The troubles from the past - Magistar

S: Psykologi klasseværelset
T: Formiddag
V: Solrigt udenfor
O: Elever med blandede humør, nogle glade for dagen og andre drømmer om at få i seng igen.
P: link
Emne til: @Magistar

---

Tilbage på skolebænken efter et år på Hawaii var ikke just det bedste. Clarissa elskede viden, men hun havde så meget viden hun egentlig kunne klare sig fint som underviser på stedet. Hun havde gjort sig klar til en ny dag, måtte beklage sig over ingen af hendes venner skulle til den her klasse. Det var et andet niveau undervisning, fordi Clarissa sjovt nok ønskede så megen udfordring som overhovedet mulig for at holde sig selv interesseret i at være på akademiet. Hun var en af de første studerende i lokalet, og fik sat sig oppe foran lidt henne imod vinduet. De andre studerende kom til stille og roligt efterfølgende. Clarissa tog sin taske op og fandt diverse bøger frem og sin computer i tilfælde af gode noter ville komme frem. Hun fik skrevet koden ind og åbnet et par dokumenter. Det var dog som hun hørte underviseren komme ind og sige et par ord - eller var det blot en rømmen hun hørte som hun vidste hvem tilhørte. Det løb hende koldt henover ryggen, og hun lukkede skærmen ned. De mørke øjne stirrede imod hans, og hun glemte næsten at trække vejret.
"You got to be kidding me," mumlede hun og huskede endelig at trække vejret. Let pustede hun ud i håb om at holde sin frustration inde. Dog efter få sekunder pakkede hun sin computer og bøger sammen ned i sin taske. "I'm not going this," sagde hun nok mere til sig selv, men der var flere end bare hende der hørte det. Derefter gik hun ud af klasse lokalet og forbi Evan. Der var for meget mørke til at kunne sidde stille i et lokale og høre på ham resten af timen ud.

//Håber du kan bruge starten og den er okay c: Tænker han måske går efter hende ud på gangen for at snakke eller noget. Hvis det ikke passer til din karakter så smid mig en pm

Et brag lød forrest i klassen da en stor bunke papirer landede på lærens kateder. Hvisken begyndte at gå over denne nye lære. Han var kun for nyligt blevet lære for Avanceret Psykologisk Studie. Og dette var hans første dag. Så han havde noget at se frem til. At skulle bruge dagen på selv at sætte sig ind i at være lære. Såvel som at fortælle eleverne at 80 procent af dem ikke ville klare de første par måneder.
Evan vendte sig imod klassen efter at han havde lagt papirerne på katederet med et brag. Og så imod klassen. ”Welcome Class. Welcome to Advanced Psychological Study. Now if you put your attention at this stack of papers. I can tell you that this is all you need to learn for your Midterm examines.”
Da hans forklaring var færdig vendte han blikket mere specifikt mod eleverne og hans blik faldt på et velkendt ansigt. Et smil gled over hans læber da han så hende. Clare… Det overraskede ham at finde hende her af alle steder. Men hvem var han at lade denne chance passere ham i at tale med hende igen. Men før han nåede at sige mere rejste hun sig og gik ud af klassen. Han vendte sig imod klassen. ”Well. Let’s start with the book. You should all have purchased a book for this class. Start on page one. And read the first chapter. In the mean time i will try to talk to your classmate.” Den blide rolige stemme førte sig ud i lokalet i takt med folk begyndte at finde deres bøger frem. Derefter bevægede han sig ud af klasselokalet og så sig frem og tilbage. Han nåede kun lige at se hende gå om et hjørne men nok til han kunne se det var hende. Han valgte roligt at følge efter hende med et par hurtige skridt. Hans evne Transportational Flash gjorde at han kunne bevæge sig så hurtigt at han så ud til at teleportere sig i et kort øjeblik. Så det så ud som om han teleporterede sig 5 meter af gangen og der gik ikke længe før han stod foran hende. Så tæt på hende at hvis hun så ham og nåede at stoppe ville hun nå at stoppe lige foran ham. Så tæt på at de næsten rørte hinanden.

Hvis hun nåede at stoppe:
”Well. Hello Clare.” Den sensuelle stemme gled ud af hans læber. Og smurte sig ud i rummet. En svag rummen var der under stemmen. Som gjorde hans stemme fremgik dominerende og magtfuld. ”How have you been.”

Hvis hun ikke nåede at stoppe:
Hans arm gled om hendes liv og greb hende i midten af luften. Med den konklusion at de kom endnu tættere på. ”Well. Hello Clare.” Den sensuelle stemme gled fra hans læber og ud i rummet som en dominant og magtfuld stemme.

//Glemte
P: https://i.pinimg.com/736x/88/ba/e9/88bae9d33a3e5f7c6dac756f85add2b7--ryan-reynolds-deadpool-beautiful-men.jpg

Hun vidste hun burde have regnet med at han fulgte efter hende, eller han brugte sin evne. Men alligevel blev hun overrasket, hvilket resulterede i at hun stødte direkte ind i ham. Han greb omkring hende og holdt hende tæt indtil sig. Clarissa sank en klump og så op på ham.
"I told you. I'm not in the mood," svarede hun blot. Hun lod sine armen glide over hans arme, for at skubbe hans arme fra sig som hun trak sig væk. Clarissa trådte et skridt tilbage også ham i øjnene. "I have nothing to say to you," pointerede hun og slog ud med sine arme. Hun havde ikke set ham i øjnene længe, men han havde også været skyld i den længeste mørke periode af hendes liv. Det havde været svært at trække sig på benene efter den periode.
"And I'm fine by the way. You don't have to pretend like you care about me," tilføjede hun så og lagde sine arme overkors. Trods hun ikke just var den højeste person, så var hun stærk af karakter og kunne ikke bare sådan lige jordes ned igen.
"You can add me out of your class," fortalte hun så og sank en klump. Clarissa havde ikke tænkt sig at sidde i et klasseværelse med ham inde. Alle de kampe og skrig de to havde været igennem for blot at kaste sig i favnen af hinanden tilbage - det var giftigt og hun ønskede ikke at falde ind i den cirkel igen. Clarissa gjorde an til at gå, men stoppede sig selv og vendte sig rundt.
"You hurt me. I cleaned up all the mess, and you left. You weren't there," udbrød hun og mærkede fortiden trænge hende op i en uønsket krog.

Han lod hende skubbe sig væk men ikke for langt væk. Det kunne godt være hun var færdig med ham. Men han mente han kendte hende. Hun mente det ikke. Det skulle han nok vise hende. ”And i have already told you many times i don’t give a shit.” Sagde han let til begge hendes første sætninger. Hun troede han ville gå væk bare fordi hun sagde hun ikke var i humøret? Kom igen. De havde alt for meget historie og gode såvel som dårlige øjeblikke til at det skulle stoppe ham.
Han grinte let da hun krydsede armene. ”Oh really? That’s why you barely wanna look at me and why you run the moment you see me. That’s because you’re ’fine’.” Han så svagt på hende da hun sagde han skulle fjerne hende fra klassen. Og et let forførende smil gled over hans mundvig. Så han mente hun havde såret ham. Hans hånd løftede sig op på hendes arm og skubbede hende let imod den nærmeste væg. Før han lænede sig ind imod hende. ”I hurt you. Yes. But remember Paris? Crawling up on the top of The Eiffel tower? Or Rome. Making hide and seek in colloseum?” Sandt nok det var gode øjeblikke. Men en tur jagtet af politiet begge gange efterfulgt af skænderier om hvis skyld det var gjorde ikke alt ved de øjeblikke gode. Faktisk meget lidt af dem. ”And maybe i left. But you told me to. You said you didn’t wanna see me anymore. And threw my things out a window.” Han lod hånden på hendes arm nusse hende langsomt i takt med han så hende imod øjnene i håb om hun ville kigge på ham.

Det irriterede hende at han satte hendes blod i kog. Hun løftede på det ene øjenbryn, tegn på at han skulle træde forsigtigt på sine næste sætninger.
"I was doing fine till you showed up," understregede hun og ændrede ikke på sit køllige ansigtsudtryk. Han lyttede ikke til hvad hun sagde, og skubbede hende let mod nærmeste væg, hvilket kort slog pusten fra hende. Let sank hun en klump da han nævnte de gode øjeblikke, men fnøs kort - tog ikke blikket fra ham. "Oh did I?" Hun fnøs kort og slog hans hånd væk. "Good that you remember something, so you are not in need of me demonstrating it for you again?" Spurgte hun retorisk, men tanken om at kaste noget eller nogle igennem vinduet krydsede pludselig hendes tanke.
"If you have any interest in doing what is best for me. You would leave me the fuck alone," pointerede hun bestemt, "I've kicked your ass one time you were out of the line, don't make me do it again," tilføjede hun og trådte et par skridt væk fra væggen. "We haven't been together in 130 years, you have no idea who I am," afsluttede hun og sank en klump.

Det fornøjede ham at se hun prøvede at spille svær at fange. Men han var overbevist om hun havde en svaghed for ham. 5 år med helvede som han udsatte hende for var ikke noget man bare lige gjorde. Han så hende flytte sig og vendte ryggen imod væggen for at læne sig op af den. Mens han drejede ansigtet imod hende og så fortsat på hende. Han havde besluttet sig for at lade hende tale færdig. Men ikke uden han grinte lidt da hun sagde hun havde slået ham. Men forstyrrede ellers ikke og lod hende snakke færdig. Han så kort ned mod jorden stadig med det fastsatte bad boy smil han havde på læberne. ”You’re right. I haven’t seen you in 130 years. But...” Han vendte blikket imod hende langsomt. ”You haven’t seen me for that long. You just assume i will destroy you again. You just run as soon i see you. If you had stayed in class. I wouldn’t have approached you this way. And...” Han smil fortsatte som det hele tiden havde været da han vendte blikket imod den anden retning af gangen de stod I. “I wouldn’t have needed to give you a detention note.” Han vendte blikket imod hende igen. “No matter what you feel about me. No matter how you think I already am. I. Am. Still. Your. Teacher. And you left my class without asking and because of that I will have to give you Detention.” Han drejede kroppen imod hende så hans skulder var imod væggen I stedet. “See you after class. If you wanna be without a marking for not showing instead. That would be worse.” Hans smil ændrede sig kort. Det var tydeligt på ham nu at han mente det alvorligt.

"I don't assume anything, its called logical sense," svarede hun blot og lagde endnu engang sine arme overkors. Hun fnøs da han nævnte en eftersidnings seddel. Et smil sneg sig falsk og stort op på hendes læber.
"I'm so happy that I don't have to do anything you say. I'm not your little bitch," pointerede hun og løftede på et bryn. Clarissa ønskede ikke at have noget med ham at gøre. Hun var ovre det kapitel, og ønskede ikke at falde tilbage i den giftige cirkel der havde markeret deres forhold førhen. "I'm sure you will find some other girl in there, that is far more interesting than I am. You always do that," tilføjede hun og tog en dyb indånding.
"I don't see you after class. I don't ever want to see you again....If I feel in a report about sexual harassment, you will end up being out of here for good. I'm telling you. Don't push me right now, and leave me the fuck alone. Otherwise its you who are gonna pay the biggest for this meet," pointerede hun og fik kort et glimt i øjet af hun vidste hun stod stærkest her. Hun havde trods alt gået på akademiet i fem år. Og Clarissa var en kvinde med mange kontakter og de gode af slagsen. Selv hendes far arbejede som underviser på akademiet, og ikke fordi hun var typen der løb til sin far for back up. Men hvis det blev nødvendigt var hun ikke bange for at tage imod hjælp.

Han vendte blikket imod hende. ”My little bitch? You never were that. You were more like. A place i could call home in a world that fucked me up every time i tried to enter it.” Sagde han let med fortsat det sensuelle smil. Han lod sig glide rundt så han havde ryggen imod væggen igen. Så hun troede at han var mere interesseret i andre kvinder? Det overraskede ham ikke hun mente det. Dog var det ikke sandt. Ja han havde vist det på tidspunkter han ikke burde. Men det var ikke sådan. Han vendte blikket imod hende kort. ”No i can’t find someone more interesting. You know a fun fact?” Han smilede let. ”It’s fucked up but even with my… Sexual sideshow i always came back to the same girl. Even though i never had sex with the same girl twice while we were together…” Han trak let på skulderen og lænede hovedet tilbage mod væggen og så op imod loftet. Forventede dog den helt store lortestorm lige nu.
Han kunne mærke truslen hun sendte ham. Og han grinte let. ”Oh really? I am harassing you now? Is that what you call this?” Han vendte blikket imod hende igen. ”Trust me. Harassment is different. This is me trying to not let our past interfere with your education. Besides you don’t know how i got this job. And how little it means to me. But...” Han vendte blikket imod loftet igen. ”If you don’t show up to class… How will that show you? A girl who can’t separate a relationship that is 140 years old. Not even enough to follow class. Wow… Petty girl huh?” Han vendte blikket imod hende igen denne gang for sidste gang. ”And your life will be miserable here. Especially when i just note that you want to drop out of a class just because you know the teacher.” Han grinte let før han løftede sig fra væggen for at gå forbi hende og tilbage imod klassen. ”Besides...” Han stoppede op og vendte sig imod hende. ”You have more to loose than me. Cause as you know. I’m crazy. But i’m rich because of my father. So this job is just a occupation. Nothing else. But even so. If i was to let you blackmail me to not doing my job…. Well i wouldn’t be that good of a teacher would i?” Han vendte ryggen imod hende igen og gik imod klassen fortsat. ”And i would offer you not to get a detention if you went back to class. But i know you won’t follow it anyway.”