The final battle - Kol - Dove - Rebekah - Roy -

// my answer is gonna be in english.. because i need to answer xD

Rebekah didn´t like that Calla needed Kol in this moment. She knew that in the end Kol would bring them all more harm than good. It was just about time and place for something bad would happen. The monster that was about to attack them was nothing compared to what he could do. Calla stepped in, took the fight - and Rebekah was impressed by her. But Rebekah was also worried, that kind of magic had to come with a big price and not just what they had seen till now. Maybe they knew about Calla now, but there was so much more to it than that - so much dark stuff they still had no idea about. The battle was won and it was time to go home. Rebekah stopped shortly after and looked back at Kol. Then she took the thing she found in the basment up and looked at the dark object.
"I will not take a chance here," she said and looked was at Dove. Then she used her magic to take the object from Roy, and walked in the room where Kol was. She lit the candle and he was trapped there. "I know this object.. and you know it to. Lets see how well you do in your own personal hell," she added with a devilish half smirk. Then she activted the object and a huge wave of energi almost made her fall. Then there was the win. Only in the room because of the candle. It was so hard that Rebekah had to close her eyes, and then she felt it. How her feet was unable to stand its ground, and it took her. The little circle object took her and Kol. The only thing left was the candles flame burned out, and the object on the floor - broken.

//Rebekah out, and its a little short.. but I had to end with drama xD <3

Kol så på Dove som hun fik ham ned. ”Yes yes. I know how you think of me. I’m a disgusting, evil man. But you still jumped into bed with me. So what does that tell you?” Kol så på Calla som hun blev mere og mere utilpas. Tanken om at kun han kunne hjælpe hende var ganske tilfredsstillende. Han så på Rebekah et kort øjeblik, men så tilbage på Calla da hun talte. ”I did no such thing. I simply didn’t warn her. She should know better than to snoop in my house. Maybe she learned her lesson now,” han så på Calla. ”Where is this disobedience coming from? I’m not sure I approve. You wouldn’t want me to teach you a lesson, would you?” Han så over på Roy med et djævelsk smil. Den bedste måde at håndtere nogen på, var at få dem til at frygte dig. Så kunne du få dem til næsten hvad som helst. ”Not scary Calla, strong.” Han var ikke et øjeblik i tvivl om hvem der ville vinde i en kamp. Men det var stadig interessant at se dem kæmpe. ”Just a second. I need snacks.” Han greb fat om posen med flæskesvær og så til mens Calla forvandlede sig. Han gnaskede løs mens kampen foregik. Lidt for kort hvis man spurgte ham. Han lagde posen fra sig igen og tørrede hans hænder af i hans bukser. ”You have a fair point, little monster. Perhaps we need to make such an arrangement again? I can make it worth your while. You know what I’m able to do in the basement.” Han stillede sig op af bordet. ”Oh no. You have been corrupted. You know what happens with my corrupted monsters. I won’t let this go Calla. Not ever.” Han så på dem som de gik deres vej. ”Well goodbye then."

Kol gik ud i køkkenet og forventede hans hus snart ville være tomt igen. I stedet blev han mødt af Rebekah. Hun stod med et objekt i hånden, han bestemt ikke ønskede hun havde. Det var super farligt for ham, i hænderne på hans fjender. Men samtidig nyttigt i hans egne. ”What are you….” Han blev suget væk fra hans køkken og blev tvunget ind i et virvar af følelser. Rigtig mørke følelser, han havde gemt væk af en grund. Skyld og selvhad var de to stærkeste følelser. Men der var også hint af en tomhed og brugen for kærlighed. Rigtig mange tanker af Calla og Dove gik gennem hans hoved. Lige indtil han landede i noget blødt og koldt. De stærke følelser havde efterladt hans ansigt vådt af tårer, men de forsvandt lige så langsomt igen. Han tørrede dem hurtigt væk og rejste sig op. Hvor fanden var han?

//Kol is out in the cold xD[/b]

Hun var klar til at gå, og det havde været en lang aften. Alt Calla egentlig ønskede var at falde i søvn ved siden af Roy, det var faktisk det eneste hun egentlig ønskede. Og hun skulle lige til at placere sig hoved mod Roy skulder som de var på vej ud - da hun hørte Rebekah bruge magi. Hun ville gøre noget, men det kunne hun knap nok nå - for hun ville ikke blande sig i mørke objekter. Og så skete det. Vinden i rummet, og i et var Rebekah og Kol væk. Calla spærrede forskrækket sine øjne op da objektet fald til jorden i små stykker.
"No.. no no no," gentog hun og knugede sig længere ind til Roy. Roy havde trods alt en anden relation til Rebekah end Calla havde. Calla var ikke tæt med Rebekah på den måde som Dove og Roy var. DEt var dog også underligt for hende at se sin far forsvinde sådan. På trods af alt den smerte han havde påført hende havde han altid været der, og pludselig slugt væk. Det gjorde et eller andet ved hende, og hun turde ikke tale om det. "Where did they go?"

Dove så sig over skulderen og forventede at spotte hendes mors røde hår, men hendes forventninger blev ikke mødt. Hun hørte hendes mors stemme, en vind opstod og Rebekah og Kol var væk. Hun så på genstanden der faldt til gulvet og gik i stykker. Hun så tilbage på Calla og Roy. "I don't know," svarede hun Calla. Hun lagde en hånd mod Roys skulder. "I'm going to find out." Hun transporterede dem tilbage til skolen. "Take care of each other. I'm going to find them. Both of them. Just go be with your friends and try not to worry to much, okay? I will tell you if I find something." Hun lagde en hånd imod Callas kind. "Don't ever do that again. I was so worried." Hun havde følt det som et kæmpe deja vu. Hun havde været igennem hele kampen med Kol før. At skulle det igen virkede umulig at overkomme. Men hun ville kæmpe for Calla, fra nu og til altid. "See you around," sagde hun og trådte et skridt væk fra dem, for så at vende tilbage til Kols hus. Hvad end der skete, skulle hun nok finde ud af det. Hun tog fat i stumperne fra den mørke genstand og undersøgte dem nærmere.

//Dove is out.