✤ Define magic - please (Hale)

Hale skævede til ham igen, lidt usikker på sig selv, på det hele faktisk? Selv om det måske var begyndt at gå op for ham at Vito faktisk var hans.. Med navnet og sådan? Og den måde han opførte sig på.. Og de følelser som Hale måske selv følte, men havde brugt hele aften på at skubbe væk? Han sukkede træt, det her var virkelig et dårligt tidspunkt for alt det her.. Han kunne slet ikke rumme det lige nu jo? Han skævede over skulderen til Vito, men sagde ikke rigtig noget, han havde lige brug for lidt tid til at tænke.. Han vidste alligevel ikke helt hvad han skulle sige lige nu, det hele virkede lidt dumt.. Han følte sig dum.

De nåede tæt nok på huset til at Hale vidste han blev nød til at gribe ud efter Vito, og det gjorde han også, han tog hans hånd, og de passerede den magiske barriere der beskyttede grunden for uvedkommende, men eftersom Hale var en del af blodets bånd, gled han let igennem, og ligeså dan gjorde Vito eftersom Hale havde fat i ham. Han slap ham dog igen på den anden side og fulgte lydløst med op til en af bagdørene, han ville ikke gå ind gennem fordøren, han ville helst ikke vække nogen op.. Ikke skabe postyr eller tildrage sig opmærksomhed.
"I'm confused.. So.. I'm your mate?" sagde han så endelig, helt stille næsten lydløst, før han kiggede op på Vito. Han tog et skridt frem mod ham, og blidere end hvad der egentlig burde være mulig i hans tilstand, lagde han et par fingre mod hans karve igen og hev hans t-shirt til siden, for bare at stirre på sit eget navn der på hans kraveben. "It is me then?" sagde han stille og lod sin pegefingre glide over de sorte bogstaver, før han langsomt slap igen. Han blev dog stående tæt på ham med sine fingre om hans krave.. Ikke helt i stand til at vide hvad han nu skulle sige.. Det var bare så.. Surrealistisk på en måde? Ik?

Hale var alt for stille og det fik temperaturen i Vito til at stige og gjorde ham et øjeblik nærmest ør i hovedet. Fortrød han at han var gået med? Nej overhovedet ikke, men det var stadig utroligt så meget der kunne foregå i en krop på en gang. Han bed sig kort lidt i læben og fulgte med før han nikkede lidt. Men rystede kort efter lidt på hovedet. Et øjeblik meget forvirret over hvad det egentlig var han overhovedet selv tænkte. Han kunne ikke forvente noget af Hale. Fyren havde gjort det klart at han var straight og sådan var det. Vitos blik fandt stille fyren ved sin side før han overvejede det en smule. Men det forhindrede vel ikke hekse i at være mager gjorde det? Måske. Han kunne vel sagtens leve uden sin mage så længe det ikke var en afvisning men mere en - dør på klem. Han tog kort en dyb indånding før han så bare trak lidt på den ene skulder ved Hales spørgsmål.  Han vidste ikke helt hvad han skulle svare. Turde han være lige så sikker i sit svar som følelserne i hans krop sagde han burde. Der var ikke andre han nogensinde så hurtigt havde haft det sådan med - det kunne ikke være andre.H Hale var ham - right?

Vito stod meget stille som Hale kom nærmere og ligefrem skubbede hans tshirt en smule til side. Det var lige så man kunne se hvordan hjertet i fyrens bryst hamrede afsted. " Um.." mumlede han kort lidt før han skubbede sin tshirt lidt på plads.
Han lod blikket finde Hales ansigt efter at have flakket lidt i alle retninger på et kort øjeblik. " I dont think I would be able to explain what I feel if not.. " Sagde han så lidt. Han rettede sig kort lidt op før han nikkede lidt. " But you don't have to - I dont know. We can talk about it some.. other day.. Or.. I don't know - forget about it or.. You know.. I'm sorry - You made it clear, I'm guy and thats you know. " Han sank kort lidt en klump før han så bare nikkede lidt. Meget i tvivl om han burde smile - grine eller græde. Det var enormt forvirrende men også frustrerende. Det måtte det sikkert også være for Hale. Han vidste ikke hvordan han følte lige nu. Vito vidste kun hvordan han selv havde det. Varmt - meget varmt.
" I should.. probably go.. " Sagde han så med et halv nervøst lille grin før han nikkede lidt endnu engang. Han anede ikke hvad han skulle gøre - ingen af dem vidste hvad de skulle gøre. Frustrerende.

Hale slap langsomt kraven igen da Vito rettede på sin t-shirt, gemte navnet væk igen, selv om han jo allerede havde set det? Han kunne slet ikke få det ud af hovedet faktisk. Han ville nok ønske han slet ikke havde opdaget det, men det havde han jo, og nu skulle han prøve at tage stilling til det? Oven i at være fuld og kold? Det var virkelig svært, han havde brug for noget tid til at tænke.. Den første indskydelse havde jo sagt ham.. At han jo var hetro? Så han forstod slet ikke det her? Men hvad vigtigere var.. Så stod der jo et andet navn på hans eget kraveben, der stod ikke Vito.. Og hvad skulle det så betyde? Det gav slet ingen mening, så ond var skæbnen da ikke? Umuligt! Men hvad betød det så? Han forstod det ikke. "I'm..." sagde han tøvende og kiggede på ham, eller.. Han havde vel ikke helt stoppet med at kigge på ham?
Der var en forklaring på alt det her? Var der ikke? Det måtte der være? Han blev nød til at spørge sin mor, hun vidste sikkert hvad det betød, eller måske kunne han spørge Stephen? For.. Det var ærgeligtalt lidt pinligt at skulle snakke med sin mor om sådan noget? Ikke at han troede Stephen overhovedet gad, men han kunne vel prøve? De var trods alt familie, eller lidt.. på en måde? Han forstod det ikke, deres familie var så underlig!
Men måske.. Måske.. skulle han bare.. ?
"Please.. Don't go.. " sagde han stille, rakte ud og fik fat i Vitos hånd før han trak lidt i den, trak ham mod sig, tættere på, tættere på end de stod før.. Nu rørte de næsten ved hinanden..
Hale tøvede lidt, han kunne mærke hvordan følelserne ligesom voksede i ham, hans hjerte begyndte at slå lidt hårdere i hans bryst og hans vejrtrækning gled ud af fokus.. Det var lidt underligt det hele, og meget, meget forvirrende! Men der var vel kun en måde sådan.. Virkelig at finde ud af det på, ikke??
Og normalt var han ikke specielt modig, nej slet ikke. Det måtte være alkoholen? Ja måske? Nå men ligegyldigt hvad så lænede han sig i hvert fald det sidste stykke frem, lukkede sine øjne, og trykkede sine læber blidt imod den andens fyrs. Prøvede at slippe alle fordomme og bare.. være i nuet.. Lidt svært.. Men det lykkes hvis.. For en eller anden underlig varm følelse spredte sig i hans mave, og han sukkede stille mod de bløde varme læber, uden helt at have lyst til at slippe igen.. Virkeligheden måtte gerne holde sig på afstand lige nu.

Det var jo heller ikke fordi han havde lyst til at gå - men det virkede som et passende øjeblik at lade den akavede stemning fordufte og forsvinde et øjeblik. Grave sig ned i et hul og håbe på at tingene havde taget en uventet drejning når han engang besluttede at komme frem fra skjul. Det var jo nærmest som at komme ud af skabet helt på ny. Også selvom navnet ved hans kraveben mere eller mindre havde afsløret ham helt fra begyndelsen. Men så overfor dem der ikke helt vidste hvad det betød at være heks. Det gav et sus i ham som Hale stoppede ham i at gå. Varmen fra hans hånd bredte sig i hele hans krop og Vito trådte uden at stride den mindste smule imod tættere på Hale. Hans blik ramte fyrens ansigt igen - og et øjeblik stod tiden helt stille. Det der skete var nok det sidste han havde forventet. Over alt forventning for at være ærlig.
Han havde ellers haft en indskydelse - men så snart Hale var så tæt på og til sidst helt tæt på og Vito mærkede fyrens læber mod sine. Så var hans tanker helt væk - faktisk var det nok mere alt omkring ham der forsvandt et kort sekund. Men selvfølgelig ikke nok til at han kunne registrere at være til - gengælde kysset hvert fald bare et øjeblik. Hvorfor gøre andet? Hans øjne gled i og han lod det hele strømme rundt i hans krop et øjeblik. Automatisk trådte han en lille smule tættere. Hans hænder ville gerne røre ham - men han tillod kun den ene hånd at bevæge sig om i fyrens nakke. Det kriblede i hele hans krop og fik en svag rosa farve op i hans kinder. Og det var de to mest normale ting der foregik - resten var forvirrende, overvældende men helt fantastisk. Hvis han havde været været bare en lille smule i tvivl før - så var han det overhovedet ikke nu. Slet ikke, langt væk. Hale var altså ham - men hvordan? Det var lige gyldigt i dette øjeblik. Hale gav tydeligvis Vito en chance på trods af alt andet fyren havde givet udtryk for i løbet den tid de nu havde tilbragt sammen.

Vito blev nok den der brød kysset - ikke fordi han ikke ville have mere. Der var intet han hellere ville. Men det var overvældende det der foregik i hans krop - og han havde tanke nok med sig til at vide at det nok også måtte være lidt meget for Hale. Især hvis han insisterede på mere. Hans blik var rettet mod Hales ansigt, det var kun kysset der var brudt - han havde ikke trukket sig væk overhovedet. Han bed sig kort i læben og lod et smil brede sig over sine læber, kort efter nærmest at have mimet ordet 'wauw' for sig selv.

Han vidste ikke helt hvad han skulle syntes om det faktisk, det var som om hans meninger var ligeså fulde som ham selv, de stak af i alle mulige retninger, og hans tanker var virkelig i oprør med sig selv. Men for at være ærlig, så nød han det nok lidt alligevel.. I hvert fald i de få sekunder hvor han bare fik lov til at give slip.. Og slet ikke tænke eller mene noget som helst, men bare føle.. Lige så snart Vito slap ham var det dog forbi, så vendte alt tilbage og det hele blev endnu mere kludret end det var før. Han havde allerede åbnet munden for at sige noget.. Før han mindede sig selv om at han skulle vælge sine ord med omhu. I hvert fald ind til han var lidt mere klar i hovedet, og nok havde sovet på det her. Nu kunne han altså ikke bare afvise ham, det kunne han ikke.. Men han ville heller ikke kysse ham igen, det var helt sikkert. Ligegyldigt hvad det første kys så havde fået ham til at føle, han var jo slet ikke klar til den slags følelser endnu!
Han sukkede stille og lænede sig lidt tilbage, efter bare at have stået tæt på ham og trukket vejret i et lidt besværligt tempo! Han slap også forsigtigt hans hånd og sendte ham et lidt skævt smil, før han bakkede lidt bag ud og rakte en hånd om bag sig, forsøgende greb han fat i dørhåndtaget og pressede den ned. "Thank you for walking me home Vito.. Goodnight.." hviskede han stille og skubbede så døren lidt mere åben bag sig inden han gled ind af den og skyndte sig lidt lukke den efter sig..
Bag døren ånede han først tungt ud, som det hele svimlede lidt for ham.. Det var.. Virkelig meget at skulle tage stilling til.

Holdt han vejret? Han var sikker på han holdt vejret - for pludselig havde han brug for ilt og måtte halv diskret tage en dyb indånding. Kun for selv lige at træde et par skridt tilbage, bare lige et par små skridt og rodede sig kort i håret. " Sure.. I mean - Ofcourse. " Sagde han med et lille smil før han kort nikkede lidt. " Goodnight.." Fik han hurtigt sagt i endnu et skridt bag ud - han nåede dog at vende rundt og fange sig selv i en ny balance inden han var ved at falde. Hans tur til at være helt rundt på gulvet. Han skævede kort tilbage mod døren og pillede en smule ved sin læbe - før han så bare nikkede lidt for sig selv. Dog gik han videre kort efter og fokuserede lidt mere hvor han plantede sin fødder og ikke så meget  tilbage mod huset bag sig. Også selvom det var svært.
Han tog sig selv i gentagende gange at smile tilfældigt - totalt random. Heldigvis var han alene - så der var ingen ting at se hvor stor en idiot han lignede. Spørgsmålet var hvor længe det ville vare, for kunne han overhovedet finde hjem herfra? Det håbede han - for portalen var en forestilling han stadig var overrasket over faktisk fungerede. At ende i limbo ved at prøve igen havde han ikke lyst til.






Tidspunkter som dette var tidspunkter hvor Vito fortrød ikke at bruge magi. I sidste ende var det hele faktisk lidt spild af tid - for hvad Vito havde gang i var det intet hold i. Han var en smule ved siden af sig selv - i et hul i sindet. Et af de tidspunkter hvor han ubevidst var i bivirkningerne fra hvad han havde været igennem før hans 'job' blev en realitet.
Han havde handlet ind - som skulle han servere middag for ti. Hanken på den ene pose var knækket. Det eneste heldige ved det var at den ikke var knækket før han lige netop var nået over på den anden side af vejen. Hans lejlighed lå kun et par hundrede meter længere væk også valgte det at gå galt nu? Typisk. Det var ikke lige som på film hvor folk med det samme kom farende for at hjælpe med at samle alle tingene sammen som var trillet ud af posen. Nej en bil farede over den dåse hakkede tomater der var trillet ud på vejen og en forbi passerende hund troede en appelsin var en bold.
Han måtte selv sørge for at samle tingene sammen - i en halv mumlende irriteret tone fik han også hurtigt hvert fald lige samlet hvad der lå tættest på. Han skævede mod uret omkring sit håndled før han rystede på hovedet. Han havde travlt. De gæster der ikke ville komme, dukkede op inden længe og han var jo ikke engang nået hjem med alt der skulle forberedes.

Han gik en smule i stå før han kort overvejede det lidt mens han bare gloede lidt mod den røde klat af langt fra spiseligt tomat på vejen. Han kunne nærmest forestille sig de skuffede blikke der ville træde ind af hans dør senere. Og alligevel ikke - for ansigterne på de personer der ventede fandtes ikke. En indbildning.
" Clean up your mess people are walking here! " Lød det fra en - well, Vito nåede slet ikke at se manden før han var væk igen. Men tydeligt en vred en af slagsen.
Han rettede sig lidt op og fandt sit fokus igen. " Yes ofcourse.. I so sorry! I gotta get back.. " fik han hurtigt sagt til sig selv og skubbede nogle ting tilbage i den pose som egentlig var i stykker - men han måtte vel bare bære den på armen og ikke bruge den ødelagte hank. Kompliceret, men der var på den anden side ikke så langt hjem herfra.
Hans dag var ellers gået enormt godt - en god morgen, en 'god' dag på arbejde - venlige folk i supermarkedet og nu dette? Det kolapsede jo fuldstændig.

Der var gået et par dage siden Rebekahs forsøgende familie brunch, den var ærgelig talt ikke gået særlig godt, der var ikke rigtig nogen der var dukket op, ud over Stephen og han havde været pløre fuld, så det havde jo bare været super hyggeligt! Alligevel var han allerede blevet inviteret til endnu en familie kom sammen, og han vidste ærlig talt ikke hvad han skulle tænke om det? Hvorfor prøvede hun så ihærdigt på at samle familien, det var jo tydeligt at de fleste ikke rigtig gad, eller hvad? Måske havde de det lidt ligesom Hale, at det var dømt til at gå galt på forhånd? Han havde i hvert fald været lidt tøvende med sit svar ind til videre, han syntes det var en rigtig dårlig ide!
Og så var der alt det der var sket inden selve middagen, altså aften før? Han havde virkelig prøvet bare at slå det ud af hovedet og slet ikke tænke over det, men det blev ligesom bare ved med at vende tilbage til ham. Og alligevel havde han ikke taget stilling til noget af det endnu, hvad det skulle betyde eller.. Ja, sine egen følelser omkring det? Det var stadig alt for forvirrende, så han prøvede virkelig bare at ignorerer det.
Han var på vej hjem over da en på den modsatte side af vejen mistede kontrol over sine vare. Han havde ikke engang opdaget hvem det var før han nu stoppede op for at se der over. Der var mange andre der nok bare ville være gået videre, være ligeglad, det var jo ikke deres problem vel? Men sådan var Hale bare ikke, han var hjælpsom og venlig, og måske en anelse naiv, men i virkeligheden var han jo bare en god fyr, godt menneske om man ville? Så selvfølgelig stoppede han op, og da der ikke kom nogen biler skyndte han sig også over vejen og hen til den fyr som havde mistet kontrol over sine varer. Det så dog ud til han kom lidt for sent, for fyren havde fået styr på det hele, næsten i hvert fald! Han greb en tomat der var trillet lidt hen af vejen og nåede op til fyren med den. Det var først da han lagde tomaten tilbage i posen at han opdagede hvem han stod overfor. VENT!
"Vito??" sagde han overrasket og mærkede hvordan pulsen røg helt i top på mindre en fem sekunder, hvorefter han lige afsluttede med at rødme helt vildt og blive ultra genert selvfølgelig.. Damn. "Here let me help you with that!" sagde han hurtigt og rakte ud og tog posen fra Vito, før han mumlede en besværgelse, så posen ligesom fiksede sig selv, han blev dog bare stående med den og kiggede lidt på ham, "Are you okay?" spurgte han så og så lidt op og ned af ham, inden han bare rødmede igen.. hmm.. hm.

Jo mere han formåede at fumle med de forbandede vare jo mere desperat blev han egentlig efter bare at få lov at komme væk herfra og hjem. Det var stressende selvom han slet ikke behøvede stresse omkring det. Han rettede kort blikket mod posen, men så mod hånden der havde leveret en tomat tilbage. Dog røg hans blik hurtigt op mod fyrens ansigt og med det samme boblede det rundt i hans krop. Utroligt.
" Hale? " Han bed sig kort i læben men skævede så kort lidt mod posen, som den blev fikset. Smart - nogle gange manglede han lidt den eftertanke det krævede at tanke logisk i en situation hvor han nærmest bare med det samme valgte panikken.
" Thanks.. " Fik han hurtigt sagt og rettede sig op. Fik fat i den anden pose før han kort lige skævede mod vejen igen, men så tilbage mod Hale. " .. Yea thanks.. " Han nikkede hurtigt nogle gange før han kort rynkede panden en smule. Hans blik fangede posen Hale stadig stod med før han kort smilede lidt skævt. " Wauw okay - Umm yea, I'm good. " Han skævede kort lidt ned af vejen men lod så blikket fange Hales ansigt.

" I umm... I have to get home. I need to get a shit ton of stuff done before like - now.. But thanks.. " sagde han så hurtigt og nåede faktisk at gå et par meter - før det gik op for ham at Hale stadig havde den anden pose med hele den anden halvdel af de vare han skulle bruge. Han stoppede op og sukkede kort lidt før han vendte rundt og trådte tilbage mod Hale.
" I might need my groceries.. " Sagde han så bare med et lille halv kejtet grin. Han løftede lidt op i den pose han allerede havde i hånden. Det var egentlig ret tungt, men han kunne ikke blive her forevigt. Selvom han kunne stirre på Hale forevigt. Meget længere end for evigt. Bare synet af fyren gjorde ham helt varm indeni. Det tog ham alt for lang tid at rive blikket væk fra fyren og endelig tage sig sammen til faktisk at gøre noget ved den stress der i sidste ende lå over hans skuldre.
" You can come if you want.. Not that - well, you probably dont know anyone but.. You know - its okay if you dont want to, I just have to go.. " Han bed sig kort i læben og nikkede nogle gange. Rakte lidt ud efter posen Hale holdt, han skulle jo gerne have den med.

Men meget hurtigt blev han mere bevidst omkring fyren foran sig, og han holdte op med at tænke så meget på sig selv og alt sin generthed! Det hjalp lidt, men det gjorde ham også bekymret, Vito virkede ikke helt, som sig selv? Eller det var nok svært for Hale at bedømme, han havde kun mødt ham en gang før, og der havde han jo selv været påvirket, så det her kunne jo godt være sådan Vito normalt var? Men han virkede altså stadig en anelse fra den? Lidt rundt på gulvet, stresset måske? "Hei" sagde han forsøgende i en venlig tone og sendte ham et lidt mere blidt smil, prøvede at nå igennem til ham men Vito virkede til at se lige igennem ham.. Eller uden om ham? Han kiggede lidt genert ned over sig selv før han så op igen og kneb øjnene en smule sammen, "Are you sure, you seem a bit.." mumlede han, før Vito fortalte ham at han altså havde travlt! Ja okay så. Så skulle han jo heller ikke stå her og være i vejen!
Hale lagde ikke engang mærke til at han stadig stod med hans indkøb før Vito selv bemærkede det og kom tilbage efter dem. "Yeah, you do, I'm sorry.." sagde han forsøgende og rakte bare posen frem mod ham, som han så lidt væk imens, lidt akavet, men han følte sig måske.. Lidt afvist? Han sukkede stille og smilede bare lidt til fortovet.
"What? Oh.. I.. I could always help you with the bags, I guess.." sagde han forsøgende, han nikkede hurtigt som at Vito bare skulle vise vejen, og så fulgte han ellers bare med, imens han selvfølgelig blev ved med at holde den ene pose selv, for ligesom at hjælpe lidt..
"So.. What is the.. Eh, event?" sagde han forsøgende og skævede lidt til Vito som de gik.

Vito bemærkede det ikke helt selv - sandt nok, han kunne godt mærke han var stresset. Det var selvfølgelig ikke hans intension at virke som en forvirret røv som slet ikke satte pris på Hales tilstedeværelse. - At han ikke kunne vise det skyldtes i sidste ende alt hvad der foregik i hovedet på ham.
Han lod blikket hvile mod Hale et øjeblik og sendte ham et lille smil før han kort nikkede lidt. " I'm sorry.. This just freaked me out for a second.. And some stupid angry dude just didn't make it any better.. " Sagde han så bare lidt og rystede kort lidt på hovedet. Af en eller anden grund begyndte han alligevel at slappe af. Bare den lille ting at Hale tilbød at hjælpe og gik ved hans side med den anden pose med vare. Det gjorde så meget at Vito efterhånden havde fundet sit fokus igen. Hvert fald mere end han havde for lidt siden. For det faktum at han stadig var i gang med en plan som slet ikke fandt sted var en helt anden ting. Følelsen i hans krop var dog ikke til at tage fejl af. Hale havde samme virkning på ham som sidst. Denne gang var der der bare ikke alkohol i blodet - hvilket vel egentlig faktisk kun gjorde det hele en smule mere tydeligt. Han skævede lidt mod fyren med et lille smil før han kort bed sig lidt i læben.
" Thank you. " Sagde han så lidt med et lille nik. Event? Hvilket event? Vito var stille et øjeblik mens de gik afsted og langsomt nærmede sig lejligheden. " Oh! The event - um.. " Han lod blikket falde på Hale et øjeblik efter. " The Epiphany ofcourse! " Sagde han så bare med et lille smil før han rettede blikket frem igen. Han var hurtigt henne ved opgangen hvor han et øjeblik rodede lidt i sine lommer efter sin nøgle men fik så låst dem indenfor.

" Apology in advance - I live on the top floor.. " Sagde han så bare med et kort halv kejtet og undskyldende smil. Det ville sikkert ikke have været et problem hvis de nu ikke have tunge poser eller bygningen ikke havde været noget gammelt noget uden en elevartor. Trapperne var vel også okay - det var jo ikke fordi det var den højeste bygning. Femte sal kunne man vel lige overskue. Det blev de hvert fald nødt til.

Han låste døren op til lejligheden så snart de nåede derop. Magi var selvfølgelig altid en mulighed når det kom til at låse - men han var altså mere for at bruge en nøgle, nu hvor han havde den. Det gjorde at han huskede sig selv på den og ikke en eller anden dag ville stå og have glemt den og ude af stand til at komme ind. Man kunne jo være fuld nok til ikke at kunne magi. " Welcome tooo... well, my home.." Sagde han så bare med et lille smil og lod døren glide op så Hale kunne få lov at træde ind først. Vitos hjem var egentlig okay indrettet - problemet var hans tendens til at rode lidt for meget, hvilket man tydeligt kunne se. Men hey - lejligheden bestod af et stor rum bestående af køkken(her), spise område(her), sofa område (her) og bagerst stedet hvor hans seng sted(her). Der var så dertil en dør ud til et badeværelse(her).
Vito smuttede hurtigt selv hen og fik stille den ene pose på gulvet og begyndte at pakke ud.

"Oh? No, it's.. It's okay" sagde han forsigtigt og så sig tilbage over skulderen, uden helt at vide hvorfor, hans fokus gled dog hurtigt tilbage til vejen foran dem, den her gang ville han helst ikke vælte rundt foran Vito ligesom sidste gang! Det var faktisk lidt pinligt at tænke på, heldigvis var der ingen alkohol i hans blod lige nu, så han kunne måske gøre lidt op for det nu, opføre sig normalt? Give Vito et lidt bedre indtryk af ham selv, end det førstehånds indtryk han havde fået den aften der? Han rødmede lidt, som hans tanker gik til deres.. Farvel. Men han rystede hurtigt på hovedet igen, ville ikke tænke på det, så gik der bare kludre i hans tanker igen!
"Oh okay, so are you're family coming?" spurgte han nysgerrigt, men det gjorde ham nok også lidt nervøs, han måtte heller smutte før Vito fik gæster i hvert fald, han var ikke så god til fremmed og.. Så mange af dem? Han blev bare genert og sagde dumme ting, desuden.. Hvem inviterede også fyre man knap nok kendte til at spise med til familie middage? Altså.. Nej.. Vito havde nok også bare været høflig, han burde nok bare smutte, det var jo ham der var den uhøflige ik? Sådan at trænge sig på? Nå ja.. Men han skulle lige hjælpe med poserne først.
"Oh you do?" sagde han, da de var kommet ind i begyndning, han så op af trapperne og sendte så bare Vito et lidt drillende smil, før han rakte ud og lagde sin ene hånd på hans skuldre, han mumlede noget for sig selv, og i næste øjeblik stod de foran døren ind til lejligheden! Jov i ædru tilstand fungerede Hales magi skam fint nok, og han havde altså lært en del små tricks, med den familie han havde, kunne man andet?
Han ventede på at Vito fik dem låst ind og så sig så ret nysgerrigt omkring i.. Rodet? Han smilede lidt for sig selv, det kunne lige så godt have været hans eget værelse jo, han var også lidt af et rode hoved, det kunne godt drive Archie til vanvid, men han prøvede altså at holde det til sin egen side! Det var bare svært! Når man ikke kunne finde noget og så blev nød til at smide lidt rundt med tingene til det dukkede op jo!
Han trak forsigtigt sine sko af og fik døren lukket bag dem, som han forsatte sit nysgerrige blik rundt i lejligheden, lidt efter forsatte han ind i den og gik hen og tilsluttede sig Vito og hjalp ham med at pakke varerne ud. "Thank you, I like it" sagde han glad og så sig stadig lidt omkring som han fik tømt posen foran sig.

De var i lejligheden på ingen tid - måske var det fordi Hale var opvokset i en familie var magien måske havde fyldt mere end den havde i Vitos liv. Ikke at han ikke havde brugt det - det havde han skam. Men det var nok bare ikke det man gjorde mest i selskab med andre. Men hey! De slap for at vandre op af trapperne - det var måske egentlig en meget god ting.
Han skævede kort mod Hale med et lille smil før han kort bed sig lidt i læben.
" Don't mind the plats - Guilty pleasure I guess - you should see the bathroom. " Han rystede kort lidt på hovedet med et lille grin. Poserne blev tømt meget hurtigt før han kort tjekkede uret igen. Kun for at finde frem hvad der skulle bruges til at lave det der tog længst tid.
" Do you want some tea? Coffee? Uuuuh... Water, juice? I might even be able to find some hot chocolate? " Spurgte han så hurtigt og vendte opmærksomheden mod Hale - bare lige for at være en nogenlunde vært og ikke bare fokusere fuldstændig på maden. Også selvom han godt vidst at det ikke var muligt, for han kunne ikke lade være med at skæve mod Hale nærmest hele tiden.

Hans tanker vendte tilbage til et tidligere spørgsmål. Som dog fik ham til at ryste lidt på hovedet og kort rode sig lidt i det allerede halv uglede hår. " But no.. Family.. No - not the slightest.. " Sagde han så bare og fik stillet nogle ting på plads. Det var ikke familie han kunne prale af at kende en masse til. De var da sikkert derude et sted og han havde da også hørt om - dem? Tja.. for at være ærlig så var hans familie dem han havde tilbragt tid med i Italien. Men de levede ikke længere. Det var nok det der gjorde han gik lidt i stå - med en mælk i hånden han skulle til at måle af fra stoppede alle bevægelser et øjeblik og han kiggede bare lidt ud i luften, eller mod målglasset - men egentlig mest bare på ingenting.
Det var først da den varme væske meldte sig ved hans overlæbe at han vågnede lidt op igen. " Shit.. " mumlede han lavt. Blodnæse fedt. Hans blik flakkede et øjeblik før han hurtigt snuppede et stykke køkkenrulle og fik placeret det mod sin næse. Han lukkede øjnene et øjeblik. " Hale.. what day is it today? " Spurgte han så bare lidt og åbnede øjnene igen. Tændte vandet ved vandhanen lidt efter og sørgede for at finde et nyt stykke papir.

Hale nikkede lidt og smilede forsigtigt til Vito, imens han bare betragtede ham lidt, kiggede på de der planter der var over det hele! Det kunne han nu ret godt lide, det gjorde det hyggeligt, det var virkelig en hyggelig lejlighed, også selv om der rodet lidt, men det havde han nu heller ikke noget imod! "I think it's kinda cool" mumlede han bare og grinede også lidt som Vitos grin jo smittede ham! Han overvejede lidt, var der noget han gerne ville have? Han var ikke specielt tørstig ærligtalt, men man kunne vel altid drikke et krus varm kakao? Men havde Vito overhovedet tid til det? Han virkede ret stresset i forvejen, selv om han måske var falden lidt ned igen? Lige meget hvad ville Hale helst ikke forstyrre mere end nødvendigt! Han ville helst ikke være til besvær jo. "Oh eh.. No I guess I should just.. Get going, Don't wanna be in your way? Unless.. You want my help with something, I can help you if you want me to?" sagde han i en blid venlig tone, han ville genre hjælpe hvis han måtte altså? Han havde ikke rigtig noget han skulle nå... Og.. Han kunne godt lide at være sammen med Vito, det var rart.. Hmmm.

"What? Oh.. You don't have any family, or? Whos coming then?" spurgte han stille og skævede lidt til ham, han lænede sig lidt op af køkkenbordet som han betragtede Vito der ligesom bare gik lidt i stå, hmm? Men hvis han ikke havde en familie? Oh.. Det var lidt trist faktisk.. Hale var selv et familie menneske uden lige, han havde en kæmpe familie! Og selv om han tit klagede sig lidt over dem, så elskede han dem jo alligevel, og ville aldrig drømme om at undvære dem, ikke en eneste af dem faktisk, ligegyldigt hvor dumme de kunne være til tider! Så han havde nok lidt ondt af Vito, det måtte være hårdt at være helt alene? Men nå ja, hvis man var vant til det, var det måske ikke så slemt? Hmm.
Han begyndte dog hurtigt at blive bekymret da Vito stadig bare stod og kiggede ud i luften, "Uuummm.. Vito, are you okay?" spurgte han lidt forvirret, han forstod jo ikke hvad det forgik lige nu, sådan overhovedet, men han kunne godt se det ikke var helt.. Rigtigt? Han gispede let da han opdagede blodet og Vito udbrød sit 'shit'. Han skubbede sig selv væk fra køkkenbordet og var hurtigt henne ved ham, forsigtigt lagde han en hånd mod hans ryg og kiggede bekymret på ham, "Vito.." sagde han lidt magtesløs.. Okay.. Hvad gjorde man lige? Vent jov! "Okay, you should lay down!" sagde han så hurtigt og stoppede kort op som Vito spurgte hvilken dag det var, øh? "It's.. Umm.. Wednesday?" sagde han hurtigt, "Okay, come on.. Time to lay down!" sagde han hurtigt og kiggede ud i lejligheden, hans blik flakkede mellem sengen og sofaen, men han bestemte sig hurtigt. Før han begyndte at føre Vito over til sengen, stadig med en hånd blidt i ryggen på ham, for ligesom at skabe en vis tryghed for ham. Han fik ham derhen og hjalp ham ned og sidde, for så at få ham ned og ligge. Han fjernede hurtigt puden og tog forsigtigt fat om hans nakke og vippede den bag, "Okay.." sagde han forsigtigt og en smule i panik måske.. Men han bevarede overblikket.. Blodet gjorde ham bare en smule svimmel.. Yeah han var ikke så god til blod.. Eewww!
"Just one sec!" mumlede han hurtigt før han rendte gennem lejligheden for at slukke for vandet igen og hente noget mere papir. Han var hurtigt tilbage ved Vito igen og bøjede sig ind over ham, før han skiftede papir ud og fik det blodige væk ved blot at bruge en besværgelse så han ikke skulle pille ved det blodet og sådan.. Ewww! Han gav ham noget nyt papir.. "Okay, now you just need to relax.." sagde han forsøgende.. Det var altså bare en blodtud.. Han behøvede ikke flippe sådan ud.. Men han kunne ikke helt lade være.. Han havde en underlig følelse i maven, som om der var noget galt.. Hele Vitos opførelse virkede bare så mærkelig.. Han kunne ikke helt lade være med at blive bekymret.

" I'm fine.. " Sagde han hurtigt. Ikke at det var helt tilfældet. Det var ikke første gang det var sket - men det gjorde det ikke til en mere behagelig situation. Blodnæsen var dog det mindste. Forvirringen omkring hvad han havde gang i var mere det der lige gjorde det hele træls. Han skævede lidt mod Hale og bed sig kort i læben. " Wednesday? Uh.. what date? Year? " Spurgte han så lidt efter før han kort skævede mod køkken bordet, men rettede så blikket mod vandet. Som han dog ikke nåede at gøre meget mere ved før han blev ført hen for at ligge ned. Det gav mening at det var den reaktion en person der ikke kendte til Vitos særheder ville komme med. Hans familie kom ikke på besøg til middag - var det overhovedet i dag? Selv hvis det var - de fandtes ikke længere.

Han fulgte med til sengen og blev lagt ned. Dog kunne han til sidst ikke helt lade være med at grine en smule. " Hale calm down - I'm not dying it's okay.. It's just a nosebleed.. " Sagde han så bare med et lille smil om læberne, men lidt i et forsøg på at berolige fyren som tydeligt fandt situationen ubehagelig. Det var også forståeligt, men slet ikke nødvendigt. Vito skulle bare lige spole sin hukommelsen en række årtier frem også ville det hele passe fint sammen igen. Også selvfølgelig sørge for at han ikke blev ved med at bløde. Det var sket før at det havde taget lidt overhånd og endt med at han besvimede. Men det virkede ikke til at være det der ville ske nu. Han tog sig selv lidt af papiret mens han holdt hovedet lidt tilbage. Også selvom han godt kunne lide at have fyren tæt på - så måtte han nok hellere lige tage vare om sig selv også og ikke bare lade Hale i stikken.
" Thanks.. " fik han alligevel sagt. Oprigtigt taknemmelig. Nogle valgte jo nærmest bare at smutte fra folk i problemer, andre stirrede underligt også var der dem som legede helte. Hale - well, han reagerede som de fleste. Lidt ude af den, nervøs og.. faktisk ret kær. Tænk at det var det man skulle tænke i sådan en situation. Vito kunne ikke helt lade være med at smile lidt over sin egen totalt forvirrende tankegang. Men hey! Han kunne altså ikke gøre for det. Det var ikke første gang han indrømmede overfor sig selv at det var det han mente om fyren. Og meget mere.
" I'm okay.. It's just something that happens once in a while.. " Sagde han så bare med et lille smil. Det stress han havde haft over sig var forsvundet - der var ikke længere noget at stresse over. Kun mad til en middag der aldrig skulle have fundet sted. Hvilket vel egentlig var okay - så havde han da handlet for hele ugen. " Are you okay? If I'm not wrong you're just as pale as me.. " sagde han så lidt og bed sig kort i læben.

"You sure? You seem a bit.." mumlede han bare igen, men uden helt at vide hvilke ord han skulle sætte på det præcis. Der var bare et eller andet der ligesom var lidt 'off'? Og Vitos næste ord gjorde ikke den følelse mindre i alt fald, nej faktisk så gjorde han det bare værre og Hale fik lidt ondt i maven, hvem spurgte dog om den slags? "It's.. February 7th.. Eh 2018?" sagde han lidt tøvende og betragtede Vito.. Altså ind til blodet gjorde ham utilpas igen og han blev nød til at se væk, han var altså virkelig ikke god til blod! Ligesom nåle og sådan noget læge noget, det gjorde ham utilpas, sådan virkelig dårlig faktisk! Læge eller sygeplejerske blev han nok aldrig!
"Oh yeah.. It is, Isen't it? Sorry.. Oh but.. No it isen't, something is wrong? What is it??" sagde han lidt små forvirret, okay nu flimrede det altså lidt for hans øjne, ja han var nok blevet lidt bleg også.. "What, are you sure?" sagde han og skævede til Vito, før han snak en ekstra gang. "Okay.. Yes.. Scoot over, I need to sit down!" sagde han i en lidt advarende tone, men alligevel med et nervøst grin om læberne. Han lod Vito rykke lidt mere ind i sengen og gled så ned og side på kanten, hvortil han gemte sit ansigt i hænderne, "Sorry.. Blood makes me uncomfortable" sukkede han lidt opgivende og gned sig i ansigtet før han flyttede hænderne igen og tog et par type indåndninger gennem næsen.. Puuuh.. Okay.. Det var bare næseblod, come on.. Pull yourself together man!

Så han havde været i et af sine.. Han vidste ikke engang hvad han skulle kalde det selv. Han bed sig kort lidt i læben før han så bare trak lidt på den ene skulder. " It's kinda difficult to explain.. " Sagde han så bare lidt og lod blikket hvile mod fyren et øjeblik. Han rykkede sig dog hurtigt så der var plads til at Hale kunne sætte sig. Vito sørgede for at holde papiret så godt gemt i sin hånd som muligt og håbede bare på at næsen snart ville tage sig sammen og stoppe. Heldigvis gik der ikke længe før det virkede som om at der ikke kom mere blod. Heldigt - for han nåede jo nærmest at blive helt irriteret over det.
Han kunne ikke helt lade være med at smile lidt, et bekrymret men stadig lidt drillende smil. " Cute.." Sagde han så bare - næsten mumlende dog. " We tend to meat at difficult times.." Sagde han så bare med et lille grin. Et grin der dog blev til et halv kejtet smil i stedet og han fik sat sig lidt op. " You sure you dont want a glass of water? " Spurgte han så lidt. Han placerede blidt hånden mod Hales skulder og lod den hvile lidt der.
Det ville også give ham omtrent tyve sekunder til at overveje en måde at undgå at skulle forklare de gæster som det efterhånden var gået op for ham ikke ville komme. Kunne man overhovedet forklare det? Han var jo ikke engang selv klar over hvad der helt præcis skete når det skete.

Han lod i sidste ende ikke Hale svare før han havde skubbet sig ud fra sengen igen og var på vej hen for at hente et glas vand til fyren. Desuden havde han papir der skulle smides ud og lige hurtigt med et vådt stykke sørge for at han ikke havde blod i ansigtet. For det var jo nok det sidste Hale ønskede at glo på. Og eftersom Vito faktisk gerne ville have fyrens opmærksomhed, så måtte han sørge for at en dum ting som blod ikke stod i vejen for det.
Han snuppede et glas og fyldte det med vand før han smuttede tilbage til Hale, som han rakte glasset til. " there you go - please dont pass out. Then I'm gonna be the one who's freaking out. " Sagde han så lidt med et lille smil.

Forsat prøvede han at kontrollere sin vejrtrækning, i det han stadig skævede lidt til Vito, prøvede lidt bare at fokusere på hans øjne og ikke hvad der forgik omkring hans næse. Og så var han altså helt overbevist om at han godt kunne lugte blodet, og det fik hans mave til ligesom at slå et lille hop, og han kunne mærke kvalmen summe lige under overfalden, men gjorde altså sit bedste for ikke at lade det overtage! Bare træk vejret gennem næsen, det er fint! Det skal nok gå! Hmm. "What do you mean? What is hard to explain, what is going on?" sagde han forvirret, han var altså stadig bekymret, også selv om han var lidt dårlig. Wait, what? Cute? No.. Det lykkes alligevel Vito at få skudt lidt rød farve op i hans blege kinder og han smilede hurtigt lidt genert og rystede på hovedet "Eh.. Yeah.. We kinda do, don't we?" grinede han stille og kiggede på Vito igen, da fyren satte sig op, det måtte betyde at hans blodnæse var stoppe igen? Ikke? "Oh you shouldn't get up.. You need to relax, I'm fine, don't worry!" sagde han hurtigt og vendte sig lidt mod ham som han mærkede hånden mod sin skulder. Selv den lille berøring sendte et sug gennem hans krop og han smilede kort lidt halv kejtet for sig selv, før han rakte op og placerede sin egen hånd oven på Vitos "I'm okay" sagde han forsikrende og tog sig selv i kort at nusse Vitos hånd under sin egen, før han hurtigt slap ham lidt genert igen. Oh..

Vito var dog lidt for hurtigt oppe og stå igen, og Hale nåede ikke helt at stoppe ham, ihhh! "Vito!" kaldte han bare efter ham, i et lidt 'get your ass back in bed, right now!' kinda tone! Han kunne dog ikke gøre så meget andet end bare at vente til Vito kom tilbage, han grinede kort og tog imod glasset før han bare kiggede op på ham. "I'm fine.. Please.. I should take care of you.." grinede han nervøst og kiggede lidt ned i sit glas, før han løftede det og tog en kort tår. "Are you, okay I mean?" sagde han forsøgende, som han uden at tænkte over det bare rakte ud og tog Vitos hånd i sin egen, hans fingre gled blidt hen over hans håndryg og han kiggede forsøgende op på ham igen, som hans øjne bare låste sig i Vitos blik, og han lod.. Tiden stå stille.. Bare et par sekunder, inden han kom til sig selv igen, og altså hurtigt slap Vitos hånd igen, og rødmede.. Oh.. Wait.. Did he just.. Stop.. Damn. Han så hurtigt væk, en smule skamfuldt, hvad var der i vejen med ham? Okay.. Det måtte være blodet.. Blodet havde gjort ham mærkelig!

Han kunne ikke helt lade være med at smile. De kunne diskutere længe hvem der skulle passe på hvem eller hvem der skulle hvile sig frem for den anden. Måske de bare med det samme skulle mødes på midten. Også selvom der var noget trygt ved at på trods af hvor lidt egentlig kendte hinanden, så var der en hvis bekymring for den anden. Det var mere end rart. Varmede helt inde i kroppen.
Verden forsvandt omkring ham et øjeblik ved kontakten mellem hans hånd og Hales. Hans blik var rettet mod fyren foran sig mens pulsen i hans krop langsomt steg - eller hurtigt steg. Meget hurtigt. Han kunne kun håbe at den mængde af blod der igen steg ham til hovedet og gav hans kinder en svag rose farve - ikke ville være skyld i endnu en blodnæse.
Han pustede langsomt ud efter at have taget sig selv i at holde vejret et øjeblik. Han knyttede sin hånd lidt og lod den hænge ned ved sin side da Hale slap igen og varmen fra hans hånd langsomt fik lov at forsvinde et øjeblik.

" You're right - I should lay down. " Sagde han så lidt og fik sig rykket ind på sengen igen. Han lod kort blikket hvile lidt mod Hale. Han skyldte ham vel lidt en forklaring. Gjorde han ikke? Han snuppede en pude og krammede den nærmest lidt et øjeblik før han lagde sig om på siden med fronten mod Hale. Han kunne jo alligevel ikke lade være med at kigge på ham - så hvorfor ikke gøre det en smule nemmere for sig selv.
" I'm not sure I can explain what is wrong - 'cause to be honest.. " Sagde han så lidt og bed sig kort i læben. Han trak så bare kort lidt på den ene skulder. Pausen mellem den sætning og den næste blev længere end han havde forventet.
" I dont really know whats wrong.." Sagde han så lidt og bed sig kort lidt i læben. Det var halvt sandt - han vidste nogenlunde hvad det var, men ikke hvorfor det kom. Der måtte være punkter i hans liv der ligesom satte det igang. Men det var selvfølgelig noget man med tiden kunne finde ud af. " But - I should probably tell you that - no one is coming over for dinner, they would have - if they were alive. My mind just - claimed to be in the past. " Sagde han så bare lidt før han kort rynkede panden en smule mens han kort kløede sig lidt i nakken.

Han ture slet ikke se op igen, sad bare og pillede lidt ved dynen og vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre, nu var det hele jo bare akavet altså! Og hvem sagde også at Vito overhovedet brød sig om hvad Hale gjorde? Det var jo underligt, hvorfor gjorde han overhovedet sådan noget? Der var altså et eller andet i vejen med ham, han blev helt mærkelig når han var i selskab med Vito, ik? Han sukkede stille, det måtte være fordi, at, eh, fordi.. Bare fordi! Der var bare noget ved Vito, der ligesom gjorde ham tilpas, han var nem at være sammen med, det var virkelig rart. Og så var der den der varme følelse han fik i maven, som lige nu fik ham til at smile lidt fjoget, det var underligt, men han kunne bare slet ikke selv styre det, det skete ligesom bare. Han rystede let på hovedet over sig selv, okay fjollet!

Han skævede lidt til Vito som han kravlede op i sengen igen og lagde sig lidt fra hvor Hale sad, han tog forsigtigt en tår eller to mere af sit vand glas, før han fandt et sted han kunne sætte det fra sig. Han skævede igen til Vito, han kunne åbenbart heller ikke helt lade være med at kigge på ham? Han bed sig genert i læben og rykkede så lidt på sig, trak sine ben op i sengen og placerede sig selv i skrædderstilling, lidt mere vendt mod Vito. Han nikkede opmuntrende som Vito forsøgte at forklare ham hvad det var der var galt, men det gik ikke lige helt så godt, altså? For han fik ikke rigtig nogen forklaring, eller så kom der alligevel noget, men det forvirrede ham bare endnu mere. Faktisk.
"What? What do you mean, no one is coming? who is not alive? I'm confused.." sagde han forvirret og kiggede på Vito, "In the past?" gentog han, som han prøvede at forstå hvad det betød, men det kunne han ikke helt, det gav ikke helt mening, eller, gjorde det, eller, gjorde det ikke, eller? Wow.. Okay.. Dyb indånding! "So.. No one is coming.." gentog han bare og nikkede forsøgende, som om det ville hjælpe i forståelsen. Han rakte også ud og kidnappede en af Vitos puder, som han krammede lidt ind mod sin overkrop og lagde hagen mod kanten, som han tænkte, tænkte så det knagede!

Han rystede kort lidt på hovedet. " No one is coming no.. " Sagde han så bare lidt og sendte Hale et kort lidt halv kejtet smil. " Do you ever have such a feeling where you kinda.. " Han gik lidt i stå igen. Det var alt for kompliceret at forklare - også selvom han ville ønske han kunne sætte ord på præcis hvad det var der foregik. " It's almost like reliving a memory - alone. So sure that in a few minutes people would come for dinner - just like they use to. Even tho' today is not even the day.. " Han fugtede kort sine læber lidt før han så bare kort trak lidt på den ene skulder.
" Anyway! I always kinda know when my face starts bleeding, that I might be in some sort of.. I don't know - If that even makes any sense.. " han smilede så bare lidt skævt før han endte med at sætte sig lidt op igen. Det var nok mindst lige så forvirrende for Hale som det var for Vito. Men han kunne nok ikke forklare det bedre. Han pillede kort lidt ved puden han havde fat i, mest for ikke at ende med at pille ved Hale. Fordi ærligt - så ville han gerne have fysisk kontakt. Men turde nok ikke helt - heller ikke selvom Hale havde taget skridtet til det flere gange.

" But I'll gladly cook you dinner? I mean - there's food enough.. So unless you're having plans? " Spurgte han så lidt og lod blikket hvile mod fyren foran sig efter at have rettet sig helt op. Han betragtede kort Hale lidt men sendte ham så bare et lille smil.
" If you're up for it? Or feeling it? And you know - you probably dont wanna go outside now right?.. " Han skævede kort mod et vindue, som afslørede hvordan vejret havde taget til og nærmest piskede med regn ned fra himlen. Der fandtes måder at beskytte sig mod regnen på - især som heks, men det betød ikke at man ikke altid kunne bruge det som den perfekte undskyldning for at holde sit selskab inden døre bare et øjeblik længere. Desuden kunne det være hyggeligt. Vito ville gerne tilbringe til med Hale - meget gerne, hellere end gerne. Faktisk var han af kendte årsager den person han allerhelst ville tilbringe tid sammen med. Han gjorde ham godt tilpas, tryg og gav hele hans krop sådan en hyggelig fornemmelse af varme.

Okay. Ingen kom! Det var lidt mærkeligt, var det ikke? Jov, det var super mærkeligt! Hans øjne fandt igen Vito foran sig som drengen forsøgte at forklare hvad det hele lige betød, men han gik i stå igen og Hale kunne ikke lade være med at fnise lidt! Også selv han nok burde være mere alvorlig.. Okay here we go! So serious! Eller.. Noget! Han smilede lidt forsigtigt som Vito forklarede, og nikkede opmuntrende til ham, selv om han stadig syntes det var mærkeligt, og ikke helt gav mening. "Oh.. Well.. Eh.. The bleeding part isen't that good.. Have you been to a doctor?" sagde han forsøgende, ikke at han ville snage i det altså, eller forsøge at overtage og være ligesom en af dem der, der altid tror de ved bedst.. Men han kunne ikke lade være med at bekymre sig, det lød ikke helt sundt altså, og det kunne jo ikke være normalt? Måske fejlede han et eller andet? Måske var drengen.. Eh.. Mental ustabil? Han så væk kort som han tænkte, men nej.. Nejnej! Det kunne han altså ikke side der og tænke, han ville ikke dømme ham på den måde! Vito virkede som en virkelig rar person.. Og Hale ville bare gerne.. Han ville ikke have der skete ham noget, han var vel bare.. Bekymret, ja, ja det var det, det var bare derfor!

"Oh.. Eh.. I don't actually, but, I'm not sure you should be cooking though.. But hem, we could always order something, or maybe I could cook? But I'm not that good at it really.. I can make lasagna?" sagde han og grinede lidt genert som han trykkede puden lidt mere ind mod sin mave, det var rart.. Hmm.. Han skævede til vinduet og regnen uden for og rynkede let på næsen, som han langsomt rystede på hovedet. "I wanna stay.." sagde han så bare og rettede sit blik mod Vito igen, regn eller ingen regn.. Han ville gerne blive, han behøvede ingen undskyldning. "I wanna stay.. Here.. With you.. I like to.. Be with you.. Or you know.. It's great.. Hanging together.. Or.. Your good company.. Or.. You know.. This is.. Yeah.." fik han mumlet og rystede til sidst bare på hovedet, før han lod sig falde bag over ned i sengen, totalt opgivende! Hvorfor var det så svært at tale normalt lide pludselig! Han grinede bare lidt over sin egen dum hed, og gemte sig ansigt bag puden, det var blevet helt varm, og det betød sikkert han var mere eller mindre en tomat nu.. Flot!

Komisk ja - der var ikke noget at sige til at et fnis var hvad Hale havde af repons. For ærlig talt - så måtte Vito lyde en smule skør. Måske mere end en smule. Han kunne ikke selv lade være med at smile skævt over det, måske endda med et lille grin. " A doctor? Yes.. They dont know what is wrong with me. Neither does the theapist I was seeing for about ten years. " Sagde han så bare med et lille smil om læberne. Ingen forklaring på noget - han ville sikkert kunne finde svaret på sit arbejde, men der var han kun for at arbejde. Det var som at træde ind i en zone af total fokus. En del af hans døgn der nærmest var styrret som var han en computer med et kompliceret system der vidste præcis hvad der skulle gøres hvornår. Han så det dog alligevel som en god ting - det havde trænet hans evne helt utrolig meget, gjorde madlavning nemmere - for ikke at nævne få planterne i hans lejlighed til at holde sig i live og gro sig gigantiske på ingenting.

En rødmen steg Vito til hovedet og fik ham til kort at bide sig i læben. Dog uden at slippe blikket fra Hale. Alle de ting han fik sagt krøb lige under huden på ham og gjorde ham helt rundt på gulvet. På den gode måde. Ikke den forvirrede om lidt for jeg blodnæse måde. Han pillede kort lidt ved sine fingre før et lille grin forlod hans læber. Det var jo umuligt at fjerne smilet fra hans læber. Hale havde den effekt. Utroligt - men rart.
" If it helps - I umm.. Really really.. really want you to stay too.. Not just because it's raining. " Sagde han så lidt og rystede kort lidt på hovedet. Han kunne ikke helt lade være for den måde Hale lå på gjorde det bare så fristerende. Vito fingre sneg sig hen og strøg ham kort over håret mens et lille smil bredte sig over hans læber.
" And now that you mention it - maybe delivery food is an good option. Less work. " Sagde han så bare kort efter før han lod sig dumpe ned at ligge. " Maybe next time you can make me lasanga.. " sagde han så kort efter. Før han med den pude han før havde snuppet - daskede lidt til Hale. Selvom Vito i sidste ende sagtens ville kunne lave mad - det var intet problem, næseblodet var jo stoppet og han havde det ærlig talt ret godt. Nok nærmere meget godt.
" I gotta ask tho' how does it feel to live in a mansion in the company the most powerfull witch? " Spurgte han så lidt. " I mean - isn't it kinda intimidating? " Han lod hovedet glide lidt på skrå og sendte Hale et lidt halv drillende smil.

Hale rynkede lidt brynene, okay det lød ikke helt godt? Men han havde ærlig talt ikke særlig meget forstand på det, og måske var det også på tide at skifte emne? Det virkede ikke som om Vito fandt hans, eh, sygdom? Så hyggeligt at snakke om, hvilket nok var forståeligt, når man ikke helt vidste havde man fejlede, det var nok ikke så rart, okay, ikke mere snak om det så! "Okay.." mumlede han bare og lukkede øjnene et par sekunder.

Vito hjalp ikke ligefrem på hans rødmen, ikke sådan som han ligesom.. Eller altså, det han sagde, ik? Det var lidt varmt herinde, var der ikke? Han tittede kort frem fra bag sin pude og kiggede lidt på drengen ved siden af sig i sengen, han så virkelig sød ud, gjorde han ikke? Han burde sikkert.. Reagere anderledes lige nu, men han gad ikke engang tænke over det, hans underbevidsthed havde nok bare taget over lige nu? Skubbet alt rationalitet væk, fordi han nok.. Et eller andet sted, virkelig godt kunne lide Vito? Måske mere end bare.. Men det tænkte han slet ikke over jo, han tænkte slet ikke noget lige nu, ikke andet end.. At Vito så sød ud altså, som han sad der, og at.. De der fingre i hans hår, de var virkelig rare, og han lukkede et lille sagligt suk ud.
Han rykkede puden en smule ned så han bedre kunne se Vito, men stadig så han havde lidt af sit ansigt skjult, fordi det var stadig ret rødt.. Og det Vito sagde, havde nok bare gjort det lidt værre, og nu brændte det også lidt i maven.. Dog på en anden måde.. En mere rar måde, som en slags kilden?
"Yeah? It.." sagde han stille, lidt tøvende, for så dumpede Vito ned og ligge ved siden af ham, og han blev sådan lidt genert.. Og ekstra opmærksom på drengen ved siden af sig.. Som lå tæt på.. Og var varm.. Og dejlig, vel? Eller? Hva?
"Yes.. Maybe.." mumlede han bare, før et grin skilte hans læber, som Vito overfaldt ham med en puden. "Hey!" grinede han og flyttede puden fra sit ansigt for bare at skubbe lidt til Vito, han rakte ud og greb hans håndled for at stoppe daskerriet, før han grinede lidt igen og så.. Frøs kort.. Før han hurtigt slap hans håndled igen, og gled om på siden. Han smilede lidt generet til ham og skubbede så bare lidt til ham igen, med puden altså!
"Eh.." mumlede han og tænkte kort, rynkede panden som kiggede kort væk for ligesom at koncentere sig.. Vito var meget.. Distraherende! "Actually I don't live there, I was just staying the night.. Cause we had that.. Family thing the other day.. And yeah.. I'm staying at the school.. It's easier, going to class and stuff.. And oh ehm.. No not to me really, to me she's just.. Mom, I guess?" sagde han stille og grinede lidt, "But you should see those crazy ass family gatherings she throws sometimes.. With mom.. And.. Stephen, and Dove.. And all the others.. It gets.. Yeah, crazy.." grinede han og rystede lidt på hovedet.. Rykkede lidt ubevidst tættere på Vito.. Altså.. Kunne han ikke lide nusse ham i håret igen??

Den der straight fyr Vito havde mødt for ikke så længe siden i byen - virkede ikke helt til at være den samme som var i Hale på nuværende tidspunkt. Vito havde ikke et problem med det, tværtimod gjorde det ham kun endnu mere glad at han slet ikke var særlig afvisende på noget som helst. Det var trods alt også Hale som havde kysset Vito til at begynde med - noget hvis tanke fik det til at kilde svagt i læberne. For egentlig var det lidt et inderligt ønske om at vende tilbage til. Men det her var en god start. Han hyggede sig og følte sig godt tilpas i Hales selskab.
Han kom med et lille fnis før han kort skubbede lidt til Hale med puden. Dog gik der ikke længe før han dumpede ned at ligge igen og fokuserede lidt mere mod fyren ansigt, betragtede ham nok en smule mens han fortalte og svarede på Vitos spørgsmål. " Family gatherings - mhmm, those are just great. Always ends up in total chaos right? " Han kunne ikke helt lade være med at grine lidt før han bed sig en smule i læben. Det tog kun øjelikke før han stille og roligt havde sneget sin hånd hen til Hale igen, en smule pillende ved fyrens hår, en pillen der blev til en mindre nussen - han havde altså et flot hår.

" Tell me about then school then - how is it? What classes do you take? " Spurgte han så - det var en tydelig interesse der var i Vito - han ville gerne lære mere omkring Hale, lige så meget som han gerne ville røre ved ham og være tæt på ham. Så ville han også gerne vide hvad han var for en person, hvad han interesserede sig for og sådan nogle ting. Hvad folk normalt ville kalde kedelige ting. Men hey! Det var jo hans liv.
Det var egentlig ikke fordi han gjorde det helt bevist - men smilet om hans læber og blikket i hans øjne kunne vel ikke helt lade være med at blive en smule flirtende. Han kunne prøve alt hvad han ville at gemme det, men det var simpelthen umuligt. Effekten Hale havde på ham gjorde det umuligt. Det fossede rundt i hans krop og hvis han puttede låg på - ville han helt simpelt boble over. Han bed sig kort lidt i læben men nikkede så bare lidt, sikkert af en tanke der kort strejfede ham. Det var stadig skræmmende at tænke på at Hale jo egentlig var fyren der var hans mage - helt surrealistisk. Men det føltes rigtigt. Han fugtede kort sine læber lidt før han overvejede det et øjeblik. " .. Can I.. Hold your hand? " Spurgte han så lidt og lod sit blik hvile mod Hale.

Hale grinede lidt og skubbede bare tilbage, med puden altså! Hey hvis det var pudekamp han ville have, så kunne han lige så godt gøre sig klar på nederlag ligesom, nu ik? For Hale var en sand mester til pudekamp, eller! Han ville i hvert fald vinde over Vito, det var da helt sikkert! "Yeah they are.. Certainly with my family" sagde han bare og rystede lidt på hovedet, altid drama, så meget drama! Det her var rart, der var ingen drama! Bare to personer, der slappede af og hyggede sig? Ik? Yeah, ikke tænke for meget over det, det var nok bedst sådan, måske ville han blive forvirret hvis han tænkte for meget over det? Yeah.. Det var bedst slet ikke at tænke! Og han havde det godt lide nu, så det virkede jo fint!
Han lukkede øjnene lidt halvt i da Vitos fingre sneg sig tilbage i hans hår, og han brummede lidt som svar på det, det var virkelig rart, gjorde han helt saglig igen, og han gled bare lidt nærmere ham og krammede puden ind mod sit bryst igen. Han brummede bare videre, lukkede øjnene helt, var der bare, ja.. Slog tankerne fra.. Ja.
"Oh school? It's great.. I've got Incantations and Art" sagde han stille og åbnede det ene øje på klem for bare at skæve lidt til Vito, inden han lukkede det igen og gav et brum mere fra sig, mere nussen tak! "It's cool.. Arts my best subject tho', yeah you wouldn't think so right? But eh, I'm not good at the magic actually.. It's quite embarrassing actually with the mom I've got, and yeah.. But.. It's just so hard to remember all the.. Words, and yeah" mumlede han bare, hvorfor talte han så meget? Var det Vito? Han fik ham virkelig til at slappe af.. Yeah..
"So eh.. But.. Yeah.. What do you do?" spurgte han stille og åbnede øjnene igen som han gled om på maven at ligge i stedet, og også jo fordi han kom lidt tættere på drengen jo.. Altså.. Ja. "What?" sagde han stille lidt tøvende.. Det varmede i maven.. Eller kilede.. Eller.. Det.. Ja.. "Okay.." mumlede han så stille og skubbede sin hånd lidt hen imod Vito, lidt genert faktisk.. Før han lagde den ene arm under sit hovedet og lagde hovedet ned på armen, sådan på siden, så han kunne kigge på Vito.. Han var sød, var han flot? Måske var han flot? Det her var mærkeligt, var det mærkeligt? Det var måske mærkeligt.. Så.. Nej.. Ikke tænke over det! Bare.. Ssshh.. Yeah.. Yeah this was good.. Nothing weird to see here! Just.. Two guys.. Hanging out.. Having fun.. Yeah.. Sure.. Mhmm!