Are you all like me- Niylah

Påklædning
- Tøj + Sko Hun har sort tøj på Link. Hun har sorte sko på (Se første link)
- Hår + Makeup + Smykker Hendes hår er flettet sammen  Link. Hun har sit velkendte ansigtsmake-up på ud Link. Hun har også smykket mellem sine øjenbryn (et symbol på hendes magt) Link
- Andet Hendes trone, og nogle vagter ved siden af hende Link
- Accent Hun taler med en ukendt accent

Endnu en dag kom frem, og endnu flere møder stod på dagsorden. Siden de havde fundet Tatia, vidste hun at der kunne være en chance, for at der også var andre der kunne findes. I så lang tid troede hun blot, at de var de eneste som var kommet frem, men sandheden viste sig helt anderledes, end hvad hun oprindeligt havde troet. Det var så på baggrund af denne nye viden, at de skulle planlægge deres næste trin, om der skulle sendes spejder ind imod byen, for her ikke kun at tjekke tingene ud, men også for finde de manglende medlemmer, der efterhånden havde været væk i noget tid. Indtil videre manglede de Christopher, Odette, Caleb og mange andre. Hun satte sig bedre tilpas på sin trone, som hendes rådgiver stod foran hende, og her gav alle mulige gode ideer, det havde blandt andet være deres ide, at sende spejdere ud og måske endda også et par af deres krigere, men også det at skulle finde nye mulige medlemmer, folk som kunne trænes i deres vej, og som kunne hjælpe flokken med at vokse sig større, og måske endda stærkere. For selvom de endnu ikke havde mødt jægere, så ville det ikke undre hende, hvis denne verden også havde sådan nogle monstre.
I sine egne tanker, og med ideer om hvad de skulle gøre, blev samtalen med rådgiverne brudt, som vagterne kom ind og her med en nøgen ung kvinde, hvilket kun kunne betyde to ting, enten var det en varulv eller også en formskifter, men siden det ikke var tidlig morgen, og fuldmånen først kom over dem, om nogle dage, så var svaret en formskifter, som næsten lige havde skiftet tilbage til sin menneskelige form. Hun hævede øjenbrynet, og så imod sine vagter, som dog ikke nåede at forklarer sagen, før tøsen med et begyndte at snakke. Blot måden hun talte på, med mængden af respektløshed, var nok til at få alle til stede i rummet, til at knurre advarende. I en flok var der altid en alfa, og den alfa skulle behandles med respekt, og skulle der forekomme respektløshed fra andre, ville det altid trigger en vis reaktion hos medlemmerne, præcis som det gjorde nu. Vagterne smed hende hårdt imod jorden, blot som en advarsel, at hun nok skulle tale med mere respekt. På samme tid havde Niylahs normalt grønne øjne, forvandlet sig til en af røde øjne, og det var tydeligt hun var den der havde magten.
Hun rejste sig fra sin trone, og på trods af sin højde på de 1,70, som gjorde hende hele 10 cm lavere end den fremmede, så havde hun en aura af dominans og magt, som i den grad gjorde op for hendes højde. Plus skulle det endelig komme til det, så havde hun styrken, farten og teknikken ved sin side, ikke kun grundet hendes evne, men også grundet godt over 300 års intens trænning, derudover var hun også en næsten 2 meter høj ulveform. Alt ved hende skreg magt, alt fra måden hun bevægede sig på, men også hendes blik, der næsten udfordrede den fremmede, til at gøre et eller andet dumt, så hun kunne vise hvem der var i magten "You moved in on my territorium, so of course we attack" det var svaret i sig selv, og en ting hun vidste var nok. Hun havde altid lært at være i kontakt med sit indre dyr, hvilket også betød at hun reagerede, meget lig det af et rovdyr ville, hvis nogen trådte ind på deres territorium. Dog som hun blev træt af at skulle, nikkede hun imod nogle af vagterne, og som kunne de læse hendes tanker, hev de tøsen op og stå igen. Det var om ikke andet tydeligt, alle var klar til at angribe, skulle der ske noget. De fleste havde hænderne imod deres våben, og resten var klar til at skulle forvandle sig "So to ask a question, what were you doing on my ground?" spurgte hun med et hævede øjenbryn.

Hun hævede øjenbrynet, som kvinden begyndte at snakke, om at hun ikke vidste dette var hendes territorium, som var hun aldrig blevet trænet, i at aflæse andres terrirorium. Det var egentlig ganske simpelt, da det trods alt lå i duften, som befandt sig i omgivelserne, noget selv andre formskiftere, burde fange sig ved "Were you not taught how to read the surroundings? We may be humans, but we are also animals, and we mark our territorium like other animals" pointerede hun, og hun samlede sine arme om bag sin ryg, som hun betragtede denne unge kvinde. Måske hun var vokset op omkring mennesker, de kendte åbenbart ikke til formskifter racen i denne verden, af hvad hun havde oplevet. Så måske gennem en barndom omkring mennesker, havde hun aldrig fået alle disse informationer, som formskiftere normalt fik. Hun rynkede brynet, som den unge kvinde begyndte at fortælle, hvordan hun var født anderledes, og at de eneste som ikke bekymrede sig, om at hun var en smule anderledes, havde hun fået dræbt. Allerede her holdte hun sin hånd op, og alle vagterne kiggede imod hende "ban op yumi" (leave us) lød det fra hende, og som hun befalede forlod de alle rummet.
"You grew up with humans? Is that why you do not know simpel shapeshifter things?" spurgte hun nysgerrigt. Væk var den hårde tone, og nu snakkede hun mere til hende, som var hun faktisk nysgerrig, for at høre hvad der var sket denne unge kvinde. I første omgang, havde det hele handlet om, at denne kvinde var trængt ind på en andens territorium, og dog så det ud til at denne unge kvinde, ikke kendte noget til de ting, der hørte til at være en formskifter, netop det at kunne fornemme, hvis man var på en andens område. Hun rystede på hovedet, og holde igen sin hånd op "Do not speak of it, you're still young and you appear to not have been taught the ways of the shapeshifters, you did not know" hun var en smule blidere, end hvad hun før havde været, måske fordi hun ikke så denne unge kvinde som en trussel, men mere det af en forvirret ung kvinde, som ikke vidste hvad hun var, eller hvad hun skulle gøre. Hun lagde hovedet på skrå, som den unge kvinde præsenterede sig, og igen sagde undskyld "I am Niylah, and it is okay, fighting is a good thing, always fight for yourself. But as it says, the lone wolf dies, but the pack survives. It means while it is good to fight alone, one will die alone if they fight alone, but if you fight with a pack, you will never be alone" det trak næsten i hendes ene mundvige, til at ligne noget man kunne beskrive som et smil.

Hun lagde hovedet på skrå, som Evie begyndte at snakke, og her forklarede hvordan hendes forældre døde, mens hun endnu var ung, og at hun derefter havde levet hos en ældre kvinde. Selv havde hun mistet sine forældre, det uheldige ved at leve evigt, og dog mistede hun dem i den triste alder af de 15 år gammel. Modsat så mange andre, havde hun aldrig haft tiden, til at sørge over deres død, da hun med et blev kastet ind i rollen som leder. Så hun forstod godt Evie's smerte ved at tabe sin familie, og denne gamle kvinde, som tog over for oprdragelsen. Det eneste hun dog ikke forstod, var dette plejefamilie, da det ikke var et ord, som hun nogensinde havde hørt før. Ikke desto mindre nikkede hun blot, som et tegn på at hun lyttede. Dog som Evie begyndte at fortælle, hvordan ingen havde fortalt, hvad hun var og at voksede op med den tanke, at hun var en freak, fordi hun kunne forvandle sig til et dyr. Dette i sig selv, fik alvoren op i hendes blik, og hun trådte frem imod hende "You are not a freak, you are an incredible creation" der formede sig et mindre smil på hendes læber.
Der kom en mindre bekymring i hendes øjne, som Evie fortalte hvordan, hun havde fået sin familie dræbt, den eneste af dem, som faktisk syntes at få hende til at få det bedre "It's not your fault, whatever happened to them, is not your fault!" hun kunne selv huske, hvordan hun havde beskyldt sig selv, for døden af sine mor og far, og hvordan hun konstant havde gået med frygten, at hun ikke havde været god nok, eller at hun var skyld i, at de mødte deres død. Hun lagde let hovedet på skrå, og fik et tænktsomt udtrykke frem i sine øjne "Do you have a place to stay? Someone to teach you how to defend yourself, and being a shapeshifter?" spurgte hun nysgerrigt, Evie virkede ikke som en, der faktisk havde nogen, som kunne lære hende om hvad hun var, eller for den salsg skyld, havde et sted hun kunne tage til "this is a pack for Shapeshifters, we protect each other, and make sure no one is left behind, if you want to, you could stay here, and we could teach you, or more specifically I can teach you?" hun sendte den unge kvinde et blidt smil.

"I know, you grew up with humans, who don't understand the drive in shapeshifters, and while they may not mean harm, they do much more damage than they think" pointerede hun, og selvom Evie's familie måske elskede hende, så havde de alligevel gjort den mængde skade, at denne unge kvinde nu troede hun var en freak. Selv kunne hun aldrig forestille sig ideen om, ikke at vokse op med andre formskiftere, at føle sig som noget anderledes og mærkeligt, udelukkende fordi man var den man var. Det var måske også derfor, at hun havde en mindre svaghed, for de formskiftere der var kastet væk fra deres samfund, og forfulgt fordi de var en smule anderledes, end alle andre mennesker. Hun ville gøre sin flok, til et sted hvor formskiftere kunne komme til, og leve i et harmonisk samfund, og samtidig være i stand, til at kunne forsvarer sig selv. Deres væremåde kunne måske være hårde, og endda gammeldags, men det kom af et sted, hvor folk bare gerne ville kunne overleve og leve et liv, uden frygt.
Hun nikkede "Then you shall stay, and if you want to, then you can ascent and become one with the pack" hun ville ikke havde noget imod, at lære Evie om deres levemåde, såvel som det at være formskifter. Denne unge kvinde, havde kun lært den dårlige side af sin art, det var på tide, at hun lærte den bedre side "You will be staying with me, until we find you a place to sleep, but for now let me show you the place" hun gjorde an til at skulle gå, således at Evie kunne følge med. Hun kunne forestille sig, at den unge kvinde, ikke nåede at se meget af lejren, inden hun blev trukket til Niylah, for at blive forhørt. Mens de gik nedenunder, og her udenfor, lyttede hun til hvad Evie sagde "Your family will always be with you in your heart, making you stronger in battle, as you fight with their spirit. However, battles are not always done in war, as it can be done within oneself" pointerede hun "A shapeshifter who denies their true self, only makes the bond between man and animal so much more strained, and a growing pain or insecurity, will always grow from this broken connection. The insecurity if one is really good enough" hun havde lært en masse, om det at nægte sig hvad man var, specielt også med de andre medlemmer.
Selve lejren var ganske stor, og hendes tronsal, eller rettere den 5 ettagers bygning, var placeret i midten af lejren. Der var enkelte telte, og det var tydeligt, de var i gang med at bygge flere hjem op, med hvad end de kunne "When you're ready, you can begin training, and what you do with this training is up to you. But for now I believe we should start with your bond to your animal, and then later work towards other goals. It is always important to make new goals, and as you get better, you will succeed in these goals" det trak svagt i hendes mundvige, som hun vendte sig blik imod hende. Som de gik rundt blandt de små bygninger, var der mange der bukkede for Niylah, såvel som de der kaldte hende Heda. Der var også en masse børn der legede med hinanden, og enkelte skiftede endda til deres dyriske form, og her legede de videre. De var på mange måder et lille samfund, der levede en smule afskåret fra verden, og dog i fred med naturen.