Your eyes - Vito

Han trak forsigtigt op i vinduet, hev lidt overbevisende til, før det gled fri og op. Lydløst fandt han sin vej igennem det, fra brandtrappen og ind i lejligheden. Bag ham lukkede han vinduet til igen, lukkede kulden ude i natten. I stedet vendte han sig om i mørket og fokuserede et par sekunder før hver eneste lille detalje gled i fokus. Hans duft var det først der mødte de perfekte sanser. Slog ham næsten bag over, savnet og længslen fyldte hans krop, varmen overtog og øjnene blev klart fugtige. Lange lydløse skridt bar ham hen til sengen, hvor en velkendt skikkelse nu lå, lukkede øjnene, dybe indåndinger.

Forsigtigt gled han ned og sidde på kanten af sengen, så snart han sad der, bange for igen at bevæge sig, for at vække ham. Ville bare se ham, trængslen var for stor. Han burde holde sig væk, ikke burde ikke komme her, det var farligt. Alt for farligt - Just forget about him, he can't help you now! - Sandt. Men glemme ham? Hvordan kunne nogen sige noget så grufuldt, desuden var det fuldstændig umuligt. Lige meget hvor meget han forsøgte, hans navn var skåret ind i hans kraveben, sort på hvidt faktisk. Ikke det eneste aftryk drengen havde efterladt på Hale, følelserne for ham, følelserne mellem dem - thrust upon my heart, where they will never die. Minderne, deres minder, hver eneste, men især, især den brændende varme, længslen, kærligheden, kysset, kyssende. Just one more, and I can maybe try and forget? Sludder! I will never forget, I will never feel any diffrent, he is the world to me - I'm crazy about him.
Præcis samme grund til at holde sig væk - I don't wanna hurt him, not ever again - please, I just can't! - Det eneste han skulle var, at rejse sig og gå, bedre før end senere. He'll do better without me, maybe he's even happier now? He dosen't need me, did he ever? So why do I need him this much - why!

Stilhed, han tørrede de salte tåre væk med ærmekanten fra sin mørkegrå hættetrøje. Stilheden blev brudt. Åndedrættet ændrede sig, hjertet bankede hurtigere, pulsen steg i takt.
Var han vågnet? Han lænede sig frem, lidt ind over ham, betragtede de lukkede øjne, pupillerne bevægede sig draktisk bag øjenlågende. What is it? - Forvirret betragtede han drengen, ventede bare på at løsningen eller i alt fald forklaringen ville dukke op! Alt imens blev det kun værre, og nu lå han også uroligt, bevægede sig for meget, uhæmmet og vildt - Wait is he sobbing? What is this?! - "Vito?" hviskede han stille, rakte op og lagde en hånd mod hans brændende kind, han var for varm.
Og så slog det klik - He's draming!! - "Vito wake up! You're having a nightmare!! Wake up!" sagde han højere denne gang, hans fingre bevægede sig ned til hans skuldre som han tog et lidt bestemt greb om, og rystede ham langsomt tilbage til bevisthed. "It's just a dream.. Vito!" sagde han højt - Come back to me, it's okay, you're safe.. I'm here..

Påklædning; Boxershorts og en grå tank top

Vito havde svært ved at få ro i sit hoved når han ikke var på arbejde. Når han var der kunne han i det mindste fokusere og lukke alt andet end arbejdet ude. Han havde aldrig troet at han faktisk ville synes om at være på arbejde, men siden Hale var forsvundet havde det ændret sig en del. Så snart han var hjemme gik han i seng og sov. Selv det at spise var noget han lidt for ofte havde glemt. Det var egentlig kun når han ikke var alene ved måltider at han faktisk huskede det. Frokost på arbejdet var mere eller mindre det eneste der egentlig var en rutine.

I dag havde ikke været anerledes - han var kommet hjem og gået ud som et lys i sin seng. Han drømte om alting og ingenting. Drømme der ofte vendte sig til mareridt og gjorde en normalt ellers rar ting til noget man nærmest frygtede. Det var ikke sjovt at sove når frygtet fyldte ens krop imens. Men billederne og følelserne sad klamret til hans krop og vendte tilbage når de havde muligheden. Hvilket oftest var i drømmeverdenen, når sindet var åbent og sårbart.

Det blev mere og mere virkeligt, varmen - følelsen. Frygten - glæden. Det hele. Han kunne mærke hans krop tæt ved sin egen. Hans tilstedeværelse. Hans duft. Hans varme. Lyden af hans stemme. Det hele virkede så virkeligt. Synet af hans de skarpe tænder, følelsen der strøg gennem hans krop i smerte. Han slog øjnene op med selv samme skræmte udtryk som han havde haft i det mareridt som nærmest blev virkeligt ved synet af Hale så tæt på. Hvordan kunne man frygte en person der skabte så meget glæde i en? Han var nær væltet ned fra sengen i sit forsøg på at komme væk fra fyren der havde vækket ham. Det tog dog lige et par sekunder mere før han dumpede ned på gulvet. Nåede ikke at reagere yderligere før han skubbe sig et lille stykke væk fra sengen.
" Don't touch me! " Sagde han nærmest i angst og som en instinktiv handling. Det var ikke hvad han ønskede. Han ville have Hale tæt på sig. Hele tiden, og nu var han lige der. Men alligevel var der en masse i hans lille krop der skreg i angst om at komme væk fra personen han vidste kunne bore sine tænder i hans hals hvert øjeblik. Han sank lidt en klump og lod blikket hvile mod Hale - alt imens han øjne langsomt blev ofre for en mængde af tåre der ikke kunne holdes tilbage. " I didn't mean that.. " fik han så sagt i samme øjeblik som han skubbede sig op fra gulvet og nærmest svævede ind over kanten på sengen og lod sin krop synke sammen med armene omkring Hale. Han kunne ikke være væk fra ham når han var lige der. Frygten kunne rende ham. Han havde brug for sin mage.

Han fik endelig skabt kontakt, fik rystet Vito tilbage til bevistheden, ud af mareridet - ikke ud af panikken dog. Han rystede ham ikke længere, slap heller ikke helt, ture hverken til eller fra. Indtil Vito trak sig væk, frygten lyset op i de brune øjne, og straks ramte den forfærdelige følelse Hale. Gennemsyrede hans krop, slog ham næsten helt omkuld der på sengen, kunne man besvime over for stærke følelser? Måske når de var så stærke her. Det var hans eget mareridt, hans mage var bange for ham, nej det var for mildt, han var angst for ham, frygtede ham - hvad gjorde man ved det? Tænkte tilbage på hvad han havde budt ham, hvad han havde gjort ved ham - og så indrømmede man overfor sig selv, at det forstod man godt! Men hvad gjorde man så bagefter, holdte sig væk - han havde holdt sig væk! Men han var her nu, og der var sket præcis det han havde været bange for - Vito hadet ham.

Han blinkede anspændt tårerne væk, hans mave vred sig sammen i kvalme, han sank tungt, prøvede at holde det nede. Det var heller ikke til at forstå, at han kunne have gjort det, ved Vito af alle personer, personen af alle i verden han helst ville beskyttet, sørge for var tryg og tilpas. Han havde gjort det modsatte, fuldkommen - He hates you now, look at him! Just stand up and leave, don't drag this out, you're hurting him!!!
"I'm so sorry" hviskede han, med nærmest blødende hjerte.
Og som en kniv stukket direkte ind i det, det blødende hjertet, sagde han, Vito, hvad han var bange for at høre. Han måtte ikke, ikke røre ved ham, som at få et skud brændende gløder smidt i ansigtet. Aldrig havde noget brændt ham så meget før, Vito kunne lige så godt have afsluttet med: Never. Don't ever touch me again, don't ever come back here, I don't wanna see you, I hate you.
Det var det han sagde, det var det hans kropsprog sagde.
I need you, I need you, I need you.. Pleaseeee... En hulken var taget til, følelserne formede sig til slanger i hans mave, huggde deres farlige gift ind i hans krop!
Vito var for længst tumlet ned på gulvet, langt væk fra Hale, han flygtede fra ham - han forstod ham godt. Nu ville han aldrig se på ham igen, som han før havde gjort det, det kærlig blik var tabt, det varme smil kom aldrig igen. Nu var der kun frygt og smerte tilbage mellem dem. Ikke kun en gang, med to gange havde han bidt ham, han var et monster! "I should not have come here, I will leave now, I will stay away.." sukkede han stille. Var endelig blevet enig med sin krop om at det var på tide at rejse sig. Goodbye my tiny love, now you will never know the truth..

Øjeblikket efter var det dog blevet en umulighed, Vito var hurtigere end ham selv, kom først op fra gulvet - gav Hale en sætning af ord, han ikke helt forstod. En gåde han ikke kunne regne ud, og lammet i sekunderne af den, nåede Vito at kaste sig i favnen på ham.
Og så var hans duft alle steder! Som et flammehav af Vito, skyllet ubamhjertet ind over ham. kroppen reagerede af sig selv, lagde armene tæt om Vito, lige som han blev skubbet bag over ned i sengen, ude af stand til at holde balancen på grund af overraskelsen.
Han forstod det ikke. Snuste i stedet dybt ind, og håbede på at tiden bare ville stå helt stille, bare stoppe nu. Så dette øjeblik kunne vare ved, opsluge ham og aldrig ende. "Vito" sukkede han stille mod de mørke krøller, det kildede ham let i ansigtet - trængte næsten på - krævede at han duftede til dem. Han tog endnu en dyb indånding gennem næsen, snuste hårdt ind, krammede den lille krop tættere ind til sig - en ro spredte sig endelig. Det var her han hørte til jo, her hos sin heks, hos sin Vito, med sin arme omkring ham og sin næse begravede ved toppen af hans hovede. Forsigtigt pressede han et enkelt kys mod panden, "I needed you to.. I need you more than you know, right now, I need you.. So.. Much.."

Det stak og rev i Vitos indre. Han vidste jo godt at det ikke havde været meningen at Hale ville gøre ham bange. Desuden var det det sidste Vito ønskede at være. Han hadede den frygt der fyldte ham når han var sammen med Hale. Men billederne, minderne, følelserne der sprang rundt i hans krop og sind når fyren var i nærheden var ikke til at tage fejl af. Han måtte lære at sætte fokus på alle de gode følelser han fik i kroppen. Lytte til den side af sig selv som hungrede efter at være i nærheden af fyren. Det savn han hele tiden følte når han ikke var sammen med ham. Ingen kunne nægte ham det - han måtte have det. Ønskede det mere end noget andet. Frygten skulle på afstand. Der var intet andet at sørge for. Intet andet han ville arbejde på. Hale var hans mage og om hans sind ville det eller ej, så vidste hans krop præcis hvad han havde brug for. Nærhed - at finde tryghed i armene på Hale.
Han trak sig indtil fyren, trak fyrens indtil sig. Tæt - måske mere end tæt. Men hvad der foregik i hans krop var slet ikke til at beskrive. Han var heller ikke bange - eller også var han, men skubbede det væk. Gemte det bag den længsel han havde efter Hale. Den længsel han havde følt siden sidst han havde set ham. I al den tid han havde søgt efter ham - men helt sikkert havde været for frustreret og uforkuseret til at få magien til at virke.

Han kunne ikke selv holde tåre tilbage. Slet ikke - vandet løb ned over hans kinder. Noget der også fik en knude i hans hals til at gøre det nærmest umuligt at tale. Han havde en masse at sige uden egentlig at vide præcis hvad han ville sige. Han ville hellere bare - vær her. Nyde Hales værren. Holde ham tæt, holde sig tæt. Han kneb øjnene sammen mens han kort bed tænderne sammen. " Please don't ever leave me again.. " hviskede han nærmest i en halv knækkende stemme og knugede sig ind mod Hale igen. Han holdt fast i hans trøje med sin ene hånd. Nægtede at give slip. Han ville gerne være et med Hale. Om ikke andet så hvert fald bare tæt - han vidste godt at han ikke med det samme kunne få alt hvad han ønskede. Men så længe de ikke blev skilt fra hinanden igen - så var dette perfekt. Han vidste ikke om han var glad for at Hale var smuttet den dag - eller om han i sidste ende havde ønsket at han havde haft modet til at forlade badeværelset og ikke lade Hale være alene i hvad han helt sikkert ikke havde ville gøre. Men kunne det ikke være ligegyldigt nu? Han var kommet tilbage. Han hvilede panden en mod Hales hals men plantede så bare et lille kys ved hans kraveben. Slap måske efterhånden en smule grebet omkring ham, dog uden egentlig at have lyst til det. Men han ville gerne kigge på ham - så det var hvad han gjorde. Han lod blikket glide mod fyrens ansigt og fugtede kort sine læber. " I need you too.. - Not just to feel whole - but.. Just.. All of you.. " Han nikkede han smule og lod den ene hånd finde Hales nakke.

Intet andet sted i verden kunne hamle op med det - ærlig talt! Og sådan var det bare. Det her var hans hjem, det eneste sted han følte sig - som han følte sig nu! Men det var nærmere ubeskriveligt, alle følelserne havde mixet sig rundt i ham, og Vito gav ham alt for ofte den der følelse af lige at have været spændt fast i en karrusel? Og så bliver man spændt fri, og vælter bare ind i armene på den lille heks, helt forvirret og rundtosset - totalt ved siden af sig selv! Sådan følte han altid - sådan følte han nu. Men så skete det, alligevel, når man stod der, eller sad der! I hans arme altså, så blev det alligevel bare lidt bedre! Også selv om verden bare blev ved med at køre rundt i baggrunden, så stod Vito helt stille, klar til at holde om ham, klar til at smile til ham - til at kigge på ham - på den måde - kun Vito kunne. Og så gjorde det måske alligevel ikke så meget, at det hele var lidt svært og lidt forvirrende - endda at det gjorde lidt ondt, mh nej, så længe han bare havde ham - så skulle det nok blive okay, ikke?
Jov! Så kunne verden bare dreje og dreje og dreje, alt hvad den ville! Han havde sin Vito - det var okay, han var okay, de var okay. Okay!

"Never" hviskede han, fra en stemme der næsten ikke kunne tale. Som en kat gnubbede han sin kind lidt ind mod Vitos hår, sørgede for at få duften rigtig godt ind under huden. Never, never, nevernevernevernevvvrreerer - han snøftede let, ville række op for at tørre tårerne væk - men det ville betyde han skulle slippe Vito, og det ville han ikke!
Han ville alt hvad Vito ville, lige så meget som Vito ville jo. Men hvordan Vito ville - Umm.. I? Is it? I? What?! Uuummm, help?
Han snuste dybt ind og pustede ud igen, skælvede let som Vitos læber mødte den følsomme hud ved kravebenet. Han kunne mærke kuldegysningerne sprede sig til gåsehud op af hans ryg.
Han lænede sig lidt tilbage, slap ikke helt grebet, men fulgte alligevel Vitos eksempel, han måtte også se ham, se hans øjne! Han havde brug for det - brug for at stirre ind i dem i flere år bare! Bare side der og falde i staver og kigge og kigge og kigge!!

Han lænede sig frem, kyssede blidt hans kind, kyssede hans tåre væk. "You.. Have the most beautiful eyes in the world.." hviskede han så forsigtigt, skulle til at kysse ham, men, all of me? Does he mean? And what, now or? Should I do stuff, what stuff, how?! Fuck!
Han rødmede lidt og slog genert blikket ned - hvorfor havde han ikke bare? Ja? Reached lidt? Det var jo ikke svært vel.
Men så igen, de havde ikke lige haft mere end bare et øjeblik med hinanden - skulle det allerede være nu? Yes, we need this, you, him - neeeeeed it!
Han rynkede lidt forvirret panden og lukkede så øjnene, lænede sig frem som han trykkede sine læber mod sin mages - lod magien op stå. Følelser eksploderede i brystet i ham, det føltes som sådan en mærkelig varm trykken, det summede hele vejen ned i maven og trykkede over det hele, som at være i kildekrig med sig selv, indvendigt!
Forsigtigt tog han fat om de mørke krøller, kørte sine hånd nussende igennem det, lagde den anden om hans hofte, og skubbede så sig selv bag over i sengen, til han ramte dynen med ryggen, hev Vito med ned. Langsomt rullede han ham af sig, og kravlede bedre op i sengen, ventede til Vito også lå godt igen, før han lagde en arm ind over ham, bøjede sig selv ind over ham, og igen, trykkede han sine læber imod ham, så hjertet hoppede op i halsen og pulsen bankede ekstremt hårdt - saying: do it, what are you waiting for?

Blodet blussede op i hans kinder - nærmest til en temperatur han ville mistænke kunne få tårerne til at fordampe væk - hvis det da ikke var fordi de blev ved med at løbe fra hans øjne. Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Hales ord røg direkte i hjertet på ham og fik det hele til at snurre endnu mere. Hales læber mod sine gjorde kun det hele endnu mere overvældende. Gjorde alt i sin magt for at få lov at komme tættere på sin mage - var overhovedet muligt? Ja - eller måske. Han var ellers ret tæt på. Han gengælde kysset og lænede sig mere mod Hale. Så meget som muligt, han ville være tæt - så tæt som de kunne. Han ville mærke hans varme. Dufte hans duft. Smage - han kunne ikke få nok af den smag.
Han havde savnet Hale alt for længe og nu var han lige her. Han havde endelig muligheden for at være sammen med ham igen. Lade hans krop få bare lidt af den kontakt den længdes efter.

Vito havde ingen forventninger til noget som helst - eller han prøvede ikke at have det. Det ville være så mange gange nemmere at kunne lade helt være. Selvfølgelig kunne han ikke helt lade være med at lytte til hvad hans krop forventede. Men fuldt ud at regne med alting. Nej - så dum var han ikke. Desuden skulle det nødig ske igen at Hale løb derfra. Det var en evig frygt der lå i Vito. Lige så meget som han frygtede at Hale ville angribe igen. Men lige nu virkede det ikke til at være den retning tingene gik - så mon ikke det kunne gå lidt endnu?

Han lod sig falde tættere ind mod Hale så snart han lå som han skulle. Kunne simpelhen ikke lade ham være. Hans hænder fandt ham hurtigt uden at tøve - uden at tænke forsvandt de op under fyrens trøje. Han måtte røre.
Han blev ved med at gentage de samme ord for at holde sig selv i skak - han kunne ikke skræmme Hale væk på grund af sine lyster, sin længsel - sit håb om et bånd der ikke skulle skyndes på. De havde ikke travlt. Havde de? I følge hans krop havde de travlt. Han måtte lægge al lidenskaben i sine kys, i sin berøring. Berøringen som hans hænder gjorde sig mod Hales hud, hen over hans bryst, mave - hofte. Hen over ribbene og tilbage til hans bryst. Kæmpede for ikke at bevæge sig for langt ned - en tabt kamp. Der gik ikke længe før de igen søgte ned over fyrens mave, også et par centimeter længere ned. Han rykkede sin krop tættere. Distraherede med kys. Uden på nogen måde at have kontrol over sit hjerte, sin puls og sin vejrtrækning. Det hele var ude af kontrol - sammen med følelserne der ikke var til at gribe fat i. Alle retninger. Han ønskede dette noget så forfærdeligt også skete det.
" Hale.. " mumlede han så bare lidt og brød kort kysset - i sidste ende nok mest for at have en pause fra sin evige indre kamp. Men også for at få et kig på den fyr han havde overfor sig. Den fyr der var hans mage. Den fyr hvis ansigt han havde drømt om hver nat siden han var forsvundet.

Et par nervøse fingre sneg sig op langs den lille heks side, og forsigtigt forsvandt de ind i det mørke, krøllede hår. Han strøg de bløde totter omkring sine fingre, og viklede sig selv mere og mere ind i ham. Den anden hånd holdte lidt mere igen, ligesom de to sider af ham, evigt i kamp! Den ene der ville alt hvad den anden ikke ture, ikke havde modet til at udføre. Han sukkede længselsfuldt mod de varme læber, ønskede hele tiden mere, men hele tiden bange for mere.

De varme fingre der sneg sig ind under hans trøje, fik hjertet i hans bryst til at banke hårdere, blodet susede rundt i hans krop, forvildet over hvor det skulle hen. Et sted mere end andre. De varme fingre udfordrede hans generthed, den nervøsitet der sitrede i hans krop, bange for hele tiden hvad der mere ville ske, bange for at stoppe hvad der allerede skete - lod det ske alligevel. Gav han ham tilladelse, gav han ham lov, for nu ja - ville ikke skubbe ham væk - ville ikke standse denne følelse, den havde opslugt ham, han ville vide mere, hvad den ellers kunne gøre, hvad den ellers kunne bringe med sig.
Alligevel løb dem ham næsten ubehageligt ned langs rygsøjlen som fingerne bevægede sig steder hen, han endnu ikke havde taget stilling til om var okay - hans krop var i strid med sig selv - og han skælvede let.

Havde Vito ikke allerede brudt kysset, havde han selv - eller havde han? Måske - nu ville han aldrig vide det. "Vito.." hviskede han forpustet tilbage, trak sig lidt tilbage, øjnene fandt ham der i mørket, den lille heks, den lille engel - så smuk som de kom. Hans fingre slap forsigtigt grebet i hans hår, og langsomt og lidt modstræbende satte han sig forsigtigt op i sengen.
Det bankende hjerte i hans bryst råbte og skreg, hvorfor forrådte han det? Kroppen var i et flammehav af lidenskabelige impulser, den ville have mere, kunne ikke få nok - hvorfor trak han sig væk? Hvorfor gjorde han noget så ondtskabsfuldt, så modbydeligt?
Hans øjne gled over ansigtet, stoppede ved øjnene, de øjne, de smukkeste øjne der fandtes.
"You've must be my soulmate - you make me feel, like I've never felt before.." sukkede han stille, bed sig selv hårdt i læben, for ikke at række ud efter ham igen. "Can I stay the night? Please?" hviskede han så.

Vito ønskede for alt i verden at Hale bare ville blive for evigt. Tæt. At de kunne ligge sådan her hvert øjeblik resten af den tid de havde muligheden for at være sammen. Han ville bare være her. Der behøvede ikke blive sagt noget, gjort noget. Nej bare det at være. Han kunne helt uden din mindste tøven sige at Hale var den han ville være med. Om det var mage båndet der talte og skreg for at få lov at blive fuldendt. Sikkert - men følelserne var stadig virkelige. Ellers ville det ikke kunne være sådan. Hans blik gled over Hale, mødtes hans øjne som han forvandt i. Drømmende og nærmest lykkelig. Han kunne ikke andet. Han bed sig kort en smule i læben og mærkede sin mave snog sig sammen i et øjebliks panik som fyren satte sig op. Han fjernede dog ikke sine hænder helt. Den ene lå ved hans lår hvor den var endt efter at have været et sted han ikke længere rigtig kunne få adgang tid i den stilling han lå. Den anden lod han dog glide bag over og lod sit eget hoved hvile lidt mod den.

Hale forsvandt ikke, hvilket stille og roligt gjorde Vito rolig igen. Han betragtede stille fyren og lyttede til hvad han sagde før han så bare hurtigt nikkede et par gange. " No doubt.. " sagde han lavt før han kort fugtede sine læber. Han gled med det samme mod Hales arme som han rakte ud efter ham. Lod selv sine arme glide omkring fyren og var hurtig til at placere et lille kys mod hans kindben. Vito var enig - Hale havde samme effekt på ham som han vidst havde på Hale. Fantastisk følelse. Nervøs ja, men ikke noget der kunne hamle op med den magiske tiltrækning.
" You can stay as long as you want.. " fik han så endelig svaret og lod blikket mod Hales øjne før hans fingre nussede ham lidt i nakken. " Actually... " fortsatte før han nikkede en smule. " .. I would actually prefer you too. To stay - I don't want to leave. " Han bed sig forsigtigt i læben før han lænede sig lidt mod ham og placerede et lille kys mod hans læber. Han håbede bare Hale kunne overskue kontakten mellem dem. Vito havde brug for det - men han vidste samtidig godt at det måske i sidste ende var lettere for ham at acceptere det hele end det var for Hale - fyren der ved første møde havde meldt sig selv 'straight' i denne verden. Men kunne man benægte tiltrækningen mellem deres kroppe? Nej - umuligt. Hale måtte også kunne mærke den grådige fornemmelse der sad i kroppen. Den fornemmelse der tiggede og bad om at få lov at få det hele. Jo hurtigere jo bedre. Blive et med personen overfor sig. Vitos blik hvilede mod Hale - uden et fysisk smil, men et var tydeligt at se i hans øjne. Det ville nok aldrig rigtig forsvinde når han kiggede på Hale. Limet fast med den mest kraftfulde form for superlim.
" I know it's probably a lot.. But you do feel it right? " Spurgte han så bare lidt og lod sine fingre glide ned over Hales arm. Håbede at han forstod hvad der blev hentydet til.

Yes - no doubt, no doubt at all.
Han lænede sig lidt til siden, pillede halv nervøst ved stropperne på sin hættetrøje, som Vitos lokkende fingere ikke helt ville give slip på ham. Han rykkede sig igen lidt uroligt, havde svært ved virkelig at side stille nu. Nu da en del af ham virkelig, virkelig ønskede at blive trukket ned i Vitos greb igen, imens den anden side skreg højt og ængstligt for hans indre øre - run, run while you still can!
Han fik bare ingen chance, Vito lod ham ikke! Hans fingre søgte rundt om ham, og så et varmt kys mod kindbenet. Han lukkede øjnene lidt svævende i, som han lagde den ene arm langsomt om Vito. How could he even try to resist?! Impossible!
Han strøg ham blidt lidt op og ned af ryggen, lænede sig også lidt mod ham, det de havde var bare så magnetisk - ikke til at snige sig uden om overhovedet!
"Okay, I'll stay" hviskede han stille, som et lille løfter. But would he break it? Maybe, better leave than to hurt him again, right? Uden at overvejer hvordan det bare at smutte, gjorde mindst lige så ondt, som bidet i sig selv? Var han virkelig så kold?
Han blev igen lettere distrahere af Vitos fingre i nakken, det var sådan helt blæksprutte agtigt, som om Vitos fingre bare var alle steder, hvor mange arme havde han lige?! Ikke at det gjorde noget da, faktisk - kunne han få lidt mere måske? Og ja! Det kunne han!

Han lænede sig lige så meget ind i kysset og, fik så også kørt den anden hånd hen over Vitos nøgne lår - vent. He's almost naked, you know? - yea - he did know - but shit.
Lidt genert vendte han hånden og lod den glide ud på ydersiden af låret i stedet - som deres læber stadig var forenet! Også selv om Vito havde kysset ham let, så havde Hale ikke helt ville slippe igen, og nu kunne han næsten ikke holde op - lige før han fik dem begge ned og ligge igen! Men så alligevel, i sidste øjeblik, gled han tilbage fra kysset og løsnede også lidt sit greb om Vito.
Hans øjne begyndte dog at vandre, nu hans fingre holde pause. Det var ikke kun ansigtet med øjnene, det var også kroppen - hele kroppen - alt ved den, alt ved ham - han var så utrolig smuk, pure perfection - the must beautiful being - inside and out.
Men han havde fået lov til at blive, så han bestemte sig for at ty til andre metode - for bare at skabe en smule afstand. Why, why would you?! Because!!!
Han slap ham helt igen, rykkede sig lidt væk fra Vitos rækkevide, og lænede sig så frem for at binde sine sko op - langsomt! Vandt lidt tid.
Ind til Vitos ord ramte ham som en tornado! Og så kombineret med fingere mod hans arm! Åh! Det løb ham koldt ned af ryggen, flammede hans kinder op og kilede ham med ubarmhjertigt nervøsitet i maven.

"Yea.." hviskede han stille, forsset lidt fast med snørebånd mellem sine fingre. Han snak let, ture ikke kigge på Vito lige nu, godt der var mørkt! "I do - but - it scares me.." sagde han så lidt forsøgende, som han tog sig sammen og skubbede skoene af.
Han drejede sig lidt mod Vito igen og kiggede tøvende på ham - shit.. Does he want it now?
Altså hvad skulle han? Skulle han bare kaste sig over ham? Eller hvad? Altså!!! Kunne han ikke bare sige det, eller sige noget, eller gøre noget, eller vise noget! Det var frusterende jo! Han blev skør, så skør!!
"I'm dying from this - unknowing! I really wanna know, and do - I wanna do - but.. But I know nothing.." undskyldte han, lidt højere og mere energisk, som man kunne se frustration i hans øjne. Pleaseeeeee!!!

Han ville så gerne bare kunne acceptere - respektere alle de signaler Hale viste som måske kunne være et tegn på hans manglende forståelse eller frustrationer omkring det hele. Men Vito var en fyr der hundrede procent vidste hvem han var - hvert fald når det kom til lige sådanne ting. Derfor var det også svært for ham at sætte sig ind i Hales situation. Han prøvede dog alligevel og følte også at han ikke overfaldede fyren med forventninger til hvad der skulle ske og ikke ske. Han kunne altid håbe - men ville blive skuffet. Ønskede ikke at Hale skulle føle sig presset til noget som helst. Heller ikke selvom det måske faktisk var en lille smule det der foregik. Vito kunne ikke nægte hans krop hvad den ville have. Den var gået i hungersnød efter sin mage.
Han lod sig falde ind i armene på fristelsen og nød til fulde igen at have sine læber mod Hales. Varmen der pumpede rundt i hans krop var som en melodi i takt med hvad der pumpede i Hales krop. Hans hænder lod sig igen udforske kroppen foran sig. Han kunne ikke lade være - måtte røre, mærke, føle. Hver en lille detalje på hans krop. Hvis han havde lov - ville han kysse hver en lille del af hans krop. Som hans ejendom, men Hales krop - som hans. Mærke hans krop over alt på sin egen. Hale var hans mage - han måtte godt ikke sandt? Men Hale trak sig væk - det måtte være et tegn på at det ikke var tilfældet. Ikke endnu - så hans lyster og tanker måtte forblive i hans hoved lidt endnu. Han rettede blikket mod fyren og slap ham lidt ud af det greb han selv havde. Han lod blikket hvile lidt mod Hale før han så bare satte sig lidt op. Han placerede et lille kys mod fyrens nakke men holdt sig bag Hale som han fumlede med sine sko.

" You're not dying. " Sagde han så bare med et lille smil før han kort overvejede det lidt. Han kløede sig kort lidt på armen men trak så lidt på den ene skulder. " Just - don't think. " han rystede kort lidt på hovedet. Vito dog ikke helt hvad han skulle gøre. Hvad var der at vide? Var det ikke bare at følge sine instinkter - følge det begær der så tydeligt fyldte dem begge. Hvordan kunne man forklare det? Kunne man det? Det kunne man sikkert.. " Just ask - I promise to answer whatever you're not sure about.. " Han nikkede hurtigt. Han rettede sig kort lidt op før han så bare rykkede sig lidt tættere på. " But we dont have to... Do it - right now. " sagde han så lidt før han rystede en smule på hovedet. Alt i ham var dog helt uendig. Der var intet han hellere ville lige nu. Men nej - han måtte lige styre sig et øjeblik. Vise hensyn. " But please let me touch you.. " sagde han så bare lidt. Hvis dét ikke ville ske, så måtte andre ting vel gerne være en del af det. Måske var det alligevel bedst at lade det gå langsomt. Nope - ugh!

Han rystede langsomt på hovedet over Vitos ord, det var jo nemt nok for ham at sige når han selv - uhm? Ja hvad var han egentlig, ekspert på området? Wonder how many he has slept with before me? Men, hvor stort eller småt tallet så end var, så ville Vito altid være mere ekspert end Hale nogen sinde blev. Lige nu gjorde det ham bare så utryg, at føle han havde noget at leve op til. Havde de begge været nye på området, havde der ingen forventinger været - han ville ikke kunne have dummet sig. Det kunne han nu, og det kunne hurtigt blive super akavet og pinligt. Han sukkede stille, "Easy for you to say, you know how.." Mumlede han så lidt efter. Skævede kort til ham, men følte sig virkelig genert lige nu, det var svært at se ham i øjnene.
No that would be embracing, I can't ask you.. That..

Han gemte en smule overvældet sit ansigt i hænderne, som han prøvede at kontrollere alle følelserne og ikke blive alt for overvældet igen. Men som nyfødt vampyr, blev hver en følelse bare så meget forstærket, og han følte sine øjne blive blanke der i mørket - og heldigvis for det, mørket, ellers havde Vito nok set - og han ville virkelig ikke virke svag overfor ham. Ikke mere! Han havde allerede ydmyget sig selv rigeligt, han blev nød til at tage sig sammen - Vito skulle helst ikke fortryde at være gået efter Hale. Ikke fordi han havde så meget et valg når det kom til sin mage, men stadig - han ville bare ikke skuffe ham - eller få ham til at føle han var blevet sat sammen med en fuldkommen idiotiske og utilstrækkelig mage.
"No.." sagde han så endelig lidt hårdt, nej det behøvede ikke være lige nu! Nej - han skulle ikke røre ved ham - ikke mere - ikke så meget!
It's too much, too fast! I can't!
Han slap sit ansigt og fik sig slev hevet op fra sengen. Han tog et skridt væk, bare for en sikkerheds skyld, og skævede så tilbage mod Vito, hænderne ned langs siderne. "It's late" sagde han så til sidst, efter et stille næsten endeløse sekunder.
Han satte i gang mod toilettet som han smuttede ud og lukkede døren, ikke for at løbe sin vej, stille og rolig godt nok, men han havde også brug for bare lige 2 minutter til at tage sig lidt sammen.

Han kom igen ud, 5 minutter senere, satte direkte retning mod sengen, han havde jo lovet at blive - han havde selv spurgt om det faktisk, så nu måtte han bare.. Ja.
Han satte sig ned på kanten og trak så langsomt hættetrøjen over hovedet - han havde en hvid t-shirt inden under. Han åbnede langsomt sine bukser og fik dem trukket af, sammen med strømperne. Før han i en hurtig bevægelse gled ned under dynen, "Let's sleep" sagde han så helt stille, som han skubbede sig selv til at ligge godt i sengen, trak dynen op til hagen og lagde hovedet på puden - før han endelig rettede sit blik mod Vito igen.

Vito var i tvivl - eller ikke i tvivl, men ikke helt sikker på hvordan han skulle reagere på det. For jo han vidste vel en del mere om det taget i betragtning af at Hale ikke havde nogen erfaring inden for det og de sidste mange år bare var gået ud fra at han var.. well - straight? Han skulle da selvfølgelig have credit for overhovedet at overveje det - men derfor var det stadig generende, stadig hårdt igen at skulle se sin indsats som et nederlag. Han anede ikke hvordan han skulle få Hale ind på det spor han ønskede at han var på. Vito var måske 'erfaring' når det kom til nogle dele af dette - men på andre punkter, som for eksempel alle følelserne - ja der var han helt på samme niveau som Hale var. Han havde ikke forstand på noget som helst og anede ikke hvad han skulle gøre hvis ikke Hale sagde eller spurgte om hvad han ville vide. Hvor akavet en situation de så end kunne blive ved med at være fanget i. Han ønskede jo bare at være tæt ved sin mage.
Men han rykkede sig væk - rykkede sig på afstand. Sørgede for ikke at overtræde flere grænser end han allerede havde gjort. Han måtte samle sig selv - styre sine lyster og tage døren der blev smækket i foran ham som en ting der skulle arbejdes på. Han måtte ikke lade den stikkende fornemmelse i kroppen drive ham helt til vandvid - ikke lade Hales usikkerhed skabe en afvisning. Han måtte respektere at det tog tid. Hvor svært kunne det være? - Åbenbart svært, men kun fordi hele hans eksistens og følelser fortalte ham alt hvad han gerne ville have var alt det han endnu ikke kunne få.
" Fine.. Im sorry.. I won't.. " Sagde han så bare kort og bed sig kort i læben. Det bed indeni - ikke engang at kunne røre. Bare - ligge tæt måske? Hvorfor skulle det være så svært, han ville jo bare så gerne. Især når Hale havde det som han havde det - han ville gerne holde om ham. Men nej? Ingen kontakt. Han fugtede kort sine læber men endte så bare med at skubbe sig tilbage under dynen da Hale forlod rummet. Et eller andet sted havde han mest lyst til bare at vente på Hale kom ud igen, men som sekunderne tikkede afsted og føltes meget længere end de egentlig var - endte han med bare at lade øjnene glide i. Håbede på at fyren stadig havde planer om at blive - så chancerne for at ændre stemningen senere eller i morgen stadig var der. Dog var der også frygten for at blive vækket med et sæt tænder i sin hals. En ond cirkel.

Han holdt øjnene lukket selv da Hale vendte tilbage - ingen grund til at skubbe tankerne tilbage på noget han endelig havde fået skubbet på afstand. Selvom han kunne høre hvert et stykke tøj der forlod fyrens krop. Han tog kort lidt en dyb indånding før han så bare lagde sig lidt bedre til rette. Det var sent - de burde sove. Helt rigtigt. De måtte være voksne - Vito måtte være voksen et øjeblik. " Goodnight.. " Endte han så bare med at sige og lod sig endelig slappe helt af - også selvom han inderst inde slet ikke rigtig kunne. Han måtte lade søvnen klare det svære job for ham. Ugh! Så tæt på - også måtte han ikke, så kunne han ikke. Det var svært. Han måtte sove. Sov nu.. Dumme heks! Hvorfor sover du ikke bare.

Vito vågnede tidligt - før hans alarm gik af. Normalt var han en person som formåede at sove hen over sin alarm og nærmest komme for sent på arbejde. Men nej, denne morgen var anderledes. Han kunne faktisk nå at kaste crumpets i brødristeren og kaste et alt for tykt lag smør på bag efter. Han forsøgte at være så stille som muligt eftersom Hale stadig sov - og eftersom Vitos lejlighed mere eller mindre bestod af et rum var der ikke mange muligheder for at liste til et andet rum og være 'ikke stille' Men det lykkes vidst meget godt. Han fik sig klædt på og forlod lejligheden med sin crumpet i hånden og tog ellers bare afsted på arbejde. Der var ingen vej udenom. Selv hvis han havde været syg ville hans arbejde være noget han tog til. Nærmest hypnoticeret til at være pligtopfyldende og gøre sit job. Om han ville det eller ej. Han vidste han gjorde en forskel - men på godt eller ondt?
Men det var en kort dag - han kunne have klaret en masse mere på arbejdet end han formåede - men tankerne blev ved med at distrahere ham til alt hvad der foregik derhjemme og derfor endte han med at tage hjem - okay ikke af egen fri vilje. Han blev sendt hjem efter at have fucket lidt for mange forsøg op og næsten sat ild til ting omkring ham. Det var bedst at tage hjem. Lige så træt i hovedet som havde han været på arbejde en hel dag. Han forsøgte at se frem til aftensmad - eller sen frokost var det nok nærmere. Håbede inderligt at Hale stadig var der. Please. Han bed sig kort i læben og skubbede døren op til lejligheden da han endelig nåede hjem.

Hale overvejede et langt øjeblik og kravle tættere på Vito, ligge sine arme omkring ham og begrave sin næse i hans nakke, bare indeånde hans søde duft. Det krævede alt hans viljestyrke ikke at gøre det, men hvorfor han overhovede var så stædig og stod så hårdt imod, kunne ikke forklares. Just being a stupid moron, as always I guess.
Han tvang sine øjne i, og tvang sin krop til at ligge stille - mange lange minutter senere, faldt han endelig i søvn. I søvnen havde han alligevel bevæget sig lidt nærmere Vito, han havde ikke helt puttet sig ind til ham, men nærmere bare lagt sig op af ham, i et forsøg på at være nærmere ham, som han trængte så umådeligt meget til jo.

Men da han vågnede igen var Vito ikke i sengen, måske var det det som faktisk vækkede ham op, varmen og duften var forsvundet. Han åbnede øjnene lidt på klem og glippede lidt af lyset. Han kunne høre nogen lyde i baggrunden, Vito der fumlede rundt, duften af brød. Han sukkede stille og lukkede bare øjnene igen, lod bare som om han stadig sov, hans hjerne var ikke vågen nok til en diskussion endnu, han vidste slet ikke hvad han skulle sige, hvad han skulle gøre.
Han faldt nok lidt hen igen, for da han vågnede igen var Vito ikke i lejligheden mere. Han satte sig op og så sig lidt omtumlet omkring, som han så begyndte at lede efter sin telefon for at tjekke klokken, men det var allerede blevet sent.
Han sukkede irriteret over sig selv og stod så endelig op - han måtte tage et bad for at prøve at kvikke lidt op, for derfor at brygge sig selv en kop kaffe. Han havde lånt noget af Vitos tøj, undertøj, t-shirt og joggingbukser. Mad gjorde ikke rigtig noget for ham mere, ikke den slags mad Vito havde i sit køleskab i alt fald. Han sukkede stille, men følte sig egentlig ikke helt sulten endnu, så det gik måske nok han blev lidt endnu? Hvor var han egentlig henne den dreng? Hvorfor kom han ikke tilbage? Måske var han ude at handle ind? Hvad dag var det nu? Var han måske på arbejde?

I kedsomhed smed han sig i sengen igen og lå bare og stenede lidt på de sociale medier, drak sin kaffe, drak endnu en kop! Tiden gik alt for langsom - han sendte Vitos computer lidt lange øjne... Hmm..
Endelig rejste han sig og gik hen og snuppede den fra bordet som han tog den med tilbage i sengen.
Han åbnede den lidt sløvt og lå og bed sig selv i læben - skal, skal ikke?
Han kiggede lidt på klokken igen, måske, måske ikke?
Han gik så alligevel ind på google og tastede et par ord ind før han søgte. Hans kinder blussede med det samme op og han skulle lige til at knalde skærmen i igen, før han alligevel tog en dyb indånding og trykkede på en af link der var kommet frem. For him, okay! I need to know this stuff!
Han rødmede bare endnu mere, som højtalerne begyndte at spille en eller anden sindsyg dialog og alt for hurtigt lød høje støn fra dem. Han fumlede opgivende efter knappen der kunne slukke lyden, som de to drenge kroppe på skærmen allerede var kommet alt for godt i gang! Shit! Shit fuck, stop, please stop! What even! Where omg! Does that? Do I have to do that? How does he? When, where, I can't bend like that!!!!
Han blev et par øjeblikke bare fortryllet af det voldsomme skuespil der forgik i pornofilmen på hans skærm. Han bemærkede knap nok Vito komme ind, før det var for sent. Hans øjne gled væk fra skærmen og op til Vito, som hans hoved eksploderede i knaldrød postkasserød. Han rakte instinktivt ud og lukkede skærmen i, ikke helt bevidst om det nok bare ville starte op igen næsten gang en af dem åbnede computeren. "Uhmm.. So.. Eh.. Hi.."

Han kunne have været blevet på jobbet bare 5 minutter længere - handlet ind på vejen hjem - overvejet sin indgang til lejligheden bare et øjeblik længere og ved simple ting undgået hvad der havde formet sig for øjnene af ham da han trådte ind. Ikke fordi han som sådan præcis vidste hvad der skete - men synet af Hale - hans knald røde ansigt og det faktum at en computer meget hurtigt var blevet skubbet til side. Det var vel næsten en klar besked om hvad der foregik. Eller næsten hvert fald. Vito bed kort tænderne lidt sammen og helt pr natur steg en rødlig glød frem i hans kinder - hvorfor? Tjo, hvis han tanker holdt stik var det bare ikke en situation man havde lyst til at træde ind i - en situation man ikke kunne træde ind i uden selv at blive pinlig berørt.
" Umm.. Hi.. " Fik han så hurtigt sagt og smuttede med det samme efter at have smidt sine sko til side - hen til køkkenet og gjorde an til at pakke ud hvad han havde handlet - men så gik det op for ham at han ikke rigtig havde handlet noget og endte i stedet bare med at smide sin taske på køkkenbordet og rode den igennem uden noget egentlig formål. Han skulle bare lige bruge et øjeblik til at få tankerne hen på noget der ikke ville kaste en akavet stemning dybere ind i rummet.
" Sorry I didn't say anything - I had to work.. " Sagde han så lidt og skævede kort mod Hale før han så bare nikkede en smule. Der gik dog kun et øjeblik før han så bare vendte sig lidt mod fyren og lod hovedet glide på skrå. " What have you been doing? ... Did you sleep well? " Meget hurtigt lige at sørge for at det første spørgsmål ikke var et direkte spørgsmål til hvad Hale havde lavet i det sekund Vito var trådt ind af døren - men mere sådan.. Hvad han havde fået dagen til at gå med. Han kunne i princippet have nået mange ting, men om Hale var en produktiv type der gjorde det i et fremmed hjem vidste han ikke. Det kunne også være han havde været ude. Men så igen - meget usansynligt for Vito havde ikke engang givet ham en nøgle. Magi kunne meget - men det betød ikke at alle bare kunne komme ind. Han havde så sandelig udnyttet sin nye viden om magi siden zombie stormen og af den grund havde han ladt den smule beskyttende magi der lå omkring hans hjem være der. Bare så folk med dårlige intentioner ikke uden videre kunne komme ind.

" Are you hungry? Have you been eating? Thirsty?.. " Han bed sig kort lidt i læben og forsøgte ikke at lade tanken bag det genere ham. For han vidste jo egentlig godt hvad Hale måske spiste - men kunne han ikke også spise normal mad? Eller var det sådan en ting der var udelukket.. Han vidste det ikke. Han havde mange spørgsmål - men vidste Hale det i sidste ende selv? Måske. Kompliceret det var det. Han lænede sig en smule op af køkkenbordet - også selvom lysten til at fare hen til sengen var større end at stå her og flagre.

Heldigvis var det dog ikke en af de der situationer, hvor Hale havde haft en hånd nede i bukserne imens! Dog ikke! Han havde slet ikke nået til den del, til delen om hvorvidt det på skærmen faktisk tænkte ham eller ej? Han havde bare siddet helt fortryllet og tænkt, hvordan?! Og hvordan, og hvordan og hvordan! Hvis da bare man kunne tage et kursus eller sådan et eller andet! Ha!
Men så igen - han var faktisk ret sikker på at der ikke var andre fyre end Vito der havde magien til rent faktisk at tænde ham. Og det var nok ikke udelukkende på grund af Vitos krop, men også de følelser der var blomstret imellem dem, ja - det var helt sikkert en stor del af det.

Han skubbede computeren til side og kravlede hurtigt ud af sengen, så Vito kunne se han faktisk havde tøj på, og uden bule i bukserne heller! Han var altså ikke bare sådan en der lå og så porno dagen lang imens han legede med sig selv! Det havde jo bare været for research, det havde jo været for Vitos skyld! Eller lidt for deres begge, men mest Vito, så fyren ikke ville tro han var en komplet idiot, når de engang nåede så langt? Til det der de havde gjort på skærmen jo.
Men nu troede han det nok bare alligevel! Fuck
"Okay" svarede han kort, som han betragtede sin mage søge tilflugt i køkkenet og rode sin taske igennem for - ingenting?
Han tog et par skridt imod ham, sneglede sig langsomt tættere og tættere på, til han stod på den anden side at køkkenbordet og kiggede på ham. "I.." begyndte han så, før han gav et opgivende suk fra sig - jamen så kunne det da også bare være lige meget altså! "I was watching porn, so that I would know how to do stuff, next time you wanted to do stuff.." sagde han bare ærligt, som den røde farve nok satte sig permanent fast i hans ansigt nu.

"I missed you" hviskede han så stille og rakte lidt forsøgende en hånd hen over bordet, der skilte dem - han vidste næsten ikke hvordan man skulle? Var det ikke altid Vito der tog den første kontakt? Måske skulle han bare tage sig lidt sammen og så mande sig op? Come on now - pull your shit together! Don't deny it, you want him!
"Yea I'm.." mumlede han bare, men det blev ikke helt til mere, som han forsatte rundt om bordet, lagde sine fingre om Vitos hofter og trykkede sine læber længselsfuldt mod hans. Han skjulte sin nervøsitet efter bedste evne, som han tog lidt hårdere fat om Vitos hofter og med den styrke der var ham given, uden problemer, løftede Vito op og placerede hans yndige lille bagdel på det yderste af køkkenbordet. Like this?
Han havde sluppet hans læber et kort øjeblik som han havde løftet ham, men nu var de igen trykket mod hans, lidt mere bestemt, lidt mere begærligt - Yes I want him, yes I need him!
Hans fingre forsvandt ned til de bløde knæ, og skubbede dem forsigtigt fra hinanden, som han trådte et skridt frem, ind mellem Vitos ben og lagde sine hænder mod hans hofter igen, kørte dem rundt om ham og trak ham ind i det lidenskabelige kys.

Vito fugtede kort sine læber som Hale trådte tættere på. Han betragtede ham en smule før han så bare kort lidt tog en dyb indånding. Hvorfor var det pludselig ham som var så nærvøs? Måske fordi han virkelig var bange for at gøre noget forkert. Han ville ikke træde over grænser Hale ikke var klar til at udfordre. Og alligevel - nu var det jo Hale der gjorde det.
" Oh.. Wauw.." Han spændte kort lidt op i kæben, kun for et øjeblik måske at holde smilet måske næsten det lille grin tilbage der lå i ham ved Hales ord - Porno? Well - sure, det var da hvert fald en mulighed. Han prøvede da - og indest inde var det nok det der varmede Vito mest. Hale havde ikke udelukket alting og var villig til at gøre et forsøg med alting. Han rettede sig kort lidt op før han så bare nikkede lidt.

Han lod blikket finde Hales hånd og skulle faktisk lige til at lade sin hånd mødes med hans - men eftersom fyren besluttede at tage turen rundt om bordet i stedet lod han være og lod fyren komme til ham. Han bed sig kort lidt i læben. Men selvfølgelig med et lille smil gemt et sted. Følelserne sprang rundt i hans krop og han kunne mærke sin puls stige - varmen sprede sig helt ud i fingre spidserne. Mere og mere jo tættere Hale nåede på ham. Han nikkede bare kort - enig. Han havde også savnet Hale - også selvom hans tanker og fokus havde været dybt nede i sit arbejde. Så var Hale stadig grunden til at han ikke havde kunne koncentrere sig hundrede procent. Han havde brug for at være på god fod med ham. Og mere til.
" I missed you too.. " Nåede han at sige. Der var ikke mere at sige. Det var sådan det var. Han gengældte Hales kys - hurtigere end han kunne nå at overveje det. Men hvorfor vente? Muligheden var der og det var hvad han og hans krop ville have. Dog lod han Hale være den der lige nu besluttede kontakten mellem dem. Men kun for et øjeblik. Så snart at han sad på bordet og Hale kom endnu tættere kunne han ikke lade være med at lade hænderne famle sig vejen op om hans nakke. Den ene ned over hans arm. 'Ikke røre' de ord var for længst ude af hans tanker igen. Også selvom frygten lå i ham så var der så meget der stemte for at han kunne gøre præcis hvad han ville. Måske ikke - men næsten. Han lænede sig dybere ind i kysset og lod fingrene glide gennem fyrens hår. Kun for skubbe fødderne bag Hales lår og på den måde trække ham tættere på. Måske han bare skulle lade Hale have frit spil med at se porno - hvis det gav ham en underlig selvtilled så var det da helt fint! Hvis ikke meget mere end bare fint.
Alligevel tøvede han en smule og hans fingre endte med bare at holde fast ved hans buksekant frem for faktisk at bevæge sig under det stof der blokerede vejen til fyrens krop.

Varmen kysset medbragte eksploderede i ham og sendte baner af elektiske stød ud gennem hele hans krop. Han skælvede let og lænede sig ind mod sin mage, lod magien fortrylle dem, forbinde dem. "Y-yess" sukkede han bare, som svar til Vitos ord. Han prøvede at slippe tankerne helt, bare nyde øjeblikket, det var ikke vigtigt hvilket køn den person han kyssede havde, det var kun vigtigt hvem personen bag læberne var! Og hvad denne helt igennem skønne person fik ham til at føle! Aldrig havde han mødt nogen der fik ham til at føle så stærkt før, var det mon tid til at overgive sig? Bare lade det ske - you know you want to, time to stop fighting it..

Han brummede stille lidt, som Vitos fingre gav efter og fandt frem til ham, der var intet sted de passede bedre end mod hans hud. Følelsen var ikke helt til at beskrive, alt var bare rigtigt lige nu, alt føltes rigtigt. Der var intet andet sted han hørte mere hjemme end her hos sin mage, i deres kys. Hale blev ved med at skubbe de farlige tanker til side, og lænede sig også bare dybere ind i kysset, nød det og sukkede endda efter mere. Hans egne fingre havde dog ikke bevæget sig endnu, holdte bare om den lille krop på bordet, så tæt som han kunne - bare for at vise Vito aldrig fik lov til at gå nogen vegne, eller stikke af - I need you, I do, I really do..
Han tog det halve skridt frem, og lukkede luften ude mellem dem, som Vito fik skubbet til ham med sine fødder, ikke at han protesterede. Han ville gerne, ik?

Han kunne godt fornemme Vitos tøven lidt, i stedet for at skubbe ham fra sig igen og igen og igen, slap han i stedet kysset en smule, slap hans hofter, lagde sine hænder over Vitos, og skubbede dem så meget bestemt ind under stoffer på t-shirten og op på sin egen mave. Han slap dem kort efter, lod Vitos fingre hvile der, som han bøjede sine arme over hovedet og fik fat i t-shirten omme i nakken, før han trak den af sin krop og smed den på gulvet, fandt et øjeblik Vitos blik og sendte ham et halv genert smil, der på samme tid også var et grønt lys. Han lænede sig lidt ind igen og fandt fyrens læber, og flammerne blussede igen op i ham som deres læber mødtes endnu en gang. Han ville bare kysse ham for evigt og for altid!
Igen snoede hans fingre sig tilbage til Vitos hofter, dog, denne gang en smule mere våget, som de gled lidt op under stoffer og placerede sig mod den bløde hud.

Det var underligt hvor nervøs og usikker Hale det ene øjeblik kunne virke - kun for at skifte i næste sekund. Vito kunne ikke finde rundt i det - men måtte acceptere det. Desuden havde han ikke meget at skulle have sagt, han var ikke en døjt bedre selv. Tværtimod lod han også en masse falde over til Hales ansvar. Men det bundede nok i at han ikke helt turde at gøre så meget uden at være sikker på at det var okay. Som tankerne om at kysse hver en lille del af fyrens krop. Hvem var det helt præcis der stod i vejen for det nu? Ikke Hales usikkerhed - han virkede rimelig sikker i hvad han gjorde. Måske var det i sidste ende Vito der skabte en stemning der gjorde det hele mere kompliceret end det i virkeligheden var. Han kunne ikke helt lade være med at smile bare en smule i kysset - simpelthen fordi Hale fik ham til at føle en glæde uden lige.
Hans blik gled mod Hales øjne da han brød kysset og trak sin trøje af - afslørede den krop Vito i al ikke så hemmelig hemmelighed forgudede. Den krop der drev lysterne frem i ham som ingen anden kunne på samme måde. Den krop han bare så gerne ville være nær. Det var ikke en mulighed man slog ned - han lod hænderne finde Hales krop, lod dem danse hen over hans bløde hud. Han lænede sig automatik tættere mod ham. Havde mest lyst til bare at trække sin egen trøje, bukser, Hales bukser - alting af. Være fuldstændig blottet og lade Hale være det sammen. Læne sig ind mod hans nøgne krop med sin egen.

Det var nok også sådan han håbede på det ville blive. Hvert fald røg hans egen trøje kort efter. Men kun for at kunne trække Hale ind i endnu et kys. Et inderligt og lidenskabeligt kys. Han var i tvivl om det kunne blive andet. For det var præcis hvad han følelser fortalte ham der skulle gøres. Det eneste han skulle holde tilbage med var den grådighed han vidste hurtigt ville kunne tage over og måske skubbe Hale for hurtigt. Alligevel stoppede han ikke og hans hænder nåede til Hales bukser som de stille og roligt fik åbnet.
Han brød kort kysset igen og bed sig en smule i læben før han lod blikket falde mod Hales ansigt. " Believe it or not.. " Sagde han så bare lidt med et lille smil før han lidt stjal endnu et kys og trak Hale tættere på. " But I feel very lucky.." fik han så lige tilføjet før endnu et kys blev plantet mod fyrens læber. Det var den rene sandhed. Meget havde været mod dem - og meget var mod dem. Men Vito kunne ærlig talt ikke ønske for mere. Hvad godt var der alligevel ved noget man ikke skulle kæmpe for at få til at fungere? De ville så gerne begge to og vidste at det var muligt at få alting til at falde på plads. Det krævede bare en indsats fra begge parter. Hale prøvede og det gjorde Vito glad - helt inderligt glad.

Han lod sig trække tættere på, der var faktisk intet han hellere ville, tættere på endnu, han kunne aldrig komme tæt nok på! Det var næsten alt for svært faktisk at skulle fjerne tøjet, det betød han skulle trække sig en smule tilbage, også selv om det bare var for et øjeblik. Det var bare et øjeblik for meget. Alligevel trak han sine læber til sig, så Vito kunne hive trøjen af, afsløre mere af det vidunderlige menneske inde bag ved. Han sukkede stille, som han lige tog sig et par sekunder til at lade øjnene forsvinde ned over ham. Det var blandede følelser der kurrede gennem ham ved synet, men nu - nu! Nu var det umuligt at benægte hvor meget han ønskede kroppen foran sig, han ønskede ham så meget, ville have ham så meget! Så meget, hjertet næsten slog sin vej ud af brystkassen på ham, hans vejrtrækning var også stukket helt af nu! Lidt forsigtigt lænede han sig ind mod ham, men uden at kysse hans læber igen, han var nysgerrig jo. Wonder if the rest of him tastes as good as his lips?
Forsigtigt trykkede han et blidt kys mod hans kæber, og endnu langsommere bevægede han sine læber ned mod hans hals, trykkede endnu et varmt kys mod den bløde hud - Oh - he does!
Og så var det bare alt for svært at holde igen, som de længselsfulde læber bevægede sig ned over halsen, og langsomt hen over kravebenet. Et ekstra varmt og vådt kys pressede sig kærligt mod den sorte blæk - Hayden - he's mine, that's the truth..

Han slap lidt igen, som han fornemmede Vitos fingre fumle med bukserne, busker han havde lånt af Vito. De sad allerede løst om hans hofter, inviterede allerede Vito inden for af sig selv. Han rødmede svagt ved tanken, men han afskydede den ikke - også selv om det skræmte ham en smule. Hans blik gled bare lidt tøvende ned over sig selv, og Vitos fingre - der. Det medførte endnu en eksplosion af varme i hans mave, og han nynnede stille et støn ud.
Han så op igen, som Vito talte til ham - et blidt smil trak hans mundviger op, og han kyssede ham kærligt igen. Og så igen! "I do too, I really do, you're so beautiful.." hviskede han varmt tilbage. Før Hale forsigtigt stak sine egne fingre ind under buksekanten og trak dem af sine hofter, lod dem falde langsomt mod gulvet, før han trak ud af dem og skubbede dem til siden med sin ene nøgne fod. Så stod han tilbage i underbukser.

Han rettede blikket tilbage til Vito, Sooo, uhm?
Han kiggede en smule hjælpeløst på ham, skulle han? Skulle han ikke?
Nervøsiteten fik hans fingre til at ryste en smule da han førte dem tilbage til Vito, og forsøgende prøvede også at åbne drengens bukser, men knappen drillede ham, og var lige ved at gøre ham så frustreret af han gav op! "Help!" bad han opgivende, som han i stedet kørte sine fingre tilbage til Vitos hofter, han ville ikke give op! Ikke nu! Ikke når han var kommet så langt! Han måtte bare tage sig sammen, æde den næsten ikke-eksisterende stolthed, og be om hjælp, det var nok ikke sidste gang Vito fik lov at høre de ord fra hans læber.
Men da Vito fik åbnet bukserne, vidste han ærlig talt ikke hvad han skulle gøre mere, han var ikke helt sikker på han ture gøre mere faktisk, i stedet stivnede han bare lidt og slog blikket lidt genert ned. Help med, please please help me! Tell me how, or, or show me how, and where, and what!

Han kunne ikke lade være med at læne hovedet nydende lidt til siden og lade halsen blive blottet - kun for at blotte kravebenet i en dyb indånding som Hale lod sine læber finde sin vej dertil. Det sitrede rundt i hans krop. Elektrisk nærmest men på en så fantastisk måde at man ikke kunne være i tvivl om hvorfor den reagerede som den gjorde. Hale var den person den var skabt for - selvfølgelig ville en krop blive eldevild når sådan noget skete. Tænk at leve efter ikke at gå efter straight fyre - også alligevel ende op med at have en straight fyr som mage. Det føltes ikke sådan - Hale kunne umuligt være så straight som han troede - det var vel bare.. Ukendt land. Var man ikke altid lidt ude af den når det skulle betrædes? Han kunne slet ikke lade være med at smile - endte med at læne sig ind i et kys. Kun for at koncentrere sig om det i stedet for at smile som en nyforelsket teenager. Selvom der måske i sidste ende var en grund til hvorfor han så sådan ud. Det var vel sådan det var.

Hales bukser blev skubbet ned og kun et par underbukser var i vejen for hele hans nøgne krop. Vitos hænder fandt vejen ned over hans krop, ned over hans ryg - lænd og videre ned over hans røv. Han kunne ikke lade være - han måtte udforske hans krop. Mærke ham mellem sine hænder. Dog måtte de snart forsvinde derfra igen da Hale havde problemer med Vitos bukser. Han åbnede dem selv med et lille smil om læberne. Lod kort lidt blikket glide over Hales ansigt - men førte så bare en finger op under hans hage, kun for at løfte hans hoved lidt og placere et kys mod fyrens læber. " please don't look away.." hviskede han så bare stille. Vito skubbede sig ned fra bordet og lod sine bukser dumpe ned på gulvet næsten i samme bevægelse. Dog kun for at træde tæt ind mod Hale og placere et kys mod hans hage, også endnu et ved fyrens kæbe. Det nyttede jo ikke noget at han stod helt uden at vide hvad han skulle. Vito måtte gøre noget - bare et eller andet for hjælpe ham lidt på vej. Han lod sin hånd glid ned over huden på Hales arm indtil deres hænder mødtes og han flettede sine fingre ind i Hales. Dog kun for at trække ham med hen til sengen. Stille og roligt - det var sådan det skulle være. Stille og roligt, de havde ikke travlt. Hvor meget deres kroppe så end kunne være imod det - så var der ingen grund til at stresse noget som helst. Han stoppede ved sengen men kravlede så bare baglæns ind på sengen, dog uden at slippe Hales hånd og lod blikket glide ned over Hale.. Han regnede lidt med at fyren fulgte med. Måske han bare kunne få lov at være over alt på Hale først? Han havde virkelig en trang til bare at røre. Føle.

Pulsen steg en tand mere, om det overhovedet var muligt, da Vitos fingre gled ned over grænsen, mellem hans øvre og nedre krop. Han lukkede øjnene lidt i, som han beslutsomt forsøgte at tysse på den stemme i hans hoved, der fortalte ham at Vitos fingre ikke hørte til der, over lænden var okay, under lænden var - besværligt.
Han nåede dog ikke helt at reagere til hverken det bedre eller det værre, som Vitos fingre slap hans bagdel og begyndte at åbne drengens egne bukser - heldigvis. Hans blik vendte mod gulvet, mod sine egne bare tær, som han lidt genert forsvandt ind i sine tanker - dog ikke for længe, som en finger sneg sig ind under hans hage og løftede hans hovede op. Kysset gjorde det bedre igen, sendte flere bølger af varme gennem hans krop, overtalte den til, at hvad den følte var rigtigt - og ikke forkert.
"O-okayy" stammede han stille, før han måtte flytte sig lidt tilbage og gøre plads til Vito, mellem bordet og ham selv.

Lidt tøvende kløede han sig i nakken, som Vito smed sine bukser. Faktisk så var det jo ikke fordi han ikke havde set ham nøgen før, det havde han jo. Bare ikke med samme intentioner som nu, og det var vel der forskellen lagde. Måske var det også bare det der gjorde ham så nervøs? Fordi han ikke anede hvilket forventinger drengen havde til ham, hvordan skulle man så forsøge at leve op til det? Når man ikke vidste det!
Igen befriede Vito ham fra hans egne negative tanker, de bløde læber var hans redning, igen, igen.
Han smilede lidt forsigtigt, Vito tog hans hånd og han fulgte ham hen til sengen - deres hænder var stadig flettet sammen og Hale blev derfor trukket med op på sengen og ind på den, efter Vito.
En lille smule akavet måske, men så heller ikke mere! Han kravlede ind over ham, og forsøgende trak han dynen fri fra under hans ryg, som han trak den hen over sig selv, og sikrede dem begge en lille hule! Det var lidt betryggende, at de bare kunne gemme sig der, under dynen, i deres egen lille verden - faktisk helt hyggeligt.

Han lænede sig ind over ham, forsøgte ikke at mase ham under sig, som han prøvede lidt forskellige ligge stillinger af, endte dog mellem hans ben, og med sine hænder placeret i madrassen på hver side af Vito, som han trykkede et kys mod de bløde læber. Ikke helt nok, han trængte til mere, kyssede ham en smule hårde, mere begærligt, mere længselsfuldt - sneg sin tunge forbi de bløde læber og gjorde kysset mere vådt og dybt.
Han flyttede ikke sine hænder endnu, var ikke sikker på hvor de skulle hen alligevel, så var det også bedre at bruge dem til at holde balancen og ikke vælte ind over Vito jo! This is crazy, like - if he doesn't stop, he'll kill me - but, if he do stop, he'll also kill me!
"Mhmm, wha.. Should.. Eh? Take them off, maybe?" hviskede han nervøst, som han prøvede at spørge om han skulle tage resten af, eller? Var det nu? Eller senere? Eller hvad, eller hvornår, eller hvordan??

Det var vel bare.. hvad var det bare? Det var ikke bare! Det var Hale - hans mage - dette var noget Vito havde ventet på hele sit liv. Var det ikke? Jo det var - det var derfor han måske i sidste ende følte sig mindst lige så usikker på alt og ingenting som Hale gjorde. Den eneste forskel var nok bare at Vito faktisk havde haft mindsettet, tiltrækningen på andre mænd før. Det begær der opstod i ens krop for en af samme køn. Men Hale måtte vel kende det fra det modsatte - ikke sandt? Han anede det jo egentlig ikke - men at Hale var jomfru var ikke noget Vito på nogen måde ville mistænke. Man kunne selvfølgelig aldrig vide.

Hans hænder udforskede fyrens krop - så meget som han følte han kunne tillade sig uden at overtræde grænser - men var der grænser lige nu? Ikke rigtig vel - de var begge næsten uden tøj. Hvorfor stadig kun næsten? underbukserne skulle af også. Om lidt. Kysset fik ham draget ind i en anden verden og kunne ikke andet end at gengælde det, lige så inderligt, intenst og han kunne næsten ikke håndtere hvordan hans hjerte sprang rundt i brystet på ham.

" Mmm.. " Mumlede han lidt og måtte lige vinde sig selv tilbage til virkeligheden og åbnede sine øjne igen ved Hales spørgsmål. " Off.. Yes.. Off.. " Sagde han så bare hurtigt og rettede sig kort en smule op, men kun for at hjælpe Hale af med sine boxer shorts. Han placerede samtidig lige hurtigt nogle kys ved hans hals. Han stoppede dog sig selv i sin ihærdighed et øjeblik senere og rettede blikket mod Hale - først op over hans krop men endte så bare med at kigge mod hans ansigt, sendte ham et lille smil. Han nikkede så bare en smule før han lod hånden smutte om i hans nakke og trække ham tættere på - plantede et intenst kys mod hans læber og lod øjnene glide i igen. Han kunne ikke holde tilbage med hvad hans krop gerne ville have ham til. Så meget at han undervejs i kysset fik skubbet sine egne boxershorts ned. Den anden hånd var selvfølgelig stadig placeret ved fyrens nakke - han kunne røre mere om lidt, sådan her var det fint for nu. Desuden føltes det som om hans krop var ved at overophede på den bedste måde - han kunne ikke helt vente så meget længere. Hans krop ville ikke vente.

Off.. Det mest frygtindgydende ord, i stand til at få hele hans krop til at skælve af rædsel, og hårene på hans arme til at rejse sig i iskold frygt. Ordene summede rundt i hans hovede, gentog sig selv igen og igen, som havde Vito ikke kun hvisket det en gang, men flere hundred gange!
Det var alle de følelser der løb igennem ham, før de varme fingre fik fat i hans boxershorts og begyndte at hive dem af - han frøs fuldkommen. I'm freaking out! Shit! Shit! It's real, it's happening! I'm having sex with a guy!!
Et par varme læber tryggede sig mod hans hals, distraherede ham et sekund eller to - før frygten genoptog ham selv - irrationel selvfølgelig! Men sådan var det nu engang med angst af denne type, ikke helt til at forstå, hverken for en selv eller dem omkring sig. Han betragtede Vitos søde smil, mærkede hvordan det automatisk varmede inden i ham, varmede lidt der hvor kulden og frygten havde bosat sig, men ikke helt nok, han var stadig rædselsslagen.

Kysset blev ikke særlig godt gengældt, det var ikke fordi han ikke ville have det, men fordi han slet ikke kunne fokusere på andet lige nu, end at han var nøgen - han var nøgen og Vito var næsten nøgen, og de skulle have sex! Han blev nød til at trække sig lidt tilbage, kun for så at opdage at Vito også fik kæmpet sine underbukser af - og så var de bare - helt, helt nøgne.
Det var her Hale trak sig tilbage, kun med alverdens protester fra sin egen krop, den var ikke et sekund i tvivl om hvad den ville have - men hans hoved var et rod, et toget rod, og hans hjerte var et rod, et kæmpe mix af tanker, følelser og stærk begær.
"Just.. One.. sec.." gispede han næsten, som han prøvede at genvinde evnen til at trække vejret normalt, han var helt stakåndet og hjertet bankede alt for hurtigt i hans bryst. Han havde rettet sig op og lænet sig tilbage på sine knæ, så dynen var faldet ned omkring deres ben, fuldkommen blottet for hinanden. Hans øjne søgte ned over Vitos maskuline krop, standsede mellem hans ben, som han bed sig selv lidt i læben - it's not like I've never seen other guys naked - but - this is so different! It's not just a changing room, it's a bed with my soulmate on it - and we're about to have sex - to men - to dicks.. It's a dick.. He has one, no breasts.. Just.. Should I touch it? I kinda wnat too, but.. oh god I'm beeing so weird! Stop! Don't think, stoop!

"Sorry I just, I just need, just.." prøvede han forklarende, som han kunne mærke lidt svedperler bryde frem på hans pande, medført af koldsved og stress. Han tørrede det hurtigt væk, før hans øjne endelig forlod punktet mellem Vitos ben, og fandt hans øjne igen, "Okay.." mumlede han stille, og sendte ham et usikkert og ret nervøst smil - Okay! You can do this - and it's not like you don't want to anyway.. Nono, you want it, you want him, so bad.. He's so beautiful.. Don't think about the sex, it's just about to individuals, and all those feelings between them.. All that deep passion.. All that.. Undying love.. Et let smil spillede om hans læber, som han forsigtigt lænede sig ned mod Vito igen - Maybe a joke? too make this less intense, less scary? easier?
"If I was a player, I'd know how to summon a condom - but I'm not, so? Where do you keep them?" forsøgte han med et let grin, som han fik lagt sig på plads mellem Vitos ben igen.
Wow okay.. Stupid.. Just made it more awkward.. You're the stupidest!
Hans fingre rystede en smule som de lagde sig mod drengens hofter, og han trykkede et forsigtigt kys mod hans skulder og så et til mod hans kraveben - yes, yes I want him - that's what's so terrifying about it all.. But i won't run, not this time. This time I'll have him.. Cause I need to.. I need to..

Det var svært at skelne mellem Hales øjeblikke hvor han var helt på og var han virkede til slet ikke at være med på noget som helst. Forvirringen fyren måtte føle - Vito ville et eller andet sted ønske han kunne finde sig selv hvor Hale var bare et øjeblik. Men eftersom han lige så længe han kunne huske havde været den mest gay fyr i sin omgangskreds, var det svært at se det dilemma Hales tanker måtte være i. Vito ville gerne hjælpe ham, men det svært. Især når hans egne tanker var et sted og næsten kun det ene sted. Hans tanker løb hånd i hånd med hvad hans krop hungrede efter at få. Hvad den måtte ha. Se. Føle.
Vito tog lidt en halv diskret dyb indånding - mest for nok lige at holde sig selv i kort snor et øjeblik, men også for selv at overskue at der igen var en lille afbrydelse. Det var svært - men han accepterede det. Vendte det til - i stedet at kunne betragte Hale som han sad der helt nøgen foran ham. Også selvom han ærligt følte sig mere end bare blottet et øjeblik, så gjorde det ikke så meget. Han kunne faktisk godt lide når Hale kiggede på ham - lige meget hvordan det så end var. Og alligevel blev hans tanker ved med at prikke til ham - han ville gerne have ham helt tæt på igen. Come on Hale.. Please..

" Hey... It's okay.. " fik han hurtigt sagt og rettede sig en smule op, lod sin ene hånd finde fyrens lår i en lidt kærtegnende berøring. De havde ikke travlt - ikke ud over den iver deres kroppe følte. Hvis Hale havde brug for et øjeblik, så måtte han få et øjeblik. Vito skulle bare huske at vende det i sit sind så han ikke troede det var ham der var noget galt med. Forhåbentlig var det tilfældet. Overvejede han det længe nok var han ikke i tvivl om at Hale gerne ville - at Hale faktisk virkelig prøvede, men derfor var det stadig svært at være den afviste.
Et lille grin flød ud over hans læber før han så bare kort nikkede en smule. Hans hænder fik igen frit spil hen over fyrens krop - også selvom han egentlig havde fået et spørgsmål, så blev han lige distraheret fra at svare på det et øjeblik. Hale var over ham igen og det var en kontakt han gerne ville have mere af. " Mmm.. " Fik han så endelig sagt og skævede kort lidt mod bøgerne i vindueskammen. " The bl.. Here let me..." Sagde han så bare med et lille grin og plantede kort et kys mod fyrens hage - kun for et øjeblik efter at nuppe endnu et, bare placeret mod hans læber - men skubbede sig så lige en smule længere tilbage og snuppede en lille æske der stod så den lignede en bog mellem de andre bøger. Nok ikke den smarteste måde hvis man skulle have folk til at finde ting - men Vito havde trods alt gennemtænkt en del med indretningen af sin bolig - også de små ting. Så små ting med nødvendigt og unødvendigt shit skulle passe ind. Han fik pillet æsken op og fiskede frem hvad Hale havde efterspurgt. " Imagine being able to summon one tho' - I would've been very impressed, and maybe a bit freaked out.. " Sagde han så bare med et lille grin og rykkede sig tilbage. Den værste time breaker - han ville hellere bare have lov at kysse lidt mere på ham, bare lige - så det gjorde han. Kyssede ham. Inden han overhovedet gav Hale chancen for at gøre noget andet.

I det mindste virkede det ikke til Vito havde tænk sig at gøre grin af hans dumhed, som han for et kort sekund var blevet helt bange for. Mest fordi han nu afspillede det han havde sagt igen og igen i tankerne, og hver gang lød der bare endnu mere dumt! Hans kinder brændte en smule, men heldigvis distraherede Vito ham snart igen, og de mørke forvirrede øjne blev lukket langsomt i, da deres læber mødtes.
Et tilbageholdt suk forlod hans læber, som hans tanker gav lidt efter for et sekund, lod kroppen tage over og føle hvad kroppen havde brug for at føle. Sin mage.
Fingerne tog et lidt fastere greb om de smalle hofter, Vitos varme krop føltes perfekt mellem hans hænder, som om det var hans hænders eneste mening med livet, at holde Vito mellem dem? Ville de nogen sinde være i stand til andet igen?

Faktisk brummede han en smule utilfreds, som den smukke dreng forsvandt fra hans plads under Hale. Han så op, fulgte hans bevægelser, som fik han fik fundet det frem, Hale havde spurgt om. Han bed sig lidt nervøst ned i læben, og gled lidt tilbage, som han lod Vito komme på plads under ham igen. Dynen var stadig kun placeret omkring deres ben, og gav altså Hale et fuld blottet syn over Vitos krop, og han udnyttede det. Udnyttede det groft, kunne næsten ikke lade være med at se, stirre og glo. Desto mere hans øjne bevægede sig over den nøgne krop, desto mere blev han overbevidst om det var lige præcis den nøgne krop han ville have, Of cause it is, he's perfect, I just want him - and only him, for the rest of my life..

Hale nåede knap nok at opfange at Vitos bemærkning, før drengen var på plads under ham igen, og deres læber mødtes i endnu et kys - et kys han ikke kunne sige nej til, slet ikke. Han trykkede sine læber lige så ivrige mod Vitos, og for første gang, gled han helt tæt på, og tillod sig selv at presse sine krop ind mod hans. Først kun en smule, men da han først mærkede den følelse bølge igennem sig, kunne han ikke lade være med at skubbe de to kroppe helt sammen, og mærkede sin mage ordenligt under sig, sammen med alle hans former og alt hans perfektion! "There probably is a spell for it tho', maybe I'll learn it, for next time.." Hviskede han stille, i en tro om at der virkelig ville være en næste gang. Og endnu en tro om, eller måske en glemsel om, at Hale lige nu ikke kunne huske, eller måske bare fortrængte den fakta, at han slet ikke vidste om han overhovedet kunne magi mere - lige nu havde han glemt alt om den del der ikke var heks i ham, han var kun heks lige nu, to hekse, to mager - det var alt der var vigtigt.

Hans fingre fik fat i Vito igen, umuligt at holde dem for sig selv, han kørte den med over hans hofter, men stoppede ikke der den her gang - lidt vovet forsatte de ned og lagde sig om Vitos lår. Imens de kyssede, blev Hale en smule stakåndet og igen lidt nervøs, som det næste skridt skulle tages - det var det der blev forventet. Men.. Han var ikke engang sikker på hvem der skulle have.. Kondomet.. På? Better not be him, I can't - I won't - He'll better not want that! Sorry, but no! Nononono!
"I.. Should put it on, right?" hviskede han, prøvede ikke at lyde alt for åbenlyst med hvor hans tanker lige havde været..