forever unapologetic

Det var lørdag aften. Der var relativt få personer i det hippe fitnesscenter, hvilket var forventligt nok. Dhara var ikke sky overfor at træne, når der var mange mennesker, men hun foretrak at have så meget plads til sig selv, som muligt. Og for hende var lørdag bare endnu en aften: Hun fulgte ikke nogen regler, og på den måde var der ikke forskel mellem weekend og hverdag for hende. Udover det var hun stadig ved at vænne sig til sit nye liv i Aston, og derfor havde hun heller ikke nogen specifikke lørdagsrutiner.

"Arhg," udbrød Dhara hidsigt. Den langbenede, mørkhårede kvinde satte tungt vægtstangen ned som afslutning på sit dødløft. Der var ganske mange kilo på, flere end mange af mændende, der trænede i fitnesscenteret, havde på. Dhara var iført et par røde træningstights og en sort, langærmet crop top, som fremhævede hendes figur. Hendes figur var overraskende spinkel, i forhold til hvor stærk hun var, men man kunne stadig godt se, at hun havde en god muskelfylde. Det krusede, mørke hår, var sat op i en hestehale. Hun gnistrede nærmest af styrke og energi denne dag. Hendes aura var som oftest med toner af styrke og en selvsikker form for aggresivitet, men her til aften var det ekstra udtalt, hvilket især hang sammen med, at hun tidligere på eftermiddagen havde fået sig et blodmåltid. Det gav hende altid ekstra fyrighed. Det, at løfte tunge ting, satte altid igang i adrenalinen og testosteronen i hende; Hun følte sin indre vrede, som på mange måder var hendes drivkraft, blusse op i hende hver gang.

Hun trådte et skridt tilbage fra sin vægtstang, som lå på gulvet. Hun stod midt ude i et funktionelt område, hvor der var sort, blødt gulv. Omkring hende var der vægtstænger, man kunne tage. Der løb rør hen langs loftet, som folk kunne bruge til at lave kropshævninger i. Flere reb hang også ned fra det høje loft, som man kunne kravle og lave øvelser i. Hun foretrak netop dette center for det her område, fordi det talte godt til hendes atletiske muligheder og mulighed for at variere sin træning. Hun kunne nemt komme til at kede sig, hvis hun blot lavede det samme hver gang. Hun kastede et blik rundt omkring i det tomme område; Følte et snert af kedsomhed igen, en rastløshed. Trods at hun egentlig følte sig godt underholdt af at bruge sin styrke, skulle der ikke meget til at prikke til hendes utålmodighed over tilværelsen. Især ikke på dage som denne, hvor hun havde et kæmpe energioverskud, som træningen knap kunne hamle op med.

For ikke så længe siden havde Caine hørt om et fitnesscenter der skulle være meget velegnet til folk med en mere solid økonomi end de fleste. Der skulle være gode muligheder for at få hjælp til sin træning eller udfolde sig som man nu selv havde lyst til. Det var den sidste del Caine selv hørte under.
Han havde tilmeldt sig online og denne aften skulle være første gang han skulle der ned.

Som han kom ind i centeret, blev han modtaget af en ung dame med et fnis og et lidt for stort smil. "Good Evening Dr. Rothwell..... I see you are ready.... And i can see here that you did not order a trainer is that correct?"
Caine smilede og nikkede til den unge dame inden han sagde: "Good evening... That is correct... I am just as ready as i will be....."
Så fandt den unge dame et kort, rakte ham og sagde: "Then welcome.... Here is your card... The gym itself is right down those stairs.... Please call if you need anything..."
Så nikkede Caine inden han forsvandt ned af trapperne og kiggede sig lidt omkring. Som udgangspunkt var der ikke nogen specielt unikke personligheder at spotte. Lige udover den solbrune kvinde der vist var mere end klar til træning. Caine satte sin taske ved et løbebånd, satte musik i ørerne og startede så sin opvarmning med løb i rask tempo

Dhara stod lidt og nærmest vejrede i luften, før hun trådte hen til stangen igen, og i nogle stærke, seje bevægelser løftede den af flere gentagelser. Ved den sidste gentagelse lod hun stangen falde, så den ramte jorden med et højlydt bump. Hun var ikke bange for at tiltrække sig opmærksomhed. Tværtimod så higede hun efter den, og det eneste der forhindrede lysten i at blive totalt åbenlyst, var hendes egen bevidsthed om, at det ikke klædte nogen at være opmærksomhedskrævende. Derfor kamuflerede hun denne drift i selvsikker opførsel og en slags ligegyldighed med omgivelserne.

Hun smed sig ned at sidde på gulvet, mens hun fandt pusten igen efter de tunge løft. En ung mand kom gående ned af trapperne, og hun stirrede åbenlyst på ham, mens hun kneb øjnene let sammen, interesseret. En dæmon. Øjnene gnistrede bag hendes lange øjenvipper. Hun så lidt slukøret, at han forsvandt til løbebåndende, men håbede lidt, at det blot var hans opvarmning. Hun rejste sig og gik hen til en af rørene, der løb langs loftet og hoppede op, for at udføre nogle nemme kropshævninger. Hendes styrke til kropsvægt ratio var enorm, overmenneskelig, og derfor fik hun altid disse øvelser til at se mere end nemme ud. Fordi at det var de. En del af hendes opmærksomhed var stadig hos dæmonen; Hun håbede sådan, at hun kunne få ham over at lege. Forhåbentligt ville han vise sig at være en værdig modstander, der kunne følge med hendes tempo. De små stakkels mennesker var så kedeligt handicappede i deres udfoldelser, at det kunne irritere hende bare at se på det.

Caines interesse var ligeledes draget mod den kvindelige dæmon der trak opmærksomhed til sig så tydeligt som hun gjorde. Det var ikke en trang til hendes opmærksomhed, men alligevel kunne det være sjovt at se hvad hun var for en.
Han havde set nok dæmoner i sit liv til at vide hvad for nogle han stod overfor.

Efter en ganske fin opvarmning, stoppede han på løbebåndet og kom så hen i den sektion hvor hun befandt sig. Det virkede til at være hvor vægtløft foregik men lige så meget der hvor man gjorde sig bemærket.
Han havde ikke nogen illusion om at være fysisk stærkere end en bloddæmon men det var ikke ensbetydende med hun ikke kunne få lidt kamp til stregen hvis der skulle gå konkurrence i den. Han startede med at hilse med et diskret smil og et nik inden han lagde sig på en bænk og begyndte løft med et par solide håndvægte

Dhara gengældte kort dæmonens nik, med et lille, diskret smil i mundvigene. Hun var tilfreds. Hun havde fået hans opmærksomhed. Det kom ikke bag på hende, også fordi hun selv havde været så ligefrem i forhold til at vise sin egen interesse i ham. Hun tog en sidste omgang med sin tunge stang, før hun gik igang med oprydningen; Elegant trak hun den ene skive af efter den anden og satte på plads, og til sidst løftede hun også vægtstangen på plads. Hun overvejede kun et kort sekund, før hun med målrettede skridt gik over mod den anden dæmon, for at sætte sig på bænken ved siden af hans.

Hun sad blot og kiggede på ham, mens han arbejdede. Hun lagde mærke til hans velformede bryst, muskler der arbejdede under stof. Hun ventede pænt til at han holdt en pause. En lille smule tålmodighed ejede hun dog, især når det gavnede hendes formål. Hun sendte ham så et skælmsk smil. "Want to see who's strongest?" foreslog hun med glimt i øjnene. De vidste begge to godt, at der var stor sandsynlighed for at hun vandt, blot i kraft af hendes genetik, og på den måde var det et ganske flabet spørgsmål, hun stillede ham.

Ganske rigtigt så havde hun hans opmærksomhed men samtidig så havde han også hendes. Caine lagde heller ikke skjul på interessen men han var tydeligt en mand der tog sig af sig selv så han sørgede for at fortsætte så man ikke var i tvivl om han vidste hvad han havde gang i.
Til at starte med kiggede han ikke på hende som hun satte sig på den anden bænk, men hans blik fandt hende dog hurtigt som han satte sig op og lagde håndvægtene fra sig.

Det generede ham ikke det fjerneste at hun var flabet, det gjorde bare at han besluttede ssig for at være lige så flabet.
"A Blood Demon that has feasted recently? We both know who will win there don't we?... But i will happily train with you....." Han kunne selvfølgelig ikke sige præcist hvornår hun havde taget blod til sig men han havde set en bloddæmon lige efter et måltid før. Selv havde han ganske vist aftenen før mæsket sig i en sjæl men når det kom til fysik, var der en grund til bloddæmoner havde det ry de havde.

Hun udtrykte det ikke i ord, men man kunne se på hendes ansigt, at hun var tilfreds med hans svar. Hun løftede hagen en smule, mens hendes blik ufravendt lå på hans ansigt: Det var en human ting, at frygte en lang øjenkontakt, og hun kunne godt lide at afvige fra det, når hun vidste, at hun stod overfor en sjæl, som sandsynligvis heller ikke var underlagt de samme instinkter. Hun anså det som en svaghed at frygte at se en anden i øjnene for lang tid. Hun vidste dog også, at med nogle arter og personer, kunne det svare sig at holde lidt tilbage med en så direkte kontakt. Men så tæt på et blodmåltid, overvejede hun slet ikke at holde igen: Hendes aggressive side bød hende at være ligefrem i sin kommunikation.

"I guess it's a good thing to know one's own limitations.." kommenterede hun drillende, stadig med smilet spillende på sine læber. Hun greb nogle håndvægte og lagde sig, for at udføre den samme øvelse som han netop havde gjort. "So how are we gonna train?" spurgte hun bagefter, legende. "What did you come here to do?" Hun var utroligt tilfreds med at have fundet selskab, og en anden dæmon var noget af det mest ligeværdige selskab, hun kunne forestille sig. Lørdagen havde taget en tilfredsstillende drejning.

Caine var heller ikke en der frygtede øjenkontakt, det kunne snildt tolkes som svaghed hvis man var den første der kiggede væk eller ned. Og måske var Caine ikke så fysisk stærk som bloddæmoner men det havde han heller aldrig behøvet. Dog kunne man tydeligt se hvordan han tog sig godt af hvordan han så ud. Ikke et gram fedt sad forkert eller for meget.

Som svar på hendes drillende kommentar, smilede han nærmest intenst og fik kortvarigt de kulsorte øjne der kendetegnede hans egen slags. Dog på grund af Caine's unikke evner, kunne hans blik godt minde om en stjernehimmel man kunne fortabe sig i.
Hans svar til hendes spørgsmål blev svaret med en drilsk undertone men samtidig med hans øje for detaljer: "I assume you know far more about training than i do....." Så lagde han håndvægtene fra sig og satte sig op uden hans blik veg fra hende på noget tidspunkt. "Why don't you take a look and tell what you think needs to be done.... And find a fitting training..."

Da Dhara så hans øjne blive sorte, fik hendes egne et flygtigt, rødt skær. Det skete nærmest instinktivt, som om hendes krop så hans bud og gav sit. Hun følte sig draget mod hans blik, som om hun kunne fortabe sig i hans øjne. Følelsen, som jo på en måde trak hende mod ham, fik hende samtidig til at være på vagt overfor, hvad han var for én.

"Well.. okay..." Hans svar fik hende til at rette sig lidt op og læne sig en anelse tilbage, mens hun smilede og lagde hovedet på skrå, på en nærmest undrende måde. Det var dog ikke til at skjule, at hans svar overraskede hende, og at det behagede hende. Smilet blev på hendes læber, mens hun så ned af hans krop, og tøjet sad på den måde, hvor hun godt vidste, at alt sad rigtigt på ham under det. Det irriterede hende næsten, at hun ikke kunne udpege et svaghedsområde, selvom det jo var sådan, hun bedst kunne lide det. "I think you could use some.. overall training," endte hun med at svare, da hun så ikke behøvede udpege et svaghedsområde, og samtidig ikke behøvede at give ham, at det ikke lignede, der manglede noget. "Let's set up a little obstacle course.. Seems like we have space for it." Der var nærmest ikke nogen mennesker tilbage i centret. Hun tænkte at sammensætte en bane med forskellige øvelser i, som de kunne gennemføre samtidigt. Det gav også et element af konkurrence. Hun rejste sig og lagde håndvægtene på plads. Hun begyndte så at slæbe ting frem, så de kunne komme igang.

Det var en speciel måde hvordan man subtilt kunne kommunikere på med øjnene, nærmest som rovdyr. Men de vidste begge to de var langt mere end rovdyr.
Hendes bliks vandren vidnede om den reaktion han egentlig havde håbet på. Både fordi hende tilfredshed og interesse var tydelig men også fordi han kunne læse til dels hendes måde at svare på.

Så nikkede han til hendes idé og kastede blikket rundt inden han sagde: "Sounds like a good plan... Let's make it a competition then.... Any suggestions for the winners prize?...." Hans stemme var lokkende og legende på en gang. Han vidste jo godt at han fysisk set ikke ville vinde over en bloddæmon og da slet ikke hvis hun var så veltrænet som hun nu en gang var. Imens han ventede på hvad svar hun kom med, hjalp han til med at sætte op der hvor han kunne

Dhara tog sig god tid med at sætte op, og sørgede for at kommunikere, både hvad han kunne hjælpe med, og hvad de ting, hun satte op gik ud på. De ville komme til at kræve både hurtighed og styrke; hun syntes faktisk selv, hun fandt på en ret sjov sekvens. Hun havde et stort øvelseskatalog efter at have brugt mange, mange timer på træning. Det lå i hendes natur at ønske at holde sig veltrænet og bare generelt konceptet om energiudladninger.

Hun lyttede til hans spørgsmål og kom med en kort, dæmpet latter. Det sitrede kort af spænding i hende, ved hans ord, og begejstring over at være underholdt. Dæmonen foran hende var tydeligvis ikke bange for at spille op mod hende. Hun fornemmede, at han var ret intelligent, for det krævede det at svare så intelligent på hendes mere direkte udfordringer. Så der var nok felter udenfor styrke, hvor han ville kunne slå hende, og tanken både irriterede og behagede hende. Hun var stille og skyndte sig ikke med at svare på hans spørgsmål, selvom hun ret hurtigt havde en idé om den oplagte ting, at have på højkant. "The looser pays for drinks after our workout," svarede hun og smilede skælmsk til ham.

Caine var ganske effektiv til at hjælpe til, ikke fordi han havde prøvet den slags før men fordi han tilpassede sig og lærte overraskende hurtigt. Det var en af de talenter der havde gjort han kunne gå igennem de mange år uden nogen undrede sig over at han hele tiden så så ung ud.

Han gengældte hendes latter men en der virkede meget selvsikker men alligevel dragende. Det var tydeligt at se hvordan hun blev begejstret ved ideen og for ham ville det ligeledes blive underholdende samtidig med at han fik lært mere om at tage sig af sin krop.
Caine's intellekt havde bragt ham langt og vidt, det havde bragt ham et hav af kontakter og magt alle mulige steder. Da hun så smilede og kom med sit forslag, så Caine lidt eftertænksom ud imens han gik i en halvcirkel rundt om hende og betragtede hende.
"A simple request.... But very well.... Loser buys... Be sure to pick a good place then..." Han vidste jo godt han ikke vandt, det var egentlig heller ikke hans plan

Dhara nikkede let. "I already have somewhere in mind," svarede hun roligt og følte en morskab sammen med ham over, at de begge vidste, at hun ville vinde. Hun følte sig smigret over, at han gik med til det alligevel. Det var et charmerende træk ved ham. Egentlig ikke, fordi hun følte sig tiltrukket af folk, der gav op på forhånd, eller som accepterede at have svaghed: Men det var ikke hendes indtryk af ham. Hun fik mere indtrykket, at han hvilede i sig selv, og var for klog til at overvurdere sig selv. En egenskab, hun ikke helt selv besad. Hans aura af en form for arrogance, gjorde at hun bevarede respekten for ham. Det, og så den fornævnte smiger, og at hun vidste, han besad gaver, som ville kunne udfordre hende på andre punkter. Desuden var der bare noget charmerende over en mand, der var selvsikker nok, til ikke at have noget imod en kvinde, der var stærkere.

"Fine. First one to get through three times wins. Any questions?" spurgte hun og stillede sig klar. Såfremt han ikke havde flere spørgsmål, ville hun starte, og udføre opgaverne med en nærmst kirurgisk præcision grundet hendes gode balance, kropsstyrke og koordination. Hun gjorde det med seriøsitet: Selvom de legede, gik hun altid ind i konkurrencer med liv og sjæl.

Caine trak drilsk på smilebåndet inden han svarede: "Good... Will look forward to it"
Han så heller ikke det at hun var stærkere fysisk som hans svaghed men derimod som hendes fordele. Alle havde deres fordele indenfor et eller andet og hvis ikke de selv stod ved dem, så skulle der nok komme en anden og udnytte det. Caine havde altid hvilet meget i sig selv og det kombineret med hans intellekt gjorde også at han kunne fremstå arrogant. Men dybest set var det heller ikke hans problem hvad andre tænkte. Hun var ganske tiltalende og selvom hun nok ind imellem kunne risikere at overvurdere sig selv så vidste Caine ganske tydeligt hvordan hun stadig var en selvstændig kvinde der vidste hvad hun ville have.

Han stillede sig klar og så intenst på hende inden hans fokus var rettet mod banen de havde opsat. "No...." Så gik han i gang med banen. Selvfølgelig var hendes fysik overlegen men hans egen var stadig ganske solid også for hans art. Han var hele tiden opmærksom og selvom han ikke var helt så hurtig så var han stadig tæt på hende. Selvom han godt vidste hvor sejren ville gå hen, ville han heller ikke 'gøre nar' af hende ved at lade sig tabe. Han gav sit yderste

Dhara smed sig på gulvet, da hun var færdig, heldigvis før den anden dæmon var i mål. Men han var nu hurtigt bag hende, bemærkede hun tilfreds. Hun sad op og lænede sig bagover, støttede på sine hænder, mens hun fandt pusten igen og kiggede over mod ham. Hun mærkede endorfinerne fra arbejdet: Hendes hjerne belønnede med det samme, og hun var bevidst om det, og på den måde blev følelsen endnu tydeligere. Der var altid en hurtig effekt, når hun bevægede sig, hvilket var en belønning i sig selv.

De havde begge vidst, at hun ville vinde, og derfor følte hun heller ikke behov for at hovere, som hun ellers nemt kunne finde på. "Very well," sagde hun bare. "Not bad for your kind. What should I call you?" spurgte hun ind til hans navn, da hun syntes, det var på sin plads at præsentere sig, nu hun havde inviteret sig selv ud på hans regning. Hendes grønne, men mørke blik hvilede stadig på ham. Hun så frem til at lære mere om ham. Som så mange andre dæmoner, fornemmede hun, at han havde en stor personlighed. Det havde hun også selv, og nu legede lige børn jo altså bare bedst.

Ikke længe efter hun var nået i mål, kom Caine selv i mål og satte sig ved siden af hende. Ganske vist forpustet men stadig overraskende rolig. Dog var det lige så meget fordi han var som han var, det var stadig hårdt hvilket han ikke havde noget problem med at vise en som hende. Det var forfriskende og hårdt men på en rigtig god måde imens han satte sig lidt på samme måde som hende.

Han fik lige pusten inden han sagde: "I like to believe that wasn't too bad for a Doctor....."
Som hun spurgte ind til hans navn, rettede han et intenst blik mod hende og smilede lokkende. Det var ikke en fremtoning han fremprovokerede, det var tydeligt en effekt af hvem han var.
"People tend to call me alot of things... Lord or Doctor Rothwell..... But i am not always a fan of my titles so you can call me Caine...."
Så satte han sig noget mere ret op imens han betragtede hende. Det var klart at han havde øjne for detaljer. "And what may i call you then?..." Det ville være underligt at gå ud sammen uden at vide hvad hinanden hed

Dhara blottede sine tænder i et smil. "Doctor Rothwell!" svarede hun muntert. "Why would you not be a forever fan of your titles? Seems like plenty to be proud of," kommenterede hun. Hun holdt af at stå ved det, man var stolt af, og hun syntes, der var prestige i titler. "But I'll call you Caine then, if that's how you like it." For hende var det ligegyldigt, hvad hun kaldte ham, og det andet blev også så fornemt. Det lød dog som titler, der var historie bag, men sådan var det jo med de fleste dæmoner. Lange liv gav lave historier.

Hun følte, at han betragtede hende i detaljer, men hun blev siddende stille og selvsikkert, selvom hun inderst inde selvfølgelig ikke ønskede, at han fandt nogen fejl. "Dhara," svarede hun kort. Det var nu engang hendes navn nu, trods det ikke var hendes fødselsnavn. Det føltes på samme tid ukendt og dog så fortroligt: Det var kommet til hende, og hun havde selv valgt det, og på den måde havde hun nok aldrig haft et navn så meget, som hun havde nu.

Hun ventede lidt, før hun også rettede sig op som ham. Instinktivt spejlede hun hans kropsprog; Den ældste måde at flirte på. Samtidig var det også den mest subtile, men også en af de mest ærlige måder. Hun løftede hænderne og løsnede sit hår, rodede kort i det og lod krøllerne slippe fri. De faldt naturligt og indrammede hendes ansigt.

Han kunne heller ikke helt lade være med at grine som hun grinede hvorefter han så svarede på hendes spørgsmål: "Some of my titles i am proud of... Doctor being one of them.... A title you did not earn yourself is just a word.... But they have their advantages and can open quite a few doors"
Han nikkede til hende med et smil som hun sagde at hun ville kalde ham Caine. Ganske rigtigt så blev titlerne også hurtigt alt for formelle.

Ganske rigtigt så betragtede han hende men det var nu egentlig fordi han kunne lide hvad han så. Og hvis der skulle være nogle fejl ved hende så skulle der nok undersøges dybere alligevel hvis der da overhovedet var nogen.
Da hun så sagde hendes navn, så han kort eftertænksomt ud som om han nærmest smagte på navnet. "Dhara.... A name you picked yourself or given? It resembles the name of a diety in hinduism.... Still a beautiful name though...."

Som hun satte sig op fjernede han da heller ikke blikket, det var der ingen grund til når man nu kunne lide udsigten. Den subtile flirt talte sit eget tydelige sprog. Et smil voksede stille frem hos Caine inden han sagde: "It would seem i owe you a drink or two..."

"I see your point, but a title is still a title. Like a cool jacket you can wear if you want. Maybe your mom gave it to you, but you still look amazing in it," svarede hun i et stadig let muntert tonefald. Hun forstod dog udemærket hans pointe. Man fik nok også lidt et andet forhold til det, når man faktisk havde en titel, frem for når man stod som udeforstående og ikke havde prøvet at blive født ind i noget.

En rynke tog form i hendes pande, da han på en eller anden måde formåede at spørge ind til, om hun selv havde valgt sit navn. Som om han fulgte hendes tankestrøm. Det kunne også bare være, at han tænkte lidt anderledes, eller måske læste han det i hendes ansigt. Det forundrede hende dog kort. "I think it picked me," svarede hun. "Yes, it represents the earth as an element. But I called myself Dhara before I knew that." Hun trak let på skuldrene. En anden havde før gjort hende opmærksom på det, da hun præsenterede sig, og hun havde egentlig syntes fint om det. Men det havde ikke været årsagen til, at hun valgte det, i hvert fald ikke bevidst - det var mere, fordi det lød rigtigt. Hun var gået ned ad gaden, og nogen havde kaldt det højt - om det var efter hende, eller en anden, vidste hun ikke, men hun havde følt en længsel efter at svare, eller et behov, et kald. Derfor havde hun valgt det.

"You sure do," svarede hun let. Det passede hende godt. "I know a café nearby who makes decent drinks." Om aftenen serverede caféen drinks, men man kunne stadig sidde rundt omkring ved borde. Musikken var tilpas dæmpet til samtale, lyset tilpas dæmpet til samtale. Hun var kommet der et par gange før. "I'd like to change before we go. I live just nearby. You can go with me or we can meet at the café in, like, half an hour. It's up to you." Hun var simpelthen ikke typen, der bare gik ud i træningstøj.

"Indeed it is... Never thought about it in those words but they fit nonetheless..."
Caine tænkte jo selvfølgelig ikke så meget over det når han bare var sig selv, det havde bare altid været der.

Det var ikke nødvendigvis fordi Caine fulgte hendes tankestrøm omkring navnet, det var egentlig bare en idé ud fra den viden han havde samlet sig igennem sine mange år. Der var meget viden han ikke nødvendigvis kunne bruge til noget men derfor kunne det stadig være en god ting at have.
"Earth... Fitting since your strength is as it is.... And not only in regards to your wellshapen physique...." Caine's smil viste han mente sine ord og ikke som en analyse af hende men som et oprigtigt kompliment. Caine var tydeligt en mand der sagde sin mening når han mente der var plads til den.

Så rejste han sig overraskende elegant og rakte hende sin hånd så han kunne hjælpe hende op. Ikke fordi han mente hun havde brug for det men nok et eller andet sted som en galant handling og subtil flirt.
"Sounds good to me.... I will have to go change as well.... Let's meet there in half an hour then... And i'll be sure to be there in other clothing than training outfit...."
Det dragende blik betragtede hende imens han tænkte kort over hvad han skulle have på

"Is 'wellshapen physique' an earth-ly trait?" spurgte hun smilende og lagde hovedet på skrå - simpelthen fordi hun ikke vidste det. Det var ikke ligefrem hendes ting at være særlig boglig, så definitioner og associationer lå ikke altid på rygraden. Hun fangede dog godt komplimentet, som smigrede hende. Hun kunne godt lide hans henkastede, rolige måde at levere det på - det var meget tiltrækkende. Som om han egentlig ikke gav et kompliment med vilje, men bare naturligt, og så alligevel følte man, at det var dybt gennemtænkt og ikke noget, han bare slyngede ud.

Hun fulgte hans krop med øjnene, da han kom behageligt elegant på benene. Hun lo kort, da han rakte hende sin hånd, men tog det ikke personligt, også da hun fornemmede, at han flirtede. Hun tog hånden og kom let på benene ved hans side. "Okay," svarede hun. "I was thinking of the café right down at the corner.. Maybe you know it? Café Bloom or Brewed or something like that.." Hun greb en mindre taske, hun havde til at stå op af væggen, så hun var klar til at gå.

"Perhaps.... But it is equally a 'i admire what i see' trait..."
Caine havde selvfølgelig en noget omfattende akademisk baggrund men det virkede heldigvis som om hun ganske fint fangede hvad han mente med det. Det var jo et kompliment fra manden og ikke lægen hvis man kunne sige det på den måde. Det føltes bare naturligt at give hende et kompliment når han nu mente det.

Han trak roligt men lokkende på smilebåndet som hun tog hans hånd og fik hjulpet sig selv på benene med lethed. Da hun så nævnte hvilken café hun tænkte på, så han kort eftertænksom ud inden han så nikkede en gang.
"I think i know which one you mean.... Haven't visited the place before but i am sure it will be fine.. "
Så tog Caine selv sin taske som tegn på han var klar til at gå

Hun lo kort. "Oh. I may have ruined your compliment by asking to much," svarede hun drillende, mens hun søgte hans blik med et charmerende udtryk, der signalerede, at hun nu alligevel satte pris på det og nød det. Der var noget maskulint over ham, som hun godt kunne lide.

"Good. If you don't, you'll have to search every café for me. I'm of course expecting that." Hun blinkede til ham. Da de var klar til at gå, begyndte hun at gå op af trappen, til de kom til udgangen. "I'll see you in 30 minutes!" sagde hun smilende til ham, før hun skyndte sig hjemad. Hun var på ingen måder tidspresset, da hun egentlig kun behøvede at skifte og måske friske makeuppen op - hvilken hun kunne gøre hurtigt. Hun ville dog også tage et kort bad. Mest af princip, for hun svedte egentlig sjældent, når hun trænede, men det var en god følelse.

Han grinede selv sammen med hende imens han rystede lidt på hovedet. "Not at all... You seemed to grasp the meaning just fine.... So nothing ruined...."
Der var noget ganske tiltalende over hende, hun var i hvertfald ikke som andre kvinder. Og her i byen var det et meget charmerende karaktertræk.

"Oh don't worry i will..... I never back down from my words...." Han svarede hendes blinken med et intenst blik og et tilsvarende lokkende smil. Som de kom op til udgangen, svarede han: "See you there..."
Der var lidt langt hjem til ham så han tog hen til hans gamle klinik hvor han stadig havde noget tøj liggende. Der kunne han også få sig et hurtigt bad. 30 minutter efter, fik han parkeret og fandt den café hun havde fortalt det var.

Outfit

Dhara gik fra sin lejlighed til deres mødested, da den jo ganske praktisk lå tæt på. Hun kunne mærke, hun glædede sig til dette møde med den spændende mand. Hun havde valgt et relativt simpelt outfit, med en sort crop top, en guld halskæde og en sort blazer ud over. Dertil havde hun sat nogle løse, hvide lærredsbukser, som fremhævede hendes velformede, trænede bagdel, uden at de råbte for højt om, at det var det hun prøvede på. Hun kom gående hen ad gaden og kunne netop se Caine ankomme.

"You again," hilste hun ham smilende, da hun kort stoppede op foran ham. "You look good in regular clothes too," komplimenterede hun ham simpelt, mens hun tog ham i øjensyn, uden at ligge skjul på det.

"Let's go in," fortsatte hun og gik i for indenfor, hvor de blev anvist til et bord. Tjeneren spurgte, om de ønskede menukort for mad eller drinks, eller begge, og Dhara bad om drinkskort til dem. Hun hang jakken over sin stoleryg, før hun afslappet tog plads foran ham.