what are you doing please stop I can't go with you I have a life to live-Magistar(CW/TW)

Hendes modvilje var stadig irriterende. Men hendes ord. Fik ham til at grine højlydt og fyldt. ”Yeah helping you enjoy your rapes. That creme works for 4 hours. You’re gonna be a nymphomania when i’m done with you. So who to say i don’t send my guards in to join the fun.” Spurgte han hånligt. At hun troede det ville hjælpe hende. Det var for dumt syntes han. Hun havde ingen idé med hvor længe den creme virkede. Eller om hun nogensinde blev sig selv igen. Da hun prøvede at krydse benene hævede han hånden og smækkede hende hen af højre side af røven så krogene rettede på sig. Hvorfor prøvede hun det? Hendes ben var også spændt fast i en gabestok som var spændt fast til den store konstruktion. Selv hvis hun prøvede så ville det ikke lykkes uden hun måtte brække sig ud af træet.

Han pressede langsomt sin lem imod hendes underliv så han langsomt indførte sig i hende. Før han stoppede op da hun snakkede om at han var en kujon. Han grinte svagt da hun snakkede om det. Før han langsomt tog sig ud af hende igen. ”Me? A coward?”Spurgte han let før han trak sig ud af hende igen. Med rolige skridt gik han op på siden af hende. Så han havde sin skulder imod hende. Og gik på hug. ”True. I might be a bit of a coward. But you’re a denier. You think fighting and trying everything to avoid me raping you is the sure way to win. But there’s one thing you’re missing. You’ve lost already. Even if i don’t rape you. I still win. Cause the blade i stabbed you was dipped in a special drug that makes someone insane.” Han vendte blikket imod hende. Før han rejste sig op. Før han grinte hårdt. ”Don’t worry i’m messing with ya. I wouldn’t do that to you. Yet.” Han gik langsomt om bag hende. Før han stillede sig klar til at presse sig ind i hende. Dog før han gjorde det satte han en albue i hendes lænd og placerede sin hage på hånden hævet op. ”But if to say i was gonna release you what did you think you would do? I wouldn’t make it easy for you. The only way you would be able to get out would be by killing me?” Spurgte han svagt før han lagde hånden ned så han lagde armen hen over rebet fra hendes røv til krogene og strammede for spændingen på den måde. Han så ned på sin hånd kort undrende over hvorfor den ikke havde ramt hendes ryg. Og løftede den hurtigt igen samtidig med han grinte. ”I forgot you had those in you.” Sagde han blandet hans grin.

Han kunne dog ikke dy sin nysgerrighed. Han gik roligt hen og bankede på døren. En af vagterne åbnede langsomt døren. ”Don’t open this door no matter what i say. Decide for yourself for how long. And one last thing.” Han greb fat i vagtens krave og hev ham ind til sig så deres pander mødtes. ”Don’t you dare to let me or her out. Shoot on sight if we force ourself out.” Han slap vagten igen og lod døren blive lukket før han langsomt vendte sig imod Gwen og langsomt bevægede sig imod hende. Nåede hendes side. Og langsomt hev krogene ud af hende en efter en. ”If i win you’re gonna accept your fate of me raping you by your own wish. If you win i will let you out. Deal?” Spurgte han kort i takt med han tog den anden krog ud af hende. Før han bevægede sig hen til selve gabestokken på hendes hænder og hoved. Men ventede på hendes svar før han åbnede den.

Hun tog det som form for sejr at det irriterede ham at hun var så meget imod. Det tydeligt at se at hans kvinder som havde været før hende opgav, men Gwen ville aldrig opgive sin frihed til at vælge. Hun var så træt af at andre ville bestemme over hvordan hun skulle være og reagerer. Hun mærkede at hun ikke kunne lukke sine ben så meget sammen som hun vill. Gwen bed sig læben som han trængte ind i hende, men så stoppede han. Hun kunnne ikke tro sine egne øre, men selvfølgelig kom han med ultimatum. Hun trak vejret dybt og vidste at hun stadig ikke var ude af farezonen. Dog ville hun kæmpe for tanken om at han ville trænge ind i hende igen gav hende en ubehagelig fornemelse. Hun vidste godt at det ikke var hendes krop som ikke ville, men hendes hoved.
Men alt forvejen havde gjort ved fik hende til føle sig klam. Så snart hun kom her fra ville hun tage et langt bad vaske om og alt andet væk. Hun gispede svagt som han tog krogene ud af hendes røv, derefter kom hen ved siden af hun kunne nu flytte sit ansigt for at kigge på ham " fine it's a deal, but you don't have to worry I won't kill you" sagde hun og da han endelig lod hende komme ud trak en så langt væk fra ham som hun kunne, mens samlede sine krafter klar til kamp.

En svag løften med øjnene fik ham til at se ud som om han tænkte sig hårdt om. Det gjorde han egentlig også hvilket også inkluderet at han tippede hovedet lidt. ”Kill me?” Spurgte han undrende. Før han sænkede blikket til hende igen. ”I’m not afraid of you killing me. I want you to kill me.” Sagde han let og grinte svagt. Han sad stadig på hug ved siden af hende mens han snakkede. Ventede til undren i hende før han grinte svagt. ”The only thing i worry about is if i kill you. Cause i’m not gonna go easy. Unfortunately that also means that if i kill you. My employer is gonna be very mad. My boss is not a nice person you see.” Han vendte blikket imod hende kort med et smil der virkede skingert og nærmest overdrevet. ”Cause the only person i fear is him. So if you kill me. Well… I would be fine with that.” Han rejste sig langsomt op samtidig med han grinte lettere hånligt over hendes ord. Som om han frygtede det.

Han greb fat i låsen der var på gabestokken før han åbnede den. Og derefter åbnede for hendes ben. Lod hende løbe hen i den ene ende af lokalet før han gik hen og tog sine bukser på sig selv. Han tog langsomt pistolen op fra holderen på siden af hans bukser som han så derefter tog magasinet ud af. Og tømte kuglerne ud på gulvet. Derefter greb han fat i toppen på selve pistolen og trak den tilbage så det skud i kammeret hoppede ud.

Han begyndte at skille pistolen ad og hver eneste lyd af metal stumper der ramte gulvet gav genlyd i hele lokalet. Før han til sidst stod med håndtaget. Han løftede blikket imod hende kort. Med et svagt smil. ”When this hit the ground. You can come at me with all your might.” Sagde han kort før han løftede den ud i strakt arm imod hans højre side. Og slap så grebet. 1 måske 2 sekunder gik der før den ramte jorden med en sådan rumlen i lokalet at det begyndte en smule at ringe for Evans øre. Dog ikke nok til at stoppe ham. For næste øjeblik var han forsvundet. Hans evne var enkel. Han kunne bevæge sig med sådan en fart i et kort øjeblik at han så ud til at teleportere sig.

Han stod bag hende i samme øjeblik som han var forsvundet foran hende. Før han sendte en næve igennem luften med en susende nærmest fløjtende lyd lige imod Gwens side hvor hendes højre nyre sad. Hvis slaget ramte ville det ikke kun gøre ondt. Det ville være en skingrende smerte der pulserede i takt med hendes blod gled igennem kroppen. Hvilket ville sige hvert hjerteslag hun udsendte ville forny smerten i hendes nyre.

Gwen betragtede ham og hun anede stadig ikke hvordan skulle stoppe ham, men da han sagde hun kunne gå til angreb nu fik alligevel en idé det eneste krævede var at kunne komme tæt nok på ham og som hun skulle gribe ud efter ham for at tage fat i hans hovede mærkede hun slaget imod hendes ene nyre som hun falde til jorden med et skrig dog kunne hun ikke give op hun måtte have ham så tæt på at hun kunne slette hans erindringer omkring hende og hvorfor hun var her, men smerten gjorde så ondt og det brugte en hel del af hendes energi bare at rejse sig, ignorerede hun at det for gang hun trak vejret fornyede det hendes smerte i nyren. Hun betragtede ham dog blev hun afventede stående  og langsomt begyndte det at gå op for hende at han ikke tænkt sig lade hende gå, men det blev nød hun kunne og ville have ham op. Det som hendes krop bare gav som ramte jorden. Hun kunne ikke vinde over ham. I det míndste ville det ikke gøre så ondt, længe mærket hvor våd hun var. Hun vidste også stor han var "  you trick me" sagde hun og havde en bitter smag i munden. Nu var hun nødt til at lade ham gøre det. Gwen bed sig svagt i læben stirrede tomt ned i jorden. Hun kæmpede med tårerne både på grund af at hun havde tabt, men også fordi hendes krop gjorde så ondt. Hun trak vejret en smule tungt og forbandede ham langt væk.

Gwen nægtede at se op på ham og jorden virkede som et mere velkomment syn, men det kun spørgsmål om tid før han ville gøre noget imod hende Hun måtte gøre noget, men hendes krop så øm efter hans slag at den ikke ville rejse sig igen efter hun havde sat sig ned. Hun vred for at have faldet for hans trick hun var sikker på at det var det var. Nu kunne hun ikke sætte sig imod mere. Hun måtte have ham tættere så hun begyndte at kravle imod ham fordi hun ikke kunne rejse sig. Hun kiggede op på og lod som hun knækket da hun kom tættere på det hun sig sammen og rejste sig op hun virkede overhovedet ikke fjendtlig og smilede svagt hun var så tæt på at røre hende hvis han ville. Hun mærkede hvordan hendes krop reagerede ved være så tæt på. Hun anede ikke hvordan hun kunne kæmpe så længe, sikke fordi det i hendes hoved var forkert det han gjorde. Hun kom stadig tættere " I'm yours I can't  win any way I am just a weak fairy and I am sorry I was so much trouble before, but I Just not in to that I can't remember the name but maybe you can learn me to like it Mr. Evan" sagde hun som satte sig på knæ foran hans fødder.  Hun måtte nu bare vente til han kom tæt så ville hun prøve række ud se om hun kunne ændre hans erindringer.

Evan grinte svagt da hun sagde han havde snydt hende. Og rystede på hovedet kort. ”I haven’t tricked you in anyway. I told you that you wouldn’t be able to defeat me. You thought you could.” Sagde han kort før han løftede sin hånd og langsomt under hans hånd begyndte støv fra den beskidte container de var i at løfte sig fra jorden og samle sig under hans hånd. Langsomt begyndte det at glide ned fra hånden og forme sig til en stok med en stor knop som håndtag han derefter lænede sig imod i takt med støvet ændrede udseende til træ. ”I’m faster and stronger as i’ve always told you.” Han var tydeligt hånlig med hans talemåde og tydeligt gik den ekstra længde for at fremvise det. Ellers havde han nok ikke brugt sin evne til at understrege hans pointe.

Han så undersøgende på hende med et svagt grin da hun nærmest kravlede opgivende hen til ham. Stadig med stokken. Han svang stokken baglæns men lige så hurtig som den var blevet virkelig opløste den igen og blev til støv. Han så undersøgende på hende da hun snakkede til ham. Imponerende. Det måtte han sige. Han kunne ikke lade være med at føle et trin af stolthed. Dog var han ikke dum. ”You think your parent haven’t told me about your ability?” Spurgte han kort med et svagt smil. Før han langsomt gik ned på hug foran hende. ”I’m actually curious about you using your ability on my mind. But be aware. My mind is not for sore souls.” Sagde han let med et afventende blik.

Evan’s sind var smadret. En af grundene til han var så sindssyg. Slag, tortur og fængsling kombineret med sin kone Chione’s evne til at få folk til at føle for hende gjorde et ekstra nummer på hans hoved. Chione var ikke grunden. Hendes evner var bare ude af kontrol. Efterfulgt af giftige forhold på række. En anden kvindes dolkning af hans hjerte. En mands forræderi. Og til sidst. Hans overordnet’s destruktion af hans sind da Evan ikke gennemførte sin opgave. Evan’s sind var total ødelagt så hvis hun kunne røre hans sind var han imponeret. Han var dog ikke sikker og meget nysgerrig. Så han var forberedt på at lade hende prøve.
Hvis hun kunne fokusere i de smerter hun havde.

Gwen tøvede en smule som han begyndte at tale, som han lavede stokken trak hun sig en smule sammen hun troede at han ville slå hende med den, men da han kom tættere på og sagde hun kunne bruge sin evne lod hun sine hænder glide op på hans ansigt og holde blidt og forsigtigt på det. Gwen tøvede stadig, men rakte forsigtigt ud efter hans tanker. Et gisp undslap hendes læber som hun fik de forskellige billeder fra hans hoved, men hun kunne ikke nå at ændre noget og med et hvin stoppede hun og med et mærkede hun hvor psykisk og fysisk træt hendes krop var "I can't my body is not capable you drain it for energy" sagde hun og slap hans ansigt. Gwen lod også blikket falde træt til jorden. Hun kunne ikke gøre noget. Igen begyndte tårerne at trille, hun havde tabt hendes krop gjorde ondt steder som hun ikke anede kunne gøre ondt. Så nu var hun vel hans, hun nægtede at se op på ham og ventede bare på at han ville få det overstået og når han så var færdig kunne det være at han ville lade hende gå.

Gwen hadede sine forældre de var gået langt over stregen, havde de haft en chance var den for længst væk. Hun bed sig svagt i læben for ikke at lade ham høre den svage hulken. Hun frygtede hvad han ville gøre og selvom at hendes hoved sagde det var forkert vidste hun nu at hun intet kunne gøre. Han sindssyg, men det var hendes forældre også. Det var deres skyld at hun var endt her. Hun hadede ham og ville ønske at havde givet ham til at gøre det ville med hende.

Han mærkede hvordan hun trak ind i hans hoved. Hvordan hans minder kaotisk samlede sig på en gang imod hendes ’mentale hul’ som han metaforisk forestillede sig en masse billeder flyve imod hendes mentale tunnel forbindelse imellem deres tanker. Hvordan alt kaotisk fløj og gav ingen mening separat. Evan var egentlig selv usikker på de fleste af hans tankers situationer og positioner. Nogle gange var det som om tankerne slet ikke var hans egne. Nogle gange mindede han ting der slet ikke var sandt. Andre gange blandinger imellem forskellige minder. Med sådan et sind var det ikke uklart hvorfor han var sindssyg. Ingen ville være helt rask med sådan et smadret sind. At ikke engang kunne stole på hans egne minder. Ikke at kunne stole på om man brugte dagen før på at stege spejle æg eller grille et menneske. At ikke kunne stole på om han egentlig røg eller om det bare var noget han bildte sig ind. Om han havde spist en sjæl dagen før eller om det var en måned siden. Dog tanken om sjælen gjorde ham lidt sulten. Han lod sine læber sprede sig svagt før han lod en tunge glide ud og slikke sig selv hen over læberne.

Han faldt i sine egne tanker kort før han rystede på hovedet og vendte blikket imod Gwen igen. ”Well. Then i will say i definently have won. Even though i gave you the chance.” Han rejste sig langsomt op før han så ned på hende og bukkede sig hen over hende. Så borende på hende. Før han lod en finger folde sig under hendes hage og løftede hende op så de var ansigt til ansigt. ”The deal was if i won you would accept me raping you BY your OWN wish. Which means you are gonna beg me to rape you. I have no idea about fairys but isn’t it a bad thing not to hold up your own deal?” Spurgte han kort mens han fortsat så undersøgende på hende med et blidt smil. ”And because of this rather hard way i had to make you obey my orders i will say you’re gonna beg hard to fulfill your end of the deal.” Sagde han svagt og langsomt gik hen og satte sig på den stol hun var sat ned på til at starte med. Mens han fortsat så på hende undersøgende. Afventende. ”A small advise is trying to undermine yourself and make it feel like you want it and where you want it.” Hans smil var tydeligt hånende og det var også tydeligt han ikke prøvede at holde skjul på det.

Hun lukkede svagt øjnene og trak vejret  dybt inden var tvunget til se ham i øjnene, hendes øjne var våde og en smule røde som hun mødte hans blik, man kunne svagt ane hadet i dem, men hun havde lavet en aftale med ham. Hun samlede sig sammen  og vendte sig om imod ham, hun skulle virkelig anstrenge sig for ikke bare at lade ham være, men han havde ret i en ting og det var en at en aftale var en aftale. Hun betragtede ham godt og efter lidt tid fik hun noget bedende blik i hendes øjne. Gwen var lidt tid om fordi hun ikke helt  vidste hvad heun skulle sige, hun var tydevis ikke vant til den slags og da slet ikke bede om sin egen voldtægt. Gwen rømmede sig og havde stadig de bedende øjne. Det hele virkede så forkert, men hun blev nød til aceptere at han gjorde med hende som han ville og hvis det var dettte her ville måtte hun vidst komme på noget sige før han blev gal. Hun betragtede ham svagt og hadede at hun selv skulle tage beslutte om hvor han skulle gøre. Hun syntes at den værste og smertefulde ville være at få den røven hvilket hun aldrig før havde fået og gerne ville have det blev sådan, så var der munden eller hendes Underliv. Gwn tog beslutning da hun stadig del våd i hendes underliv var det hun ville have det skulle og håbede at det ikke ville gøre ondt fordi hun var så våd.
Gwen kravlede over til ham og satte sig ned ved hans fødder hun kiggede bedende på " Please take me in my dirty pussy" sagde hun bedende og lød ganske overbevisende ihvertfald for sig selv gjorde. Gwen følte sig så ydmyget ved bede ham og beskidt. Hun brugte alle sine kræfter på at kunne lide tanken om at han kunne bruge. Gwen bed sig svagt læben tydeligvis nervøs. Hun anede ikke om hun gjorde det godt nok, men hun kæmpede virkelig med at undertrykke hendes afsky.

Evan sad med det undersøgende blik på Gwen og smilede for sig selv. Det var måske ikke det bedste knæk men det var på rette vej. Han måtte tydeligt udøve sine tekniker noget mere. Han kunne ikke lade være med at grine lidt af sig selv. Hans teknik var fin. Hendes vilje kombineret med kontrakten var grunden til han ikke udfoldede sig fuldstændig. Hvis han gjorde havde dette her været meget værre. Han tænkte tilbage til nogle af sine tidligere ofre. Hvordan han havde udført Joker smilet på dem. Hvordan han havde skåret hele deres rygsøjle frem for sjov. En tanke kørte forbi hans hoved. Måske var han lidt sindssyg? Et let ryst på hans hoved havde dog en bekræftende følelse. Selvfølgelig var han det. Hvorfor tænkte han sådan? Han sukkede svagt af sig selv før hans blik vendte sig imod Gwen igen.

Hvordan hun kravlede hen til ham og så bedende på ham. Han lænede hovedet lidt bagover stadig med blikket imod hende som om han løftede sin næse højt og var mere værd end hende. Hvilket han i denne situation følte. Hendes ord som rullede fra hendes læber fik ham til at smile. Han lænede sig fremad så hans albuer var imod hans lår. Hans ansigt var få centimeter fra hendes. Da han drejede hovedet let og så op og ned af hendes ansigt. ”Last time i checked i told you to accept me raping you. Not ask me to have sex with you. You’re saying somewhat near the right words. But you have to ask me to rape you. Where and how. Simple as that. The better the more pleasent for you it’s gonna be. But be careful if you ask me to rape you and not say it good enough for me. The only place i’m not gonna rape you is the only place you wish for.” Hans smil fremviste en tydelig sindssyg undertone mens han let begyndte at grine med læberne lukkede. En helt vanvittig latter gled over hans læber imens han fortsat så på hende. ”So better try your best. Make it as long as you want. But be warned. I’m loosing my patience.”

Gwen var lettere irriteret på ham, men bed det i sig og for ikke at komme til sige noget hun senere ville fortryde og rettede svagt sit blik ned i jorden, det var meget nemmere at fokusere på jorden end det var at se på Magistar. Hun sank svagt en klump som han fortalte hende hvordan han ville have hun skulle spørge ham og trak vejret et par gange før hun vendte de hadefulde øjne imod ham " I want you to rape me I don't care if it's in my mouth, pussy or both you decide I just want to get it over with so I can go home forget about you" sagde hun troede stadig på at hun snart ville se  sit hjem, efter han var færdig med hende. Hun vendte blikket ned i jorden. Gwen havde aldrig troet at hun skulle synke så lavt og hvis det ikke var fordi hun havde lavet det dumme væddemål havde hun stadig været i stand til at kæmpe imod. Hun havde ondt alle steder og det var sikkert tydeligt at se, men hun prøvede alligevel gemme smerten væk.
Gwen prøvede på finde en måde hvor hun psykisk ikke behøvede at være til stede imens han gjorde det. Hun kunne ikke se imens han brugte hendes selvom hun virkelig prøvede undertrykke disse tanker kunne hun ikke få sit hoved til at makke ret. Hendes hjerne nærmest skreg til hende at hun skulle gøre noget. Hvilket hun ikke kunne " please just do it I don't wanna fight you anymore my body hurts and I just want it to be over with so please just do it" sagde hun og man kunne svagt ane fortvivlelsen i hendes stemme. Hvordan kunne hendes forældre tillade dette ske hende, hun var deres datter og det var meningen at de skulle passe på hende. Ikke lade hende gennemgå dette også alene, men det værste var ikke dem. Det var Magistar og Evan han måtte lide form for personlighedsspaltning at de kunne gøre sådan. På måde forstod hun godt hvorfor hans kone var stukket af hun havde gjort det samme.
Gwen fugtede svagt sine læber og ventede, men før havde tankerne været fulde med folk hun kendte og holde af, men nu blev de fyldt med en form for mørke, hendes øjne var blanke nærmest matte at se på, hendes tåre var stoppet med at trille ned af hendes kinder og hun mærkede hvordan lysten´til hævn over hendes forældre voksede, men der var også en del had til Magistar" Can i ask you a question I know I have to pay for it and i willingly doing so if you answer the question" sagde hun med en monoton og ligeglad stemme. Hun havde intet tilovers for dem hverken hendes forældre, Magistar, Evan og den mystiske mellemmand som havde trukket i trådene. Hun havde haft blikket i jorden, men nu vendte hun de matte øjne op imod ham og stirrede ham i øjnene.