Where is my heart at? (Niylah)

Som Gerth rejste sig op, syntes hun kun at stramme grebet omkring hans hals på, men også det greb omkring hans liv, således han ikke ville kunne få sine arme fri. Alt dette var for at få ham ned til jorden, hvor hun så ville give slip også gå væk. Dog sekundet som hun fornemmede at han styrtede fremad, gav hun slip omkring hans liv og hals, og placerede sine hænder på hans skuldre. Hun fik placeret sig i en stilling, af hvor hun ved hjalp af kraften fra it hop, kunne få sig fjernet fra Gerth, men også hjalp ham på vej imod jorden. Hun sprang op i luften, og fik landede findt på jorden igen. Imens Gerth havde slået sig ud, fik hun rettet på sit tøj, og det så nærmest ud til, at intet havde været sket, og at hun ikke for et sekund siden, havde været i gang med at kæmpe imod en af sine elever.
Som Gerth syntes at komme til sig selv, bevægede Ontari sig imod ham, hvor hun satte sig på knæ ved ham "For a newbie you did good" lød det drillende fra hende, og dog så hun imod Echo, som ventede hun på hvad kvinden ville sige "Because I'm in such a good mood, I will let you leave early today" og med disse ord sagt, skyndte de andre sig væk. Echo sendte et blik imod Gerth "You still have a lot to learn" sagde hun kort, før hun begyndte at samle sin våben sammen. Ontari vendte her sin opmærksomhed tilbage til Gerth, og hurtigt rev hun et stykke af sin trøje, som hun her brugte til at fjerne lidt af blodet, men også snavsen "You really need get a bath" hun kunnne lade hver med at grine, i takt med at hun fjernede snavsen "There's a lake not far from here, then you can get all of this durt of, and now having to worry about others" hun prikkede ham drillende på næsen, hvorpå hun rejste sig op og tilbød ham sin hånd, således han komme komme op og stå.

//Jeg går ud fra at det er Ontari, som er denne person fra sit hold, som han har et godt øje for?

Hun klukkede blidt "She is quite the fighter" indrømmede hun, og for et sekund så hun i retningen af Echo, før hun til sidts vendte sit blik imod Gerth igen "I mean she won the conclave 6 times, and has been teaching the packs best warrios" pointerede hun med et skuldertræk, i sidste ende stod Gerth ikke rigtig med en chance, og dog med den rette træning, kunne han sagtens komme rigtig langt. Nok ville han ikke blive blandt flokkens bedste krigere, men han kunne helt sikkert blive en, som mange i den grad ville komme til at frygte elle beundre. På trods af hendes lille størrelse, var hun en del stærkere end hvad man skulle forvente, sådan var det generelt med mange af de kvindelige krigere, de så ud til at være svage, men kunne i den grad give et slag, som man ville huske i lang tid. Hun rystede på hovedet af hans kommentar "We live in the forest, and we are all a pack of animals, your dirt is nothing" lød det drillende fra hende, og som han spurgte om hun kunne pege vej, pegede hun i retningen af hvor søen ville være.

Ude ved skoven var Niylah ude at løbe, hun havde haft en hurtig snak med Echo, for at høre hvordan timen var gået. Hendes plan havde egentlig blot været, at hun skulle ud og føle luften i hendes pels. Det var en af de ting, som hun elskede mere end noget andet. Dog som hun kom tættere imod søen, hvor hun havde planer om kort, at bade rundt i, for at lade søens kolde vand omfavne hende, som man ville omfavne en elsker. Hun stoppede op tæt ved vandkanten, hvor hun opdagede Gerth badende rundt. For ikke at skræmme ham, eller for ham til at tro han var i farer, forvandlede hun sig hurtigt tilbage til menneske igen. Hendes krop var lettere muskuløs, efte de mange hundrede år, hvor hun konstant havde trænet og udfordret sig selv, til hele tiden at forblive blandt de bedste. Blot fordi at hun var en alfa, betød ikke at hun ville lade sig være svag, da hun altid skulle være klar til kamp. Det var dog også tydeligt, at hun havde været i kamp mange gange, da hun havde adskillige ar, som beklædte hendes krop.
"I didn't know anyone was here" fik hun sagt, samtidig med at hun trådte ned i det kolde vand, og her bevægede sig helt ud, til hele hendes krop var dækket til af vand "Was it a hard first day? I heard Echo laid you down, or rather you knocked yourself out" der var noget drillende ved hende, hvilket var meget modsat det, som man normalt så af hende, netop den mere hårde og kolde side "In our language we have saying: Ge smak daun, gyon op nodotaim, it means that when you get knocked down or feel as if nothing is going well, then you must get back up and keep on fighting" hun var vokset op i en brutal og hård flok, med ideen om at svaghed ikke var okay, og selvom hun forsøgte at lade sin flok være åben for fremmede, var det også den ide hun første videre "I was the one who taught her what she can do, I took her in when she was about 10 years old, already there she had proven herself as a fighter" hun samlede noget vand i sin hånd, og lod det glide hen over hendes ansigt, hvor hun her fik fjernet sin krigsmaling, og dog bar hun endnu smykket mellem sine øjenbryn, et smykke der nærmest var limet fast til hende.

//Ontari er også ret nice

Niylahs ulveform: Hun er 1,90 meter høj og vejer godt over 100 kg. Hendes øjne er helt røde, og hendes pels sort som natten
Hendes tatoveringer:
- Rygsøjlen
- Nakken
- Højre overarm

Måske var det fordi, at hun var vokset op i en flok, hvor det var normalt at være nøgen, at hun ikke som sådan så et problem med det. Stort set alle hun kendte, havde aldrig set problematikken ved at være nøgne omkring hinanden, så derfor var det nærmest ligeså unormalt for hende, ikke at være nøgen, som det var unormalt for ham at være det. Hun nikkede, som han forklarede hvordan han var vist i denne retning "Of course she did" hun vidste at det næste han skulle lære, ville være mere afslappende, da det trods alt var med Indra, der ikke rigtig gad gøre en flue fortræd. Hun klukkede over hans forklaring, om hvordan Echo havde udfordret ham, og at han skulle kæmpe imod hende "You're strong of spirit, I see a great future for you" indrømmede hun med et mindre smil "Everyone has to learn how to walk before they can run, and from learning one becomes stronger and better. I mean we all had to start somewhere, the difference between you and the pack, is that we train our young ones from the age of 5-7 years of age" forklarede hun.
"My name is Niylah (Udtalt Nailah)" sagde hun, efter at han havde spurgt indtil hendes navn, hvor det var gået op for hende, at han aldrig rigtig havde fået det. Det eneste folk måtte havde kaldt hende omkring ham, var vel per den titel som hun egentlig havde. Hun rynkede brynet, som han med et udtalte, hvordan han ville indrømme noget, og her begyndte at fortælle om en mere mørk version af sig selv. Dog var det ikke noget hun ikke selv kendte til, men med et liv på over 300 år, ville det være et under, hvis hun ikke havde gjort noget slemt "You're not alone, everyone does something in order to survive, and sometimes it has a cost to our humanity. When I was 14 I was with a boy, and I loved him greater than anything else. One day I caught him with someone else, and in my rage I slaughtered him and his mistress. I have probably killed more people than those I have meet" det var ikke mange som kendte til disse informationer, men hun gav dem også kun ud, for at vise at han ikke var alene "we all do bad things sometimes, but that doesn't necessarily define our future, if we want to move past our mistakes or the things we had to do, then that's all that matters" hun trak på skulderne og lod for at sekund sit blik falde væk, før hun igen mødtes med hans.

//Det er ikke nødvendigvis fordi hun er forelsket i ham, men hun er helt sikket en smule tiltrukket af ham, samt nysgerrig om hvem han nu engang er.

Hun blev lettere overrasket, som han med et bevægede sig imod hende, og her lagde sine arme omkring hende i et kram. Hun var jo ikke just typen, som krammede andre eller for den sags skyld blev krammet særlig meget. Så det var altid en fremmede og underlig oplevelse, når andre faktisk gav hende et kram. Hun nåede dog ikke rigtig at gengælde det, før han trak sig væk fra hende igen. Det hele var lidt mærkeligt og fremmede, selv da hun var barn var det ikke fordi, at hendes forældre gav hende kram, da de mere var opsat på ideen om, at træne den fremtidige leder, fremfor det at have en ordentlig familie. Hun blev dog kastet ud af sine tanker, som hun hørte en pil blive skudt afsted, og hun nåede netop at vende sig om, som hun så pilen snitte Gerth hen over brystet. Hun rynkede brynet, og ligesom han skyndte hun sig op imod land, og dog forblev hun i sin menneskelige form. Hun var en hel del stærkere og hurtigere som menneske, da flammen ikke altid fungerede i hendes ulveform.
Hun nåede op før Gerth, og betragtede som der kom flere jægere mod dem. Takket være hendes øgede sanser og reflekser, fik hun dukket sig imod stort set alle skud og pile som blev sendt i hendes retning, der var dog et pistol skud, som ramte hende lige i skulderen, i takt med at hun var på vej imod en af de andre mænd. Hendes øjne skiftede farve, og gik fra den grønne til en helt rød, som hun brugte sin overnaturlige fart, og her gik fra at stå en meter fra ham, til at springe op i hans favn. Hun lagde sine hænder imod hans kinder, hendes øjne blev med et helt sorte, hendes tænder mere skarpe, og generelt så hun en smule anderledes ud, mens hun stjal alt hans livsenergi. Der gik ikke lang tid, før den unge mand med et blev helt gammel, og herpå døde han. Som hun rejste sig, og her betragtede de andre, nu fuld af helt ny energi, kunne man også se patronen langsomt glide ud af hendes skulder, og her lande på jorden, som hendes sår healede.
De ændringer i hendes udseende, som før havde været der, forsvandt dog hurtigt igen, og hun så mere menneskelig ud, hvis man så bort fra de røde øjne, som gav et udtrykke af vrede fra sig. Hendes blik blev kastet imod Gerth, netop som de smed nettet over ham, og med kniven fanget i hans hale, så det ikke ud til, at han kunne skifte tilbage lige med det samme. Men med sin opmærksomhed trukket væk fra kampen, syntes omkring 4 jægere at komme imod hende, mens to af dem blev omkring Gerth. Hun knurrede advarende, og med et gik hun til angreb. Hun var brutal, og nådesløs i sine angreb, og den første hun gik fat i, greb hun fat omkring hendes hals, hvor hun med en hånd rev hele kvindens hals ud, men også hendes tunge. Der kom et blodgurglende skrig fra kvinden, som hun faldt til jorden nu død "Jus drein jus daun" (blood must have blood) var den eneste forklaring hun kom med, som hun fandt den døde kvindes knive, og her kastede dem imod nogle af de andre. Et par af dem ramte plet, da en mandlige jæger forsøgte stikke af, hvor hun ramte ham direkte i rygraden, herpå paralyserede hun ham. En anden blev ramt i brystet, og faldt her om død.
Hurtigt løb hun imod den sidste, som hun her greb fat om halsen på, hun løftede hende op, og det var omkring her at de to andre, fjernede deres opmærksomhed fra Gerth og hen imod kampen, hvilket Niylah hurtigt opdagede. Hun knækkede nakken på kvinden, og vendte sin opmærksomhed imod den mand, som kom løbende imod hende. Hun opdagede dog også, at den kvindelige jæger, syntes at tage en kniv frem, her med målet at dræbe Gerth. Hurtigt gik hun aktion, og hun løb imod manden, for her at springe på ham. Hendes fingre fandt sin vej til hans øjne, og hun rev herpå begge af dem ud, og som han faldt til jorden skrigene, sneg hun sig ind på kvinden. Den kvindelige jæger, så imod Gerth med foragt, fuldkommen fanget i sit eget had til denne race, at hun ikke opdagede Niylah, før det var for sent. Dog modsat de andre, hamrede hun her sin hånd igennem brystet på kvinden, og hun fik endda fat om kvindens hjerte. Kvinden så chokeret på sit bryst, før hun faldt død om, i takt med at Niylah tog sin hånd til sig igen. Hun skyndte sig hen til Gerth, hvor hun faldt på sine knæ, fik taget nettet væk, og her fjernede kniven i hans hale. Hun vendte sig om, og kastede dem imod den grædende mand, hvis krop var fuldkommen paralyseret, og hun ramte ganske godt, da det så ud tl at hun ramte en stor pulsårer i hans ene ben "it's going be okay" forsøgte hun sig med, i takt med hendes øjne blev vendt imod Gerth. Der var ikke en foragt i hendes øjne, men snarer en af bekymring, som hun blidt lagde sin hånd imod hans ene kind, reptil eller ej, så var han en del af hendes flok, på trods af han endnu ikke havde været igennem sin ascension, men alligevel beskyttede hun sine egne. Hun ignorerede også lidt af det blod, som var sprøjtet ud over hende, efter de drab hun havde foretaget sig. Hun var trods alt så vant til det.

//Awww hvor sødt at han ser hende som en moderlig figur

BTW hun bliver kaldt Heda, fordi det er hendes titel, det betyder leder/commander på deres modersmål

Hun rynkede brynet, som Gerth med et endnu engang krammede ham, og hun skrev bag øret, at det så ud til at denne unge mand, virkelig godt kunne lide at kramme folk, siden han havde gjort det to gange, dog lod hun denne gang sine arme glide om ham, for at gengælde krammet, dog ikke synderligt længe. Som Gerth trak sig væk, og her så flovt væk, hævede hun øjenbrynet. Han var en ung mand, men han agerede som om han lige var blevet en teenager, med andre ord en der ikke havde set nøgne kroppe før. Men selvfølgelig havde hun levet med den tanke, at der intet var galt med at rende rundt nøgen, gennem de sidste 368 og snart 389 år. Hun kendte dog ikke til denne verden, og vidste derfor ikke nødvendigvis hvad der var set anstændigt eller ej, hun var trods alt vokset op i en verden, hvor ting som elektricitet ikke eksiteret, og det var mere eller mindre sat i middelalderen. Hun tog imod det tøj, som han gav hende "I think I need to get the blood of first" pointerede hun.
Hvis Gerth så godt efter på hende, ville han dog finde hendes hud mere sund, i forhold til førhen, da hun netop havde tømt en mand for livsenergi, og her bragt flere år på sit eget liv. Hver gang hun tog en andens livsenergi, så hun altid en bitte smule yngre ud, hendes hud mere glansfuld og hun var givet mere energi end førhen, som var hun blevet ung igen, fremfor det af hvad hun rent faktisk var. Hun betragtede ham nysgerrigt, som han syntes at give udtryk for smerte "I can get a healer to heal it for you, if you want" forslog hun, samtidig med at hun rejste sig op. Hun lagde hovedet på skrå, og gav ham et udtrykke af: What do you think? Som han spurgte om han skulle vaske hende på ryggen. Hun bevægede sig derpå ned til vandet, hvor hun trådte ned og her forsvandt under, som hun kom tilbage op igen, gned hun vand imod sin hud, for her at fjerne blodet. Med dette gjort, rystede hun på sin krop, lidt ala hvad end hun ville gøre, når den var helt våd, og derpå trak hun den store t-shirt på.

"It's okay to ask for help, and our healers are there for a reason" selv var hun mega dårlig, når det kom til at spørge om hjælp. Hun kunne stadigvæk huske perioden efter, at hun havde tilbragt så lang tid i det mareridts verden, hvor hun så alle dem hun elskede dø, hendes børn og dem hun elskede. Hun mindes at holde Raksha og Wade i sine arme, og konstant se og føle dem dø om og om igen. Hun havde stadigvæk få gange mareridt, omkring hele den episode. Hun hævede øjenbrynet, som Gerth syntes at stirre på hende, hvilket hun ikke forstod. Hun rystede dog på hovedet af hans måde at agere på "chit tripi kru" (What strange people) mumlede hun for sig selv, mens hun fik presset alt vandet ud af sit hår. Hun var fra en verden, hvor folk sagde tingene lige ud, og aldrig rigtig holde skjul på det meste, selvfølgelig var det ikke alt som blev indrømmet. Så det var underligt at være et sted, hvor alt syntes at blive holdt hemmeligt.
Hun så imod ham, som han spurgte indtil hvem de folk havde været, og beskrev måden de havde set på ham "They are hunters, a clan of humans hellbent on killing every single one of our kind or trap and torture them. They have a technique in which they force a shapeshifter into their animals over and over again, until the animal takes over" hun havde en stor mængde had for disse folk, da de på sin vis var skyld i døden af hendes forældre, da hun var 15 år gammel "in other words they hate you, because of what you are" pointerede hun, samtidig med at hun sendte ligene et hadfyldt blik "Where I am from, we often leave the corpses close to their camp, as a warning for whats to come" hun vandrede hen imod manden, som på trods af en kniv i ryggen og låret, endnu syntes at være i live, hun placerede derpå sin fod ved hans nakke, og med et let tryk, lød det et smæld som hans nakke blev brækket "Yu gonplei ste odon Yu joken joka" (your fight is over you fucking fucker) knurrede hun "hofli Yu wan op odon en odon nodotaim raun skafa" (may you die over and over again in hell) hun havde intet til overs mod dem end had.
"Let them be, the guards will take vare of them, and I believe you have a session with Indra" pointerede hun, og hun bevægede sig frem af "let's get you back" hun begyndte at bevæge sig imod lejren, hvor de blev lukket ind igen "Indra is in -" mere nåede hun ikke at sige, før hun opdagede Caleb komme gående imod hende, med et bekymret udtrykke i sine øjne. Hun rynkede brynet, mest af alt fordi hun for et sekund, ikke vidste hvad han skulle være bekymret om, før hun blev mindet om, at de faktisk blev angrebet og hun tilfældigvis var blevet skudt. Han måtte havde følt og set det hele komme, og straks været løbet ud for at finde hende, for her slet ikke at kunne finde hende i lejren. Der kom en fuldkommen ændring i hendes ansigt, som han lagde sine hænder imod hendes kinder, og blidt trykkede sine pande imod hendes "weron don Yu? Ai sin Yu bak bash op, en Ai lufa au gon Yu" (Where were you? I saw you get hurt, and I looked for you) hun lukkede sine øjne, og nød nærværet af ham, han var trods alt en af de få, som hun havde lukket ind i sit hjerte "Ai laik kei, eintheing kom au" (I'm okay, nothing happened) hun lagde sin ene hånd imod hans kind, for at berolige ham.
For en der måske kun havde set hendes leder side, ville dette være en stor omvælding, da hun søgte trykheden fra denne mand, fremfor at være sin egen sten, det var intimt på mange måder. Det var dog også der at hun blev mindet om, at Gerth også var til stede, og hun trak sig en smule væk "Caleb this is Gerth, he is an upcoming member of the pack, Gerth this is Caleb" hun valgte at bruge engelsk, da Gerth trods alt ikke forstod deres modersmål. Hun fik dem hurtigt præsenteret for hinanden, og siden Caleb ikke just var super glad for nye folk, specielt dem som var alt for tæt omkring Niylah, syntes han kort at betragte den fremmede med en form for advarsel, lidt ala: Stay the fuck away from her, men han gav dog et nik fra sig, før han igen vendte sit blik tilbage til Niylah "but as I was trying to say before, Indra is that way" hun pegede i retningen af et tel, hvor han skulle gå hen, for at finde hende.

//Fik lov til kort at bruge karakteren @Cayleb og alt hvad der er skrevet, er godkendt af brugeren.
Caleb Han er 26 år gammel, og 1,80 meter høj. Han fungere som en watcher i flokken, en som ser farer komme

Selve teltet bestod egentlig ike af så meget, dog var bunden beklæddt af blødt pels, der var også et mindre soveplads, hvor hun kunne få søvn, en kasse med hendes tøj, såvel som et sted med nogle urter, og enkelte service. Indra selv havde været ude at gå, ude for at samle en masse urter sammen, og derefter haft en mindre samtale med Echo, der forklarede sit syn på den fremmede mand. Hun blev dog lettere overrasket, som hun så den unge mand i sit telt, men ikke desto mindre, sendte hun ham et blidt smil. Modsat så mange andre i flokken, var hun mere blid af natur, og ikke just en som ville kaste sig hoved først ind i kamp. Netop som hun var trådt ind, var også sekundet han syntes at trække ned i sine bukser "You must be Gerth, it is a pleasure meeting you, I am Indra" dog ligesom alle andre, bar hun den ukendte accent, hendes engelske virkede dog også en smule gebrokken, som kunne hun ikke tale sproget helt perfekt.
Hun trådte længere ind i teltet, og forbi ham, som hun lagde nogle af urterne henne ved de andre, og derpå vendte hun sig imod ham "I see you are hurt, I can help" hun tog blidt fat om hans hænder, hvor hun her brugte sin evne, ligesom de fleste andre healere i flokken, besad hun en evne til at heale andres skavanke, herunder hans skade. Hun lukkede øjnene, og han ville begynde at føle en varme sprede sig i ham, og langsomt ville smerten forsvinde, i takt med at såret gjorde det samme "Much better?" spurgte hun smildende, samtidig fandt hun også urterne frem, og begyndte at mixe nogle ting sammen i nogle skåle, før hun hældte noget vand i, og her blandede det sammen. Væsken blev hældt op i en lille kop som hun gav til Gerth "This will help make the connection better, so you can contact your inner animal, and make transformations easier, but first sit" selv satte hun sig foran ham, mens hun ventede på at han ville gøre det samme "Drink it" lød det fra hende, som hun betragtede ham med et smil "it may not work the first time, but all journeys must start somwhere" der var noget optimistisk ved hende, som troede hun faktisk på at han ville kunne klarer det.

//Indra - Udseende - Hun er 25 år gammel, og 1,72 meter høj

Hun betragtede ham nøje, som han drak fra koppen, her for at se om han ville reagere på det. Få reagede ikke altid på det i starten, og det krævede derfor øvelse, for virkelig at få effekten frem. Hun rynkede dog brynet, som Gerth syntes at blive overbrugt, midt i hans ord, og her vendte det hvide ud af øjnene. Det var en langt mere aggressiv reaktion, end hvad hun før havde set. Hun vidste dog, at hun intet kunne gøre lige nu, og derfor var tvunget til at vente på, at han kom ud af dette stadie, for igen at kunne forståes eller for den sags skyld forstå hvad andre sagde. Hun blev dog siddende, på trods af faktisk intet at kunne gøre, hun holde om ikke andet, et tæt øje imod den unge mand, for at være sikker på, at han var okay, og at der ikke ville ske ham noget. Han kunne trods alt risikere, at få et anfald, hvilket ofte kunne være ekstremt aggressivt, og aldrig det mest behagelige, at vågne op fra.
Sekundet Gerth kom til sig selv, og her syntes at falde bag over, og ned imod gulvet, skyndte hun sig hen til hans side, for at se hvad der var sket med ham. Hun kunne dog regne ud, at møde med hans indre dyr, måske ikke var gået så godt, som man i sidste ende kunne havde håbet på. De fleste glemte også, at på trods af at være en og samme person, så havde den dyriske side også sin egen personlighed. Hvis dyret blev godt og grundigt irritabelt, kunne dette resulterer i, at man ikke kunne forvandle sig til sin dyriske form. Hun lagde sine hænder imod hans kinder, for at undersøge ham og mest af alt hans pupiler, der dog så ud til at væe normale "You are okay, you experienced a strong pull from your animal form, it is very rare but it can happen" forklarede hun, og et blidt smil formede sig på hendes læber, og hun forsøgte at hjælpe ham op og sidde igen "I think we should not meet tomorrow, but rather in a few days, so we don't put to much pressure on your psyche" hun trak sig igen væk fra ham, som hun var sikker på at han kunne sidde selv. Hun rejste sig og fandt en enkel urt som hun gav ham "This will help with the headaches, you just need to eat it, if you feel too much pain"