Dog love! -Reign

Påklædning:

Reign havde haft aftensvagt dagen inden og var derfor kommet sent i seng. Til gengæld havde han for alvor sovet trætheden væk igen og var først stået op sen formiddag og med kroppen fuld af energi taget i parken med Django, der havde kedet sig noget så grusomt i sin sovende ejers selskab.
Vejret var ikke ligefrem sommerligt endnu, men som sædvanlig havde den mindste smule solstråle fået lokket folk ud af deres hjem for at nyde, at det i det mindste ikke regnede eller sneede mere, og parken var godt fyldt.
Alligevel havde mennesket taget chancen og taget snoren af Django, der trods alt var vant til at gå løst rundt størstedelen af tiden i Underworld. Snoren var blevet bundet utallige gange rundt om Reigns arm om afsluttede i et greb i hans hånd.

Han smilede ned til hunden, der stolt kom løbende tilbage til ham efter at have tisset op af et træ. "You wanna play catch, boy? Go find a stick then. Go. Find a stick, Django," sagde han i en tone, der fik Django op at køre, tydeligvis uden at vide hvorfor. Han strammede skjorten om sit liv og kiggede selv lidt rundt efter en god kastepind. Lige indtil lyden af en fremmed hunds gøen fangede hans opmærksomhed, og alting pludselig skete alt for hurtigt til at nå at opfatte noget som helst.
Reign drejede hovedet mod bjæffet og nåede kun lige at få øje på en hund, der lignede Django, hvis man fjernede et år eller to. Eller ti. Lige inden noget ramte ham til perfektion midt i panden og sendte et væld af smerte gennem hans hoved, som var det blevet gennemboret af et eller andet.
Reign nåede ikke at tænke, inden han reagerede ved at holde sig for hovedet, foran øjne og pande, og krumme ryggen med et smerteligt, "auch!" Det røde mærke, der allerede havde formet sig, dunkede højlydt under menneskets fingre, alt imens Django havde valgt at ignorere sin ejers smerte for i stedet at hilse på den yngre hund ved nysgerrigt at stikke snuden op i dens bagdel.
"Watch where you-!" Reign havde fjernet hænderne igen og i en hurtig bevægelse set hen mod, hvor, hvad der end var blevet kastet, var kommet fra. Øjenbrynene havde forvrænget sig i en vred grimasse, der dog forsvandt i det øjeblik, mennesket fik øje på Pin, "... throw."

Det gav et sæt i pin da han hørte en råbe av. Åh gud nej! Havde han ramt en? Havde han virkelig kastet bolden i hovedet på en eller anden? Men.. James havde jo bjæffer! Det plejede Jonathan betyde at der var fri bane. Og da der blev råbt op til ham, stivnede han helt. Han begynde at fulmle lidt efter snoren til James, og de få ting han havde haft med som ellers lå meget nøjagtigt ved siden af han så han ville kunne få fat på dem uden at lede efter dem. "Oh.. jeg!.. det! Det jeg virkelig!..." på trods af at Pin kun havde almindlalmi solbriller op, og ikke disse blinde solbriller, så ville det være tydeligt at se hans mangel på syn sådan som han følte sig frem efter tingene. "J..james.. kom her!"  Kalde han, hvilket der fik hunden, der ellers havde snuden begravet i en djangos bagparti til at så hurtigt op, og efterlade hans ellers nye legekammarat, og skynde sig hen til sin ejer hvor den store sig lige ved siden af ham og lagde hovedet på hans skød så han vidste at den var der. Pin kom op benene, og vende hovedet mod den retning han havde hørt stemmen. "Det.. det er jeg altså virkelig ked af!.. normalt.. normalt plejer han ikke at bjæffer hvis der er nogle" undskylde han inden han mærkede et prik på sin hånd med den våde snude. James havde bolden med tilbage. Pin sukkede lidt opgivende da han mærkede bolden. "God hund james" sagde han dog, ikke nær så energisk som han burde. Han vidste jo ikke hvem han havde ramt, han kunne lige så godt havde ramt en eller anden bølle der nu ville give han bank for at kaste en boldt i hovedet på ham.. 

James nussede sig op af Pin da den kunne mærke at Pin var oprevet. James var ikke bare en førerhund, han var også en service hund, så skulle pin komme til skade ville den vide hvad den skulle gøre. Og han var meget god til at mærke når pin ikke havde det godt.

Man skulle ikke være den skarpeste for at kunne se, når nogen havde problemer med synet - da slet ikke, når det var så indlysende, som netop denne fyr gjorde det. Måden han fumlede efter sine ting. Solbrillerne. Og den lidt for lydige hund. Nå ja, og så det faktum, at han smed bolde efter fremmede.
Reign bed sig flovt i læben over fyrens undskyldninger og kunne kun prise sig lykkelig over, at han ikke kunne se hans kinder, der brændte af flovhed.
"No, I, uh- I didn't know you were..." Reign viftede hånden et sekund op mod fyrens øjne, indtil det gik op for ham, at han slet ikke kunne se det, og at det gav mening at afslutte sine sætninger med ord i stedet for bevægelser. Alligevel skiftede han med en højlydt rømmen emne og fiskede et par sammenrullede hundeposer op fra græsset, "I think you dropped this." Stak den med forsigtighed i hånden på fyren for at være sikker på ikke at forskrække ham.

Endnu engang følte mennesket sig taknemmelig over ikke at kunne blive set af personen over for sig, sådan som han stirrede ukomfortabelt og fumlede med fingrene, der ikke helt vidste, hvad de skulle gøre af sig selv.
Det var ikke, fordi blinde mennesker var et problem - de fik bare Reign til at føle skyld over alle de gange, han havde beklaget sig over sit eget liv. Over alle de gange han havde været utaknemmelig for sine gaver - sin krop, sit syn, sin hørelse, sin stemme, det hele. Man glemte så let, at nogle mennesker ikke var så heldige.
Han rømmede sig igen, denne gang mere lavmældt, og smilede let ned mod hunden, han måtte antage var en førerhund. "It's a cute dog, you got there. What's its name?" Greb fat i Djangos halsbånd med sin ene hånd for at give den anden hund lidt fred og stak den anden frem for at give den muligheden for at snuse til det nye menneske.

Pin stoppede heldigvis sig selv i at fumle alt for meget rundt. Godt nok var James en stor og klodset bullerbasse en gang i mellem, men han havde heldigvis en beroligende effekt på Pin. Måske var det i virkeligheden en af de største grunde til at hans tante og onkel havde besluttet sig for at forsøge det. Ikke kun så James kunne føre ham rundt, men for at hjælpe på de mange vredesudbrud, frustrationen og ikke mindst de mange mareridt.. Og nu formådet hunden det igen, ved at trykke hovedet mod Pins lår, og endda komme med en lys klynkene lyd, som fortalte den ham at det gjorde den ked af det at se ham sådan.. Det var sikkert at overfortolke det! Men det var nu engang den følelse han fik.
Han hørte den fremmede sagde en halv sætning, og han kunne tydeligt gætte sig til rasten. "blind!?... du kan bare sige det mine øre falder ikke af at den grund" nåede han desværre at brumme. Selvom han hurtigt fortrød det. "undskyld.. jeg.. Du kunne ikke vide det" undskulde han så.
Han hørte fyren sige noget med at han havde tabt noget, og mærkede noget der blev stukket i hans hånd, det gav et lille sæt fra ham, men ikke voldsomt. "tak.."sagde han dog denne gang dog med en antydning af et smil.

Han vende "blikket" ned mod James da han blev nævnt, og et roligt smil gled over hans læber. "Jah... han er bare somme tider en smule uopmærksom" grinte han og henydet til at han havde gøet uden at der var fri bane tidligere. "hans navn er James... jeg har haft ham i lidt over et år nu.." sagde han så roligt som han nussede hunden bag det ene øre.
Pludselig mærkede Pin noget fugtigt mod sin hånd, hvilket fik det til at give et forskrækket sæt i ham, indtil det gik op for ham at det føltes præcis som en våd hunde næse, dette var dog ikke James, da han stod på den modsatte side. "har... har du også en hund?" spurgte han, som han begynde at føle sig en smule frem, omkring hundens hoved. "heh... den føles næsten som James, bare.... mere fluffy måske" grinte han lidt. Det var underligt som noget så almindligt som hunde, kunne få ham til at slappe af. Normalt ville han nærmest være løbet skrigende bort nu, hvis en fremmed var kommet over til ham, særligt efter han havde kastet en bold på dem. Men der var noget rart ved at opmærksomheden ikke virkede til at hvile på ham, men derimod på hundende.

Reign trykkede læberne sammen til en tynd streg, flov over at blive skældt ud. Selvom han nok fortjente det, sådan som han opførte sig. Ikke at han opførte sig decideret dårligt - det var ikke, fordi han havde intentioner om at stjæle fyrens pung - men akavetheden i at være sammen med en handikappet person kunne ikke ignoreres. Reign vidste godt, de ikke vil have særbehandling eller konstant medynk - men det var bare så svært at lade være.

"James, huh? Hey, James. You're a well-behaved one, aren't you?" sagde mennesket og slap Django for at sætte sig på knæ og hilse ordentligt på den anden hund. Venlig. Tydeligvis med langt mere hjerne end hans egen.
Han skævede op mod fyren, og selvom der var god mulighed for at stirre uden at virke mærkelig, lod Reign være. Blind eller ej, det var uhøfligt.
"Oh yeah, they're the same race. His name's Django," James begyndte ligeså stille at varme op til Reign, der fortsatte, "golden retrievers are such kind creatures. Friendly and calm-" Han nåede ikke at færdiggøre sin sætning, før Django, ekstatisk over sin nye ven, besluttede sig at hoppe med sine fulde vægt op ad fyren.
"Nonono, stop! Django, bad boy!" skyndte Reign sig panisk at belære hunden og trak den væk, selvom ulykken allerede var sket, og den fremmede havde fået et par store, brune jordpletter på den ellers så rene, hvide T-shirt. "Oh, god, I'm so sorry, now you're all dirty," undskyldte han og forsøgte af vifte det værste jord væk fra trøjen, selvom en god, lang tur i vaskemaskinen vist var det eneste, der kunne redde den. Opgav snart og kiggede blot med et suk ned på pletterne, "really, I'm sorry. My dog's an idiot," skævede irriteret ned på Django, det virkede stolt af sit muddermesterværk.

Pin kunne ikke undgå at smile lidt som fyren begynde at snakke om James som en velopdragen hund. "Jah.. han var egnelig trænet til at være en servicehund.. du ved, til at hente ting for folk der ikke kan og sådan noget.. og da jeg så skulle have ham blev han også trænet til at være en førerhund" forklarede han som han smilede lidt i retningen af han fornemmede hunden var. Han kunne jo ikke undgå at være taknemmelig over at have fået en så god hund. Hvad havde han dog skulle gøre uden James.!? 
"Jeg fik ham fordi min tante og onkel mente jeg var nød til at komme mere ud af huset.. og som du selv ved kan man jo ikke lade vær med at gå med dem" grinte han lidt. 

Han smilede som han nussede hunden, Django lidt mere bag øret "Django? Flot navn" smilede han. Han nikkede til det der blev sagt om at golden retrovirus var en dejlig race. Dog blev han noget overrasket da han pludselig mærkede den tunge hund hoppe op af ham, og ha var da også lige ved at miste balancen da han jo langt fra var foeberfor på det. Han grinte dog kun lidt over det, og rystede roligt op hovedet da der blev undskyldt for det. Han smiler roligt, især da han mærkede hvordan fyren valgte at børste hans trøje ren, der åbenbart var blevet lettere beskidt af Hundens poter ."det er okay.. det kan ske" sagde han roligt. Han lod selv hånden glide lidt ned af trøjen for selv at fjerne lidt af det. Han trak dog hurtigt og næsten forskrækket til sig da den stødte på fyren. 
Han grinte lidt da der blev sagt at Django var en idiot. Pin rystede på hovedet, som han Selv satte sig på hug for at nusse hunden lidt "neej.. han er bare meget glad.. og måske lidt mere en bumlebasse ens James" grinte han lidt. Han vende ansigtet i retningen af fyren foran sig. 
"Jeg er ked af det jeg fik sagt før.. det er bare... Det er ikke ret tit jeg som sådan snakker med folk.." erkende han. Han smilede lidt "mit navn er Pin... Eller, egentlig er det Peter, men alle kalder mig Pin så,.." forklarede han. Han vippede sin hånd lidt bagud, søgte efter bænken så han kunne komme op og sidde igen. Dog gjorde vridet at han var ved at miste balancen på den måde han sad, så han måtte sætte et knæ og en hånd i jordet. Noget som fik James til at småpive og prikke til ham med snuden. Pin smilede " jeg er okay James, bare roligt" sagde han så og klappede hunden lidt. "Jah.. som du kan se, han er meget opmærksom" grinte han lidt.

"That's an understatement," holdt Reign ved med kunne ikke lade være med at smile lettet over, fyren ikke var blevet sur. Forhåbentligt var det ikke en eller anden fancy designertrøje, der kun måtte vaskes i 43 grader varmt gedemælk.
Han strammede endnu engang skjorten om sit liv og overværede fyren med sin hund, da en undskyldning blev sendt afsted hans vej. "Oh, no, it's really no problem. I was being way too weird about it," skyndte Reign sig at protestere, selvom det ærlig talt lettede at vide, fyren - Pin - ikke var blevet rigtig sur.

"Pin? That's unique. Nice to meet you, Pin," han smilede venligt og stak hånden frem, uden den blev trykket. Akavet. Dumt. Hvorfor var han så snotdum?
Skævede kort omkring sig for at sikre, at ingen havde set det mislykkede håndtryk, og før han vidste af det, havde Pin forvildet sig længere ned i græsset og formåede endnu engang at få Reigns medfølelse regnende ned over sig.
"He really is a good dog," erkendte mennesket, der nød at se, Pin trods alt havde noget hjælp på sin vej. Også selvom det var begrænset hvad en hund kunne gøre.

Han rakte ned efter hundeejerens hånd og hjalp ham op at stå, "there you go," og selvom Reign vidste, dette var et perfekt øjeblik at sige farvel og tak til, spurgte han i stedet, "do you want some icecream? There's a stall just over there." Rynkede lidt på næsen af sit hurtige forslag og gned sig på siden af halsen, "wait, you're not supposed to take candy from strangers, are you? I'm Reign." Denne gang gav Reign ikke Pin noget valg, da han rykkede sig ind og trykkede fyrens hånd, "Reign Simmons."

Han smilede og trak en smule på skulderen da Reign konstaterede at Pin var unikt. 
"Tja... Jeg bliver aldrig kaldt Peter, og det gør mig egentlig heller ikke noget" sagde han så. 
Pin var et kælenavn hans mor havde givet ham da han var helt lille. Og det hed han så i sin familie. Men efter hans forældres død, havde han altid præsenteret sig som Pin. 

Pin havde ikke det store problem med at have et par pletter på trøjen, det kunne lige så godt havde været James der havde sat dem der som det kunne være Django.
Da han mærkede Reigns hånd der hjalp han op, tog han imod den, og lod sig komme på vennee, inden han fandt bænken bag sig. Han så op på Reign da han spurgte om Pin ville have en is. Og skulle lige til at sige ja tak da han hørte Reign sige noget med ikke at tage imod slik fra en fremmed. Han så op på ham med et lidt mere seriøst blik. 
"Nej, og vi må hellere skynde os, for jeg skal nå hjem og se Disney sjov, inden jeg skal i seng" der gik dog ikke længe før han ikke kunne holde masken mere, og kom med en blød latter. 
"Undskyld.. jeg kunne ikke lade vær" grinte han så, som han gav Reigns hånd et klem "hej Reign.. rart at hilse på dig.. men ja tak! Jeg vil gerne bede om en is" sagde han med et roligt smil.

Reigns smil forsvandt, da han slet ikke nåede at opfatte joken, før det var for sent. Der fandtes mange sære mennesker, så at en fuldvoksen mand stadig så Disney Sjov ville ikke være det mærkeligste, han havde hørt. "Oh. Ohhhh," lød det i et flovt grin fra mennesket, da han endelig forstod, at det var blevet sagt i sjov, "that's okay, I was being weird... again."
Reign ville egentlig hellere starte helt på ny men måtte trøste sig med, at alt i det mindste var tilgivet for nu. Pletter på blusen og bold i hovedet. "Ice cream it is, then. Let's go. C'mon, Django," hunden fulgte straks med og løb op foran, da mennesket begyndte at gå. Han skævede mod Pin og overvejede, hvad der mon gemte sig inde bag solbrillerne. Nogle blinde havde helt normale øjne, mens andre havde de her lidt uhyggelige pupilløse øjne. Pin så godt ud, så det ville næsten være synd, hvis han ikke havde nogle pupiller overhovedet.
Der stod kun et enkelt par foran dem i køen, så Reign brugte tiden på at læse smagene op. Slikkede sig sultent om munden, da han var færdig, og det blev deres tur, "two scoops, please. First one, Liquorice, and the other one, uhhh... peppermint. And add some whipped cream to that," han overværede et sekund pigen gå i gang med isen, inden han vendte blikket mod Pin, "it's not even summer yet, and I can already feel myself getting ice cream chubby." Grinede let og tog sin færdige is, "your turn."
Reign havde det med at købe en enkelt kugle med vanilje til Django også - der var en grund til, den hund var så buttet - men valgte at lade være i dette selskab. Det kunne være, James slet ikke måtte få sådan noget.

Pin kunne ikke helt lade vær med at grine af Reign da han virkede til at opfange joken lidt sent. Han smilede lidt da Reign pointerede at han havde været mærkelig igen.
"Slet ikke!..du klare det meget bedre end så mange andre" erkende kan. Et her var faktisk rart... At tale med et andet ungt menneske på ca hans egen alder! Det var rart ikke at skulle sidde alene eller skulle prøve at undgå folk. Reign var behagelig at snakke med, og det var behageligt t han ikke skulle tænke på hvad Fyens mon tænkte om ham.

Han fulgte med over til is boden, og James gik lige ved hans side. Da de kom der over, og Reign begynde at remse alle smagens op, stod Pin og overvejede indtil det blev hans tur.
"Hmmm en med jordbær smag, oooog... En med honning melon" han vende hovedet ned mod der hvor han kunne mærke James stod "hvad med dig James?.. vanilje?" Hunden svarede med et enkelt bjæf, og pin vende blikket tilbage i retningen af pigen, og så skal jeg bede om 2 vafler med en kugle vaniljeis i hver"
Han vende blikket i retningen af Reign. "Håber det er okay?" Spurgte han så.

James stod allerede og små trippede og klynkede lidt. Han var vel en golden retriever? Mad glade hund altså..