at overbevise sig selv om, hvor sandt det i sidste ende var vidste han ikke selv. For ærligt, så ville han ikke have Reign hvis han ikke kunne have hele Reign. Han var Razors menneske og sådan forventede han det blev ved med at være i meget lang tid. Hvis ikke forevigt. De havde jo førhen fundet ud af at de ikke fungerede uden hinanden - at tingene tit var lidt skæve når de så var sammen. Det var vel noget der kunne leves med. Han var sikker på at den eneste grund til at Reign ikke virkede til at have en længsel efter Razor, var fordi han oprigtigt ikke huskede ham og deres forhold. Men det skulle der laves om på nu.

" You ready? We should go.. I umm.. Here.. " Sagde han så lidt og trådte hen til mennesket mens han fiskede den lille seddel med en adresse op af lommen og rakte den mod Reign. " It should be here in Gaia - so I guess it's not that difficult to find right? " Han lod hovedet glide en smule på skrå og håbede på at mennesket i det mindste bare havde en lille fornemmelse om hvor det kunne være henne. Ellers var det nok svært at finde ting man ikke kendte til. Oh well - ellers måtte de vel spørge. Det var jo ikke fordi Razor kunne fange mandens fært og finde ham på den måde, for han havde trods alt aldrig mødt ham.

'Ham'. En mandlig heks var en sjældenhed, men de eksisterede åbenbart stadig derude, tænkte Reign efter halvdæmonens forklaring på sin opdagelse.
Han så lidt ned. Razor kørte igen med de søde ord, og selvom det var smigrende, kunne han ikke lade være med at at have en skidt følelse i kroppen over de to. Som om noget var forkert. Reign havde snakket med sine forældre om sin opdagelse til drengens race, og de havde virket lige så overraskede over det, som han selv havde været. Hvis han ikke havde fortalt sine forældre om det, kunne det ikke have været særlig seriøst. Måske. Noget var i hvert fald galt.
"Mhm," mumlede Reign dog blot en anelse forlegent, selvom han havde lyst til at minde Razor op, at han potentielt kunne gå direkte i en fælde, blive forhekset og i værste fald dø. Magi var aldrig helt sikkert og kunne nemt gå grueligt galt. Han fik sokkerne på og rettede sig op igen, klar til at tage afsted og så overhovedet ikke klar alligevel.

Reign modstod trangen til at tage et skridt tilbage, da hybriden kom tættere på og overrakte ham en seddel. "Hmm..." stirrede lidt ned på den håndskrevne adresse og søgte igennem sine minder for at finde ud af, hvor det nu lige lå henne. "I don't know where it is but I'll find it. Let's go."
Et hurtigt blik blev sendt til Razor, inden mennesket smuttede tilbage i stuen for at slukke for tv'et samt lampen, smed isen tilbage i fryseren, fik overtøj på og forsvandt udenfor.
Selvom foråret ligeså stille burde være på vej, var det stadig møgkoldt. Reign stak hænderne i lommen og åndede synligt ud i et suk, på vej hen mod den meget rene men ellers ikke særlig flotte bil.
"You just head inside, I'll find the address," sagde han efter at have åbnet døren for Razor og rodede papirlappen, sin telefon og en cigaret, der snart efter blev tændt, frem fra jakkens dybe lommer.

Betryggende - men så længe de fandt det var det okay. Razor smuttede med da turen gik ud af lejligheden og mod Reigns bil. Han lod blikket glide rundt på gaden og lyttede lidt, eller faktisk bare i det hele taget lod sanserne overtage et øjeblik. Bare lige for at være sikker på at der ikke pludselig kom en flok levende døde rendende efter dem og forhindrede dem i den plan de nu faktisk havde for denne aften. Razor kunne ikke helt finde ud af om han faktisk var en smule nervøs eller om det bare var en mærkelig ukendt følelse der sad i hans krop. Han håbede vel egentlig bare at det virkede. At heksen ikke var en kæmpe nar der valgte at smække døren i hovedet på dem når de dukkede op. Men det var alligevel noget Razor ikke havde tænkt sig at lade ham gøre. Han satte sig ind i bilen og ventede på Reign der. Skævede ud af vinduerne engang imellem før han så bare vippede lidt med sin ene fod.

" It's gonna be okay.. " mumlede han lavt for sig selv før han pillede lidt ved sine fingre. Okay han var nervøs - hvorfor var han nervøs. Han blev aldrig nervøs. Men det her gjorde ham mærkeligt til mode. Han kunne miste Reign for altid ved det her, måske var det det der nagede bagerst i hovedet. Han rettede blikket lidt mod fyren før han kort bed sig lidt i læben. Han ville gerne kunne læse hans tanker. Han fik ikke ord fra et hjerteslag - hvilket egentlig lige nu var lidt træls.
Han lænede sig til sidst bare tilbage på sædet og lod blikket hvile mod loftet mens en svag nynnen forlod ham. Abstraherede sig selv for at sige alt mulig dumt eller komme med mærkelige indskydelser der i sidste ende ville kunne få mennesket til at ombestemme sig og løbe skrigende væk fra et bekendt skab han ikke vidste han havde. Razor så gerne at de var der med det samme, og han regnede med at Reign havde bare en smule styr over hvor de skulle hen. Så forhåbentlig var det ønske scenarie ikke langt fra virkeligheden.
" Sooo.. How's life? " Spurgte han så endelig - kikset og lod blikket glide mod mennesket. Han kunne ikke finde på andet mere basalt at spørge om end det. Small talk måtte være en fin grænse mellem dum stilhed og dumme kommentarer. Om ikke andet kunne Razor da så dele en masse omkring hvor skidt hans tid uden Reign havde været og hvor meget han savnede ham - selv den nye ham. Utroligt men sandt. Men det gad mennesket i sidste ende nok ikke høre om. Så i virkeligheden havde halvdæmonen nok egentlig slet ikke noget at fortælle som ville falde i menneskets smag.

Reign fandt hurtigt adressen på google maps og kunne se, det lå et godt stykke væk. Dog ikke uoverskueligt, og gaderne var trods alt ikke så travle på denne tid af døgnet, så det skulle nok gå tjep i sidste ende. Startede gps'en op og smed skoddet fra sig, inden han gik om på den anden side af bilen og satte sig ind. Skulle til at dreje nøglen, da Razors spurgte om noget. Noget banalt der slet ikke lignede ham.
"It's- okay," det var overhovedet ikke okay. Alt havde kørt rundt som en rutschebane med uendeligt mange skarpe drejninger og loops. En mærkelig stalker var blevet til en stor kærlighed, som var blevet til et par sorgfyldte forældre, som var blevet til en anden dimension, som var blevet til mistet hukommelse, som var blevet til en farlig hybrid, som var blevet til en... ja, det måtte tiden jo vise. Men alle de tanker havde han ikke travlt med at dele med drengen, der i forvejen virkede nok rundt på gulvet. Reign havde altid troet på, at det var godt at snakke ærligt om tingene, men i dette tilfælde var stilhed nok en bedre idé.

Han kørte ud fra parkeringspladsen og videre ned af de mørke gader. "We both have aids, by the way," jokede han og fortrød meget hurtigt sine ord. Det var slet ikke tid til at lave sjov, slet ikke om noget så vigtigt - selvom det virkede uvigtigt lige nu - og Razor vidste højest sandsynligt slet ikke, hvad han talte om alligevel. "No, I'm- it's a joke. We're both clean. Of the, uh... diseases."
Han tog sig kort til hovedet og blinkede hurtigt i et forsøg på at fokusere igen. Ikke flere nervøse jokes, det nyttede slet ikke. Missede en afkørsel i sin egen distraktion men tog blot den næste.
"What're we gonna do if he tries to do anything... not good?" spurgte Reign og stoppede for det røde lys, trods der hverken var mennesker eller biler at holde tilbage for. "And the payment," spurgte han pludselig, da noget gik op for ham, og så hen på Razor, "what about the payment? I don't suppose he's doing it for free?"

Razor skar kort lidt en grimasse - han havde måske forventet et lidt mere uddybet svar. Men okay - hvis det var alt mennesket kunne komme op med lige nu var det vel også helt okay. Det var ikke fordi Razor selv havde tænkt sig at spørge indtil det. Det var der ingen grund til - det var et kedeligt emne som ingen af dem i sidste ende gad snakke om. For de vidste vel at det hele var noget værre rod.
" Huh? " Han løftede blikket mod fyren før han rynkede brynene lidt og skulle faktisk lige til at spørge indtil det, da Reign trak i land og sagde det var en joke. Razor forstod det ikke helt et øjeblik men kunne alligevel ikke helt lade være med at smile skævt. " I guess thats good right? Do you feel better about not being 'safe'? " Spurgte han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Var det ikke det hele emnet var kommet op ved fra starten af? Razor kunne knapt huske det - kun at det rimelig meget havde ødelagt en stemning der ellers, hvad han selv mente kunne have ledt i en anden retning. Shit - det lille øjeblik havde ændret en del faktisk. Havde de ikke taget til lægen var diskussionen den dag sikkert også blevet undgået.

" We'll just ask him when we get there. I don't know - some people are crazy greedy and wants everything, and others are kinda like... I dont know. If he turns out to be this evil fella' I suggest not letting him do any magic on you. And if he turns out to be pretty cool and kinda nice, then hopefully he'll be able to help. I guess. whatever the prize - you don't have to worry about that. I'll figure something out. " Sagde han så bare lidt. Penge - eller hvad end en heks nu kunne forvente som betaling. Reign skulle ikke have den på sine skuldre. Razor havde i sidste ende mange tråde han kunne trække i for at få tingene til at falde lige efter sit hoved. Det regnede han hvert fald med. Også selvom han ikke længere havde en hersker som herre der kunne blinke og hele verden nærmest faldt for hans fødder. Så var Razor ikke dum og han vidste godt måder man kunne få ting uden at skulle betale, eller gøre sig fortjent til ting der ellers ikke ville komme gratis. Mon ikke det nok skulle gå? Han krydsede fingre. Lod blikket flakke ud på gaden som de kørte afsted.
Han tog kort lidt en dyb indånding før han så bare nikkede en smule. " I think this might work.. " Sagde han så bare lidt med et lille smil. " I have a good bad feeling about it - or.. bad good, I don't know. It just.. Makes sense. " Hans blik gled lidt mod Reign igen, før han så bare sendte ham et lille smil. " Yup.. "

"I still prefer condoms," sagde Reign ærligt med et mild rysten på hovedet. Eller, nej, han foretrak det ikke ligefrem, men de fik ham til at føle sig langt mere sikker og sørgede for, han ikke hele tiden skulle rende rundt og tænke på noget så kedeligt som sexsygdomme. Der var andre vigtigere ting at være bekymret for. Som for eksempel betalingen for hukommelsestjenesten.
"Okay," sagde Reign efter at have flyttet blikket tilbage på vejen. Holdt sin skepsis på afstand for nu, hvis nu Razor faktisk viste sig at have ret. Penge fik verden til at køre rundt, men nogle væsener var dumme nok til rent faktisk at glemme det. Så kunne de kun krydse fingre for, at han var en af dem.
Han nikkede lidt, mest for sig selv, og gentog, "makes sense. Yeah." Det var svært at stole på drengen efter at have fundet ud af, hvad han var, men nu havde Reign ikke andre valg. Det var for sent at vende om nu - Razor ville aldrig tilgive ham, og han ville heller aldrig tilgive sig selv. Han måtte bare forsøge at glemme frygten i et øjeblik, eller i det mindste bare pakke den væk så godt, den kunne. Det var bare svært, når han selv tydeligt kunne se den skærende frygt i sit eget ansigt i bakspejlet. De gråblå øjne lyste livligt op og indeholdte slet ikke den træthed, der burde være i dem efter sådan en lang dag.

"It's here," sagde Reign efter en god køretur og stoppede op ude foran et lejlighedskompleks. Det var ikke just sådan, han havde forestillet sig, en heks ville bo. Mere hen af et uhyggeligt hus med lyn i baggrunden, og flagermus svævende omkring sig.
Klumpen i Reigns hals var endt nede i maven og gav ham håbløst kvalme. Han stirrede lidt op imod de mange lejligheder - de fleste uden lys i - og vendte derefter opmærksomheden hen på Razor, "you ready?"

Resten af køreturen var mere eller mindre stille - Razor havde ikke meget at sige. Selvom de måske burde lægge en plan for hvis tingene gik galt. Men nej, planer i den retning var ikke noget halvdæmonen gjorde sig specielt meget i og derfor valgte han også bare at lade tingene gå sin gang. Det var altid mest spændende sådan - også selvom der næsten var for meget på spil. Han bed sig kort lidt i læben og lod blikket flakke ud mod bygningen da Reign endelig fik stoppet bilen, det måtte betyde de var fremme. Han rettede blikket lidt mod mennesket før han så bare nikkede en smule. " Yup.. I'm ready - are you? " Spurgte han så kort efter med et lille smil. Der var ingen vej tilbage nu. Eller jo, men nej! Ingen. Han rettede sig kort op før han skævede ud gennem vinduerne på bilen før han så bare lukkede bildøren op og steg ud. Hans blik fandt hurtigt bygningen igen. Nervøsiteten var der stadig, men det var som om det efterhånden bare blev mere og mere en spænding der fik det til at krible i hans krop. Han havde mødt hekse - men ikke set dem faktisk lave magi - det mente han hvert fald ikke. Det virkede interessant og spændende, så hvis han så bort fra at det var Reigns minder der skulle pilles ved, så var alt ved dette faktisk ret spændende. Han rettede blikket over mod Reign før han så bare smilede lidt for begejstret i forhold til det udtryk han havde haft i bilen for et øjeblik siden.

" Come on! " Sagde han hurtigt og smuttede afsted. Stoppede dog få meter fremme og vendte sig mod Reign. " what number? " Han lod hovedet glide på skrå, men var hurtigt afsted igen så snart han vidste hvor de skulle hen. Der var ingen tid at spilde. Både fordi det at opholde sig udenfor var dumt - men også fordi. Tænkt hvis Reign om få øjeblikke kunne være helt tilbage. Razor var ikke tålmodig længere. Han var så klar på at få Reign tilbage at det gjorde helt ondt. Som at vente på en kage i ovnen eller - alle mulige andre ting man virkelig bare ikke kunne vente på. " Loooking for a Steeeephen.. " mumlede han så bare lidt da han stod og gloede lidt på døren, men så lidt mod Reign. " Do you want the honor of ringing the bell? " Spurgte han så og lod hovedet glide lidt på skrå. Reign nåede dog ikke at svare før han hurtigt bare selv ringede på. " To slow - I'm sorry.. " Sagde han så bare, en smule flabet - men også måske bare lidt drillende.

@Stephen ! There's people at your door <3

Oh.. Stephen is Naked.

En irriterende ringetone vækkede ham fra den lidt, eller egentlig meget ubehagelige position han lige nu lå og sov i. Hans trætte øjne gled kort op, før de lukkede i igen. Lejligheden sejlede ærligtalt lidt for meget til han orkede det lige nu. Hans tanker begyndte at køre rundt, rund og rundt i cirkler, til at blive helt rundtosset af! Den irriterende ringetone blev bare ved, og igen og igen og igen, føltes som 4 års hylen før han igen slog øjnene op. Lettere irriteret væltede han ned fra sofaen, hvor han var gået kold åbenbart. Direkte ned i de tomme ølflasker der havde stået så fint ved siden af sofaen, nu lå de væltet omkring ham og under ham, nogen gået i stykker, nogen hele.
Han sukkede mere eller mindre opgivende, som han lidt besværligt fik rejst sig op fra det dumme gulv! Hvad bildte det sig også ind, sådan at vælte ham på den måde!! Fuuuuu!
Han lavede en eller anden latterlig bevægelse med hånden for at få alle øl-flaskerne til at forsvinde, inklusiv glasgården, så var der igen ryddet op. Eller så meget som der nu kunne blive, i en lejlighed der primært bestod af flyttekasser, en sofa og et tv...

Dørtelefonen ringede igen og han gav et højlydt vredt støn fra sig, som han bevægede sig hen imod døren for at tage den dumme telefon, hvem fanden ville også have fat på ham nu, og hvem fanden af de folk han kendte ringede overhovedet på?!
Han tog telefonen op til øret som han nåede lidt slingerende frem og sukkede surt ind i den, før en tanke slog ham.. Og hans åndedræt blev hurtigt slået ud af kontrol, som hjertet begyndte at banke hårdere i hans bryst. "Gabriel?" hviskede han ulykkeligt ind i telefonen..
Men stemmen i den anden ende tilhørte slet ikke Gabriel.. Og det gjorde ham trist, alt for trist.. Så tårerne nærmest fyldte hans øjne igen, han savnede ham jo bare.. Så uendeligt meget. Det var ikke til at bære!

Og derfor havde han også næsten smækket røret på igen, han kendte ikke stemmen og det var ikke Gabriel, så kunne det fanme også gøre lige meget!! Men så nævnte den ukendte et andet navn.. Selene.. Og det genkendte han så alligevel, til trods for hans rimelige usikre tilstand. "Fine.." mumlede han en anelse tøvende, før han lagde røret på og trykkede på knappen der ville lukke den ukendte ind.
Så slingrede han tilbage gennem lejligheden og smed sig endnu engang i sofaen, blikket gled dovent ned over den nøgne krop før han lavede en opgivende himlen med øjnene og snart var iført, ja underbukser bare, men det var vel også bedre end ingen ting!
En banken på døren gjorde det klart af hans uventede og meget ukendte gæst var ankommet.. Hvorfor han overhovedet havde lukket ham ind, var nok stadig et mysterium? Han havde nok sin grunde, grunde han holdte for sig selv.. Eller så var han bare for fuld til at tage et rationelt valg?
"Come on in.. I was exciting you!" råbte han gennem den lille et-værelses lejlighed, køkken og stue ud i et, der var virkelig ikke meget plads og så var der flyttekasser over det hele..

Han lavede en kort bevægelse med hånden og døren gled op af sig selv, før hans blik mødte fyren.. Vent.. Den skulle lige bøjes en gang mere, for de var sgu to.. "Sorry joking.. But it would have been soooooo cool if I had right?" grinede han træt, han blev bare liggende, gjorde ikke mine til at rejse sig for at tage tøj på eller hilse ordenligt, slet ikke noget af den slags.. Blev bare ligende på sofaen og stirrede på sine mærkelige nye gæster.. Wow..

Reign trodsede sine egne følelser og nikkede, kort inden bildøren blev åbnet, og han trådte ud i den kolde vinternat. Var på nippet til at tænde en cigaret til for at dulme stressen men valgte at lade være. Jo længere han ventede med at gå op, jo mere nervepirrende ville det blive.
Han overvejede selv at ringe på dørklokken, udelukkende fordi Razor måske ikke havde helt styr på dem endnu, men pegede i stedet blot på det rigtige nummer ved siden af et navn, 'Stephen Sinclair'. Selv det at ringe på klokken virkede intimiderende for ham. Og at svare den ulykkelige stemme, der snart lød den lille højtaler? Det kunne slet ikke komme på tale. Halvdæmonen måtte føre ordet, sådan var det bedst, og sådan blev det.
Mennesket var i et øjeblik sikker på, de ville blive gennet væk og synes egentlig, det var fair nok - klokken var mange, og det var uhøfligt sådan at dukke op nu. Men til stor overraskelse åbnede heksen døren for dem og lod dem komme ind.

Efter en dyb indånding trådte Reign op af trapperne, op, op, op, og stoppede først ved den rigtige dør, der ikke var til at tage fejl af, eftersom det var den eneste åbne.
Han trådte langsomt ind. Varmen ramte ham øjeblikkeligt, og Reign anede ærlig talt ikke, om lejligheden virkelig var varm, eller om det blot var idéen om at træde ind i helvedes flammer og mænge sig med mørkets væsener. En odeur af øl fyldte hans næsebor, og forbavselse ramte ham atter. Det her sted, hele dets aura, var så langt fra et heksehjem, som Reign overhovedet havde kunnet forestille sig det. Selv lyserøde blomster i vindueskarmen havde været mere realistisk. Dette hjem lugtede langt væk af uprofessionalisme og fik håbet sænket flere kilometer, inden de overhovedet var kommet igang. Denne heks, Stephen, lignede eller talte heller ikke som forventet. Så alt for normal ud. Var tiltrækkende. En sort, spids hat ville pynte på imaget.
Til gengæld hjalp den uventede stemning en smule på Reigns nervøsitet, trods den stadig nægtede at lade ham sige noget.

Okay første step var overstået - de havde fået lov at komme ind. Så var de vel - hvert fald på vej i den rigtige retning. De kunne ligevel have fået smækket en dør i ansigtet samme sekund som håbet lige havde meldt sig. Han bed sig kort lidt i læben og smuttede med op til den rigtige lejlighed. Han skævede kort lidt mod døren før han så bare rynkede panden en smule og hans blik gled med det samme hen mod heksen i sofaen. Razor rynkede kort næsen lidt - følsomme sanser i et alt for lille rum med alt for mange lugte, dufte - hvad end man kunne komme på. Det var ikke fordi han var sart. Men altså.
" Yeaa, that would've been.. Quite cool indeed.. " Sagde han så lidt. Han lod blikket hvile mod heksen men kneb så kort øjnene lidt sammen. " Are you Stephen? Anticlimatic.. " Sagde han så bare lidt før han kort rettede sig lidt op. Han rettede kort blikket lidt mod Reign, forsøgte et øjeblik at tyde hvad der fløj gennem hovedet på mennesket. Det kunne ikke være noget godt. Men at spørge indtil det lige nu var dumt. Nu måtte de lige give det hele en.. bare en lille chance.

Så opmærksomheden røg tilbage mod Stephen. " Well you look like absolute shit - great, are you for real? And you're surpose to be some sort of powerful witch? Not to judge a book by it's cover. " Han lod kort blikket glide rundt før han så bare rystede lidt på hovedet. " Unfortunately for you I can't read, so yes. I'm judging a bit. " mumlede han så bare som hans blik søgte mod heksen igen. Der gik dog ikke mange øjeblikke før han så bare trådte tættere på i stedet for at blive stående halv akavet så tæt på døren. Well - i det mindste var Razor ikke bange for at tale. Selvom han måske for det meste fik sagt det forkerte.
" That was sucky sales speach - we need your help, if you really are great with magic and knows how to get lost memories back. " Sagde han så bare lidt og lod kort blikket glide mod Reign, men så tilbage mod Stephen. " Selene told me you would be the right one to find.. " sagde han så lidt. En smule skeptisk - Razor tvivlede mere eller mindre på det hele lige nu. Mest fordi - hvad kunne man forvente af en fyr der ærligt virkelig en smule fuld og hans lejlighed lignede. Han rystede det ud af hovedet. Han var ikke sart - det gjorde bare bekymringen om hans evner til at hjælpe lidt større.

For ærgelig talt? Hvordan var det lige de så ud? Hans blik rettede sig mod det man vel kunne kalde 'drengen' og hans fødder, mest fordi han ingen sko have på, hvilket Stephen nu rynkede lidt på næsen over, idet han huskede en anden mand, som også altid bevægede sig rundt helt barfodet. En elevator agtigt bevægelse blev lavet og han tog resten af drengens udseende ind, dog måtte han igen stoppe op og holde sit blik en smule længere, ved det der vel var et halsbånd? Altså? Hvad?
Han rystede kort på hovedet, som hans blik bevægede sig videre til manden ved drengens side, han gav ham hurtigt samme behandling. I det mindste var der ikke nogen vilde iøjefaldende mærkværdigheder, måske bare resultatet af et outfit man måske normalt ikke ville tage på i byen?
Men nå ja, måske var det heller ikke helt normalt at åbne døren for to komplet fremmede,kun iført underbukser? Sooooo realy.. Who was he to judge?
Hans blik gled meget kort ned over ham selv, som han tjekkede op på den tatovering, det var meningen hekse skulle have printet på kravebenet. Hos Stephen var der dog ingen sorte blæk bogstaver, bare, ja, ingen ting, heldigvis for det da.

Langsomt satte han sig lidt halv dovent op i sofaen, han rykkede lidt i tæppet der lå på armlænet og fik det foldet ud på en ret besværlig måde, inden han kæmpede en kort kamp med det om at få sig selv viklet ind, bare en smule, han var begyndt at fryse lidt nu jo.
"Well.. That depends.. Who's asking?" mumlede han en smule ubeslutsom, som hans blik gled hen til mennesket i stedet for - Uh - Somebody seems shy, ha'?
Før et smørret smil endelig fandt vej til hans læber, ved det åh så søde kompliment, den lille dreng valgte at fyre af! Quite cute that one, ha? But hm, the human too. Not that intersting tho'.

"Oh really, you wanna play that game with me? How does that 'innocent little boy'-look work with that powerfull, poisonous, bloodsucking halfbreed you really are? Talk about judging a book by it's cover, ha'?" gav han træt igen, som hans øjne flashede med en smule mørkerød magi. "And now we're talking powers, could you be a good little slave, and turn up the heat, thank you?" mumlede han spydigt som han holdte øjenkontakten med Razor, altså ind til han havde sagt netop det, og så kiggede han igen på mennesket. "Not that I get how, it isen't that one who's wearing a collar right now, he would make the more submissive slave, now wouldn't he? So weak.. So absolutely perfect, yes.." mumlede han videre, mest for sig selv, men hvis nu de to skulle formå at overhøre ham, så gik det jo nok også.. Ha.

Han tumlede lidt rundt i sofaen igen, som han prøvede at finde sig mere til rette, trak tæppet lidt mere omkring sig nu lidt halv kolde krop. Blikket faldt på hybriden igen, spændende. "Well of cause I am.. That you even have to ask.. Oh boys, boys, boys.. That hurts.." sukkede han, og sendte et såret udtryk deres vej, dog meget hurtigt erstattet af et ret arrogant og flabet smil.
"Oh did she now... Well I am quite awesome, so she must be right.. But.. Why in the world.. would I ever.. Help such a couple of idiots.. With anything?" grinede han så bare og rystede langsomt på hovedet, som et par gnister, lidt ligesom gløder, viste sig i luften i bare et kort sekund, næste sekund havde Stephen en ny og åbnet øl i hånden. Han drak gladeligt af flasken og vendte sig opmærksomhed helt mod den, "Now.. Fuck off" mumlede han bare og lavede en kort bevægelse med hånden som døren bag de to fyre, fløj åben igen.

Reign skævede hen mod Razor, og kroppen stivnede af de ikke særlig pæne kommentarer, der blev ved med at forlade drengens mund. Havde han været alene, havde respekt nok været førstevalget i forsøget på at få heksen overtalt til at hjælpe. Ikke at han reelt havde nogen respekt for den slags, men det kunne vel fakes.
Blikket veg hastigt til siden, da Stephens blik pludselig lå plantet på ham, og den kriblende følelse af sved på panden sattes igang hos mennesket, der blev mere og mere ukomfortabel men samtidig nægtede at flytte sig fra sin plads tæt ved døren. I sådanne situationer var nødudgange nøglen til succes.
Tanken om at netop denne mand skulle rode indeni hans hoved, gjorde ham utryg. Det var ligegyldigt hvor fuldstændig normal, han så ud - hans attitude var af lort tid, og Reign nægtede at tro på, han af sit gode hjerte ville hjælpe uden at springe en hjernecelle eller tusinde. Eller bare sprænge hele hovedet i luften.

Reigns tanker satte billeder af igang af hans egen hjernemasse sprøjtet ud på væggene som tyk grød, og Razor og Stephen grinende ved synet. Lukkede øjnene i kort i et forsøg på at stoppe den konstante modbydelige tankestrøm og borede neglene ind i sine egne håndflader. Der var ikke sket noget endnu, måtte han huske på, de var stadig okay allesammen. Ingen grund til at danne fantasibilleder i hovedet.
Heksen nåede til den emne, mennesket sådan havde frygtet; betalingen. Der var den, selvfølgelig ville han have noget for det. Det var vel naturligt. Arbejde var arbejde - hvor sort det så end var.
Reign trådte et halvt skridt frem mod Razor og greb blidt fat i det bagerste af hans trøje, "come on, he's-" 'ubrugelig' var det ord, Reign havde lyst til at bruge. 'Mørk'. 'Utroværdig'. Og det hele fik ærlig talt mennesket til at få kolde fødder. "Let's just go."

Razor skulle til at svare på hvem de var - men det forsvandt hurtigt ud fra hans hoved som en nødvendig ting. Det virkede på meget kort tid som om at heksen her vidste en stor del for meget i forvejen. Men hvordan. Razor kneb kort øjnene lidt sammen før han så bare rettede sig en smule op. Det var ikke engang nødvendigt at be ham op det - hans krop blev meget hurtigt varm i takt med at ordene flød ud over læberne på fyren foran dem. Alligevel formåede han at holde sig selv lidt i snor. Ironisk nok. Han bed kort tænderne lidt sammen og skævede en smule mod Reign før hans blik ramte Stephen igen. Lod ham tale færdig og tumle rundt som det gigantiske barn Razor allerede havde stemplet ham til at være. I en hver anden situation havde halvdæmonen nok fundet ham helt og aldeles underholdende. Men de havde faktisk brug for heksen - så måske var farlige lege ikke den rette vej frem. Eller måske var det i sidste ende præcis hvad der skulle til. Hvis det var tilfældet var Razor hvert fald klar.

" No! " Knurrede han kort. " Very impressive but no.. " Sagde han hurtigt i en bidende tone og lod blikket glide mod Reign. " Reign no.. We're not leaving. " Sagde han så bare kort før han rynkede næsen en smule. Hans blik gled tilbage på Stephen. " Why you should help? 'Cause we're asking. I could've easily just knocked you out in your sleep and dragged you somewhere to prove a point. I'm trying to be a decent living thing for a moment, so please - cut the crap. I'll pay whatever you want for it. " Sagde han så bare og kunne nok ikke helt stoppe sig selv i en kort knurrende lyd et sted i sin sætning. Men det var lidt en blanding af irritation og selv beherskelse. Han forventede faktisk han ville hjælpe dem. Det var sikkert for meget, men Razor gik ikke nogle steder før der var en aftale mellem dem. Han var limet til gulvet - mente han selv.
Han rettede et øjeblik blikket mod Reign og bed sig en smule i læben. Det var ret tydeligt at mennesket ikke virkede specielt glad for noget som helst af det her. Forståeligt. Razor var måske i sidste ende lidt bange for at han for alvor bakkede ud og smuttede. Det kunne han ikke lige overskue i sit hoved. Han havde jo for helvede brug for det dumme menneske. Hans blik flakkede et øjeblik før han så bare rodede sig lidt i håret og så mod Stephen igen. " Is it even possible to gain memories back? " Spurgte han så bare kort. Dumt at handle hvis det slet ikke var muligt.

Stephens blik fløj tilbage til mennesket og han sendte ham et drillende smil som han bare nikkede, ja tak, ud af døren, tjep tjep! Kunne ikke gå for langsomt da!
Han førte øllen op til læberne igen og tog et par tåre af øllen, som den søde lidt syrlige væske gled ned i hans mave og varmede hans indre. Alt imens den lille hybrid varmede resten af lejligheden op, ret smart faktisk! I sit sind var de to uvelkommende gæster allerede gået, men sådan skulle det åbenbart ikke være, for ham den ene havde bestemt sig for at blive, rude alligevel. "Impressive?" gentog han kort for sig selv og grinede så bare.. Nono.. "Boy, you haven't seen nothing yet.." grinede han, inden han tog endnu en tår af sin øl, det var jo vigtigt at holde alkohol procenten på en hvis level! Han ture slet ikke tænke på hvilket emotionelt stadie han ville være i, havde han været ædru, nope! Better not to thin, really.

Et højt latterbrøl optog luften i mellem dem, som Stephen væltede bag over i sofaen i et nærmere hysterisk anfald, spildte lidt øl ud over det hele, som han krampede sig sammen og grinede af ordene, sagt af den lille hybrid! Jesus fucking christ! "Oh GOD! Don't you say stuff like that.. Are you actually trying to kill me? That's hilarious.. Joke of the month, really!!" grinede han videre i sin mest hånelige tone.
"You.. Kidnapping me.. Oh god.. I would love to see you try.." grinede han, ikke helt til at stoppe igen.. Han forsatte bare med sit anfald et par mærkelige sekunder endnu, opførte sig ærligtalt ikke som en normal voksent og ansvarlig person. Men det var han heller ikke, han var en ødelagt person, lige nu også fuld og lettere ynkelig, men det var hvad hjertesorg gjorde ved en person, ikke? Ødelagde dem. Rev dem langsomt fra hinanden, til de til sidst ikke var andet end en hul skal..

Latteranfaldet var næsten ovre, men han smilede stadig nedladende som han tog sig lidt tril brystet, spruttede lidt øl ud og satte flasken fra sig på gulvet. Fik sig placeret lidt mere oprejst i sofaen igen, som han fik tæppet revet op omkring sig, efter at havde ladet det falde lidt ned i sit tidligere ukontrolleret stadie.
"Whaaaatever the fuck I want, huh? See.. That's intersting.." sagde han lidt mere stille, mere tænksomt, som et par ideer sværmede gennem hans hoved, lige nu egentlig lidt for træt til at tænke så seriøst.. Hmm.. Too fucking hard.. Why wouldn't they just leave!!
"Possible? Oh yes.. It is.. Very much.." hviskede han stille, og så dukkede et drillesygt smil frem på hans læber, som han snoede sine fingre fri fra tæppet. Han løftede let en pegefingere og pegede kort på Reign, "Reign Simmons.. You lost track of who you are.. And this.. Little one.. Razor? Is that really you're name, weird.. Wants you to remember.." sagde han roligt og tænkte lidt, øjenbrynene gled sammen i en koncenteret grimasse. "Come.. Sit.." sagde han roligt til mennesket, men før mennesket selv fik en chance for at gøre som Stephen bad om, var en stol dukket op ud af det blå. Mennesket fik heller intet valg om at sætte sig eller blive stående, den røde magi glincerede gennem luften og pressede ham ned og sidde på den hårde træstol.
En bevægelse mere fra Stephens fingre og stolen fløj gennem rummet, gled hen over gulvet og stoppede op ved sofaen. Stephen tøvede ikke et sekund, før han rakte en finger ud og pressede den lidt hårdt ind i tændingen der tilhørte mennesket: Reign.


Mindet udspillede sig langsomt i begge deres sind, Stephen og Reigns, blot dette, ene glimt, af en glemt fortid, ikke noget han kunne sætte i forlængelse af andet, og virkeligheden var det måske bare mere forvirrende end så meget andet. Men her havde han det, et glimt af den mand han engang havde været, og af den kærlighed han tydeligvis havde følt for hybriden.
And all the same.. They proof the needed, to know that this witch.. Was more than capable.
"Stay.." hviskede han i en alvorlig men også lettere truende tone til Reign, før han vendte sig blik mod hybriden, "And if you even think of making that somewhat awful growling sound again.. I'll look you the fuck up, in my own personal little cage.. Are we clear?!"

Reign trak hånden til sig igen og accepterede sit eget fejlagtige forsøg. På en måde vidste han heller ikke helt, om han havde lyst til at gå. Eller, jo, han havde lyst, men han havde også lyst til at få sin hukommelse tilbage. Om han var stærk nok til i sidste ende at gå igennem med det var en anden sag - Razor blev nødt til at agere som den stærke af dem.
Latteranfaldet fik pludselig Stephen til at virke mere psykopatisk og mindre fuld, og menneskets brystkasse snørede sig sammen ved lyden. Det var som at se en dårlig efterligning af jokeren fra Batman, bare med mindre make-up. Og midt i Razor og hans samtale om, hvorvidt han skulle hjælpe eller ej, gik et jag gennem Reign, da hans fulde navn pludselig blev nævnt. Noget heksen ikke burde vide men alligevel gjorde - man var vel en heks.

Reign slugte en klump og tøvede, før han endelig åbnede munden og et lavmældt "yes," blev ladt ud i den lille lejlighed. Det lykkedes ham overraskende nok ikke at lade stemmen knække - et klassisk tegn på frygt, og det fremviste hans ansigt allerede nok af i forvejen.
Og endelig viste Stephen tegn på at acceptere deres tilbud om en aftale. Desværre på en måde der fik al luften slået ud af mennesket, hvis bagdel pludselig lå placeret på en stol, han ikke havde nogen idé om, hvor var kommet fra. Og med ét var han endt henne foran heksen med en fart, der normalt ville have flået ham ned fra stolen, hvis ikke noget havde virket til at holde ham fast på den lille tur gennem rummet.

Og så var han et helt andet sted. En anden verden. Så sig selv som i en film stående sammen med Razor med et blik i øjnene, der ulmede af dyb forelskelse. Tøjet var underligt, gammeldags. Og ordene var så søde, at det næsten var til at kaste op over - på en god måde.
En gennemborende hovedpine syntes i de sidste sekunder af mindet at bore sig fra den inderste del af menneskets hjerne og ud, og en højlydt piben fulgte snart trop. "Hah..." lød det i et støn fra Reign efter at være blevet bragt tilbage til Gaia. Hovedpinen stoppede ikke helt men til gengæld forsvandt lyden i sekundet, Stephen fjernede sine fingre fra hans hud. Stilheden var tilbage. Eller, vent... Stephen sagde et eller andet, hans mund bevægede sig i hvert fald, men der gik lige lidt, førend mennesket fik hørelsen tilbage.
Han stirrede stift skråt ned, hvilket endte med at være på Stephens brystkasse. Sad lidt sådan, inden blikket gled op på fyrens ansigt, og han forundret, omend stadig en smule bange, spurgte, "was that- a memory...?" trods han godt selv kunne regne ud, hvad svaret var. Men havde brug for at få det bekræftet af heksen med hans egne ord.

Alting gik pludselig meget stærkt - halvdæmonens blik fløj efter stolen, efter Reign mens hans tanker forsøgte at kunne følge med også. Heksens ord rungede i hovedet på ham og han forsøgte ikke at lade det påvirke hvad han selv valgte at spytte ud. For ærligt - var der intet mere der irriterede ham lige nu end den heks som var ment til at skulle hjælpe dem. Hans grin bed i hans irritation og gav Razor lyst til at stoppe en sok så dybt i halsen på fyren at den umuligt kunne findes igen. Det var ikke fordi Razor havde planer om at slå ham ihjel. Ikke at han tvivlede på sine evner til faktisk at gøre det selv hvis han havde haft lyst til det. - Men de skulle bruge ham, så det var nok det dummeste at gøre lige nu. Det eneste der skræmte halvdæmonen var hvad der ville ske med Reign. Intet andet. I sidste ende var frygten for at miste Reign alligevel det eneste han i virkeligheden frygtede - så denne situation var ikke yderligere behagelig.

Han trådte automatisk frem som Reign blev trukket frem i stolen og heksen pludselig havde kontakt mellem dem. Endnu en svag knurrende lyd forlod ham - ikke med vilje, men det var hans reaktion på den følelse der sprang rundt i kroppen på Razor. Klar på at bide hovedet af Stephen hvis han så meget som bare tænkte på at gøre Reign ondt. Nærmest som en vagthund så han til. Uden egentlig at forstå hvad der foregik. Tydeligvis noget. Men hey - bekymringen blandet med irritation var malet over Razor i de øjeblikke han ikke vidste at opmærksomheden var rettet mod ham. Det var der alligevel ingen der kunne tage fra ham.
Han knyttede kort lidt sin hånd og bed tænderne en smule sammen som hans blik hvilede mod Reign. Stephens kommentar til Razor fik ham til at rynke næsen en smule før han så bare lod armene glide over kors. Som et stædigt barn der ikke havde fået sin vilje. " Not even an option.. " mumlede han så bare næsten utydeligt før han rettede blikket mod Reign - men så mod Stephen igen.
Han var i sidste ende meget mere interesseret i hvad der var foregået i hovedet på Reign de sidste øjeblikke. Det virkede som om han havde set noget. Han lod sin ene hånd glide om i sin nakke før han så bare skævede lidt mod Stephen igen. Forsøgte at sno sin tunge til nogle ord der ville gøre godt. Men håbede faktisk lidt at Reign kunne tage en smule over inden Razor endte med ødelægge chancerne for at få heksen til at hjælpe. En ting var et bevis på det - en anden var at få ham til at give hele hukommelsen tilbage til Reign.

Stephen skævede tilbage til Regin for lige at være sikker på at han faktisk gjorde som han havde fået besked på, altså at blive siddende på stolen. Men mennesket var lydigt, igen, hvorfor var det ikke ham der havde halsbånd på? Nå jaja, det skulle han vel ikke blande sig i. Han var gled så længe der blev gjort som han sagde, hvilket, måske alligevel var et problem, ikke fra mennesket, men fra hybriden, som ærligtalt lignede en der var ved at eksplodere i et forsøg på at holde sit eget temperament under kontrol? Det var næsten sjovt, men også kun næsten. For nu var Stephen færdig med at joke, hans ansigt udtryk havde skiftet, og øllen der stod på gulvet var forsvundet, ikke mere pjat. Han havde set mindet i Reigns fortid, og hvor meget han end ønskede det ikke skulle påvirke ham, gjorde det vel alligevel. Han kendte dem for godt, Razor og Reign. ikke at han faktisk kendte dem, ikke sådan rigtig i hvert fald, kun lidt ud fra hvad hans evner havde hjulpet ham til.
Men han kendte deres historie, fra sig selv endda. Og så var der igen en sød lille vampyr der sneg sig ind i hans tanker, en vampyr han elskede meget, meget højt, men vampyren havde glemt hvem han var, og Stephen kunne ikke hjælpe ham. Hvilket virkelig, var det værste tænkelige, sorgen var dyb og alt overskyggende, en flodbølge der bare blev ved med at skylle ind over ham, gjorde ham svagere og svagere, mere ulykkelig, mere 'heart-broken', for hver gang bølgen ramte ham. Og kunne han stoppe den? Nej.
Kunne han derimod stoppe bølgen for at ramme Razor, på samme måde som den ramte ham selv? Ja.
Var det overhovedet grund nok?

"It was very much, indeed.." sagde han stille til Regin, "Now.. One more.. Just for the fun of it.. And then we can talk about the price.. Right.." sagde han roligt, før han vendte sit blik mod Razor.
"And you, pretty little slave.. Behave.. Will ya'?" sagde han stille, før hans øjne igen flashede i den mørkerøde farve, og et lille grin forlod hans læber, i det der på magiskvis var dukket et gigantisk fuglebur op midt i hans sture, eller, stort nok til den lille hybrid kunne være deri jo nok. For han var da selvfølgelig spærret inde, og der var heldigvis nok ingen dør eller låge, så han kunne stikke af! Ligegyldigt hvad var han også fanget af magien Stephen havde omgivet buret af, så den gik ikke, bare at hamre sig ud!
"Isen't he cute like that? Now we know where we have him.. Let's get back to what really matters, you.." sagde han roligt som han havde vendt sin opmærksomhed mod Reign igen.
Han smed roligt tæppet på sofaen, som han kravlede ud på kanten og lod sine ben glide ud over den, så han sad tættere på Reign, faktisk overraskende nok, også fuldt påklædt nu! I hvad der var et par sorte cowboy bukser, sorte sokker, og en mørkeblå blød bomulds t-shirt.
Han løftede begge sine fingre denne gang, og placerede den mod Reigns tænding, som han smilede kort.

Reign åbnede munden for at protestere mod at få endnu et minde vist men valgte alligevel at holde mund. Heksen vidste vel, hvad han lavede. Forhåbentligt. Og den dunkende hovedpine kunne umuligt blive værre, end den allerede var.
Han skævede hen mod Razor for- hjælp? Støtte? Eller blot for at se ansigtet på den person, han i mindet havde set på på den der helt specielle måde. Dog gik der ikke længe, før netop det ansigt var blevet dækket af tynde tremmer, da noget, der lignede en fuglebur, var dukket op ud af den blå luft. Reign blinkede men var ærlig talt en smule overrasket over sin egen overraskelse, der slet ikke var så omfangsrig, som den burde være, efter at have set en ting dukke op bare sådan uden videre. Måske havde stolens pludselige ankomst været et stort nok overraskelsesmoment, eller måske var mennesket blot ved at forstå, at Stephen virkelig var en heks, og at han kunne nogle ting.
"Is- is that really necessary?" spurgte han, som blikket vendte tilbage til Stephen, der så ud til at gøre sig klar til at sætte noget nyt i gang. Oveni det var han pludselig fuldt påklædt men efter fugleburet og stolen, var det ærlig talt ikke noget forbløffende. "I'm not-"

Reign fik ikke lov at færdiggøre sin sætning, der skulle have mundet ud i en bøn om, at han ville være langt mere komfortabel, hvis Razor var fri. Med ét havde han vendt det hvide ud af øjnene og var forsvundet tilbage ind i den mærkelige verden, alle påstod, han kom fra.
Men denne gang handlede det ikke om ham og Razor men derimod en ukendt skikkelse. En stor en af slagsen. Stor og farligudseendet. De kæmpede og han... han...
Den ulidelige piben begyndte atter, idet Reigns sværd spiddede personen foran. Tippen stod ud af ryggen, rød og dryppende af blod.
Han vidste ikke hvordan - om Stephen havde sluppet hans sind, eller om han selv havde trukket sig ud af besværgelsen på en eller anden måde - men Reign blev revet tilbage til virkeligheden og vred sig på stolen i en blanding af forvirring, frygt og benægtelse, mens han ikke kunne høre andet end sin egen paniske vejrtrækning.
Men ligeså hurtigt som Reign var gået fra at sidde stille til at vride sig, var han også blevet helt afslappet igen, faktisk en tand for afslappet. Sad foroverbøjet med panden lagt ned mod Stephens skulder, udmattet og ude af stand til at bevæge sig. Øjnene lå på klem og udviste samme træthed, mens åndedrættet var langsomt og tungt.
Han var træt.
Han ville sove nu.

Han vidste ikke om Stephen var til at stole på - sikkert ikke. Men han virkede overraskende nok til at kunne en ting eller to med magi. Et eller andet sted var det super fedt! Fordi - yes! Han kunne hjælpe og havde tydeligvis allerede gjort noget som virkede til at være i sindet på mennesket. Razor ville bare ønske han kunne være lidt mere en del af det der foregik. Han ville vide hvad der skete i Reigns hoved ikke bare kun kunne glo på den irriterende heks der ærlig talt formåede at gøre intet andet end at sætte halvdæmonens pis i kog.
Buret var i sidste ende nok en god ting - hvert fald hvis han skulle formå at holde sig for sig selv og ikke udfordre skæben yderligere ved at rive fat i Stephen. Heksen fortsatte med sine dumme kommentare der stak til Razor på en irriterende måde. Kunne fokus ikke bare være på Reign? Hjælpe ham? Give ham hans minder tilbage så de hurtigt kunne komme væk herfra. Leve lykkeligt til - hvad end 'dages ende' betød i eventyr. Han skævede rundt i en kort arrig knurrende lyd som han pludselig var spærret inde. Det var jo ikke engang lukket? Først var han forvirret - men øjeblikket han forsøgte at komme ud og faktisk ikke kunne. Vendte det hele sig til en helt anden tone. Det halv faretruende blik ramte Stephen før han så bare skævede lidt mod Reign - men så tilbage mod heksen. " Let me out.. "

Han knugede hånden om bunden af sin trøje og endte nok mest bare med at have blikket mod Reign. " What are you doing!? " Hans blik gled mod Stephen - bekymringen var tilbage i den lille krop. Som efterhånden sikkert var enormt forvirret over hvor mange ting det var muligt at føle på så kort tid. Han rystede så bare lidt på hovedet før han krummede brynene lidt. " What did you do!? " Razor sank kort en klump og lod blikket flakke mellem de to fyre på den anden side af tremmerne. Hvad gjorde han ved Reign? Det kunne ikke være godt.. Slet ikke godt. " Reign.. " han rynkede næsen lidt for at tvinge en alt for følelsesladet grimasse lidt væk. Han følte sig slet ikke særlig dæmonisk lige nu.
" If you're hurting him I'm gonna tear your eyes out.. " knurrede han så bare lavt. Han stod rastløs - havde mest lyst til at slå på alt og ingenting i dette dumme bur, som tydeligvis var omgivet af en magi han ikke bare uden videre kunne komme ud af. Heller ikke selvom det mere eller mindre var det eneste han ville lige nu. Reign var ikke på toppen - det var tydeligt for en hver og i selskab med Stephen der - nope.. Razor kunne ikke lide det. Og han kunne i den grad heller ikke skjule det lige nu. Gid han bare havde kunne holde det lige gyldige udtryk fra starten. Men nej. Havde Reign ikke været der havde alt været anerledes. Han gjorde ham alt for skrøbelig! Det var jo slet ikke godt.