trøje, makeup og hår +
Nederdel +
Sko Hun kiggede tilfreds på kvinden der lå livløst i sengen, som hun lynede sin top. Det havde ikke taget hende lang tid at finde noget hun fandt interessant, og endnu kortere tid at få kvinden til at tage hende med hjem.
Inden hun forlod lejligheden kiggede hun i spejlet, og rettede kort den knald røde læbestift.
Ude på gaden kunne man hører hendes hæle der lavede en klik lyd hver gang de ramte fortovet. Selvom klokken var mange, og hendes påklædning ikke just var den mest beskyttende imod kulde, så frøs hun ikke. Det var en af fordelen ved at være det hun var, og det gjorde da også at hun kunne klæde sig præcis som det passede hende.
Hun kunne være taget hjem nu, men på trods af hendes sult var stillet, så følte hun sig stadig ikke tilfreds. Hun bed sig let i læben som hun fik en ide, og drejede hurtigt ned imod fjorden. Det var det oplagte sted og finde folk som gik alene, lige præcis det hun havde brug for. Der var ikke gået længe før hun havde fået øje på en mand der kæmpede en smule for at holde varmen. Hun smilede skævt som hun drejede ind i hans retning, hvilket ville gøre at deres veje ikke kunne undgå og krydses. Manden fik øje på hende, og som med så mange andre, kunne han ikke fjerne sit blik fra hende igen. Hans skridt blev langsommere nu de var tæt på hinanden hvilket gav hende en oplagt mulighed for at dreje imod ham. Hun placerede en hånd på hans bryst og skubbede ham roligt imod væggen. Manden troede vel at hun havde noget helt andet i tankerne, for han fulgte tåbeligt bare med. Hun fortsatte ind i mørket af nogle skygger, og hans ryg ramte en mur. Han sendte hende et blik der var fuld af lyst og hun kunne ikke lade være og smile over det.
”Silly little human, do you really think that’s what I plan to do with you?” Hendes øjne blev mørkere og manden begyndte og forsøge og komme væk. Det hjalp dog ikke, som hun havde et fast greb om halsen på ham. Han forsøgte og slå ud efter hende, hvilket blot fik hende til at blive irriteret og smide ham ned på jorden. Hendes ene fod hvilede imod hans hals, og et let tryk blev lagt med hælen, som yderst smertefuldt skabte et hul i huden, som hun vidste ikke ville slå ham ihjel medmindre hun virkelig trykkede til. Han skreg i smerte og hun smilede bare tilfreds.
Hun havde bemærket at nogen holdt øje med hende, men hun havde givet dem en chance for at komme frem. Da det endnu ikke var sket kiggede hun bare i retningen hvor hun vidste vedkommende var. Hun kunne ikke se ham, men det var der skikkelsen havde været, og hun kunne fornemme der var nogen.
”Do you plan to stay lurking in the shadows like some perv?” hendes flabede stemme brød igennem mandens desperate skrig der efterhånden var blevet til en ynkelig hulken. Han havde været fornuftig og blive liggende stille, for den mindste forkerte bevægelse kunne bore hendes hals det sidste stykke ned i hans hals.
//Kunne ik huske og du brugte engelsk tale. så hvis ik fixer jeg bare i næste svar