You want a magic fight? Piss off - Stephen

S: Hjemme ved Bekah
T: Midt på dagen
O: Entreen
V: Neutralt
P: Klik
Emne til: @Stephen <3

---

Rebekah havde været nede i sit hemmelige kælderrum. Et rum, som kun hun, Stephen og de ældste af hendes børn kendte til. Det var et rum fyldt med magiske objekter og urter. Efter at have studeret lidt på gamle ting, så var hun gået ovenpå igen. Stephen havde været fraværende og han havde bedt hende om at holde sig væk, hvilket irriterede hende. Folk skulle ikk bare sådan sige de ikke ville se hende, specielt ikke Stephen - specielt når der jo var noget galt. Hun havde ringet til ham hele dagen, uden held og stod nu blot i entreen og håbede lidt på at han måske ville lave en eller anden mystisk entre for ligesom at være den drama queen hun vidste han kunne være. Rebekah var bekymret, men oven på alt andet - så var det ikke ligefrem det udtryk der kom til syne. Alting hun havde gjort for tiden skreg ikke ligefrem af bekymring til nogen. Familie middage, samling af familie - ikke selv vist interesse i at sikre sig at nogle af hendes kære medlemmer var okay. hun havde ikke overskuddet ar nok nærmere svaret. Rebekah var træt og ønskede egentlig bare at sove i et par tusinde år også måske blive vækket tilbage til livet når tingene måske var en anelse lettere.
"Finally," mumlede hun da hun kunne mærke den magiske energi nærme sig.  Rebekah kneb brynene undrende i det sekund hun så på Stephen. Noget var seriøst galt, men hun kunne ikke sætte sin finger på hvad det var. Men han havde aldrig set så slem ud.

Det havde slet ikke være som han havde forestillet sig. Det at være hjerteløs, det betød noget andet helt andet. Han havde troet han ville være tom, ligeglad, følelsesløs.
Ikke det der lignede, det komplet modsatte var hvad han man kunne beskrive som hvad han følte lige nu. Han var fyldt af had! Afsky, væmmelse, kvalme!
Så stærkt som han aldrig før havde følt det?! Og dette partikulære had ledte et helt specielt ønske med sig. Et ønske om at se hende død. Hendes iskolde krop forvandlet til et råddent lig! Han ville se lyset forlade hendes øjne, presse luften ud af hans brystkasse, hamre hjernen ud gennem hjerneskalden! Rive hendes lemmer af, skære hende op, sætte ild til hende, drukne hende, begrave hende levende!!
Mulighederne var uendelig, han havde diskuteret det længe. Hvordan var spørgsmål!
Hvordan kunne hun lide mest muligt?! Hvordan skulle han knuse hele hendes verden? Stampe hen over hendes hjerte? Grine af hendes ødelagte sjæl?!
Ind til det havde slået ham, det var så indlysende jo!!

Han var dukket op i huset, havde ikke brugt hoved døren, hvordan så han ud? Sikkert ret ødelagt? Han var ødelagt, han havde ikke noget hjerte? Bleg som et spørgelse, mørke render under øjnene, en svag dunst af alkohol, beskidt tøj, ikke et kønt syn vel.
Rebekah...
"Sister.. It's time.." hviskede han iskoldt som han tog et skridt frem mod hende, øjnene flammede op i en mørke rød magisk farve og det uskyldige blå forsvandt fra dem.
"Look at your phone.." hviskede han stille. Som han fingre ramte 'send' knappen på sin egen, før hendes bippede et sted fra - Time for all hell to break though
"But I should warn you, one wrong move.. And he'll be dead."

Hun kneb hun øjnene som hun så ham an. Hun så kort på sin telefon og rystede på hovedet af Stephen. Et fnøs forlod hendes læber.
"Wrong move? Dearie, I never make a wrong move," pointerede hun og knipsede sin mobil væk. Rebekah havde registreret der var noget i vejen med Stephen for et stykke tid siden, og hans opførsel kom både bag på hende og så alligevel ikke. Rebekah var kendt for at være et skridt foran i visse situationer.
"Oh. I forgot. You are bad now?" Pointerede hun hentydende. Hun trak kort på skulderne, og vippede hovedet på skrå.

"Do you honestly believe that I dont have a plan B? And if that fails a plan C then a plan D... and you know how the alphabet Works don't you?" Spurgte hun flabet. Hende og Jason havde haft snakket om problematikken med Stephen. "Like I just trapped you in the house.. so don't bother trying to make a spell or anything. Your magic will only work in this house, and on me. Sadly for me I guess. Hit me with your best shot honey," tilføjede hun og vippede hovedet på skrå. Rebekah vidste det ville ende med at gøre ondt, så de kunne ligeså godt komme igang.

"Oh hell you do.. All the fucking time Rebekah, you're just to stupid to admit it!" hvæsede han bare af hende, som hadet til hende langsomt opslugte ham igen, bestemt nu hvor hun skulle prøve at spille så rolig og cool! Hvorfor gjorde hun altid det?! Det var det mest irriterende nogen sinde, ligegyldigt, han kunne sagtens se igennem hendes facader! Just a little silly girl.. It's all.
"I've always been, you know.. I was just pretending to be good, but it got exhausting.. Pretending to like you, when I really just wanna kill you all the time!" sagde han vredt, som de mørke røde øjne stadig nedstirrende hende, man skulle virkelig tro at så en lille pige kunne indholde så meget magt.. Hun lignede mere typen der ville knække hvis man så meget som bare skubbede til hende.
"Oh shut up Rebekah, like your magic can hold me, forgetting how powerfull you made me ha'? You've taught me anything I know.." grinede han bare nedværdigende af hende, som han bevægede sig en smule tættere på og hans fingre spidser begyndte at slå små røde gnister. "But oh well.. Let's fight it out you and me then.. But I'm gonna kill Jason after.." sagde han så bare og sendte hende et drillende smil, som han løftede sine hænder og slyngede hende ind i den modsatte mur med en håndfuld af lysende rød energi. Han bevægede sig gennem rummet for at samle hende up, men i stedet for at bruge sine hænder, lagde der sig en usynlig magisk løkke om hendes hals og hev hende op af bagvæggen. Et grin forlod hans læber som han betragtede hende hænge der og dingle..

"That is my point dearie, every single thing you know. I tought you. But I'm still wiser when you, and stronger.. might not have my daggert right now - but I can beat you on my worst day," smilede hun skævt. Stephens nedladende tone gjorde noget ved hende, men ikke nok. Han var hvad, vred og fuld? Eller lå der noget andet og dunkede under overfladen.
"You wanna kill Jason.. you are to late for that. He and I knew quite some time there was something wrong with you.. Ana is sucking the magic from the place you have him - and Archie is getting him. You were outnumbered Stephen," pointerede Rebekah. Dog lige som hun nåede at sige det sidste ord - nåede hun ikke rigtig at sige mere før han kastede hende ind i mur. Rebekah vrissede kort af Stephen, hvad gik der af ham? De to havde været i slåskamp før, men der havde været voldsomme grunde - men det her- hvad var hans grund? Rebekah mærkede luften langsomt forsvinde fra hendes luftveje - og de mørke øjne stirrede blot på Stephen.

Hun mumlede et par ord, og en pil udefra stuen - fra hendes samling af gamle ting i hendes lille kontor, den kom flyvende ved tankenskræft og ramte igennem først den ene af Stephens hænder og derefter den anden. Snit nok til at Rebekah genvandt kontrol, bare lidt. Hun kunne endelig trække vejret, og lavede en ring omkring Stephen.
"Funny enough, I don't believe you.. but I'm sorry that I gave your life purpose, passion, drive, desire. I'm sorry that you are who you are, because I'm the one who taught you how to love," sluttede hun med og var naturligvis en anelse mere påvirket over hans lille snak om ikke at kunne fordrage hende. Magi havde den fordel, for hvad hvis han bare var under dens indflydelse og intet andet? Rebekah sank en klump.

Stephen listen to me.. get back to my place as soon as you can.. you make her feel bad about herself. Keep on doing that till you can get away.. lød Reginas stemme inde i Stephens hoved.

"Yes, and so I let you believe" hviskede han hånligt. Han himlede let med øjnene af hende og rystede på hovedet, "Yes very well, I was counting on that love - They will get a pretty fun surprise when they find him tho'" mumlede han bare, Jasons mentale stadie var ikke helt hvad det havde været - og forhåbentlig betød det et par hakker mere i Rebekahs såvel.
Han tog et skridt tættere på hende, men nåede ikke helt frem før en pil susede gennem luften og ramte gennem hans hænder, et højt råb af smerte lød fra ham - og han mistede øjeblikkeligt koncentrationen - Så Rebekah kunne glide ned fra muren og få kontrollen og vejret igen.

Rasende fjernede han Pilen, knækkede den og smed den på jorden - lidt magi healede hurtigt hans hænder igen, og så var han - back on track. Kun til at bemærke den ring hans søster havde smit op omkring ham, hah! Ingen magi kunne holde ham, ikke engang hendes! "Oh shut up! And for what exactly? So I could just get my heart crushed over and over again?! FUN! Couldn't you just have left me the hell alone! Nono! You evil bitch, no you just had to drag me down with you, not fun suffering alone ha'?! You needed me to suffer with you?! WHY! YOU HAVE MADE MY LIGE A LIVING HELL!! So yes thank you very much for that! I wish I never met you!!"

Han strakte let sine arme ud, som vreden strøg omkring ham, rød magi fyldte luften og han brød fri fra hende cirkel, lige som Reginas stemme lød et sted i hans hovede - Get out? But I wanna stay, I wanna play, I wanna kill! It's her time to suffer!! - "It's truly a mystery how anybody can love you, or even like you.. I feel bad for Jason actually - Poor man - how did you mandage to manipulative him? No worries, I set him free none the less - now he wouldn't even remember you - saved from the ice queen, nice ha'?!" hviskede han stille, nedstirrede hende hårdt, som han bakkede tilbage mod hovede døren, magien foran sig for sin egen beskyttelse - selv om han havde lyst til at blive og flå struben ud på hende, så måtte han følge Reginas ord..

"Maybe you should have thought about it before I linked Jasons life to your beloved Gabriel. Huh?" Svarede hun tilbage med et skævt smil. Så kom hans overvæld af ord, som en kæmpe orkan der ødelagde alt på sin vej. Rebekah holdt vejret imens han stod og rassede ud på hende. Faktisk forstod hun det godt, hun ville have været ligeså rasende hvis nogle havde forbandet hende til et udødelig liv. Måske det var derfor hun i sidste ende var så vred på ja - så mange.
"Well I'm sorry about that," svarede hun godt og åndede let ud. Men blev stående. Et slag fra ham var vundet, men det betød ikke han havde vundet krigen.
Efter det virkede til noget tog hans opmærksomhed, kneb hun øjnene lidt for at være opmærksom på det næste han sagde.
"You only started to wonder about that now? I have been thinking about that since the day I met you," fordi ærligtalt udover Lilith, så havde han været en af de første til faktisk at se hende. Men hvis hvad han sagde var rigtigt, så havde det aldrig været tilfældet. Men hun skulle ikke lade ord ødelægge hendes dømmekraft.

"You really think your spells or mind tricks can ruin that. I have survived better attacks from lesser men," svarede hun spydigt tilbage. Hun stirrede på ham, ikke tale om hun ville lade ham se hende tabe ansigt nu. Desuden ville Ana og Archie være et perfekt match. Hvis det skulle gå galt, så kunne hun spørge Alycia - eller andre. Hun havde efterhånden mange kontakter både indenfor men også udenfor familien.
"I pray for your empty soul. I do hope you find your way to be happy again. But for now.. I think you are right.. you are better of without me. So why don't you just forget all about me. Seems better," sagde hun så og løftede begge hænder op. Samlede alt magien hun ejede og lampernes pærer sprang som ruderne i vinduerne gjorde af den ekstreme energi der blev brugt i rummet. Jorden under dem rystede kræftigt og malerier fald ned fra væggene, ting smadrede og vinden kastede med det flamme røde hår. Hun fokuserede magien imod Stephen, så meget at hendes blodårer næsten blev flået fra huden. Og med det kastede hun med alt energi og styrke magien imod Stephen.
"When you leave the door. You will remember nothing about this. About us. Well I even removed the curse from your heart.. so when I die.. you wont.. but you will first remember me then. Goodbye Stephen." Sagde hun næsten åndeløs. "Now. Go."

Et hånligt grin forlod hans læber, som han blot himlede med øjnene af hende - What even?!
"My who? Kill him, kill them both - what do I care?!" råbte han bare af hende. Uden noget hjertet, hvordan skulle han så kunne elske Gabriel - elske ham som han elskede ham før - nej det var håbløst, umuligt faktisk. Rebekah havde intet på ham nu - der var intet hun kunne gøre, og de kunne kun give Regina æren for det.
"Don't forget - I know you Rebekah - Like nobody else do - lose the attitude, give it up dear - embrace your downfall - the pain demands to be felt!" sagde han, underligt nok i en rolig tone - som han glippede svagt med øjnene. Hvor var hans egen smerte henne? Hvorfor kunne han ikke mærke den, føle den? Han sukkede opgivende, slog bare ud med armene foran sig.
"Yes I will, I will be happy - happy without you! Thank you!" kaldte han efter hende - havde han bare haft sit hjerte.

Magien hun sendte efter ham fik ham til at stoppe op et øjeblik, han brugte et skjold til at skåne sin krop for det glasgård der fløj gennem luften, men skjoldet var ikke stærkt nok - ikke mod hendes magi i alt fald. Hun trængte igennem hver en celle i hans krop, og han gled ned i knæ med et stille suk, øjnene let lukket i. Det gnistede let i luften omkring ham, et øjeblik blev alt bare sort - magien overtog ham, overtog dem, tiden stod bare stille.
Så løftede han sig endelig igen, en smule desorienteret - hans magi bragte ham frem foran hende, lige ud for hendes læber, så tæt på. "Goodbye my love.." hviskede han stille, lænede sig lidt frem og trykkede et sidste kys mod hendes læber, før han forsvandt i en røgsky af rød magi - sammen med den forbandelse hun havde kastet over ham.
Og da han endelig nåede tilbage til Regina, gik det præcis som Rebekah havde bestemt - han anede ikke længere hvem hun var - og båndet mellem dem, var væk - endelig brudt - eller?


//Out