A shot of positive energy - Cain (+Bellamy & Zitora)

Det var endnu en tur i parken. Endnu en gåtur, dog denne gang alene. Hun havde snakket lidt med Amery, hendes kære bror brugte for meget tid på at holde øje med alle andre end ham selv. Clarissa nød sommeren var kommet til England, og havde placeret sig på en bænk. Hun havde solbriller på og lænede sig blot afslappet tilbage. Livet havde givet hende så meget at tænke over, men hun havde vendt alt sin smerte til hendes fordel og besluttet sig for - at det ikke skulle stoppe hende i at leve. Clarissa så henover omgivelserne som hun smilede for sig selv. Hun burde egentlig besøge sin far, måske møde hans kæreste - siden det virkede til at være seriøst. Clarissa tog sin mobil frem som hun prøvede at se om hun kunne lokke sin søster frem - men måske hun havde fået nyt nummer? Clarissa sank en klump ganske let. Derefter besluttede hun sig for, at det nok var bedst ikke at spamme hende med beskeder. Clarissa besluttede sig lidt efter for at gå videre og rejste sig op. Hun hørte sin mobil ringe og søgte efter den i sin taske, som hun ikke fik set sig for og gik ind i nogen der gik foran hende. Clarissa så hurtigt op og fik genvandt sin balance.
"Oh my.. I'm so sorry!" Undskyldte hun hurtigt og så ham an, "are you okay?" Spurgte hun hurtigt tilføjende og sank en klump. Fantastisk, når hun skulle dumme sig var det foran en der så godt ud.

Påklædning
- Tøj + Sko Han har en hvid/grå trøje på og et par jeans Link. Han har sorte sko på
- Hår + Skæg Han har kort halvkrøllet hår. Han har skægstubbe
- Accent Han taler med en bristisk accent Link

Det var ikke ofte, at han bevægede sig imod parken, ikke at der var noget galt med den, det var blot ikke et sted, at han ofte fandt sig selv ved. Ikke desto mindre, var det et ganske hyggeligt sted, og modsat mange af klubberne, og de barer han var ved, var der ikke et automatiskt behov for, at han skulle finde en tilfældig mand eller kvinde, som han skulle have sex med. Han kunne med andre ord, bare slappe af og nyde det gode vejr, noget han ikke havde fundet sig selv, gøre alt for meget her for nyligt. Han lavede faktisk ikke meget andet end, at feste, indtage en masse alkohol og stoffer, og derefter knalde med hvem end han kunne finde. Mange ville beskrive hans liv, som et af fange alle nydelserne han kunne, og dog var det jo virkelighede en måde, at håndtere andre ting, som han i bund og grund ikke havde kontrol over. Han kastede tankerne ud af sit hovedet, som han stoppede op og lod sit ansigt bade i varmen, fra solens stråler. I det øjeblik forstod han ikke, hvordan han ikke havde gjort dette mere ofte, ganske vist havde han et ønske, om at møde sin død og endelig hvile i fred, og dog som han stod i dette øjeblik, fandt han sig selv i fuldkommen ro, noget han så sjældent gjorde.
Roen varede dog ikke evigt, da han fanget i sit øjeblik af fred, ikke holdte øje med, hvem som gik foran ham, eller rettere gik imod ham, og en person fanget i sine egne tanker, gik direkte ind i ham. Han rynkede brynet, og fangede sig selv, række ud efter vedkomne, som for at stabilisere personen, som syntes at havde gå ind i ham. Han lod sit hovedet falde ned igen, og her mødte han blikket af den unge kvinde, som var gået ind i ham. Han sendte den unge kvinde et skævt smil "It's okay, we can all be trapped in other worlds, and not see where we walk" han trak på skulderne og lagde hovedet på skrå. Han hævede let øjenbrynet, da hun spurgte om han var okay, og et sekund lod han sit blik glide ned over hende, samtidig med at der formede sig et smil på hans læber "I am more than fine, are you okay" spurgte han, samtidig med at han rettede sig en smule op, og dog måtte han kigge ned, da hun var en del lavere endh ham.

Han klukkede blidt "It can accure for everyone, but I do suppose it must be a fantastic view from up there" lød det drillende fra ham, han var også typen, som nemt kunne falde i snak, med hvem end han skulle støde på. Han havde levet et langt liv, og den nemmeste måde, at skabe forbindelser med andre på, var trods alt at tage chancen, også snakke med vedkomne. Det var selvfølgelig også sådan, at han var havnet up i sengen, hos en hel del folk, netop ved at snakke til dem og charmere sig ind på dem, lade dem snakke og blot lytte til hvad de havde at fortælle. Han nikkede til hende kommentar, om hvordan det var en smuk dag "Not that often, but sometimes. The park is quite beautiful in the sommer season" det var ikke fordi, at han så ofte kom til parken, ikke så ofte som han faktisk ønskede, og dog var parken specielt smuk, når først solens stråler ramte den. Alle træerne og buskene syntes at skinne, og man kunne altid svagt hører fuglendes sang.
Som hun præsenterede sig, tog han blidt hendes hånd i sin, hvor han gav hendes kno et blidt kys "It is truly a pleasure meeting you miss Clary, I am Cain" han burde vel egentlig havde skiftet navn, eller i hvert fald fundet et dæknavn, fremfor at præsentere sig under et navn, som han var givet over 200.000 år siden. Dog var det hans navn, og han havde aldrig skammet sig over det, selvom han i en kort periode, efter at havde myrdet sin bror, havde skammet sig over den gerning. Han bed mærke i, at hun udtryke en forkærlighed, for at rejse rundt, hvilket måtte betyde hun var lidt af en vandre, eller i hvert fald nød af den nomadiske livstil, noget han også selv gjorde "It's always nice gracing upon a new place, I do love traveling myself" selv havde han efterhånden besøgt alle byer og lande, som man kunne, han havde endda også besøgt de lande, som man skulle være heldig for at besøge.
I sidste ende følte han måske, ikke den samme kærlighed for at rejse, som han havde gjort for et par tusinde år siden. Ikke desto mindre, var det altid dejligt, at besøge lande man havde en forbindelse til "If you have nothing to do this beautiful day, would you care to join me? I plan on visiting a cafee, get something to eat and of course drink, and then bring it to the park. Eating while enjoying the beautiful weather" han havde et spørgende udtrykke i sine mørke øjne, som han betragtede hende. Han måtte indrømme hun var ganske smuk, og hun havde en form for glans af noget udødeligt over sig, som havde de øjne set mere end en dødelig ville. Dog forsøgte han selv, at holde sin egen udødelighed til sig, det var trods alt ikke alle, som han råbte høj omkring, hvad eller rettere hvem han i virkeligheden var.

"I suppose every place is unique in the seasons, some places are better when it's cold and others when it's warm, but I do agree parks and generally nature do have beauty in being graced by snow" med så mange steder, som han nu engang havde mødt, var det i hans erfaring alle steders skønhed, ofte var afhængig af hvilken tid på året, det faktisk blev besøgt. Når man var ude i skoven, var det altid hyggeligt med de små hytter, når der var sne, hvor gader og den slags havde skønheden i foråret, og den lettere varme temperatur. Det var til tider morsomt, hvordan han gerne ville ligne en, som ikke havde levet længere end hvad han så ud til, og dog havde han en tendens, til både at bruge gamle taleformer, og han gjorde ting som at kysse en anden på knoen, også selvom dette ikke var en ting, som man faktisk gjorde i denne tid. I sidste ende kunne man sige, at han var en god blanding af fortiden, men også nutiden.
Det trak i hans venstre mundvige, som hun gjorde udtryk på, at det var en fornøjelse at løbe ind i ham, netop som han selv havde udtryk samme tanke. Dette i sig selv, fik et skævt smil frem på hans læber, og et tilfreds udtrykke i de mørke øjne. Dog som hun faktisk sagde ja, til at tilbringe tid med ham, blev det skæve smil til et rigtigt smil. Han fandt hende allerede ganske fascinerende og spændende, så han var spændt på at se, ikke kun hvor dette ville føre hen, men også hvad hun ville afslører om sig selv "It ought to be thanking you, for the mere gracefullness of your presence" pointerede han og det var vel også sandt, for hun var ganske smuk og elegant i sine bevægelser, selvom deres møde startede ud med hende, som gik direkte ind i ham. Som hun forslog et sted, som hendes fars kæreste ejede, trak han blot på skulderne "Sounds perfect, lead on my dear" han lod sin hånd glide frem, som for at indikere hun blot kunne lede an.

Cain fulgte stille med hende, han havde aldirg haft noget imod, det at skabe hurtige nye forbindelser, eller for den sags skyld tilbringe flere timer med en anden, det var trods alt sådan at man lærte nye folk at kende. Det blev dog en problematik, når det kom til flere møder, da han havde en tendens, til at miste interessen hurtigt, også selvom han ville havde fundet personen, som den mest interessante, det øjeblik han mødte vedkomne. Man kunne vel sige at det var effekt, af at havde levet så langt et liv, som han nu engang havde, såvel som det at havde mødt så mange folk, og endda mistet så mange af dem. Hans blik gled enkelte gange rundt, som de bevægede sig, mens han tog alle indtryggende ind, undersøgte hvorvidt han havde set disse steder før, eller om det ville blive et helt nyt besøg. Det var efterhånden sjældent, at han faktisk besøgte steder, som han aldrig før havde haft muligheden, for at havde set eller oplevet.
Som de endelig kom ind, bed han mærke i, at dette ikke var et sted, som han hidtil havde besøgt, måske var det også fordi, at cafeer ikke just var steder, som han i sidste ende kom ved. Da hun spurgte indt til, om han kunne se ting han ville have, lod han sit blik hvile ved hende "Yeah I think I do" han lod sine mørke øjne hvile ved hende et kort øjeblik, før han til sidst lod det glide op imod. De havde meget af hvad der var normalt, eller hvad der blev anset som klasikere, når det kom til cafeerne "I would like some ice cofee" siden han egentlig ikke var britisk, men derimod havde taget accenten til sig, da den var det nemmere for ham og gav ham flere muligheder, havde han ikke den afhængighed for the, som de fleste britter syntes at bære over sig. Han fik også betalt hurtigt for sin kaffe, hvorpå han ventede på Clarissa ville få bestilt. Efter hun havde fået gjort det, og fået betalt, ledte han dem hen til et bord, hvor han trak stolen ud for hende, og her skubbede den ind igen, efter hun havde sat sig. Han satte sig foran hende, og lod igen sit blik betragte hende, betragte de små træk, der gjorde hende til den hun var "So tell me something about yourself, like what are you doing and your hubbies" han lagde nysgerrigt hovedet på skrå, og betragtede hende med en blanding af beundring og nysgerrighed.

Han forholdte sig helt stille, som hun begyndte at fortælle. Det var altid spændende, at høre om andre, mest af alt fordi han ikke var den største fan, af at snakke om sig selv. Der var mange informationer, som han ikke ønskede andre skulle vide, han havde allerede prøve fangetagelse en gang, hvor hele formålet var grundet hans forbandelse. Han klukkede en smule, som hun gav udtryk for hvordan, hun måtte havde skabt termet bogorm, givet hendes store forkærlighed for bøger. Selv havde han intet imod dem, det kunne være hyggeligt engang imellem at læse, dog var den værste bog nogen kunne læse Biblen. Måden de havde opstillet hans historie, som var Abel den gode og han den onde. Han sendte hende et smil, i takt med hun begyndte, at fortælle om sin forkærlighed for at rejse, hvilket han også selv kunne nikke genkende i, dog var der efterhånden ikke et sted, som han ikke allerede havde besøgt, og derved kunne man sige, der efterhånden ikke var så meget af en overraskelse ved det mere, som der havde været da han var yngre.
Han kunne ikke holde smilet fra sine læber, i takt med hun snakkede. Han havde en forkærlighed, for at høre andre snakke, hvis det var om ting de var passioneret omkring. Det gjorde altid fortællingerne så meget bedre, eller for den sags skyld, mere interessant at høre om. Han hævede øjenbrunet, da hun spurgte om han ville komme med hende, hen til et møde med en klient, til hvilket han blot trak på skulderne over "I have nothing scheduled for today, so why not" han havde intet job, så han behøvede ikke bekymre sig om, at skulle møde op et sted. Med så mange tusinde år, havde han indsamlet sig en stor rigdom, hvilket betød han aldrig behøvede bekymre sig om at skulle arbejde. Dog var der en lille del af ham, som faktisk overvejede, at påbegynde en eller anden form for arbejde, så hans liv ikke kun var alkohol, stoffer, fest og sex.
Da samtaleemnet kom imod ham selv, vidste han ikke helt hvad han skulle sige. Han fik dog en chance, for at tænke over det, da deres ting blev serveret for dem. Han sendte den unge kvinde et skævt smil "Why thank you" lød det fra ham, før han vendte sin opmærksomhed imod Clarissa, samtidig med at han tog en tår af sin kaffe "There isn't really much to tell, I'm a simple man, I enjoy the pleasures of life, such it be sex, parties or for that matter traveling. I do enjoy visiting other places, and I have spent most of my adult life traveling around the world" han ville helst ikke indrømme for hende, hvem han i sandhed var, og indtil videre var han vel blot fremvist som en mand, der nød sex, fester og at rejse "I'm really not that interesting, I would rather listen to others talk, I find it to be more fascinating both listening to the stories, but also seeing the passion in the eyes of the speaker, as they talk" sagde han med en klukken.

Han nikkede "Yeah that's true, I suppose loving to listen to others, is one the few traits I got from my mother" han talte stort set aldrig om sine forældre, ikke efter de blev myrdet af Lilith, og generelt var der ganske få personer, som han tænkte tilbage til fortiden med. Han kunne huske sin mor, hvordan hun ville altid ville lytte, når han havde historier at fortælle. Hun havde været så blid imod ham, specielt når Adam syntes at tage større kærlighed imod Abel. Han tog en tår fra sin kaffe, mens hans øjne syntes at betragte hende, som ville han få hendes hemmeligheder ud denne vej. Det var vel også hvad hun, forsøgte at gøre ved ham, det var vel i sidste ende hvad alle gjorde ved hinanden. Forhold var i sidste ende bygget på ideen, om at få en masse informationer om hinanden, indtil der kom en del som man ikke kunne lide, hvilket jo endte de fleste forhold.
Han hævede øjenbrynet, som hun begyndte at snakke igen. Han fandt sig selv, nyde hendes måde at snakke på, ikke kun havde hun en behagelig stemme, der var også passionen i hendes øjne, men hun var også så fuld af liv. Der var en mening bag hendes ord, og en lyst til at opleve så meget som muligt. For et kort sekund, overlevede han selv, at udtrykke hvor han selv ville hen, men for ham var det umuligt. Den næste destination han ønskede at skulle til, var det af døden, han ville så gerne dø efter alle de tusinde år, hvor han havde oplevet smerte og tab. Selvfølgelig havde der været perioder, hvor han faktisk havde nydt livet, men de syntes kun at blive mindre og mindre, og smerten tog over i længere perioder. Han sendte hende et smil "I suppose everyone who loves traveling, ought to have a list of places they want to travel to" pointerede han med en mindre klukken "It must be quite beautiful, but also dangerous" et sted med sirener, burde være et farligt sted at besøge.

Han kendte til at ens forældre blev myrdet, begge hans mistede trods alt livet denne vej igennem "it's never easy losing ones parents, both mine were also murdered" han ville sagtens kunne forstå den smerte, som måtte havde været gået gennem hende, da hendes mor blev myrdet, noget der også havde været gået gennem ham. Det heldige for ham var dog, at han havde nået at lære sine forældre at kende, før de blev taget fra ham, men han mistede så tilgengæld hele sin familie, da de blev myrdet. Hans bror var ikke længere i live, og med hans forældre døde, var det eneste familie han havde tilbage, der af hans to døtre. Han syntes mere fascineret af hende, som hun begyndte at afslørere mere om sig selv, herunder hvordan hun agerede som en konges madspiser, blot for at sikre maden ikke var forgiftet "I must admit, you're quite the gem, beautiful and yet so fascinating, and with so many unique tales" nok var han hemmelig om mange ting ved sig selv, men han var gerne så ærlig som muligt, dog betød det ikke altid, at han fortalte den hele sandhed, og dog var han oftest gerne ærlig, når det kom til hans mening om andre.
Som hun spurgte indtil om han havde arbejdet med gift før, fik han et tænksomt udtrykke frem i sine mørke øjne "As a young man, I did have a natural curiosity for the world and what it had to offer, so yeah I have had contact with different forms of poison" dette var på ingen måde løgn, men der var en masse viden og information, som ikke blev afsløret, netop at han efterhånden, havde indtaget alle typer af gifte, som eksisterede på denne planet, alle i håbet om at møde sin død. Dog havde ikke en eneste af dem, faktisk set som brugbarer, da hans krop healede. Så derfor var det langt fra en løgn, at han havde været interesseret i Jordens resourcer, og havde lærst om gifte, såvel som håndteret dem "But to talk about something else, which is your favourite book?" spurgte han nysgerrigt, han havde bidt mærke i, at hun havde en forkærlighed for bøger, så det gav mening for ham, at spørge mere indtil det.

Han elskede altid, at finde nye og interessante træk ved andre, noget som gjorde dem unik blandt andre. Indtil videre ved hende, havde det været hendes lyst til at rejse, det at opleve nye ting, og konstant drømme om nye mål. Dog blev hendes tænksomme udtryk, hurtigt blandt endnu en af de mange ting ved hende, som han fandt smukt og unikt. Hendes måde at knibe øjnene sammen på, som så hun bogstavelig talt alle sine yndlingsbøger for sine øjne, og nærmest blædrede igennem dem. Der var også noget sødt, ved hendes kæbe, som syntes at bevæge sig fra side til side, eller hendes ene finger som røg i vejret. Han gav en klukken fra sig "I know it's a tricky one, and I'm surprised you could answer, most people who loves books, often compare finding their favourites, as the act of chosing ones favourite child" pointerede han drillende.
Før han var blevet far, havde hans yndslingsobjekter eller personer, nok været sex og så den næste person han kunne have det med. Dog efter han var blevet far, kunne han aldrig forestille sig et liv, hvor han ikke havde sine to tøser i det. Det betød også, at han kunne forstå det hårde ved, at skulle vælge mellem sine to børn, da tanken alene gjorde ham ubehagelig til mode. Da hun spurgte indtil de tre ting, som han altid bar på sig, lod han sin hånd glide ned i sine ene lomme, hvor han fandt et nøglebundt "My keys, so that I can get to my car and get into my flat" hånden ledte i sin anden lomme "My phone, honestly I have no idea why, but I always have it one me" han klukkede for sig selv, og rystede på hovedet "and the most important one" han ledte igen i sine lommer, hvor han her fandt en pung frem "I never ever leave my house without my wallet, not so much because of the money, but because of these" Han åbnede pungen op, hvor han fandt nogle billeder frem "I always keep the pictures of my daughters in it, so I can look at them when I need to think of something positive" man ville næppe havde troet, at en som ham, gik op i den slags, men hans døtre var nok de mest vigtigste personer i hans liv. Han fandt sig selv samle et af de utallige billeder op, og et smil og udtryk af kærlighed, syntes at forme sig i hans øjne.

Han forventede nok, at hun ville være en smule overrasket, da han begyndte at snakke om sine børn. De fleste regnede altid med, at det ville være det sidste, som han nogensinde ville komme ind på, når man snakkede om samtale emner. Han klukkede "they truly are, I never liked the idea of having children, never really understood the drive behind it, but I guess one have to try it, in order to get the meaning behind it all" han trak på skulderne. Han valgte at ignorer den sidste del, af hvad hun fortalte, mest af alt fordi, han ville mene ingen havde det godt med ham i deres liv. Han var en ødelagt mand, med en stor lyst til at dø, og en usynd måde, at håndtere alt hvad der skete i hans hoved, netop i formen af endeløs sex, alkohol og stoffer. I sidste ende ville folk snarer være heldige, hvis de ikke havde ham i deres liv, hvor depressivt det nu end lød. Måske de kunne være fri fra de problematikker, som han altid ledte med sig.
Han lagde billederne tilbage i sin pung, samtidig med at han fik lagt resten af tingene tilbage i sisne lommer. Herefter begyndte han at drikke fra sin kaffe, og som Clarissa selv fik han tømt den. Han hævede let øjenbrynet, som hun spurgte om han var klar, til at skulle på noget eventur. Dette i sig selv fik ham til at smile "I am ready" det var godt vejret var så godt som det nu engang var, havde det ikke været dette, ville han nok havde forslået, at de tog hans bil i stedet, hvilket også ville havde været hurtigere. Dog var han ramt af hendes optimiste væremåde, og tog gerne imod den gåtur, som de skulle gennem. Han fulgte med hende, som hun begyndte at gå, og han forholdte sig ved hendss side "This should be interesting" lød det fra ham. han lagde sine hænder i lommerne, mens hans øjne gled rundt omkring, blot for at fange hvert enkel indtryk, og dog var der gange hvor de mørke øjne, per automatik søgte ned imod hende.

Som de nåede frem, forholdte han sig sig helt stille. Han var ikke vant til disse situationer, og vidste det var bedst, hvis han intet sagde eller kommenterede på. Hna lod sin ryg forblive rank, med hænderne samlet bag dem. Nok havde han aldrig været i militæret, men han havde set adskillige typer militærsamlingerne, og vidste det at stå med en rank ryg, og hænderne samlet bag den, var et tegn på en vis kendekendelighed med soldater. Samtidig med at hun tog sig af alt forklaringen, lod han sine øjne betragte tingene omkring dem, og alt ved ham skreg, at dette næppe var en god ide, og at mindst en af dem, nok ville kokmme til at fortryde det. Han nåede dog at høre planetens navn, og en hurtigt minde, om at havde læst en bog om blomster og lige netop denne type dukkede op. Han rynkede brynet, ved den mission, om at de skulle så langt tilbage til fortiden.
Ligesom Clarissa selv, blev han chokeret, i det portalen under dem blev skabt, og dog nåede han at lande en smule bedre, og med en større overblik, over hvor de var havnet op. Som hun begyndte at kalde på ham, skyndte han sig hen til hende, hvo han holde en hånd for hendes mund, og en finger blev placeret foran hans læber, et tegn på hun skulle være stille "You need to be quite, we're in a place, where everything wants to either eat or kill us, yelling is not a good idea" pointerede han med en lav stemme. Han havde haft adskillige århundrede, hvor han kedet sig, og her begyndte at studere dinosourer, såvel som hvordan de jagtede og dræbte. Da han var sikker på, at hun ville forblive stille, fjernede han sin hånd. Væk var det charmerende blik, og det blev erstattet med et alvorligt et, for han vidste hvad der kunne ske, hvis de kom i nærheden af nogle farlige væsner. Det var så her, at den træning han fik af Tatia, i den grad kunne hjælpe "So do you have any ideas where this flower might be?" spurgte han nysgerrigt.

Der formede sig et overraskende blidt smil på hans læber, som hun sagde hun var bekymret, hvilket han regnede sammen med, nok var fordi hun følte sig skyldig, over at halvt om halvt, at være grunden til at han var der. Dog anså han det ikke nødvendigvis for hendes skyld, da hun næppe kunne havde regnet ud, at det ville ske. Derudover var det en okay rar følelse, ved tanken om at en anden person bekymrede sig om ham, også selvom vedkomne ikke vidste den mindste smule omkring ham. Det var måske også på grund af dette, det sjældne smil var på hans læber, at af de få smil, som næsten aldrig blev vist. Han rullede med øjnene, som hun pointerede der også var vegetariske dinosourer "I did also say kill, most of the vegegarian dinosaurus is also with an aggressive gene, especially if they have nests and youngs to protect" pointerede han, dog forstod han godt hendes forsøg på at være opmitistisk, men han var ikke just typen som var opmitisk.
Han forblev stille, som hun kiggede sin bog igennem, her med formålet om at finde blomsten. Da hun syntes at finde svaret, gav han et nik fra sig "Well then let's go" han var klar på at finde den blomst, også komme så langt fra dette sted som muligt. For nok ville det første stykke tid være smukt, de ville se smukke dinosaurer, men senere hen ville det være flygte for ens liv, også død og ødelæggelse, eller det var i hvert fald hvad de fleste Jurasic Park film viste! Som hun pegede i en retning, var han allerede klar til at tage derhen af, dog fik han fanget blikket af Clarissa, og han fandt sig selv beundre hende. Ikke desto mindre, som hun igen kiggedde frem, begyndte han langsomt at bevæge sig fremad, i den retning hvor hun havde peget "It's okay, it's not like you knew this was going to happen" han sendte hende endnu et blidt smil "And I will do my best, not to die" lige på det punkt, var han nu meget heldig, da han var ufattelig svær at slå ihjel, så der behøvede hun ikke bekymre sig.

Et mindre smil fandt sin vej til hans læber, som hun sagde de var tæt på, hvilket betød de snart ville være fremme, og derfor snart kunne komme hjem. Han havde virkelig lært, hvordan han savnede den moderne verden, og selvom han havde levet et langt liv, var det heldigvis efter dinosaurernes levealder. Han havde blot levet i en periode, hvor der ikke just var mange mennesker, da Gud endnu ikke havde skabt dem, og det var først op imod hans teenageår, eller deromkring, der faktisk kom flere mennesker. Han rynkede brynet, som hun med et stoppede op, dog stolede han mere på hendes sanser end hans egne. Nok var han forbandet med udødelighed, men det var ikke fordi, at han faktisk havde bedre sanser, da de endnu var meget lig det af et menneske. Han betragtede hende, som hun udtrykte hvordan alle disse nye indtryk, gav hende en hovedpine. Når de var et sikkert sted henne, ville han vise hende et tryksted, som hun kunne trykke på, som ofte ville fjerne en hovedpine.
Han nåede ikke at komme med et svar på hendes spørgsmål, hvorvidt han havde en ide til hvad de skulle, før hun udtrykte hun havde en. Han blev overrasket, som hun tog hans hånd i sin, ikke just noget som han var vant til, dog lod han hende gøre det. Ligesom hende selv, forblev han helt stiv i sin krop Tyrannosaurusen gjorde sin entre. Den så ud til enten netop at havde været i kamp, eller også havde den netop spist, måske endda begge dele. Lyde fra buskende ved det enorme dyr, fik den til at kigge væk, og her fik han placeret hende bag sig, som for at beskytte hende, og skulle dyret angribe, så kunne han sagtens overleve det. Dog ville det også betød, at han næpppe ville kommee hjem igen, og nu kunne tilføje adskillige tusinde og måske endda også milioner år, på sit allerede lange liv.
Dog syntes de at komme ud af farer, eller på en måde ud af farer, da en Triceratops kom frem fra busken, og her hamrede sig selv direkte ind i det store dyr. Med Tyrannosaurusen opmærksomhed væk, og hendes hånd i sin, begyndte han at løbe i retningen, som hun før havde vist de skulle gennem. Han kunne ofte løbe gennem en længere periode end andre, da hans krop healede den mælkesyrer, som den samtidig også producerede. Da de kom ud af faren, stoppede han dem op, her også for at få vejret igen "You okay?" spurgte han nysgerrigt. Han reagerede ikke selv, med en form for frygt eller for den sags skyld beundring, og selvom han ikke just som sådan havde set dinosaurer før, så havde han set en masse mærkelige væsner, gennem sit meget lange liv. På trods af de var væk fra farer, havde han ikke trykket sin hånd til sig igen, da det faktisk ikke gjorde am noget, at de holde i hånden.