Save me... I'll love you forever! - Constantine

Hun stod udenfor fabrikken med en cigaret i hånden. Det var langt efter lukketid, hun havde selv set de sidste par medarbejdere forlade deres respektive arbejdsplads for at komme hjemad. Hun åndede roligt den sidste del af cigarettens røg ud og lænede sig op af muren. Over hende, hang resterne af et kamera som hun havde smadret med sit bat. Hun kastede cigaretten ud på asfalten foran hende og løftede battet over skulderen som hun vendte sig mod døren og faldt ned på knæ. Hårnålen blev trukket ud af håret og stukket ind i låsen. Det ville ikke vare længe før hun var kommet ind.

Men pludseligt begyndte hun at tænke tilbage på mødet hun havde før hun skulle igang med dette røveri. Manden hun havde snakket med, hvor interessant hun pludselig havde fundet ham. Og Cherida fandt ellers aldrig nogle "interessante" eller spændende. Men ham her, uha hvor hun dog allerede tænkte så meget på ham. Hun sad ved fjorden, ikke langt fra hvor hun skulle bryde ind. Faktisk var det den hun sad og holdte øje med. Hun lænede sig tilbage mod sine arme som hun hørte skridt nærme sig. "Who's there?" spurgte hun overrasket og greb fat om sit bat. Hun løftede det mod den fremmede og trak brynene sammen. "Oh... Just a regular guy. Or are you really just a regular guy?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå som hun lagde battet ved siden af sig.

Påklædning
- Tøj + Sko Han har en lys skjorte på, med en mørkeblå jake udenom og han har et par sorte buser på Link. Han har ret simple sorte sko på
- Hår + Skæg Han har kort sort hår, som er stylet Link. Han har en svag antydning af skægstubbe Link
- Andet Han har nogle af sine mænd med sig, de befinder sig dog i baggrunden, under samtalen med Cherry
- Accent Han taler med en amerikansk accent, dog er dette ikke hans rigtige accent

De havde egentlig ordnet deres sager, da han opdagede en smuk ung kvinde. Normalt var han ikke meget for at starte samtaler, og da slet ikke når de egentlig burde forsvinde væk. Ikke desto mindre fandt han sig selv et stille øjeblik, som han nød smøgens røg, hvor han fandt sig selv betragte hende. Han vidste ikke hvorfor, eller måske var det fordi han kedet sig, at han fandt sig selv bevæge sig imod hende. Han bar sig med en elegance, som han bevægede sig imod hende, med hænderne samlet bag sin ryg, og en rank holdning. Nok havde ingen kunne fange billeder af ham, eller for den sags skyld vidner imod ham, men en ting dukkede altid op, han var høj, muskuløs, med brede skuldre også var han charmerende og attraktiv. Han holde hovedet højst, og med en vis mangel på følelser i sit blik, foruden det af nysgerrighed og noget helt andet, i takt med at han bevægede sig imod hende. Hendes bat betød nok, at hun havde planer om at skabe skade et sted, spørgsmålet var selvfølgelig i hvilken mængde. Han havde altid elsket vold, specielt den af det utilrengelige.
Han klukkede let, som hun syntes at opdage hans tilnærmelse. Han havde egentlig ikke gjort meget, for at skjule han var på vej imod hende, hver skridt var afslappet og dog med en vis dominans omkring sig. Det var som havde han hele verden i sin hånd, og magten til at bestemme hvem der skulle leve og hvem der skulle dø. Det morede ham som hun pegede batten imod ham, og her kom med sit fine spørgsmål. Let fjernede han battet fra sit ansigt, og han trådte frem imod hende, således hun ville kunne ane hans form "I am anything but regular lød det fra ham, og et skævt smil formede sig på hans læber, og han hævede sit øjenbryn. Hun var ganske morrende, og det var ganske morsomt, som hun troede hun kunne gøre skade eller rettere virke truende, med sit fine lille bat.

Han vidste han ikke burde havde fulgt efter hende, egentlig havde en af hans mænd spurgt indtil, hvorfor de ikke bare var taget afsted, de havde trods alt fået hvad han ville. Om ikke andet havde han været nysgerrig, og han havde en følelse omkring hende, og det var ikke ofte, at han tog fejl. Hans mænd havde også kendt ham i mange år, så de vidste han nærmest aldrig tog fejl, når det kom til hans instinkt eller hvad han mente omkring andre. Hvilket også var derfor de accpeterede, at han ville følge efter hende, blot for at se hvordan det gik. Måske hun ikke var vant til det kriminelle liv, og så meget kunne trods alt gå galt. Med et job indefor kiminaliteten, kunne alt gå galt og den mindste fejl, kunne betyde man mistede livet, eller værre blev fanget. I mange tilfælde ville man mene, at det at dø var værre, dog hvis man blev fanget, kunne man give informationer ud, og disse informationer kunne skade en hel del folk og denne vej igennem, sætte et mål på ens ryg.
Hendes måde at snakke på, var ganske interessant og unik, dog hvor han normalt foragtede den slags accenter, var det ganske charmenerende ved hende. Som hun rakte hånden frem imod ham, tog han imod den, dog gav han hendes knæ et let kys "enchante mademoiselle" han var ikke fransk, men han kunne dog tale en smule, og straks som han slog over i det franske, blev hans ellers så troværdige amerikanske accent, en smule fransk "I'm Constantine" Constantine var på ingen måde hans rigtige navn, det var faktisk ikke engang tæt på at være det, dog havde han ikke fortalt nogen sit rigtige navn, siden han var omkring de 10-12 år gammel. Han fik hurtigt rettet sig op, og på samme tid gav han slip på hendes hånd. Let hævede han øjenbrynet, som hun begyndte at snakke om nogle folk, og endda gå så langt som et pege imod dem. Han fulgte dog hendes bat, og nikkede "It is truly sad how our country has turned out" medgjorde han.
Hans blik var hurtigt rettet imod hende, som hun bevægede sig tættere på ham. Hans blik forlod ikke rigtig hendes, og det trak let i hans venstre mundvige, da hun rettede på hans krave. Hendes ord kunne anses som både en kompliment, en kommentar eller måske endda noget drillende. Han var faktisk ikke født som en rigmand, alle de penge han havde, var nogle han havde kæmpet sig frem til. Han havde samtidig også lært, at bevæge sig som var han i kontrol, hans ansigt kunne han dog ikke gøre noget ved, da det trods alt var genitisk. Hendes næste ord, fik dog det skæve smil frem. Specielt om det virkede til, at hun måske meget gerne ville have svaret var et negativt et, hvilket det så også var, han var ikke en mand der lavede sig i forhold. Igen hævede han øjenbrynet "I have no of such thing" lød det fra ham.

Inde på fabrikken var der stille. Hun svang sit bat rundt mens hun kiggede efter det kontor hun skulle ind på. Da hun så så at det lå oppe i et hjørne af den store fabrik, lagde hun battet mod den ene skulder og sukkede dybt. Hvorfor skulle det ligge helt deroppe? Hun greb fat i stigen. Tankerne sad stadig fast i det interessante møde fra før.

Som han introducerede sig selv samt kyssede hendes hånd, kunne hun ikke undgå at smile en anelse genert, det var ikke just normalt for hende at møde en mand der kunne få hende til at føle sig som han gjorde i det øjeblik hans læber var mod hendes hånd. Hun valgte dog ikke at lade det sitre for længe i hendes sind, selvom hun gerne ville indrømme at hun havde en pludselig trang til at være nær ham.
"Sad? I wouldnt call it sad... I would call it.... opportunity for chaos," sagde hun så på en nærmest visionær måde som hun lavede en horizontel getus med hænderne, for at understrege hendes vision, "Their rules, the precious rules made by small men with their suits, made to be.. Broken. Broken by people like me," sagde hun så som hun kom med et lille smil og kiggede på sit bat. Hun ville ikke ligge skjul på hvem hun var eller hvad hun mente og gjorde i denne verden. Hendes forældre havde prøvet at tæmme hende, sætte en stopper for kaoset. Men end ikke de kunne stoppe hende fra at gøre præcist hvad hun ville.
"No such thing.... I like that. Is it because you're a lone wolf? Havent found the girl who can tame the beast in you?" hun legede med ordene som hendes øjne skiftedes mellem hans, dog uden at bryde kontakten. Så kom et undersøgende og dog selvsikkert smil på læberne, "I'm known for great taming skills. However I would never tame the beast in you.. It wouldnt... be fun to do so." den sidste sætning forsvandt ud i en hvisken som hun kiggede tilbage mod fabrikken.

Han bemærkede måden hun reagerede, som han kyssede hendes hånd, generelt var han meget opmærksom, på alle sine omgivelser. Dette kom ham ofte til gode, da han kendte de fleste udgange, og han havde en ide om hvem der var på vej imod ham. Det var dog også ofte et fantastisk talent, når han skulle charmere sig ind på andre, netop fordi han her, opdagede hvordan de reagerede på ham og hvad han gjorde. Da hun forslog, at fremfor at det var trist, var det en mulighed for kaos "I do love chaos" indrømmede han, nok var der regler i hans gruppe, men i sidste ende var kaotisk et godt ord, til at beskrive dem. Når de angreb, angreb de ofte uden grund og mange aviser beskrev dem som monstre, blot fordi de satte bomber op, kidnappede folk og smuglede folk ind i landet, såvel som ud af landet. De var uforudsigelige, og angreb oftest hårdt og nådesløst. Han hævede sit hæjre øjenryn, og betragtede hende med et mix af nysgerrighed, såvel som morskab "Just a woman after my heart" han klappede let over sit hjerte, med sin pegefinger og langefinger. Hun var smuk, og virkede til at elske kaos, såvel som det at lave skade, hvilket han elskede i en kvinde.
Han klukkede kort, som hun spurgte indtil om han var en enspænder, eller blot ikke havde fundet en kvinde, der kunne tæmme ham. Hvorfor ville han dog have en kvinde, som ville tæmme ham? Han var ikke så meget en person, men mere en ide og man kunne ikke tæmme en ide, mere følge den eller efterlade den "Now why would I let anyone do that?" spurgte han drillende. Som hun udtalte, at hun ikke ville tæmme ham, selv på trods af at være god til det, rakte han let frem imod hende, hvor han lod en lok af hendes hår, glide om bag hendes øre "Just as I said: A woman after my heart" hun var spændende, og sikkert en han ville kunne have det sjovt med, dog var han sikker på hun ikke ville være andet end det, netop en at have det sjovt med "But I suppose I won't hold you back anymore, the people have left the building and it's open for you, to spread your beautiful chaos" han blinkede til hende, med sit ene øje, før han trådte et skridt tilbage. Hvorvidt han dog helt ville give slip på hende, var ikke noget han havde tænkt over. Måske han blot ville betragte hende, udfører hendes skønne kaos, se præcis hvor interessant hun kunne blive, en terning i spillet imod kaos overalt.

Hans ord virkede så fortryllende, hun kunne slet ikke stå for dem. Men måske var det også meningen? Det var spændende, dragende og ikke desto mindre virkede det også til at være gavnligt for dem begge. Men før hun kunne sige mere, besluttede han sig for at samtalen var ovre og hun måtte komme videre. Hun kastede et sidste blik mod fabrikken og bandede inderligt over den. Hun vendte blikket mod ham igen og bed sig lidt i læben. ”Maybe I’ll see you around sometime, Mr C,” sagde hun med et gensidigt blink med øjet som hun samlede sit bat op og svang det over skulderen.

Hun var nået op af stigen og gik roligt langs kanten, uden at være bange for at falde. Men hun burde have været bange, dog var hun et helt andet sted i sit hoved. Hun løftede armene op og gik ud på en metal-stang over de store åbne beholdere med hvad end fabrikken fremstillede. Til hendes held, havde hun altid været en god gymnast i skolen. På den anden side ville kontoret ligge, klart til at blive åbnet op som en blomst. Men pludseligt som hun var på vej over, gik døren op og en mand trådte ud.
Det var ikke meningen at der skulle være nogen! Hendes udtryk viste hendes forvirring. Manden vendte blikket mod hende, hans forvirring større end hendes. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, det var ikke en del af hendes plan. Hun kiggede ned i karret under sig og op på manden igen. Uden at tænke nærmere, kastede hun sit bat mod manden med alle sine kræfter, som gjorde at hun mistede sit fodfæste. Hun faldt forover og nåede ikke at gribe fat i metallet, så alt der var nu var karret under hende, og hun nåede ikke engang at se om battet overhovedet ramte, men lyden af træ der ramte noget hårdt som en knogle lød, efterfulgt af et stort bump, forsikrede hende at hun havde ramt plet. Hun faldt i og mærkede hvordan syren trængte ind alle steder. I et kort øjeblik tænkte hun for sig selv, "Is this how I'll go? In a tub of acid? Real classy Chere," før alt blev sort.

Han måtte indrømme, at hun var langt mere interessant, end hvad han oprindeligt havde troet om hende. Der var nok kækhed over hende, men også en aura af noget, der gav hende den mængde spænding, at han næppe ville finde hende kedelig, i hvert fald ikke før om et par år. Grunden bag han ikke havde nogle interesse i forhold, var at de fleste ofte kedet ham ret så hurtigt, at der næppe gik mere end et par dage, før han havde lyst til at skyde dem. Som hun forsvandt ind i fabrikken, fandt han sig selv overveje at gå med, måske for at se hvordan hun var i aktion, men også fordi han ville se mere til hende. Hans mænd var smuttet afsted, med tilladelsen fra ham, da de ikke så pointen i at følge efter denne unge kvinde. Han forholdte sig mest i baggrunden, dog tæt nok til at han ville kunne høre, hvis hun valgte at kommentere på tingene, eller tæt til at skulle hun komme i farer, så ville han hurtigt kunne reagere.
Han nåede lige at komme af stigen, eller i hvert fald halvt op, da hun måtte havde opdaget, at hun i den grad ikke var alene i fabrikken. Han betragtede hende nysgerrigt, mens han gennemtænkte hvordan hun mon ville reagere, om hun ville gå til angreb, eller lade ham leve. Dog måtte hun havde været overrasket, da hun ikke just angreb med det samme. Men sekundet hun faldt imod karret, skyndte han sig op, hvor han hurtigt bevægede sig hvor hun faldt i. Manden var endnu forvirret, hvilket enhver person vel ville være, hvis de ikke forventede at møde en anden, og endda fik et bat smidt imod sig. Han fik dog slået fyren det helt rigtige sted, da han hurtigt faldt sammen.
Han gav et kig ned i baljen, før han trak sin jakke af, og her hoppede i efter hende. Dette måtte nok være blandt de dummeste ting, som han nogensinde havde gjort, og endda for en han knap og nap kendte til. Da han ramte overfladen, begyndte hans hud allerede at brænde, som syren arbejdede med det. Han valgte om ikke andet at ignorere smerten, som han dykkede i efter hende. Da han til sidst fik fat om hende, forsøgte han at kæmpe sig op til overfalden igen, hvor han forsøgte at få dem begge ud af karret. Da de endelig kom ned til jorden, bemærkede han nu resultatet af syren, der syntes at havde farvet deres hud helt hvid og håret samme farve. Han gav det dog ikke megen af tanke, da han begyndte at give hende mund til mund, blot for at få alt væsken ud af hendes lunger.

Hun vågnede ved at hun mærkede et par læber mod sine. Hun åbnede øjnene op og kiggede ind i hans – Manden hun havde tænkt på hvert sekund efter de sagde farvel. Hun løftede sine hænder mod hans ansigt og et smil bredte sig på hendes læber. Hendes tøj var helt afbleget og store dele var ætset. Et hvert normalt menneske havde prist og hyldet sin redningsmand, men nu var Cherry ikke helt normalt. Hun lagde hænderne mod hans hals og løftede sit ansigt mod hans hvor deres læber kunne mødes. ”Somehow I didnt doubt that you’d come to my rescue,” sagde hun mod hans læber.
Hun rejste sig forsigtigt, alt virkede til at brænde, hendes indre og ydre. Hun gik over til hvad der lignede en bruser for folk i deres beskyttelsesudstyr mod kemi. Hun kiggede op og trak ned i håndtaget og lod vandet falde ned over sig. De sidste rester af brunt i hendes hår var for længst væk. Hun vendte sig mod Constantine og kom med et stort smil som hun lavede en lokkende bevægelse med fingeren. Kom han over, ville hun kigge op på ham og køre sine fingre gennem hans hår. ”This wont do, not at all,” sagde hun og klikkede utilfreds med tungen.
”I wouldnt take you as the savior of damsels in distress though. Should I feel lucky?” spurgte hun og lagde hovedet let på skrå. Efter at være blevet skyllet helt ren for syre, trådte hun roligt ud af bruserzonen og vendte sit blik op mod kontoret hun prøvede at nå. Hun sukkede kort og gik hen til indgangen før hun hentede en taske med noget der pludseligt bippede. ”This…” begyndte hun som hun svang den tunge taske i luften, ”Is for the acid bath,” før hun slap den som den fløj afsted mod kontoret, smadrede vinduet og højlydt rullede rundt derinde. Kort efter, brød hele kontoret ud i flammer, efterfulgt af et højlydt brag som den lille boks imploderede og som vragrester og andet faldt til jorden, var det eneste bevis af at det lille kontors eksistens, var dens jernstolper der stak ud af loftet i en boks. Cherry klappede sine hænder sammen for at markere hendes tilfredshed, før hun vendte blikket mod Constantine, ”Done showering?” spurgte hun og lagde hovedet på skrå.

Da der syntes at komme liv i hende, fjernede han sig en smule fra hendes ansigt, blot for at kunne se ned på hende. Enhver anden ville nok være alt for betaget, af den smerte ved at havde hoppet i en balge af syrer, og dog syntes han ikke rigtig at bemærke det, nok fordi alt hans opmærksomhed, var rettet imod denne kvinde, som han ikke helt kunne placere. Som der formede sig et smil på hendes læber, synes der at forme sig et skævere udgave på hans. Dog da hun med et kyssede ham, havde han egentlig intet imod det, og han genkendte det, som hun netop trak sig væk, blot for at sige, hun havde forventet at han ville springe i efter hende "Why would I let such a fascinating woman go to waste?" han smilede drillende, og rejste sig op, som hun også gjorde det. Hans øjne var kun rettet imod hende, og da hun nåede hen til bruseren, og her lavede en bevægelse imod ham, at han skulle komme tættere på, fandt han sig selv bevæge sig imod hende. Hun var anderledes, hvilket nok var derfor, han ikke kun havde reddet hende fra syren, men også bevægede sig imod hende, som gad han ikke helt, at lade hende gå endnu.
Da hun kørte hånden igennem hans hår, gik det op for ham, at ligesom hendes hår og hud, var hans eget afbleget af den syrer, som de havde tilbragt en mængde af tid i "It can always be fixed, hair dye really do wonders these days" pointerede han med et skævt smil. Han havde helt klart, tænkt sig at få sit hår ordnet, hvidt hår var trods alt en ting, som kunne gøre ham langt mere genkendelig, end havde hans hår været mørkt. Det var også en af de grunde til, at han fik fjernet det ar, han før havde haft. Han trak på skulderne, som hun spurgte om hun skulle følge sig heldig, nu hvor han ikke virkede til at være typen, som direkte reddet unde kvinder i nød "As I said before, it would be a sad to se such a fascinating woman such as yourself go to waste" nok var han en mand af mysterier, og en der i den grad kunne finde på at lyve, for at få hvad han ønskede, og dog havde han sine øjeblikke, hvor han faktisk fortalte sandheden, dette var en af de få øjeblikke.
Siden han egentlig ikke havde andre grunde, til at være ved dette sted, andet end at betragte hende, trådte han ind under vandet, som hun begav sig imod et kontor. Han hævede øjenbrynet, som hun forklarede, hvordan det i tasken, var til syrebadet. Hun var en ganske interessant kvinde. Mens hun arbejdet, trak han sin godt ødelagte skjorte af, alt i mens han fik vasket det overskudende syrer af sig. Det var et under, at ingen af dem var dræbt, med den mængde syrer de havde fået på sig, og det ville sikkert efterlade en god mængde effekt på dem, nogle de måske først ville finde senere hen. Han var netop blevet færdig, som hele kontoret imploderet, og gav et god lyd fra sig. Selv klukkede han og trådte sig væk fra badet. Han kørte sine hænder igennem sit hvide hår, og gav et nik fra sig, som hun spurgte om han var færdig "I'm all done" han lod sit blik glide ned af hende, som han trådte frem imod hende "Wanna get out of here?" spurgte han med et skævt smil. Det var egentlig ganske morsomt, hvordan han var gået fra en mand, med en relativ gylden hud, normale mørke øjne og mørkt hår, til nu at have næsten lyse øjne, helt hvid hud og hår, men den slags effekt havde syrer vel.