Your eyes - Vito

Det var svært at skelne mellem Hales øjeblikke hvor han var helt på og var han virkede til slet ikke at være med på noget som helst. Forvirringen fyren måtte føle - Vito ville et eller andet sted ønske han kunne finde sig selv hvor Hale var bare et øjeblik. Men eftersom han lige så længe han kunne huske havde været den mest gay fyr i sin omgangskreds, var det svært at se det dilemma Hales tanker måtte være i. Vito ville gerne hjælpe ham, men det svært. Især når hans egne tanker var et sted og næsten kun det ene sted. Hans tanker løb hånd i hånd med hvad hans krop hungrede efter at få. Hvad den måtte ha. Se. Føle.
Han betragtede stille Hale - imponeret over hvordan Hale faktisk tog det hele. En ting var at skulle være sammen med sin mage - en anden var at ens mage var af et køn man ikke havde regnet med. Vito havde forventet det - men han havde også været hundrede procent sikker på hvad han var til fra helt lille.
" If that makes you the most comfortable.." Sagde han så bare med et lille smil. Vito havde da godt nok præferencer - men hvad end der gjorde det nemmere for Hale var hvad der skulle ske. Og den retning det gik i nu - så havde Vito ingenting at brokke sig over. Ingen indvendinger. Han var meget tilfreds.

" I can put it on - you.." Sagde han så bare og sendte fyren et smil. Det var nok egentlig lidt et spørgsmål, han ville ikke fare ind og gøre en masse der kunne skubbe Hale ud af den motivation det virkede til han havde lige nu. Vito var på en og samme tid bange for at gøre for lidt, men også for meget. Han ville ikke presse på - heller ikke selvom alt i ham skreg for at få alting hurtigere end hvad godt var. Farligt med et mage bånd og ihærdige lyster oven i hinanden. Han lod fingrene glide gennem de forreste totter af fyrens hår før han kort bed sig lidt i læben. So beautiful
" I wanna know what you're thinking about.. " sagde han så bare lavt før han kort sank en klump. Det var tydeligt at der foregik en masse i hovedet på fyren - men Vito havde ikke en chance for finde ud af hvad hvis han ikke sagde noget. Lige meget hvad det var. Vito ville gerne lytte til hans stemme. Høre hans tanker for at kunne agere på en sti der ikke var alt for uforusigelig.

What?! He wants it to be him? But.. ”Yes please, it does..” hviskede han tilbage, som de store dådyr øjne lyste en smule af panik, panik blandede med lyst - det var en mærkelig cocktail. Så måtte han være selvisk, der var ingen anden måde, ville Vito have kondomet på, så var Hale den der var væk! Sikkert væltende ud af sengen i fuld fart! Nok var han gået fra straight til gay på ekstrem kort tid, og det havde virkelig været en omvæltning, han endnu prøvede at vende sig til! Men, så kunne man vel forstå, hvorfor Hale mente det alligevel var at strække den lidt for meget, skulle han nu også til at være bund? No.. not now, maybe never, I don’t know..

Og så udfordrede den lille krøltop endnu en gang hans blodtryk! Som pulsen steg og steg, imens ordnede forlod Vitos læber, til - you - endelig fulgte efter..
den måske 1 sekunds pause han havde holdt inden han havde sagt det, havde føltes som flere timer for Hale, og i alle de lange timer, havde han været helt, helt sikker på at Vito nu ville toppe.. og åh det var lige til at få et hjertestop! Som om han ikke var nervøs nok i forvejen.. hell!

Han tog et par dybe indåndninger for igen at falde bare en smule mere til ro, ind til næste udfordring ramte ham.. I can put it on.. He wanna put it on.. on me..
Det var egentlig ikke fordi det var slemt, men.. Kunne han ligge stille nok til det? Han fjumrede sådan rundt, og med Vitos fingre.. der.. Helt klart en udfordring ja..
Hans tanker kunne bare ikke slippe igen, alt blev overvejet og gennemtænkt - bestemt alt det der kunne gå galt, og alt det Hale kunne gøre forkert.. Det her var så besværligt, skulle han bare opgive? Før de nåede længere??
Men det kunne han jo heller ikke, for sandheden var jo - at han trængte lige så meget til Vito, som Vito trængte til ham..

”Yes please.. Help me” hviskede han så til sidst, en smule opgivende, som han nærmest bare sad der og stirrede ubeslutsomt ned af sig selv, prøvede virkelig ikke at gøre det værre end det var - med panikken altså, men det var nok allerede for sent.. han havde aldrig været så nervøs før i sit liv..

Hans hjælpeløse blik gled op og mødte Vitos fængslende dybe øjne, som spørgsmålet nåede ham og kørte lidt i tomgang i hans hovede..
”Everything.. What if I’m not good enough? What if I do something wrong? What if I suck so bad, you’d wished you never met me, that this moron, who can’t even put on a condom because his a nervous mess, wasn’t your mate.. what if you never wanna see me again after?! I don’t think I can live with that, without out you I mean..
I’m sorry.. I’m such a mess, I don’t think I can do this.. ” gispede han, som panikken og nervøsiteten tog over igen pg sendte puls og vejrtrækning ud af kontrol - endnu en gang..
han skubbede sig tilbage i sengen, væk fra Vito, som han trak dynen op over sig - for at dække den nøgne krop, skævede med mod sine tænder og bed tænderne hårdt sammen for ikke bare at bryde ud i gråd.. igen.. åh hvad måtte Vito ikke tænke! Han havde nok aldrig mødt så uduelig en mand som Hale før!!
”Just.. I dont know.. go to sleep, I’ll go.. ” mumlede han, fuldkommen nedtrykt og med følelsen af at være den mest nederen person der nogen sinde havde fandtes.. This is so embarrassing, he must think.. I don’t know.. he’ll probably hate me now.. I’m so stupid, can’t even satisfy my own soulmate.. even when it’s all I really want, to make him happy, to be with him! Why can’t I do that, why do I have to be this shitty.. shitty shitty shitty stupid vampire weirdo witch!!

¨Hvordan håndterede man en situation som denne rigtigt? Der var vidst hverken rigtig eller forkert. Men der var en fandens masse følelser i kroppen man skulle tage stilling til. Og det var for Vito sværere end han havde regnet med. Han lod blikket hvile mod fyren og forsøgte sig med et roligt smil - sørgede samtidig med at det ikke var panik han selv udviste - på trods af at det hele farede rundt inde i hans krop. " Calm down Hale.. " Sagde han med et smil om læberne. " I'll help, no stress.. " Han placerede et lille kys mod fyrens hage før han så ellers bare med de overraskende rolige hænder fik hjulpet Hale med kondomet.

Vito tog en dyb indånding og forsøgte at følge med i de ord der forlod Hales mund. Det var mange ting på en gang. Men det hele gav mening. Selvfølgelig var han nervøs - rystet - ude af den. Der foregik så meget at man nærmest ikke kunne andet. Vito kunne så bare have håbet at de følelser ville blive druknet i den lyst der også lå bag - eller de gode og ikke så skræmmende følelser der ellers fyldte ens krop.
Han vidste nærmest slet ikke hvad han skulle svare - havde mest lyst til at omfavne Hale og holde ham tæt - bare for at lade ham vide at alle de tanker han havde slet ikke var noget han skulle bekymre sig om. Han kunne umuligt fejle forventningerne. For Vito havde ikke mange, kun kontakten mellem dem. " Hale I would never leave you.. " Sagde han så bare og bed sig kort i læben. Det gjorde ondt at han forsvandt under dynen på den måde - efterlod Vito siddende blottet på sengen. Men et eller andet sted var det okay. Hale skulle have lov at reagere præcis som han følte var nødvendigt i øjeblikket. Så måtte Vito bare finde en måde at trække fyren ud af det på.

" And don't go.. I need you to be here.. Even if we don't do anything, I just kinda need you near.. I'm not.. I don't wanna loose you again. " Han rystede hurtigt på hovedet før han rykkede sig lidt tættere mod Hale - over eller under dynen. Det var kontakten mellem dem den lille heks havde en tiltrækning for. Selvfølgelig også resten af Hale - men hvis han overvejede at smutte? Nej, det havde startet et utroligt ubehag i kroppen på Vito, noget som sagde ham at han virkelig måtte gøre et eller andet for at overtale ham til ikke at tænke i den retning.
" I need you, and I want you.. To stay.. " Han fugtede kort sine læber lidt. " Nomather how difficult this is - and is going to be.. I kinda need it to be us together. We don't have to rush things. " Han sank kort lidt en klump. Han kunne vente - ikke sandt? Jo.. Han måtte bare tage sig sammen og skubbe den utrolige lyst til side. Lade tingene tage den tid den nu ville tage også bare glæde sig til dagen hvor Hale ville være klar. " I can wait - we can wait.. I don't want this to ruin everything." tilføjede han så og lod blikket hvile mod fyren.

De store ulykkelige øjne fokuserede på døren, han forstillede sig selv rejse sig og gå imod den, forsvinde ud i den kolde nat, uden at se sig tilbage. Men hans krop reagerede overhovedet ikke på hans ønske, måske fordi det i virkeligheden slet ikke var det han ville - han var bare gledet så utroligt langt ned i sin egen elendighed nu - det var næsten umuligt at trække sig selv op igen.
Heldigvis vidste Vito præcis hvad han skulle sige, og det håbløse blik vendte sig mod drengen. "You won't.." hviskede han stille, men der var tydeligt tvivl i hans stemme - ikke fordi han selv havde tænkt sig at forlade drengen, men fordi han var rimelig sikker på at universet nok skulle finde en vej at skille dem ad på..

Heldigvis beroligede det Hale, hvert et ord Vito sagde og hver en bevægelse han fortog ham - skræmte hans frygt lidt på afveje - han prøvede virkelig at undertrykke angsten, men det syntes bare at krybe rundt lige der under huden - umuligt at få på afveje.
Han sank kort og nikkede forsigtigt, som Vitos ord satte sig i ham, varmede ham op inde fra og gav ham en smule af selvtilliden tilbage - måske endda lidt mod?
"I you could.. just.. but.. you can't.. and I can't either.." mumlede han bare lidt for sig selv, sludder! "But I have to.." bestemte han sig så alligevel for, som han mødte Vitos blik "I really do!" udbrød han så - and you just have to trust him, you just have to! Look at him, there is no evil in those eyes, nothing - all is love!

Lige så langsomt fik hans overbevidst sig selv, med hjælp fra Vito selvfølgelig, som han med rystende fingre - stadig nervøs og med angsten krybende under huden - skubbede han dynen til side og rakte ud efter sin heks, han trak ham helt op på sit skød og krammede ham tæt ind til sig, hvilket gav ham helt ny energi - heldigt nok!
Han snuste dybt ind, kørte sin næse langsomt op af Vitos hals, som han gemte den i de halvlange krøller. "Amazing.." hviskede han stille, som han trak sit ansigt til sig og fangede Vitos mørke blik, "I can't and I won't.. not a single second more, if not now - then when?" Hviskede han så bare, før han nærmest angreb Vitos ansigt med våde kys og hans læber fangede Vitos i et krævende kys.

Vito kunne selv hvis han prøvede ikke finde en grund til at forlade Hale. Selv ikke hvis han virkelig ønskede at kunne finde en grund. Alt i ham trak mod heksen og det var hvad han var drevet af. Han havde en trang til at være nær ham - lige meget hvor svært det så end kunne være. Eller, lige meget hvad svært det så faktisk var. Der var en masse der gjorde det mere kompliceret end han nogensinde havde forestillet sig det kunne være. Men på en eller anden måde gjorde det ham også bare en smule mere sikker på at det faktisk i sidste ende ville bringe dem tættere sammen. Han ville være sammen med Hale. Hvor længe han så skulle vente på deres fuldkomne heksebånd.
" You don't have to anything.. " Sagde han så bare med et lille smil, i en stemme der forhåbentlig var rolig og overbevisende nok. Han mente det skam. Og kunne uden tøve sige det igen. Selvfølgelig ville han altid håbe lidt på at der faktisk var udsigt til mere end den frygt Hale havde i sig.

Han ønskede at få alt han vidste Hale inderst inde godt kunne give - og ønskede at give alt tilbage. Al den kærlighed han havde holde i sig selv i hans søgen efter sin mage. Den mage han havde fundet, den mage han faktisk sad sammen med lige nu. Den mage der trak ham indtil sig. Den varme følelse bredte sig med det samme i Vitos krop, som han med det samme lod sig falde tæt ind mod Hales krop. Lod armene finde sin vej omkring ham, den ene hånd sneg sig om i fyrens nakke - kun for at kunne trække sig tættere ind i det kys Hale havde startet. Vito var hundrede procent med på det. Ikke en chance der måtte gå til spilde.
Hans hjerte sad nærmest oppe i halsen. Han måtte håbe - ønskede inderligt ikke at blive ramt af endnu en skuffelse. Det ville trække ham ned - men han var stadig forberedt på det. Noget der føltes forkert at forberede sig på mens ens hænder bevægede sig over heksens varme krop.
Han lænede sig yderligere ind i kysset. Måske en smule mere intenst. " Now seems just about right to me.. " hviskede han ud mellem et kys til et andet. Kun afbrudt af et lille grin før han igen lod læberne mødes med Hales. Han skubbede dynen en smule ned - bare så der var lidt mere udsigt til Hales ansigt. Så det ikke var gemt væk i mørket. Også selvom der kun gik et øjeblik før han inderligt genoptog kysset og lod øjnene glide i. Det var svært at koncentrere sig om noget som helst andet end bare at være i øjeblikket. Nyde Hales krop mod sin egen. Også selvom alle lystige følelser var tilbage i hans krop på så kort tid at det nærmest var utroligt at han ikke var sprunget i første omgang. Han havde en lyst til Hale der nærmest var umulig at kontrollere - og så snart det mindste håb var i sigte var det hele tilbage igen. Han plantede en række små kys ned langs fyrens hals - " I really want you Hale.." mumlede han så bare ud i halv dyb vejrtrækning. Tydeligt ikke længere i stand til at lade fyren slippe ham igen. Der var grænser for hvor mange gange man kunne løfte og slippe humøret før man nåede til det punkt hvor nok var nok og man måtte køre den hele vejen eller faktisk stoppe helt. Han håbede på det første - bad om det første.

"Yes Vito, this time I really do!" svarede han tilbage, krammede Vito ind til sig, så stramt at det måske næsten var for meget, men han kunne bare ikke lade være - det føltes så fuldkommen fantastisk at have så nær kontakt til ham igen - hvorfor havde han nogen sinde givet slip? Det var lige her han hørte til jo, lige der de begge hørte til - i armene på hinanden. "Yes.." hviskede han stille, fumlede lidt med sine arme omkring drengen, før han bevægede sig ganske forsigtigt, og tillod igen sine fingre at vandre på opdagelse af sin mages krop. Og hvilken fantastisk krop de mødte - aldrig havde noget føltes så perfekt under hans fingre før - han kunne ikke stoppe igen, ville ikke stoppe igen - aldrig.
"Have me then!" Udbrød han så bare - og havde endelig genvundet lidt af sit mod fra før - dog var der ingen garanti på hvor længe det holdte denne gang, så de måtte hellere handle hurtigt.

Han strakte sine ben lidt ud i en bedre sidde position, men ændrede egentlig ikke rigtig så meget på stillingen de var i - faktisk fandt han den perfekt for nu, fordi det tillod dem at være helt tæt på hinanden, og det trængte han virkelig til. Han fandt om på plads under Vito, gengældte tiltrængt kysset, igen og igen - kunne slet ikke få nok, måtte kunne holde små korte pauser for at faktisk at få luft. Selv om det nok ikke betyde noget for halv vampyren, men lige nu bankede hans hjerte foruroligende hurtigt og hans åndedræt var slet ikke til at styre.
Da han var kommet til at sidde helt rigtigt, så han Vito dybt ind i øjnene og blinkede kort en gang - som han lydløst spurgte 'are you ready?'.

Så sank han let og trak vejret dybt ind, inden han bevægede sin hånd hele vejen ned over Vitos ryg, fulgte hans rygrad til han nåede helt helt ned - med halv rystende fingre greb han letter uelegant om sig selv og efter et par forsøg - gav han et højt velvilligt støn fra sig - og de var på plads!
Lidt forsøgende prøvede han at finde ind i en rytme, men det syntes at være mere besværligt end han først havde troet - han gav det måske også alt for meget koncentration, tænkte alt for meget i stedet for bare at føle og lade kroppen tænke for sig selv! Han lagde nu sine hænder om Vitos hofter, hvilket hjalp lidt, alligevel var han ved at kvæles i støn, der var fuldkomne umulige at holde tilbage - der var ingen ord for hvordan det føltes, hvordan han føltes - hvordan de føltes, sammen.
Han ville have kysset ham, men var bange for at dø af ilt mangel hvis han gjorde, så i stedet lænede han sig bare ind og trak vejret i hårde stod mod Vitos hals, så drengen kunne mærke hans varme ånde og høre hans halvkvalte støn.