How weird to sense you (Lillith+Dust)

Påklædning
- Tøj + Sko Hun har en rød kjole på Link. Hun har et par sorte højhælede sko på (Set på det forrige billede), de gør hende 3 cm højere, 1,78 til 1,81
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst, det går hende til under brystet. Hun har ret simpelt make-up på, med mest fokus på øjnene Link. Hun har ingen smykker på

Det var en stille aften, de fleste befandt sig enten i deres hjem, eller også var de ude med deres venner. Mange begav sig imod de lokale barer, hvor de dansede og drak sig i hegnet. Lilith havde personligt aldrig forstået dette, mere specifikt menneskernes behov for at drikke sig fulde, og dertil oprørere sig fuldkommen åndsvagt. Selvfølgelig gjorde det folk mere modtagelig, og de var derfor nemmere at dræbe. I sidste ende var det alt, som hun rent faktisk ville med dem. Ligesom Lucifer selv, havde hun aldrig været glad for mennesker, de var åndsvage væsner og ingen af dem fortjente at leve. De ødelagde den ene verden efter den anden. Dengang hun var menneske, havde det ikke været sådan. Det hele var deb bitch til Eve's skyld, hun havde aldrig forstået, hvad Adam helt præcis havde set i hende. Hun havde været en submissiv kælling, der gjorde alt hvad han sagde, og det eneste tidspunkt hvor tøsen tog sin egen beslutning, fik hun forbandet hele menneskeligheden.
Hun sukkede og lod vodkaen køre rundt i glasset. Normalt begav hun sig slet ikke imod barer, hun fandt dem kedelige og der lugtede ofte. Ikke desto mindre var barer, det perfekte sted, hvis nu hun havde lyst, til at slå en eller anden ihjel. De fleste var trods alt mere modtagelige, når først der var alkohol i blodet på dem. Hun fandt det langt mere morsomt, at manipulerer med dem og ødelægge deres liv, end at give dem en smule glæde. I hendes verden var mennesker under hende, nok var hun af oprindelse menneske, men gennem gaven fra sin skaber Lucifer, var hun ikke kun en dæmon, men også den første af slagsen. For dette ville hun for evigt være lykkelig, og for evigt være ham taknemlighed, hvilket nok også var derfor, at han var den eneste, som havde hendes loyalitet. Der var derfor intet, som hun ikke ville gøre for ham, dette forklarede også, hvorfor hun valgte at kidnappe en attraktiv mand, som hun gav ham muligheden for at besætte. Derfor skulle han kalde, så ville hun komme og endda uden at stille spørgsmål.
Hun satte sig bedre tilpas på sin stol, og let lagde hun sit ben over kors. Som hun sad der, ville hun minde om en mystisk kvinde, og allerede op til nu, havde enkelte folk være oppe ved hende, som ønskede de noget fra hende. Selvfølgelig fik alle en afvisning, kvinderne tog det nemt, fordi imod dem var hun sødere, menneske eller ej. Det var derimod mændende, som fik det kolde blik, havde hun ikke været omringet af så mange, så ville hun nok havde knækket nakken på dem. Hun havde dog forsøgt, at være venlig imod dem, men efter de begyndte at brokke sig, kom der mord i hendes øjnene. Med andre ord, havde de været alene, ville de dø skrigende og tiggende for at dø. Hun smilede for sig selv, som hun så for sig, hvordan hun ville dræbe dem, se dem brænde som hun forbande deres sjæl til helvede.
Dog midt i hendes tanker, blev hun afbrudt ved lyden af en stemme. Hun rynkede brynet, og vendte sig imod ham, en hun hurtigt ville erkende ikke var særlig attraktiv. Hun kunne dog hurtigt fornemme, at han var en Incubus, men attraktiv var den unge mand dog ikke. Nok virkede det ikke til, at knægten ville flirte med hende, men hun gad ærlig talt ikke folk. Dog bemærkede hun, at han spurgte ind til, om hun var en ved navn Lilith, hvilket kun ganske få vidste. Hun vendte sig imod ham, lod sit blik glide op og ned af ham, før hun til sidst mødte hans blik "No...so fuck off" hun så på ham med et udtrykke, som signalerede at hun nok mere var ligeglad med ham, end hun var den mindste smule interesseret. Generelt bekymrede hun sig om ganske få, og han var på ingen måde tæt på, at komme på top 1.000, hvilket blot fremvidste, hvor lidt hun gad at have en samtale med ham.

//Sorry for så sent et svar