✤ Define magic - please (Hale)

" Excuse me.. " Lød det utålmodigt fra fra Vito som han hvilede øret mod døren ud til badeværelset. Han sukkede få øjeblikke efter og bankede på døren igen med den frie hånd. " Seriously - could you please hurry.. " Han bed sig kort i læben før han skævede mod gutten der nærmest hang bevidstløs over hans skulder. Men der kom ingen lyd fra den modsatte side af døren og det drev efterhånden den lille fyr lidt for meget til vanvid til at ville bruge sin aften på at vente. Det kunne ende meget mere galt hvis der ikke snart skete noget.
" God dammit.. " mumlede han frustreret før han bed sig lidt i læben. Han slog hånden mod døren igen. " Open the god damn door! " Råbte han så bare irriteret. Og kun et kort øjeblik senere blev døren åbnet og to fyre trådte ud med et alt for selvsikkert udtryk. Skaden skete.. Fyren brækkede sig, ud over gulvet. Vito slap heldigvis med kun at få det på skoene - ikke at det var specielt lækkert, men i det mindste var det ikke hele vejen ned over kroppen.
" Shhh.. you're ruining the magic.. " var det eneste der var af kommentare fra den ene fyr der trådte ud - mens han kort lod en finger strejfe Vitos kæbe som han passerede forbi. Grinene forsvandt de dog hurtigt væk igen. Vito skævede kort efter dem, før han ellers hurtigt uden at falde fik guided fyren med ind på toilettet og plantet ham så tæt på toilettet som muligt. Han fik hurtigt lige snuppet en mobil fra fyrens lomme og skrevet en besked til - hvem end det lige lignede han havde været i kontakt med sidst. - Mere kunne han altså ikke gøre.

" Stay.. " Sagde han kort før han skar en grimasse som han trak sin ene sko af, den skulle vaskes - eller noget. Hvert fald forsøgte han at gøre den så ren som muligt. Han skævede kort mod fyren der igen måtte knække sig. Heldigvis ned i toilettet denne gang. Han mumlede et eller andet helt utydeligt. Men Vito himlede bare kort med øjnene.
" This is not magical! Why am I so nice.. I just wanted a beer.. " sagde han så bare til sig selv mens han med den begrænsede mængde papir der var tilbage, forsøgte at tøre sin sko igen - og gentage processen med den anden. Klamt.
Han vendte sig så mod fyren og kneb kort øjnene lidt sammen. Han snuppede et stykke papir og lagde det mellem kanten af toilettet og fyrens kind, som han havde plantet der. Sad der med lukkede øjne og så både klam og ynkelig ud. Hvordan var det præcis han var endt i denne situation? " You're probably a totally cool and friendly guy, charming and... well - I don't know. But sorry. You smell really bad, and I'm not wasting my night in here with you. Dont die.. vomit goes in there.. " han pejede kort mod toilettet før han så bare kort sendte fyren en tommel op og et skævt smil. Han så smuttede han hen til døren og skubbede den hurtigt op for at kunne komme ud igen.
" Shoot sorry.. " Han nåede kun lige at se op fra gulvet for ikke at tonse ind i en der passerede - og samtidig undgå at træde i det fyren på badeværelset havde efterladt herude. Men det krævede også at han lige kort måtte gribe fat i fyrens arm for ikke at få overbalance. Grimt fald - man havde ikke lyst til at røre ved gulvet nogle steder. Især ikke gulvet ude foran toiletter. Også var det vel egentlig lige meget hvor man var henne. Der var folk på vej til en rengøring - men hvor hurtige de var. Det vidste ingen på dette tidspunkt.

"Yeah.. Mom, I promise.. I'll be there! Okay.. Bye.. No mom.. No! I said I'll be there, okay? Yeah.. Maybe.. I don't know.. Okay bye.. See you soon.. Yes, I know, love you too" sagde han, lidt halv irriteret ind i telefonen, dog stadig med et smil på læberne. Han rystede kort på hovedet, før han vendte tilbage til den forfest han var blevet inviteret til. Klokken var ikke særlig mange endnu, måske omkring ni, han havde drukket lidt, men ikke nok til at han følte sig beruset endnu.

Da han kom tilbage til stuen fik han straks stukket et shotglas i hånden, det var åbenbart på tide at blive fuld. "Who was that? On the phone, you got a secret crush?!" lød en stemme fra en af de andre fyre, den var drillende og flabet. Hale rystede bare på hovedet og sendte ham et smil, som han drak sit shot: "No just my mom.. Sorry bro.." grinede han og rystede lidt på hovedet. Hun havde bare ringet for at minde ham om den der familie brunch han havde lovet at komme til dagen efter. Han kunne næsten mærke anspændtheden i sin krop, allerede nu.. Han havde et godt forhold til sin mor ja.. Men det var altså ikke alle i familien der havde det, og altså.. Deres familie sammenkomster, var altid lidt.. For dramatiske, de var virkelig ingen normal familie.

Derfor tog han også bare endnu et shot, han havde brug for lige at glemme den irriterende ubehag han følte i maven, og bare have en sjov aften med sine venner! Også selv om han måske blev nød til at tage til familie brunch med tømmermænd imorgen! Nej lige nu gad han altså ikke tænkte på konsekvenserne. "Oh jeez hale, you're such a mammas boy! But don't worry we'll find you som hot stuff you can throw yourself over later tonight!" grinede en ven af ham, hvilket bare fik Hale til at himle med øjnene. "You can always try.." mumlede han bare, selvfølgelig fuldstændig uvidne om hvad aften ville medfører.. Hvor hans venner havde tænkt sig at føre ham hen.

Og det var jo ikke fordi at han ikke havde datet før og sådan, han kunne godt, men.. Efterhånden var det bare begyndt at sige ham mindre og mindre. Han var nervøs, for det navn der stod på hans kraveben.. Han ville gerne finde hende.. Hun var vigtigere, alle andre var ligegyldige.. Hvorfor spilde tiden på forhold og kærlighed, når man vidste der var en anden der ude.. Der var perfekt for ham, og ligegyldigt hvad ville han jo alligevel slippe alt han havde i hænderne for at være sammen med hende.. Så var det heller ikke just fair at starte et forhold til en anden, når man ikke vidste hvornår man ville møde sin mage.. Desuden var hun den eneste han ønskede at være sammen med.. Bare han snart fandt hende.

Et par timer senere var drengene placeret i en bås, drinks på bordet foran dem, en del mere fuld end tidligere, og nå ja.. Det var en gay bar!
Det havde taget dem lidt tid at overtale Hale selvfølgelig, men han havde været fuld og havde nok været rimelig nem at manipulere med alligevel. I det mindste slap han da så for at blive sat sammen med alle mulige, hans venner syntes han skulle flirte med! Eller det troede han..
"Come on Hale, you're sure you're not gay? You never want the ladies anyway, this must be the reason! You see someone you like?" sagde en ven på en meget irriterende drillende måde. "What no.. I'm not gay.. I'm just waiting.. For the right one.." sagde han stille og rødmede lidt, før han tog et sip mere af sin drink.. Det hele snorrede en anelse, han var nok gået hen og blevet lidt mere fuld end hvad godt var.
"The right one? Omg.. I hope you're kidding, it's so stupid.. Now look at that one, he's got a nice ass, am I right?!" forsatte vennen bare.. Ingen respekt at hente der.. Men de andre var også ret fulde selvfølgelig. "I'm not kidding.. And I'm not gay.. I need some air" sagde han irriteret, han rejste sig hurtigt fra bordet og forlod sine venner. Han gik dog ikke mod udgangen, men mod toilettet, han havde brug for vand.. Hans hovede snurrede rundt, og han havde en smule svært ved at fokusere.

Han nærmede sig toilettet, da en forfærdelig lugt nåede hans næse og han skar hurtigt en grimasse.. Nogen havde vidst haft det værre end ham. Han nåede dog ikke hele vejen hen til båsen før en eller anden greb fat i hans arm, Hale reagerede hurtigt (trods hans forhøjede promille) og lagde sine fingre om drengens hofter, for at forhindre hans fald. Hans åndedræt blev lidt hurtigere og hans hjerte bankede en smule tungere i hans brystkasse. Han slap ham lidt akavet igen og lod sit blik strejfe hans øjne kort, før det bevægede sig ned over resten af drengens krop.
Han tog et skridt tilbage og rømmede sig lidt "Eh.. Hey.. Eh.. Are you okay?" spurgte han stille, inden hans øjne fløj til brækket på gulvet, og han rynkede igen på næsen.. Var det fyren her der havde.. Gjort det? Måske var han dårlig, måske skulle han have hjælp.. Hale kunne godt hjælpe ham!

Heldigvis havde fyren Vito havde grebet fat i en bedre balance end han et øjeblik lige selv havde haft. Havde det ikke været tilfældet kunne det på den anden side have været et grumt fald på et klamt gulv - i værste tilfælde i.. Nej - eiw. Klam tanke når man sådan lige var blevet reddet af en som var det stik modsatte. Det var ikke kun suset fra det chok han havde fået over næsten at være faldet, men også det med en nærmest kort sving om og fyrens hænder mod sig. Han lod blikket fange hans ansigt før et lille smil bredte sig over hans læber.
Balancen var tilbage og han kunne stå selv. Det var ikke engang fordi han havde drukket voldsomt meget - et par øl. Blev man så rundt på gulvet af det? Nej! " Wauw.. " Sagde han kort lidt før han kort bed sig i læben og lod fingrende rode sig lidt op i det mørke lidt forvildet hår før hånden gled videre ned i hans nakke og blev liggende der lidt.
Han var nærmest gået i stå i hvad der føltes som noget længere tid end de få sekunder der faktisk gik. " Hi! - Um.. Yea, I'm cool. I mean, I'm not - but I'm okay. Yes.. Thanks! " Fik han hurtigt sagt og kløede sig lidt i nakken. Hans hånd smuttede endelig væk derfra - men først efter lige at have rodet sig i håret igen. Thank god for rene hænder.

" I wouldn't go in there if I were you.. Unless you're seaching for someone who's not okay - " Sagde han så lidt, kun for at rynke panden lidt da det gik op for ham hvor forkert det lød. Han rystede kort lidt på hovedet og bed sig lidt i inderlæben. Han vidste i sidste ende ikke helt hvad det egentlig var han forsøgte at sige. Måske bare sørge for at fyren ikke hurtigt var væk igen. Der var et eller andet ved ham - som gjorde at Vito gerne lige ville have bare et øjeblik mere af hans selskab. Et eller andet. Hans blik betragtede fyren foran sig, ikke helt åbenlyst - men stadig ude af stand til at skjule det helt.
" Totally not what I was trying to say - Umm.. Going in there would just add more regrets. And nobody wants that right? " Han kunne til sidst ikke lade være med at grine lidt. Ord var åbenbart ikke hvad han kunne finde ud af på nuværende tidspunkt. " Something you wont regret tho' " han pejede kort lidt tilfældigt i luften. " I'll buy you a beer. How about a beer? My treat - as a thank you for your heroic.. gesture? " Han rettede sig lidt op og sendte fyren et halv skævt, men alligevel halv charmerende smil. Det var da det mindste han kunne gøre - ikke sandt? Jo.

Outfit btw: Link

Hales blik flakkede tilbage til drengen foran sig, som han kløede sig lidt nervøst på håndledet, ikke helt sikker på hvad han skulle gøre af sig selv. Han vidste slet ikke at det var muligt at være så akavet når man var så fuld som han var! Det gav ikke særlig meget mening, måske var det bare ham drengen der, han gjorde ham mærkelig tilpas? Naaah, for det gav jo ingen mening, han kendte ham jo ikke!
Hale sendte bare drengen et forsigtigt smil, og nikkede lidt til hans forklaring, eller.. Generte stammen? Hvad skete der lige? "Okay, good.." sagde han stille og nikkede bare lidt igen, før han tænkte at det måske var lidt dumt at se på.. Så han holdte op igen.

"Oh.. Thats.. Eh.." mumlede han, og hans øjne vandrede til badeværelses døren og igen.. Bræk pølen.. Okay så det var altså ikke fyren foran ham, det var en anden? Og toilettet var spærret, eller hvad? Nå.. Så måtte han se om han kunne finde et andet sted at skaffe vand, måske havde de vandflasker oppe i baren.. Han skulle nok bare betale for det, men det gik nok, han var ret forkælet, så han havde penge nok.
"Is he.. Going to be okay? Or should I maybe go find some help?" sagde han forsøgende, han anede jo ikke hvem det var, det kunne ligeså godt være en ven til ham der stod foran ham? Måske havde han styr på det hele, men Hale skulle bare lige være sikker, han ville gerne hjælpe hvor han kunne.
"Oh... Yeah.. I guess.." mumlede han, igen total akavet?! Hvad var der dog galt med ham! Pull yourself together man!
"What? Oh.. No I'm not Ga.. I mean.. Eh.. I had a bit to much to drink already, I just wanted to get som water, and some fresh air, really.." sagde han forsøgende, han var selvfølgelig ved at fortælle fyren at han ikke var homoseksuel, men han fortrød lidt midt i sætningen, han ville helst ikke fornærme nogen.. Og i forhold til hvor de var.. Måske var det bedst at.. Holde sin seksualitet til sig selv? Han anede det ikke.. Men så bare for at være sikker ik..
Han kiggede på ham igen og betragtede det charmerende smil, han smilede lidt halv genert tilbage.. Vent.. Flirtede han med ham??!!! Åh.. Nej.. Please don't!

" No no no.. It's fine, he'll be okay.. For sure - someone is, on their way. I think.. " Fik han hurtigt sagt med et halv kejtet grin før han skævede lidt mod døren indtil toilettet. " I hope.. " mumlede han så bare lidt før han trak lidt på den ene skulder. Vito havde - brugt alt for mange aftener på at sørge for at folk var okay. Det var en af ulemperne ved at være venlig på trods af at i de fleste tilfælde være for fuld til overhovedet at tage vare på sig selv. Heldigvis var det ikke tilfældet denne gang. Han havde måske bare fornuft nok til at kunne se mellem fingrene den ene gang og faktisk forsøge at nyde aftenen selv. Hatten af for at han ikke var den der lå med ansigtet hen over en toilet kumme.
" Water and fresh air? " Han nikkede kort lidt et par gange, dog stadig med et lille smil. Bed heldigvis ikke så meget mærke i det halv-sætning-maraton fyren havde kørende. " We can get you that - but not in the bathroom. " Han rystede hurtigt på hovedet. Meget overbevisende. Det var nok det sidste sted man skulle søge hen for at få de to ting. Måske i starten af en aften, men tingene ændrede sig hurtigt så snart stedet åbnede ordentlig op og folk slog sig løs.

" Come on.. " Sagde han så bare hurtigt og snuppede uden videre fyrens hånd for at trække ham med i en anden retning. Væk fra toiletterne hvert fald. Det var ikke fordi Vito var her tit, men han havde været her nogle gange - men næsten alle steder man var i byen var det altid svært at komme til i baren. Selv hvis man nærmest kom løbende med en sirene på hovedet og tiggede om gyldne dråber af vand. Oh well - frisk luft kunne være første stop. Det var hvert fald hvor Vito snuppede fyren med hen. Udenfor. Heldigvis var det ikke et sted hvor der altid var en uendelig lang kø af folk der gerne ville ind. Der var sådan.. regelmæssig udskiftning af folk. Hvilket var fedt! Der fandtes intet værre end at stå i kø.
" And there you go - fresh air. I mean, as fresh as it gets.. Don't tell me you smoke, cause that would kinda be a punch in the face. " Sagde han så lidt og smilede lidt skævt som han vendte opmærksomheden mod fyren da de nåede udenfor. Ikke fordi han havde sluppet opmærksomheden fra ham før - den var der bare lidt ekstra nu hvor man kunne høre og se ham og ikke alt omkring dem.
" Not to me ofcourse, I don't really care how people treat their lungs.. " fik han hurtigt tilføjet før han trak lidt på den ene skulder. " I haven't seen you around before - why is that? " Spurgte han så bare nysgerrigt. Ikke fordi han havde set alle her før - men nogle bemærkede man vel mere end andre. Denne fyr især - hvorfor? Det var nærmest hele hans krop der sådan bemærkede det. Ham.

Hale smilede lidt halv nervøst og skævede igen til døren, før han igen nikkede.. Stupid! Okay, hvis han sagde at fyren var okay, eller ville blive det, så måtte han jo stole på det! "Okay.." mumlede han tøvende og rakte op for at stryge det lange hår om bag det ene øre. Nå men så måtte han vel hellere finde sin vej tilbage, eller uden for i hvert fald, han havde brug for luft. Måske var det på tide at sige godnat? Finde sine venner og fortælle dem at han blev nød til at tage hjem? Det var nok også bedre, han gad ikke deres drillerier længere, han var for fuld til at overskue det, og det her.. Var alligevel ikke lige.. Stedet for ham? Desuden havde han den der brunch imorgen, endnu en ting at se frem til.. Super.

Han så op igen da drengen trak i hans opmærksomhed og han gengældte lidt genert smilet, "Oh?" sagde han lidt små forvirret, og et lettere forskrækket gisp forlod hans læber som drengen tog hans hånd og begyndte at føre ham gennem klubben. Den berøring der, den sendte en skælven gennem hans krop, og varmen fra drengen gled som en bølge gennem hele hans krop, gjorde ham lidt ør i hovedet, ikke på den fulde måde.. Det her var noget andet.
Den kolde luft ramte ham dog ret hårdt og han kunne pludselig mærke hvor fuld han faktisk var, han vaklede faktisk lidt og hans syn blev mere sløret nu! "Oh no.. I'm really drunk.." sagde han, mest for sig selv faktisk.. Men alligevel højt nok til at drengen nok kunne høre det. "Eh what? No.. I don't smoke.. But yes.. Thank you.." stammede han lidt, hans stemme var også blevet lidt snøvlet som den friske luft havde gjort ham mere fuld end han lige havde regnet med.

Han prøvede at fokusere på det skæve smil der blev sendt hans vej, men det var lidt sløret og ufokuseret, "I should really get home.." sagde han en smule opgivende, og lagde så mærke til at de stadig ligesom stod og holdte i hånde.. Vent.. Hvad? Holdte de i hånden? Holdte han i hånden med en fyr? Nej altså, stop! Han trak sin hånd til sig, lidt hårdere end han nok mente det til, men ja.. Han var fuld.. Og han vaklede derfor også lidt til siden, til hans skulder ramte en mur og han gav et lettere irriteret suk fra sig. "No.. I don't come here.. My friends.. They thought.. I was.. Like.. You know.. And I'm not!" sagde han snøvlet og prøvede ligesom at forklare fyren at han altså ikke var til mænd.. Næh nej! Han var da slet ikke til nogen som helst andre end.. Hende!
"So please.. Don't.. Flirt with me.. I'm not into you, okay?" sagde han advarende.

" Drunk indeed.." Sagde han med et lille grin som han lod blikket glide over fyren der tydeligt var ramt af den magt alkohol meget hurtigt kunne have over en. Hvorfor følte han sig selv slet ikke fuld på samme måde? Tja - der var sikkert mange grunde. Han mistænkte en af dem for at være at det simpelthen var blevet erstattet af en eller anden form for nyfunden energi. Han forstod ikke hvor det kom fra men det var der. Næsten så man helt kunne glemme at trække vejret.
Han plantede sine hænder i sine baglommer et øjeblik - da fyren hurtigt havde sluppet hans hånd. Han kunne dog ikke helt lade være med at smile en smule skævt. Og måske endda lidt genert. Ikke fordi han var voldsomt genert - det fandtes der mange måder at døje med. Men lige nu var det svært. " Home? Already? The night has just begun.. " Sagde han med et lille smil, selvfølgelig et smil sendt til fyren. Selvom han godt kunne se at der var en del der talte imod at fortsætte en drukken aften når man allerede var godt påvirket.

" You're not what? " Spurgte han så bare lidt drillende før han rystede lidt på hovedet. " Gay? " Han hævede kort lidt et bryn før han kort trak lidt op i skuldrende. Det var der vel på anden side mange der ikke var - også mange tilfælde hvor det var noget man kunne lave om på. Han lod blikket hvile mod sit selskab et øjeblik før han kort rystede lidt på hovedet. " I'm not flirting with you! At least I dont think so - or maybe I am.. " han skar kort en grimasse før han rodede sig lidt i håret. " Would it be such a bad thing? Now I know it just wont work - but you know, credit for trying right? " Han smilede lidt kejtet og kløede sig lidt i nakken før han rettede sig lidt op.
Han lod kort blikket flakke lidt før han overvejede det en smule. Måske kulden faktisk havde en effekt - en smule plørret. Eller også var det bare - alt og ingenting på en og samme tid.
" Um.. I can walk you home? In a totally straight way. I mean, you said it yourself - you're drunk, and um.. It wouldn't be cool of me to let you walk home alone. Make sure you get some water at least. " Sagde han så med et lille grin. Han nikkede så bare kort lidt - var det ikke en god idé? Eller måske ikke - måske var det bare super mærkeligt eftersom de slet ikke kendte hinanden. Han vidste ikke engang hvor han boede - det kunne lige så godt være at han boede i den anden ende af byen.

Hale støttede sig mod muren, så han ikke behøvede at stå og slingre alt for meget. Men hvordan skulle han nogen sinde komme hjem, når han ikke engang kunne gå lige? Og så alligevel, måske ville gå turen være god for ham, så kunne han måske blive en smule mere ædru inden han nåede hjem? "Yeah.. But.." mumlede han bare, ikke helt i stand til at svare ordenligt faktisk. Han lukkede øjnene lidt, prøvede at få det til at holde op med at snurre så meget, men det hjalp ikke, faktisk gjorde det det bare værre, så han åbnede dem hurtigt igen.
Han skævede igen til ham fyren der, hvad ville han egentlig? Hvorfor var han gået med ham ud? Var det ikke lidt mærkeligt, de kendte jo ikke hinanden? Eller hvad? Han var forvirret jo, men han var fuld, så det gav mening, måske. "Yeah I'm not.. Sorry.." mumlede han, ikke helt sikker på hvorfor han undskyldte for sin seksualitet? Men han følte alligevel han burde.. Eller hvad?

Et genert smil sneg sig over Hales læber, som fyren.. Vent.. Hvad hed han overhovedet? Hvem var han!? Jeez.. Nå ja.. Som fyren forklarede sin.. Ikke flirten? Huh? "What? Ehm.. Yeah sure.. I guess so.." mumlede han bare. Ikke helt tilfreds med at blive lagt an på af en fremmed fyr faktisk, han var i det hele taget ikke god til at flirte faktisk.. Han blev bare genert.. Og så til trods for han var fuld! Typisk! Men vent det var jo heller ikke meningen han skulle flirte jo? Ikke med ham der i hvert fald! Alligevel kunne han ikke helt lade være med at tænke at det var et ret sødt smil han fik fra ham.. Like.. What??

"Walk me home?" spurgte han forvirret og kiggede igen på ham, stadig med en hånd mod muren for at støtte sig selv. Men? Hvorfor ville en total fremmed fyr, forlade festen, for en der ikke engang ville.. noget? Og så følge ham hjem? Det gav da ikke mening?! "Uhm.. Don't you wanna get back to the party? You must have some friends in there, they would miss you, right? I'm fine.. I think.. I'm staying at my moms.. It's not to far from here" mumlede han forvirret.. Nå ja.. Han havde jo ligesom også selv nogen venner inden for.. Men han orkede ærlig talt ikke at skulle tilbage inden for.. Selv om han lidt savnede sin jakke lige nu, for han frøs faktisk lidt, nu han tænkte over det? Det var ret koldt jo!
Okay men han måtte lige sende dem en besked så, og sige at han var smuttet.. Det blev han nød til. Han fiskede sin telefon op af lommen, og prøvede at fokusere på den lille lysende skærm, men det var virkelig svært altså. "Uuuhm.. Maybe you can help me, with this? I need to text my friends, that I'm leaving?" sagde han forsigtigt og rakte telefonen ud mod fyren. "Oh and.. Maybe.. You could tell me what to call you? I'm Hayden by the way.. But you can all me Hale" sagde han og sendte ham et lidt genert smil.

Han måtte nok indrømme at fyren bekymrede ham en smule - en lille frygt for at han ville ende med at have det lige så dårligt som fyren han havde efterladt på toilettet. Han bed sig kort lidt i læben og skulle egentlig lige til at spørge indtil det - men valgte i stedet bare at skubbe bekymringen ud af hovedet. Mon ikke han ville sige hvis det pludselig blev meget slemt? Jo det satsede Vito hvert fald på.
" Friends? " Han skævede kort lidt mod indgangen til baren før han kort skød underlæben lidt frem men trak så lidt på den ene skulder. " Well - I do yes.. But I was kinda third wheel anyway so - its not like I'm missing out on something. Besides - I umm.. You seem like a cool guy, wouldn't mind making sure that cool guy gets home safely. Nomather how pathetic that might sound.. " Sagde han så bare med et lille grin før han kort bed sig lidt i læben. Men det var sådan set sådan det var. Vito havde i forvejen tilbragt det meste af aftenen alene - eller på dansegulvet med fremmede. Hans venner var et par - som af en eller anden grund altid endte med at smutte et sted hen der var umuligt at finde indtil de pegede ud præcis hvor det var. Og han ville alligevel først se dem senere.
" As I said - the night is young. I can always just go back if I feel like it.. " tilføjede han så lidt med et lille smil før han kort overvejede det en smule.

Han skævede lidt mod fyrens mobil før han så bare tog imod den. Han rettede sig kort lidt op før han fik fumlet sig ind på beskeder. " And who needs to know that you're out? " Spurgte han så efter at have trykket et par ord ind. Et lille grin forlod ham " Oh.. right - I'm.. " han gik lidt i stå da det gik op for ham hvad der var blevet sagt. Hans blik fandt Hale - han hed Hale. Han kløede sig per refleks lidt ved halsen før han kort rynkede panden en smule. " Um.." Der gik alt for længe før han fik samlen den storm det er øjeblik farede rundt i skalden på ham. Han sank kort lidt en klump.
" Sorry - what? Sorry.. I'm.. You're Hale, " Jo mere det virkede til at han slet ikke kunne få ordene ud af sin mund, jo mere steg varmen ham til hovedet og han måtte et øjeblik lige fokusere mere på mobilen mellem sine hænder end på noget andet. Kun lige for at fange sit fokus igen og faktisk gøre den letteste ting i verden. Fortælle hvad han hed.
" I'm Vito.. " Fik han så endelig sagt og han rettede blikket mod Hale igen. Smilet vendte også langsomt tilbage hen over hans læber. Det var dog et helt andet blik han havde - helt præcis hvad det var vidste han ikke, men et eller andet i ham var blevet sat i gang.
" Alright - so who should I send it to? " Spurgte han så et kort øjeblik efter, selvom han vidst nok havde spurgt om det en gang før - men beskeden var færdig. Der stod slet ikke særlig meget. Men han var også blevet ret distraheret på halvejen gennem hvad han ville skrive til faktisk at bruge al den tid han ellers havde til det.
" You sure you wanna go? I understand - its a crazy place, but.. " han trak kort lidt på den ene skulder. Aftenerne udviklede sig altid forskelligt - men det var for det meste til det bedre. Men selvfølgelig - noget der holdt en kørende var også tit opmærksomheden, og hvis man ikke søgte opmærksomhed fra samme køn. Så var den lidt tricky.

Hale sukkede stille som han drejede lidt rundt og slap muren, i stedet lænede han bare ryggen op imod den, og kunne nu stå lidt mere med fronten mod fyren. Han gjorde sit bedste for at fokusere på hans stemme, som der blev talt til Hale igen, alligevel lykkes det ham ikke helt at høre hver eneste ord, noget der kun betød det desto mere forvirring hos Hale. "Okay.." lød hans svar bare, ikke helt sikker på hvad han sagde okay til? Han slap telefonen som fyren tog imod den og nikkede lidt fraværrende, "Thank you" sagde han, syntes ligesom det var på sin plads, han havde fået en del hjælp allerede! Og faktisk så satte han ret meget pris på det, også selv om fyren bare var en fremmed.

Han prøvede at komme i tanke om hvad hans venners navne nu var, og da han endelig gjorde, fik han mumlet det videre til fyren så han kunne sende beskeden afsted. Han tog så imod telefonen igen og fik lidt kejtet stoppet den tilbage ned i lommen.
Først lagde han ikke helt mærke til at fyren syntes at gå lidt i baglås efter at have hørt hans navn.. Hvis han havde været ædru havde han nok.. Lagt alt for meget mærke til det! Men lige nu var det bare sådan lidt.. Normalt mærkeligt, ik? "Yes it's me.. Sorry am I suppose to know you?" sagde han stille og kiggede lidt på ham igen, prøvede at genkende ham? Havde de mødt hinanden før? Han tog et skridt væk fra muren for at komme lidt tættere på, ah.. Det skulle han ikke have gjort! "Vito.. uuhh!!" han gentog hans navn, men nåede ikke mere, inden luften gled ud af hans hals, som han snublede over sine egne fødder i sin irriterende fuldskab. Næsten ved at banke hoved ind i Vito, altså det fyren hed! Men han nåede da lige at rede den og smed altså bare sine arme rundt om halsen på ham! Stod og hang lidt op af ham, imens hans hjerne og krop ligesom fandt tilbage til hinanden. "S.. Sor.. Sorry.." stammede han og en rød farve blussede hurtigt op i de kolde kinder!

Langsomt genvandt han sin balance og fik skubbet sin krop lidt væk fra Vito igen, fingerne forsvandt fra hans nakke og gled ned over hans brystkasse, hvor han ligesom kunne sætte lidt fra og skubbe sig selv tilbage, væk fra fyren.. Okay det her var jo slet akavet vel! "Whaaaat??" gispede han, og da han skubbede sig helt fra Vito, fik han selvfølgelig bare overbalance igen og var på vej til at vælte bag over, snart ville han lande på sin røv, hvis ikke..

Vito fik hurtigt sendt beskeden og rakt mobilen tilbage til dens rette ejermand. Han rystede bare hurtigt lidt på hovedet. " No.. No.. not at all - it's just.. " Han fugtede kort sine læber lidt før han rettede sig lidt op. Et lille grin forlod hans læber, før han måtte reagere hurtigt for at redde fyren fra at falde. Hvordan kunne det have været denne fyr der for få øjeblikke siden var den der reddede Vito fra at falde og nu var det omvendt!? Kulden havde gjort meget - det var helt tydeligt - eller også så havde han drukket enormt meget kort tid før han mødte Vito og det hele så begyndte at virke nu. Pludselig satte han pris på ikke at have drukket sig stang stiv som de første da han dukkede op her tidligere på aftenen.
Han greb selvfølgelig hurtigt om Hale og sørgede for at han ikke faldt, det ville havde været et grumt møde med fortovet. " Shit.. Are you okay!? " Spurgte han hurtigt og bed sig i læben. Mest over den reaktion hans krop havde. En boblende fornemmelse i hele kroppen der steg ham til hovedet på rekord tid og gjorde ham nærmest helt svimmel - men på en.. helt magisk og let måde.

Vito var en smule tøvende med at slippe Hale igen - han ville jo gerne lige være sikker på han ikke faldt igen. " Can you even stand? " Spurgte han med et grin og forsøgte bevidst lidt at holde lidt ekstra i fyren som han ellers fik sig skubbet væk. Men for fanden - han ville jo falde. Ville han ikke? Det virkede sådan, helt ude af balance. Det var helt sikkert en bekymring han skulle have holdt ved for der gik ikke mere end et øjeblik før Hale var på vej i den modsatte retning. " Shit! " Vito greb hurtigt fat i ham og gjorde et ihærdigt forsøg på at holde ham oprejst.
" Okay! I'm calling a taxi! This is not going great - I don't think walking is an option anymore. " Sagde han så bare og med den ene arm omkring fyrens hofte og den anden med et godt greb omkring hans arm fik han ham helt hen til muren igen. " This wall - is for now your best friend. " Sagde han med et smil - hvor komisk og forfærdeligt akavet det så end var, så kunne han ikke lade være med at smile. Det måtte være hvad der skete i hans krop, det føltes jo nærmest som at være høj på et eller andet. Han bed sig kort lidt i læben. " You're gettin really drunk, really fast and I'm getting worried - you're not gonna get sick right? " Han holdt nærmest Hale en smule mod muren for at være sikker - med en hånd hvilede mod fyrens bryst og blikket rettet mod hans ansigt. " Please tell me you're okay.. " sagde han så bare hurtigt. Man kunne da hurtigt mistænke alt mulig - tænk hvis en eller anden douche havde drugget ham? Vito kneb kort øjnene lidt mistænksom sammen før han så bare rystede lidt på hovedet. Det ville have gået hurtigere right?

Hvis ikke.. Vito gjorde som han gjorde, og reddet Hale fra et grimt fald, han havde ikke ligefrem lyst til at ødelægge sit haleben! Han frygtede allerede morgendagen, den behøvede ikke blive værre end den allerede var. Han klamrede sig lidt ind mod fyren, bange for at slippe ham igen, skulle han nu miste balancen for trejde gang. Det var nok begyndt at blive en anelse pinligt også, eller det havde det jo sådan set været fra starten, men nu var det så bare ekstra meget! Hvordan var det overhovedet gået til at han var blevet så fuld her? Okay han havde drukket en del, det var sandt nok, det kunne ingen benægte, men alligevel? Han burde da kunne stå op selv! Var det ikke kune langbenet kvinder med høje stiletter der skulle have hjælp til den slags? Aj ok, det var altså herre pinligt!

"Yeah.. Or.. I think so.. I just.. I'm a bit dizzy, sorry for this" sagde han, i det mindste vidste han da stadig hvad han skulle sige, eller sådan cirka i hvert fald! Han håbede i hvert fald han bare fik sagt noget der bare var lidt rigtigt! "Oh no.. Wait.. You don't have to.. Rebekahs making me use the private driver.. I've got the number.. somewhere.. I can't remember" sagde han stille, og som han blev ved med at tale lød han bare mere og mere opgivende. Det her var alt for hårdt.
Han lænede sig ind mod muren igen, men gav ikke slip på Vito endnu, det var rart at have ham nær sig, at han virkelig gad hjælpe ham sådan her, det var han ikke engang sikker på hans venner ville have gjort? Og nu gjorde en total fremmed det, bare lige sådan? Det var virkelig.. Virkelig pænt af ham! Hale forstod bare ikke rigtig hvorfor. Hmm.
"Sick? Oh.. No I don't think so.. I'm feeling okay? My heads just.. Spinning.. I should get some water.." sagde han stille og kiggede på Vito igen, igennem det der slår af alkohol, der havde lagt sig over hans øjne. "Oh wait.. I know now.. It's a spell.. Wait.. I.. Just.. Eh.. YES I'm fine.." mumlede han og skubbede sine øjenbryn sammen i en eftertænksom grimasse, som han prøvede at komme i tanke om præcis den magi der ville give ham adgang til noget kold vand.
Et par sekunder forsvandt og så mumlede Hale endelig nogen ord og en vandflakse dukkede op i hans ene hånd, den han ikke brugte til at holde om Vito. Han sendte flasken et lykkeligt smil, før han slap Vito for at åbne den, heldigt at Vito stadig havde fat i Hale, for han svejede lidt igen da han slap ham.
Men meget snart havde han.. Lidt besværligt selvfølgelig.. Fået kapslen af flasken og sat den for læberne.
Hurtigt efter at have drukket en masse vand, fik han det allerede lidt bedre! Se han havde bare været dehydreret eller sådan noget. Okay det snurrede stadig ik.. Men det var lidt bedre nu!
Hvilket selvfølgelig også bare gjorde at han opdagede hvor tæt han ligesom stod.. Med Vito.. Og rørte ved ham? Han skælvede let og trak sig faktisk lidt væk fra ham, stadig så han var tæt op af muren, skulle han bruge den til støtte senere, men hans balance evne var faktisk allerede på vej tilbage!

Skeptisk - det var nok det Vito var mest lige nu. Han stolede ikke helt på at Hale faktisk var okay, sådan som han et øjeblik havde væltet rundt. På den anden side kunne det også bare have været uheldigt - meget uheldigt. Han bed sig kort lidt i læben før han rettede sig lidt op. Dog uden at slippe, var stadig så støttende han nu kunne være hvis tingene skulle tage en ubalanceret drejning igen.
" Private driver? " Spurgte han så lidt og hævede kort lidt et bryn. " That sounds - neat.. " Sagde han så lidt med et lille smil og rystede kort lidt på hovedet. Ultimativt fancy sådan at blive hentet af privat chauffør. " And she's making you? Brutal - what if you wanted stories from a random driver? " Spurgte han så bare lidt - også selvom det var totalt ude af kontekst. Men hey! Den akavede stemning måtte gerne lette sig på en eller anden måde og hvis det så krævede halv dumme spørgsmål fra Vito - så var det sådan det måtte blive.
" Water yes.. I can.. " Han gik i stå. " So you can do magic but not stand? " Han kunne ikke helt lade være med at grine lidt før han så rodede sig lidt i håret med den frie hånd. Det gjorde ikke noget dog - det betød bare at der faktisk var håb for at fyren fungerede optimalt og ikke var på renden til at kolapse eller lignende. Det skete nu heller ikke - Vito sørgede jo trods alt for at han stadig blev stående. Han fulgte vandflasken lidt med blikket. En smule for betragtende måske - hvilket han tog sig selv i og fik revet sit blik væk og fokuserede i stedet et øjeblik på sin hånd.
Dog fjernede han den med det samme da det virkede til at Hale forsøgte at trække sig lidt væk.
" Sorry.. " Sagde han hurtigt og foldede sine hænder lidt foran sig. Han sendte fyren et halv skævt smil men rettede sig så lidt op. Kun for at tage et lille skridt til den ene side. Ikke nær så meget ude af balance som Hale - men stadig ikke helt super duber stabil.
" Feeling better? " Spurgte han så lidt og så et øjeblik lidt overvejende mod Hale. " Is it walking? Or do you wanna find that private driver of yours? " Han vidste ærlig talt ikke helt hvad han skulle gøre - han ville gerne hjælpe, på den anden side ønskede han egentlig heller ikke at Hale tog hjem. Han ville gerne, snakke - eller, ja hvad ville han egentlig. Han ville gerne vide mere om ham. Spørge ham om ting - men ikke når han var fuld. Han ville gerne kende grunden til hvorfor bare et enkelt blik fra ham gjorde så meget i kroppen. Frustrerende. Især når det på måder virkede som om der intet var, men stadig så meget. Han kløede sig kort lidt i nakken før han så bare skævede ned ad gaden.

"Eeeeh.. Yes, I.. It's.. I don't know" sagde han lidt opgivende ud i luften, han kiggede ikke på Vito. Stod bare i stilheden og drak sin vand, helt ind til der faktisk ikke var mere. Selvfølgelig fik han det ikke bare bedre sådan på fem sekunder vel, men han kunne altså godt mærke hvordan styrken allerede var på vej tilbage! Det hjalp virkelig, og langsomt stoppede alting med at køre sådan rundt, og han genvandt en smule af sin balance igen. "Oh.. Are you.. A witch too then?" sagde han stille, lidt nysgerrighed i stemmen, som han vendte sit blik mod Vito igen, det var ret fantastisk faktisk.. At møde en anden heks, som han ikke kendte! I hans familie var det svært at undgå at høre.. Alt.. Om alle! Der var mange hekse han allerede kendte, uden faktisk at kende dem jo. Men Vito havde han aldrig hørt om, og det var egentlig rart, bare at møde en der ikke kendte hans mor, eller hans onkel.

"Well.. Yes.. I guess" mumlede han og sendte ham igen et lidt genert smil. Han lagde godt mærke til hvordan Vito også rykkede lidt væk fra ham, gav ham plads og sådan.. Måske burde han havde dårlig samvittighed for at afvise ham? Men altså, han havde jo sagt han ikke var til mænd, så Vito kunne jo bare smutte hvis han ville? Hale havde i hvert fald ikke tænkt sig at sende ham hverken romantiske eller seksuelle vibes, det måtte han finde et andet sted. "It's okay, I just.. I'm not.. You know.." mumlede han bare og trak på skulderen, inden han slog blikket genert ned i jorden..
"Yes.. Actually a lot better, I should be able to walk.. I think.. And I could really use some sobering up, before getting home.. So the walk would be good for me, I guess." sagde han og grinede lidt af sig selv.. Wow.. Han kunne ikke huske sidste gang han havde været så fuld her.
"So eh.. Good luck.. With everything, and hem I hope you find some other.. Dude.. Who isen't.. You know.. Straight and stuff.. And ehm.. Thank you for the help.. Bye" sagde han og kiggede kort på Vito, sendte ham et venligt smil. Så slap han væggen og tog et par forsigtige skridt frem, ja han havde haft ret, han var blevet lidt bedre tilpas.. Men altså.. Åbenbart ikke nok.. For han slingrede stadig lidt, og det var svært at holde fokus.. Ok, det her ville blive en virkelig lang tur.. Bare han ikke faldt alt for meget på vejen!

Han lod blikket hvile mod Hale før han så bare nikkede en smule. " I am yes. " Sagde han så bare med et lille smil før han kort trak lidt på den ene skulder. Det at være heks var nok mere eller mindre en af de eneste ting som han sådan fandt let ved. Det havde sine ulemper - men fordelene gjorde op for det hver dag. Som når man var for doven til at lave aftensmad - så klarede en besværgelse det lige for en.
Han lyttede til hvad Hale sagde og nikkede en smule. Godt, så fyren havde det bedre. Utroligt hvad vand kunne gøre ved en - " .. You guess? Not very convincing - But maybe just enough for me to believe you. " Sagde han så bare med et halv drillende smil før han kort rettede sig lidt op. Han lod kort blikket glide ned af gaden, men rettede så blikket tilbage mod Hale et øjeblik efter ved det næste han sagde.

" Hm? " Han rynkede kort panden lidt men rystede så hurtigt lidt på hovedet.
" No no.. Just because you're better dosen't mean I'm letting you walk home alone.." Sagde han så hurtigt og smuttede hen til fyren. Som stadig virkede en smule slængrende i sin gang. Hvilken kun var endnu en grund til at Vito burde følge ham på vej. Måske ikke hele vejen, men hvert fald indtil han var hundrede procent sikker på at det nok skulle gå. Desuden så var der faktisk ikke lige andre ting der fristede Vito nok til at ville forlade dette selskab.

" Unless ofcourse you insist on walking by yourself. " Sagde han så lidt og lod blikket hvile mod fyrens ansigt et øjeblik. Han smilede så bare lidt skævt, for en gang skyld et mere venligt smil end et med flirtende træk i sig. Hvis det var en grænse fyren havde så måtte Vito acceptere den. Desuden forsøgte han jo ikke at skræmme fyren væk bare fordi han selv blev alt for flirtende når han havde drukket bare en lille smule alkohol. Men hey! Det var vel bedre end at blive agressiv og ødelægge alting? Eller bare helt urergerlig. Det kunne også meget vel have været sket. Han rettede sig kort lidt op - holdt sig ved Hale side, både som mulig støtte men også fordi han ikke dicideret var blevet bedt om at blive endnu. Turen ville nok alligevel gå hjem hvis det endelig endte med det. Aftenen havde haft en del udfordringer allerede.

"Okay now you're just starting to sound like somewhat of a serial killer.." mumlede han, efterfulgt af et kort grin. Ikke at han følte sig specielt utryg ved fyren, Vito? Men hans ret insisterende toneleje begyndte alligevel at irritere Hale en smule. Eller hvad?
Kun ind til han opdagede hvor besværligt det faktisk var at gå selv, og at det nok var en rigtig god ide, hvis han fik lidt hjælp. "Come on then, I wanna get going" sagde han hurtigt og vendte sig halvt imod Vito, før han sendte ham et skævt smil, de trætte øjne bevægede sig sløvt over fyren igen og en varm følelse gav atter tegn på tilstedeværelse i hans mave. Han hævede øjnenebrynene i en undren, men skubbede ligesom før, hurtigt den underlige følelse fra sig.

Da Vito faktisk havde indhentet ham, besluttede han sig for at snige en arm rundt om livet på ham, bare som støtte jo. Eller måske ville det i virkeligheden gøre mindre gavn, hvis Hale væltede, væltede de så ikke bare begge to? Nå ja, ligegyldigt hvad, så var det rart at have en at støtte sig til, og ind til videre gik det fint, så hvem havde brug for at bekymre sig? "You might think this as an inappropriate question.. But I'm drunk.. So here we go anyway. Did you find your special someone yet?" spurgte han en smule snøvlet, men langt fra så slemt som før, hans hoved var helt sikkert blevet en smule mere klart og med gåturen blev det kun bedre for hver skridt de tog. Snart ville de være fremme, så langt var der ikke hjem til hans mor alligevel, men de kunne jo lige så godt bruge tiden på et par upassende spørgsmål, hvad havde man ellers fremmedede til?

" That's my goal you know, every night. Act like a creep - Freak a straight guy out. And theeen - hope you'll actually see him again. " Sagde han så bare med et lille smil om læberne. Han var dog hurtigt med og så støttende som muligt. Da Hale fik en arm om Vito - gengældte han det støtte den anden vej også. Så var de da hvert fald sikre på at han ikke pludselig kyssede fliserne. Vito lod sit blik hvile frem for sig på vejen mens de gik afsted. Hvor svært det så end var for ham ikke at blive ved med at kigge på fyren ved sin side. Han forsøgte ikke at bide mærke i den tumult der skete i hans krop hver gang han kiggede på, hver gang han mærkede ham. Eller bare hørte hans stemme. Han følte sig alt for draget til en komplet fremmed person. Det var skræmmende - alt for skræmmende. Han var bange for at overtænke tingene. Men gav det ikke mening? Jo det gjorde.
Hales spørgsmål vækkede Vito fra sin indre dialog om hvorvidt.. Han gik i stå igen og opsnappede hvad det egentlig var Hale havde spurgt om. Med blikket et øjeblik mod fyrens læber, kneb han kort lidt det ene øje i før han rettede blikket frem igen. " My special someone? " gentog han så lidt før han kort trak vejret lidt dybt.

" Do you really believe in that? That we're destant to share our life with just one person? I mean. It's kinda rude, what if it dosen't go as faith want it to. It's like getting signed up for a broken heart and.. " Han bed sig kort lidt i læben før han kort overvejede det en smule. " And from that - it's just dark and painful. Right? " Han rynkede panden lidt. " This just got dark - I'm sorry. The thing is - maybe? I don't know. Well I mean, ofcourse I know - and yea probably. But - even if.. How are you surpose to be brave enought to say it out loud? " Spurgte han så bare. Der røg ret mange tanker rundt i hovedet på Vito på nuværende tidspunkt. Inderst inde vidste han nok godt at Hale ikke var det rette selskab til dybe samtaler omkring lige det emne. Netop fordi fyren var fuld og så hetero som en kunne være. Og fængende, charmerende - selv i drukken eksistens. Rar, fortryllende.. Magisk. Vito stirrede for længe og måtte rive blikket væk fra fyren. " What about you? Have you? Do you have a looong and happy life? " Spurgte han så med et lille grin, halv drillende dog.

Joken ramte ham lige omkring ti sekunder for langsomt, selvfølgelig! Den skulle lige passere en mur af alkohol, for overhovedet at blive registeret, og sat i kategori! Var han seriøst, nejnej! Han kunne godt opfatte sarkasme, det blev man vel aldrig helt for fuld til, eller? "Sure, sounds like fun to me! But no, you're no creep to me, you're quite nice actually.. Yeah maybe we'll meet again sometime?" sagde han i en blid stemme, det kunne måske være meget hyggeligt? Han virkede jo som en rar person, venlig og sød, stille og rolig? Jov der var helt sikkert en del venne potentiale der! Og man kunne da altid bruge en ven ekstra, ik?

Han blev ved Vitos side og holdte ham bare tæt ind til sig som han en gang i mellem skævede lidt over til ham.. Han blev dog nød til at holde mest af sit fokus på gaden foran dem, for altså ikke at snuble over sine egne ben! "Rude?" sagde han stille og kneb øjnene lidt sammen, som han gennemgik alt hvad Vito sagde, bare i slowmotion! Han skulle lige have lidt tid til at tænke, hans hjerne var ikke lige med på hurtige svar lige nu. Så i stedet lukkede han bare munden og åbnede ørene, gav Vito lov til at komme ud med hvad han nu lige havde på hjertet! Han lød ikke specielt tilfreds med deres races skæbne dog, i forhold til Hale der egentlig havde det lidt modsat? Men så alligevel, han havde også haft en del problemer på grund af det.. Det var ikke nemt, det måtte han indrømme, men kærlighed var vel heller ikke ment til at være nemt? Det var vel noget man kæmpede for? Og når det så endelig lykkes, så var det bare så meget bedre, ikke? Jov, jov, han havde ret.
"I guess I just don't see it like that, I think it's.. Romantic.. I guess? That theres someone out there, who just.. Fit? That you're supposed to be with, and you're meant for each other?" sagde han og sendte ham så et lidt genert smil, som han prøvede at finde flere ord frem! "Don't worry, I'm sure it will go just perfect, as I said, it's meant to be right? Faith wouldn't be that cruel.." sagde han i en venlig tone. "So you do know.. Eh.. Him? I'm sure he likes you, don't worry about it, he might be shy to? Just tell him?" sagde han glad, og stoppede kort op som han vendte sig lidt mod Vito og kiggede ham ind i øjnene.. Igen.. Mærkelig varm følelse? Og igen.. Gav han alkoholen skylden og tænkte ikke videre over det.
"I'm sure it will be fine.. You're really sweet, and.. You look good.. I guess.. And yeah.. You seem like a really nice guy, why wouldn't he like you?" sagde han stille og smilede lidt genert til ham.
Så kom den sidste sætning og han så lidt bedrøvet væk.. Damn.. "No.. Not yet.." sagde han tøvende, ikke noget behøvede tale om.. For.. Hale havde måske.. Faktisk fundet hende.. Men han var ikke sikker, og af visse grunde holdte han sig selv tilbage, han var bange for at hans mavefornemmelse havde ret, og så var han.. Så godt som død.

Det var et plus - et kæmpe plus. Nej faktisk - et gigantisk plus, at Hale ikke udelukkede at de kunne mødes igen. Okay også selvom det helt sikkert var ment som noget lidt mere - 'nu ser vi om vores veje mødes igen' MEN! Det betød nok for Vito. Det betød meget, mere end hvad godt var. Men man kunne vel ikke helt dømme ham for det. Han rettede sig en smule op og rettede blikket en smule mod Hale før et lille smil bredte sig over hans læber. I øjeblikke hvor Hales blik ikke var rettet mod Vito - tog han sig den frihed at betragte ham en smule. Man var vel ikke homoseksuel for ingenting. Desuden var det rart - hans tilstedeværelse gav ham den rareste følelse i kroppen. Helt afslappet - også selvom han vidste at han var helt rundt på gulvet og forvirret oppe i sit hoved. Hans krop virkede afklaret, tilfreds, lettet. - meget. Og dog var der en lille knude i hans mave og en lille stemme i hans hoved der talte i alle modsatte retninger af godt. Var det frygten der lurede lige under overfladen? Det måtte det være.

Han lyttede til hvad Hale sagde og kunne ikke helt lade være med at smile. Måske endda en smule for meget. Men det var smukke ord der kom ud af munden på fyren. Ord Vito ikke helt vidste om han burde lytte og handle på eller lade dem summe lidt bagerst i tankerne og lade dem dykke frem så snart modet var med ham. Han bed sig kort lidt i læben før han kort skævede mod jorden, dog røg hans blik kort efter mod Hale igen.
" I hope you're right.. " Sagde han lidt og nikkede kort nogle gange før han et øjeblik lod blikket glide frem på gaden igen. " Sometimes it just seems so far from possible. If the person you're meant to find isn't ready to be found yet. " Sagde han så lidt før han kort tog en dyb indånding. " But thanks - it means alot. " Sagde han så lidt og sendte Hale et smil, før han kort nikkede nogle gange. Selvom han havde så utroligt meget lyst til at kaste ordene ud over sine læber - eller måske endda faktisk bare handle helt uden ord. Så turde han ikke, slet ikke.

Han overvejede det kort lidt før han så bare kort nikkede et par gange. Ikke at vide hvem eller hvordan man ville støde på den rette person var næsten værre end det dating liv han kunne forestille sig folk trådte ind i når de var på specifik udkig efter en person at stifte familie med - få børn med. Hus og ja.. Fremtid. Men det var ikke et spørgsmål om liv og død. Det var det med hekse. " I'm sure whomever you're looking for is just around the corner. " Sagde han så lidt med et smil. " And you're quite a catch so that person better appreciate you." Tilføjede han et øjeblik efter, dog også lidt drillende - selvom der lå al den sandhed i ordene som der kunne.
Han skævede kort lidt rundt på gaden før han lod blikket flakke frem igen. " Is it far yet? " Spurgte han så lidt og lod blikket falde tilbage på Hale. Han måtte jo lige spore sig ind på hvor længe han endnu kunne være i selskab med fyren. Egentlig håbede han lidt der var et stykke endnu.

"Yes.. I hope so too" grinede han så bare lidt, en smule opgivende, han var ikke specielt sikker i sin sag, men han håbede virkelig! Og hvad var verden også for en hvis der ikke fandtes håb? Ikke noget rart sted at være, det var da helt sikkert. "Hmm.. Yes.. You're right, but then again, is there ever a right time? Love always hid you, when you least expect it, right?" sagde han lidt eftertænksomt, hvem skulle have troet af så mange meningsfyldte ord, rent faktisk kunne komme ud af en mand, så pløre fuld som Hale? Men nå ja, man skulle vel høre sandheden fra børn og fulde folk, ikke? Sikkert. Han gengældte hurtigt smilet og trak lidt på skulderen, han vidste ærligtalt ikke hvad der var at takke for, han plaprede jo bare? Men hvis Vito kunne bruge noget af hans plapren til noget, så skulle han da være mere end velkommen. "You're welcome, I guess" sagde han stille.

Hans blik gled skiftevis mellem vejen foran dem og Vito ved sin side, det var lidt underligt at have ham så tæt på sig, et sted dybt nede nød han det nok, for at være helt ærlig, men på et ikke så dybt level, var han vel bare fuld og skulle bruge hjælpen? Og nu havde han jo, mere end en gang, understreget for Vito at han altså ikke var til fyre, så kunne man vel kun håbe at Vito ikke lagde noget som helst i alt det her? Nej det gjorde han nok ikke, han var en rar fyr, han hjalp jo bare!
"Yes, maybe.. I hope so too" sagde han og trak lidt på den, som et billede af en meget bestemt kvinde dukkede op i hans baghoved, han rystede dog hurtigt på hovedet, for at få det ud derfra igen.. Nejnej, det måtte ikke ske!
"What?...... Oh..... Thank.... you?" stammede han usikkert til svar, ikke sikker på hvordan han skulle tage det kompliment egentlig? Han havde det lidt underligt med det, for det føltes lidt som om Vito lagde an på ham, ik? Men så igen, han ville jo heller ikke virke som en eller anden homofob, fordi det var han altså bestemt ikke! Han havde venner der var til fyre, altså hvad ellers ville han ha' lavet på en gay bar?
"Oh.. Yes, thats right, the house.. The bed.. The sleep" grinede han bare og stoppede op igen for ligesom at orientere sig, men... Hvor var de henne? "Og God.. I think I'm lost?" sagde han opgivende i det han stadig så sig om. "Please tell me you can make portals or something like that? Get us there before I'll pass out?" sagde han stille lidt forvirret og lidt træt.. Og ja.. Nu ville han faktisk gerne hjem! Ikke at Vito ikke var godt selskab, men han var træt, fuld og frøs.. Og han ville gerne i seng, længere var den ikke.
"I'm staying at my mothers place tonight, you might know her.. Everyone does.. It's Rebekah Sinclair, she got a Mansion just at the outskirts of town?" sagde han uddybende og håbede lidt at Vito vidste hvor det var henne.. Normalt fortalte han ikke folk hvem hans mor var, fordi.. Alle kendte hende.. Og ikke alle ønskede hende det bedste, og så var der dem der bare udnyttede Hale for at komme tættere på Rebekah.. Og ja.. Der var for mange problemer med det, så han ventede som regel til folk havde lært ham at kende, men hmm.. Han blev jo nød til at sige det, så Vito kunne hjælpe ham!

" It sure does.. " mumlede han en smule med et lille smil før han så bare rodede sig lidt i håret med den frie hånd. Den svandt dog nærmest per automatik ned til sit kraveben før han skævede en smule mod Hale. Ud af det blå - men hvis man var ment for hinanden. Han forstod det slet ikke helt og forsøgte af den grund faktisk at skubbe det hele lidt væk - også selvom det var svært at skubbe noget væk der nærmest tvang sig selv til at blive følt. Det var som at hælde brændstof på ild og forvente at flammen gik ud. Det eneste der gjorde det muligt for ham at holde det tilbage lige nu var den gode evne han havde for at trække vejret tungt ned i maven. Holde det der et øjeblik, også langsomt puste ud. Hvor diskret han så end kunne gøre det. Men forhåbentlig var det en ting selv en fuld Hale ville se mellem fingre med. Folk var vel forskellige og havde alle måder at rumme livet på.

" Wait what.. " han stoppede selv op og lod blikket glide over Hale før han lod blikket glide rundt. " So we're lost.. " Han nikkede kort lidt og bed sig en smule i læben. Et øjeblik var hans blik rettet rimelig blankt ud i luften - alt imens han lyttede en smule i det fjerne til Hales ord om portaler og - vent hvad var det han sagde. " Sorry what? " Han rettede blikket mod fyren et øjeblik efter og kneb kort øjnene sammen.
" You want me to make a portal to your moms house.. Mansion - who just happens to be Rebekah Sinclair? " han var stille et øjeblik før han kort glippede lidt ved det ene øje. " Huh.. " han nikkede så kort lidt og skævede lidt ned af gaden igen. Han vidste ikke hvor det var - eller gjorde han? Noget sagde ham at han gjorde. Hans blik flakkede et sekund før han så bare nikkede en smule igen.
" I can try.. " Sagde han så lidt. " But if we loose our heads on the way - could you please not blame me? " Spurgte han så bare med et lille smil om læberne før han rettede sig en smule op. Han var ikke helt sikker på det ville virke. Mest fordi han ikke helt kunne se stedet for sig, og fordi han selv havde drukket - også det faktum at portaler ikke var den form for magi han var bedst til. Hvorfor talte alt imod at han gjorde det inde i hans hoved. Men synet af Hale og hans tilstand gav ham lyst til at gøre det alligevel.
" Maybe we should do like a test run? Right? I havent made a portal in like.. forever. " Sagde han så lidt og skævede kort lidt mod sine hænder før han rettede blikket lidt ned af gaden. Han slap Hale helt - selvfølgelig med den sikkerhed at fyren kunne stå selv. " Or just be a little spontaneous once in a while.. Right? " han rynkede kort hovedet lidt til den ene side før han så bare slog nogle ord over sine læber sammensat med en nærmest lille dans mellem sine hænder og en portal slog sig op foran dem. Overraskende nok - han havde ikke helt forventet at det faktisk virkede.

Hale sukkede stille og nikkede lidt sløvt til det Vito sagde, ja de var nok en lille smule faret vildt? Men det kunne fikses, kunne det ikke? Han smilede lidt halv irriteret ud i luften og rystede langsomt på hovedet for sig selv, nå men.. Ja. "Yes.. Please?" sagde han stille og kiggede til siden for at se på Vito igen, så han kendte altså Rebekah? Nå men det var jo kun til Hales fordel lige nu, så vidste han måske hvor hun boede og så kunne Hale endelig komme hjem? Han havde virkelig brug for at komme hjem nu. Inden han bare skvattede sammen her midt på gaden og lagde sig til at sove!
"I'm sure it will be fine!" sagde han i et opmuntrende tonefald, forsøgte at give Vito lidt selvtillid, i et håb om det ville gøre det lidt lettere! Eller bare hurtigtere måske? "I won't I promise " grinede han lidt, hvorfor? Øh. Ja. Nå.
"Okay" mumlede han stille, og slap også Vito da han selv blev sluppet, faktisk var det slet ikke så svært at stå selv som han troede! Det tog dog lige lidt tid at genvinde balancen, nu man ikke havde en at støtte sig op af mere, men det gik! Det mest irriterende var faktisk at det hurtigt blev meget koldere, fordi han ikke kunne låne af Vitos kropsvarme længere. Han skælvede let og nikkede bare, uden at sige noget.. Kunne han ikke lige skynde sig lidt?
"Yes.. Lets go!" sagde han bare og sendte ham et hurtigt smil, i det han så portalen åbne sig foran dem, han greb ud og tog Vitos hånd før han hev dem begge to igennem portalen, uden rigtig at tænke over konsekvensen? Men som Vito jo sagde, vær spontan? Right!
Heldigvis kunne Vito godt finde ud af at lave en portal, og selv om de ikke endte op på dørtrinnet, så var det faktisk gaden hvor huset lå! Det var ret cool, han burde give sig selv lidt mere credit faktisk.
Han havde stadig fat i Vitos hånd da fyren fulgte ham ud af portalen, men der var et eller andet på jorden der så fik Hale til at snuble, og ja, fordi de holdte i hånden, trak han Vito med sig i sit fald! Eller sit næsten fald, for han faldt jo ikke helt til jorden! Nej han nåede lige at redde den ved at række ud og rive fat i Vitos krave i stedet for, prøvede at genvinde balancen igen, for dem begge to altså!
Det lykkes ham utroligt nok at hive så meget i Vitos krave at han fik blottet noget af hans kraveben, og det noget var selvfølgelig lige nok til at et navn dukkede frem.. Ikke længe.. Men længe nok.
Hale gav hurtigt slip på ham igen, og var også lige ved at falde ned på røven i et forsøg på at komme lidt væk fra ham, og stoppe med at vælte sådan rundt! Men.. Altså.. Men.. Hvad????

"Okay.. I'm more drunk than I thought.. I thought I just saw my name on your collarbone, weird right? Oh well.. Sorry for the.. Yes.. And.. Ehm.. I think we're here? And we still got our heads, so, everythings good right? Thank you for thanking me.. I should get to bed now, right?" sagde han tøvende.

Vito var overrasket over sine egne evner. Men han gav Hales tilstedeværelse skylden for at han kunne. Det måtte være det. Det måtte være fordi han var i selskab med en heks og det bånd der burde være var sammen om at gøre det. En mærkelig forestilling, men det gav mening for Vito. Et øjeblik hvert fald. Indtil Hale greb fat i ham og trak ham med igennem portalen bare sådan uden videre. Vito nåede slet ikke at komme med indvendinger eller træde væk eller kæmpe imod og insistere på.. Yea - noget som helst. Han lukkede i stedet bare øjnene et øjeblik for at være sikker på at kunne holde sin koncentration mod portalen mens de gik igennem. Han åbnede øjnene igen og mærkede kort lidt på sin krop så snart de var på den modsatte side. Hans blik landede på Hale - han var også i et stykke. - Vito indre panik nåede ikke engang at komme ud som en mindre 'skæld ud' nej nej.
For nu - der gik nemlig ikke mere end et øjeblik inden fyren holdt stilen og var ved at miste sin balance. Vito gjorde et forsøg på at redde ham, men det endte med at han også nær var blevet nødt til at redde sig selv. Alligevel kunne han et øjeblik ikke lade være med at grine. Det var komisk så klodset en person havde lov at være. Men selvfølgelig - det gjorde alkohol ved en. Hvert fald de fleste.

Der måtte være en der holdt hånden over dem. Endnu engang formåede de at blive stående og ikke ende på jorden. Dog var Hale lige ved at falde igen få sekunder efter. Han trådte kort mod ham i et forsøg på at hjælpe ham. Men reaktionen fra fyren gjorde at han i stedet kort rettede lidt på sin trøje mens en knude slog sig sammen i hans mave og en klump samlede sig i hans hals. Han stod så bare stille lidt med blikket mod Hale, dog havde det et øjeblik mest bare rettet sig mod fyrens sko. Endelig fik han det dog rettet mod hans ansigt. Det var slet ikke meningen han skulle have set det jo. Utroligt så hurtigt ens puls kunne stige taget i betragtning af at han stadig stod stille.
Han nikkede så bare kort lidt. " Yea.. Super weird.." mumlede han lidt og bed sig kort lidt i læben. Han rodede sig kort lidt i det mørke har før hans blik fandt Hales ansigt. " Exept.. It actually does say.. Hayden. " Sagde han så bare lidt før han tog en dyb indånding. Han knugede kort bunden af sin trøje i den ene hånd. Heldigt at vejret var så koldt, ellers var han helt sikkert overophedet på ingen tid.
" But you're right - you should get to bed. And ofcourse! Don't thank me, that was the least I could do. " Sagde han hurtigt og nikkede nogle gange. " I mean - it was cool. You're cool. Do you.. Umm - I can walk to the door if?.. I mean, only if.. I don't know. I should head home too. " Han nikkede hurtigt igen før han kort skævede lidt ned af vejen men rettede så blikket tilbage mod Hale. " Or.. Umm - are you good? I can walk with you if you need me to, if you want me to. " Et lille halv kejtet smil fandt vejen frem over hans læber.

Okay blancen var næsten genfunden igen, altså så godt som muligt ik? Ind til at Vito gav ham ret i hvad han troede havde været syner, eller måske bare håbet? For.. Det var jo umuligt? But wait.. Der var jo mange mennesker der hed Hayden? Ik? Det betød jo ikke noget! Ligegyldigt hvad mistede han alligevel balancen igen, og rakte bare ud efter Vito for hjælp, han fik fat i hans skulder og hvilede bare hånden der lidt, "But.. A lot of people goes by that name.. right?" sagde han stille og kiggede ham så i øjnene.. Men.. Hvis det var ham? Nejnej! Det ville han slet ikke tænke på, det gav alt for lidt mening, det kunne ikke passe! Og.. Så alligevel.. Så gav det måske pludselig mening at være bleven fulgt hjem af en komplet fremmed på den her måde? "You're making my head hurt.." sagde han stille og slap så til sidst igen Vitos skulder, før han vendte sig lidt væk fra ham. Han gned sig træt i tændingerne og prøvede ligesom at deale med hvad det var der skete, men det var virkelig svært.. Okay?
"Why? You don't owe me anything, hell.. You don't even know me, why are you doing this?!" sagde han, nu havde han måske hævet tonen en lille smule, men det her forvirrede ham altså virkelig meget, og det var irriterende at være forvirret?! Han vendte sig mod Vito igen, men.. Når han så på ham.. Så kunne han ikke rigtig være vred.. Det forsvandt ligesom bare igen.. Lige så hurtigt som det nærmest var kommet.
Hale skævede tilbage mod huset, og den magiske barriere der ligesom omgav det. Han tog et lille skridt nærmere huset og kiggede på Vito igen. "I'm sorry.. I shouldn't have said that.. Yes please.. Walk me to the door.." mumlede han, en smule skamfuldt. "Sure I want you to" mumlede han stille og gengældte det søde smil.. Hmm.
Han ventede på Vito, og så begyndte han at gå de sidste par skridt op mod huset, med Vito ved sin side.. Så vidste han da han havde ham til at gribe sig, hvis han skulle miste balancen igen.. igen, igen.

" Sure.. I guess - alot of people, kinda.. go by that name. " Sagde han så bare lidt før han kort rynkede næsen en smule. Han lod blikket hvile mod Hale et øjeblik og støttede Hale på trods af hvad Vito for alvor følte var en akavet energi. Men ugh! Han kunne jo ikke benægte alt han også følte ved det.
" But I do - you kinda saved me from a gross fall down in vomit and.. grossness.. " Sagde han så lidt og forsøgte sig med et lille smil, men blev hurtigt overmandet af en undskyldning der blev nødt til at komme ud. Han havde måske virket for desperat efter at få lov at følge ham hjem? Måske.. måske ikke - jo, det må være det. Men han var også en person der bekymrede sig, selv for fremmede. Så hvorfor ikke? Der lå i sidste ende mange ting i det.
" I'm sorry.. I really am! I just.. I don't know. " Han rynkede panden før han hurtigt rystede lidt på hovedet. " I kinda just like.. You know - feel like being near you.. " Han sank kort lidt en klump og lukkede øjnene et øjeblik, kun for at åbne dem igen og se lidt mod Hale. " That sounded stupid - I'm sorry.. " Han rystede hurtigt lidt på hovedet men lod så kort blikket glide ned af gaden men rettede det så mod Hale igen.
" I'll walk you.. " Sagde han så hurtigt og forsøgte at skubbe alt andet væk. Det var akavet og underligt og gav ham en underlig fornemmelse i kroppen. Både godt og skidt, men nervøsiteten stej kun yderligere for hvert øjeblik der gik, så måske var det i sidste ende bare bedst at lade som om det ikke var sket - at ingenting var blevet sagt, også.. følge Hale hjem som planen fra starten havde været.

Han lod blikket hvile mod fyren som de begyndte at gå afsted. Han sørgede mere eller mindre hele tiden at være der så Hale ikke ville falde. Det ville være synd hvis han faldt nu hvor de var så tæt på målet, og havde klaret den hele vejen uden det var gået helt galt.
" Do you think.. We could mayde just forget about it and start over. I'm not trying to make things more awkward than they already are.. I just wanted you to get home without knocking yourself out. " Sagde han så lidt og skævede kort mod døren som de vel egentlig efterhånden nærmede sig. Vito forsøgte lidt at abstrahere fra det enorme hus de var på vej op til, ved bare at kigge lidt - mest på Hale i stedet. Hans fokus lå hovedsageligt på ham. Han sænkede et øjeblik farten, men kun for at mande sig op og fortsætte alligevel.
" This is a umm.. " Han lod kort blikket glide lidt rundt før han bed sig lidt i læben. " Cool - this is cool.. " Han nikkede kort et øjeblik før han rettede sig lidt op.