forever unapologetic

Caine skulle ikke vente mange sekunder inden hun kom gående imod ham med en selvsikkerhed han havde forventet men samtidig beundrede. Da hun så kom hen og tydeligt betragtede ham, smilede han imens han ligeledes betragtede hende. Lige som hende, gjorde han heller ikke noget for at lægge skjul på det.
"Yes me again... Thank you... As do you... Very much indeed....."

Så gik han med hende ind hvor der var en tjener der måtte holde lidt entusiasme tilbage inden Caine nikkede tilbage. Derefter satte han sig overfor hende og hængte jakken over sin stol imens de ventede på drinks kortene.
På hans ene finger sad en noget speciel ring med hvad der lignede et segl på.
"So what do you do?... Besides putting gymgoing humans to shame?..." Lidt drilsk spurgt men mon ikke hun sagtens kunne se humoren i det

Dhara lo let. Hun havde intet mod at gøre mennesker til skamme. Tværtimod nød hun bare, når hun kunne udstille, hvor ynkelige de var. "I'm currently working with social media managing.." svarede hun roligt. Det var sjovt. Simpelt - og let udfordrende. Mennesker så nogle gange tingene, på andre måder end hun gjorde, men hun kunne godt lide at arbejde med snyde og forføre dem gennem deres telefoner.

"I have been doing some modeling, but I'm laying low for some time.. People tend to notice that, you know, years don't really pass by for me in the same way. So it's important to not get too.. famous." Derfor holdt hun sig kun til mindre kampagner, men uanset hvad, måtte man holde pause i nogle år ind imellem, så der ikke var nogen mennesker, der lagde mærke til, at hun var langt over den alder, hendes krop gav indtryk af. Det var ganske irriterende, da hun syntes, modeljobbet var en utrolig nem måde at tjene penge på.

"What do you do for a living?" spurgte hun så og så nu direkte på ham, efter at have ladet blikket strejfe lidt rundt i lokalet, mens hun talte om sig selv. Hendes blik havde fanget den ring, han havde på, og hun lod blikket hvile på den et øjeblik, mens hun overvejede, om seglet var noget hun havde set før.

// Haha, jeg glemte at linke hendes outfit tidligere.. Det kan du lige få nu xD -outfit

Selv gjorde Caine ikke direkte mennesker til skamme. Han var ligeglad med om det skete, han formede som regel situationer efter hvad han ville have ud af den. Og hvad der så kom ud af det for andre var ikke rigtig hans problem. Med mindre det passede ham.
"Ahh yes social media... Just got into using that myself.... But i have a lot to learn" Han havde de gængse sociale medier men det var lige så meget af forretningsmæssige årsager

Caine lyttede meget intenst til som hun forklarede om hendes arbejde, det var en problematik han selv kendte til. Men ikke desto mindre var det også en problematik han vidste hvordan man kunne gøre noget ved.
I can imagine you modelling.... But it is true yes they not aging thing has a tendency to cause issues.... Unless you know how to get around it..... Something i can help you with in case you want to pursue modelling alot more.... " Så løftede han ringen og kiggede kort på den inden han sagde: "There is a reason i have been the last remaining member of House Rothwell for 145 years now..."

Da hun så spurgte om hvad han lavede, kaldte han først en tjener over og sagde: "I will have a Black Glenfiddich twentyfour year blend with cooled rocks please.... And?" Hans blik vendte sig smilende mod Dhara som tegn på han ville bestille hvad end hun ville have. Så snart tjeneren var gået efter deres bestilling, svarede Caine også på Dhara's spørgsmål: "Well first of all i am an investor and a Doctor with a specialty of treating supernatural beings... And if the inspiration is there, i paint.... A very long time ago, i actually had a model with the very same age issue as you"

Det spillede let i hendes øjne over hans måde at formulere sig omkring sociale medier. Han lød som en gammel sjæl - men det behøvede heller ikke være en dårlig ting. Hun forstod ham også godt. "Yeah, it still feels like a pretty.. new thing.." Det havde været meget fremmed for hende i starten. "Luckily I've been following the techonology trends especially regarding social media, to keep myself updated on the world.. And therefore I've managed to make a living of it for now.. I feel so old when I think about how 'we didn't even use to have phones'," sagde hun og lo let ved det sidste.

Hun smilede smigret, da han godt kunne forestille sig, at hun var model. Måden, han udtrykte sig på, fik hende til at føle, at han så hende for sig gøre det; Det føltes let intimt, selvom han jo på ingen måder havde bevæget sig ind i hendes privatsfære. Hun nød det nogle sekunder, før hun hankede lidt op i sig selv - det gjorde hende utryg, indså hun, at hun på den måde allerede fandt så mange følelser i hans ord.

"You do some magic on the side or what?" spurgte hun og hævede øjenbrynene let, da han sagde, han kunne gøre det muligt for hende at fortsætte som model. Hun smilede så atter, da han sagde, han havde været det sidste levende medlem af huset Rothwell i 145 år. "That is quite a long time, I'll give you that," smilede hun og så ham i øjnene.

Da han bestilte, vidste hun knap nok hvad det var. Hun rynkede kort let på panden, lidt som om det var over ham, men i virkeligheden handlede det om, at hun blev usikker. "I'll have a glass of red.." sagde hun og kiggede ned over menukortet og valgte en tilfældig rødvin.

Hun lyttede til ham. "Oh, you're a doctor.." sagde hun imponeret. Læger var dygtige folk, det vidste hun. Især dem, der også tog sig af overnaturlige væsner. Hun kom derefter til at se overrasket ud, da han beskrev, at han malede. Det havde hun ikke lige forestillet sig. Hendes øjne fandt atter hans hænder, og hun forestillede sig, hvordan han med rolige strøg farvelagde et lærred. "Another demon?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå, da han beskrev en anden model, han engang havde haft.

Caine kunne kun nikke genkendende til hvad hun beskrev om hvordan man så og havde set på sociale medier. Så han lo sammen med hende inden han så kommenterede: "I have found it a very useful tool to reach clients.... Yet i must admit my skills in social media are quite inferior.... I still remember the days where messages were delivered by horseback...."

Ganske rigtigt dannede han sig et billede af hvordan det måtte se ud når hun gjorde det. Utvivlsomt en ganske intim oplevelse. Han havde i hvertfald en idé om at hun levede sig ind i det når hun stod model. Han forventede ikke anden professionalisme fra en som hende.

"Magic?.... One could say that.... In some parts of the world i go by the name 'Demon at the Threshold'.... I grant wishes...." Nu var hun jo selv dæmon så det generede ham ikke det fjerneste at sige det, derudover så ville han jo være ærlig og oprigtig. Han lagde godt mærke til en svag undertone af usikkerhed men han ville ikke vise hende at han lagde mærke til det. Så han kiggede på tjeneren og sagde: "That sounds delightful actually.... Bring a bottle of it....."
Han vidste jo ikke hvor meget hun ville have at drikke men hun skulle ikke mangle noget.

Da hun så virkede imponeret over hans status som læge nikkede han en gang og svarede: "Yes...I started out as a field surgeon and developed my own speciallty in the later years...."
Som hun betragtede hans hænder, fik han stille en idé men nævnte den som udgangspunkt ikke.
"No... A Fallen Angel... She sold her immortal soul to me and as one would suspect from Angels facing a Demon, she tried to kill me... And from me being here, you can figure out how that went"
Han smilede lokkende imens han havde et eftertænksomt blik

Dhara smilede let og nikkede forstående. "I miss the carrier pigeons. It has always been my favorite way of communicating. Now those poor pigeons are reduced to almost being vermin." Duerne havde været så simple dyr, som dog formåede at udføre deres opgave så grundigt og perfekt. På en måde var deres intelligens så specialiseret - alt andet var sparret væk. De evner var ikke værdifulde mere, og nu virkede duer til at være nogle af de dummeste dyr. Nu gik kommunikation så utrolig hurtigt - hun syntes, det skrevne ord havde tabt værdi, men hun forstod også, at samfundet måtte effektiveres kontinuerligt over tid, og derfor var udviklingen nødvendig.

Hun kneb øjnene let sammen, da hun fik en fornemmelse af, at hun måske faktisk havde hørt om ham før, uden at lægge særligt mærke til det, da det blot havde været rygter. "You're the genie in the bottle?" kunne hun ikke lade være med at drille ham, med et lille grin, selvom han helt klart havde fanget hendes opmærksomhed. "Do you grant all kinds of wishes or are there limitations?" spurgte hun så seriøst, mens hun betragtede ham. Hun nikkede let, da han bestilte en hel flaske - følte sig bedre tilpas af hans gestus.

"What war did you participate in?" spurgte hun ham, også for at danne sig et overblik over hans tidslinje. Hun lyttede til hans historie om den faldne engel og smilede let. "Did you paint her before or after that?" spurgte hun, fortsat smilende, og henviste selvfølgelig til, om han malede før eller efter hun havde forsøgt at slå ham ihjel. Hun gik ud fra, at det nok var blevet englens endeligt, det drabsforsøg.

Caine sukkede kort og nikkede til hendes kommentar om duer, hun havde så evigt ret.
"Indeed.... It is peculiar how such a simple creature could have such focus to do a job so well... And to most still get lost in history to be reduced to almost vermin..."
Caines familie havde selv haft brevduer også og det var ganske effektivt. Men verden udviklede sig så selvfølgelig blev man lidt nødt til at følge med hvis man stadig ville være en del af verden.

Da hun så kom med den drilske beskrivelse og grinede lidt, kunne han heller ikke lade være med at grine sammen med hende. "I suppose that is one way of putting it.... Except i am not trapped of course"
Det var nu egentlig rart at se hun følte sig bedre tilpas ved hans bestiling også, det var nu altid bedre med en mere aflsappet stemning i en situation som den de sad i.
"I cannot bring anyone back from the dead.... But most things should be possible.... The bigger the wish, the bigger the sacrifice..... In some cases and many stories, mortals have sold their soul for talent or wealth.... But the sacrifice is not limited to ones soul or material offerings.... I can give you an example if you want?"

Kort efter kom deres vin og to glas hvor Caine så gav sig til at skænke op til dem imens han svarede på hendes andre spørgsmål: "I was very much in the field in World War I... But considering i got out with any wounds or injuries myself, people started to look suspiciously towards me... So in World War II i took more of an advisory approach... When you can grant wishes in war, people want to be on your good side..."
Så skålede han med hende imens han stadig smilede roligt og dragende. "I was in the process of painting her when she tried to kill me... But as you know, trying to kill a Demon in its' own domain is a very bad idea...."

"Exactly!" sagde hun, og hendes tone blev en anelse ivrig, fordi hun følte, han udtrykte hendes tanker: Hun kunne godt lide, at han virkede til at forstå hende, og endda dele hendes opfattelse af sagen. "But I guess we'll have to accept it.. If we ever get back to pigeons, I think something veeery bad would have happened.." Hun trak på skuldrene. De sagde jo, at fjerde verdenskrig ville blive udkæmpet med stokke og sten. Om hun ville være i live i det scenario, kom nok meget an på, hvem krigsherrerne var i den tredje verdenskrig. Hun var dog ikke på den måde utiltrukket af hverken krig eller at gå tilbage til et ældre tidsstadie. Krig løb i hendes blodårer.

"You don't seem very trapped, I'll give you that..." sagde hun smilende og lagde hovedet let på skrå, mens hun kiggede på ham med charmerende, grønlige øjne. Hun lyttede roligt til hans forklaring. Det gav mening for hende - igen, følte hun at hun havde hørt noget om det før, eller også havde hun bare en naturlig fornemmelse for hans evne. "I see. An example would be good?" Selvom hun følte, hun forstod, hvad han mente, ville hun hellere end gerne høre mere om hans historie.

Hendes blik fulgte vinen, mens han hældte op til dem. Hun lyttede til hans historie og kiggede så nysgerrigt på ham. "That makes sense. Which side did you end up supporting during the second war?" spurgte hun med et glimt i øjnene. Det var jo lidt af et spørgsmål - det sagde meget om en person, hvem man havde kæmpet for. Alligevel var hun jo på ingen måde selv en moralens vogter, især ikke når det kom til menneskeliv. Historierne sagde dog i forvejen en del om ham som person - han lod til at kunne lide at have en finger med i spillet.

Hun fandt øjenkontakten igen, da de skålede. Hun duftede let til vinen, mens hun lyttede til ham, før hun smagte på den. Vinens smag var en fin balance mellem sødme og syre, præcis som hun godt kunne lide den. Hun lo så kort af historien. "That must not have been a particularly clever angel.." Hun rystede let på hovedet. Selv hun vidste godt, at man skulle passe på med at angribe folk på egne domæner; Selv dem, man anså sig som stærkere end. Ikke at hendes temperament ikke kunne løbe af med hende. Men hun var heldigvis kommet godt ud af den slags indtil videre.

Hendes entusiasme var egentlig forfriskende, det vidnede altid om en oprigtighed i det man sagde når entusiasmen var så spontan som den var. "That is true... Only time will tell what will happen on that front... Perhaps Heaven and Hell will be alot more involved this time"
Selv var han egentlig kun endt i krigen da man jo egentlig skulle det den gang. Nok var han lidt ligeglad med de regler den gang men det var alligevel en god måde at fjerne nysgerrige blikke fra en mand der blev ved med at være så ung.

"The only way i am trapped is that if i make a Bargain i am equally bound to it..." Det generede ham nu ikke det fjerneste for han havde et naturligt talent for ikke at sidde fast i en dum forklaring.
Da hun så lod til gerne at ville have et eksempel, nikkede han en gang og tænkte over muligheder.
"There is of course cases of some official or politician selling their soul to get more influence in their campaigns... And of course more unique cases... A young woman was hurt so many times by men that she wanted to have more for herself... So she wanted to get far more pleasure out of intimacy and sex.... In return she sold her ability to love..... " Den unge dame havde stadig masser af liv foran sig så det havde nok ikke set så sort ud som hun virkede til men en Handel var en Handel.

Som hun så spurgte ind til hvad side han valgte, trak han lidt på smilebåndet og smagte så på vinen der lige var blevet hældt op. En rigtig god vin. "The Allied Forces... Maybe the Nazis had their attempts of magic and dabbling in rituals.... But anybody with the smallest degree of intellect could see the Nazi's dug their own grave.... Besides the Allied Forces were effective in the means of keeping myself in line with time... Nobody cared for how old one was or how they won. As long as they did" Det var ikke fordi Caine havde vendt krigen om ene mand men han havde haft en finger med i spillet flere steder hvilket også havde været med til at give ham navnet 'Demon of the Threshold'

Han slap en kort latter sammen med hende inden vinen blev smagt endnu en gang. En velafbalanceret vin var altid god. "No.... But her conviction was strong which led to her death..." Så besluttede Caine alligevel at komme med sin idé. "If you ever feel like being painted, be sure to tell me then"

"I think they should be. Humans think they're the only ones on this earth; That their small military forces are strong.. They surely don't even know what a real war is. If they keep coming to blows like this, I think it'd be appropriate that bigger forces helped them get some perspective." Dhara trak let på skuldrene. Hendes betragtning var unuanceret, på mange punkter, men det var nu engang hvad hun tænkte.

Hun lyttede til hans forklaring og rynkede kort, let på panden. "Sounds like a really desperate woman. Maybe she just needed some good advice from a friend." Hun lo kort. "But I see how losing the ability to love could be attractive to some." Hun kiggede på ham. "And a nice deal for you. A little snack." Hun smilede let. Sjæledæmoner var nogle mærkelige væsner for hende - hun havde svært ved at forestille sig den måde at blive mæt på. Hun foretrak sin blodtørst.

"Wise choice." Dhara nikkede. Nazisterne havde altid fremstået en smule kedelige for hende; Selv hun kunne se dobbeltmoralen. Nazismen var kujonagtig. De gik efter at udrydde træk, der skræmte dem, al fremmedartethed. De forsøgte at udradere en fjende under påskud af, at den var et udskud - selvom at det alligevel bundede i en frygt og et behov for at give nogen skylden for deres egen, påførte lidelse. Den slags kunne hun dog godt gennemskue. Hun havde også irriteret over eftervirkningerne af 2. verdenskrig, da det skabte uro i hendes område med hele Israel-Palæstina konflikten.

Hun drak lidt mere af sin vin, mens hendes blik hvilede på ham. "I'll let you paint me after we've finished this bottle, if you'd like to," svarede hun ham roligt. Hun var selvfølgelig smigret over hans forslag og samtidig kunne hun mærke spændingen i maven ved tanken om den mere intime situation, der blev stillet hende i udsigt her. Samtidig nød hun følelsen af at blive beundret, og det at blive lavet til kunst var helt klart en positiv faktor for den følelse.

Caine trak på smilebåndet som han lyttede til hendes holdning omkring mennesker og krig. Hun var i sandhed en bloddæmon. "Humans always had a need to look to something higher than themselves and there hasn't been a single war where one of the sides hadn't looked towards powers they did not understand.... But should for example Demons or Angels involve humans, they fragile minds would just collapse"

Så nikkede han til hendes ord om den unge dames beslutning, hun havde jo egentlig ret. Men derfor sagde Caine ikke nej til en Handel som den. Kærlighed var så utrolig stærk en ting, specielt for mennesker.
"I cannot deny that such a sacrifice would be foolish to turn down..." Selv for Sjæledæmoner, var Caine lidt atypisk. Caine foretrak at sikre sig fremtidig næring også hvis han kunne hvor de fleste af hans art, lige så gerne gik efter øjeblikkelig tilfredsstillelse

Hun virkede til at være betaget af ideen om at blive malet så han trak lidt mere på smilebåndet inden han tog lidt mere vin. "That sounds like a really great idea... That in mind.... Do you have any ideas or suggestions on how you want to be painted? Lying or sitting in a certain way?... What you would like to wear?...."

Dhara kom til at smile og trak endnu engang på skuldrene, mens hun så ham i øjnene. Hun kunne godt se, at hun vist var kommet ud på dybt vand her - han vidste tydeligvis mere om emnet end hun selv gjorde, men han var høflig nok til ikke at gøre det alt for tydligt. Det var nok fint nok. "I wonder if their minds really would collapse or if they, in a parallel universe, could live with the knowledge about os, .. like, co-exist with us knowingly. But I guess there's a reason for things to be as they are right now." På en eller anden måde var alle jo blevet relativt enige om, at mennesker i den brede befolkning ikke skulle kende til den overnaturlige verden.

"Did she ever regret her choice?" spurgte hun nysgerrigt. Hun tænkte, at man måske, når man blev visere og mere afbalanceret, ville savne evnen til at elske. På den anden side kunne det, ikke at have evnen, gøre at man måske ikke kunne se, hvad man havde mistet. Det var jo nærmest et paradoks. Men det havde dæmonen muligvis svaret på.

Hun smilede let af hans spørgsmål og lænede sig lidt tilbage i sin stol, med vinglasset i hånden. "You're the artist. What do you suggest?" spurgte hun nærmest udfordrende, mens hun så på ham og løftede hagen let. Der var ikke mange forslag, hun ville vige bort fra, følte hun sig ret sikker på. "What kind of painting do you want to do?"

Om hvor vidt hun var kommet ud på dybt vand, var Caine ikke sikker på men han lod dog være med at tydeliggøre det hvis det var tilfældet. Ganske enkelt så hun ikke følte sig utilpas.
"There are already Humans with power to at least some extent so i would assume that if they were eased into it, that their minds would become shocked but they could handle it in the long run.."
Ganske vist blev det meste skjult for det almene menneske men Caine var også sikker på at før eller siden, ville folk vide det.

"I do not know.... She was told that she could always make a new Bargain with me if she regretted it, but i have not heard from her since she went home, so i would suspect that she is satisfied with her choice... "
Mennesker tog ind imellem nogle dumme valg men menneskets nok mest unikke egenskab var at deres sind havde en måde at rationalisere de mærkeligste ting-

Han satte sig godt tilbage i stolen og betragtede hende nærmest som om han begyndte at udtænke ideer ud fra hvad han så. "That depends on how intimate you want it to feel.... It could be anything from nude to you wearing some kind of underwear to you wearing some kind of dress or even standing in some kind of combat pose..."
Endnu en tår vin gled ned inden han kneb øjnene sammen ganske kort. "Hmm.... Any of the ideas really... Although standing in a combat pose might seem tedious in the long run"

Dhara nikkede og gav ham ret. Hun tænkte også, at menneskerne burde kunne rumme sandheden. Det var måske mere problemet med, at de skulle leve med visheden om at være nogle af de svageste væsner. Mennesker virkede ikke som population til at være så god til at leve med, at der var stærkere magter end dem.

"Maybe she's just living her best life.. Who knows.." Måske var det et nemmere liv uden kærlighed. Dhara var ikke i tvivl om, at følelser kunne volde en stor besvær. Hun tacklede det hovedsageligt ved blot at holde en stor afstand til den slags, hvilket havde fungeret okay for hende indtil videre.

"I actually am wearing some lovely lace underwear today.. So if you have a warm place with a pretty couch, I think I could work with that. If you can work with that of course." hun syntes selv, idéen var lidt simpel - men hun ville trods alt gerne se et sådant maleri af sig selv. "I can do many combat poses but I probably wouldn't be very patient during those.. So you should bring a camera for that day instead," smilede hun og drak lidt mere af sit vin. I aften føltes mere som en aften for det andet - den mere intime stemning.

"I think she is..... She travelled home to be with her family and live her life carefree as far as i know anyway... Emotions are powerful.... Powerful enough to the point where Humans would sometimes rather be without" Det havde han ihvertfald erfaret mange gange igennem sit liv på jorden. Det var ikke første gang et menneske havde solgt noget som kærlighed for at undgå at have ondt mere.

Caine nikkede som hun forklarede at hun havde noget lækkert undertøj på og gerne ville males i det.
"That is definitely something i can work with.... I have several locations in my house that would fit such a painting just fine.... maybe we can pick a position for you to be painted in when we find a spot then...."
Måske en simpel idé men absolut en der kunne blive intim hvis man sigtede efter det.
Så hældte Caine mere op fra flasken til dem imens han sagde: "I will do that then.... "

Dhara rynkede let på panden. "But isn't family relationships pretty dependent on love?" Hun forsøgte ikke at være sentimental, men hun havde selvfølgelig nogle forestilinger om den slags. Og for at gide bruge energi på de samme mennesker, man ikke engang selv havde valgt, følte hun, at der måtte være nogle bånd, der bandt en sammen - og det stærkeste bånd i den henseende var jo kærlighed. Men der kunne selvfølgelig også være andre bånd, der bandt en sammen. Status og pligt for eksempel.

"Perfect. Your house sounds big...?" spurgte hun og og lagde hovedet på skrå, flirtende udtryk, hvorefter hun tog sit glas, da han havde hældt op til dem. "But I guess a demon, a doctor and a lord all needs a lot of space." Hun selv boede i en lækker, men relativt lille lejlighed. Hun følte, det passede til hende at bo relativt simpelt, men selvfølgelig stadig med sager af høj kvalitet. Hun havde jo haft mange år at spare op i, så penge manglede hun ikke. "For how long have you lived in this area?" spurgte hun så, simpelthen bare for at lære ham bedre at kende.

Caine nikkede som hun spurgte ind til om ikke kæærlighed var nødvendig overfor familien. "To some extent yes... But there are emotions that can substitute it, for example the very bond of being family... And she will still be able to mimic love.... Should she want it of course..."
Det var jo ikke fordi at hendes offer havde efterladt hende fuldstændig følelseskold overfor sin familie, men det var nok dybest set lige så meget fornemmelsen af ansvar.

"I had my home built almost as a copy of my family home although with a lot more modern luxuries while still keeping that renaissance feel a mansion should have.... Besides, i must admit i like my cars and motorcycle so i built in a bigger garage and of course a building for my private clinic" Selve stedet hvor hans hjem lå, gav igen også den form for diskretion ham eller hans klienter ind imellem gerne ville have.
Hans intense blik var lige så flirtende, visende at han ikke var interesseret i omgivelserne men at han var i hendes selskab.
"I have been here over several times overseeing the construction of my home but it is only my fourth year here i think.... What about you?.... " Lidt small talk inden de skulle videre gjorde selvfølgelig ikke noget

"I see," sagde hun, da det gik op for hende, at der jo netop var andre følelser end lige præcis kærlighed, der godt kunne være varme stadigvæk. Måske var den kvindes skæbne ikke så tabt, som man skulle tro.

"You must be living in a whole castle then," bemærkede hun, da det lød som nogle imponerende bygninger. "I'm looking forward to see it." Hun smilede lidt til ham. Det lød meget stort. Hun var da i hvert fald stødt på en dæmon med smag for en vist standard af tingene. Hun glædede sig som sagt til at se det.

"Why did you choose this place then?" spurgte hun nysgerrigt. "I actually moved here pretty recently.. It's only, what? Two months ago or so? I got my apartment in august,.." svarede hun roligt, mens hun drak lidt mere vin. Tiden gik hurtigt og langsomt på samme tid. Hun havde utroligt hurtigt fundet sig til rette i området - hun følte næsten, hun kendte det på forhånd.

Det var i hvertfald Caine's indtryrk at der stadig var varme følelser der sagtens kunne tolkes som en eller anden grad af kærlighed uden egentlig at være det. Det var ofte de følelser folk kom til Caine med når de skulle lave en handel. Måske en form for familie i gæld de ville hjælpe eller lignende.

Caine grinede kort inden han svarede: "Not exactly a castle but still big enough to have a guest or two get lost.... Of course i do not have a problem finding my way around since it is modelled after the home that i came into this world in...." Caine løftede sit glas endnu en gang og smagte på vinen.
"I am looking forward to showing it to you then... We can always see how thorough a tour in the house you want when we get there"

Han fik endnu en gang et eftertænksomt blik da hun spurgte ind til hvorfor han valgte stedet. Men det tog ham ikke mange sekunder at komme med et svar. "Possibilities.... The city and the surrounding areas has a lot of potential for one such as i... And the land i bought for building the house was perfect for what i needed and of course all the peace and quiet one could ever want"
Caine nikkede til hendes forklaring om hvor længe hun havde boet der hvorefter han fulgte op med:
"So what made you pick this place?"

Dhara smilede lidt ved tanken om gæster, der for vild i hans hus. Der måtte være mange små kringelkroge; Eller i hvert fald mange rum. "I'm sure I'd like a tour once we get there," svarede hun roligt.

Hun lyttede til hans svar. "Does possibilities mean human souls or..?" spurgte hun, for at få ham til at uddybe, hvad han mente, når han sagde potentiale. "Peace and quiet can be pretty nice.." gav hun ham ret, selvom hun jo egentlig, som det var lige nu, foretrak byens pulserende liv. Hun kunne godt lide følelsen af, at der var en stemning, en nerve i gaderne som holdt liv i det hele, bevægelse, lys og liv. Og så var det selvfølgelig også nemmere at jage, hvor der var mange mennesker.

"I had recently moved to Jordan, but happened to fall out with the local group of demons there.. So I needed some place new, far away so that they'd forget me. And this place felt right somehow." Hun trak på skuldrene. Hvorfor vidste hun ikke helt - måske hun havde været her før, måske ikke. Hun havde i hvert fald været tiltrukket af området, og da der så dukkede et passende job op, havde hun slået til. Indtil da havde hun befundet sig i Frankrig i en overgang, men det havde ikke rigtigt været hende. Franskmændendes form for elegance irriterede hende en anelse.

Caine's hjem havde også rigtig mange kroge og genveje til andre dele af huset hvilket var noget af det der gjorde at folk kunne fare vild. Men det skete heldigvis sjældent og de fleste gæster gik ikke rigtig rundt og så sig omkring uden at Caine var med

"That is one thing yes... Plenty of souls with easy access to... Besides that possibilities to grow in wealth, power or simply some new venture to explore to see where it goes"
Caine tømte så sit glas inden han nikkede en gang. "It can yes.... And my house is still close enough to not miss out of the bubbling life that the city can bring.... I am as isolated as i want while still being close enough to the action so to speak"
Det var trods alt i byerne hvor man fandt nogle af de mest unikke muligheder for hvad end man skulle bruge

"This place does give some unique possibilities in regards to vanish from someone or something if that should be needed... And i am happy this place felt right for you... This is proving to be a very pleasant evening"

Dhara nikkede forstående. "We need new playgrounds every now and then," medgav hun. Man måtte bare skifte lokation med nogle hundrede års mellemrum, hvis ikke tidligere - de samme områder blev for kedsommelige, eller man blev for kendt. Det var i hvert fald hendes erfaring.

"Sounds like you found the perfect place. Maybe this will be your forever-place," sagde hun let smilende. Hun havde hørt om nogen evigt levende væsner, som endte med at husere i det samme område - som på en eller anden måde ikke fik det udtømt på den ene eller den anden måde. Hvis hans hus og placering var så god, så gennemtænkt, og han havde brugt så lang tid på at få det på plads, så kunne det jo godt være, at det var dét for ham.

"I agree. It is a very pleasant evening, who'd think you could obtain such good company from a regular human gym..." gav hun ham smilende ret. Hun så ham tømme sit glas og tømte sit eget kort efter. "So.. It seems like we're out of wine. Should we get going so I can experience your mansion, now I've heard so much about it?" sagde hun smilende, mens hun rettede sig lidt op igen. Hun var kommet til at læne sig frem mod ham i løbet af samtalen - det skete jo, når man sad overfor en attraktiv person.

"We do yes.... I usually take care of that by travelling... And of course moving but i can never say how long i stay in the same place..."
Caine havde altid foretrukket at have en eller anden form for base man kunne vende tilbage til. Ude godt, hjemme bedste kunne man vel sige.

Caine tænkte lidt over det og nikkede roligt men uden at flytte sit blik fra hendes. "It might just be yes... I like having a place that is mine that i can go back to and recuperate..... There is no place like home as the mortals say"
Caine havde altid været lidt rodløs men han havde en god fornemmelse om stedet han havde fundet. Det var selvfølgelig ikke til at sige om hvor vidt det ændrede sig i fremtiden.

"That fact surprised me too.... But in a very positive way..." En normal kedelig aften var lige pludselig blevet mere interessant.
Selv havde han siddet ganske godt men var nok også lænet lidt mere hen mod hende end ellers. Hun var jo meget tiltalende og hun lænede sig jo også mod ham så der var vel dybest set ingen grund til at lade være?
Så rejste han sig og smilede lokkende til hende inden han sagde: "Indeed we are... That sounds like a good idea.. And maybe you can point oput a spot where you want to be painted when you see one?"

"I understand what you're saying. I don't think I've ever had a place like that, that I always return to or something like that. Maybe I should search for something like that. I feel so restless sometimes," sagde hun ærligt og tænkte sig lidt om. "Like, I almost feel.. rootless." Det var sandheden, men det blev nok også påvirket af hendes manglende hukommelse - hun anede ikke, hvor hun kom fra, hvem hun virkelig var. Hun havde selvfølgelig nogle stærke idéer om, hvem hun var, da hun jo havde en personlighed, der brændte igennem, men hun manglede alligevel en brik, hendes historie.

Hun så smilende op, da han rejste sig, og tillod sig et sekund til blot at betragte ham - han var helt bestemt en virkelig flot mand. Hun kunne lide den aura af autoritet, der var omkring ham. "Yes, I'm sure I'll be able to point out a good spot. If your tour is thorough enough of course." Hun rejste sig også, tog sin jakke og tog den over sig. "How do we get there? Did you come here by car or..?" spurgte hun så, klar til at gå.

"The world can be so much more interesting to explore when you have some place to go back to.. " 'Man skal huske hvor man kommer fra for at vide hvor man går hen' var et udtryk Caine altid havde taget sig nært. Ens fortid havde nu en gang været med til at forme hvem man var blevet til. Derfor havde Caine også altid holdt fast i sin fortid men uden at sidde låst fast i den.

Som hun rejste sig, gjorde han det samme og betragtede hende tydeligt. Hun var meget tiltalende så hvorfor ikke nyde synet foran ham.
"I will be, do not worry.... I am sure you will find a spot you like" Som de var på vej ud af caféen, svarede han med at nikke og sige: "Yes i did..... I parked just over here"
Så gik han sammen med hende rundt om hjørnet til en parkeringsplads hvor han så gik hen til en lækker blank sort Aston Martin.