What are you doing here, I don't even know you XXX-Magistar

Tid:23:30

Sted: hendes lejlighed i Gaia boligområde

Omgivelser: lige nu kun hende som ligger på gulvet

Helia havde ikke bevæget sig udenfor sin dør i en lang periode hendes episoder var blevet værre og mange af dem huskede hun ikke og så var der alt det som var sket efter hendes møde med Constantine. Det havde forvirret hende så meget, men hun huskede heller ikke meget når hun mistede kontrollen over sin evne. Hun svag et tæppe omkring hendes krop og stirrede tomt ud i luften. Det var stille og der skete ikke noget. Folk troede tit hun ikke var hjemme fordi hun næsten aldrig havde lys tændt i hendes lejlighed. Helia havde to sider af sig selv, engelen som var bange for mørket som hendes evne bestod af og evnen som pressede på for at lade mørket komme igennem. Hun sad stille i et stykke tid før hun rejste sig. Hun havde ikke lyst til sove for hun plaget af drømme som hun ikke brød sig om og endte med at tænde for lyset i stuen.  Hun havde lille æske til hendes farvede linser, grundet hendes evne var hendes øjne sorte intet se i dem og de lignede mest mørke huller. Hun overvejede ganske kort hvad skulle ende henne på sofaen og gav sig til at stirrede ud i natten. Hun havde tit overvejet arbejde om natten. Dog satte hendes evne en stopper for det, hun var som tikkende bombe og bare den mindste fejl og hun sprang  i luften ude af stand til at stoppe sig selv.
Helia havde aldrig bedt om dette liv, hun hadede at skulle gemme sig for omverden og ikke kunne lade nogen komme for tæt på fordi hun var bange for hvad mørket ville gøre. Hun hadede hendes far for det var ham som havde gjort dette imod hende som barn. Hun havde aldrig følt sig elsket og det eneste hendes elskede ved hende var hendes evner. Evner som han ville gøre alt for at få tilbage også fordi han også  var bange for hvad hun ville gøre ham, hvis ikke hun var under hans magt.
Hun faldte  alligevel i søvn selvom lyset var tændt, hendes krop havde brug for søvn og hun var træt efter at havde nægte at sove fordi hun ikke ville se de ting hun havde gjort og de liv hun  havde taget. Alt var dog anderledes når evnen og mørket havde sit tag i hende. Hvis man kom her ind kunne man godt se hun havde mareridt, hendes krop kastede sig rundt og hendes øjne bevægede sig under hendes øjenlåg.

Da hun vågnede var hun badet i sved og hendes hår klistrede til hendes ansigt og hendes vejrtrækning var meget overfladisk og hvæsende. Hendes lunger brændte og det gik først op for hende at hun var hjemme da faldte ned af sofaen med et blødt bump. Hun lagde ganske kort og samlede tankerne før hun atter satte sig op. Helia vidste ikke hvor lang tid der gået fra hun faldet i søvn og til at hun lagde på gulvet. Atter en nat hvor hun ikke fik meget søvn.

Påklædning: https://www.peco-int.com/collections/lingerie/products/women-nightgown-womens-nightwear-sexy-sleepwear-for-women-sleepshirts-sexy-nightgowns-sleeping-dress-good-nightdress

hendes lejlighed

P: Link Uden patched ig kasketten.

Det var stille på gaden. Som om hele verdenen var gået I stå. Og bevægede sig I slowmotion. Det var ikke så sent på aftenen men alligevel var der ingen der gik rundt. Et par sirener kunne høres afstanden. Det eneste man kunne høre var det tilfældige gniste lyd fra en smøg der blev suget af. Og røgen der blev pustet ud bagefter.

En hånd gled over hans bælte I takt med han sikrede sig i at han havde alt sit udstyr klar. En afstands taser til at kunne nå modstanderen indenfor 5 meter. Den sad ved hans venstre hånd. Derefter hans pistol som sad på hans højre lår. Han havde 2 par håndjern klar. Og til sidst. Et par små overraskelser. Et par flash bangs siddende på fronten af vesten. Han mærkede efter på hans lænd en ekstra gang. En stor K-Bar kniv sad der under hans bukser. Han var vist klar.

Blikket vendte sig imod lejligheden igen. Og det sidste sug blev taget af smøgen. Før han smed den væk. Han stod et par opgange væk bag et træ og holdt øje. Bag ham holdt en stor pickup truck med en sort metal kasse på ladet. Det var hans køretøj for at transportere hans fanger. Hans blik havde vendt sig mod smøgen da han smed den men langsomt blev det løftet til lejligheden igen. Og der var signalet han ventede på. Lyset tændte. Han ville ikke trænge ind uden han vidste om der var nogle hjemme. Efter hvad han kunne finde ud af var hun et meget ensomt menneske. Ingen venner. Ingen sammenbo. Intet der tydede på der ville være andre end hende hjemme. Så når lyset blev tændt var der nogle hjemme. Og et sikkert gæt ville være at det var hende. Han så sig kort rundt. Før han gik imod et af opgangene. Før han roligt hoppede op og greb fat i en brandstige små 3 meter over jorden. Og løftede sig op på den før han gik videre op af den. Der gik ikke længe før han nåede taget og han gik imod taget ovenover hendes lejlighed.

En karabin hage blev sat fast til brandvæsnets låse på taget. Og med ryggen imod kanten begyndte han at gå ned af kanten så han til sidst var helt vandret. Og han begyndte langsomt at kravle ned. Han trak pistolen kort og så imod vinduet lige et bar skridt under ham. Han hoppede ud fra væggen samtidig med at rebet gled nedad så da han svang tilbage havde han direkte retning imod hendes vindue. Dog i sidste øjeblik strakte han benene ud og stoppede sig selv ved at støde fødderne imod væggene rundt om vinduet. Hvad var det han så? Hun lå og sov. Dette kunne blive endnu nemmere. Han lagde en hånd på ruden. Og langsomt formede der sig en lille konstruktion på indersiden af ruden som da den blev færdig fik låsen på ruden til at gå op. Og efter lidt besvær fik han kravlet sig selv igennem ruden. Han så hvordan hans mål vred og rykkede sig i forbindelse med et mareridt. Et let grin kom fra ham da han bevægede sig hen i køkkenet. Han placerede pistolen i holderen. Og åbnede for køleskabet. Han ledte efter noget alkohol. Hvis der var ville han tage det. Hvis ikke ville han tage hvad end der var som kunne drikkes. Før han hoppede op og sad på hendes køkken ø og ventede på hun ville vågne. Mens han trak sin venstre hånd frem og fandt taseren frem som han sigtede på hende med. Afventende. Lyset havde han dog slukket igen så hun ikke ville opdage han med det samme.

Hvis hun vågnede og gik til angreb på nogen måde ville han bede hende om at stoppe men hvis hun ikke gjorde ville han skyde trådene fra taseren af sted som med det tøj hun havde ville bore sig ind i hendes hud uden problemer. Og give hende fortsat kraftig stød indtil hun enden gav op eller han blev nød til at trække sin pistol og skyde hendes skuldre og ben. Alt imens han ville bruge sin Transportational Flash til at bevæge sig væk fra hende så hun ikke ville kunne få fat på ham. Imens han gentagende gange ville bede hende om at stoppe.

Men hvis hun ville stå stille ville han også bare kigge på hende indtil hun eller at han selv afbrød stilheden. (Ved næste indlæg)

Det havde taget noget tid før hun opdagede ham, men nu stirrede hun på ham inden hun vendte sig om imod vinduet han var kommet ind af. Hun vendte sig derefter imod dæmonen som drak af hendes øl, " GET OUT OF MY APARTMENT!!" råbte hun i håb om at nogen i nærheden ville høre hende og komme hende til undsætning. Dog kunne man svagt ane nogle mørke åre i hendes hud blev mørkere som hendes evne trådte i kraft. Hendes stemme havde ændret sig en smule og var mere kold og fartruende. Hun rev en smule efter vejret som hun kæmpede med at holde sig tilbage, men det lykkedes hende ikke synderlig godt. Da Hun med skyggerne formede en kniv, men nåede ikke kaste den før han startede sit angreb efter han bedt hende om at stoppe og ramte hende. med smertefuldt hvin faldte hun til jorden, som han havde ramt hende med teaseren. Det var gået op for hende at det var en som arbejde for hendes far. Han var dog anderledes end dem hendes far plejede sende, men hvem skulle hellers sende nogen efter hende. Kniven af skyggerne  var forsvundet og hun lå forsvarsløs på jorden. Hun ville for alt i verden ikke tilbage til hendes far og være hans slave igen. Det var et liv hun havde lagt bag sig " wh..what did he pro.. promise y..you for bringing m..me home" stammede som hun lagde på jorden. Hun havde ikke tænkt sig give sig uden kamp og igen brugte hun sin evne og gjorde mørket omkring dem mørkere så hun var sværere at se og hun kravlede hen imod hendes seng hvor hun havde gemt en pistol, i tilfælde af at nogen som arbejde for hendes far fandt stedet her. Det var smertefuldt og hun gav til sidst op og lagde stille.
Hun fik mørket til at forsvinde og blev liggende stille. Hun var ikke færdig, men lige nu var der intet hun kunne  gøre.

Helia lagde stille og ventede på hvad der skulle ske og om han kom tættere på, hun havde ikke tænkt sig stoppe og det fik hendes evne til rykke på sig og med et var det sidste af Helias lyse side væk, den som prøvede at holde sig tilbage. Hun grinede svagt som hun lettere besværligt vendte sig om så hun kunne se på ham " I am not going with you without a fight because I'm not a slave to my father who is backshit crazy if he thinks i want to come home after what he did to me" sagde hun og som nævnte sin far var det tydeligt hvor lidt hun havde tilovers for ham og derefter fjernede hun snorene fra hans teaser og rejste sig op og gav sig til binde sin natkjole op og smed den som vendte sig om så stod med ryggen til ham " go on turn on light so see what that bastard did to me" sagde hun og var godt klar over at hun næste ikke havde noget tøj på foran en fremmede.
Hun stod med ryggen til " I don't know what story my dad told you, but you tell him that I will be back on my own terms and  it is not going to be pleasant for him and you stop now or I will make your life very painful" sagde hun advarende.

Taseren med modhager: Link

Da hun vågnede og skreg af ham grinte han kun. Det kunne hun ikke mene. Var det virkelig det bedste hun kunne? Dog nåede han dårligt at tænke sin tanke færdigt før han så et våben. Men heldigt for Evan var han veltrænet og hurtig. Så trådene blev skudt af sted og blev velplaceret den ene på hendes skulder og den anden på hendes arm modsat hendes skulder. Han så hvordan hun gik på jorden. Og han begyndte at gå imod hende Dog gik der ikke længe før han hørte hendes ord. ”I’m in no obligation to tell you why my klient want you. Just know that the price for my services is bigger than money.” Sagde han let og fortsatte hen imod hende. Han så hvordan mørket blev mørkere. Men han grinte bare af det. ”Darkness? Darkness is my nature. My friend. I can see in the darkest corner of the world without adjusting my view. So better stop running.” Sagde han let mens han fulgte hende og trykkede aftrækkeren ind så strømmen skød igennem trådene og ind i hende igen. Indtil hun endelig lå stille.

Det var hendes chance. Han fandt håndjernene frem med sin frie hånd og begyndte at gå imod hende langsomt. Hendes ord om en sindssyg far var ikke nyt for ham. Han vidste hvad for en slags mand han var. Ligeså vel som hvad han kunne ofre ham tilgengæld for dette. Men det var stadig underholdene at hun troede hans mening ville ændre sig. Dog så han hvordan hun trak snorene ud af sig. Hvilket ville give nogle dybe sår. For sådan en taser har modhager så de ikke bare kan hives ud. Så det imponerede ham hun bare gjorde det. Dog den næste bevægelse overraskede ham. Han trak dog hurtigt sin clock 17 med 9mm skud i. Og tændte lygten foran den så han for alvor kunne se. ”Do what i say and i will hear your story out. But resist and this will get painful for you.” Sagde han let og lod hende få fordelen af tvivlen. Hans gøremål var stadig vigtigt. Men hvis hun kunne skaffe ham det samme. Var det vær at lytte til hende. ”Put your hands up on your head and cross your fingers. Resist and i will shoot.” Han havde stadig håndjernene i den ene hånd. Specialdesignet i titanium for… Stærkere væsner. Nu skulle hun bare høre hans befalinger. Og så var han villig til at lytte. For nu…


Hvis hun tog imod chancen gik han hen til hende for at få hendes ene hånd bag ryggen og låse håndjernene for derefter at føre den anden ned for at gøre det samme. Dog stadig med en klar refleks med sit flash så han kunne komme væk og trække sit våben hvis hun gjorde noget andet end at følge hans ordre.

Helia stod stadig med ryggen til som han lyste på den, ville to meget synlige ar der hvor hendes vinger engang været blevet synlige, men det så ikke ud til at han ville give sig og nærmede sig hende med håndjern . Hun sukkede svagt  og hun løftede sin hænder op i luften, men noget fik hende til at ombestemme sig og satte i løb så hurtigt hun kunne imod vinduet og mærkede ikke smerten ved hendes sår hun havde fået efter hun rev dem ud. Som regel var hun anderledes når hendes evne havde taget overtaget i hende " whatever he has promised you don't count on getting it so long i'm alive because I won't go back to that monster I rather die or do anything else" sagde hun og kravlede ud på brandtrappen velvidende at han sikkert ville følge efter hende. Hun skyndte sig ned af de første sæt trapper, og da hun nåede så langt ned at kunne hoppe uden at komme til skade gjorde hun. Heldigvis var det ikke så koldt da hun intet  tøj havde på. Gaden var selvfølgelig tom og det gjorde det svære for hende at finde hjælp. Hun løb så hurtigt uden rigtigt vide hvor hun på vej hen og nåede ikke ret langt før stoppe op og gjorde sig klar til en kamp hun var sikker på hun ikke ville vinde. Hun anede ikke hvad skulle og sikker på at var lige bag ved hende. Hun knyttede sine hænder og slap og dem falde ned til hendes sår det først gået op for hende nu at hun havde dem og de blødte en den og de farvede hendes hånd rød som hun holdte for dem. Helia vendte sig om så hun var flere mørke åre var kommet frem på hendes krop. Hun anede ikke helt hvad hun helst ville møde dæmonen som havde fundet hendes hjem eller en sulten vampyr. Hun brød sig ikke om nogen delene, men alligevel hvis hun suget tom for blod så var der ingen af dem der vandt. Hun fik ved en tilfældig en kniv frem skyggerne omkring hende og gjorde sig klar til

Han grinte let da hun selvfølgelig prøvede at løbe. Men af en eller anden grund valgte han bare at gå efter hende. Dog skød han 2 skud af sted for at advare hende. De ramte væggen ved siden af hende så hun nok ville få et chok eller noget i den stil. En eller anden form for refleks. Men lod hende løbe. Langsomt satte han pistolen i holderen. Før han knækkede nakken et par gange. ”Let the games begin.” Røg begyndte at glide ud af samtlige porrer i hans hud. Og formede sig om ham som en form for kutte. Hans øjne blev helt sorte hvorefter de blev gemt bag en hætte. Røgen blev tyk så det så ud som om hans krop var indhylet af skygger. Der smurte sig om hans krop og bevægede sig som om de var levende. En le formede sig i hans højre hånd og blev derefter stift så han kunne holde den. Men skyggerne bevægede sig over dem som om de stadig var levende.

Så snart hans formering var komplet. Forsvandt han. Hans hastighed på hans Transportational Flash var steget. Så nu i stedet for at han så ud til at teleportere sig bevægede han sig så hurtigt at han ikke engang så ud til at stoppe imellem hoppene andet end rester fra røgen af hans kappe. Kort efter stod han bag hende. Hans stemme der snakkede havde ændret sig til en mørk rungende stemme. ”I gave you the chance to show me your story. To tell me why i shouldn’t. To show you a sort of compasion. But i was wrong to do that. Clearly.” Synet foran hende var som fra et mareridt. En stor levende skygge der så ud som om han var døden selv. Leen havde han modsat i hånden så klingen var bag ham. Men han kunne hurtigt ændre det så den var foran ham og klar. ”Surrender. It’s your last chance to show me what you wanna tell me. I saw the scars. But you know what? I got worse.” Sagde han let og drejede hovedet svagt. ”My father litterally torturet me for 5 years straight just to make me strong enough to change to his demonform. Not my own. His. Because he was my father i had to be like him.” Han så ned af sig selv kort. ”But even so. I am trapped with this.” Han løftede blikket igen. Før han sukkede svagt. ”Just surrender already. I don’t wanna hurt you but i will if i have to.”

Dæmon form:

Da han nævnte det med hans far var det som noget rørte sig i hende og hun fik kniven til forsvinde og løftede sine hænder op i luften "Fine just do it I don't wanna fight you either" sagde hun og hendes stemme havde ændret tilbage og var ikke så truende og farlig som den havde været før. Det var en stemmen  som ikke mange fik at høre og det var stemmen af engelen som engang havde været der inden hendes far havde ødelagt hende. Hun gik så tilbage imod ham stadig med hænderne oppe i luften for ikke at virke truende. Hun virkede ikke bange for ham og det var ikke fordi hun var bange for ham, men mere fordi hun følte de havde noget tilfælles. De havde begge haft fædre som ikke havde været gode for dem. Hun vendte sig om og stod med ryggen til og satte sine hænder om bag ryggen så han nemmere kunne få håndjernene på. Hun virkede meget sårbar og det var ikke en side af hende mange fik at se " can I get some close on before we go meeting my father" sagde hun forsigtigt. Hun ville ikke gøre ham mere vred end han var forvejen. Dog rykkede evnen stadig på sig og den ville altid være der, men for nu havde styr på den.
Hun ventede imens hun rettede sit blik mod jorden, hun havde aldrig mødt nogen før hun havde haft til fælles med. Hun smilede svagt. Måske det var på tide at besøge hendes far og få den hævn hun så havde ønsket sig.

Hans udseende begyndte langsomt at svinde hen i takt med hun gav op. Godt han ville nødig være nød til at bruge sine evner. Det var ikke altid han vidste hvornår han skulle stoppe igen. Ikke fordi hans evner tog over. Men fordi når han gjorde smerte var der noget i ham der kunne… Lide det. Men det var ikke sådan han ville opføre sig mod en som han gerne ville have i live samt at han ikke ligefrem ville skade en som havde samme problemer som ham selv. Med undtagelse for hans far var død. Han tog et par håndjern frem og satte dem forsigtigt på hendes hænder. Og dobbeltlåste dem så de ikke spændte eller blev strammere på hendes hænder ved et uheld. ”Well.. I normally wouldn’t allow it since you ran. But my better half is telling me not to let your beautiful body be shown to the world more than needed.” Han tog hendes hånd bag armen og lod sin hånd omfavne hendes tommelfinger og pegefinger i et greb der gjorde at hvis hun prøvede at løbe ville hendes fingre blive bukket på en måde som ikke er sundt. ”But i will be needed to give you angle braces too. After we get you some clothes. And after that maybe…” Han så let på hende. ”You can tell me the story. As long you got beer i wouldn’t mind.” Det var hans måde at give hende en chance til at ændre hans mening alligevel. Selvom hun havde prøvet at stikke af. Far problemer var hans svaghed. Først hans stedfar der tævede ham da han var ung. Som blev dræbt og han røg i fængsel for. Derefter så hans rigtige far som brugte ham som et eksperiment. Men det var ligemeget nu. De begge var døde. Og han kunne ikke tage sin hævn. Men hvad nu hvis hun kunne ændre hans mening. Måske kunne han hjælpe hende? Han måtte vente og se. Men først skulle de ha hende hjem og skifte tøj. Med kæmpe besvær siden at han ikke rigtig turde at lade hende gå hvis hun prøvede at stikke af igen.

Hun lod ham føre hende hjem og ventede på han tog håndjernene, hun lyttede til ham, men var stille dog rødmede hun en smule da han kommenterede på hendes krop. Det var der aldrig nogen der havde gjort før og det forvirrede hende at han fik hende føle sådan, hun var ikke vant til at føle andet en hadet til hendes far  voksede sig større dag for dag. Hun mærkede hans  fingre som han havde lagt imellem hendes fingre. Helia nikkede " if you feel better that way it's fine with me just put them on" sagde hun og lod ham åbnede døren så de kunne komme ind. Hun ventede til han fjernede håndjernene og gik hen til sit skab fandt noget tøj frem og tog det på derefter lavede hun gestus imod køleskabet som at han bare kunne tage de øl han ville have. Hun burde nok have gjort noget ved sårene, men tænkte ikke over dem længere og derefter satte sig hen til køkkenøen " I lived long and I am very old, 1017 to be precise it was different time back then yet I had a loving family" sagde hun og begyndte fortælle om hvordan hendes mor var forsvundet sammen med hendes brødre og hvordan hendes far var blevet syg af sorg. Efter det var intet det samme. Hendes far havde betydet alt for hende, men det havde forandret sig. Han misbrugte hende fra en meget ung alder og torturerede. Når hun ifølge hendes far gjorde noget forkert.    Hun kiggede på ham Helia havde aldrig fortalt om smerten og det at hun følte at det var hendes skyld det hele " on my sixteen birthday I got worst present ever. I don't if he choose to do it or I did something wrong, but he rip my wings out and reaped me afterwards" sagde hun og hendes stemme blev underlig grødet. Selvom det var mange år siden var det brændt fast i hendes sind. 
Det eneste hun havde ønsket sig var en far som beskyttede hende " one day i was done with being his slave I ran and This is what life has become living in fear of powers I never wanted in the first place. I can't control them and I'm afraid of hurting people" sagde og sank svagt en klump.

Hun vendte sig om imod ham " it's like I turn in to something more dark sinister when my powers takes control over me and you seen both sides of me, but the dark side is getting stronger" sagde hun rejste sig op gik til et lille barskab og fandt en whiskey frem og fandt to glas frem hældte op og rakte ham et glassende efter hældt noget i dem. Drak hele indholdet af sit en slurk "I beg you please I don't want go to him I will do anything you ask , but please don't ask me to go back to  that living hell " sagde hun bedende. Hun mente det hun sagde hun ville gøre hvad som helst for ikke at skulle tilbage.

Hendes nye påklædning

Der gik ikke længe før de stod ved døren og han åbnede den roligt. Han lod hende føre dem indenfor. Men nu kom det svære. Hvad pokker skulle han gøre med hendes håndjern. Han kunne ikke bare fjerne dem uden han var bange for hun stak af. Men på den anden side… Hun virkede som om hun faktisk prøvede at overgive sig. Men der skulle ikke en udvidet specialiseret psykologisk grad til at se der var noget indeni hende hun kæmpede med. Han besluttede sig for at igen og give hende tvivlen til gode. Og åbnede håndjernene. Så hun frit kunne gå ind og finde noget tøj. Han bevægede sig hen til køleskabet hvor han fandt en øl frem. Et svup med sin finger og han skød kapslen væk fra flasken og fik den til at lande i håndvasken. Derefter bevægede han sig til øen. Øllen blev stillet med et let klang på køkken øen. Og hans blik vendte sig imod hende da hun var i gang med at tage tøj på. Hans hånd hvilede på toppen af øllen og han var et kort øjeblik gået i stå i at glo på hendes krop. Men rystede det kort af. Usikker på om hun havde opdaget det eller ej.
Da hun begyndte hendes historie tog han et par sips af sin øl under vejes. Og et par gange fortalte han sammenligninger. Som eksempelvis hans mor havde været menneske. Så hun døde under fødslen. Og hans stedfar var menneske som havde slået ham og tævet ham. Såvel som hans biologiske far som havde trænet ham på en måde der ofte efterlod ham gennemblødt af hans eget blod eller andres. Do or die som han kaldte det.
Han så undersøgende på hende. Hans psykologiske ekspertise gik fuldstændig amok. Undersøgte dette ’pragt eksemplar’ af en kvinde uden nogen form for leve vilje. Samt personlighedsspaltning. Det vækkede hans interesse.

Han så kort på glasset af whisky der blev stillet foran ham. Og løftede det kort. Efter at ha drejet væsken rundt et par gange vendte han blikket imod hende. Hun tiggede ham om ikke at føre hende tilbage. At hun ville gøre hvad som helst for at undgå det. Hans smil gled langsomt tilbage på hans læber. ”Anything?” Sagde han med en lettere lumsk toneleje. Før han let og blidt grinte og vendte blikket imod glasset. ”Don’t promise anyone that. Even if you mean it.” Hans blik vendte sig imod hende igen. ”Cause… You just might meet the one person worse than you father. And be his slave instead.” Han løftede glasset op for at tage en blid tår. Og stillede det på bordet igen.
Han så på glasset igen. I dette tilfælde mente han ikke sig selv. Men der var folk derude der var meget værre end ham. Det værste han kunne bede om var en seksuel slave… Hvorimod hans far… Var man heldig hvis det var alt man var.
Hånden fra glasset gled op til nakken hvor han mærkede en stingene smerte fra hans tid med hans far. Kinesisk tortur med små nåle stukket ind imellem nakkehvirvlerne og ramt hans nerver inde bagved. Det var den smerte der vågnede hver gang han tænkte på sin far. Han løftede blikket imod hende igen. ”I don’t know what you can do to equalize what your father offered me. Or even what you could offer me I would need.” Han satte sig roligt på en barstol igen og lænede sig lidt tilbage. ”But no matter what.” Han fandt håndjernene frem igen og lod dem glide hen af bordet. “Put them on. I will let you stay here until I figure out what to do. But I will not chase you again if I can avoid it.” Han rejste sig op og begyndte at vandre rundt for at finde ud af hvad han skulle gøre. Fulgte stadig hende med et øje engang imellem men ellers kunne hun primære gøre hvad hun ville og kunne med håndjernene på.

Helia kiggede på ham med vantro i øjnene som han smed håndjernene over imod hende "you can't be serious" sagde hun og pegede på håndjernene. hun følte sig en smule irriteret over at han  ikke stolede på hende, men hun gjorde hvad han havde sagt og tog dem på. Hun betragtede ham vandre frem og tilbage. Hvad hun havde set var ikke så slem og hun begyndt tø en smule op til ham. Han var også den første hun sådan rigtigt havde snakket med " Listen take easy if you want to you can take me to my father" sagde hun rejste sig gik hen imod hun smilede vendte sig så kunne gøre det der skulle gøres hun ville ikke bruge noget af det imod ham.

Han vendte blikket imod hende da hun sagde han kunne tage hende med hvis hun ville. Han gik roligt hen og tog fat i hendes venstre overarm. Et kort øjeblik gik han helt i stå. Men så skete noget som han ikke selv havde gennemtænkt endnu. Han fandt nøglerne frem til håndjernene og stillede sig foran hende. ”You are gonna need a new place to stay.” Sagde han let og så hende roligt i øjnene med et fast og målrettet blik. Kombineret med et roligt og lettere charmerende smil der alligevel viste en form for sympati. Han vendte blikket imod håndjernene igen og bandt dem op helt. Han satte dem i holderen og vendte blikket imod hende igen. ”Truth is i have a weakness for your story. And...” Han så svagt på hendes øjne igen. ”The more i learn the more weakness i get near you.” Han rømmede sig kort og så ned på et par bilnøgler han fumlede med. ”… In relation to your past of course.” Sagde han hurtigt efter han havde rømmet sig. Og rakte hende let bilnøglerne. ”I’m gonna stall as good as i can. I am not to deliver you before midnight.” Tiden på dette her havde trukket så meget at det var blevet over midnat så han mente selvfølgelig om næsten 24 timer. Hvilket ville give hende rigelig tid til at flygte.

Helia kiggede på ham kunne næsten ikke tro sin egne øre da fortalte hende at hun var fri til at gå, hun kiggede på bilnøglerne også op på ham. Hun fik et underlig udtryk i sine øjne da han fortalte hende at kunne flygte ved hjælp af hans bil. Hun anede ikke hvad hun skulle gøre, men rystede hun på hovdet " I just can't let you take the blame and I have to stand up or else I would never be truely free. We do this together, we have twentyfour hours to come up with a plan " sagde hun og lagde blidt sin hånd på  omkring arm for at skubbe den ned til siden. Da hun rørte ham skete der underligt for hende. Hun blev ganske varm og hendes kinder blev røde og hun trak sig væk. Helia gik hen til vinduet kiggede ud for skjule hendes flovhed. Hun havde aldrig været så tæt på nogen og stadig kunne være sig uden frygten for at hendes evne havde et ønske om at dræbe " combine our powers and strength we will be unstopable, but we have to get close and only way to that is for you to bring me to my father" sagde hun og havde ikke flyttet sit blik fra vinduet siden hun havde rørt hans arm. Hun lagde svagt arme omkring. Hun vidste hvad det var hun følte, men det var en forvirrende følelse og noget hun ikke prøvet før, men hun rystede svagt på hovedet af sig selv. Hun kunne ikke tillade sig selv blive fanget i følelser og slet ikke nu hvor det gjalt komme hendes far til livs " I allways had a dream a about crushing my father like  every dream of mine he crushed when I was a kid, all those things I wasn't able to do because of him. I know I won't be able to pay you back I don't even know what my father promised you whatever it was I would never be able to pay you back for all you have giving me, never before have I  spoken to someone about this, but it feels nice to be able to talk with someone" sagde hun lagde hovedet en anelse på skrå som hun vendte sig om imod ham og et svagt lidt skævt smil ramte hendes læber.
Hun gik hen lagde sig sengen og kiggede op i loftet alt dette havde ændret en del for hende måske det var på tide at åbne mere op for at tale med folk. Hun smilede svagt det kunne godt være at hun var alene, men følte på måde hun havde fundet en som vidste hvad hun havde gået igennem og på måde ville hun gerne lærer ham at kende " tell me what is your name, can't keep calling you the demon guy who broke in to my home guy" sagde hun drillende og snød sig alligevel til et kig over på ham. Hun smilede drillende og tydeligt prøvede på drille og være sjov.[/b][/b]

Han så på hende svagt og hans smil blev lettere irriteret. Kunne hun ikke bare tage imod hans tilbud? Han var ikke ligefrem vant til at få hjælp. Men han besluttede sig for ikke at gå i dybten. For som han selv måtte indrømme. Hvis situationen var omvendt ville han uden et sekunds tvivl gøre det samme. ”I can do it. I caught you didn’t i?” Spurgte han let og fulgte hende med sit rolige blik i takt med hun bevægede sig væk fra ham og stod ved vinduet nu. Han så kort mod sit glas han havde lagt på køkken øen. Og vendte så blikket imod hende svagt. Han vendte blikket derefter imod hans egen hånd. Og et let heh lyd kom fra ham i takt med han løftede blikket imod hende igen. Og et par små skridt senere stod han bag hende. Og lagde en hånd på hendes ene overarm. Denne gang uden at gribe fat. ”You have never been with a man freely haven’t you?” Spurgte han let i takt med hans øre lyttede til hendes ord. Han fulgte hendes blik ind i hendes seng. Han nikkede kort.”It does. It feels good to talk about it.” Evan havde selv ikke snakket særlig meget om sin far. For det meste prøvede han at lade som om han ikke eksisterede. Han vendte roligt ryggen imod hende for at kigge ud af vinduet. Et par klik senere var hans vest og bælte blevet spændt op samt holderen på låret. Det hele faldt til gulvet tungt. Det var tydeligt at høre det ikke var normal standard rustning men en meget tung form for body armor. Et svagt grin kom fra ham over hendes ord. Han vendte sig roligt og gik hen for at læne sin højre arm imod dørkarmen og så på hende let. ”Evan. Evan Knight is my name. I’m a bounty hunter for hire at night and professor at day. A real superhero.” Sagde han let med et svagt grin over hans egne ord. Uden vesten kunne man se hans trøje sad stramt om hans krop og viste hans figur såvel som hans lette markeret muskler på overarmene.

Helia kiggede på ham og smilede svagt " No it was forced on me. My dad and his friends thought it was funny to use me as they liked, but they nevner did ask me what I liked or wanted" sagde hun og hun kiggede ned på hans hånd som han tog fat i hendes overarm. Hans blide berøring overraskede hende og på måde havde hun lyst til at flytte sig, men gjorde det ikke. Det underligt at have ham så tæt på når hun det meste af hendes tid havde brugt på at holde afstand. Hun registerede ikke at smed hans rusting. Det eneste hun kunne tænke på var hans hånd på hendes arm. Hun var ikke vant til nærkontakt og forbandt som regel med at ville have ham til noget, men det var anderledes Evan. Måske var det fordi hun følte at han forstod hende på måde som ingen anden havde gjort før. Følelser var for hende noget forvirrende og nyt. Hun brugt så lang tid på at bygge mure op omkring sig selv at det kunne være svært komme igennem dog hjalp hendes evne heller ikke ret meget.
Helia rødmede igen og det gik først op hende nu at han havde taget hans rusting af og hans muskuløse krop var blevet mere synligt. Hun smilede " Evan nice to meet you I am Helia Barlow or Ophelia Ashworth I don't know what name my father told you" sagde hun nejede svagt for ham i sjov.

Hun kunne ikke lade være med at holde" sag en latter tilbage da nævnte hans job beskrivelse " wauw a real superhero" sagde hun grinede.

// nu vil jeg tage i sommerhus, du må have en god Lørdag//

Han så hende bevæge sig imod sengen og lod hånden slippe hendes arm i takt med han fulgte hende. Det var underligt det her. Han havde lyst til at være nær hende. Som om der var skabt en forbindelse af deres fortid. Og han ville vide hvor den førte hen. Det var som om han ikke helt vidste hvad han skulle gøre. Men han gjorde hvad han følte var rigtigt. Og det at røre hende føltes rigtigt. Men han ville heller ikke gøre noget som fik hende til at føle han ville tvinge hende. Han følte sig svagt magtesløst. En følelse han slet ikke var van til. Og så vendte samtalen sig til hendes far igen. Han så let på hende svagt. ”He just told me you were his daughter. The rest i found out my self. Old records. CIA intelligence. Everything needed to track down a non human species.”

Da hun grinte af hans job beskrivelse smilede han kort og så svagt ned mod gulvet. ”Yeah i feel like i sometimes just wanna be the hero. But rarely is.” Han løftede blikket mod hende igen. Undtagen i denne situation måske. Det var som om han for første gang nogensinde faktisk var en egentlig helt frem for en forbryder. En lovløs. Et monster. Han var blevet kaldt mange ting. Og alle tingene var sande i de gældende situationer. Men… Det var noget andet denne gang. Han kendte hendes situation. Og han følte hun havde brug for hans hjælp. Han bevægede sig langsomt ind i soveværelset og satte sig langsomt på hendes sengekant. Mens han fortsat så på hende med et svagt smil. Igen var han gået i stå. Han vidste ikke hvor eller hvad han skulle gøre af sig selv. Han følte der var noget. Men han havde lært på den hårde måde at følelser skygger ens dømmekraft. Et øjeblik mistede han fokus på hvad han lavede og tog sig selv til det ene bryst. Der var ikke noget ar. Men det føltes sådan nogen gange. Da han blev spyddet op af en han troede var en ven. Og ikke en metafor. Men bogstaveligt talt blev spyddet op. Han glimsede med øjnene et par gange før hans fokus landede på hende igen og hans smil forblev hvor det havde været. ”In my opinion every one need to feel the love… And pain of loving someone.” Hans hånd gled kort over hans bryst igen. Det var tydeligt der var sket noget med den del af brystet. Heldigvis var det den side af brystet og et punkt på brystet hvor hjertet ikke sad. Så han blev ikke dræbt af det. Men han huskede det som var det i går…

Helia betragtede ham som han kom hen imod hende. Hun lyttede og anede ikke at hun havde en lang række af informationer omkring hende. Dog overraskede det hende ikke at det var sådan, for hendes fortid havde været lang og indviklet, men hun kunne ikke klage for det var det som bragt ham til hende og det var endt godt hun fået fat i hans fornuft og efter de havde snakket, var denne underlige varme følelse dukket. Helia havde haft et ønske om at være tæt på nogen, men så Evan dukket op og disse mærkelige følelser var dukket op " You're my hero what you did for me was hero like" sagde hun og betragtede ham igen som snakkede om kærlighed det havde ikke gjort hende noget godt og hun var en smule bange for den, hun kiggede på ham som han så ud som om han fik det dårligt. Hun kravlede ned foran ham og hendes egen hånd hvile på hans " are you okay?" spurgte hun og lagde den anden hånd på hans kind og løftede hans hoved forsigtigt så kiggede hende i øjnene og smilede opmuntrende til I'ts gonna nr okay, you wake Something in me. I don't Know what is,but my heart is racing away and hole body feels like it is burning" sagde hun og tog hans frie hånd og puttede den på hendes på det sted hvor hendes hamrede af sted og nærmest på vej ud af hendes krop.
Ja og hendes følelser skræmte hende hun havde aldrig prøvet dette før og hun følte måske også at det var en smule forkert føle sådan for en kun lige havde mødt, men det overraskede hende også mørket havde ikke rørt på sig siden han brød ind i hendes lejlighed.

Han grinte let og vendte blikket imod hende. Hun mente han var en helt? Overraskende taget i betragtning det første han gjorde var at tase hende indtil underdannelse. Hendes ord om han var en helt havde opmuntret ham lidt. Dog. I forbindelse med det begyndte hans tanker at flyde på hans ugerninger. Hvor mange han bare havde leveret og modtaget sin betaling. Hvor mange af dem havde været udsat for det samme som ham? Hvad nu hvis… Han nåede ikke at tænke tanken færdig før han mærkede en hånd på sit bryst. Hans smil dukkede langsomt op igen. ”Of course i’m okay. Why wouldn’t i be.” Selvom det var tydeligt at han løj var det også tydeligt det var noget han ikke ville snakke om lige nu. Men at hun var der opmuntrede ham lidt. Og hans smil begyndte efterhånden som hun kiggede på ham at blive mere reelt. Han mærkede hvordan hans frie hånd blev flyttet på og placerede på hendes top af brystet hvor han mærkede hendes hjerte banke. Hans hånd på hans eget bryst gled ud af hendes hånd for at lægge sig ovenpå hendes hånd. Og førte den hen til hjertet som pumpede fast og beslutsomt. Men tydeligt højere end hvad det normalt burde gøre. ”The feelings i feel right now is undescribable. I just know one thing...” Hans hånd gled langsomt op fra hendes hjerte og langsomt gled igennem hendes hår for at lande på hendes nakke. ”I don’t wanna be alone this night. And i don’t think you want to either.” Hviskede han let før han langsomt og blidt hev hende i nakken for at få hende tættere på. Så tæt på at hun ingen tvivl havde i at han var ved at prøve og kysse hende. Hvis hun lod ham.

Helia smilede til ham som han så ud til at få det en smule bedre, det overraskede hende at han flyttede sin hånd over i hendes nakke. Da det gik op for hende hvad det var han ville blev hun brænd varm i hele kroppen og det sitrede svagt i hendes krop dog gjorde hun ikke noget for at stoppe det. Hun måtte indrømme at dette var noget hun ønsket sig at gøre dog havde frygten alligevel sneget sig ind billedet og hun havde aldrig prøvet dette. Det kunne ikke beskrives og der var så mange af dem at heller ikke Helia kunne finde rundt i dem. Da hun stoppede kysset bed hun sig en usikkert i læben. Hun kunne ikke finde ud af om det var en god idé at den vej de var på vej ned " I'm a bit scared of these feelings " sagde hun og var oprigtig bange for at give sig hen hun havde aldrig prøvet dette og kærlighed, nærvær og intimitet var nyt for hende. Det ikke fordi hun ikke ville det skræmte hende fordi hun ikke havde prøvet andet end dårlige.

Helia betragtede ham " This burning feeling is it love no it can't be kom confuesed and YET when I am close to you feels like heart stops" sagde hun og var del forvirret omkring dette. Hun kunne ikke finde ud af hvad det betød.

Han lod deres læber mødes imellem dem og lukkede øjnene svagt. Hans krop spændte op over det hele som om han prøvede at beherske sig. For han følte at dette kys var så godt at han ikke kunne styre sig. Han havde lyst til at det aldrig skulle stoppe. Han havde lyst til at holde om hende. Han havde lyst til så mange ting. Men han kunne ikke bare… Kunne han? Nej det var forkert tidspunkt. Dette var højst sandsynligt hendes første rigtige kys. Og de skulle om et dusin timer udføre en farlig opgave. Der var mange undskyldninger i hans hoved. Men alligevel så var 9 ud af 10 af hans fokus på kysset. Lige indtil det sluttede. Han så hvordan slap hans læber og trak sig lidt væk så hun kunne snakke til ham. Han grinte let da hun sagde hun var bange. ”Me too. It’s natural when it’s something new. We fear the pain of loosing someone. The face of our true self being revealed...” Sagde han let da han lod hånden på hendes nakke glide op på hendes skulder som han let nussede. ”But the truth is that the faces i have seen is all beautiful. Even your darkness can’t change that.” Han hentydede til da hendes mørke fremviste sig i hendes ansigt. Det havde ikke skræmt ham det mindste. Han havde også et grimt ansigt. Mere end hende hvis han selv skulle sige det. Han lignede bogstavelig talt manden med leen.

Han betragtede hendes ansigt der så lettere forvirret ud men alligevel forblev hans ansigt fast. ”Who cares if it’s love? It feels right. And i bet you feel more safe than in a long time. So what if it’s love or not. It can’t change this moment. Love is a problem tomorrow. Right now it’s just you and me.” Han prøvede ikke at skræmme hende. Men at fortælle hende om dette her var kærlighed eller viste sig at være noget andet. Så var det noget de kunne tænke på i morgen. Nu var det eneste de skulle tænke på hende og ham. Ingen andre. Intet andet.

Han havde ret,men der meget mere end smerten hvad nu hvis gav sig hen mistede kontrollen over sin evne og mistede sig selv. Hun nikkede så han havde ret og det han sagde omkring hendes mørkere jeg hjalp og fik mødet en smule op. Helia havde aldrig før følt det hun nu og hun vidste at hun ikke kunne blive ved med benægte sig hvad hun ønskede af livet og hun vidste at han var stærk nok til at stoppe hendes mørke side hvis den vidste sit ansigt. Hun betragtede ham havde stadig en smule fatte hvad der skete og hun aldrig følt så tæt knyttet til bogen som gjorde med. Hun følte at han kendte hende mere end nogen anden. Sikkert også fordi han havde læst så meget omkring hende. Hun smilede svagt.

Hun rykkede nærmere og lagde hovedet en anelse på skrå hun betragte ham og mødte til sidst øjne You're right I can't keep myself from the world I have to let myself Out of my hidinghole. I have to show I am more Than my powers" sagde hun rykkede nærmere ham igen. Hun satte sig op på hans svingede armene omkring hans nakke i blid berøring. Hun smilede og lagde hovedet igen anelse på skrå " can I ask you again what my father promised you in return to bring me home?" spurgte hun og var glad for at ændret mening og hun ville ikke presse ham for meget og efter hendes spørgsmål kyssede hun blidt på hans læber.

Han så hvordan hun rykkede sig nærmere. Han lod hende tage det i hendes tempo. Også hvis det betød hun ikke engang ville kysse ham mere her til aften. Selvom han håbede han tog fejl. Hendes ord fik ham let og blidt til at lave en enkel latter lyd. Før han så hende dybt i øjnene. ”Nobody is only their powers. Just like me. Just because my powers makes me fast doesn’t mean I need to be an athlete. Or that I finish fast.” Det sidste fik et let flabet smil frem på hans læber. Han mærkede hvordan hun satte sig på hans skød og lagde armene om hans nakke. Hans arme gled langsomt rundt om hendes liv så de til sidst omsmurte hende og nussede hende let på ryggen ved skulderbladene og ved hendes lænd. ”To find someone. So i could kill her.” Det var tydeligt han ikke skammede sig over sin plan. Men kvinden i spotlyset var heller ikke ligefrem sød. Han havde misbrugt ham. Holdt ham nede. Brugt hans daværende naivitet til eget gøremål. Og der var ingen tvivl i hans sind at hun skulle betale for det. Så snart han fandt hende. Men det var en samtale til et andet tidspunkt. Han ville ikke ødelægge dette perfekte øjeblik. Han mærkede hvordan han mærkede hendes læber. Og lænede sig langsomt tilbage så de begge endte på sengen. Hende ovenover ham. Mens han fortsat ikke slap hendes læber. Han ville ikke. Og han følte han havde svært ved at holde sig tilbage. Så med blide og langsomme bevægelser begyndte han let at hive hendes læderjakke af hende hvis hun lod ham.

Helia lagde ikke mærke til at han lagde dem hun koncentrerede sig om følelsen af deres læber som rørte hinanden og hvordan den varme følelse skød ud i gemmen hele hendes krop. Hun hjælp endda med at få jakken af. Inden under jakken havde hun en mørkeblå top på med røde og hvide mønster på. Helia følte ingen ubehag ved det de gjorde og hun forsætte med at kysse ham. Det var dette her hun ønskede sig, at være intim når hun havde lyst og ikke når andre havde og tvang hende til at gøre det. Helia stoppede ganske kort for at betragte ham og få vejret en smule. Dette var underligt for hende, men hun følte hvordan hendes krop ville have mere og trykkede ned imod hans krop og forsætte sine blide kys. Hun begyndte at rive hans trøje for at få den af. Han havde set hendes krop nu ville hun se hans. Hun havde for en stund glemt alt om hendes evner og hendes far lige nu eksistere der kun dem i hendes verden.
Helia følte sig godt tilpas nu med hele hans nærvær gjorde hende, desuden havde hendes evne ikke rørt på sig siden og det var en god ting. Hun kunne være den rigtige hende uden mørket i hans nærvær. Den person hun altid havde været, men blev skubbet væk af mørket.

Han løftede armene let så hun kunne få hans trøje helt af. Inden under var hans overkrop velmarkeret ned langs brystet og maven samt hans arme var lettere markeret uden at være det for meget. Det var tydeligt han passede sin krop. Men ikke fokuserede på at ligne en eller anden bodybuilder. Han sigtede efter en balance mellem smidig og hurtig samt stærk og magtfuld. Hvilket han selv mente han havde ramt vel. Men det var i bund og grund ligegyldigt for ham. For det vigtigste for ham lige nu var hende. Hendes krop. Hendes kys. Hendes varme. Hans hjerte pumpede hurtigere end normalt. Og hans muskler spændte. Han havde lyst til at mærke hende. Hele vejen igennem. Men han havde sat sig for at hun skulle være med til tempoet. Da hans trøje gled af ham løftede han let op i hende. Hun var let. Det kunne han mærke. Langsomt vendte han dem begge rundt så hun nu lå under ham. Imens hans ene hånd gled ned til hendes trøjes kant. Og langsomt gled op under trøjen. Gled rundt om hendes mave og hen til hendes side. Hans håndflade løftede sig så kun hans fingerspidser rørte hende. Og de gled statisk hen af hendes side og mave. Hans kys på hendes læber begyndte langsomt at udvikle sig for det kærtegnene kys til et lettere lystent kys. Et kys der fortalte hende han havde lyst til hende. Hele hende.

Hun fortsatte med at kysse ham og opdagede næsten ikke at han havde vendt dem om hvis ikke det var fordi han nu lagde hen over hende, men det skræmte hende ikke at han nu lagde hen over hende. Hun havde aldrig følt sig mere sikker på noget end nu og hun følte sig sikker i hans nærvær. Hun havde dog ikke troet at det ville ske, men hun fortrød intet. Dog nåede hun ikke at tænke ret meget over det før hun mærkede hans fingre hen over hendes hud. Den varme fornemmelse var tilbage og spredte sig fra de steder han ramte med sine fingre. Helia sukkede igen kiggede på ham " I want this just as much as you, but I can't promise that I'm  going to be any good" sagde hun lagde svagt en hånd på hans bryst og kærtegnede det i blide bevægelser " I have never be so sure in my hole life I feel safe with you and somehow my powers is in some kind of pause when i am with you" sagde og lod svagt en glide ned imod buksekant, men hun stoppede dog drillende ved kanten og lod glide rundt i kanten af hans bukser.