Fear is a blinding light, but don't close your eyes

Denne del af Gaia var virkelig et syn for sig selv, usammenlignelig med Aston. Selvom blodheksen efterhånden havde bevæget sig et utal af gange i dens gadebillede, så vænnede hun sig nok aldrig til hvor slidt alt ting fremstod.
Bildøren smækkede imens de lyseblå øjne, skjult bag de sorte skiver af glas, forblev på det noget sørgelige bud på en butiks facade. Selv inden den var blevet endnu en i mængden, af forladte og hærgede bygninger i Southside, så var det svært at forestille sig den havde været en rose i bybilledet, her på hjørnet med udkig til parken.

Læberne blev uimponeret presset mod hinanden til de ikke længere var andet end en tynd streg. Et besynderligt sted for et møde, hvis hun selv skulle sige det, særligt ved højlys dag. Læberne blev atter synlige, da hun begyndte at skridte omkring bygningen, så snart rooveren var låst – ikke at hun forventede det ville holde en uvelkommen person ude, hvis denne virkelig gerne ville bryde ind i den mørke bil, der på råbte sig mindst lige så meget opmærksomhed som føreren. Begge dele skilte sig tydeligt ud.

Skridtene var lange og kontrollerede, men stadig hurtige da Cyrille bevægede sig omkring bygningen, lignede en der var faret vild, mens hun i virkeligheden søgte efter udgange og faldgruber, skulle en flugt blive nødvendig.
En lille foldet papir lap blev trukket fri af de tætsiddende buksers baglomme, mens hun tilbage foran facaden læste, den næsten udviskede, skrift på vinduespartiet; Southside's stocked and savory. "Such a catchy name..." mumlede hun knapt hørbart for andre end ende selv., ganske uimponeret over navnevalget inden blikket sænkede sig ned på de blå blækstreger, nedskrevet på den udfoldede seddel. Lokationen passede, mens den begyndende nagende følelse af at noget ikke stemte, slog dybere rødder.

Der gik rygter om en heks, en heks der kunne finde hvem end det skulle være. En heks der måske ikke helt fulgte reglerne som hun burde for at skabe balancen i denne verden. Et eller andet havde hun i hvert fald gjort for at vække opmærksomheden for hans organisation havde nævnt navnet på Cyrille Enyo Black. Et specielt navn som han ikke havde stødt på før, hvilket nok også var grunden til at han havde husket det.
Dagene havde været lange over den sidste periode, det var som om nogen eller noget var i gang med at pisse hver enkel dæmon man kunne komme i nærheden af. Det havde i sandhed sat alle jægere på overarbejde i området, så. Han var faktisk ikke helt sikker på hvad han lavede her i denne del af Gaia, Southside var der hvor alle de værste skabninger holdt til. Men han havde fået en lille sammenfoldet seddel hvor der havde stået tid og sted, og selvom det måske var dumdristigt bare at tage afsted uden at sikre sig hvad det egentlig drejede sig om. Men når det kom til stykket, ville han bare gerne have det overstået så han kunne komme tilbage til hans seng.

Gløden fra hans cigarret kunne ses i det mørke lokale der før havde været en mindre fødevarebutik. Nu efterladt med hylderne og gamle dåser af kød, der nok egentlig slet ikke kunne beskrives som kød. Han hørte lyden af noget pusle, med hånden om hans automatiske armbrøst rejste han sig op, og vente sine øjne mod lyden. Han tog endnu et sug fra hans cigarret inden han kastede den fra sig på gulvet, hans støvlesål trådte på gløden og sikrede sig at den var helt slukket.

”Who goes there?” spurgte han med våbnet der hang slapt ved hans venstre side, hans øjne var kølige uden følelse. Det var nemmere end normalt, med trætheden der hærgede gennem hans morbanket krop.

Butikken var nærmest som taget ud af en post apokalyptisk film. De store facadevinduer var knapt nok gennemsigtige mere, men derimod gråbrunligt matterede af skidt og støv, hvor kun de mest ihærdige solstråler formåede at kaste et spøgelsesagtigt lys ind. Hylderne var rømmede, kun enkelte tomme emballager og konserves ingen havde været desperate nok til at tage for sig af, stod tilbage. Omtrent lige så støvede som vinduerne.

Det var med et køligt blik i det i forvejen isende blik, at hun stoppede op nær en af hylderne og drejede en af dåserne der på. ’Canned whole chicken’ stod der med gul skrift. Forestillingen alene om hvordan dåsens indhold alene måtte se ud, var nok til at give en kvalm smag i munden. Næsten som havde hun brændt sig på dåsens kant, slap hun den med de lavmælte ord: “That’s just disgusting…” mens næsefløjene trak sig vrængende op ad. Med fingrene kørt af på de sorte jeans, bevægede blodheksen sig gennem døren ud til baglokalerne. Hvad der em gang havde været et kasseapparat, nu tæt på splittet til ukendelighed, lå på vejen og selv om skridtene var forsigtigt sat, fik hun alligevel ved et uheld at ramme noget af metallet så det skraverede højlydt mod gulvet. Hvem end der måtte være til stede, var i hvert fald ikke længere i tvivl om hendes tilstedeværelse.

Mandsstemmen nåde hende før hans skikkelse nåde ind i hendes synsfelt. Det sparsomlige lysindfald i baglokalet, primært kommende fra nogle ovenlysvinduer, der havde set bedre dage – ligesom resten af bygningen. Herinde syntes skyggerne tungere og mørkere til, et alt opslugende mørke. Gjorde det tæt på umuligt at se detaljerne på afstand. Hvad man dog kunne se, var omrids når først øjnene havde omstillet sig. Cyrille var ikke sen til at bemærke det noget atypiske våben, der for nu hang slap ned langs siden på stemmes ejermand.
“It depend on who’s asking? Are you gonna shoot me with that?” kontra spurgte hun, med et kort nik mod armbrøsten og trådte nærmere. Dog stadig uden for en armslængde, ikke at det hjalp meget hvis han valgte at sende en pil hendes vej. Der var ingen fjendtlighed at spore i stemmen, men den var på ingen måde varm.

Efter noget tid lod skikkelsen sig endelig tilkendegive. Han betragtede kvinden hvis lange hår som var trukket tilbage i en hestehale. Det kønne ansigt stod i skarp kontrast til ansigtet der var lagt i folder der bestemt ikke indbød nogen til en velkommen og venlig hilsen. Han tog en dyb indånding som hans blå øjne hvilede på hende, mens hans hånd langsomt kradsede hans skæg som der for en gangs skyld var bedre trimmet, end det havde været for blot et par dage siden. Depends on whos asking. Et skævt smil formede sig på hans læber, som han lænede sig op ad en af pælene der var i nærheden af ham. Han satte armbrøsten ved siden af hans ben, som han fiskede en pakke cigarretter frem, og bankede en ud for at putte den imellem hans læber. ”Not going shoot anyone without reason, so right now I’ll say you are quite safe” svarede han tilbage, som han tændte for cigaretten og tog en sug. Den lysegrå røg fyldte rundt i rummet, det sparsomme sollys skinnede gennem det, inden det forsvandt igen.
Hans fingre greb omkring sedlen der lå i hans læderjakkes lomme, og rakte den frem imod hende, hvis hun tog den, ville hun finde samme skrift og ordret sætning som hun selv havde modtaget. Hvis ikke, ville han tage den tilbage; ”Seems like someone wanted us to be a the same place, at the same time. Now the questions is, is it you that wanted to meet me? Or is there someone else playing a game we are yet to understand?” det var spøjst som personligheder kunne ændre sig, blot ved at man satte personen I en anden situation end den de normalt var i. Nigel havde før blevet kaldt ud på arbejde, hvor han endnu ikke vidste detaljerne, før at fire vampyrer ville komme løbende imod ham, og det galt mere om at komme ud i live, end at gøre jobbet godt. Han vidste jo så heldigvis godt hvad det drejede sig om nu, spørgsmålet var bare, hvor meget vidste hun. Og havde hun virkelig valgt blot at komme ud et sted, hun ikke anede hvor var at møde en person hun ikke kendte? Eller havde hun i det mindste gjort sig nogen idéer om, hvad der ville komme til at ske.

Langt de fleste ville nok udvise en langt større agtpågivenhed, end den som blodheksen viste. Cyrille var på ingen made dumdristig nok til ikke at være tæt på hyper opmærksom på den skæggede mand overfor hende, hun var bare professionel nok til ikke at lade det afspejles i hendes kropssprog. Sandsynligheden for han var grunden til hendes tilstedeværelse var trods alt ganske massiv, men der var altid muligheden for modsatte og hun agtede at gå levende herfra, af egen frie vilje.
Slet skjult lod hun øjnene bevæge sig ned over hans statur, ikke en centimeter gik fri fra det anskuende blik, mens han nærmest nonchalant tog en nærtstående søjle til støtte. Ordene fik en mumlende kant over sig, da han tog cigaretten mellem læberne og svarede. Det ene af de mørke øjenbryn kravlede en anelse højere op i panden da hun “Quite safe?” og nåede ikke helt at bremse antydningen af det smil, der trak i mundvigene, så hun for bare et øjeblik blødte op i det ellers hårde udtryk, som han var blevet mødt med. “Are you always that good at comforting people?” spurgte hun og lod smilet tage en drillende kant, før det svandt ind straks efter, mens den lille lap af papir blev rakt frem mellem dem.
Cyrille tog imod sedlen med den ene hånd, mens den anden i mellemtiden søgte til baglommen, hvor hendes egen blev fisket op. Med begge stykker papir i hver sin hånd, sænkede hun blikket og skimtede de matchende bogstaver. Det var unægtelig samme person der havde skrevet dem, men det var hans spørgsmål der fik heksen til at løfte blikket lettere perpleks “I didn’t. I didn’t even know that you would be here, unless you’re the one who wanted me here?” svarede hun, som hovedet vippede en anelse skråt bagover i en overvejende mine. “It might be, but that wouldn’t make any sense why someone would play tricks on us. There’s nobody nearby, – I checked before going inside. Also, you don’t seem like the type of person that would bother going to a place with no other information than an address.” sedlen blev rakt tilbage til ham, hvorefter hun lod tungen væde sine læber, mens de isblå øjne kiggede mere indgående på ham, afventende på om han ville be- eller afkræfte hendes tese.

"Hah!" en kort og rungefuld latter forlod hans læber, som hun fangede hans måde at bearbejde hans ord på. De blå øjne gled mod hendes skikkelse, og han måtte indrømme at det var yderst farligt at stå over for så smuk en kvinde der højstsandsynligt ville være i stand til at knække nakken på ham før at han havde opdaget hvad var hent. "Comforting people isn't really in my job description, unless there is a sheet under us, then I'll say I'm quite good" det var tydeligt alene på den bemærkning at mange kvinder enden ville hade ham, eller elske hans bravado. Der var som oftes mange der mødte den måde at være på, med en drink i hoved eller en håndflade i ansigtet; også kaldet den gode gammeldags lussing. Trods det, var det ikke noget som han ville ændre på. Lige som så mange andre havde deres masker som de brugte som beskyttelse mod omverden. At han følte han var gudsgave til kvinder? Ja det var vel også en måde at afvige sig uden om en potentiel kærlighedsinteresse.

"Interesting" mumlede han som han tog imod papiret igen også trak på skuldrene "Well, it seems quite obvious" startede han ud og puttede papiret ned i baglommen i stedet for læderjakkens lomme som den før havde ligget i, og drog en et langt sug af hans cigaret før han fortsatte "All I can tell is that I'm from an organisation that hunts down the supernatural and people alike that upsets the balance, so whether I'm here to kill you, because you are one of those, or you are suppose to help me find the people that are upsetting the balance right now, that is still in questioning" han fik røget det sidste af smøgen før at han smed den på betongulvet og brugte sålen af hans fod til at slukke for gløden. "The name is Aziel"

Selvom hvem den skæggede mand overfor blod heksen stadig var ganske ukendt, så stod det hende hurtigt klart at han så bestemt havde selvtilliden i orden. Ikke alene ud fra hvordan han forblev ståendene henslængt imod den ene massive træsøjle, afvæbnet, men i den grad også for hans kække kommentar der virkelig satte røven i klaskehøjde, havde Cyrille bare været lidt for nærtagende. Med hovedet drejet en anelse nærmere den ene, lagde det sig på sned, mens overraskelsen tydeligt viste sig i hendes ansigt, hvor begge øjenbryn kravlede nærmere den mørke hårkant. Hun kunne høre sin egen stemme forme ordene “Excuse me?” inden hun havde nået at skænke det en større tanke. Smilet havde kun lige nået at svinde ind igen inden hans bemærkning, førhen det vendte retur, denne gang med en større styrke end det forrige. Han fik ikke meget tid til at gentage sig, før hun mere velovervejet fik sagt: “Well, someone is surely confident. To bad that it takes more than a pretty breaded face to get me under the covers.” hvordan han valgte at tolke responsen i sammenhold til hvordan hun som en spejling af ham, og lod sit blikket glide ned over hans skikkelse, var op til ham selv. Han var vel en voksen nok mand til at kunne håndterer den virkningen af egne ord, også selvom situationen var måske ikke rigtigt for komplimenter, men hun skulle ikke være den første til at benægte at han da var ganske nydelig mand, selv her i halvmørket.

Lyttende gav hun sig til at at bevæge sig rundt i baglokalet, skridtene afslappede og med blikket kastet tilbage i hans retning for at indikere at hun stadig lyttede efter, selvom hun ikke stod stille. En finger blev trykket over en af de tomme metal rammer, hvor der engang have været hylder i træ der nu lå råd opløste på gulvet. “Upset the balance you say...” gentog hun, mest henvendt til sig selv. Tommelfingeren gned mod pegefingeren, så det gråbrune snavs der havde farvet fingerspidsen blev nulleret af.
“If that was the case, that you were sent to kill me, make sure to give it your best shot because I'll not go down easily.” kommenterede hun i det hun trådte forbi ham bag fra og tog samme plads, som tidligere foran ham. Armene krydsede sig foran hende “Are you a believer in God, Aziel?” spurgte hun lidt henkastet. Armene gjorde sig fri fra hinanden i det samme bevægelse, som hun lukkede afstanden mellem dem, til deres skosnuder stødte mod hinanden “Not that it matter...” øjnene søgte hans det hun lænede sig frem imod ham “You can call me Enyo, and I need this.” bevægelsen var hurtig, da hånden fandt vej ned i den lomme hvor den lille papirlap var blevet proppet ned, før den endte mellem hendes pege- og langefinger, holdt op foran dem begge hvorefter hun trådte tilbage og lagde luft mellem dem igen. “And some of your blood.” lød det mere henkastet, som havde hun spurgt ham om intet mindre end et tyggegummi eller ild til at tænde en cigaret.

Han kunne ikke stoppe den korte latter der forlod hans læber over hendes lille Exuse me. Det var en af de blidere reaktioner han havde haft længe, sidst han havde brugt den bemærkning havde hans instruktør vendt op og ned på hans verden, helt bogstaveligtalt og hans hoved havde været presset mod gulvet hvor hans fødder havde stået blot et sekund tidligere.
"You say to bad, I say a good challenge, but sadly this isn't why we're here" svarede han og hævede brynene, selvom han ikke var bleg for at flirte eller vise hans typiske intentioner med kvinder. Betød det ikke at han ikke tog hans job titel alvorlig. Han var, især efter hans forhold med Daisy, bestemt en af de jæger man hellere ville møde end dem han havde vokset op med. Havde det været hans far hun havde stået overfor lige nu, ville hun ikke havde fået så meget som et ord indført før at han havde sikret sig at hun ikke længere kunne ytre ord med et velplaceret skud mod hendes strube.
Det var egentlig et spændende koncept, det med at de fleste jægere ikke var nær den alder af de væsner som de faktisk jagede. Men den konstante frygt for at dø, og de mange intense dagtimer og nattetimer man brugte på at finde ud af hvordan man præcist nedlagde hvert overnaturligt væsen man kunne støde på. Var mere end hvad mange væsner brugte på at beskytte sig selv.

Et let hæs latter forlod hans næse som hun sagde at hun ikke ville gå ned let. "Wouldn't dream of underestimate you, that is a sure way to die" svarede han ærligt tilbage og overvejede kort om han skulle tænde endnu en cigaret. Hun stod nu foran ham så tæt at deres næser næsten mødtes, han lagde mærke til hvordan hendes fingre dansede ned i hans lomme og trak sedlen op men han foretog sig ikke en mine om at gøre noget for at forhindre hende i det.
Do you believe in god?
Han lagde hoved på skrå og løftede sit højrebryn. Not that it matter
"I dont believe in a god, but I would be foolish to deny the existence" der var både engle og halvguder i denne verden, så guderne måtte være der ude et sted.

"Well Enyo, why the hell would I just give you some of my blood? Witches asking for blood isn't the best thing in my book" svarede han og gjorde ikke mine til at fjerne sig fra hans position lænet op af stolpen som han betragtede heksen der stod foran ham.

Det var nok de færreste som ville have forventet så mild en reaktion, som han var blevet mødt med. Ikke at man kunne fortænke folk i at forvente et buldrende stormvejr aldrig lå længere væk end horisonten hos brunetten, hun udstrålede ikke ligefrem delikat blomst. Kommentaren havde alligevel formåede at komme bag på hende. Ikke fordi den var synderlig unik i formuleringen, hun havde hørt ligende flere gange end hun kunne tælle på deres begges fingrene til sammen, men fordi siturationen ikke ligefrem indbød til komplimenter af sådan en karakter. “Awe, what a shame that just sounds like you're backing down.” responderede hun kækt med et smil der trak skæv, efter at have ladet underlæben blive skubbet truttende ud i en påtaget skuffet mine.

“Wrong, that would all depend on how well you're at playing the cards given to you. And my guess is that you're more than capable of playing them just right.” hun vidste bedre end at dømme en bog på dens omslag, og en mand der var i stand til at tage så nolchelant en stilling som havde havde gjort var den type mand, som man blev nødt til at være mere årvågen omkring. “But thank you for your belief in my ability to take care of myself.” svarede hun tilføjende, fuldt ud bevidst om det ikke var hvad han havde ment med sit noget specielle kompliment.
“It is weird how some parents choose names for their children that praise God in some type of way? As if God really cares about humans and will be extra protective towards their child?... Of cause, our parents could also just think of you like a beautiful flower, and that's why they named you Aziel?” hun trak kort på skulderne med en lav overvejende 'mhmm'-lyd mens hun så ham nærmere an, uden det mindste forsøg på skjule sin eftertænksomhed.

Han havde alt ret i at være vagtsom når forspørgelsen for blod blev lagt, uanset om det var en heks eller et andet væsen der efterspurgte det. Skeptismen blev derfor mødt af et latterfnys, der efterlod et mundvigende vibrende for at trække op i et smil “You know if I really wanted I could just take it right?” svarede hun med et sigende øjenbryn hævet og sukkede dernæst ud. “I'm not going to put a hex on you, or kill you. I pinky swear. All I want is to figureout who wanted us here so we know why, okay?” den ene hånd blev rakt frem imod ham med håndfladen op ad, som invitation til at han kunne lægge hans ene hånd i den. “Unless you know more than you've let on?”.

// Lukkes grundet karakter/plot udvikling.