Space between - Bellamy

Påklædning
- Tøj + Sko Han er iført en sort t-shirt, en mørk jakke og et par mørke jeans Link. Han har sorte sko på

Han vidste hun var kommet tilbage, og han havde forsøgt at holde sig væk. Han vidste det ikke var klogt, at komme tæt på hende og selvom han virkelig gerne ville, så havde han også logikken, som fortalte at det virkelig ikke var klogt. Før hun tog af sted, og de havde været sammen, havde det faktisk været noget af det bedste, som han nogensinde havde oplevet. Det var ikke ofte, at han rent faktisk oplevede, den slags forhold. Han havde været alene så meget af sit liv, taget væk fra den familie og efterladt et sted, hvor han ikke vidste hvad der skete. Dog da han mødte Audrey, ændrede alt dette sig og hans tid med hende, ville nok være den bedste tid, som han nogensinde havde haft. Han kunne endda huske, det øjeblik af frygt, da han udtalte at han elskede hende, men glæden der kom til ham, som hun sagde det samme til ham.
I sig selv ville dette ikke være slemt, problemet med deres forhold, havde derimod ligget på det faktum, at Bellamy havde været hendes lærer og det var imod reglerne. Der var en vis morskab i det, og han kunne huske de dage, hvor han havde hende i klassen og hvordan det at se på hende, gav ham lysten til, at sige fuck til det hele, også kysse hende der foran alle. Dog havde det ikke kun været de fysiske med hende, der havde været så meget mere, de natte hvor de sov sammen, og han vågnede op, til at finde hende ved sin side. Det havde alt sammen været nyt, og han forsøgte altid, at gøre ting, som hun kunne lide og ikke noget, som hun følte sig presset ind i. Da tingene så endte, og hun tog afsted, havde det gjort ondt på ham, men han vidste det var noget, som hun var nød til og han støttede hende altid i det.
Han blev kastet ud af sine tanker, da han hørte en alt for velkendt stemme, som han vandrede ned af gangene. Han vidste hvem det var, sekundet han hørte stemmen, det havde trods alt været en stemme, som hun havde brugt, når hun sang for ham. Han rynkede brynet, og gik imod rummet, også selvom alt i ham, skreg at han sulle vende om og gå væk fra lokalet. Hvis det havde været svært, at gå væk før, var det nærmest umuligt, da han først lagde sit blik imod hende. Han lænede sig imod dørkarmen, og nærmest alt luften, blev slået ud af hans lunger, som han stod og betragtede hende og specielt som han hørte sangen, og modsat mange andre, fangede han hurtigt meningen i den. Han rynkede brynet, og da hun stoppede, overraskede han sig selv, ved at vinke hende hen til sig "Ms. Gilbert I need to talk to you" sagde han, og med dette sagt fjernede han sig fra karmen, og han begyndte at bevæge sig imod et tomt lokale, hvor der ikke var et vindue i døren. Da de kom ind, låste han døren og som før, fangede han først sig selv gøre noget, da han faktisk havde gjort det, og i dette tilfælde var det både at ligge sin hånd imod hendes kind, men også sige: "I've missed you" han smilede blidt, og strøg hende over kinden