I see nothing, but i always see you(Nalissa+Dust)(xxx)

Eftermiddagen havde efterhånden taget over, og man kunne mærke på vejret, at efteråret havde gjort det samme. Vejret var ikke så varmt mere, nætterne blev lige så stille køligere, næsten for hver nat der gik, men det var altid noget at solskin stadig var en mulighed, for dem der nu engang nød den slags, for i dag var der ikke mange skyer på himlen.
En person der var på markedet, som faktisk var ret ligeglad med solskins vejret var Dust, en person der var kommet til denne verden, under højest besynderlige betingelser. Denne Dust der skulle ind til byen, havde efter dagens sidste time, skiftet tøj til sorte bukser og trøje, med sirlige røde mønstre på, samt et par matchende fingerløse handsker, før han var taget af sted til Gaia, da han skulle ind på byens marked, for at få fat i nogle ting han skulle bruge, til nogle personlige formål.

Da han ikke var særdeles glad for offentlig transport, valgte han at bruge sin sand evne, til at komme ind i byen, da det alligevel gik hurtigere for ham. Da han kom udenfor skolens område, opløste hans krop til sand, som om det var helt naturligt for ham, sandet begyndte straks at flyve mod Gaia, og der gik ikke lang tid før han var nået til markeds pladsen, hvor sandet samlede sig i en gyde, og gendannede sig til Dust.
På markeds pladsen gik Dust rundt imellem flere af de lidt mere sære boder, mange af dem var de boder der tilhørte sigøjnere, eller andet godt folk der solgte sære ting fra fremmede lande, og det tog ham ikke særdeles lang tid, før han havde fyldt hans skulder taske, med de mærkværdige ting han skulle bruge. Derfor, efter en god halv times indkøb, fandt Dust sig et bord at sidde på, hvor han havde udsigt til et åbent område af markeds pladsen. Der kunne han sidde og slappe lidt af, i skyggen fra en parasol, mens han fik sig lidt at drikke, og kunne holde øje med folk der gik rundt på pladsen, hvilket nok ville undre mange hvordan han gjorde, da hans øjne tydeligvis var tåget, hvilket betød at han var blind.

Det var så her der skete noget, som Dust ikke helt havde forventet. Hvor han troede han bare skulle opleve en normal dag, på et markede i en nærtliggende by, skulle det vise sig, at dette var den skæbnesvanger dag, hvor Dust skulle møde en kvinde ved navn Nalissa.
Dette møde startede meget simpelt med, at mens Dust sad og kiggede på folk, var der en person i mængden der skilte sig ud for hans øjne. Det var nærmest som om hans blik var draget mere mod hende, end nogen af de andre væsner, men som han sad og holdt øje med hende, kunne han ikke rigtig regne ud, hvad det var der gjorde, at hans blik var så draget mod hende, han vidste bare at der var noget ved hende, som han ikke kunne lade vær med at kigge på. Derfor blev han ved med at holde øje med hende, for at se om hun gjorde noget, der kunne indikere for ham hvad det var der gjorde, at lige hun var så iøjenfaldende for hans blik.

Påklædning: Sorte tætsiddende læderlook bukser, nedringet hvid top, sort kort læderjakke.

Normalt elskede hun og være i centrum, hun elskede når der blev sendt beundrende blikke efter hende. Der var intet bedre end når folk ikke kunne tage øjnene fra hende, men i dag var ikke sådan en dag. Hun havde nogle ting der skulle ordnes, nogle ting som gjorde at hun ikke skulle ses. Hun havde derfor brugt evnen Plain Sight, og gik nu roligt rundt på markedspladsen uden at nogen kunne se hende, eller det troede hun da. Hun havde ikke så lang tid, da hendes evne havde sin begrænsning, men det var rigelig tid.
Hun var på vej over gårdspladsen da hun fornemmede nogen kiggede på hende. Hun rystede først på hovedet, nej det kunne ikke lade sig gøre. Hun gik dog ikke mange skridt før at følelsen igen nagede hende. Hun stoppede og kiggede rundt, men eneste hun kunne se som kiggede direkte i den retning var en ung fyr der ærlig talt ikke burde kunne se noget, han var blind. Hun sukkede irriteret og fortsatte sin vej. Men uanset hvor meget hun prøvede og ignorere det kunne hun ikke. Hun valgte derfor at vente med sit mål. I stedet forsøgte hun at holde øje med fyren imens hun bevægede sig rundt. Uanset hvor hun gik fulgte hans blik hende. Hun holdt øje med om der var andre der gik præcis samme rute som ham, men det var ikke tilfældet. Nej det kunne ikke passe han kunne se hende, det var hendes gave fra Lucifer, en gave der gjorde man ikke engang kunne lugte hende når hun brugte sin evne. Hun måtte dog efter 10 minutters vandren rundt, erkende at han fulgte hende med blikket uanset hvor hun gik.
Hun mærkede hvordan vreden boblede i hende. Hvordan kunne han se hende, han var både blind og hun havde brugt sin evne. Det kunne ikke passe. Irritationen voksede i hende, og hun fik nok af det hele. Hun var ikke langt fra ham, og sørgede for hun stod ude af syne for nogen da hun lod sin evne falde. Hendes tatoveringer var heller ikke synlige og hun rettede på sin jakke før hun med direkte skridt gik over til fyren på bordet. Hun måtte vide om han havde kunne se hende. Hun kunne ikke klare tanken om at hendes evne ikke virkede, det kunne ikke være rigtigt. Det måtte være et tilfælde ik?
Hun stoppede op og kiggede på ham med et rimelig koldt blik. Hun kiggede hele vejen fra hans sko, og op til hans tågede øjne. Hun sparkede let til hans fod "Hey..." Han var ikke menneske, faktisk så fik hun en fornemmelse af han var en dæmon, det forklarede dog ikke hvordan han kunne se hende. Hun havde ingen tålmodighed og gav ham ikke chancen for at reagere før hun fortsatte. "Hvad fuck er du for en creeper?" Hun flyttede ikke sit blik fra ham, og lagde irriteret armene over kors.

//Skrev dialog på dansk, for vidste ikke hvad du foretrækker. Det er meget blandet nemlig her på siden for mig er det hip som hap. så vil du engelsk skifter du bare til det //

Dust flyttede ikke øjnene fra hende, ikke engang da han kunne se på hende, at hun havde opdaget hvordan han havde sat sit fokus på hende. I takt med at hun bevægede sig rundt, var det nemt for ham at gennemskue, at hun testede ham, for at blive sikker på om det var hende han kiggede på, og selv ikke da hun gik hen imod ham, flyttede han blikket fra hende, han vidste at hvis han endte med selv at skulle regne ud, hvad det var der gjorde hende mere speciel end alle andre heromkring, så var han nød til at holde øje med hende, for at se om der var noget som helst der ændrede sig.
Han skulle dog ikke vente længe, før der var en ændring at observere, for da hun fjernede "sløret" der gjorde hende usynlig, blev hendes aura mindre aktiv. Han tænkte på om det måske var den ekstra aktive aura, der havde gjort hende så bemærkelsesværdig for hans blik, eller kunne det være det faktum, at hun var en succubus? Trossalt var de af samme race, så sex appeal burde være noget de begge kunne osse af, og han havde aldrig haft muligheden for at finde ud af, om den slags virkede på andre af samme race, ikke før nu hvor hvor han selv var i en krop af denne race.

"Creeper? Det er da dig der lyser op som et juletræ af aura, blandt en flok af middelmådige, jeg kunne næsten ikke undgå at lægge mærke til dig, da du kom gående igennem væsen flokken!" sagde han roligt, og lagde hovedet på skrå mens han så på hende. Denne unge dame havde vist et sundt temperament buldrende i hende, så dette skulle nok ende med at blive interessant, især for Dust der altid havde haft en stærk interesse i kvinder, med et sundt temperament "Hvordan kan det være din aura var så potent lige før, men ikke er det længere? Umiddelbart antager jeg at det har noget at gøre med, at du er konduktiv og brugte en eller anden evne, men jeg kunne ikke se andet end at din aura var aktiv, så hvad gjorde du helt præcis?"
Han så på hende med en vis nysgerrighed i de blinde øjne, da hun til at starte med kun havde været årsag til en let undren, men nu da hun havde taget kontakt til ham, havde hun ikke gjort andet end at fange hans fulde opmærksomhed, og når først man havde fanget hans opmærksomhed, kunne det være svært at slippe af med den igen.

//OOG
Personligt skriver jeg ofte på dansk, men jeg er ret godt bekendt med engelsk, så jeg har intet imod hvis du skriver på engelsk, så længe du ikke har noget imod at jeg skriver på dansk :b

Lyste op som et juletræ? Well han kunne åbenbart se, men på en helt anden måde end andre. Var det derfor han kunne se hende? Og havde han smidt et skjult kompliment ind i den sætning? Hun ændrede ikke sit blik imens hun lyttede til han snakkede. Hun havde godt hørt om auraer før, hun havde dog ikke hørt om nogen der kunne se dem på den måde. Man kunne fornemme en persons aura, men se dem, og så fra en blind. Det kunne være det var hans gave fra Lucifer?
Hun overvejede lidt hvad hun skulle svarer, hun havde ikke lyst til at fortælle en fremmede om hendes evne. Hun rullede irriteret med øjnene og kiggede til siden. Hun havde mest lyst til bare at gå, men noget i hende var nysgerrig og irriteret over nogen havde formået og se hende når evnen blev brugt. Hun gik derfor et skridt tættere på og lænede sig en smule hen imod ham. Hun var ikke længere i tvivl om hvad han var, hun kunne kende duften. Incubus. "Hør... Jeg ikke klar over hvilket freakshow du er, og det pisser mig ærlig talt af." Man kunne tydeligt se irritationen i hendes øjne, og det frustrerede hende at hun ikke kunne finde ud af hvordan fuck han så hende. "Jeg gider ikke de her julelege, så nu synes jeg du skal fortælle mig hvordan fanden du kan se når du tydeligvis er blind.." Hun havde hørt alt hans snak om aura, men ærligt så forstod hun intet af det. Hun havde mest af alt bare lyst til tvinge det ud af ham. Men der var for mange på markedspladsen, det var for udsat.
Hun hørte klokkerne fra kirketårnet slå i baggrunden og sukkede irritabelt, hun havde misset sin mulighed, og hvorfor. På grund af en eller anden Incubus. Hvornår ville chancen være der igen? Hun havde brugt lang tid på at finde en åbning, og nu kunne hun se frem til det igen. Jubii hendes yngling beskæftigelse, not.. Hun ville langt hellere finde en eller anden håbefuld ung sjæl og suge livet ud af. Hun åndede opgivende ud, hun trængte til en drink.

//Dansk er fint //

Dust følte næsten han kunne række ud, og gribe fat i hendes irritation over, at der fandtes nogen som kunne se hende, han måtte indrømme at det var forståeligt, han ville også have blevet irriteret i sine unge dage, hvis han havde været i samme situation som hende. Måske var det en af grundene til, at han kunne håndtere situation? Hvis ikke det, kunne det nok være det faktum, at Dust var relativt følelses kold, ikke fordi han havde lyst til at være det, men fordi han var vokset op med et liv, der havde gjort ham til den han var i dag.
"Hvis blot du vidste, hvor akkurat ordet freakshow er, ville du nok syntes det her var sjovere, end du nok føler det er lige nu, men det er tydeligvis ikke lige det, du har lyst til at snakke om på nuværende tidspunkt, så måske vi skulle finde et mere fredeligt sted, hvor vi kan snakke om det, for jeg er ved at være sulten, det betyder at vores samlede sex appeal, begynder at gå i vejret meget snart, og som du nok ved, plejer det at betyde, man ikke helt kan få fred et offentligt sted som dette!" sagde han roligt og rejste sig op. Det var kun et gæt, men måske hans rolige måde at opføre sig på, sammen med det faktum, at han ikke forklarede sig lige med det samme, det som helhed kunne ikke lige frem fungere beroliggende på hende, så han måtte nok fortælle hende hvad hun ville høre, ellers kunne det ske, at hun rev hovedet af ham i stedet.

"Nåå så det er der skoen trykker!" sagde han roligt, og smilede skævt til hende, da han kunne regne ud hvad det var hun gjorde før, som havde ført til at de nu stod og snakkede "Din evne gjorde dig fysisk usynlig for andres sanser, men fordi det ikke dækkede din aura, kunne jeg se dig! Det betyder vist, at jeg burde være mere end i stand til at forklare dig, hvordan en blind mand som mig, så er den eneste der er i stand til at se dig, selv når du ikke vil ses!" han begyndte at gå mod en kro, hvor de kunne få noget at drikke, undervejs samlede noget sand sig omkring hans fødder, og begyndte at blive en del af hans krop, hvilket gjorde ham lidt større. Samtidig var der andre dele af ham, der ændrede sig en lille smule, indtil han havde antaget en skikkelse, der lignede den 21 årige version af ham selv. Sammen med et id, der hævdede at han var 21, kunne han lovligt købe alkohol, så hvis de skulle have noget at drikke ville hans krops alder ikke være en hindring for dem.
"Desuden kan jeg ikke se noget, som det tydeligt fremstår er jeg blind, men grunden til at jeg kan observere alligevel, er også årsagen til at jeg er blind, så hvis du er villig til at høre forklaringen er jeg villig til at fortælle dig, hvad der gør mig til den eneste, der kan se dig når du ikke vil ses!" sagde han med et blik rettet mod hende.

Hvordan kunne han tage det så roligt, det irriterede hende grænseløst. Hun havde mest lyst til at gribe fat i ham og ruske ham voldsomt til han rent faktisk tog det her seriøst. Hun gjorde dog ikke noget, kiggede bare på ham som han rejste sig op. Han var godt nok ung og se på, en ung dæmon, i hvert fald i udseendet. Hun vidste dog bedst af alle, hvordan det kunne snyde. Hun lagde armene over kors som han syntes han havde fundet ud af hvad det var der gjorde hende så irriteret. Hvis han virkelig vidste det, så kunne han sku da lige så godt fortælle hende det. Hvorfor skulle han trække tiden ud. Mænd....
Hendes blik fulgte ham som han gik imod en kro. Hun forstod ikke helt hvordan han mente han kunne få lov og købe noget der, han lignede bestemt ikke en på 21. Men det var her hun lagde mærke til sandet der samlede sig om ham, hun lagde nysgerright hovedet på skrå og bemærkede hvordan hans krop ændrede sig. Hun kunne ikke lade være og smile lidt, måske han rummede mere end hvad man lige kunne se, om ikke andet så ville hun stadig vide hvorfor at han kunne se hende. Det han havde sagt om deres samlede sex appeal strejfede ganske kort hendes tanker før hun med raske skridt indhentede ham. "Fint så.. men du giver." Hun sendte ham et flabet smil og placerede så sine hænder i sine baglommer. Hun kiggede på ham ud af øjenkrogen da han fortsatte med at snakke. Well det var en historie hun gerne ville hører, måske dagen ikke var helt forfærdelig.

Da de nåede kroen gik hun direkte ind. Der var godt nok en dørmand, men han havde mere travlt med at beglo hendes kavalergang end at bekymre sig om andet. Hun lignede trods alt heller ikke en der var for ung til at være der. Hun undrede sig lidt, det var ikke helt normalt der var dørmand på så tidligt, måske der havde været problemer. Hun drejede rundt og kiggede på kroen og på den anden dæmon, dog uden at stoppe med at gå. Hun sendte ham et skævt smil. "Rødvin" Hun sagde ikke mere, drejede bare rundt og gik over og satte sig i en lille bås der var. Hun svingede sit ene ben over det andet, og sad og vippede let med foden. Hun måtte erkende hun var nysgerrig, hvordan kunne han se hende. Hendes irritation havde dog lagt sig lidt. Hun kiggede rundt på de andre gæster, der var et par stykker med potentiale. Hun lænede sig let hen over bordet da hun tog et par unge gutter i at glo på hende. Hendes ene albue hvilede på bordet, og hun slikkede sig let om munden før hun sendte dem en kysmund. De rødmede begge og kiggede ned i bordet. Hun rettede sig op med et lille grin, små uskyldige jomfruer, der var ingen tvivl.

"Burde jeg da antage andet?" spurgte Dust roligt, da hun sagde at han gav. Dust havde måske kun været her i et par ugers tid, men et par uger var også mere end nok for en som ham til, at skabe sig en solid indkomst, samtidig med at han holdt sig under radaren. Denne indkomst gjorde det muligt for ham, at vedligeholde hans ideologi, der blandt andet indbefattede at når han mødte nogen, som kunne fange hans interesse bare ved at være dem selv, så kunne han sørge for at vedligeholde deres opmærksomhed, med de ting han kunne tilbyde dem, hvis altså det blev nødvendigt.
Da de kom frem til kroen, virkede dørvagtens tilstedeværelse ikke til at overraske Dust, nærmest som om han vidste hvorfor han stod der, eller havde været på kroen før, på et tidspunkt hvor han kunne finde ud af, at de var begyndt at have dørvagt på, allerede på dette tidspunkt af dagen. Dust hilste på dørvagten på vej ind, og det tog ham tydeligvis et øjeblik, før han opdagede at det var Dust, der kom gående sammen med Nalissa, efter han havde stirret på hendes krop. Dette var ikke ligefrem noget Dust tog sig af, Nalissa var en smuk kvinde, samtidig med at hun var en succubus, så selvfølgelig kunne mænd da ikke lade vær med at stirre på hende, det ville faktisk først overraske ham, hvis hun gik ind et sted, hvor der ikke var en eneste mand der kiggede på hende, medmindre stedet kun var befolket med mandlige homoseksuelle.

Han hørte hende sige rødvin, hvilket gjorde det nemmere for ham, for så betød det han ikke behøvede at spørge hende. Han gik op til baren, hvor han bestilte hendes rødvin, sammen med en drink til sig selv, personligt foretrak han mere søde ting, en vane han havde udviklet i hans hjem univers, og mens han ventede på drikkevarende, vendte han sig om og så ud i lokalet, for at bedømme om der var noget værd at spise. Han kunne selvfølgelig ikke undgå at bemærke de 2 knægte, der allerede så ud til at have forelsket sig i Nalissa, han kunne se på hendes kropssprog, at hun virkede til at nyde opmærksomheden, men selvfølgelig kunne han ikke lade være med at tænke på, om hun lige som ham, var ved at opbygge noget sult? Han tog imod de bestilte drikkevare, da de endelig var klar, og gik så hen til den bås Nalissa havde sat sig i, på vejen der hen gik han forbi et bord med et par cougar kvinder, der åbenbart havde startet jagten tidligt, og som selvfølgelig opsnappede hans udstrålning, da han gik forbi bordet. Dust havde lagt mærke til, at når han blev sulten efter noget "ordentligt mad" begyndte hans sex appeal, at virke som en parfume, der påvirkede folk når de duftede den, en parfume der virkede bedre jo mere sulten han var, og jo mere sex trængende personen der duftede ham var.
"Det ser ud til, at vi begge har fundet nogle nemme ofre, bare ved at komme ind og sætte os her på kroen!" sagde han roligt, da han satte sig ned i båsen, og pladserede rødvinen foran hende. Han rettede på sine fingerløse handsker, tog en tår af sin drink og lænnede sig tilbage i båsen "Jeg går ikke ud fra, at jeg kan bruge de 2 kvinder derovre, eller dine søde små drenge, som en undskyldning for, ikke at give dig den forklaring du forlanger, så jeg må vel hellere give dig den, inden det ender med, at min lyst til at fortærre, overtager mig fuldstændig!" han så på hende med et mildt blik i de blinde øjne, for at se om han havde hendes opmærksomhed.

"Jeg antager at du allerede ved hvad aura er, eller som minimum har en ide om det, siden du ikke har givet udtryk for andet, derfor kan vi springe den forklaring over, og gå direkte til sagens kerne!" startede han med at sige "Igennem den tid jeg har levet, har jeg brugt en stor del af min tid på, at træne absurde egenskaber, for at give mig selv en større fordel i kamp! Blandt disse egenskaber, er det at kunne se en andens aura en af dem! Som du nok ved er det normalt, at kunne mærke andres aura, men jeg fandt ud af at man også kan observere andres aura med øjnene! Undervejs i min træning, fandt jeg dog ud af, at denne egenskab kom med en pris, hvis man blev ved med at presse grænserne for, hvad man kunne med denne egenskab!"
Han lavede en gestus mod sine øjne, da han nævnte den pris han måtte betale, som for at indikere at prisen var ens evne til at kunne se. Han holdt desuden en lille kunstner pause, for at tage en tår af sin drink, og for at give hende mulighed for at reagere på det han sagde.

Hendes blik havde fundet vej til ham, som han var på vej ned til hende. Hun bemærkede da også de kvinder som var mere end betagede af ham. Betagede var vist et for mildt ord, faktisk lignede de nogle der var klar til at indtage ham fuldt. Hun smilte lidt over ironien, hvis de gik med ham var det ikke dem der fik stillet deres sult. Hun kiggede på ham som han satte sig. "Personligt kan jeg godt lide en udfordring, i hvert fald når jeg ikk er ved at dø af sult. Og de gutter derovre". Hun nikkede i deres retning og kiggede så ind i de tågede øjne. "Eneste nemmere end dem er en fuld mand der tror han er guds gave til kvinder." Hun sendte ham et skævt smil og kørte forsigtigt sin vin rundt i glasset.
Hun kunne ikke holde det smil tilbage som formede sig på hendes læber. Hun kiggede op på ham og viftede pegefingeren foran sit ansigt. "tsk tsk.. så let slipper du ikke sweety. jeg er ikke i humør til nem mad i dag, jeg craver noget med lidt flere former." Hun holdt en kort pause "Men du må hellere komme i gang med din forklaring, du er vist noget mere trængende end jeg er." Hun holdt glasset imellem sin pegefinger og tommelfinger, albuerne hvilede på bordet og hun hvilede sit hoved i sin hænder der var over hinanden. Hendes bryst hvilede derfor på bordet og gav frit udsyn til hendes kavalergang. Hendes blik var låst på ham som hun nysgerrigt ventede på hans forklaring.
Som han begyndte og forklarer nikkede hun en gang imellem. Hun rettede sig også op og tog en tår af sin rødvin. Hmm kom med en tilfreds lyd, da den røde væske fandt vej ned igennem hendes hals. Damn hun havde trængt til det. Hun fortsatte dog med at lytte, faktisk så hørte hun hvert et ord. Hun begyndte efterhånden og forstå det der var sket. Han var anderledes end alle andre, han så på en måde hun ikke gjorde, han så auraen. En tanke ramte hende, og hun kunne ikke lade være og sætte ord på den. "Så alt du ser er en aura? Du ser ikke hvordan en person faktisk ser ud, deres hårfarve, øjenfarve, læber, hvor store bryster de har, størrelsen på jaa alt." Et flabet smil sneg sig over hendes læber. "Hvordan vælger du så dine ofre?" Personligt var hendes valg altid et mix. Hvis det var ren sex hun var ude efter, jaa så var det fysiske det bærende. Var hun sulten var det altid et mix af hvordan de så ud og hvordan de var. Det kom lidt an på hvad hun egentlig havde lyst til. Hun havde i årene oplevet at forskellige typer personer have forskellige typer sjæle. Det var vel ligesom der var sød og stærk mad. Hun åbnede let munden og kørte fingerspidsen ned af tungen, kun for at kører den samme fingerspids rundt på kanten af sit glas. Hun kunne ikke lade være og finde ham fascinerende. Fascinerendeo og mystisk på samme måde. Hun kunne ikke lade være og tænke om det at han var Incubus påvirkede hende, selvom det på ingen måde ville være på samme måde som det påvirkede andre racer. Måske havde det en vis tiltrækning, men selvom hans duft havde ændret sig, så var det bestemt ikke det der gjorde det.

"Jeg kender følelsen, men for mig vælger jeg ikke mine ofre, ud fra smag og behag, jeg vælger dem ud fra mine instinkter! Jeg har kun været her i et par uger, men ud fra tidligere erfaringer har jeg opdaget, at de sjæle jeg spiser som smager bedst, er dem jeg finder når jeg følger mine instinkter nærmest som om jeg har en radar, der bipper når det jeg vil have er i nærheden!" kommenterede han tænkende, mens han havde et tænkende blik i øjnene. Den opmærksomme lytter, ville nok lægge mærke til hans mærkelige ord valg, der indikerede at han ikke havde været her særligt længe, men om han mente her, som i byen, landet eller området, eller om han mente her, som i noget han ikke fortalte, det var straks mere svært at regne ud.
Dust nikkede til hendes kommentar omkring at han hellere måtte se at forklare, inden hans sult tog over, og tilføjede et smil, der tydeligvis havde fået noget undertone af hans sex appeal, da det virkede lidt mere tiltrækkende for den der så det, end det havde gjort tidligere, hvor det bare virkede følelses forladt. De 2 cougars måtte have set ham da han smilede, for de virkede pludselig til at være lidt mere snaksagelige med hinanden, på en lidt mere hviske tiske agtig måde, nærmest som 2 skolepiger der sad og hviskede med hinanden, når de så skolens lækre fodbold holds leder.

"På det punkt har du næsten ret, jeg kan se alting som aura, og når jeg siger alting mener jeg rent faktisk alting!" sagde han roligt, og holdt en kort pause, for at tildele de 2 damer et lille smil, så de ikke mistede interessen "Originalt er det kun meningen, at egenskaben gør brugeren i stand til, at se en andens aura, lidt lige som en slags lys der eminere fra ejeren, men da jeg blev blind, viste det sig at egenskaben gjorde noget meget anderledes, end bare eminerende aura lys! Jeg kan se altings aura, både levende væsners, og døde ting såsom bygninger, bøger, selv blæk der er brugt i bøger, det hele begrænset til den samme form, som det der udstråler auraen! Med andre ord, så er hele verden sort, men alt hvad der er fast lyser, så det ser ud som om, det er lavet af neon!" han tillod sig endnu en pause, så han kunne fugte ganen med en tår fra hans drink, han rettede derefter sine øjne mod hende, og man kunne se hvordan hans pupiller fulgte hendes naturlige former, men med ham var det ikke kun at han kiggede på hendes krop, han så igennem overfladen og kiggede direkte på hendes blottede aura, kun dækket af auraen fra det tøj hun havde på. Hans øjne fandt vej op til hendes igen, og først da deres øjne mødtes satte han sit glas ned, og lænede sig frem mod hende.
"Jeg kan se hver en detalje af din krops bygning, jeg kan se hvordan dit tøj ser ud og hvordan det sidder på dig, jeg kan sågar se hvor langt dit hår er og hvordan det sidder!" forklarede han mens hans blik virkede mere intenst. Om intensiteten kom fra hans sult, eller om det var fordi han fokuserede på hende, var efterhånden svært at bedømme, men noget mystik var der bag denne mand "De eneste farver jeg kan se, er farven på de individuelle auraer, derfor ved jeg hverken noget om din hudfarve, øjenfarve, hårfarve eller noget andet! Og som jeg nævnte før, finder jeg min mad, ved hjælp af mine instinkter! På det punkt tror jeg det er lidt en kombination af ofrenes duft, aura farve og lyden af dem, der tiltrækker mig mod dem jeg bedst kan lide!"

Mange ville nok have bemærket hvordan de 2 cougars begyndte og opfører sig anderledes, men ikke Nalissa. Hun havde skænket hendes nye bekendtskab hele hendes opmærksomhed. For andre betød det at man sagtens kunne blive distraheret, at man kunne miste fokus, men ikke for hende. Hun lukkede nærmest alt omkring dem ude, og fortsatte med at kører sin finger rundt på glassets kant imens hun lyttede til hvad han fortalte. Hun fandt det fascinerende, både det han fortalte, men også det faktum at hans sexappeal langsomt blev mere og tydelig. Hun overvejede om hendes gjorde det samme, jo stærkere hendes sult blev. Det var ikke noget hun havde lagt mærke til, trods alt var det anderledes når man så det ske ved en anden.
Hun brugte hans pause til at læne sig tilbage i sædet. Well det forklarede da hvordan han uden problemer kunne bevæge sig rundt. Hun kunne dog ikke lade være og tænke at det måtte være trist at have mistet sit syn, for kun at kunne se farver nu. Hun fulgte hans blik, som han øjne vandrede henover hende. Måske han alligevel kunne se lidt mere end bare farver. Da hun så han lænede sig hen imod hende gengældte hun det ved at læne sig let henover bordet. Hun lyttede intenst imens han fortalte hvad han kunne se, og hvordan det hele fungerede. Et flabet smil, og et lige så flabet blik blev sendt i hans retning. Så kunne han se mere end bare farver, han så det på en anden måde. Det gav dog mening at han ikke kunne se øjenfarver osv. Hun fandt det interessant hvordan der var forskel i deres måde og finde ofre, og alligevel var der en del træk der gik igen.

Hun fandt det både skræmmende og tillokkende at han kunne se hende på en anden måde end andre. Det var da forfriskende, men tanken om han kunne se hende når hun brugte sin evne brød hun sig ikke synderligt om. Det var meningen at hun der skulle være usynlig for alle. Måske hun skulle bruge noget af sin dyrebare tid på rent faktisk at lærer ham at kende, det kunne måske give hende lidt ro i forhold til at han kunne se igennem hendes evne. Derudover kunne det jo være der var andre fordele ved at kende en som hende selv i området. En tilfreds feminin, nærmest brummende lyd forlod hendes lukkede læber. "Well. Det begynder og give mening.." Hun holdt en kort pause imens hun satte sig mere ret op igen, og tog sit glas op i hånden. Hun kiggede på det som hun forsigtigt drejede det og fik væsken til at bevæge sig rundt langs kanten af glasset. "Du ser hvad der er nødvendigt. Dine instinkter har udviklet sig for at perfektionere din jagt. Du er ikke 'handikappet' af dit manglende syn, nej du har faktisk vendt det til din egen fordel." Hun kiggede op på ham som hun stoppede med det hun var i gang med. Hun havde faktisk en smule respekt for ham, han tog hvad andre ville anse som svaghed, men gjorde det til en styrke. Faktisk havde hun selv set hans manglende syn som en svaghed, men det ville vise sig at hun tog fejl. "Såå.. fortæl mig. Du siger du har været her i et par uger, hvor var du før?" Hun tog et sip af sin rødvin og stillede den så fra sig.
For folk der var på kroen, emmede området hvor de sad af sexappeal. Det var som en tyk usynlig tåge man kunne skære igennem, og som lokkede med både løfte om nydelse og fortvivlelse. Som de snakkede bredte det sig langsomt til rummet, og fik både de 2 cougars go 2 unge knægte til at opfører sig endnu mere fjantede og tossede end før. Det var som duften af honning der lokkede bier til. Hun var sikker på at de kunne have det ganske sjovt sammen, og hun kunne ikke lade være og smile lidt ved tanken. Hun lænede sig igen let frem, støttede albuerne på bordet og hvilede hagen på oversiden af sine hænder, imens hun så på ham med et blik der emmede langt væk af sex. "Jeg tror det er på tide jeg får dit navn, synes du ikke?" Hun fik et let arrogant og selvsikkert smil på læberne, som hun lagde hovedet let på skrå.

Dust kunne mærke hendes sult, gennem hendes sex appeal, lige som hun kunne med hans, der efterhånden burde være bemærkelsesværdig. Han havde ikke ernæret sig på en sjæl, i måske det sidste døgns tid, men i stedet brugt normal mad, til at holde sulten på afstand, men den slags kunne kun holde ham kørende, i en begrænset tid, da sjæle var det eneste der virkelig tilfredsstillede en af deres race. På nuværende tidspunkt, ville han ikke have noget imod at æde både damerne, og de 2 drenge der var betaget af dem, han kunne endda gøre det lige på stedet, konsekvenserne kunne han altid tage sig af senere, men han måtte nok hellere holde sig i skindet, indtil han kunne få nogen ofre på egen hånd, da det ikke lige frem var en behagelig aura han eminerede, når han kom i kontakt med essencen af sjæle.
"Lige præcis! Under min opvækst, var det at vende svagheder til fordele, eller som minimum finde ud af, hvordan man kunne dække over en svaghed, så potentielle fjender ikke kunne bruge den mod mig, lidt det samme som hverdags kost! Konceptet bag den stærkeste overlever, er et meget stærkt koncept, når man lever i en verden der er gået fuldstændig amok!" sagde han med tirrende undertoner af mystik i hans stemme. Han sørgede bevidst for at dække sig selv med noget mystik, for at tirre hendes nysgerrighed i ham, så han måske kunne bruge det til at lokke hende til, at fortælle ham lidt mere om hende selv. Indtil videre, havde det jo hovedsageligt været ham, der fortalte hende om sig selv, og det eneste han vidste om hende, var noget han havde regnet ud, basseret på noget hun havde sagt.

Dust kunne ikke undgå duften i luften. Deres yderst potente sex appeal, havde efterhånden fyldt området omkring dem, men det var ikke den hans næse fangede, det var de andre. Selv bartenderen der stod bag baren, praktisk talt i den anden ende af lokalet, eminerede den liflige duft af sjæl, som han gerne ville æde. Duften for ham, kunne sammenlignes med en gryderet der havde stået og simret, og nu hvor gryderetten var ved at være færdig, fyldte den lokalet med sin liflige duft, der kunne få mundvandet til at løbe, på de sultne gæster. Dust smilede et lumsk smil da han vendte blikket tilbage mod Nalissa, efter at have sniffet til lokalet, i en hurtig bevægelse fik han fødderne op på sædet, så han sad på hug foran hende, han lænede sig fremad med hænderne på bordet, indtil hans ansigt var lige foran hendes, og de blinde øjne stirrede intenst ind i hendes.
"Noget for noget min kære!" hviskede han tirrende, så kun hun kunne høre ham "Nu ved du hvordan jeg kan se dig, og jeg gætter på jeg havde ret da jeg nævnte, at din evne gør dig usynlig for andres sanser! Hvis du vil vide mere, må du give mig noget til gengæld, og lige nu har du noget jeg gerne vil have!" han strøg hendes hoved som tegn på at han mente informationer, han var villig til at bytte info om ham for info om hende, da han var lige så interesseret i at finde ud af, hvad hun var for en størrelse, som hun var i at finde ud af hvad han var for en.

"Og nu må du have mig undskyldt, jeg hungre efter mad, og det føles som om du gør det samme! Desuden tror jeg at din sex appeal, og det faktum at du er en nydelig kvinde, har gjort mig lidt mere lystig end hvad jeg har oplevet ind til videre, så det ville nok være en god ide at jeg fik stillet sulten, inden vi fortsætter denne yderst interessante samtale!" han tømte det sidste af sin drink, og smilede til de 2 cougars, der selvfølgelig begyndte at fnisse som et par skolepiger, mens de legede med deres hår, og gjorde sig til for ham, med de nemme små tricks. Dust kiggede tilbage på Nalissa "Jeg kan være tilbage i den her bås, om måske en halv time, alt efter hvor de bor henne, medmindre selvfølgelig du hellere vil møde mig et andet sted?" han ventede til hun gav hendes respons, hvis det var en adresse skulle hun blot sige det, så ville han dukke op der, men hvad end hun responsede med, hoppede han ned fra hans sidde plads, og gik hen til de 2 kvinder, der selvfølgelig straks blev til 2 skolepiger. Med en så potent sex appeal, som han havde opbygget fra sin sult, og efter de havde været udsat for den så længe, var de nærmest klar til at smide trusserne, og lade ham kneppe dem henover bordet, hvis det var det han ville, så nu hvor han stod foran dem, og spurgte dem om de skulle finde et mere privat sted, var de hurtige om at komme på benene, og følge med ham. Dust huskede dog at betale på vejen ud, lige som han havde lovet, og selv bartenderen kiggede efter ham, selvom bartenderen var en mand.

Havde det været en anden end hende, så var vedkommende nok rødmet og var blevet helt forfjamsket da han kom så tæt på. Men ikke hende, nej hun fandt det bare endnu mere interessant. Hun gengældte hans intense blik, og smilte lidt da han begyndte hviske på den måde. Well, well.... Det blev sørme interessant hurtigt. Hun bed sig provokerende i læben og lænede sig lidt længere frem, så hun kunne hviske i hans ører. "Det svært og få noget man ikke beder synes du ik?" Hun rykkede sig tilbage hvor hun sad før og mærkede hvordan hans ånde ramte hendes hud, og efterlod en følelse af varme.
Det kom ikke som en overraskelse at han var nødt til at stille sulten, han havde trods alt allerede nævnt for hende at han var sulten. Derudover så havde han jo ret, hun var mere end nydelig, og det havde for vane og påvirke folk af begge køn, hvorfor ikke også en Incubus. Hun betragtede hans hals som han drak det sidste af sin drink, bemærkede hvordan den bevægede sig som væsken skyllede ned. Hun rettede dog blikket til hans øjne igen da han fortsatte med at snakke til hende. Hun lænede sig tilbage og tog sit glas i hånden og så en smule eftertænksom ud. Hun vidste at det her ikke var stedet hun fandt noget hun gad og fortære. Det var heller ikke mere end et par timer siden sidst, så hun havde egentlig ikke brug for det. Hun havde fat i toppen af sit glas, med lillefinger og tommelfinger, hendes pegefinger kørte eftertænksomt og langsomt henover hendes læbe. "Well.. du forstyrrede mig jo egentlig i noget jeg skulle ordne." Hun sendte ham et flabet blik før hun fortsatte "Så jeg tænker jeg vil bruge min tid på det, min sult blev stillet for ikke så lang tid siden.. Så lad os bare sige vi mødes her igen om en lille time, så har du god tid til at nyde din mad." Hun tog derefter en tår af sin vin og kiggede på ham som han gik over til de 2 cougars. Det var så nemt som hun havde forventet, de var helt rundt på gulvet af hans sexappeal. Der var noget tilfredsstillende i at se en som hende selv, få præcis hvad han ville uden problemer. Hun lagde også mærke til bartenderen der kiggede efter ham som han forlod baren med de 2 cougars. Man kunne ved første øjekast måske have troet det var jalousi, men hun vidste bedre. Det var begær, ren rå lyst til ham som var skyld i det. Hun sad lidt og drak sin vin i ro. Det var første da det var næsten tomt at hun rejste sig med det og gik op imod dørmanden. Hun tog den sidste tår og rakte ham glasset. Hun havde bevidst og elegant sørget for der sad en lille smule vin på hendes læbe som hun langsomt slikkede af imens hun kiggede på ham. Han sank en gang og hun smilte bare som hun gik forbi ham og lod sin hånd kort røre hans bryst. Før hun forsvandt ud af kroen.

//Jeg tænker at det nok er ham der kommer tilbage først, og derfor er mit svar ikke længere end det her.//

Dust havde smilet til hendes svar, han havde godt nok spurgt til hendes evne, men siden markeds pladsen, havde han givet hende mere grundlag for at være interesseret i ham, og mindre grundlag til at være irriteret over ham, så måske han kunne bedre tillade sig at spørge hende om ting, men dette måtte vente, til han havde fået noget at spise.
De 2 kvinder, tog ham med til den enes lejlighed, som lå en god 5 minuters tur fra kroen. Nu hvor Nalissa havde givet ham en god time, og stedet lå så tæt på, kunne han tage sig lidt bedre tid til, at lege med maden. For ham var det at ophidse dem han spiste, og på andre måder lege med dem, før han sugede sjælen ud af dem, det samme som at klargøre sin mad med krydderier og lignende, før man spiste det, så da de kom op i lejligheden, skulle de rigtig til at have det sjovt.

Dust kunne bogstaveligt talt dirigere pigerne som det passede ham, de var med på alt, bare så længe de fik et stykke af ham. Derfor da han bedte dem om det, begyndte de at smide tøjet mens de legede med hinanden, de kiggede bedende på ham flere gange, for at se om han var tilfreds med hvad de gjorde, imens tog han sit eget tøj af, og da han fik smidt underbukserne som det sidste, kunne de ikke holde sig fra ham længere. De trak ham med ind i sengen, hvor de begyndte at kælde for ham, den ene begyndte at ridde ham, mens den anden kyssede ham, og sådan fortsatte det et stykke tid, indtil Dust ikke længere kunne holde sig tilbage, han havde fået taget toppen af sin sexlyst, ved skiftevis at kneppe kvinderne, så nu skulle sulten tilfredsstilles.
Imens han lå over den ene, der stønnede en orgasme ud, mens den anden lå med en dildo i sig og holdt sig beskæftiget indtil det var hendes tur igen, bøjede Dust sig over hende han var oppe i, kyssede hende og begyndte at suge sjælen ud af hende. Da han var færdig med hende lå hun livløst under ham, Dust trak sig ud og lagde sig over den anden, der troede hendes veninde var gået kold efter orgasmen, hun var så liderlig efter Dust at hun ikke havde tid til at tjekke. Dust trak dildoen ud af hende, og bordede pikken i hende, han kneppede hende til en orgasme mere, og idet han selv kom, sugede han sjælden ud af hende, da han nød både at komme når han spiste, samt at spise en sjæl når ejeren af sjælen selv var sexuelt tilfredsstillet.

Dust rejste sig op med et tilfreds smil på læben. De 2 døde kvinder lå der i en lidt ydmygende dødsstilling, med benene spredt, safterne løbende fra underlivet ned på lagnet, men i det mindste døde de med et nydende ansigts udtryk. Han trak kondomet af sin penis, og ødelagge det med sit sand, før han gik ud i bad, og tog sit tøj på igen. Fordi han havde ødelagt kondomet fuldstændig, var der intet spor efter ham i lejligheden, hans krop var lavet af sand, så han havde sørget for ikke at efterlade fingeraftryk, kropsvæsker eller noget andet. Det betød at han kunne forlade gerningsstedet med ro i sindet, han smækkede døren efter sig, og forlod bygningen ved at omforme sig til sand, og svæve gennem nogle områder, hvor folk ikke rigtig opdagede ham.
Dust gik gennem gaderne som sig selv, og lige som på vejen hen til lejligheden, tog det ham kun en 5 minutters tid, at komme tilbage til kroen. Han tænkte over hvad der var sket med dørvagten, da han ikke længere stod i døren, da han gik indenfor, men måske Nalissa havde gjort noget ved ham, så i Dust'es hoved, var manden enten død eller sad ude på toilettet, og gokkede den af til hans penis faldt af. Dust gik op til baren, bestilte en drink og denne gang et glas af deres fineste rødvin, han betalte lidt ekstra og bad bartenderen om, at når den kvinde han sad med tidligere, kom hen og satte sig sammen med ham, skulle bartenderen komme og give dem rødvinen. Til den tid havde vinen fået tid til at "trække vejret" og den ville stadig have en god kølig temperatur, så den smagsmæssigt var på sit mest optimale. Han gik derefter hen til deres bås, lagde sig på bordet med sin drink ved siden af sig, og stirrede op i loftet, mens sand figurer begyndte at danne sig omkring ham.

//Helt iorden putte :b

Nalissa havde sagt en lille time, men som hun gik ned af gaden imod kroen fra tidligere, vidste hun godt at der var gået lidt mere. Hun tog det dog ikke så tungt, han havde godt af at vente lidt, desuden havde hendes lille ærinde trukket ud. Det var åbenbart mere besværligt end hun havde regnet med og finde en ny åbning, efter det hele gik galt tidligere. Men hun nægtede og give op, hun var sådan en kvinde at når hun havde sat sig noget for, så blev hun ved til hun fik sin vilje. Det galt også stærkt bevogtede genstande. Det var blot et spørgsmål om tid, hun skulle nok få fat i det. Hun måtte bare være tålmodig. Hun gik på en stengade, og hendes hæle gav genlyd i hele gaden, det gjorde også at ingen var i tvivl om at hun kom. En lille dreng der var i vejen måtte hurtig flytte sig, da hun ikke viste nogen lyst til at ændre retning. Moren til drengen råbte et eller andet efter hende, som hun bevidst ignorerede, hun hørte det ikke engang. Det var som lyden af en irriterende lille flue der summede et sted i luften.

Hun fik øje på kroen og undrede sig lidt da dørmanden ikke var der. Var hendes legetøj stukket af inden hun overhovedet var gået i gang? Måske hun havde kørt ham lidt for hårdt. Hun smilte lidt ved tanken, for ærligt så var han ikke værd at bruge tid på så. Der var lidt flere i kroen nu. Flere af båsene sad der folk i, men hun skænkede dem ikke engang et blik, for der hvor hun havde siddet tidligere lå en velkendt skikkelse. Hun bemærkede også de små sandfigurere der dannede sig omrking ham. Det var ikke noget hun fandt underligt, hun havde trods alt se ham ændre sit udseende med sand, hun mente det måtte være en evne han havde.
Hun stoppede slet ikke op da hun kom ind på kroen, hun fik øje på ham med det samme, og hendes lange ben førte hende automatisk derhen. Men i stedet for at sætte sig, valgte hun langsomt at kravle henover bordet hvor han lå. Hun smøg langsomt sin krop op langs hans, men havde så meget kontrol at deres kroppe lige nøjagtig undgik at ramme hinaden. Hendes ene knæ støttede nu imellem hans ben, og det andet ved siden af hans krop. Hun støttede med en hånd på hver side af hans hoved og sendte ham et flabet smil før hun lavt hviskede "Fik du stillet sulten?" Hun lænede sig lidt ned imod ham, men det var så i samme øjeblik at bartenderen rømmede sig bag dem. Hun drejede sit hoved uden og rejse sig og så på ham. Han var ret så rød i hovedet og stillede derfor bare vinglasset på bordet ved siden af drinkene der allerede stod på bordet, og skyndte sig så tilbage til baren. Hun drejede igen blikket ned på dæmonen, som lå under hende, og sendte ham et charmerende smil. "Såå.. er det dig jeg skal takke for det glas, eller er det en anden beundre her i kroen?" Hun kunne dufte vinen der var sat der, og hun vidste med det samme at den var bedre end den hun fik tidligere, hun kendte sine vine.

Han kunne allerede høre hendes hæle mod sten jorden, før hun kom indenfor, igennem alle de andre lyde af væsner, der var rundt omkring ham. Blot en af de små fordele der var ved at være blind, var de forbedrede sanser, hans hørelse værende en af dem, og han havde allerede gjort sig bekendt med lyden af hendes skridt, derfor var han ikke overrasket, da hun pludselig kravlede op på bordet til ham, da han havde hørt hende stoppe ved bordet. De blinde øjne fokuserede på hendes ansigt, da han mærkede at hun befandt sig lige over ham, et smil dannede sig på hans læber, til dels fordi hun var tilbage, men også på grund af den lille situation med bartenderen.
"Tja, min sult er nogenlunde tilfredsstillet, så på det punkt kan jeg nok godt holde mig til imorgen, men tilgængel fandt jeg ikke det seksuelle helt lige så sjovt!" sagde han med en tænkende minde, nærmest som om han vurderede sin mad, nu hvor han havde spist den "Hende blondinen havde fået en opstramning af ansigtet, patterne var blevet fikset, og gardinerne matchede ikke gulvtæppet, hvor jeg foretrækker noget mere naturligt, brunetten var okay hun havde holdt sig rimeligt godt, sikkert med træning og sund kost, men de var begge lidt kedelige og basale i det! Men selvfølgelig som mad, var blondie en okay forret, og brunette var en god frokost, taget i betragtning af at de bare var nogle tilfældige, gjorde de det de skulle!" sandfigurene mistede deres form, da sandet begyndte at samle sig igen, før det forsvandt ind under hans tøj igen. Nu hvor de var væk, var der mindre der kunne tage hans opmærksomhed, som han derfor kunne tildele hende i stedet.

"Den drink er fra mig, jeg tænkte du nok kunne blive tørstig af, hvad end du har lavet af narrestreger, så jeg sørgede for vores lille dims i baren, bragte den over til os, så snart du kom hen og holdt mig ved selskab igen!" svarede han roligt. Han placerede sine hænder rundt om livet på hende, og brugte sine mavemuskulatur til at sætte sig op, samtidig med at han pressede hende til at sætte sig op på knæende. Han førte næsen hen til hendes hals, og tog en dyb indånding, så han fik en klar ide om hendes duft, selv på trods af potentiel parfume og andet, der kunne have sat sig på hende "Hvad har du så lavet, mens jeg var ude og spise til det kostede nogen livet?" han trak hovedet midt tilbage, så han kunne se hende ind i øjnene. Det var tydeligt at Dust var ligeglad med, om folk stirrede på dem, han havde andre planer, og han var mere interesseret i finde ud af, hvad Nalissa var for en størrelse.

Som han fortalte om de 2 kvinder kunne hun ikke undertrykke et lille grin. Det var cougars hvad havde han regnet med? Men som han selv sagde de havde trods alt tilfredsstillet sulten for nu. Hun havde dog løftet et øjenbryn da han fortalte at et seksuelle ikke var lige så sjovt. 2 kvinder, en seng, hvad kunne han klage over? Sådan havde de fleste tænkt, men hun vidste bedre. Det kunne være svært og tilfredsstille en der levede og åndede for sex, personligt var hun svær og stille tilfreds. Hun var klar til at komme med en smart bemærkning, men det var så her han svarede hende på det med drinken. Betænksomt det måtte hun give ham, men hvis han var bare den mindste smule som hende så forventede han at få noget ud af det. Med tanke på deres samtale tidligere, blev hun hurtig enig med sig selv om at han ønskede og få nogle svar, det krævede dog han først stillede spørgsmålene.
Hun mærkede hans hænder som de tog fat om livet på hende, og følt hvordan hun blev tvunget til at sidde på sine knæ. Hun mærkede hans ansigt ved hendes hals, og smilte lidt. Hun kunne godt regne ud at den parfume hun havde på, blokerede en del for hendes naturlige duft. Ikke at der var noget galt med den, men hun elskede sin parfume.
Hun kiggede ind i hans tågede øjne som han havde trukket sig lidt væk. Det var ikke det spørgsmål hun havde forventet og hun sad derfor først bare lidt og kiggede på ham med et skævt smil. Hun vidste ikke helt om hun ville dele den information med ham, men så igen, hvad kunne der ske ved det? Hun lagde armene om nakken på ham, og samlede sine hænder bagved hans hoved, hendes albuer hvilede blidt på hans skuldre. "Hvis jeg ser noget jeg vil have, så får jeg det. Og tidligere var jeg på vej efter dette, da nogen formåede og distrahere mig." Hun sendte ham et drilsk blik før hun fortsatte "Well done by the way.."Der skulle meget til at fjerne hende fra hendes mål, så det var ret imponerende han havde gjort det. "Denne ting der har fanget mit øje denne gang, er dog ikke noget som er så simpelt og få fat i. Måske er det derfor det gør den så attraktiv. I hvert fald så vil det kræve noget snilde, og jeg lover dig jeg skal nok få det." Hun slap med sine ene arm og fik fandt i vinglasset der stod ved siden af. Hun mærkede hvordan duften fyldte hendes lunger. Hun lukkede sine øjne da hun tog en tår, og slikkede sig derefter let om munden og en tilfreds lyd forlod hende, før hun stillede glasset tilbage på bordet. "Og inden du når at spørge, så er det et ret så sjældent og dyrt smykke. Det er sølv og prydet med de flotteste grønne jade sten." fortsatte hun. Det var nok mest af hele jagten for at få fat i smykket der gjorde det så eftertragtet ved hende. Hun havde altid elsket jagten, uanset om det var på mad, bare sex, eller som her genstande, hun elskede det. Hun lænede sig hen imod ham så de igen var helt tæt og hendes sexappeal blussede en smule op. "Noget for noget.. Dine ord, så.." hun kiggede ned af ham, kun for at se direkte ind i de tågede øjne igen. "Hvad skal jeg så kalde mit yderste tiltrækkende selskab?"

Dust havde faktisk valgt at skaffe hende noget at drikke, af en meget bestemt årsag. Dust var naturligt draget af væsner, der var anderledes end andre, da han så Nalissa første gang, var han draget af hende fordi hun lyste mere op end alle andre, men i det hun kom tættere på ham, kunne han mærke noget andet ved hende, der gjorde ham mere interesseret. Han havde derfor købt hende hvad hun kunne lide at drikke, for at give hende lidt mere interesse i at snakke med ham, når nu han kunne tilbyde hende gratis vin. Godt nok vidste han at hun sikkert nemt kunne skaffe det andet steds, men siden hun allerede virkede interesseret i, hvad han var for en, hjalp det nok lidt mere.
Dust smilede roligt da hun lagde armene om hans nakke, sidste gang han havde interegeret med en personlighed som hende, var hjemme i hans egen verden. Men selvfølgelig når nu han havde fundet sig en succubus, med en personlighed der kunne fange hans opmærksomhed, så var det slet ikke unormalt, at den slags ville ske, det var trossalt noget han oplevede normalt.

I takt med at hun svarede på hans spørgsmål, holdt de rubin røde pupiller fokus på hendes øjne, mens han foldede hænderne lige over hendes hale ben, så hans arme næsten fulgte hendes buksekant. Man kunne tydeligvis godt se på ham, at det slet ikke ragede ham en høst blomst, at folk omkring dem kiggede på dem, delvist som om de var mærkelige, da de trossalt sad på bordet som de sad i en seng, og opførte sig som om de var alene, men også delvist fordi de var af den mest tiltrækkende race der fandtes. En ting var at være en incubus eller succubus alene, der tiltrak folks blikke når de gik ned af gaden, på grund af deres tiltrækkende aura, men når en af hver sad så tæt på hinanden, selv når de ikke var sultne, og opførte sig som om de var sammen, det måtte næsten være som et brændene lys, i et ellers lukket lokale uden vinduer, man kunne ikke undgå at lægge mærke til dem.
"Hmm interessant, på det punkt har vi det lidt på sammen måde, forskellen er nok bare at jeg kun går efter smykker, hvis de holder på magiske egenskaber! Og desuden skal der også lidt til for at fange min opmærksomhed, så vi er vist begge lige gode om det, når det kommer til det med, at fange hinandens opmærksomhed!" svarede han roligt, mens han strøg en finger i cirkler mod hendes hale ben. Han betragtede hende, mens hun tog en tår af hendes vin, det var tydeligt at hun nød det meget, og han valgte at følge trop ved, at tage en tår af sin egen drink. Lige som hende, kunne han også godt lide jagten, men som han nævnte, foretrak han at jage genstande med magiske egenskaber, frem for ting der bare så pæne ud, eller var dyre.

Dust fokuserede på hende igen, da hun endnu engang rykkede tættere på ham, hans øjne så ned af hende lige som hendes så ned af ham, og hendes blik blev selvfølgelig gengældt med det samme, da hun så ind i hans øjne. Han kunne mærke hendes sex appeal blev stærkere, og nærmest som en automatisk reaktion, trak han hendes krop ind til sig, til han kunne mærke hendes bryster mod hans brystkasse, og hendes underliv mod hans ben. Han smilede et drilagtigt, mystisk smil, da hun gentog hans ord "noget for noget" og derefter spurgte ham om hans navn. Han bevægede sit hoved fremad således, at han strøg sin kind ind mod hendes, indtil hans mund var lige ud for hendes øre, samtidig skruede han også sin sex appeal op, så den matchede hendes.
"Mit navn er Dust!" hviskede han tirrende i hendes øre, før han bevægede sit hoved tilbage igen, så de igen kunne se hinanden i øjnene, denne gang var de dog så tæt på hinanden, at deres næser næsten rørte hinanden "Og siden du nu har fået 2 svar, må det være min tur til at spørge! Så hvad kalder man en lækkerbisken som dig?"

Kunne det tænkes alt hele det med at elske jagten var en ting der var meget gennemgående for deres race? Det ville give god mening, da de jo trods alt var en form for rovdyr. Det kunne godt være de ikke spiste deres ofre på samme måde som andre rovdyr, de efterlod dem ikke i blodig tilstand, eller det kom an på hendes humør i hvert fald, men ikke desto mindre var de stadig jægere. Som de sad der faldt flere og flere blikke på dem, men som for Dust, var det ikke noget hun overhovedet bed mærke i. Det kunne ikke rage hende mere hvad andre tænkte, og havde de et problem kunne de lade være og kigge.
Hendes krop blev presset tættere på ham som et svar på hendes sexappeal, den virkede også på Incubus. Men hans smil fortalte hende at det ikke var fordi hun havde kontrol som med andre, ikke på samme mindless måde, nej han var stadig sin egen herre hvilket egentlig bare var endnu bedre. Hun holdt sit hoved stille, som hun mærkede deres kinder ramme hinanden. Da han hviskede i hendes øre, sendte det en nærmest kildrene fornemmelse igennem hendes krop som hans ånde ramte et soft spot. Det satte nærmest en kædereaktion i gang, og hun bevægede sin krop ganske lidt i en glidende bevægelse uden dog at rykke sig. Dust, ironisk når man tænkte på hans evne, hun kunne ikke lade være og tænke at det var bevidst. Hendes næser rørte næsten da hun pointerede at det vist var hans tur til at få svar. Fair skulle være fair. Hun trak dog tiden, og sendte ham bare et drilsk smil før hun trak sit hoved en smule væk, og tog sit glas, som hun tog et sip af. Hun havde lænet sig så meget tilbage, at hun kunne se noget mere af ham, og bed sig let i læben imens hun holdt sit glas i hånden, well alt tydede på at han var godt skruet sammen, han var okay bredskuldret, han havde en ret stærk hage at se på, han virkede ikke bange for at gøre hvad der passede ham. Alt imens hun havde sippet til sin vin, havde hun haft en drilsk og flabet blik i sine øjne. Hun stillede nu sit glas fra sig, og tog fat i hans sorte trøje og trak sig helt tæt på ham. Hun havde rettet sig en smule op, så hun nu sad med sit hoved højere end hans. Hun lagde hovedet en smule til siden, så deres næser ikke ville ramme hinanden, og var kun få millimeter fra hans læber. "Nallisa." Hendes læber ramte kun lige hans som hun sagde sit navn. Hun rykkede sit hoved får millimeter tilbage, men havde stadig godt fast i hans trøje. "Hvad vil du ellers vide?" Hun havde egentlig flere ting og spørge om, men han havde selv lige pointerede hun havde fået 2 svar, og han havde vist egentlig kun fået et som tingene var nu. Meget kunne man sige om hende, men hvis der var noget der interesserede hende, så kunne hun godt spille fair. Så længe at hun fik noget godt ud af det, og det mente hun bestemt at hun gjorde lige nu.

Dust nød denne lille leg de var begyndt på, hvis man kunne kalde dette en leg. Han kunne til tider godt finde nydelse i sin mad, når ellers han valgte at give sig tid til at lege med maden, men som regel plejede han at udkøre dem, når han legede med dem for sin egen nydelses skyld. Hjemme i hans eget univers, var han godt nok ikke en incubus, men der havde han fundet ud af, at succubus/incubus racen af logiske grunde helt klart var mere holdbare i sengen, så nu hvor han havde bosat sig i en incubus krop, og hans egen sexlyst kunne stige, i takt med at han bare blev sulten, så havde han godt leget med tanken om, at der måske skulle noget succubus til, for at tage sig af hans sex lyst, for når sex var en vigtig del af ens race, måtte man jo nok fra naturens side af, udvikle noget mere stamina.
Efter han havde spurgt om hendes navn, fastholdte han de blinde øjne på hendes. Der var dog en form for intens mystik i hans øjne, nærmest som om der foregik noget inde i hans hoved, som ikke rigtig var til at regne ud. Da hun rykkede på sig, og flyttede sit ansigt så tæt på hans at deres læber lige akkurat mødtes, da hun sagde sit navn, kom der et smil på hans, der matchede mystikken i hans øjne. Det var tydeligt at succubus og incubus sex appeal påvirkede andre af samme race, på en anden måde end det påvirkede andre væsner, for lige nu hvor de begge havde tændt deres sex appeal, mens de måtte ligne nogen der kunne finde på at kneppe hinanden, på det bord de var på, så kiggede folk på dem med dragende blikke, som om de ønskede at være en del af det de lavede, eller ønskede at være enten Dust eller Nallisa, alt efter hvem de tændte på.

Men Dust var tydeligvis anderledes end andre af deres race, man kunne mærke på ham at han var interesseret i hende, gennem den måde han rørte ved hende på, og den måde han snakkede med hende, men når det kom til hvad han gav udtryk for, så kunne man mærke at han havde en stærk sinds mæssig kontrol, og at han var både snedig og målrettet når det kom til noget han gerne ville have. Han var ikke et får i flokken, han var ulven der angreb flokken, og lige nu var Nallika hans får, selvom hun nok mere kunne defineres, som en anden ulv i fåreklæder.
"Hmm, hvad kan jeg mon spørge om?" sagde han tænkende, før et lumsk smil dukkede op på hans læber "Ohh ja nu ved jeg det! Hvad siger du til, at lære mig hvordan du bruger din evne, samtidig med at vi laver noget sjov med dem der kigger på os? Derefter kunne du jo vise mig hvor du bor, så vi kan få noget fred fra alle borgerdyrene, der sidder og drømmer om, at vi ville elske dem!"

Til at starte med, lød det som totalt kuk, at han bad hende om at lære ham hendes evne, men Dust vidste at hun ville forstå om blot ganske få øjeblikke. Den ene af hans hænder, bevægede sig op af hendes krop langs siden, indtil den nåede hendes arm, hvorefter han fulgte hendes arm, for at få hende til at lade ham tage hans hånd. I det han lagde sin hånd i hendes, flettede han fingre med hende, og med et føltes det kortvarigt som om, at noget i ham rakte ind i hende, fandt hendes evne til at blive usynlig, og gjorde noget med den, før hvad end han gjorde slap den igen, og forsvandt fra hende igen.
Hvad end han havde gjort ved hende, havde det ikke ændret noget som helst i hende, eller hendes evne, det han gjorde ved hende, var nemlig ikke at ændre ved noget, men derimod at kopiere noget. I dette tilfælde, havde han lige brugt sin abiliti sponge evne, til at kopiere hendes plain sight evne, og nu blev tattoverringerne synlige på hans krop, da hans evne havde antaget dem som en del af det den havde kopieret.

Hun måtte indrømme at det var længe siden hun havde moret sig så meget. På trods af det mislykkedes forsøg tidligere, så var dagen faktisk ikke helt så forfærdelig nu. Dust viste sig at være en hun godt ville bruge sin tid med, men det måtte tiden vise.
Da han spurgte til hendes evne løftede hun et øjenbryn da det ikke gav mening for hende. Hun ville spørge til det, men mærkede så hans hånd der langsomt fandt vej til hendes. Hun mærkede hvordan det var som om han rakte ind, og hun mærkede hvordan han rørte noget der for hende var det mest hellige hun ejede. Hun mærkede dog også det der fulgte efter, han følelsen forsvandt og intet havde ændret sig. Hun kunne stadig mærke sine tatoveringer der lå på hendes hud, men som var usynlige for andre. Hun kunne mærke at hun stadig kunne kontrollere sin evne. Hun lagde mærke til hvordan en komplet kopi af hendes tatoveringer viste sig rundt omkring på ham, hvor hans hud ikke var dækket af tøj. Det log hende ikke længe og regne ud at han havde kopieret hendes evne. Hun slap hans hånd og tog igen fat i hans trøje og skubbede ham en smule hårdt ned i bordet. Hendes ansigt var tæt på, men hendes temperament var vendt tilbage og hun kiggede direkte ind i hans øjne med vrede. "Aldrig.. Aldrig mere gør du det der.." Hendes stemme var påvirket af hedes vrede, og hun fik nok også talt lidt for højt. Hun var dog ret ligeglad, han havde lige kopieret hendes dyreste eje som var det ingenting. De tatoveringer var en gave fra hendes master, og at se det på en anden var i hendes øjne respektløst imod Lilith. Hun havde godt nok ikke set hende i hvad der føltes som evighed, men det ændrede ikke på hun stadig var loyal.
Hun havde sluppet ham og sad nu ret op og tømte vinen hurtigt. Hun kiggede væk fra ham, og smed glasset imod i væg i ren frustration over det stunt han lige havde lavet. Hvordan kunne hun egentlig have forventet andet? Han var som hende, de gjorde som det passede dem, men det betød ikke hun brød sig om når andre gjorde det imod hende. Hun samlede sine tanker før hun lænede sig ned imod ham igen. "Du er heldig jeg ikke smed dig imod den væg for det du gjorde. Denne ene gang vil jeg lade det ligge, og jeg skal nok lærer dig det. Men jeg mener det. ALDRIG mere,
og det har bare at være midlertidigt at du kopierede den. Har jeg sagt det klart nok?" Hendes stemme var mere rolig, men alvoren kunne spores i den. Hun kom til at tænke på om han overhovedet havde kunne se hendes tatoveringer, eller vidste hun havde dem. Han kunne jo se hendes former, men tatoveringer lå flat imod huden. Hun sukkede irriteret, han var heldig han var så charmerende og havde vakt hendes interesse.
Nogle af de andre på kroen var blevet en smule bange for Nalissa der havde fået et mindre vredesudbrud. Hvis det ikke var fordi hendes sexappeal før havde været så tillokkende var de nok løbet skrigende væk. Bartenderen blev også på sin plads bag baren, på trods af det smadrede glas. Det var nok også meget heldigt, det var ikke sikkert han havde overlevet en konfrontation med hende, især ikke med det humør hun var i nu.

Hans latter var så følelses forladt, at det løb koldt ned af ryggen, på alle andre der var i baren, da han begyndte at grine. Man kunne høre på ham, at han ikke grinede direkte af hende, det var mere det hendes reaktion, der havde fået ham til at grine, og den slags var sjældent, da han næsten aldrig gjorde den slags. Det var lang tid siden han havde mødt en kvinde, med sådan et sundt temperament, og som ikke havde noget problem med at true ham, så for ham var det næsten som at være hjemme igen, og han var vild med det.
Efter hun havde sagt til ham, at han aldrig skulle gøre den slags igen, skete der noget som hun nok ikke havde regnet med, og som fik folk omkring dem til at krybbe sammen af frygt. Hans aura begyndte at føles meget stærkere, den fyldte nærmest lokalet, men den føltes ikke som noget, der var normalt i denne verden, den var frygt indgydende, og havde stærke undertoner af død i sig, nærmest som om den udsprang fra en, der arbejdede med død. Kun få øjeblikke efter denne aura var begyndt at udspringe fra ham, begyndte han at opløse sin krop til sand, der langsomt smurte sig omkring hendes krop, i takt med at det svævede op, for at samle sig foran hende igen, så Dust endnu engang var sig selv, denne gang stod han på hug ovenpå bordet, mens han så hende dybt ind i øjnene.

"Det må jeg sige, den evne må vist være noget du virkelig holder kært!" sagde han roligt, og samlede sit glas op så han kunne tømme det, før han så op på hende igen "Du kan bare tag det roligt, min abiliti sponge evne, kan kun holde på en kopi af gangen, næste gang jeg samler en ny evne op, mister jeg den jeg lige kopierede fra dig!" efter han havde sat glasset fra sig, pladserede han sin hånd mod hendes nakke, han bevægede sit hoved helt tæt på hendes, så han kunne se dybt ind i hendes øjne. Igen kunne man se mystikken i hans øjne, men man kunne også se noget andet derinde, noget stærkt der eminerede under overfladen.
"Tidligere da jeg nævnte, at jeg kun havde været her et par ugers tid, da spurgte du mig om noget! Du ville vide hvor jeg havde været før!" sagde han roligt, mens han blidt kærtegnede hendes nakke "Jeg er villig til at fortælle dig, hvor jeg kommer fra, hvis du viser mig hvor du bor! På den måde, kan vi snakke i fred, fra alle de skræmte mus, der stirre på os lige nu! Og for en god ordens skyld, skal jeg nok holde nallerne væk fra din evne, men jeg kan ikke love noget, når det kommer til resten af din yndige krop!"

I takt med hans krop blev opløst til sand, der smøg sig omkring langsomt om hendes krop, satte hun sig mere rankt op. Hun rykkede sine ben til den ene side, så hun kunne side ordenligt, med benene pænt foldet til den ene side. Hun kiggede på ham som han formede sig foran hende, og hvordan han langsomt fik sin normale skikkelse igen. Hun mærkede da også hvordan hans aura ændrede sig, det påvirkede hende dog ikke synderligt meget, hun var trods alt vand til døden. Men mange omkring dem krympede sammen i frygt, efter hende vredesudbrud var de også en smule rystet.
Hun rykkede sig ikke, og viste ikke tegn på at være bange for ham som han kiggede på hende. Hans stemme var da også rolig da han begyndte at snakke. Hun slappede en smule mere af allerede, da det virkede som om han forstod at han havde formået og træde over den eneste grænse hun faktisk havde. Hun blinkede et par gange før hun svarede ham "Min evne er en gave og kun min. Ingen andre må bærer den." Hun lød mere rolig, men man kunne godt hører hun mente det. Hun undrede sig en smule over det hun så i hans øjne, noget der lå længere inde bagved, hun fik en ustoppelig trang til at ville vide hvad det var.
Hun mærkede hans hånd i sin nakke, men gjorde intet for at stoppe det. Hun var mere rolig, og tillod det derfor også. Hun lukkede kort øjnene, da hun mærkede hvordan kærtegnede hendes nakke. Hun kunne godt huske hun havde spurgt ham om det, og også at hun ikke havde fået svar. Hun kiggede lidt rundt da han nævnte de skræmte folk omkring dem, well de havde fået lov og se en smule af det temperament hun havde. Havde det fået fuld flor så var ingen af dem nok i live mere, i hvert fald ikke udover hende og Dust. Hendes blik fandt dog igen vej til hans, da han igen bragte evnen på banen. Selvom hun nok ikke ville indrømme det, så var hun glad for den respekt han viste hende lige der. Et skævt flabet smil, og provokerende blik var dog det han fik som svar på at han ikke kunne love noget med resten af hende. Hun drejede sit hoved en smule så hun kunne skabe øjenkontakt imellem dem lidt længere. "Jeg ville nok også blive skuffet hvis du kunne" Hendes ene hånd havde langsomt bevæget sig fra hans knæ og op langs indersiden af hans lår. Den stoppede kort før den ville ha ramt hans skridt. "Men jeg har et krav nu du har kopieret min evne. DU ska lærer og skule de tattoveringer. De er en del mig, og de hører ikke til hos andre. Når du har lært det, så kan du godt få lov at se mit hjem. HVIS du lover du holder dem skjult til du har kopieret en anden evne!" Hendes blik var bestemt, men dog stadig med den flirtende undertone. Hun rykkede sig op på sine knæ, og rykkede sig i samme bevægelse længere ind imellem hans ben, så hun stod på knæ, og deres ansigter var i samme højde. Hun hvilede begge hænder på hans lår, og lænede sig lidt tættere ind imod ham. "Det er egentlig ret simpelt. Tatoveringer er skabt af noget af det dybeste mørkede i helvede, og en smule magi. Det betyder.." Hun kørte en finder henover en fugl på siden af hans hals, som var blevet tydelig. Men det var ikke bare og bevæge fingeren over, det var som om hun kunne noget med dem, ingen andre kunne gøre. Det fik en summende fornemmelse til at brede sig i hans krop fra stedet, og gjorde at han ville kunne føle hvordan de alle var forbundet. Hun kunne tydeligt huske dengang Lilith havde gjort det på hende, og hvilken følelse det havde givet. Det var en følelse der var svær og beskrivelse, det var en blanding af begær, smerte og et lille hint ad en orgasme på samme tid. Det var noget kun Lilith kunne gøre ved hendes, og hun kunne regne ud at grunden hun kunne på ham, var at evnen var kopieret fra hende af. "Hvis jeg ikke tager meget fejl, så kan du nu mærke hvordan de er forbundet, hvordan de en del af dig, og ikke bare noget der dekoreret på din hud." Hun lænede sig helt ind og hviskede i hans ører "Nu skal du tænke på det der tænder dig allermest her i verden, tænk på det og lad det fylde din krop til du er ved at eksplodere." Hendes stemme var blevet mere lav og forførende. "Når du føler du ikke kan klare mere, så er det du ska bruge den følelse og mentalt få tatoveringer væk. Bare rolig, du skal kun gøre det en gang, og så vil de ikke være synlige mere." Hun havde rykket hovedet en smule tilbage og kiggede dirkete ind i hans øjne igen. Hun kunne selv styre det noget mere, og præscis hvilke hun ville vise, og det var også langt lettere for hende end det ville være for ham. Men hun havde også haft sin evne i, ja lige så længe hun kunne huske, og det havde givet hende tid til at udvikle sin kontrol over evnen.

Dust smilede roligt, da hun nævnte at hun ville være skuffet, hvis han kunne love at holde hænderne fra hendes krop, han mærkede hendes hånd bevæge sig op af hans inderlår, til hun stoppede før hans skridt, men som det var til at forvente, missede han ikke det mindste med øjnene, ej heller gjorde han nogen bevægelser, der indikerede at han ville have hendes hånd tættere på, imodsætning til hvad man kunne forestille sig, andre væsner måske kunne finde på at gøre, når de var under påvirkelsen af hendes sex appeal. Han lyttede til hendes krav om, at han skulle skjule tattoveringerne, før han fik lov til at se hvor hun boede, og der var vist ikke behov for ord fra hans side af, for han ville hellere end gerne hjem til hende, hvor de kunne få noget privat liv, og hun vidste nu at han respekterede hendes holdning, til hele situationen med hendes evne.
Da hun rykkede sig tættere ind mellem hans ben, blev han stående hvor han var, men fulgte hendes bevægelser med øjnene. Han mærkede hendes hænder på hans lår, og så ind i hendes øjne, da hun bevægede sit hoved tættere på hans, for at fortælle ham om evnen. Dust vidste meget om de dybbere dele af helvede, han havde været der mere end et par gange, hjemme i hans egen verden, og derfor kunne han også mærke det i tattoveringerne, når nu hun gjorde ham opmærksom på det. Dog blev hans fokus flyttet til en ny følelse, da han mærkede hendes berøring af hans hals, den følelse hun fremkaldte var noget han ikke havde regnet med, men det fik ham til at tænke på hvad der skete, hvis han rørte ved hendes tattoveringer. Trossalt var hans version af hendes evne, en eksakt kopi af hendes, så hvis hun kunne gøre det ved ham, burde han kunne gøre noget lignende.

Efter hun havde forklaret ham hvordan han skulle skjule tattoveringerne, så han på hende med et tænkende blik, da han overvejede hvordan han skulle gribe det an. Et smil dannede sig på hans læber, da han tænkte at hun lige så godt kunne hjælpe ham på vej, når nu det var hende der skulle lære ham om evnen, så han satte sig på knæ foran hende, lagde en arm om livet på hende, og brugte den hånd han havde i hendes nakke, til at trække hendes ansigt det sidste lille stykke mod hans ansigt. Da deres læber mødtes, skruede hans sex appeal op, som en respons på at han tænkte på tanken om, hvor dejligt det ville være at komme i trusserne på hende. Hans hånd i hendes nakke, nussede igennem hendes hår, mens den anden hånd ved hendes læn, strøg ned over hendes ene balle, gav den et klem, og pressede hendes krop ind mod hans. I takt med at tanken om sex med hende fyldte ham, var det nærmest som om frygten hos de andre forsvandt, fordi hans stærke aura blev fokuseret på hans sex appeal, så den tog over i stedet, og den virkede meget anderledes, end da han bare havde været sulten. Da han nærmest var klar til, bare at rive tøjet af hende lige på stedet, blev tattoveringerne usynlige, men selvom han vidste de var blevet usynlige, stoppede han ikke lige med det samme. Han fortsatte med at kysse hende lidt endnu, hvis altså hun tillod ham det, mens han skruede ned for sit fokus, indtil han slap hendes læber, og bevægede sin mund hen til hendes øre.
"Hmm det er godt nok en interessant fremgangs måde, din evne har der! Godt at jeg har dig her, til at lære mig hvordan man gør!" hviskede han blidt i hendes øre, før han nappede i hendes øreflip, slap hendes krop og vippede tilbage med kroppen, så han kom op på hug igen. Dust slikkede sig drillende om læben, mens han så hende dybt i øjnene, og igen kunne man se det mystiske noget, der gemte sig dybt bag de rubin røde pupiller, da han udviste hvilken kontrol han havde, ved at hoppe ned af bordet, i stedet for bare at holde fast i det han havde startet, og se om ha kunne gøre hende lige så opstemt, som han lige havde gjort sig selv.

"Er du klar til at gå min kære? Du vil vel ikke bare lade en stakkels blind mand, stå her som om han var til pynt, ville du vel?" spurgte han drillende, og holdt sin arm ud, som en indikation for, at hun kunne gribe den, og derved bestemme retningen de skulle gå, når ellers de forlod kroen.

Hun nåede lige og se det smil der havde formet sig på hans læber, og hun overvejede hvad han tænkte på. Der gik dog ikke lang tid før han formåede og overraske hende, da han trak hende ind til sig og lod deres læber mødtes. Det var sjældent hun blev overrasket når det kom til de ting, men hun havde ikke regnet med han ville gøre noget da hun jo egentlig bare bad ham om at tænke på det. Det var dog ikke fordi hun havde noget imod det, tværtimod. Hun nødt hvordan hans hånd styrede at hendes krop skulle presses imod hans. Hun gengældte kysset med en intens passion, og i takt med hans sexappeal skruede op, gjorde hende også. Eneste forskel var nok at hun ikke kørte sig selv op i sine tanker, bevidst det tændte hende da det de havde gang i, og hun nød det uden tvivl. Hendes hænder havde flyttede sig fra hans lår, de havde bevæget sig over hans krop og op om nakken på ham, hvor de havde taget et godt greb i hans hår, og tvang derfor kysset til at være dybere.
Som deres læber igen skiltes, mærkede hun hvordan hans mund igen var ved hendes øre. Hun smilte lidt over hans kommentar. Han havde ingen ide om hvad hendes evne gav hende, ikke kun i det den kunne. Hendes tanker vandrede over i nogle minder, minder om hende og Lilith, og hvordan hun havde leget med hendes tatoveringer en dag de var fuldt fremme. Hun blev revet tilbage til virkeligheden da han blidt nappede i hendes øreflip og et lille gisp forlod hendes læber. Hun slap hans hår, og som han vippede sig tilbage, vandrede hendes blik til hans hals, hvor en tatovering før havde været synlig. Den var nu væk og hun smilte tilfreds før hendes øjne fandt hans røde pupiller. Hun var ikke overrasket over at han havde kontrol over sig selv, og det faktum at han uden problem bare hoppede ned af bordet. Hun var ikke i tvivl om han stadig var tændt, men hun havde selv en kontrol som hun ikke havde oplevet ved andre racer, i hvert fald meget få individer, og det gav mening at han også kunne udvise den kontrol. Hun havde elegant drejet sig rundt på bordet uden besvær, og sad nu og kiggede på ham som han rakte en arm ud til hende. Hun fik et eftertænksomt blik og et drilsk smil "Hvorfor ikke? Du pynter stedet her på en måde man ikke skulle tro var muligt." Hun tog dog hans hånd kort efter og kom elegant ned fra bordet. Hendes arm blev lagt under hans, og hun sendte ham et flirtende smil "Well.. Jeg tror efterhånden jeg skylder dig noget." Hun hentydede til at vise ham sit hjem, men tonen i hendes stemme gjorde at man var i tvivl om det faktisk var det hun mente. Dørmanden var stadig ikke kommet tilbage, da de gik ud af døren og forlod kroen.

Hun førte dem roligt ned af nogle gader, retningen var sat mod den lidt finere ende af byen. Vejene var bedre, fortovene mere jævne, og der var flere grønne planter og blomster som var yderst velplejede. "Så vil du fortælle mig hvad du tænkte på?" Hun havde ikke fjernet sit blik fra fortovet dit gik på, men hun havde fået et flabet glimt i øjnene. Hun fortsatte imens hun lyttede til det svar der kom, eller det der ikke kom. De nåede til en høj bygning som tydeligvis var et lejlighedskompleks. Manden i døren åbnede den, og sendte hende et smil og bukkede hovedet for Dust som de gik ind. De nåede en elevator og hun trykkede på en knap. Da elevatoren kom tog hun ham med ind, og hun drejede en nøgle hun tog op af en bukselomme, den gjorde at hun kunne trygge på PH knappen.
Da dørene igen åbnede var det til en stor entre i en lejlighed. Lejligheden havde 3 værelser, hvor det ene var en kæmpe stue med åbent køkken alrum. Møblerne var stilrige, og farver var mest hvide og sorte. Hun var gået et par skridt ind og drejede så rundt. "Home sweet home. Det bedste er dog jeg ikke betaler noget for stedet selv." hun sendte ham et smil før hun drejede rundt og fortsatte ind i stuen. Der var alt det man kunne forvente i en stue, et piano og et overdådigt køkken. Hun gik hen og greb et glas før hun fandt en rødvin og hældte et glas op. "Er ikke sikker på jeg kan tilbyde dig en drink som den på kroen, men tag hvad du har lyst til. Der er alligevel lidt af hvert." Hun lavede en gesture med hånden der holdt hendes vinglas, i retning af et stort barskab. Hun tog en tår af vinen og smilte tilfreds, hendes ynglings.

"Tja det er da ikke min skyld, at jeg har det der skal til, for at folk kalder mig lækker og tiltrækkende!" svarede han drillende, til hendes kommentar om at stå ved bordet og pynte. Dust havde nydt hendes gengældelse af hans kys, og selvom han ikke viste tegn på det, så havde hun hjulpet ham godt på vej til, at han ville have mere af hende, så det var vist meget godt at hun tog imod hans arm, og tog ham med hende hjem. De efterlod en kro af væsner, der stirrede efter dem, først da de var forsvundet ud af døren, begyndte folk at blive sig selv igen, og de havde vist lidt svært ved at forstå, hvad de lige havde været vidner til, samt hvad det var sket med deres følelser, efter den sex appeal og den skræmmende aura.

Dust smilede et af de der skæve smil, der var lidt svære at aflæse, efter hun havde nævnt at hun nok skyldte ham noget, da han godt kunne tyde på hendes måde at sige det på, at det kunne betyde mere end en ting. Da hun spurgte ham hvad han havde tænkt på, gik han ud fra at hun refererede til det han fokuserede på, for at få tattoveringerne til at blive usynlige, først tænkte han på om han skulle drille hende, ved at sige et eller andet totalt tilfældigt, men selvfølgelig ville han hellere tirre hende, da han nød godt af et tirrende forhold.
"Åh ikke det helt store, bare nogle interessante ting, jeg godt kunne tænke mig at prøve af, når jeg får muligheden!" sagde han i et tirrende henkastet tonefald, der kunne antyde at hvad end han tænkte på, så omhandlede det noget han kunne tænke sig, at gøre ved hendes krop. I takt med de gik igennem gaderne, kunne han se på sine omgivelser hvordan de blev mere nydelige, derfor gik han ud fra at de var i det fine kvarter, da de nåede frem til dørmanden, der åbnede døren for dem. Bare for at gøre dørmanden lidt forlegen, lod han som om at Dust ikke så ham nikke, men Dust rettede ansigtet mod ham alligevel, som om Dust kunne sanse at han var der, så dørmanden ikke kunne undgå at se de blinde øjne.

Han fulgte med hende gennem elevatoren, han kunne se hun tog en nøgle frem, som hun brugte til at låse penthouse knappen op med, og da de endelig kom ind i hendes lejlighed, så han sig lidt omkring. Hans øjne fokuserede på hende, da hun nævnte at hun ikke engang betalte for det, og han fulgte hende ind i stuen, da hun nævnte det med drinks, viftede han med hånden så sand frigjorde sig fra ham, og svævede hen til barskabet, hvis der var whisky hældte sandet noget af det op i et glas, hvis ikke blev det bare noget af det fine, før glasse blev løftet hen til ham, mens han gik hen til sofaen i stuen, hvor han satte sig ned.
"Nej hvorfor skulle du også betale for det her, det ligner jo en fremvisnings model!" sagde han drillende, og tog en tår af sin drink, før han satte den på bordet. Han lænede sig roligt tilbage i sofaen, og lavede en bevægelse med sin hånd, der indikerede at han ville have hende, til at komme over, og sætte sig hos ham "Nu er du jo ikke den eneste der skylder noget, så hvad med du kommer herover, og holder mig ved selskab, så jeg kan give dig hvad jeg lovede dig?" han brugte bevidst en sexuel undertone, i den måde han sagde det på, for at lege lidt med på den lille leg hun havde startet på kroen. Han vidste at han nok ikke slap udenom hvad han havde lovet hende, men det ændrede da ikke på, at de sikkert godt kunne få noget sjov ud af hinanden, mens de lærte hinanden bedre at kende.