what are you doing please stop I can't go with you I have a life to live-Magistar(CW/TW)

Tid: 22:30

Vejr: det regner

omgivelser: der er kun hende ihvertfald hvad hun kan se

påklædning: jakke, sko, hår og røde læber og en mascara  



Gwen havde taget fri fra arbejde noget hun aldrig gjorde, men efter mødet med hendes bror og at han på mystisk vis fundet frem til hendes nummer, var det som om hun bare var blevet skal af sig selv. Man kunne tydelig se tegn på at hun havde grædt hendes øjne var blanke og røde, hun var også mere bleg end hun plejede at være, man kunne lugte den svage lugt af alcohol, ikke at hun var fuld eller havde drukket for meget, men hun havde da drukket hvad der svarede til en halv flaske og hun overvejede at når hun kom kunne drikke resten. Hun havde ikke talt med nogen om det og sådan blev det. Hun ville ikke have nogen blev indblandet i det og især ikke Gracia, hun kiggede svagt ned på sit armbåndsur uden rigtigt at se hvad klokken var, men hun vidste godt at den mange for hun var den eneste tilbage, de var en smule uhyggeligt så stille der kunne være i en park som normalt var så fuld af liv og larm. Hun valgte at rejse sig og gå hjem. Hun gik ned af de dårligt belyste stier imod hendes hjem. Det undrede hende hvorfor de ikke kommet før, som begyndte gå, begyndte det også at regne, hun havde været har i så lang tid uden noget sket at faktisk havde regnet med at de havde opgivet, men det var sådan hvergang at når hun troede det var okay og at hun måske nu kunne få normalt liv så kom de snigende tilbage. Desuden havde været overrasket over at de var dukket op, de så desprate at de ville gøre hvad som helst for at vende hende til mørke side.
Gwen havde aldrig været som dem og det ville hun aldrig, men de kunne ikke acceptere det, de ville have hende til være lederen af en bande som de havde startet og fordi de var gammeldags var det hendes ret til at føre den videre, men det var ikke noget hun havde lyst til, men de blev ved og stoppede ikke før de blev dræbt eller at hun blev mørk. Hun sukkede svagt som hun kom ud af parken. Hun følte sig en del utilpas og følelsen af ikke være alene dukkede op og det fik hende til gyse en smule. Dog fortsatte hun med at gå, hun ville hjem inden hun blev for våd og endte med at blive syg. Gwen beroligede sig selv der var ingen grund til at blive paranoid, det behøvede hun ikke der ingen der ville tage hende og hvis de gjorde ville der ikke gå længe før de fandt ud af at hun var væk, men det hjalp hende ikke til sidst satte hun farten op if there are someone come out I don't like it when I am being followed" sagde hun virkede ikke på nogen måde truende, men hun gerne det stoppede hvis det var en joke var det ikke sjovt.
Hun vidste dog at der ville være en chance for at det ikke var en joke, men turde ikke tænkte på det og da der ingen svarede forsatte hun, men blevet en smule mere opmærksom, hvem end det var ville hun ikke starte noget hun ville ikke kæmpe imod vedkommende, selv ikke hvis det var nogen som ville skade hende.

Gwen havde for meget at miste til sætte det hele over styr, bare fordi nogen havde valgt at være efter hende, hun regnede med at det var nogen som holde øje med hende for hendes forældre og så længe det var at holde øje kunne hun leve med det, men hun vidste også godt at sådan ville det ikke blive ved med. Hun havde endelig noget udgangen af parken og håbede at nu ville være i sikkerhed, men igen da kom ud gaden tæt parken var der tomt, det som folk ikke havde lyst til være uden, men det forstod nu også godt. Hvem havde lyst til at blive våd grundet regnvejr.

Et smil gled over mandens læber der gemte sig i skyggerne. Det var et nemt job dette her. Ikke engang med tidens nuværende situation og sikkerhed var det et problem. Pengene var friske og rene. Jobbet var enkelt og nemt. Og vigtigst af alt. Betalt om det lykkedes ham eller ej. Halvdelen op først. Han havde været der i et par dage allerede men det var først nu hans mål havde opdaget hans nærvær. Selvom hun ikke kunne være mere forkert. En lang læderjakke blafrede i vinden. Jakken gemte på hans udrustning. En body armor der var tynd lavet af kevlar og skudsikker stål. Så tynd at selv en T-shirt burde være nok til man ikke kunne se den. På hans højre hofte sad en pistolholder med en M1911. Samt på venstre sad en taktisk foldekniv klar. En tactical longsleeve trøje på under udrustningen og et par faldskærmsbukser. Hænderne var dækket ind i et par tynde handsker med kulfiber på knoerne for at forstærke dem. Fingerløse så han nemt kunne bruge sine våben. Støvlerne var tunge så de gav genlyd hen af fliserne. Specielt i denne mørke nat.

Regnen gled hen af mandes tøj så læderjakken var gennemblødt. Det eneste han kunne tænke på var hans mål. Og at vejret var perfekt. På grund af den store regn var der ingen der spurgte hvorfor han havde kraven højt oppe og læderjakken lukket. Hvert skridt på fliserne fik ham tættere på hendes mål. Men ikke bagfra. Nej det ville give ham for hurtigt væk. Hvis han kom listende bagfra så ville hun regne det ud. Nej. Han kom gående hen af stien ved siden af parken foran hende. Imod hende. Han holdte fast om sin krave mens han gik med raske og hurtige skridt imod hende.

Den tydelige britiske stemme gled over hans læber da han lagde en hånd over sine øjne. Han kunne tydeligt se hende hun var ikke mere end 10 meter fra ham. Men dette skulle være overbevisende. ”Excuse me? Is someone there?” Han så rundt som om han ikke helt kunne se hende på grund af regnen. ”If there is do you know the way to the Church? Hello?” Hans stemme var simuleret klart og tydeligt til at lyde nervøs som om han ikke helt vidste hvad der var foran ham. Mens han langsomt begyndte at bevæge sig imod skikkelsen med rolige nervøse skridt.

Hans højre hånd som var længst væk fra hende gled langsomt og forhåbentligt uset ned i hans jakkelomme for at finde en kanyle frem. Han poppede beskyttelsen på den. Regnen burde være høj nok til man ikke kunne høre det. Selv med en forstærket hørelse. Kanylen indeholdte et bedøvelsesmiddel der var hurtigt virkende med kun få sekunder hvis den blev sat i armen. Og næsten øjeblikkelig hvis den blev ramt i halsen. Midazolam hed det vidst. 4 mg i den. Nok til at gøre en voksen stor mand bedøvet i en times tid. Mod hans modstander selv ved hendes race. Det eneste han skulle bruge nu var at komme tæt på. Og hvis hun var naive som han forventede burde hans trick være godt nok til at komme hen til hende.

Hvis han kom tæt nok på:
Han smilede kort til hende. Svang nålen imod hende og pressede den der hvor han kunne nå at få fat på. Om det var armen eller halsen var han ligeglad med. Begge dele var hurtigt nok virkende at hun ikke burde kunne nå at råbe om hjælp. Dog inden hun besvimede så han hende dybt i øjnene. ”Hello Gwen. We’re gonna have some fun.” Sagde han med et lettere sindssygt smil.
Når hun var helt væk piftede han kort før en stor Mercedes Vito kom kørende og stoppede ved siden af ham. 2 folk kom ud af køretøjet og greb fat i hende for at hive hende ind og kørte så af sted uden Magistar. Han bevægede sig den modsatte vej for at komme uset væk derfra.

Gwen åndede lettet op hun fik øje på ham , han  havde brug for hjælp og som altid kunne hun ikke lade være med at hjælpe, hun gik i starten lidt tøvende over imod ham for at hjælpe ham. Da hun nåede der hen skulle lige til sige noget som hun rakte armen frem imod ham for at pege ham i den rigtige retning, men i stedet takke han hende med en kanyle i hendes arm. Hun kiggede ned på sin arm og tog et par skridt tilbage af frygt og overraskelse. Hun havde regnet ud hvad det var han sprøjte ind i hende, da hun mærkede hvordan trætheden skyllede ind over hende. Hun rynkede svagt på næsen som hendes ben opgav og hun falde til jorden, nåede hun kun lige registrere at vedkommende kendte hendes navn og at de skulle have det sjovt. Hun kæmpede med ikke lukke øjnene i for han ville komme til at have det sjovt, men det ville blive alt andet for hende. Hun brød sig ikke om hans smil og der var så mange ting hun gerne ville sige, men hun måtte opgive og til sidst falde hun i søvn.
Hun gået lige direkte i hans fælde. Hun anede ikke hvor de var på vej hen og hvor længe hun skulle være væk, men hun var sikker på at hendes forældre havde haft en fingre med i spillet, men hvordan det ville gå denne gang anede hun ikke.
Selvom sov var frygten stadig at spore og det var ikke en stille drøm, hun imens de to fremmede og hende kørte plaget af mareridt, selvom hun nok ikke ville være ved det spurgte hende omhandlede hendes drømme tit om hendes forældre, men ikke denne gang. Hun var da glad for at det var hende det gik ud over og ikke nogen af dem hun havde kært.

Hun anede ikke hvor  hun var heller hvor lang tid hun havde sovet, men da kom til sig selv vidste hun at hun ikke var hjemme og at dette ikke var en drøm. Desværre ville det havde været bedre for hende hvis det var en drøm og lige savnede lugten af hendes lejlighed der hjemme af frygt for hvad der ville ske havde stadig ikke åbnet sine øjne. Man tydeligt høre at hun vågen da hendes vejrtrækning var blevet en smule hurtigere. Hun bed sig svagt i læben i håb om at det ville få styr på hendes vejrtrækning, men det lykkedes hende ikke rigtigt så hun valgte til sidst at åbne sine lidt på klem.

Rummet hun var i var lavt belyst. Hun var spændt fast om ankler og håndled fast til en stol cirka med cirka en meter til hver side og en meter til bagsiden. Væggene var stål der tydeligt havde fået slag. Rillet så man kunne genkende rummet. En stor container. 12 meter lang og 2,5 meter bred med lige så højt til loftet. Stolen var boltret fast til gulvet så man ikke kunne vælte den. Rummet var tomt ellers udover hende og stolen. Dog var der kroge med kæder hængende fra rundt om hende så det var tydeligt hun kunne blive spændt fast på mange forskellige måder.

Dørene gik op og lys bragede ind. En mand kom gående ind i rummet hvorefter dørene blev lukket bag ham. Lyset blev hævet en smule så rummet var lidt mere tydeligt. Det var tydeligt at manden var ligeglad med om hun prøvede at råbe efter hjælp for han havde ikke engang gidet at dække hendes mund. Hvilket burde give et klart signal om de var ude hvor kragerne vendte. Manden gik langsomt hen imod hende. Den samme mand som havde bedt om hendes hjælp tidligere. Dog denne gang uden den lange jakke. Så hun tydeligt kunne se pistolen og kniven han havde på hver sin side. Samt den skudsikre vest. Pistolen var spændt fast i en holder der så mærkelig ud. Lavet af stål med en lille sort plade på. Det var en fingerlæsende holder. Så selv hvis det skulle lykkes nogen at prøve og tage den så kunne de ikke få den ud af holderen alligevel. Det burde være tydeligt at denne mand havde en højere IQ end man skulle regne med. Læberne blev spredt langsomt før stemmen gled ud. Dog denne gang var den britiske accent væk. Og en klar amerikansk accent kom ud. ”Good morning. Did you get a good sleep?” Det var ikke morgen endnu. Der var ikke gået mere end et par timer siden hun var blevet bedøvet. Men det behøvede hun ikke at vide. Jo mere hun var ude af synkronisering med dags timerne desto mere burde dette her være udfordrende for hende.

Der ville nok ikke gå lang tid før det ville gå op for hende at hun ikke længere havde sit tøj på. Manden havde skiftet det. Hun havde sit undertøj på med reb hen over bundet rundt om hendes krop på en måde der gjorde at jo mere hun bevægede sig desto mere pressede det på hendes mere intime steder. Specielt fokuseret på hendes underliv.

Han stod foran hende og så afventende på hende med et roligt smil der tydeligt ikke var helt rask. Han stod og debatterede med sig selv i hovedet om han skulle starte med at voldtage hende. Torturere hende eller ydmyge hende. Han drejede hovedet let på skrå mens han så på hende. ”What do you think?” Spurgte han hende kort. Smilet gled lidt større før han grinte på en lettere ubehagelig og sindssyg måde. ”Oh sorry. I forget that people can’t hear my thoughts. I was arguing with myself what i should do to you. Rape. Torture or humiliation. What do you think would be a good way to start this beautiful new friendship?” Spurgte han kort og så undersøgende på hende. Såvel også for at se om der var en af de 3 ting hun fremviste selv det mindste synlige signal for det var det hun mindst ville.

Han slog sig selv på panden så det gav et højt og tydeligt klask som om han bogstavelig talt var begyndt at slå hende uden at han havde rørt hende. ”I forgot to present myself. I’m so sorry.” Han bukkede sig kort foran hende før han løftede blikket imod hende. ”Evan Bayek Knight. Professional bounty hunter and arms for hire. And as a sidething i also kidnap and torture womens i think interesting.” Sagde han og smilede svagt før han bevægede sig helt tæt på hende så hans næsetip næsten rørte hendes ansigt. Mere end rigeligt tæt på til hun egentlig kunne give ham en skalle. Men spørgsmålet var om hun turde. ”And you are the newest addition to my collection. I hope you hold longer than the last one.” Hviskede han let. Hvis hun ikke havde givet ham en skalle endnu greb han fat i hendes nakke og pressede sin pande ind imod hendes. ”I’m wondering. Whether or not those lips taste as great as they look.” Han pressede sine læber imod hende pressede hende til at holde hende. Hun kunne i teorien dreje hovedet væk men igen var det om hun turde. Hvis hun ikke gjorde og bare tog imod var hans næste trick i ærmet at han åbnede munden og bed sine læber fast til hendes underlæbe. Mens han udtalte ordene. ”Almost. There’s missing the taste of iron.” Sagde han og bed hul i hendes læbe. Før hun endelig slap og rejste sig op. Langsomt bevægede han sig imod dørene ud af containeren. ”Welcome to your new home. I hope you like it. If you need anything you’re gonna pay for it.” Sagde han mens dørene gik op og han bevægede sig ud af den.

Hvis hun stoppede ham på nogle af de muligheder hun havde:
Han grinte lettere hånligt og rejste sig op samtidig før han bevægede sig mod udgangen som han ville have gjort selv hvis hun ikke stoppede ham.

//Bindingen: https://ae01.alicdn.com/kf/HTB1rpXDeQfb_uJkSne1q6zE4XXaw/10M-Thicken-Cotton-Bondage-Rope-String-Soft-To-Touch-Tie-Up-Fun-Gift-Toy-Underwear-Accessories.jpg

Hun stirrede frem foran sig hun turde ikke at kiggede andre steder hen. Hendes hoved dunkede og hun havde svært ved at fokusere på noget som helst. Hun fór en smule sammen som døren åbnede sig og stilheden blev erstattet med stemmen af en. I starten genkendte hun ham ikke sikkert fordi han havde snakket med en britisk accent og gjorde det mere. Efter noget gik det op for hende hvem han var. Hun havde stadig ikke flyttet sit ansigt for at se på ham, stirrede stadig frem sig.  Lige nu ville hun fortrække stilheden, men så heldig var hun ikke. Hun trak vejret dybt og fór forskrækket sammen som hun hørte det klask da han slog sig på hovedet. Gwen  mærkede først rebene da hun bevægede sig en smule nervøst, hun brød sig om hvordan rebene gned sig på hendes krop. Hun kiggede forfærdet ned på sig selv, hun følte sig lidt flov og hun kunne ikke skjule den rosa farve i hendes kinder.

På måde irriterede det hende at  han virkede så glad for sig selv  som om han bestemte over " you're crazy let me go your son of a bitch I'm not some damn trophy of yours" sagde hun og stoppede med det samme som hun mærkede hans næse røre ved hendes hud. Da at de var så tætte gjorde hende dårlig og hun sad helt stille som fandt vejen til hendes læber og hun kunne ikke skjule frygten mere det lyste ud af hendes øjne og det eneste gjorde var tage imod da hun mærkede hvordan smerten ramte hendes underlæbe flyttede hun lidt automatisk hovedet for at få smerten til at stoppe.
Hun så hvordan rejste sig begyndte at gå imod døren hun havde ikke kommenteret på hans spørgsmål på hvad hun syntes han skulle gøre " does it matter what I think because doing all of them anyway" sagde hun og brød sig ikke om nogen af forslagene. Dog måtte hun indrømme at tanken om at han ville voldtage og på den måde tvinge sig vej ind i hendes indre var tanke hun helst ikke ville tænke på.

Gwen følte en form for lettelse over at det nu så til at ville gå lade hende være alene. Det ville næsten være det bedste der kunne ske, selvom hun vidste at han nok skulle komme tilbage. Hun mærkede hvordan blodet løb ned af hendes læbe. Hun bevægede hånden op og lod svagt sin glide ned over, hvor efter kiggede ned på. Hun var opsat på hvor han befandt sig at ikke ænsede den dunkende smerte i hendes hun bevægede sig kun så kunne betragte ham som han gik, dog kunne ikke skjule svagt gisp da rebet igen gned sig op af hendes underliv.

Hans latter skar igennem det lille rum da hun sagde han var sindssyg. Han begyndte at slå sig selv på låret som om det var det sjoveste nogensinde. ”Me Crazy? Nooo. I’m clinically determined psychopath. If i was crazy. Well...” Han stoppede op kort eftertænksomt. ”You would be free. Cause i would not love my job as i do.” Hans latter fortsatte i slutningen af hans sætning. Før han rystede på hovedet som om han ikke kunne tage hende seriøs.

Han stoppede op og vendte sig imod hende. Så på hende kort. Hans læber ændrede sig til at han så lettere undrende ud. ”No. You’re right. I just thought since were gonna spend a lot of time here. You would like to at least decide something. I mean isn’t it what you do in a relationship? Compromises. See ya when you get hungry or need the bathroom or something else beautiful.” Han bevægede sig ud af dørene som der derefter blev lukket efter sig. Dog kunne man i den korte tid den var åben se at de var i midten af en faldefærdig fabrik hvor alle ruderne var knuste. Men der var træer næsten oppe til de højeste ruder. Så de var langt væk fra alting.

Dørene blev lukket og en stol blev hevet hen til ham. Han satte sig roligt ned i den. Afventende på en reaktion fra hende. Lyset blev slukket helt inde hos hende. En lyd af noget der dryppede igen og igen kunne høres i containeren. Højt og tydeligt. At høre på den lyd i længere tid kunne gøre en sindssyg. Specielt hvis det var den eneste lyd. Såvel som også i mørket. Evan havde tid nok til at vente. Selv hvis hun prøvede at være stædig. Han havde tålmodighed nok til at vente i timer. Ja måske endda dage. Bare sidde der og vente på hun reagerede.

Da hun var en lys fe kunne hun en smule lys magi og med lidt besvær fik fremanet en lille lyskugle som lyste rummet en smule mere op nok til at hun kunne se. Hvad hun så i dette rum var ikke synderligt opmuntrende og jo mere hun kiggede sig omkring jo mere kom hun i tanke om rebene. Hun frygtede hvad der ville ske når hun kaldte på ham. Gwen prøvede på ignorere at rebene bevægede sig hen over hendes underliv sim gik, men det var svært lade være med komme med nogle små lyde som rebene ramte det rigtige sted. Hun larmede en smule som rørte ved de forskellige ting i rummet, mange hvis ikke dem alle sammen var ting hun ikke anede hvad var. Hun bevægede sig svagt hen imod døren velvidende at hun ikke kunne stikke af. Lagde hun hånden på døren så stille hun kunne. Den føltes kold imod hendes hud. Hun mærkede en ængstelighed og lige nu var der sikkert ingen som vidste hun var væk. Hun prøvede på holde sinw tåre tilbage, men det hele virkede håbløst. Gwen føkte sig fortabt, men måske det var bedre det hende end nogen af dem holde af. Hun forsatte væk fra døren og gav sig til at lytte til dråberne. Der tydeligvis noget i vejen med Evan det var vidst han hed, selvom sagtens kunne alias for hvis det var hende så ville hun ihvertfald ikke bruge hendes rigtige navn. Dette sted frygteligt og hun ville ikke være her mere. Hun ville hjem. Dog trøstedw sig med at når hun ikke kom på arbejde i morgen eller hvilken som helst dag ville de ringe og når de ikke fik fat ville de finde ud af at hun var væk. Dog smilede svagt, måske hun kunne stoppe det, men for nu måtte hub tænke tingene igennem hun satte  tilbage på stolen kvælte lyset.
Hun anede ikke hvor længe der gået, men mærkede tør hendes hals var det var lang tid siden hun sidst fået noget at drikke og hendes hoved gjorde stadig ondt. Hun trak vejret dybt. Hvis kaldte på ham fordi tørstig ville han komme her, men hun var også socialt menneske " Evan can I please get some water my throat is killing me" sagde hun højt for at være sikker på han hørte hende. Normalt havde hun masse hun kunne give sig til, men har fanget i sine tanker og mørket, men ikke det i rummet men mørket i hende selv. Hun anede hvad han forlangte af hende og det skræmte hende. Hun vidste hvad hun kunne forvente af hendes kolleger  og de nærmeste, men det at hun ikke vidste hvad der skulle ske skræmte hende.

Tiden gik. Han kunne mærke tålmodigheden blev en smule testet. Men ikke noget han var overrasket over. Han havde forventet det. En af hans 2 vagter stod og trippede lidt. Evan løftede blikket imod manden kort og smilede let. ”Am i boring you?” Spurgte han let. Manden rystede hurtigt på hovedet. Dog ikke før Evan rejste sig op og gik hen til ham. Stod og kiggede lidt på ham. Før han hev sin kniv frem og skar halsen over på manden. Blodet flød ud og faldt hen over hans tøj og ansigt. Og i samme øjeblik kunne han høre Gwen snakke inde fra containeren. Han smilede kort. Før han vendte blikket imod containeren. Den anden vagt skyndte sig at finde en flaske vand frem. Som han rakte til Evan. Evan tog roligt imod flasken. ”Clean up and get a new guard here. Preferably not one with little patience.” Sagde han kort før vagten nikkede og åbnede den ene dør. Evan trådte roligt ind. Stadig dækket af blod hen af ansigtet og trøjen såvel som vesten. Døren blev lukket bag ham og lyset blev tændt så de kunne se hinanden igen. Og så hun kunne se hvordan blodet lå hen over ham. ”I’m sorry my state. I had a little...” Han overvejede kort og ledte efter det rigtige ord. ”Last minut change in guard duty.” Sagde han med et let grin. Før han lod en finger glide hen af hans kind så den samlede noget af blodet. Og førte den videre hen til munden for at smage på det. Et let suk af nydelse kom fra ham så det virkede som om smagen var behagelig. Han gik roligt og langsomt hen imod hende. ”Is it this you want?” Spurgte han kort og fremviste vandet som han havde i hænderne.

Han åbnede låget og tog en tår af det. Han smilede let. ”Delicious. Almost better than blood.” Han vendte blikket imod hende kort og så lettere overvejende på hende. ”What would be a fitting price? As i said the price would be high. Or did i forget that?” Spurgte han lettere retorisk før han grinte svagt. ”No matter. I make the rules. So i say it will cost you.” Han så lettere op og ned af hende som om han overvejede hvad han kunne gøre ved hende. Dog stoppede hans blik på hendes øjne. Før han bevægede sig mere hen imod hende. Han fandt et viskestykke frem fra baglommen. Eller rettere fra noget som virkede som baglommen. Men var i virkeligheden hans evne der havde skabt det i hans baglomme. Han rakte hende viskestykket. ”Wash the blood of me. And i will give you a small sip.” Sagde han let og så på hende afventende før han begyndte at smile lettere sindssygt igen.

Hun kigggede på ham og rynkede svagt på næsen han var modbydelig og lagde ikke skjul på at det var det hun syntes. Hun tog viskestykket ud af hans satte sig ned over for han lod forsigtigt sin ene hånd holde hans hage imens hun i en blid bevægelse hen over huden derefter rakte hun viskestykke imod ham så kunne få noget vand på. Hun brød sig stadig ikke om at være så tæt på, men hun gjorde det også kun fordi hun tørstig.
Hun holdte øje og da hun færdig rakte hånden imod flasken fjernede hun ikke sit blik fra ham. Hun vidste meget vel at hyn kunne blive den næste i rækken. Hun rykkede sig og gav derfor også slip om hage. dog væk til sidst imens hun kiggede på
Gwen forstod ikke hvordan man dræbe og da slet ikke folk som arbejde for en.

Gwen prøvede på ignorere de ramte det rigtige sted hvergang bevægede sig, hun ville heller for uden rebene og vidste at det spørgsmål om tid at hun ville hænge i en de forskellige ting han havde loftet. Hun bange men så længe at det hende ville det ikke gå ud andre " something else or can I get some water" sagde hun og efter hans bid i hendes læbe var den blevet noget hævet og en smule blå, men smerten i læben prøvede hun at glemme.

Han så på hende med et lettere charmerende smil som om han troede det ville virke. Han vidste godt det ikke ville men det ville gøre det ubehageligt og det var det der var hans plan. Han så hende fast i øjnene mens han lod hende tørre hans ansigt for blod. Ventede på hun var færdig. Lod hende få lidt vand på bare for at gøre det nemmere. Selvom at det kun var denne gang hun fik lov til at vaske ham med andet end sit eget savl. Men det skulle nok komme. Når hun forstod at så længe hun var i denne container så var hun i hans herredømme. Han havde planlagt alt meget forsigtigt. Han vidste endda hvornår det var politiet ville komme på sporet af ham. Vejene de havde kørt var fleste uden kameraer. Det ville tage dem mindst en uge at finde frem til ham. Og hvem siger han ikke havde flyttet hende i mellemtiden. Han var måske sindssyg. Og han var helt sikkert psykopat. Men han var også styrtende klog. Med en intellekt rivaliserende selv nogle af de mest taktiske specialister i verdenen så var det klart han ikke havde tænkt sig at blive fanget foreløbig. Selv hendes ejendele ville de finde på havets bund i den anden ende af byen. Så det ville kaste dem af sporet.

Han grinte svagt da hun snakkede til ham som om hun kunne bede om noget. ”Well… Maybe we can start on your manners. I’m evil to you. I can do whatever i want to against you. So let’s just say it would be great if you talked to me with manners. Call me Mr. Knight.” Sagde han let før han langsomt rejste sig op. Og så på hende kort mens han hævede sig over hende. Han løftede flasken hen over hendes hoved. ”Open your mouth and catch.” Sagde han kort før han hældte det imod hende. Tømte flasken over hende så hun skulle være hurtigt til at bare gribe noget af det. Gjorde det endda svært for hende ved at flytte flasken rundt så hun var nød til at lave hurtige bevægelser og på den måde fik rebet til at blive endnu værre. ”Next time the price is gonna be higher.” Han smed flasken med en lille smule vand i som kunne tage og drikke hvis hun ikke havde fået nok. Dog skulle hun selv hente den. Han vendte sig rundt og gik imod døren igen. ”Oh. And one last thing. Next time? I want you to call me and be on your knees while i can see you before you ask.” Han stoppede kort og vendte blikket imod hende. ”Remember. Even if anyone you care about finds out you are missing. It’ll cost them. Probably with their lifes. And the greatest thing.” Han vendte ssig helt imod hende. ”I don’t even have to kill them. I got friends everywhere. Even people watching your appartment. And your parents are paying the bill.” Han bankede på døren stadig med fronten imod hende. Døren åbnede sig og Evan bevægede sig langsomt ud efterfulgt af døren der lukkede.

Ikke på vilkår hun ville ligge på sine knæ bede om noget hun var ikke hans slave, hun havde alt for meget respekt for sig selv og så sig som hans lige mand måske endda højre end ham fordi hun var normal i hovedet. Hun forrentede engtlig at der ville ske mere end gjorde og vand kunne hun leve med " you can hurt me so much you want, I won't let the likes of you or my family break me you will fail like everyone else before you" sagde hun og samlede flasken op og kastede den efter ham. Godt nok kunne gøre noget nu, men hun nægtede at lade ham vinde. Han bekræftede endelig at det var forældre som hyret ham. Hun betragtede kiggede efter ham som han vendte sig om imod hende hun mødte hans blik og for første gang virkede hun ikke bange for ham. Hun hadede ham bare endnu mere. Hun fnøs kort som han meddelte at næsten spurgte om noget ville prisen være højere end før " trust me it was last time I ask you about anything it's not me who owns this metal prison so don't have to clean after myself. I will fight now so this is war" sagde hun. Hun havde valgt at hun nok skulle vinde for hun kunne godt vente. Da han lukkede var hun alene igen.
Hun var træt og ked af at hun var gået i deres fælde og hun ville så gerne leve et normalt, men det var åbenbart ikke noget hun kunne de gav aldrig op. Hun følte sig så fortabt hvad skulle hun stille op. Evan var jo så sikker på at hun ikke ville komme fra i et stykke tid. Gwen lagde sig og mærkede det hårde gulv.
Hun endte med græde sig selv i søvn.

Han grinte svagt da hun virkede som om hun endelig ville give en kamp fra sig. Flasken ramte ham på ryggen og han stoppede roligt op. Før han langsomt men fast vendte sig imod hende. Men fortsatte alligevel med at gå ud af døren. Hendes sidste ord fik ham igen til at grine. Før døren blev lukket bag ham og han satte sig tilbage på sin plads. Så mod dørene afventende mens han forventede at der ville komme mere fra hende. Men det gjorde der ikke. Faktisk blev der endnu mere stille end før. Han vendte blikket imod en af vagterne. ”Check the sensor. See if she is sleeping.” Vagten nikkede kort før han gik hen til nogle computere der stod ved siden af containeren. Varmesensoren fremviste hun havde lagt sig. Og kroppen så ud til at fordele varme meget langsommere. Hvilket normalt betød nogle var faldet i søvn.

Evan nikkede kort da vagten fortalte ham hun tilsyneladende var faldet i søvn. Han smilede kort. Før han vendte blikket imod containeren. ”Let’s choose AC/DC. Highway to hell this time.” Sagde han kort. Vagten nikkede kort før han tændte højtalerne der gav et lille bump. Før han skruede helt op på det hele. Højtalere var stillet op hele vejen rundt om containeren. Bass var spændt fast til højtaleren. Så da musikken blev tændt brølede det frem i så høj en lyd at hele containeren rystede som et jordskælv. Og lyden burde være nok til at vække hende. Hvis hun virkelig troede hun fik lov til at sove måtte han indrømme hun var endnu mere naiv end han troede. Evan rejste sig roligt. Før han hoppede op på stolen og begyndte at skråle med på sangen. Et par sekunder efter den havde brølet højt på sangen skruede vagten ned så meget at man kunne høre Evan skråle med som om han ingen bekymring havde i livet. Sang hele sangen igennem før vagterne gik hen og tog fat i hver dør. Da sangen var ved at slutte. Åbnede de dørene så Gwen kunne se Evan stå på stolen og skråle til sangen. ”AND I’M GOING DOWN.” Råbte han med på fuld skrue. Før han hoppede ind i containeren. ”ALL THE WAY.” Råbte han højt og stillede sig op. Rettede let på sit tøj. ”You’re welcome to clap for the performance.” Han grinte skørt og vanvittigt før han tog pistolen ud af holderen og holdte den op som mikrofon. ”On the highway to hell.” Han svang pistolen rundt og placerede den i holderen igen før han vendte blikket undersøgende imod hende.

Gwen fór forskrækket sammen som musikken buldrede løs, hun var ikke vant til den slags musik og det gjorde ondt i hendes hoved og øre. Hun satte sine hænder op for ørene og vendte ryggen imod døren i det den gik op da musikken så til at være færdig sukkede hun  svagt de skuet ned så Evan var til høre. Da han kom havde hun stadig ryggen så hun så ikke at han have en pistol fremme. Hvilket sikkert også var godt nok for hende, men hun nægtede at spørge ham om slukke det. Hun vendte sig dog om da sangen var hendes blik lynede svagt som betragtede ham, men sagde ikke noget. Dog var det tydeligt at hun ikke brød sig om ham eller hans musik. Gwen bed sig i svagt i læben hvilket fik den til at bløde igen. Gwen satte sig op og vidste ikke helt hvad skulle gøre. Han irriterede hende, men hun kunne intet stille op " did you want something?" spurgte hun lettere vred. Hun havde så vidt hun vidste ikke spurgt ham om noget og så vidt hun vidste havde hun intet gjort forkert og regnede ikke med at hun skulle betale for noget .
Gwen var ikke bange for ham og det hun havde sagt før mente hun, han skulle ikke være den der knækkede hende " I don't think asked about something so please leave me alone " sagde hun og satte en mørk tot bag øret og fjernede ikke blikket fra ham.

Gwen anede ikke hvorfor han var  indtil  videre havde han ikke gjort hende noget og for hende så det bare ud til fuld luft, men han kunne ændre sig og derfor var påpasselig med ikke være for tæt på ham. Hun rejste sig trak sig en smule væk. Hendes øjne fjernede sig ikke fra et eneste øjeblik " what did they promise you, for doing all this" sagde hun og rev lidt i rebene de var trælse og hvis hun kunne løsne dem kunne måske få det af senere, men stoppede dog efter lidt betragtede ham.

Han hævede øjenbrynene da hun spurgte om han ville noget. Og trak svagt på skulderen. ”Well… No not really. I just made sure you didn’t think you had freedom to sleep. Cause that would be something you needed and had to ask for.” Sagde han og lagde sine hænderne i lommerne som om det var noget hun burde vide. Hvilket det klart ikke var. Men Evan var ligeglad. Han ledte efter hver en undskyldning til at skade hende. Mest fordi der for nyligt var en der nævnte han bare gjorde ting uden at have en grund. Han følte sig tvunget til at bevise det modsatte. Selv hvis han skulle finde på latterlige undskyldninger der ikke gav mening. Men det var en af de mange fordele ved at være sindssyg. Alt gav mening for den ene person det betød noget for. Evan selv.
Han grinte svagt over hendes kommentar om hun ikke spurgte om noget. ”If you gonna say it like that maybe i’ll stay for a while.” Sagde han roligt og begyndte langsomt at gå hen imod hende med enkle skridt. Hans venstre hånd greb fat i kniven som han foldede ud mens han stadig gik imod hende. Hans blik nærmest lyste op som var det virkelig slået klik for ham. Bare for at gøre hende bange. Mest fordi han havde givet hende alle chancer for at gøre som han sagde villigt. Og nu var han træt af at vente.

Han drejede hovedet let på skrå. Lovet ham? Han grinte svagt. ”Actually your parents haven’t promised me anything. I haven’t even talked to them. Even i have a boss. And he’s the real deal. If you think i’m insane? He’s broken a mans mind with just a look in his eyes. He wanted something from your parents and they ordered this.” Sagde han let før han gik rettede sig op med kniven i hånden. Førte den imod sit bryst med spidsen først. ”Me? I just get paid for having fun. Then i’m happy. I’ve always been told that doing what you love is important in life. And i love hurting people.” Sagde han let med et svagt grin stadig med kniven imod der hvor hans hjerte var. Selv hvis hun var dum nok til at prøve og skubbe kniven ind i ham ville den alligevel ikke dræbe ham. Han havde en skudsikker vest på. Hun kunne måske skubbe kniven ind i hans skulder lidt over vesten. Men det ville nok pisse ham mere af end det ville stoppe ham.

Gwen betragtede ham og da hun fik øje på kniven stoppede hun straks med at prøve på at få rebene af, hun lagde mærke til at han kom tættere på hende bakkede hun til væggen stoppede hende. Hun sank svagt en klump nervøs for hvad han ville gøre med den kniv. Gwen brød sig virkelig ikke om at han var så tæt på. Hun nægtede skade ham, det var ikke hende og hun regnede også med at det ikke ville være så let alligevel og hun betragtede ham let inden hun prøvede på gå til siden  for at komme så langt væk hun kunne. Hun havde måske en svag anelse om hvem det kunne være, men hun behøvede heller ikke at vide det og ville derfor ikke spørge ham. Hun måtte kæmpe for ikke at falde i og gøre noget, men det var ikke ensbetydende med at hun ikke ville kæmpe for at komme fri. Hun da hun kommet en smule væk trak sig over i en anden ende. Gwen sukkede svagt, selvfølgelig ville han blive og der var ikke noget hun kunne gøre for at forhindre det, men så længe han gjorde noget ved hende kunne også acceptere at han var her.
Hun vidste at der ville snart ske noget, men så længe det ikke var voldtægt kunne også acceptere det. Hun prøvede på at holde sig selv i ro, men hendes hjerte hamrede derudaf og hun kunne stoppe det  og på en måde irriterede det hende at han havde den effekt  på. Da han nævnte at hun skulle spørge om lov til at sove fnøs hun ganske kort " forget about it I am not going to ask you anything, I rather die of lose of sleep than ask you anything" sagde hun og som kiggede på ham lynede hendes øjne svagt af had. Hvem end det som hyret ham ´for hendes forældre ville fejle lige så stort som Evan ville.

Hele hendes liv havde ikke været andet end Psykisk tortur og nogen var det mere end det og hvis han virkelig troede at han kunne knække hende måtte han være gal i roen. Hun ville ikke lade sig selv falde i og han og enhver anden kunne skade hende så meget de ønskede, men det stoppede hende ikke i at tænke på alle de folk hun kunne hjælpe og ville hjælpe så snart hun kom ud af dette sted. Gwen nægtede at lade sig kue og hun ville ikke lade folk som ham ødelægge hende. Gwen betragtede ham " than come do your worst I know you want to than do it for I would never surrender to likes of you, just as I said before I never will turn dark, because I know what I am meant to do and I know i was meant to be a Light Fairy" sagde hun og man tydeligt høre vreden og passionen bag hendes stemme. Han snakkede om gøre ting man glad for at gøre, men ham, hendes forældre og hvem end arbejde for gjorde modsatte for hende. Gwen havde aldrig været gladere end været end havnede her.
Gwen så ham ikke som andet end dobbel moralsk, hun måtte ikke gøre det hun glad, hendes forældre ønskede ikke andet af hende og de skyede åbenbart ingen milder for at gøre hende mørk.

Han lod klingen glide fra hans brystkasse og ned på hans arm. Han skar langsomt en lang linje ned langs hans arm. ”I haven’t been completely honest with you. Cause i’m not the one to fear. I’m not the psychopath. You see one day a girl i loved looked me in the eyes and manipulated so much with my feelings that i ended up breaking up to 2 people.” Han lod kniven synke lidt dybere i huden så blod begyndte at flyde ud af armen. Dog kort efter han skar begyndte det allerede at heale. Noget sort tåge flød hen over armen som om den prøvede at beskytte den. ”I’m Evan. The other is Magistar. And he’s...” Han stoppede kort op for at finde de rette ord. Men kunne ikke finde dem så han valgte at prøve og forklare så godt som muligt. ”Is the psykopath of this duo. Ice cold. And even i don’t know what to expect from him.” Han hævede kniven op og gik fortsat imod hende indtil han havde fanget hende i et hjørne. Lige i takt med det hvide i hans øjne langsomt blev kul sort så det så ud som om der intet var i dem. Helt indtil selve pupillen som i stedet for den sorte farve nærmest blev lysende hvid. Hans stemme ændrede sig også. Som om den blev dybere og mere magtfuld. ”Hello Gwen. I’ve been waiting to meet you. Let’s begin.” Han greb fat i sin vest og trøje. Da han hev i det begyndte det at smuldre og i stedet efterlod støv på gulvet så han nu stod foran hende i bar overkrop. Et ar på cirka 10-15 centimeter var der hvor hans hjerte burde havde siddet. Han var arvet med en sygdom der gjorde det sad i højre side i stedet. Men det var tydeligt noget stort og skarpt var stukket igennem. Og hvis man så hans ryg var man ikke i tvivl om det var nået hele vejen igennem. Da der var et lige så stort ar på hans ryg.

Han svang kniven rundt i hans hånd så den var med klingen modsat af hans hånd. Før han svang næven imod hende. Hvis den ramte ville den ramme hende i maven hårdt dog kun næven. Før han svang kniven nedad og stak den ned i hendes lår. Hvis hun bukkede sig ned imod det tog han fat i hendes hoved og placerede et velstyrket knæ imod hendes pande for at få hende til at besvime.

Hvis det lykkedes ham og få hende til at besvime mente han selv det var på tide at gøre noget ved dette her. Han var træt af at vente på det. Så hun kom til at mærke hans fulde vrede i stedet. Han gik hen til døren og bankede kort på den. Svang sine mænd af sted for at hente en træ konstruktion som de stillede midt i rummet. Efterfulgt af de hev hende op fra gulvet og placerede hende i den. Fjernede kniven og forbandt hendes ben. Heldigvis havde Evan et så godt sigte han ikke ramte nogle pulsåre i hendes lår. Så en hurtig syning og en forbinding burde være rigeligt. Efter de havde placeret hende i konstruktionen tog han imod kniven igen. Og gik hen efterfulgt af at skære hendes undertøj af så det eneste hun var i var rebene. Hvilket ikke som sådan stoppede ham fra at kunne se hende. Specielt nu i en foroverbøjet position. Han tog hurtigt imod en kuffert som en af mændene kom med før de skyndte sig ud og lukkede døren. I den var forskellige ting og sager han kunne bruge imod hende. Et lille bord var sat op som han stillede kufferten på. Efterfulgt af at han fandt en pisk frem med en flad ende. Han smilede kort og vendte sig imod hende. Efterfulgt af at han svang pisken med menneskelig styrke hen over hendes røv for at vække hende.

//Træ konstruktionen fra begge vinkler. Justerbar men sat i den position billederne viser.:
http://www.bdsm-gear.com/thumb/delstockjulie1.jpg
https://i.pinimg.com/236x/ca/f5/48/caf5484341cfdd8e26403a2b3dae40c0--awesome-things-playroom.jpg?nii=t

Gwen flyttede sig så længe hun kunne, men det varede ikke længe før han havde tvunget hende ind i et hjørne hvor hun ikke kunne komme væk, hun var stadig vred, men hun var hurtig til at opdage at skete en ændring i ham også længe før han præsenterede den anden halvdel. Gwen mærkede hvordan situationen blev værre, men hun var ligeglad, hvis hun kunne få dette her overstået for nu, måtte hun komme op med en  løsning senere. Hun kiggede ham i øjnene som hans øjne ændrede farve, til sort. Hun frygtede ham ikke og det eneste som holdte hende inde denne kamp var tanken om hvor meget hun skulle opgive, ikke bare denne kamp, men også kampen med hendes familie og dem hun skulle hjælpe. Hun var dog længe om komme tilbage fra tanker da han stak kniven ned i hendes lår smerten fik til skrige i et smertefuldt hvin som hun  skulle til bøje sig forover ramte hans knæ hende i hovedet med sådan kræft at det sortnede for hendes øjne og hun faldt slatten imod jorden tydeligvis bevidstløs. Gwen vågnede efter noget ved slag af en pisk i hendes røv. Et forfærdet gips ramte som hun fandt ud af at hun var fastgjort til en from for gabestok og kunne ikke kom fri. Hun kunne heller ikke flytte sit hoved eller noget af resten af kroppen. Gwen prøvede sit bedste på ikke reagere på slagene som haglede ned over hendes røv. Det var svært, men nægtede at give ham den tilfredsstillelse.
Hun forberedte sig  på om at snart ville bruge hende som han ønskede, hun kunne ikke lide det, men i det mindste kunne ikke se det kun hvis tvang hans beskidte og ulækre pik  ind i hendes mund. Hun fokuserede på alt hvad hun kært prøvede på at glemme slagene, hovedpinen og smerten i hendes lår. Hun ville ikke lade ham få¨skovlen under hende. Hun kunne dog ikke holde tårende tilbage hvilket var det eneste tegn på at mærkede smerten ved det hele.
Gwen stirrede frem for sig, det ville sige så godt som kunne, hun blev ved med at minde sig selvom at ikke skulle have love til at vinde.

Dog kunne hun ikke lade værre med at føle sig klam og ulækker, selvom at det ikke var hendes skyld at han tvang hende til dette. Tanken om at han ville udføre dette fik hende til at føle sig klam. Der var før nogen som tvunget hende til det og slet ikke på denne måde " now what I am awake so what now" sagde hun og var stadig vred. Det var tydeligt at hun trykket på nogle knapper som hun måske ikke skulle have trykket på, men virkede så selvglad og at dette han gjorde var okay, men det var ikke tvinge hende eller for den sags skyld andre til dette " you're the worst I hate you all you" sagde hun og talte om ham Evan og om hendes forældre. Det var deres skyld og selvfølgelig var den mystiske mellemmand.

Da slagene fløj igennem luften med en kort piftelyd og så ramte med et hårdt smæld uden hun sagde noget frustrerede det ham tydeligvis. For han blev ved med at slå hårdere og hårdere. Bare for at få hende til og sige noget. Men så pludselig stoppede han. Han gik hen foran hende. Så på hende. ”Look at me or you’ll regret it.” Sagde han kort og så afventende på hende. Hvis hun ikke løftede blikket op imod ham for at kigge på ham var der noget der klikkede i ham. I stedet for at bruge pisken hen af hendes røv svang han den imod hendes hånd som var spændt fast så han kunne ramme den. ”I Said look at ME!” Halvråbte han før han greb fat i håndtaget og langsomt men sikkert begyndte piskens ende at blive til støv der fløj rundt om den kort før det faldt til jorden. Så i stedet for en flad ende havde han nu en pisk med en stiv ende. Langsomt begyndte udseendet også at ændre sig på den så i stedet for at være af læder blev den af træ. Han klemte så hårdt om pisken man kunne høre hans hånd glide hen af træet før han gik om bag hende og svang den rundt for så at ramme hende på røven nu med en træpind. Hvilket ville stige smerten betydeligt da den ikke var nær så fleksibel. Og muligvis efterlade grimme mærker. Men han nægtede at lade en lille mide af en fe trodse ham. Han gik tilbage til kufferten. Før han fandt en form for krog med en stor kugle for enden. Før han langsomt tog noget glidecreme frem og begyndte langsomt at smøre krogen ind. Den måde hun var gjorde hun lige præcis kunne se ud af venstre øjenkrog hvad han var gang i. ”You might hate me. And Evan. And even your parents. But this is gonna make you hate yourself.” Sagde han kort før han fandt en anden form for creme frem. En light touch creme der var kendt for at øge sensitivitet på kvindens seksuelle organ. Med andre ord gøre dem tændte. Han vendte sig rundt og gik tilbage imod hende. Langsomt førte han krogen med glidecremen hen ned imellem hendes baller før han placerede den ved hendes anus. Langsomt pressede han kuglen ind i hendes røv. Gjorde det stille og rolig fordi han vidste at det var mere smertefuldt sådan hvis hun ikke slappede af. Hvilket han ikke forventede hun ville prøve. Da han havde fået krogen helt ind tog han fat i noget reb fra kufferten og bandt fast til krogens øje og førte så derefter snoren op af hendes ryg før han greb fat i hendes hår. Og hev hårdt i det for at få hende til at løfte hovedet så meget hun kunne. Før han bandt snoren fast til hendes hår så hun ikke kunne sænke hovedet uden at krogen pressede sig mere op i hende.

Han gik derefter tilbage bag hende. Og lod hans fingre glide op af hendes inderlår videre op imellem hendes ben. Han tog light touch cremen frem og lod noget glide ned på hans hånd som han derefter påførte hendes underliv. Både udvendigt. Men også ved at stikke en finger ind i hende så det blev godt spredt. ”I’ve lost my patience. Orders take too long. Humiliation doesn’t work cause you have no self respect. Torture is just not enough. I have a few things to try. Making you beg for my cock is one of them. And trust me. This creme will do the trick in making you want it. And maybe that will break your will. Otherwise i have other things.” Sagde han let før han roligt gik hen foran hende. Han begyndte langsomt at knappe sine bukser op foran hende så hun var enden tvunget til at se på det eller lukke munden. ”If you try to bite me i’m gonna put another hook in your ass. And i don’t think you would be able to handle it.” Sagde han let før han langsomt lod bukserne falde. Han var tydeligt forberedt for indenunder bukserne var der ikke engang underbukser. Han stod helt nøgen foran hende nu. Med et halvstiv lem som allerede i denne tilstand var større end standarden. Hvilket betød den sikkert også ville gøre ondt at få indført i underlivet.

//Krogen:
https://images-na.ssl-images-amazon.com/images/I/31Ynm3uJW8L._SY355_.jpg

Gwen tænkte stadig på de mennesker som betød noget i hendes liv og det hjalp hende med at fokusere på andet end smertene ved piskeslagene dog mærkede hun stadig smerten og hvor intens den var med den nye han havde lavet, men det ændrede sig da han blev sur over den manglede reaktion og han gjorde noget hun ikke ønskede skulle ske, hun kunne se krogen og at han putttede glidecreme på, hun var ikke dum og vidste godt hvor den skulle hen og da han puttede den ned imellem hendes ben og for ikke at give ham det han ville måtte hun bide sig så hårdt i læben at den begyndte bløde, hun nægtede stadig at kiggede på ham og hun troede det værste var over for nu, men så rev han hende i håret og bændte den fast i hendes hår efter at have tvunget hovedet så meget op som han kunne få det når hun var den stilling hun var i. Hun hørte ham godt og kendte ikke til det creme han talte om, men det varede ikke længe før han smurte det rundt omkring og det fingren fand vej ind i hendes under spændte hun ganske svagt i kroppen, men så stoppede han for at gå hen foran " I won't beg to you I don't want your dirty cock in me not even if you were the last man standing´" sagde hun inden han kom foran hende fjernede hans bukser. Hun kunne ikke sige at han vel udrustet, stirrede ganske på før hun igen begyndte at stirrede væk. Hun valgte at lukke sin mund og hans pik ramte hendes blødende læbe.
Gwen anede ikke hvad der nu skulle ske, men hun vidste at han sikkert have en måde til tvinge sig adgang hendes mund, men hun ville ikke gøre noget af det frivilligt. Gwen følte alligevel hun sejret en smule ved gøre ham så vred. Hun turde dog ikke at flyttede hovedet og hun ville ikke risikere at få mere end af de dimser i hende. Den første havde gjort ondt nok.

Hendes kommentar fik ham let til at grine da han sænkede sig ned i hendes højde og nærmede sig præcis nok til at hun kunne mærke hans varme ånde da han snakkede. ”You won’t have a choice. While this creme is normally being sold in sex stores. This specific one is modified by my boss. It will make your body and lust scream for sexual satisfaction. And it works fast. In a minute or two it will start to work. And within five minuts you won’t care who’s dick it is. You just won’t be able to stand it.” Sagde han kort før han rejste sig op igen. Hans lem var lige udenfor hendes mund. Da han så tog fat i hendes næse med den ene hånd. Og tog fat i sin egen lem med den anden. For så at presse den imod hendes læber. Hun kunne ikke trække vejret hvis hun ikke åbnede læberne. Og det var første ting. Hvis hun lykkedes at holde tænderne lukkede selvom hun skulle trække vejret greb han i stedet fast i hendes kæbe. Lige ved mundvigen. Han begyndte at sætte pres der. Hvilket langsomt ville gøre mere og mere ondt i takt med han pressede hårdere. Indtil hun var tvunget til at åbne tænderne også. Og ikke kunne lukke dem igen uden at bide hårdt ind i hendes egen kind. Men selv hvis det ikke virkede så skulle han nok finde en anden måde. Han pressede fortsat sin lem imod hendes læber i takt med han udførte sine handlinger for at tvinge hendes mund åben. Han kunne også tage fat i hendes hage og hive den nedad. Hvilket enden ville konkludere i at krogen gled mere op i hendes røv eller at hun var tvunget til at åbne munden. Såvel som han også kunne tage fat i hendes hår og hive i det indtil smerterne fik hende til at opgive. Eller han kunne tage fat i krogens snor og hive i den indtil da. Ligemeget hvad så forventede han at en af måderne fik hende til at åbne munden.

Han fulgte rækkefølgen indtil en af metoderne virkede. Da hans lem endelig var kommet ind i munden på hende slappede han ikke af. Han pressede den ind imod hendes hals. Efterfulgt af at rykke den ud. Han fortsatte i tempoet der skiftede i fart og dybte så det var svært for hende at forvente mønsteret. Selv hvis hun knækkede sig stoppede han ikke. Han kunne ikke være mere ligeglad. ”Good girl. Suck it.” Sagde han kort og fortsatte på måder der også ville få hende til at savle mere. Uden at have mulighed for at sluge det. Selvom hun nok skulle få noget at sluge. Det kunne hun forvente. Eller det kunne hun ikke for han fortalte hende det ikke.

Gwen kæmpede med alt hvad kunne, også selvom hendes krop prøvede på at modarbejde hende grundet cremen, hun kunne ikke lade ham vinde. Dog mærkede hun hvordan han prøvede på holde hende for næsen, men hun kunne ikke give op da det ikke virkede gik vidre til mere smertefuld metode ved trykke hende i mundvigen det fik hende til at munden en smule, men ikke nok til at den trænge ind i hendes mund. Hun blev nød til at blive ved med at finde sit happy place, hun mærkede ham presse på hendes kæbe hendes blik var rettet imod ham, men det var ikke et bedende blik mange sikkert ville have givet ham efter alt det han havde udsat hende for. Hadet lysede ud af hendes øjne. Hun ville ikke finde sig at bare regnede med at kunne blive ved med at gøre som han, men hun nåede ikke tænke over det da med hjælp fra hendes hage fik krogen til at bevæge sig det fik hendes øjne til at spærre en smule op, men det var ikke før han rev hende håret at munden åbende sig dog nåede hun ikke at skrige før den fundet vej ned i hendes mund og så langt ned den kunne komme. Hun mærkede hvordan han brugte hendes mund, af til når den kom få dybt ned kom da små lyde som lige inden skulle kaste op. Hun mærkede hvordan noget salven faldte ned over hendes læber blandede sig med blodet fra da hun bidt sig læben.
Han måtte selv gøre hun ville ikke bevæge hovedet og hun var ligeglad med at det ikke behage ham. Gwen var ikke her for at tilfredstille ham, det kunne godt være han troede hun, men det var hun ikke. Hun kunne ikke rigtigt finde ud af hvordan det gik og med prøvede hun flytte sit hoved, men da hun ikke kunne flytte det så meget kunne bare forsætte. Gwen havde sådan lyst bide så hårdt hun kunne ned, men gjorde det da hun ikke havde lyst at der skulle mere i hendes røv. Hun anede ikke hvorlang dette helved vill blive og hun forbandede den creme han smurt på så langt væk. Af alt hvad Gwen forældre havde udsat hende var dette det værste. Efter noget begyndte forræderiske tåre trille ned hendes kinder. Det gjorde ondt over det hele på hendes krop og det var lige gået for hende at ikke anede hvor længe skulle være her og om han mente det sagt med at hvis nogen af hendes nærmeste prøvede på finde hende ville han slå dem ihjel.
Gwen havde sat for at hun ville være den første som blive ved med kæmpe imod derfor tog hun beslutning og bed ned i hans pik så hårdt hun kunne velvidende straffen. Hun følte sig ulækker og beskidt ja, men det var ikke hendes hun håbede at det ville få ham til at stoppe hvad han havde gang i med hendes, hvis han ikke bare forsatte.

Han mærkede hvordan på trods af cremen hun kæmpede imod. Men han var ligeglad egentlig. Hun kunne kæmpe imod så længe hun ville. I sidste ende var det håbløs imod cremen. Der var dog den undtagelse af at han egentlig ikke vidste om dette ville virke med hans primære opgave. Han havde egentlig bare fået af vide han skulle gøre hvad der passede ham så længe hun ikke mistede lemmer eller døde. Så det havde han gjort. Hans ordre var enkle. Og det var sådan han bedst kunne lide dem. Med frihed til at udføre hans arbejde på hans måde. Men sådan var hans chef også. Enkel når det var angående hans opgaver.
Han begyndte at mærke en smerte. Smerten han et eller andet sted havde forventet. Dog var han overrasket over det allerede var nu. Men han var hurtig. Han greb fat i hendes kind med sin hånd og ud af hendes eget savl lavede en metal stylte imellem hendes tænder så hun ikke kunne bide længere ned. Han stoppede med at køre den i hendes mund i takt med han langsomt tog den ud af hende. Blod flød langsomt ned fra den da hun allerede havde fået bidt hul i hans lem. Han løftede blikket imod hende. Blikket strålede af noget. Men ikke vrede eller smerte. Han tog fat i hendes kind igen og metal stylten forsvandt fra mellem hendes tænder så hun kunne bevæge munden igen. ”I was hoping you would do that. Cause then i can do what i wished to do. So thanks for asking me to do it.” Han rejste sig langsomt op. Og allerede var hans lem begyndt at heale. Han havde for kun nogle timer siden kort før han kidnappede hende spist en sjæl. Så hans kræfter var fuldt opladt hvilket også gjorde det hele fungerede hurtigere. Han gik langsomt hen til kufferten og fandt en ny krog frem. Han vendte og drejede den kort som om han så undersøgende på den. Før han tog noget andet frem. Et gynækologisk udstyr lavet til at sprede kvindens underliv for dybere undersøgelser. I dette tilfælde modificeret til at adsprede langt mere end hvad der var sundt. ”If you apologise now i might let you avoid this one.” Sagde han mens han holdte sprederen. Han omførte krogen med glidecreme og gik tilbage til hende for at presse den krog op i hendes røv sammen med den anden. Hvorefter han også bandt den fast. Det havde han gættet på nok ville være abnormt smertefuldt. Men sådan som hun opførte ville han ikke være overrasket over han var nød til at gå over i det eksperimentale. For alt han havde gjort ved hende indtil videre var noget han allerede havde prøvet før.

Han førte sprederen ned imellem hendes ben. Gav hende en sidste chance for at undskylde. Hvis hun ikke gjorde pressede han den langsomt ind i hende. Med cremen burde hun være tændt nok til den ville glide ind. Før han langsomt drejede på det lille hjul for at begynde og sprede den og dermed også hendes underliv. Nok til det ville begynde at gøre ondt. Og fortsatte derfra. ”Your apologize is all that needs to make it stop.” Sagde han kort mens han fortsatte spredelsen. Indtil hun enden undskyldte eller det nok ville skade hende.

//Underliv sprederen kan ikke huske hvad den rigtig hedder:
https://www.sundhedslex.dk/images/gynaekologisk-undersoegelse-2.jpg?x88769

Hun mærkede hvordan trak sig ud af hendes mund, hvilket fik hende til tage en dyb indånding, imens savl drev ned af hendes hage. Hun mærkede hvordan luften igen fandt vejen ned i hendes lunger. Hun sagde ikke noget, men lyttede hun var ikke ked af det. Han kunne bare lade være, men da mærkede hvordan han puttede noget op i hendes stivende hun smule. Hun mærkede hvordan hendes blev mere lysten for hver ting han gjorde også selvom hendes hoved nægtede at give ham det han ville have. Gwen mærkede hvordan den spredte hendes underliv, i starten gjorde det ikke ondt, men mere han fik den til at sprede sig jo mere begyndte det. Hun kunne ikke lade være svagt klynken kom igennem hendes læber. Hun havde i sit hovedet ikke det skulle, men det gjorde det " I am sorry I please make it stop sorry sorry" sagde hun prøvede på at holde tårende tilbage. Hun havde dog svært ved sige det, men hvis ikke hun gjorde det ville han ødelægge hende. Gwen følte sig for første gang en smule bange for hvad han ville gøre nu. Hun klynkede igen da smertefuldt puttede den anden krog ind i hende, hun følte sig fortabt og hun var bange. Dog vidste hun det ikke. Hun anede heller hvor længe hun skulle være her og det gav hende form for hjemve. Hun vidste ikke om nogensinde komme tilbage, hun bange for at han skaffe hende af vejen når han ikke fandt interessant mere.


Gwen kunne se hvad han hun kunne kun føle når det skete noget, men hun brød sig ikke om at lade ham vinde denne runde, hun følte sig klam og det hjalp ikke synderligt meget på det at også hendes krop arbejde imod hende, mærkede hvordan lysten steg i hende og hvor meget gerne ville have ham i sig, men det var kun på grund af cremen han havde vundet hvis ikke han brugt den. Gwen sukkede svagt som bevægede sig for at se om stoppede hvilket gjorde at hun fik bevæget krogene i hendes røv. Gwen forstod sig ikke på disse måder og for var det noget hun aldrig ville opleve igen hvis da nogensinde kom her fra i live. Ligenu Gwen ikke så sikker på hvor hun stod, men hvem hans boss var ønskede ikke at møde ham.

Langsomt da hun undskyldte begyndte han at løsne sprederen igen indtil den var lille nok til han kunne tage den ud igen. Efterfulgt af at han bare smed den på gulvet. Den klingende lyd af stålet fra sprederen der ramte jerngulvet gav en høj genlyd. Endelig så begyndte hun at forstå. Han var ikke for sjov. Han var fuldstændig ligeglad med hvor meget hun end kæmpede. Han havde overhånden. Jo før hun forstod det. Desto mere var hun i en chance for at undgå yderligere smerte. Han vendte sig rundt og gik hen imod kufferten. Langsomt fandt han 2 klemmer frem med vibratorer bundet fast til. Han vendte sig roligt rundt. Hans lem var efterhånden healet helt igen. Men han var ikke så dum at lade hende vinde ved han bare fortsatte hvor han slap. Så i stedet ville han øge det han kunne. Eftersom hun allerede virkede tændt burde det ikke tage lang tid. Han bevægede sig hen til hende. Han tog de 2 klemmer i venstre hånd før hans højre hånd rørte hendes ryg med fingerspidserne. Gled sensuelt hen af den og videre ned af hendes side. ”Isn’t this better? You must be so tired of the fighting. The way you deny your body the pleasure it seeks. The way you tries to fight everything i do. Instead of enjoying most of it you just hurt yourself more.” Han førte sin hånd fra hendes side om foran hende hvor han tog fat roligt på hendes bryst. Klemte det svagt før han lod sin pegefinger røre ved hendes nipple for at stivne den. Langsomt satte han klemmen på hendes nipple og tændte den så den begyndte at vibrere hendes nippel selvom klemmen klemte om den. Han førte sin højre hånd op på hendes ryg igen og gik rundt om hende stadig med de sensuelle berøringer. Nåede den anden side og gentog hans bevægelse ned af hendes side og imod hendes bryst for så at sætte den anden klemme i.

Langsomt valgte han og rette sig op før han gik om bag hende. Hans lem var helt healet og allerede klar igen. Så han placerede hovedet af den imod hendes underliv. Kørte den op og ned af linjen som hendes underliv formede. For at ramme hendes klit såvel som at lade hende tro han ville presse den ind. ”I can keep going for a long time. And i have much more ways. Some even i haven’t tried yet. So better behave. Or keep fighting and make this fun.” Sagde han let med et svagt smil. Selvom han havde virket vred så havde han egentligt hygget sig med det. Kvinder i denne tidsalder plejede at opgive før han overhovedet nåede til krogene. Så at der var en der kæmpede videre underholdte ham noget så fantastisk.

Gwen bed tænderne hårdt samme for ikke komme til sige noget forkert imens han kørt sine fingre over hendes krop. Hun fnøs dog kort da spurgte hende det ikke rare ikke at kæmpe imod hvad det var hendes krop ville " no it isn't I hate it and I hate you for forcing me do this, my body only want this because of the creme you used on me, but maybe you did me favor by doing so" sagde hun og ville ikke fortælle ham mere stirre frem for sig og mærkede hvordan legede med hendes bryst og så satte en klemme på, men det var ikke bare en klemme der var også vibator på dem. Hun nægtede at give op, men hun anede heller ikke hvor længe den creme ville virke og om hun nogensinde ville komme ud. Det gave et sæt I Gwen som hun mærkede hvor han var henne lige pludselig mærkede varmen skyllede op igennem hende ved hans berøring og hun måtte bide tænderne hårdt sammen for ikke at komme til at stønne. Gad vide om han syntes det var sjovt hvis rollerne var bytte. Hun var ikke sikker på det, men hvem ville også det. Hun lukkede svagt øjnene og knyttede sine hænder svagt, hun anede ikke hvad hun skulle gøre nu hvor han stod bag hende kunne gøre noget så endte med prøve på krydse hendes ben så han ikke kunne komme til. Hun var ikke færdig med kæmpe. Hun ville stadig ikke have ham ind i sig. Grundet cremen var hun våd hvilket gjorde at det hele sikkert ville blive nemmere når han havde tvunget sig adgang.

Gwen prøvede på at komme fri, selvom vidste at det nok ikke ville lade forsatte hun med at prøve. Hun ville ikke lagde ham vinde det kunne godt være at hun var en fe, men hun nægtede stadig at lade ham vinde. Hun overvejede sine muligheder og lige pludselig kom tanken til hende hun kunne sikkert, men var det værd. Hun havde så mange ting inde i hende og hun ville sikkert risikere at død hvis hun gjorde det lige nu, men måske senere når han tog krogene ud af hende at hun havde en chance. Hun bed svagt i læben mens hun havde et tænksomt blik i hendes øjne " I can show you a fight if you let out this and hooks too" sagde hun og smilede svagt " but you're probably to much a coward to do so" sagde hun og man kunne tydelig udfordringen i hendes stemme, hun kunne kæmpe så længe at hun ikke dræbte nogen.