Overcoming fear - Bellamy

Påklædning
- Tøj + Sko Han har en blå skjorte på, uden ærmer og et par mørke jeans. Han har mørkebrune sko på
- Hår + Skæg Han har rodet sort hår og antydning til skægstubbe Link
- Accent Han taler med en Amerikansk accent Link

Bekymringen var allerede begyndt at vokse i ham, som hans kontakt med Audrey syntes at formindskes. Han var så vant til at se hende i dagligdagen, at det blev helt underligt da hun nærmest trak væk fra ham. Faktisk var der en biddende frygt i ham, at hun ville slå op med ham og generelt bare søgte, efter mulighederne og måderne til at få det gjort. Han elskede hende mere end noget andet, og måske var han blevet for meget for hende. Dog lod han hende tage sin tid, og få gjort hvad hun skulle, uden at han konstant var over hende, og stressede hende. Han havde trods alt en stor mængde tillid til hende, og ville altid stå bag hendes beslutning, så da hun ringede til ham, skyndte han sig ud til sin bil. Han havde endda afslyst et møde, blot for endelig at kunne se hende igen, og være der for hende. På trods af hun ikke havde sagt noget, så lød hun ikke godt gennem mobilen, og hvis han kunne hjælpe hende, ville han gøre alt han kunne.
Da han endelig nåede frem, stod han for et sekund, og overvejede hvad han helt præcis skulle sige til hende, eller for den sags skyld skulle gøre. Han var ikke en fan, af når han ikke havde kontrollen, det fik ham til at føle sig ubehageligt tilpas, og han var forvirret, og bange for at gøre de forkerte ting. Dog smed han alt dette fra sig, som han trådte indenfor, og her. Han hørte hendes stemme, og en smule ro syntes at falde over ham, og dog skyndte han sig ind på hendes værelse, hvor han faldt til sine knæ, og blidt tog hendes hænder i sine. Det var dog her, at han opdagede hvor kold hun var, og blandet med hendes blege hud, og det faktum, at hun vidste det var ham, gav ham en ide om hvad der var sket. Dog ville han aldrig dømme hende, eller synes mindre om hende, blot fordi hun var blevet noget andet. Blidt kyssede han hendes hænder, og så blidt imod hende "Hey Baby, are you okay? You had me so worried" han så på hende, med en blanding af kærlighed og bekymring, som frygtede han det værste, men håbede på det bedste.

Han fik et bekymret udtryk i sin øjne, som han så hvordan hun kæmpede imod tårerne. Han kendte hende efterhånden så godt, at han vidste hun forsøgte at være stærk for ham, dog behøvede hun ikke det. Hun behøvede ikke være stærk, hun kunne sagtens være svag for ham, og bare græde alt hvad hun ville, hun var trods alt ikke alene, og han ville altid være der for hende "You don't have to hold it all in, you're not alone and whatever happened, I will always be here for you and here with you" han holde endnu blidt om hendes hænder, og gav dem et kys engang imellem, som for konstant at minde hende om, at hun aldrig nogensinde ville være alene, nu hvor han var her hos hende. Han gik hurtigt fra at sidde på gulvet, til at sætte sig ved siden af hende, som hun ikke kun indrømmede, at hun ikke var okay, men også lod tårerne glide løs. Han trykkede hende blidt ind imod sig, og gav toppen af hendes hovede et blidt kys.
"I knew sweetheart, but you're not alone, and I'm gonna help you as much as I can. I know some vampires who might have some tips, and I know witches, who can help with a ring, I also know donors who can give blood" han var selv en bloddæmon, så hans mad bestod udelukkende kun af blod, så for ham havde det aldrig været et problem, dog kunne det være noget hun skulle vænne sig til "Plus we can make all kinds of food with the blood" han lagde en hånd imod hendes kind, og gav hendes pande et kys "I will always be here for you, I'm not saying this is not a big thing, because it is, but it is also not your fault, and we will get through this together" han så på hende med kærlighed i sine øjne, som var hun den eneste, han kunne se sig selv sammen med.

"I'm not going anywhere" han kunne ikke forestille sig et liv, hvor han ikke havde hende i det, bare tanken i sig selv, gav ham et kold følelse omkring hjertet. At hun var vampyr nu, ville ikke ændre det mindste af hans følelser for hende, dog gjorde det selvfølgelig visse ting nemmere, i den forstand at nu skulle de begge have en diæt af blod, og derfor skulle der ikke laves to forskellige retter mad, men derimod kun en. Han gav et nik fra sig, som hun sagde at Dove havde lavet hende en halskæde "Well if it bares the same effect as a daylight ring, then you should be able to walk in the sun, and not be trapped to the night" pointerede han med et smil. Han havde set vise vampyrer, blive en smule kulret, specielt i starten, når man gik fra at være vant, til at kunne gå i solen til med ikke at kunne. Det måtte være mærkeligt, og skræmmende på samme tid, være låst til et specifikt tidspunkt af døgnet.
Han klukkede og nikkede "I have many good recipes with blood, for instance, blood eyes, which tast amazing!" han klukkede og kunne ikke holde smilet fra sine læber, specielt nu hvor hendes humør syntes at blive bedre, end hvad det før havde været. Han rystede på hovedet "I'm the lucky one here, I mean you're beautiful, amazing, fantastic and intelligent, you could have had anyone, but you chose me, and I will forever be thankful for that decision" Han lagde en hånd over hendes, som den blev placeret imod hans kind, og blidt gav han hendes hånd et kys "I love you too" som hun lagde sig ind imod ham, lagde han en arm omkring hende, og trykkede hende blidt ind imod sig

At høre hende sige, at hun ingen steder ville gå, fik det til at varme om hans hjerte, selvom han vidste hun ikke ville forlade ham, havde der altid været den mindre frygt, at han ville miste hende, præcis som han havde gjort førhen. Han kunne huske den sorg, der havde været i ham, efter at hun havde forladt ham uden det mindste ord, hvordan han ville vågne op den ene morgen, til at finde hende fuldkommen forsvundet, som havde hun aldrig eksisteret og blot været en fikment af hans forestilling. Men det gav dog en vis beroling i ham, at høre hende sige ordende, som var det langt mere virkeligt, når først ordende faktisk blev sagt. Hans blik var kun rettet imod hende, og han så enkelte gange forandringer i hendes smukke øjne, som forsøgte hun gemme sine følelser væk fra ham, enten i frygten af hvad han ville mene, eller blot fordi hun endnu ikke var klar til at fortælle det. Selvom han så gerne ville beskytte hende fra alt, vidste han også, at han ikke kunne tvinge det ud af hende, og at når først hun var klar, ville hun nok fotælle ham det.
"Oh you should, it is quite delicious" som et væsen der selv levede af blod, havde han fundet mange metoder, til at lave forskellige ting, således alting ikke blot blev så ensformet. Dog med hende som vampyr, betød det nu, at han kunne dele denne side af sig selv med hende, og ikke forsøge at gemme væk, hvad der egentlig var en del af ham. Et kærligt smil syntes at forme på hans læber, som hun begyndte at snakke, det var jo ikke altid, at han fik den slags komplimenter. Som hun begyndte at putte sig ind imod ham, trykkede han hende endnu engang blidt ind imod sig, og han gav toppen af hendes hoved et kærligt kys "I could describe forever, how you make me feel, and how much better I feel when I'm with you. I would use even more time, if I hade to describe how much I love you, or how amazing you truly are" han flyttede sig en smule, om ikke andet så blot for at kigge se ned imod hende, som han lagde sin hånd imod hendes kind, for at løfte hendes hovedet en smule op. Blidt trykkede han sine læber imod hendes, i et kys som kun kunne beskrives som kærligt og passioneret "You will never be alone again" han hvilede kort sin pande imod hendes, før han trak sig væk, igen med det kærlige smil på sine læber.