Vampire lesson 1 - Hale

S: Ravens
T: Morgen
O: Der er ikke rigtig nogle på dette tidspunkt
V: Neutralt
P: påklædning
Emne til: @Hale <3

---

Så han havde sendt denne her besked til Hale. Ventede egentlig bare på at se, om hans lillebror havde tænkt sig at tale med ham eller ej. Archie ja var da kendt som et første klasses røvhul og det var blevet et ry som han levede under. Hvilket han egentlig også havde det fint nok med, for selvfølgelig vidste Hale dybt dybt inde at det var et ry - måske vidste han ikke ligefrem det var Archies forsvar imod det verden smed i hovedet på ham. Men det var også lige meget nu. Han havde startet morgenen udmærket synes han selv. Han havde snakket med Ana og Katherine, så de ikke tænkte han var ved blive ædt af levende døde.
Nu sad han mere bare her, og ventede. Ventede i stilheden og håbede egentlig mest bare på at Hale ville dukke op. Han begyndte at blive en anelse nervøs, hvad hvis Hale virkelig var gået fra forstanden og Archie ikke havde gjort noget for at stoppe det. Archie vidste godt at han selv at han var rastløs og måske ikke ligefrem den bedste storebror i verden - men ja.

Hvordan var han overhovedet nået her til? Han havde måtte stoppe op mindst hundred gange i forsøget! I et andet forsøg - på ikke at slå alle han mødte på vejen ihjel! Han var træt, der var render under hans øjne, mørkeblå og lilla - øjnene næsten udhulet, som hos en der ikke havde spist i flere dage. Dertil var hans hud askegrå og nedslidt - hele hans look var i det hele taget bare ødelagt og nedbrudt - et billede af hvordan han følte sig, og det matchede, både indvendigt og udvendigt. Hans hår var fedtet og hans tøj var sjusket. Han var i ført nogen lyse jogging bukser, en langærmet t-shirt, kondi sko - men ingen jakke. Det hele var lidt oversized og fik ham virkelig ikke til at fremstå meget bedre.
Han så sulten og træt ud, ligende måske en der kunne besvime hvert sekund nu, en der nok hellere skulle være indlagt på hospitalet end at rende rundt herude. Men. Hans sirebånd tvang ham. Han storebro tvang ham.
Så han mødte op! Som han knap nok kunne stå på sine ben. skubbede døren op og svang sig ned i båsen foran sin bror. "I'm here" erklærede han blot, uden at vise nogen form for følelser, kiggede bare på sin bror helt udtryksløst - med et hamrende hjertet i brystet, det eneste der gav ham væk.

Archie hævede et bryn da han fik øje på sin bror. Forvandlingen var ikke ligefrem det han havde forventet. Hale havde stadigvæk sit hekse gen i sig, men det var ikke på samme måde som Anastasia. Han sukkede lidt.
"You look like shit," indrømmede Archie så og kløede sig kort i nakken. Archie løftede en hånd op, som han skulle vente to sekunder - også rejste han sig op for at gå ind i baren. Her fandt han i køleskabet et par blodposer.
"Drink up," sagde han nok mere som en befaling. "Should make you feel better," pointerede han. Archie var ikke hjerteløs, heller ikke som det måske ofte virkede sådan. Men Hale burde vide bedre inderst inde. "Remember I only made you a vampire.. half breed or what ever you are.. because I forced me to it. Quit looking like a child whom got told it couldn't have some lolly at the candy store," tilføjede han så og satte sig ned foran Hale igen.
"What happened to you?" Spurgte han derefter i et pænere og mere roligt toneleje. "How did you. What did that bastad do to you?" Ændrede han lidt på sin måde at formulere sig på. Han havde trods alt faktisk ledt efter Hale, men havde været tvunget til at give op - eller ikke give op.
"I'm still gonna kill him when I see him again," mumlede han lidt for sig selv.

"I feel like shit too" mumlede han stille, som han snak lidt sammen i båsen. Han så efter sin bror, som den ældre vampyr rejste sig og gik? Vent hvad! Han kunne da ikke bare gå! Hales hjælpeløse blik gled rundt til resten af deres omgivelser, han kunne ikke være her, det gik slet ikke! Han skulle selv til at rejse sig for at gå, da Archie kom tilbage, med.. med en stak poser, fyldt med.. blod.. no! Hale rystede heftigt på hovedet, han ville ikke! But did he really have a choice.. no.. "Please, don't make me drink that.. Please.." Gispede han nærmest, som sulten allerede var ved at æde ham op indefra.
"Yes, thank you.. So much.." Mumlede han bare, tydligt at han ikke mente det et sekund. Lige siden forvandlingen havde hans liv været et helved, så han følte ikke lige for at være særlig taknemmelig lige nu.
"I.. I don't know" Sagde han så bare stille, som han stadig skulede til blodposerne, kunne ikke helt koncentere sig når de lå der.. så indbydende..
"I think I was in some kind og coma.. All I remember is.. The pain.. Which was all the time.." Sagde han stille, som man kunne se smerten nærmeste træde frem i hans ansigtstruktur, som han tænkte tilbage på det. "I don't care, do whatever with him, just help me first please.." bad han nærmest klynkende sin bror. Kunne han ikke se hvor meget Hale trængte til hjælp, han havde brug for en mentor, han var jo helt hjælpeløs altså! Help me!