S: Gilbert huset, hjemme ved Audrey og Bellamy
T: Midt på eftermiddagen
O: Stuen
V: Udenfor er der mild regn.
P:
- Amery: i ført en mørke blå t-shirt og et par mørke bukser.
- Skye: Klik- Clarissa: Klik- Audrey: Klik - (Indsat i tilfælde jeg får lyst til at spille hende indover)
Clarissa havde haft en dårlig fornemmelse hele morgenen, hele middagen og starten af eftermiddagen. Amery havde ikke taget sin mobil, og da hun havde ringet til sin nødkontakt - en tideligere kollega - havde hun fået afvide at Amery ikke var til at finde på deres satellit. Clarissa havde talt med Cain om sin bekymring og hun var nød til at tage hen og spørge sin far til råds, han havde trods alt haft kendskab til Umbrella i flere år end dem. Så Clarissa var kørt hen til hvor han boede, og Audrey havde hilst på hende nede i caffen og givet Clarissa nøglen til ovenpå. Clarissa kom ovenpå og låste sig ind. Hun gik ind i stuen og hendes øjne mødte Bellamys.
"
Papa," sagde hun og lod endelig sin stemme knække over som hun svang sine arme omkring hans liv.
"I think they took him again," hev hun vejret ind. Hun knuede sig ind til ham. Det var en af de få øjeblikke hun var misundelige på Kaiya og Zitora, de kunne i det mindste kommunikere igennem tankerne til hinanden. Amery kunne spotte fremtiden og Clarissa? Hun kunne intet der kunne hjælpe dem i denne her sag.
Der gik ikke længe før glasset blev knust i et af de andre rum, og Amery blev kastet af en bølge af energi ind i stuen. Han rullede rundt på gulvet i modsatte ende af Clarissa og Bellamy, fint pyntet med alle glasskårene.
"Amery!" Råbte Clarissa og ville løbe derover da en anden kvinde kom frem. Færten matchede Amerys og det fik hende til at stoppe op. Hvem var hun? Det måtte være denne Daisy.
"I'm fine," sukkede Amery af smerten og fik løftet sig op at sidde langs muren.
Skye kiggede dog kun på Bellamy og løftede et bryn.
"Hello daddy," kom det fra hende som hun vippede hovedet på skrå. Clarissa så tilbage på sin far og gav ham et undrende blik. Dog løb hun over og satte sig ved siden af Amery for at se ham an. Han var fyldt med glasskår og blod over det hele.
"
I suppose you are disappointed in me? For torturing my younger brother.. sister. In my defense, I didn't know. But what do you care, you got them, right? Me, be damned."