Hey my love - Nathan

Hendes hjerne vågnede før hendes krop, og den gik kort i panik over, at hun vågnede i en eller andens arme. Før den nåede at sprede sig, strømmede minderne fra dagen før ind over hende, og hun var pludselig vågen nok til at åbne øjnene.
"Godmorgen," hviskede hun og pressede sine læber mod hans.

Han strøg blidt sin hånd henover hendes kind imens hans læber var presset mod hendes. I sandhed kunne han ikke og ville aldrig være i stand til at vise eller forklare, den lykkelige følelse der overvældende strøg igennem hver eneste krog i hans krop. Han håbede det ville blive forevigt. Han brød kysset med et lille smil.
"Har du sovet godt?" Hvis han kunne ville han med helt sikkerhed holde hende i sengen så lang tid som han kunne. Han ville helst have hun blev, men hvis hun ikke gad eller havde andre planer, kunne han jo ikke tvinge hende.

"Mmh...," et tilfredst suk forlod hendes læber, før hun vendte sig om med ryggen til ham og lagde sig helt tæt ind til ham. Hun kunne ikke holde et smil tilbage, mens hun lukkede øjnene og slappede af.
"Har du også det?"

Nathan aede hendes mave kærligt og blev ved med at smile - det var fysisk umuligt for ham at lade være med at smile lige nu. Han ville lyve hvis han sagde at han ingen.. 'tanker' havde om at hun lå i hans seng og ikke havde specielt meget tøj på, men han kunne ikke drømme om at prøve på noget. Men han var og ville altid være en mand.
"Ja. Bedste nattesøvn i meget, meget lang tid."

Stadig med lukkede øjne nød hun hans hånd. Det ville ikke gøre noget for hende, hvis han tog skridtet videre, men hun sagde ikke noget. Hun ville ikke presse ham til noget.
"Samme her," hun vendte sig om igen og pressede sine læber mod hans. Det var bare umuligt for hende at lade være. "Hvordan kan du være så fantastisk?"

Nathan fik sommerfugle i maven ved at føle hendes læber imod sine igen. Han kunne simpelthen ikke lade være. Hans hånd blev ført til hendes ryg, men var nede ved lænden. Hvis hun ikke brød sig om det måtte hun sige det. Han troede på at hun ville fortælle ham det, hvis han gjorde noget som gjorde hende utilpas; han ville ikke blive sur eller noget, han ville respektere det.
"Det kunne jeg også spørge dig om." Han kyssede hendes kind. "Men svaret er jo at du er fantastisk fordi at du er dig og jeg elsker alt ved dig."

En rødmen bredte sig på hendes kinder, og hun sænkede blikket ned af sig selv. Åh gud - gid hun havde taget en anden bh på. Og hendes undertøj matchede slet ikke! Bare han ikke lagde mærke til det - eller var ligeglad hvis han gjorde. Hun var nødt til at minde sig selv om, at det her var Nathan. Han ville altid synes godt om hende. Forhåbentlig.
Hun smilede og kyssede ham igen, mens hendes hånd lagde sig på hans hofte med den ene finger under hans boksershorts.

Nathan blinkede lidt forvirret over hendes hånd ved hans hofte med en finger under hans boksershorts. Han var ikke sikker på, hvordan han skulle reagere på det. Han vidste ikke hvad han skulle gøre lige nu, han ville ikke have at hun følte at han pressede hende, men, men, men.. Han fik bare også fornemmelsen af at hun gerne ville.
"Aia.. Vi behøver ikke..at, øh, gør dét.. hvis du ikke er klar." Nu havde han sagt det! Så var resten op til hende.

Hun vidste ikke helt om hun skulle smile eller ej. Betød det, at han ikke ville? Hun trak sin hånd væk igen uden at møde hans blik. Sank en klump før hun kunne sige noget.
"Hvis du ikke vil, er det helt okay - du kan bare sige det," mumlede hun og trak sig nogle centimeter bagud. Selvom hun aldrig ville indrømme det, var hun en smule såret og forvirret. Måske havde hun bare misforstået alle hans kærtegn?

Nathan blinkede forvirret. Hvis han ikke ville? Lige nu ville han mægtigt gerne, det var faktisk virkeligt svært at holde sig tilbage. Han kyssede hendes næsetip og strøg hende henover håret.
"Jeg vil gerne. Jeg vil bare ikke have at du føler dig presset. At have sex for første gang med sin kæreste, jomfru eller ej, det er en stor ting." Han smilede kærligt til hende. "Men jeg vil rigtig gerne for jeg elsker dig, men hvis du vil vente, så er jeg også okay med det. Jeg er okay med bare at ligge og kigge på dig, eller holde om dig - Jeg forlanger intet af dig. Du er måske uenig med mig, når jeg siger du er perfekt, men i mine øjne er du virkelig perfekt."

Smilet vendte tilbage på hendes ansigt, og hun kyssede ham kort før hun trak sig lidt væk. Hun stak sin underlæbe ud for at se lidt trist ud. Med vilje lod hun være med at kommentere på, at hun var "perfekt". Hun havde ikke lyst til at skændes med ham.
"Jeg ville gerne, men du har lidt ødelagt øjeblikket," læben røg tilbage på sin plads, og hun var nødt til at le lidt. Igen pressede hun sine læber mod hendes. "Men tak for at være så betænksom."