❃ Magic will fix everything!.. Right? (Reign - Stephen)

Reign nikkede med et håbefuldt blik. Måske var det latterligt; en tegning. Men han kunne umuligt finde på noget bedre, slet ikke under al den stress, situationen havde ført med sig. Det ikke at have Razor hos sig. Han kunne være en stressende person at være sammen med, men det var ingenting sammenlignet med at ikke at vide, om han var i fare eller ej.
Heldigvis virkede Vito ikke helt afvisende omkring idéen, hvilket fik håbet til at spire op i Reign. Spørgsmålet, mennesket burde have set komme, gav ham et tankefuldt blik i øjnene. "Uhm," trommede med fingrene på bordfladen, utålmodig efter at komme på en idé, da det slog ham, "a necklace. With a ring on it." Det var ikke til at sige, om Razor ville kunne genkende den. Det var ikke, fordi det var en speciel halskæde, eller ringen havde en særlig særpræget udseende, men den var det eneste, Reign kunne komme på som forbandt dem - noget de begge kendte til, og noget som var deres.

"Right. The balcony," nikkede Reign og fulgte med udenfor på altanen, der var ligeså fyldt med planter, som selve lejligheden var. Han skævede kort mod Vito - havde det stadig lidt skidt med at lægge et sådant pres på en person, der blot forsøgte at overleve dette zombiepostyr - og så ned mod gaden.
Ligesom da han havde kigget ud af vinduet, var det svært at se noget fra den højde, de var på. Men mennesket kunne ikke gøre meget andet end at knibe øjnene sammen og få falkeblikket så godt igang som muligt. Det søgte ned i mængden. Kunne se folk, der bevægede sig, men det var stort set umuligt at skelne mellem levende og døde. Trak mobilen op af bukselommen og zoomede ind med dens kamera for at få et bedre udsyn.
"This is a mess..." lød det lavmældt, som mennesket langsomt bevægede kameraet ned ad gaderne i håb om at fange Razor. Muertos, store flokke af dem, rendte rundt i søgen efter- mad? Noget at slå ihjel?
"Thank you," sagde han kort tid efter og lod blikket finde Vito, "you know, for- saving me back there. I would've been toast if you hadn't arrived when you did." Et tak var på sin plads. Reign havde været så fokuseret på Razor, at han helt havde glemt det. Vito kendte ham ikke og havde alligevel forladt sin sikre plads for at redde ham - hvem var den fyr?
Reign fokuserede et sekund på kameraet igen men gav op og sænkede mobilen for i stedet at lade blikket scanne byen, "you see anything?"

Vito nikkede kort. Spurgte ikke indtil hvorfor det skulle være lige præcis det. Forhåbentlig var det hvad der skulle til for at han ville vide hvad det betød. Om Reigns ven så ville forstå hvorfor det pludselig dukkede op var ikke til at vide, og i sidste ende var det først noget de ville finde ud af hvis han dukkede op her. Hvilket var en udfordring i sig selv - for der var zombier over det hele. Det afslørede udsigten fra balkonen. Det havde lagt en fæl lugt og følelse over hele byen. Død og ødelæggelse. Det fik det til at løbe koldt ned af ryggen. Han bed sig kort lidt i læben og lod blikket glide rundt ved bunden af de mange bygninger omkring dem. Han måtte sørge for tegningen først. Det var ikke en svær besværgelse i forhold til at tracke folk. Samtidig var det noget han havde gjort før. Det var en oplagt ting når man stod og manglede papir til at skrive noter - så kunne man kaste det på nærmeste overflade ved hjælp af en besværgelse. Et billede endte op på bygningen de var i - han sørgede samtidig for at det var på døren der første ind i lejligheden - endnu en på døren der førte ind fra balkonen. Og en på bygningen overfor. Simpelt - men forhåbentlig med den rette virkning.
Der gik dog ikke længe før han skævede lidt mod fyren ved hans side. " It's scary how fast it all went down. It feels like yesterday they talked about that one person who got the sickness.. Now everyone is.. sort of.. gone. " Han rynkede panden en smule og skævede rundt igen.

" Ignoring someone who needs help - I don't think I could ever do that. And if, then... I don't know how I would be able to live with myself afterwards.. " Sagde han så lidt og lod blikket hvile mod mennesket ved hans side. " We gotta stick together - It seems that that is the only sort of hope we have left. If we want our city back - hopefully before it gets worse. If thats even an option.. " han rodede sig kort i det mørke hår før han smilede en smule skævt. " I'm not happy you were out there in danger - but I might be just slightly happy that you chose this buildning. It's not exactly fun staying here all alone. " Sagde han så lidt. Nu var der i det mindste en person der kunne snakkes med - og som forhåbentlig ikke havde noget imod det. Som forhåbentlig kunne føre hans tanker i en lidt anden retning end hvor de var strejfet hen på det seneste. Byens tilstand var i sidste ende en af de ting der fyldte mindst i hans hoved - så det at han nu faktisk kunne fokusere en smule på det eller andet, det var rart.

Vitos ord varmede i Reigns bryst. Tiden med Razor, kort som den ellers havde været, fik ham sommetider til at glemme, at der fandtes sand godhed derude. Ikke at Razor var ond, slet ikke, men han ville aldrig redde en fremmed persons liv uden en eller anden selvisk baggrundstanke for det. Eller have det skidt med ikke at gøre det - med blot at lade personen dø. Hvis Reign kendte ham ret, ville han gøre det med et smil på læberne. Og hvis Vitos ord var sande, hvad mennesket stærkt regnede med, var han den komplette modsætning. Med en renhed, Reign desperat havde brug for at gnide og gnubbe sig op af for at kunne fortrænge alle de grimme ting, han havde oplevet gennem tiden.
Han havde mest lyst til at rose fyren til skyerne for sin indstilling om at holde sammen og hjælpe hinanden men vidste, at det hurtigt kunne gå hen og lyde mærkeligt, og sendte derfor i stedet bare et varmt smil afsted, "I think you're completely right about that. Helping each other is key." Det var sandt. Og moralsk rigtig, som Reign altid havde anset sig selv for, vidste han det jo nok godt i forvejen, men det, at stå ved siden af en person, der var så enig, fik lige det moralske kompas et tak længere i den rigtige retning og satte en ild under ham for at gøre det rigtige.

Mennesket lod en lavmældt latter forlade sine læber, "trust me, so am I. I have a feeling this is about the only building in town that contains a witch who just so happens to be a nice and helpful one," og skævede let mod altandøren, "I wonder how long we're gonna have to stay here."
Reign gav sig en mental lussing over igen at have formået at glemme Razor og kiggede atter ned mod byen. Der var helt tomt for biler, eller rettere; biler i bevægelse. Dem, der havde søgt mod akademiet, var langt væk nu, og de, der stadig befandt sig i Gaia, havde opgivet håbet om at køre afsted nu uden at blive overvældet af zombier.
"We're not gonna find 'im. Not like this," lød det opgivende fra mennesket, hvis telefon røg tilbage i bukselommen, og han selv fandt indenfor igen. Han trådte et par langsomme skridt frem gennem stueområdet og krummede tæer over den beslutning, han allerede var godt igang med at tage. Razor var derude, og det var forfærdeligt. Men han var stærk, han var hurtig, og han kunne krybe sig ud af hvilken som helst livstruende situation. Af hvad Reign vidste af, kunne han sidde i fred og fordragelighed i en eller anden lagerbygning og æde sin müslibar, og hans bekymring var spild af tid. Han skulle ikke bekymre sig. Han burde ikke. I hvert fald ikke til sådan en grad, at han endte med at ødelægge sig selv indenfra og ud. Razor var en overlever. Han havde det fint.
"It's a really nice place," brød Reign stilheden og vendte sig om mod Vito, der fik tilsendt endnu et smil, "Is it actually yours or are you just staying here 'til the whole zombie situation is over?" Godt nok havde heksen givet udtryk for, det var hans sted, men Reign ville nu ikke bebrejde ham for at låne stedet og bruge det som ly, til alting var roligt igen.

Vito fulgte med ind igen. Reign havde nok ret - der var ikke meget at se derude. Eller måske var der i sidste ende for meget at se. Det var svært at skelne mellem levende fra døde, især når man ledte efter en faktisk levende blandt døde som var levende. Forvirrende. Han rystede kort på hovedet som han fik lukket døren til balkonen bag sig.
" Hopefully they will find a cure - or a way to make them go away soon. " Sagde han så lidt og rynkede kort næsen. Han vidste at de var i gang der hvor han selv arbejdede - men hvor langt de var kommet i processen vidste han ikke. Forhåbentlig langt. Byen ville snart ikke kunne holde til mere af hvad der skete. Alt for mange havde måtte lade livet og alt for få var kommet i sikkerhed. Det var hvert fald hvad Vito følte han havde fået ud af at se tv og glo ud af sit vindue lidt for længe. Han faldt nærmest i staver et øjeblik. Kiggede kun mod bogen der før var blevet efterladt på bordet. Dog fik Reigns spørgsmål ham trukket ud af sin mindre trance igen og han så mod mennesket.

" It's my place yes. " Sagde han kort, dog med et lille grin. " And hopefully I'll be able to stay here untill.. Well - yea you know. I just hope it will end soon. " Han trak kort lidt på den ene skulder før han lod blikket glide lidt rundt i rummet. " The worst part is that I can't really do anything to make things better. Or maybe I could, but I'm not brave like half the city is. " Han rodede sig kort lidt i håret. Især hekse var nogle af dem som kunne hjælpe. Om ikke andet så med at holde folk i sikkerhed. Men Vito havde også andre evner som i sidste ende ville kunne hjælpe. Uheldigvis havde han trukket kyllige kortet og valgte at blive for sig selv. Okay han havde godt nok brugt tid på at finde Hale - men eftersom det også var en stor fiasko. Så var der ikke meget motivation tilbage. Dog følte han alligevel lidt ved at have reddet mennesket her fra at blive zombie foder.
" Where were you headed.. Like - before you got seperated from your friend? " Spurgte han så lidt. " It's not like people freely go for a walk these days.. " han bed sig kort lidt i læben. Vidste godt at det at snakke om et emne der involverede en savnet person nok ikke var det bedste trak. Men på den anden side var det noget at snakke om. Og Vito ville oprigtigt gerne vide det. For hvem i alverden ville bevæge sig ud nu? Uden at være sikret i en af de biler der tidligere var blevet sendt ud efter folk. Han rettede sig kort lidt op før han smuttede hen og klappede bogen sammen, han endte dog med at sætte sig halvt på en stol og alligevel pladre lidt videre. Det kunne jo være der var noget interessant at komme efter som han havde overset.

"Oh, okay," sagde Reign blot med et mildt smil på læberne og følte sig straks mere komfortabel, selvom han ville have blevet der, havde det været Vitos hjem eller ej. Trissede samtidig hen til hoveddøren og tog skoene af - lidt høflighed skulle vel blive tilbage, selvom der var monstre, der prøvede at slå dem ihjel udenfor.
Lyttede samtidig til Vitos ord og granskede dem, selvom det ikke var helt let at sætte sig i hans situation. Reign var et menneske, han kunne ikke gøre særlig meget for nogen lige nu. Kunne selvfølgelig godt rende udenfor med en førstehjælpskasse men tvivlede på at kunne overleve i mere end små ti minutter. Men hvis han kunne - hvis han havde kræfter - ville han så gøre det? Sikkert ikke. Måske var det alligevel slet ikke ikke så svært at sætte sig ind i fyrens situation.
"Yeah, 'cus it was not brave at all, teleporting downstairs to save a complete stranger without knowing just how bad the situation were. Not brave at all," lød det sarkastisk fra Reign i et forsøg på opmuntring efter at have stillet skoene pænt ind til siden og hængt jakken op. Smilede atter til Vito, som han bevægede sig hen mod køkkenområdet og kiggede ned på bogen, åbenlyst nysgerrig, selvom det at stirre aldrig var og aldrig ville blive noget, der var særlig pænt at gøre. Heksekunster var ikke noget, han nogensinde havde haft lyst at blande sig i, men der var alligevel noget fascinerende ved tanken om, at bogen foran ham indeholdte formularer, der kunne gøre - alting. Eller måske ikke alting men meget. Mere end Reign kunne drømme om, var han sikker på.

"We were heading to Athena Academy. In- my car, of course," svarede Reign med blikket på den snart sammenlukkede bog, der ligeså hurtigt blev åbnet igen. Fulgte siderne lidt med blikket, inden han tvang det fra den og hen på heksen i stedet, der havde taget plads skråt foran ham, på den anden side af køkkendisken, "it broke down so we went out to look for another one and... that's when we got attacked."
Reigns blik landede atter men bogens sider, men denne gang uden fokus på, hvad der egentlig stod skrevet. Hans tanker lå hos Razor - det var sværere ikke at tænke på drengen, end man skulle tro, hvilket var latterligt med tanke om alle de gange, de havde været adskilt før. Der havde ikke været mobiltelefoner i Underworld, og halvdæmonen havde et farligt job, hvor han hver dag havde sat livet på spil - og alligevel havde Reign aldrig, aldrig nogensinde været så bekymret for ham, som han var nu. Det var komplet idiotisk.
Mennesket rystede kort på hovedet af sig selv og gned sig i øjenkrogen. Skævede ned mod sit ben, der vist havde fået et ordentligt blåt mærke efter cykelfaldet - det dunkede i hvert fald voldsomt i hans læg. Fokusset gled op på maven, da den lydløst brummede sig af beklagelse over de skippede måltider. Han skulle nok have lyttet til Razors snak om snacks i stedet for at viftet det sådan af vejen, som han havde gjort. Kunne godt æde indholdet af en hel slikautomat lige nu.
"Hey, um..." begyndte han og rømmede sig flovt, inden sætningen kunne afsluttes, "you don't have anything to eat, do you? I don't wanna be a bother but I haven't eaten all day and- yeah."

Vito kunne slet ikke helt lade være med kort at grine lidt. " Very brave - I didn't even leave the building.. " Sagde han så bare med et halv skævt smil om læberne. Det var ikke specielt modigt. Måske lidt, men ikke sammenlignet med hvad mange andre kastede sig ud i for at redde en stak uskyldige fra zombierne. Men hey - han havde reddet Reign, og det hjalp ærlig talt lidt på samvittigheden. Og på det faktum at han ikke skulle være alene med samvittigheden.
Han stoppede ved en side i bogen og gav sig til at læse et par sætninger. Dog stoppede han så snart Reign sagde noget igen og hans blik vendte sig mod mennesket. " Oh.. Thats right, they're taking people to the academy.. " Mumlede han lidt før han nikkede en smule. Han smilede dog kort efter bare lidt skævt. " Typical - cars aren't really that trust worthy.. Have you ever considered learning to portal? " Spurgte han så bare og hvilede et øjeblik hagen mod sin hånd - lod et overvejende men lidt drillende blik hvile mod fyren overfor sig. Ikke at det faktisk var noget alle kunne. Men hey - det skete da at man fandt sine skjulte evner sent i livet, eller - senere end som barn.

Han bed sig med det samme i læben og skubbede sig nærmest forlegent op fra sin stol. Det var ikke specielt venligt - ikke engang at byde sin gæst på noget som helst. Med det samme var der en dårlig samvittighed der meldte sig. " I'm sorry! Ofcourse! I have a lot - what would like? " han var på nærmest ingen tid henne ved køleskabet som han åbnede. Dog kun for at lukke det igen. Også åbne det endnu engang. " There is almost everything - but at the same time.. Nothing exciting. " Sagde han så lidt og rodede sig kort lidt i håret. Hvad han helt præcis havde tænkt da han handlede ind vidste han ikke. Kun at dåse mad var godt - men det var ikke i køleskabet. Køleskabet var spækket med alt der var bare en smule mere friskt og som ikke kunne holde nær så længe som mange andre ting. Han rettede blikket lidt mod Reign med et lille smil. Han vidste ikke engang hvad han selv havde lyst til det. Det kunne være alt fra noget super simpelt - til faktisk at udnytte tiden til at kokkere eller bage. Det kunne være hyggeligt at bage. Kage eller chokolade boller. Han så efterhånden en smule overvejende ud - der var så mange muligheder.

Reign kunne ikke holde en lav fnisen tilbage af det, Vito sagde, uden at vide om det oprigtigt var en joke, eller om det var bare en smule alvor i det, "I'm probably the least magical person you'll ever meet." Og så var det ikke engang løgn. Hvis ellers hans familie havde fortalt ham sandheden - hvilket Reign ikke kunne se nogen grund til, de ikke skulle have gjort - var hans familietræ så udsuget for magiske kræfter, som noget kunne være. Ikke-magiske mennesker allesammen - ikke så meget som en gnist fra fingeren så langt øjet rækkede, så Reign ville godt nok blive overrasket, hvis det viste sig, at han kunne finde ud af noget som helst andet end at lave gode muffins og komme på arbejde til tiden.

Reign rettede sig op og fulgte Vito med blikket, lettet over han ikke var blevet fornærmet over madforslaget. Måske han også var sulten?
Reign skubbede sig selv væk fra diskens kant, "any kind of food can be made exciting," og smuttede hen ved siden af fyren for selv at scanne madvarerne. Vito havde ikke overdrevet - der var i hvert fald masser at vælge imellem. En masse grønt. En masse friske basisingredienser, der kunne laves om til alt, hvad hjertet begærede, og hvis ikke det var for spændingen ved snart at skulle have noget ned i maven, ville Reign sikkert have været møgjaloux over det fyldte køleskab, der fik hans til at ligne en sørgelig, tør ødemark af pasta, ketchup og bønner.
"Oh, wauw, you really are prepared for a zombie apocalypse," jokede mennesket og rakte ind efter en pakke, han ikke kunne se var kylling, før den var ude, "we could make chicken stir-fry," foreslog han og kunne allerede mærke tænderne løbe i vand ved tanken. Trak en pose ud med sin frie hånd, "or some kind of sweet potato stew."
Forblændet af sin sult gik det op fra Reign, at han helt havde glemt at høre, hvad Vito var interesseret i. Det var trods alt hans mad, hans køkken, så han bestemte. "What do you feel like?" mennesket lagde tingene tilbage på plads og vendte sig en kvart omgang mod heksen. Smilede og hævede afventende et øjenbryn, "something spicy? Or sweet, maybe?"

Reign havde nok ret - alt kunne faktisk gøres super lækkert. Og det var jo ikke fordi der ikke var hvad der skulle bruges til at lave lige præcis hvad man havde lyst til. Han trådte til siden så Reign kunne få lov at se mulighederne. Og havde allerede indenfor meget kort tid gode forslag. Vito havde ingen klager over dem hvert fald. Begge ting lød enormt lækkert.
" Honestly - I'm just really bad at grocery shopping. I always end up buying everything and a whole lot more. Nothing that I really need - and then I'll have to go back to buy what first intended to buy.. Endless circle of spending to much money on food.. " Sagde han så bare og rodede sig kort lidt i håret. " But I guess in a situation like this, it's pretty good - and.. " Han rynkede kort panden en smule før han så bare nikkede en lidt. " And its quite handy when you get visitors.. Which is - often.. I mean, usually - not now but yea. " Han sendte Reign et skævt smil før han trak lidt på den ene skulder.
" I'm not picky! Everything sounds good to me. " Sagde han med et lille grin før han nikkede nogle gange. " Spicy tho' we can save sweet for dessert. " Sagde han så lidt med et lille smil om læberne. Slet ikke kræsen - så skulle det lige være når det kom til fisk. Men eftersom det ikke var ting Reign havde nævnt så han det alligevel ikke som en mulighed - desuden havde han vidst slet ikke noget i den stil i sit hjem. Hvorfor købe ting man ikke kunne lide?

" Are you good at cooking? " Spurgte han så bare lidt og lod blikket hvile mod Reign. Vito kunne godt selv finde ud af at lave mad. Men hvis Reign også var god til det så ville han ikke lade muligheden for ikke at gøre det slippe væk. Der var en masse andet han kunne gøre - som at være selskab i køkkenet - dække bord. Gøre endnu et forsøg på at finde fyrens ven, eller Hale for den sags skyld. Sikre sig at magien omkring dem ikke var ved at falde til jorden. Mange ting. Han valgte dog lige at tjekke skabende først - bare lige for at finde ud af om der var til hvis han gerne ville bage et eller andet. Og Bingo! chokolade stykker - så var der helt sikkert dømt chokolade boller på et eller andet tidspunkt. Man kunne også bage en kage, men nej. Det var ikke det der fristede mest. " Uuuh or cinnamon rolls.. " mumlede han lavt som han stod med blikket rettet ind i et skab.
" This could very quickly turn into one of those cooking shows - we would end up with a ton of food and only two hungry people. Apocalypse feast.. " Sagde han lidt med et lille grin før han vendte blikket mod Reign.

Reign kunne ikke holde et lille grin tilbage af Vitos forklaring, der straks skabte billeder i hovedet af den forvirrede heks i en forretning med en storfyldt indkøbsvogn foran sig. Eller af ham, der måtte slæbe fire indkøbsposer hjem i sine ikke særlig muskuløse arme.
Hans blik, der ellers var vendt tilbage til maden, fløj hen på Vito, da han nævnte dessert - og måtte anstrenge sig for ikke at se alt for glad ud ved tanken, "sounds- kinda good."
Krydret, stærkt... en masse smag. Det første, der faldt Reign ind, var en klassisk ret, der heldigvis var nem og hurtig at lave. "I can cook," indrømmede han med et smil, og selvom han ikke var meget for at blære sig, kunne netop dette ikke afvises. Han var god til at lave mad. Ikke fantastisk, slet ikke som en rigtig professionel kok, men god. Maden var altid velsmagende og ikke brændt - så mere kunne man ikke ønske sig.

Mennesket begyndte at trække ting ud af køleskabet, én efter én, og skævede med et skævt smil hen mod heksen, "I wouldn't mind, really. I could eat half a cow right now." Han trak et par skuffer ud, inden en pande kom til syne og blev stillet på komfuret. "I'm making chili con carne, by the way. You like it hot or super hot?" Lidt hakket oksekød blev smidt i den stadig kølige pande, inden Reign atter blev nødt til at åbne og lukke et par skuffer og skabe, før han fandt krydderierne.
Han trak et par stykker ud - hvad der nu lige end virkede lækkert - og sagde så, "you know, if you're tired or- just want to relax for a bit, I can make the food by myself. It's the least I can do to pay you back."

Hvis det var tilfældet så Vito slet ingen grund til at vente med noget madlavning eller det der lignede. Faktisk var det en super idé - sultne gæster var ikke noget han ville stå inde for, så nu hvor Reign var sulten skulle der mad på bordet. Desuden kunne han nok også godt selv spise et eller andet. Forhåbentlig ville der være en tredje person der fandt selskabet inden længe. Vito gik stadig og krydsede fingre for at han ikke skulle bringe Reign en trist nyhed omkring hans ven.
Han skævede et øjeblik tænkende til den ene side før han så bare trak lidt på den ene skulder. " I guess - somewhere between extremely hot and insanely hot would be just perfect.. " Sagde han så bare lidt med et lille grin, men endte nok mest med bare at sende Reign et smil. " Sounds delicious tho' maybe I should... " Han så tænkende ud et øjeblik men rystede så bare lidt på hovedet. " Nah - that can wait. I'll.. just.. " Han lod kort blikket glide rundt i rummet. Hvad kunne han lave? Alt muligt. Hvad ville han gerne? Alting, ingenting - det var ikke til at sige.
" I might just - look through that book again.. " Sagde han så et øjeblik efter og trissede hen og snuppede bogen. Kort efter lod han sig dumpe ned på sofaen med bogen placeret i sit skød. Dog fik den ikke hans opmærksomhed med det samme, han lod kort blikket glide mod Reign et øjeblik. " Do you want anything to drink? A beer? water? Wine? You can take whatever you want; " Han lod hovedet tilte på skrå mens han pillede lidt ved en af siderne i bogen. Et eller andet sted kunne han ikke helt lade være med at føle sig lidt heldig - af alle han kunne have slæbt med hjem var han sluppet billigt. Reign virkede helt igennem som en god fyr. Det kunne hurtigt have været det stik modsatte der var sket. Det var jo ikke ligefrem fordi han havde haft muligheden for at føre en samtale med ham inden de var endt her.

Han lod blikket falde ned i bogen, som han gav sig til at bladre gennem siderne. Uden helt at vide hvad han ledte efter. Dog stoppede han et sted, kun for at læne sig frem og snuppe en blok papir og en kuglepen fra bordet. Han vippede kort lidt med den ene fod som han skrev noget - krøllede det sammen, smed det væk - og startede forfra. Skiftede lidt mellem det og at læse i bogen. Mumlede af og til nogle ord og gjorde mystiske håndbevægelser. Magi var noget kompliceret noget - selv for en heks der efterhånden havde haft med det at gøre i mange år.
" I think.. " han gik i stå et øjeblik før han så bare kort rodede sig lidt i håret. " I think I might have some... " han gik i stå igen og lod blikket glide over de bogstaver som uden hans hjælp fandt vej til papiret. " it's working.. " mumlede han så lidt og rynkede kort panden lidt. " I'm literally reading his mind.. " sagde han så bare lidt med et lille grin.

"Lots of chili. Got it," grinede Reign og viftede lidt med chilikrydderiet. Egentlig var han ikke selv særlig god til stærk mad; ikke alt for stærkt i hvert fald. Hans øjne begyndte at løbe i vand, og kinderne blev helt røde. Havde fundet ud af det på den hårde måde, da han havde spist på mexicansk restaurant og forsøgt at vise sig ved at vælge det stærkeste, trods tjeneren havde advaret ham. Ikke noget kønt syn. Men hvis Vito ville have det stærkt, fik han det stærkt. Hans hjem, hans krydderiniveau.
Reign sikrede sig, Vito ikke havde tænkt sig at tage en lur, inden han tændte for radioen og forsøgte at finde en kanal, hvor de ikke snakkede om zombieudbruddet. Fandt endelig noget, og selvom det var spansk, lød det helt okay og hjalp med at afholde stemningen fra at falde. "Oh, thanks. I might," sagde han og smilede kort hen til Vito, selvom fyren virkede rimelig opslugt af sin bog.

Madlavningen fortsatte, med musikken kørende lød i baggrunden. Reign var ikke sikker på, om han havde tunet ind på en spansk frekvens, eller om det blot var spanskeraften, men der blev i hvert fald fortsat ved med at blive sunget på spansk. Han nynnede lavmældt med, selvom han ikke kendte melodierne, og hældte ligeså stille resten af tingene i. Bouillon, tomat, bønner - og selvfølgelig en ordentlig skefuld chili. Smagte til med salt og peber og havde netop drysset lidt spidskommen i, da Vito sagde noget henne fra sofaen af.
"What?" lød det fra mennesket, der slet ikke havde opfattet, at heksen fortsat havde forsøgt at komme i kontakt med Razor. Han skruede ned for blusset og fandt hurtigt hen bag sofaen. Kiggede på papiret, på bogstaverne der dukkede op helt af sig selv og dannede ord, "wait, is that-?" Reign blinkede og bøjede sig ned for bedre at kunne se, "is that his actual thoughts?" Han forstod slet ikke, det kunne lade sig gøre. Men da det ligeså stille gik op for ham, at det kunne det altså, var Reign ved at falde over sine egne fødder på vej omkring sofaen for at tage plads ved siden af Vito, "what's he thinking? Is he okay? Is he in danger?"

Han vidste ærlig talt ikke helt hvordan han skulle forklare det. Det var som om at ordene flød i hans hånd. Han hørte ikke tankerne men skrev dem på den blok papir han havde fået nuppet sig. Ikke at det hele gav specielt meget mening, mere bare en ordenlig kage af forskellige ord. Han prøve at skrive selv. Få et ord indført i en samtale der slet ikke virkede til at have en dialog mellem to indivder. Overhovedet ikke. Han rynkede panden lidt før han så bare rystede lidt på hovedet.
" I don't know - I whole bunch of words.. It dosent really make any sense.. " mumlede han så bare lidt undskyldende og skævede kort mod Reign før han bed sig en smule i læben. Engang imellem var der dog ord der nåede frem og dannede en sætning. " Very worried.." var det eneste Vito fik sagt efter han havde fået flakket blikket rundt i de forskellige ord på blokken. 'need' - 'scared' - 'dead' - 'alone' - Vitos hånd gled over blokken og dannede nye ord. 'help' - 'find' - 'Reign' - han stoppede et sekund. " I don't know - maybe if I try again the connection will be better - or.. I don't know, I could remove the safety around the apartment for a second - that would help. " sagde han så lidt. Nok mest til sig selv - og han kendte sit eget svar. Det var ikke en mulighed. De ville være i fare hvis sådan en ting skulle komme på banen. Flere ord - 'Reign' - 'Bastards' - 'Stinks' - 'Save' - 'Slay' - 'Gotta find him' - 'He better be alive' - ord blev til sætninger.. Måske tog det bare tid før der var en ordenlig tilgang til hvem ends tanker han havde fået fat i.

' Be quiet for a second ' forsøgte Vito sig med. Hvilket virkede et kort øjeblik før nogle af de samme ord som tidligere blev skrevet ned. Han skiftede linje og prøvede igen.
' Look for the paintings on the building' skrev han så.. forhåbentlig var der noget af det der gik igennem. Vito rynkede panden lidt, mærkede kort ved sin næse - men nej.. Ingen blod næse, det kunne ellers lige have været typisk. " I dont get it - how can I sense no fear and still smell blood?.." spurgte han så bare lidt og rynkede panden lidt i det han rettede blikket lidt mod Reign. Han var i tvivl om om det var en magi han overhovedet burde rode med. Sådan at være i hovedet på folk var aldrig en god ting. Ikke hvis man ikke vidste hvad man lavede. Og ærlig talt, så havde han ingen anelse om hvad han lavede lige nu. Dog var det trættende.. Han kunne godt mærke at det tog på energien at lave det her. Han rettede blikket kort mod blokken, men så tilbage mod Reign. Der var ikke flere ord at finde lige nu - det eneste Vito kunne fornemme var en underlig varme og lugt af blod.

Reign stirrede koncentreret ned på papirblokken uden at blinke. Mærkede ophidselsen i brystet over en kontakt, der måske knapt nok kunne defineres som kontakt. Han var ikke helt sikker på, hvad det kunne defineres som.
Hans hjerte sprang et slag over, da hans eget navn blev kradset ned på den hvide underflade, og selvom situationen var slem, og han meget hellere ville have Razor hos sig, kunne han ikke lade være med at lade sig fylde af en varme af, at drengen tænkte på ham også. "Maybe..." lød svaret lavmælt fra Reign, der var ligeså interesseret i at magien om lejligheden skulle fjernes, som Vito var; slet ikke. Ville selvfølgelig gerne have Razor igen, men der ville ikke være meget i det, hvis de døde i forsøget. Desuden ville det ikke være smart at lokke ham over i en lejlighed, der potentielt var blevet overtaget af zombier.

Reign lod blikket følge de skriblinger, Vito efterlod, og kunne ikke lade være med at se op til fyren som et geni. Reign ville aldrig have tænkt på at skabe kontakt via tekst på den måde og selv skrive ord og sætninger, der muligvis blandede sig med Razors i dette øjeblik. Vito kunne tænke under pres og fungerede helt fint som hjernen for dem begge lige nu, hvilket mennesket var taknemmelig over. Kunne umuligt have løbet ind i en bedre person.
"Blood?" gentog han lidt og skævede bekymret på Vito, mens tanker om blodmagi allerede begyndte at forme sig. Havde aldrig været særlig glad for den slags - normal magi var farligt nok i forvejen. "You think you... you're smelling what he's smelling?" spurgte Reign forsigtigt, der ikke kunne finde andre forklaringer, "he can kill mercilessly without getting scared. He's like that." Det gik op for mennesket, det ikke var en særlig god måde at introducere en person, de prøvede at trække hen til dem. Men Vito måtte blot stole på, at Reign aldrig ville lade Razor krumme så meget som et hår på hans hoved.
Han rejste sig op og smuttede hen i køkkenet for at slukke komfuret helt, inden lejligheden blev brændt ned, "do you smell anything else? Anything that could give us a clue as to where he is?" Smuttede tilbage og placerede sig atter stående bag sofaen, "like smoke or hay or... fish, I dunno."

Vito skævede kort lidt mod Reign før han så bare nikkede en smule. " That might be it yes.. " Sagde han så bare hurtigt og krydsede fingre for at hvad fyren sagde var sandt så det i værste tilfælde ikke var hans vens blod - men måske zombie blod eller lignende. Eftersom det også var rimelig meget af den fornemmelse han fik i sin krop. Stinkende råd - han forstod ikke hvordan noget som det overhovedet kunne være levende. Han rynkede panden en smule før han skævede lidt mod blokken men lukkede så kort øjnene et øjeblik og forsøgte at koncentrere sig lidt mere - men det var ikke fordi der kom mere brugbart ud af det. " Only.. something rotten and blood.. " han skævede mod blokken igen før han så bare rystede lidt på hovedet. Det var svært - han skulle lige til at skrible flere ord som en besked ned på papiret men blev stoppet da alt på et split sekund forsvandt - altså al kontakt forsvandt, duften af Reigns mad var nu duften han havde i næsen og der var ingen ord der forsøgte at komme ned på papiret. Han gloede et øjeblik mod sin hånd med et måske først undrende men så halv nervøst udtryk. Håbede ikke at grunden til det blive 'cut off' kunne være hvad de frygtede. Han blev dog hurtigt revet ud af sine tanker da det sædvanlige skete ved overbrug hans magi og han måtte gribe ved sin næse for ikke at lade blodet dryppe ud over det hele. Han var hurtigt på benene og henne for at snuppe noget køkkenrulle. " Crap.." mumlede han lidt og lænede hovedet bag over mens han forsøgte at stoppe den irriterende næse.
" Sorry - I lost contact.. I don't know why.. He might have cut me off Maybe he didn't want weird voices in his head.." sagde han så lidt. Vito kunne hundrede procent forstå hvis det var tilfældet. Han kunne jo ikke holde en kontakt med en som ikke ville have en. Medmindre man decideret var der til også at skabe fysisk kontakt. Men nej - Han håbede det var tilfældet. Han havde virkelig ikke lyst til at tro at der var sket noget værre.

Han skævede lidt mod Reign og sendte ham et halv undskyldende smil. " At least - we know he's alive. " Han nikkede kort lidt før han lænede sig en smule mod køkkenbordet, holdt stadig papiret mod sin næse. Okay det tog mere på kræfterne end han lige sådan havde forudset. " I'll try again later - don't worry.. " Sagde han så hurtigt. Håbede ikke at skuffe Reign med ikke at have flere informationer end hvad han havde fået ud af det. Men han måtte nok hellere passe på med sit brug af magi. Hvert fald lige holde en pause.
" It smells delicious tho' " Sagde han så og fik et lille smil frem over sine læber før han skævede lidt mod komfuret. Han rettede sig kort lidt op og lod blikket glide over hvad det egentlig var Reign var ved at kokkere. Det satte appetitten op ved duften og sulten fik hans mave til at rumle. Især når man sådan uden videre dræner sig selv for energi - så ville det vel kun være mærkeligt hvis man ikke blev sulten undervejs. Han kunne godt spise et god måltid mad lige nu.

Det lille håb i Reign forsvandt, da Vitos lugtesans ikke hjalp dem meget. Blod og råddenskab lå over hele byen som en grum tåge. Han åbnede munden på klem for at sige noget mere, da Vitos blødende næse greb opmærksomheden og fik ham rettet op fra sofaryggen, "you're okay?" tog et par skridt hen mod fyren, hvis ansigt var halvt dækket af køkkenrulle, og rystede hastigt på hovedet, "no, no, no, it's okay, I- you did really good." Kunne godt regne ud, at det var magien, der fik Vitos næse til te sig sådan, og at det ikke var smart at overbruge den - uanset hvor desperat han selv var.
Reign tvang et lille smil frem til Vito og forsøgte at lade optimismen finde vej til hans indre og igen lade ham tro på, at Razor ville overleve det her - om han fandt lejligheden eller ej. Det var bare slet ikke let. Overhovedet. "Okay. Whenever you're ready," sagde han i et forsøg på at mindste fyrens stress, selvom det kom ud på en måde, der muligvis havde den modsatte effekt.

Reign lod sig i et øjeblik falde hen i sine egne tanker. Forestillede sig ting - hvor Razor mon kunne være. Scenarier af ham der blev flået. Af ham der havde fundet et gemmested. Af ham der havde fundet et super sikkert sted med masser af mad. Af ham der tænkte ligeså meget på Reign, som Reign tænkte på Razor.
Hvis Vito ikke havde været der til at bryde koncentrationen og tankerne om halvdæmonen, ville det sikkert have været ubærligt. Heldigvis var mennesket ikke helt alene, og det fik ham til at sende endnu et smil til heksen, et mere oprigtigt et af slagsen denne gang, "sit down, relax and wait for a couple more minutes. Food will be served in just a second."
Reign vendte tilbage til komfuret og færdiggjorde den stærke ret, der udgav duftende aromaer i hele lejligheden og næsten gjorde, at man glemte, hvordan det stod til udenfor. Skovlede portionerne hen på to tallerkener og forsøgte endda at få det til at se lidt pænt ud, for det fortjente det begge - et ordentligt og pænt måltid - inden Vito fik det serveret foran sig, "for you, señor. Chili con carne a la Reign."

" I'm fine - don't worry.. It happens alot when I use magic.." Sagde han så bare med et lille smil før han kort overvejede det lidt. Eller når hans hjerne slog fra og han ikke rigtig havde styr over hvad han lavede. Ofte også på arbejdet. Måske bare i det hele taget alt for tit. Han rynkede kort panden lidt før han så bare slog tankerne ud af hovedet og rettede sin opmærksomhed mod Reign igen da han sagde noget.
Han nikkede bare kort lidt. Håbede at det at få mad ville give energi og gøre det muligt for ham at prøve igen. Han ville jo egentlig bare gerne hjælpe. Hvis det var umuligt at komme i kontakt med Reigns ven mistænkte han dog at han alligevel ville ende med at sidde oppe hele natten og forsøge at finde Hale. Eller måske ikke, han burde få søvn og være frisk til at prøve igen næste morgen. Det var trods alt det eneste der virkelig var en ting værd at bruge energien på når man var fanget her. Finde dem man havde brug for.

Han fik smidt papiret ud, sørgede lige for at næsen ikke var blodig længere før han placerede sig på en stol ved bordet og lod et øjeblik bare blikket følge Reign i hans madlavning. Han smilede lidt skævt, overvejede det et øjeblik men nikkede så bare kort lidt for selv selv.
" Do you cook often? " Spurgte han så bare lidt og rettede sig kort en smule op. Hans blik røg med det samme mod maden som Reign kom gående med. " Yum - Thank - it look so good.. Exactly what I need.. " Sagde han så lidt og bed sig kort i læben. Maven rumlede igen hvilket kun fik smilet om hans læber til at vokse. Man kunne jo aldrig vide - Vito selv kunne godt lide at bruge tid på at lave mad og bage og sådan. Men det var ikke det han brugte utrolig meget tid på. Han kunne finde ud af det og det var nok mere bare det. Han foretrak dog også hjemmelavet mad frem for alt mulig andet.
Han gik i gang med at spise så snart Reign også var blevet sat og klar til at spise. " This is really good.. " fik han hurtigt sagt efter at have snuppet et par mundfulde. Uden tvivl lige et måltid han havde brug for. Reign var god selskab - ikke kun fordi han gad lave mad, men også fordi han virkede super flink. Og rolig, overraskende rolig taget omstændighederne i betragtning.
" It's a shame tho' I know I few witches who without a doubt would be able to find him. But I rarely talk to them.. I'm kinda searching for someone too. But he's also, kinda just - I don't even know. He just kinda disappeared some time ago.." sagde han så lidt og tog endnu en mundfuld. Han regnede ikke med at det hjalp på bekymringen at vide at man ikke var den eneste der var blevet skilt fra en. Men måske? Det kunne vel hjælpe at vide at Vito var en af dem der ikke gav op med at finde folk bare sådan lige.

"All the time," svarede Reign, selvom han var usikker på, om at koge pasta og mase lidt ketchup udover det kunne defineres som at kokkerere. Hvis han kunne, ville han i hvert fald lave denne slags mad hele tiden. Til sig selv, sine venner, sin familie - selv Django ville måske få en bid engang imellem. Django... det var godt nok heldigt, den blev passet af hans forældre og ikke skulle smides ind mellem levende døde. En hund ville være noget af en ekstra byrde at have med sig rundt.
Reign tog plads ved siden af Vito efter sin lille spanske tjener opvisning og gned hænderne lidt mod hinanden, spændt efter endelig at få noget ned i den tomme mavesæk. "Mmmh," mumlede han som tak, selv med munden fuld af blandingen af kød og bønner og lukkede kort øjnene i velbehag. Det smagte, som det skulle, og fyldte dejligt. Til gengæld kunne chilien smages, og det faktum, at Reign ikke var særlig god til stærke sager, mærkes. Det brændte i hans hals, på tungen, i ganen, og ansigtet blev varmet godt op - om det var nok til, han sad og lignede en tomat i hovedet, kunne Reign kun håbe på ikke var tilfældet, som han sad der ved siden af en, der tydeligvis ikke havde det problem.

Reign tog en slapper med de konstante mundfulde, da Vito sagde noget, der fik ham til at tænke på, at han stadig ikke vidste meget om fyren. Alt fokus havde været på Razor helt fra starten af og var ikke rigtig blevet fjernet på noget tidspunkt.
"Sometimes there's a good reason for people to disappear. Even though it sucks," sagde Reign, der selvfølgelig så sig selv som netop det gode eksempel. Han havde forladt alle i Underworld, men havde haft en god grund - en forbandelse var ikke noget, man sådan lige kunne gøre noget ved selv.
Han så ned i maden igen og kørte gaftens lange tænder rundt i det, "so who is he? The guy you're looking for?" inden det atter gled til siden, hen på Vito.

" It's relaxing.. Cooking I mean.. " Sagde han så lidt med et lille smil. Hans blik lå mod Reign et øjeblik før han så bare rettede det tilbage mod sin mad. Utroligt at fyren alligevel var gået med til at lave super stærk mad når han vidst ikke helt var hardcore til det. Vito holdt en kort pause før han så bare nikkede en smule. " You're probably right - but a little note or something would've been just great. Even tho' I kinda know the reason for it. But yea.. " Han trak så bare lidt på den ene skulder med et halv skævt smil om læberne. Snuppede endnu en bid af maden, også selvom han efterhånden som tallerknen blev tømt følte sig rimelig godt mæt.
" My mate.. At least I think so - It's kinda complicated. " Sagde han så bare og forsøgte lidt med et lille grin. Det var næsten nemmere bare at grine lidt af alt det kaos der på alt for kort tid havde været mellem ham og Hale. Det var utroligt. Det var i sidste ende også derfor han nok var endnu mere bekymring. Frygten for at han aldrig ville have en mage på grund af alt det. Det ville være en evig pinsel som ingen ønskede. Han rettede sig kort lidt op før han så bare sendte Reign et skævt smil. " But he kinda turned into somewhat a vampire so I guess I shouldn't be that worried for his life. He can take care of himself. Maybe that is just the mindset one should have - in.. every near death - apocalypsic situations.. " Sagde han så lidt og rodede sig kort lidt halv kejtet i håret før han trak lidt på den ene skulder. Han var dog stadig bekymret og ønskede stadig at se sin mage igen. Også fordi det var på en dum måde de var blevet skilt fra hinanden. Misforståelser og uheld. Dumt og typisk. Det var dømt til at være kaos. Han måtte indstille sit hoved på at det nok ikke ville blive sidste kaotiske øjeblik med Hale. Han rettede sin opmærksomhed mod Reign igen.

" Your friend - you said something about killing - does that mean that you're more worried than you probably should? " Spurgte han så bare lidt og lod hovedet glide på skrå. Det var vel meget normalt, men nogle gange tog det hårdere på en selv end på personen man egentlig var bekymret for. Han fik hurtigt skubbet det sidste mad indenbors før han lænede sig tilbage på stolen. Mæt. Det var lækkert. Man kunne jo aldrig helt vide hvad det var for venner folk rendte rundt med, men lige frem en der bare slog ihjel? Tja - folk klikkede vel med forskellige typer. Vito skulle nok ikke dømme - han havde selv nogle spøjse bekendtskaber.

Reign smilede mildt og lyttede fortsat til Vito - lagde mærke til måden, han fortalte om ham fyren på, og det faktum, at han var den eneste, der rigtig var blevet nævnt, som heksen været bekymret for, måtte de være tætte på den ene eller den anden måde.
Smilet forvandlede sig dog til en frastødt grimasse, mennesket ellers forsøgte at holde bare lidt tilbage, da det blev nævnt, at denne ukendte var vampyr. Men Vito virkede stadig som en helt igennem god fyr, og Reign var sikker på, han havde en god undskyldning for at være interesseret i sådan en. Ligesom han selv havde en undskyldning for at være bekymret for en psykotisk dæmon-shapeshifter-morder-unge. Livet kørte nogle sære omveje nogle gange.
Han lagde sin afsky til siden et øjeblik for i stedet at forsøge at berolige Vito. Ikke at han virkede særlig presset over det, men hvis han følte bare en brøkdel af det, Reign følte, var han bare god til at holde det inde. "Honestly, the way I see it, vampires are like cockroaches. You could throw 'em in a pool of lava and they'd still survive. They're like that," han smilede igen, varmt, "don't worry about your mate. I'm sure he's just fine."

Reign spiste selv det sidste, rub og stub, og selvom han med lethed ville kunne presse en portion til ned, valgte han at lade være for ikke at mishandle indersiden af sin mund mere, end den allerede var.
Bestikket blev pænt lagt på samme side af tallerkenen, som Vito spurgte om noget, der fik Reign til at se op fra den. Han havde nok selv været ude om at få spørgsmål, når han sådan uden videre valgte at nævne sin dræbermaskineven. "I probably am, yeah," indrømmede han med et nik og tog begges tallerkener hen for at vaske dem op, "I mean, he's strong and fast and- really brave." Og fantastisk og smuk og sød og dejlig og perfekt. Reign kunne fortsætte sådan i evigheder. "He's a survivor," sagde han så med et lille smil ned mod vasken og fik stillet tingene hen for at tørre.
"Hey, whaddaya say we stop worrying? The both of us," spurgte Reign efter at have stillet resten af maden i køleskabet - bare fordi der var meget, var der ingen grund til at spilde. De vidste trods alt ikke hvor længe, de skulle være der. Han vendte sig om og lod lænden hvile ind mod køkkenvasken, alt imens et smil havde banet vej til hans ansigt, "we jus' need to remind each other that we have hella strong friends. Practically invincible. I mean, almost."

Han kunne ikke helt lade være med kort at grine lidt, et grin der blev til et halv skævt smil. Reign havde nok ret i hvad han sagde. Vampyrer kunne holde til mere end man skulle tro. Det var skræmmende - ikke nok med at de var stærke og blod tørstige - så var det også nærmest umulige at slå ihjel. Ikke fordi Vito havde planer om at slå Hale ihjel. Det kunne han kun på en måde og det var ikke noget han havde tænkt sig at udsætte ham for. Vito vidste selv hvordan det føltes at blive afvist af sin mage. Den smertefulde død man gik i møde ved sådan en ting. Nope - han var heldig han var i live endnu. Reddet af en familie han nærmest ikke kendte. Han forsvandt et øjeblik helt væk i sine tanker før han endelig fandt tilbage til Reign og sendte ham et smil.
Sådan som man kunne se på folk når de talte om folk der betød noget. Ikke bare noget. Men mere. Det var rart. En smuk ting i sig selv. " We probably should yes - completely stop worrying - soon this will all be over and things will fall into place. " Sagde han så lidt med et lille smil og fulgte Reign med blikket. " Thank you so much for the delicious food.. " Sagde han så lidt med et smil og ville egentlig have hjulpet til med tingene,  men fyren var hurtig. Og da Vito endelig nåede op at stå og hen til køkkenet var der ikke meget at hjælpe med. Måske lige en enkelt ting der blev sat ind i køleskabet men ellers klarede Reign det hele.

" I'm sure.. Everything is gonna be just fine.. " Sagde han så lidt før han kort overvejede det en smule. " So - question.. " han rodede sig kort lidt i håret og skævede en smule rundt før han rettede blikket lidt mod Reign igen. " You're taller than me - so unless you don't mind sharing bed I'll take the couch.. " Sagde han så lidt med et lille smil. " If that cool with you? " - " or maybe I should just do that actually.. I might stay up late. Worrying or not, I'm gonna try just one more time if I can get in contact with.. someone.. " Han nikkede kort lidt med et lille smil. Dog skulle det være snart - for Vito kunne stadig mærke trætheden trække i ham og han vidste det kun blev værre hvis han ventede. Hvis han udnyttede den energi han havde nu til at prøve igen kunne han kaste sig ind i søvnen med det samme bag efter. Det krævede selvfølgelig bare at Reign var okay med at skulle slå hovedet i en pude indenfor alt for kort tid. Medmindre selvfølgelig fyren ville læse eller se tv for at abstrahere fra tankerne. " Not that I'm forcing you to go to bed right this moment.. I've got.. books and maybe a working tv. " Han nikkede lidt. " But I might pass out soon anyway. " han smilede kort lidt skævt før han nikkede. Han smuttede hen og snuppede en ekstra dyne og en pude som blev plantet i sofaen. Måske var det bedst sådan. Et eller andet sted var det nok det bedste bare at gå i seng - hvilket i sidste ende også var det det endte med. Han havde ikke energi nok til andet. Reign kunne få lov at sove præcis hvor han ville - om det var i sengen, på sofaen. Vito placerede sig hvor der var plads efter lige at have taget en rundte i lejligheden for at tjekke om alt var som det skulle være - slukke for ting, sørge for at magien var i orden. Gå på wc. Han fik sagt godnat til Reign også ellers på hovedet i seng. Han var træt og kunne forestille sig at Reign ville være det samme.

//Out