What is this magic?

Tid Sen aften
Sted Et værelse på hospitalet
Omgivelser En seng, og andre hospitals ting, også finder man Helias liggende i sengen
Vejr Det er lettere køligt, men ellers smukt vejr
Påklædning
- Tøj + Sko I starten er han er iført en gammeldags skjorte, og et par gammeldags bukser, alt sammen tilbage fra 1200 tallet. Han har sorte sko på. Senere har han hospitalstøj på, uden sko på
- Hår + Skæg Han har sort stylet hår. Han har intet skæg
- Accent Britisk Stemme
- Andet Han er 1,98 meter høj

Emnet er tilegnet @Anastasia <3

Han havde befundet sig i en gammel og forladt kirke, som han var vågnet op fra sin 726 år lange søvn, noget han på dette tidspunkt ikke vidste var sket. Det var med forvirring at han bevægede sig rundt, specielt fordi dette ikke var stedet, som han havde lagt sig til at sove ved, eller nok snarer spontant var faldet i søvn ved. Stedet var gammelt og støvet, og lignede noget som ikke var blevet holdt ved i mange mange år, ikke desto mindre bevægede han sig ud af den forladte kirke, hvor han nu var omgivet af en stor mængde skov. Som han samtidig bevægede sig gennem den, strakte han sig adskillige gange, da hele hans krop virkede ør, næsten som havde han ikke bevæget sig i flere måneder, og dog for ham var der ikke gået flere hundrede år, men nok snarer bare et par minutter. Han bevægede sig ud på en mørk vej, med noget mærkeligt hårdt og sort, som beklædte hele stien, noget som han aldrig før havde set, og netop som han opfangede noget lysende komme imod ham, og han så op, blev han ramt af en kørende bil. Dog nåede han ikke selv at se hvad der ramte ham, og hans hjerne ville nok komme op med en mærkelig forklaring.
Manden som havde ramt ham, havde været sød nok til at køre ham på hospitalet, hvor han nu lå bevidstløs i en seng. Det var først flere timer senere, at han vågnede op til lyden af noget der bippede, og forvirret åbnede han øjnene for anden gang denne aften, blot for at blive mødt af genstande han aldrig havde set før, og han så forvirret på snoren der forsvandt ind i hans arm, og ned på det tøj han nu havde på, der næsten lignede en kjole af en art. Han rejste sig op, og efter at havde revet snoren ud af sin arm, var det med med rystende ben bevægede han sig imod døren, blot for at se hvor pokker han var henne, måske det hele bare var en stor drøm, og hvis han lukkede øjnene hårdt nok i, så ville han vågne op igen. Dog hver gang han lukkede øjnene hårdt nok i, og igen åbnede dem op, var han endnu fanget i dette underlige rum.

Outfit: Link
Hår: Link
Ekstra: Daglysring + Britisk accent
_____

---

Han vidste hun var død, og dog som den unge kvinde stod der foran ham, med et ansigt og en stemme der mindede ham om Yelena, kunne han ikke lade hver med at træde et skridt tilbage. Hele hans kulør forsvandt pludselig, og med et vidste han ikke hvor meget han skulle stole på sine egne øjne. Hvad kvinden foran ham ville se, var en masse genkendelse, som han tog ind af hendes udseende, i formen af hendes øjne, til de fyldige læber, og kindbene der nærmest kunne skære i diamant. Det gjorde ondt at se på hende, specielt fordi det sidste minde han havde om det ansigt, var da han blev holdt tilbage af sin bror, mens han så til som hans skrigende kone blev brændt levende, alt sammen fordi de troede hun var en heks. Han ville havde ønsket, at han havde været i stand til at gøre mere, end bare råbende at stå til, som hans livs kærlighed mødte sin brutale død "Elena?" spurgte han forvirret, som han betragtede hende "but you're dead...I saw you die? Am I dead too, is that why I am this strange and weird place?" spurgte han, som forventede han at hun ville kunne give svar.

Som hun sagde at han var i live, men samtidig også tog hans hånd i sin egen, var der en del af ham som håbede dette virkelig var hende, men hendes berøring føltes ikke som det sammen, og noget i hendes fært eller duften omkring hende, havde heller ikke været det samme som Yelena selv. Men hvor han dog havde ønsket det var, måske dette var det næst bedste, han fik muligheden for, at kunne se ansigtet som tilhørte Yelena, også sige undskyld til hende, undskyld over at han ikke havde været der for hende, og ikke mindst og nok vigtigst, ikke havde været i stand til at redde hende. Han gav et nik fra sig, og sorg kom op i hans blå øjne, som hun sagde hun ikke var hende, noget den logiske side af ham havde vidst, da han trods alt havde set hende dø, så derfor kunne denne kvinde på ingen måde være hans Yelena "My name's Helias ma'am" han var vokset op i en lidt ældre tid, så det faldt ham derfor også naturligt ind, at have en del respekt for andre, også selvom det var underligt for ham at se en kvinde arbejde, noget han ikke havde set i sin egen tid "What is this place, and what are those things" han pegede imod maskinerne bag ham, hvortil hans blik igen mødtes med hendes.

Han havde aldrig hørt om dette hospital før, men ud fra hendes beskrivelse, var det lig noget han havde set før, og dog aldrig lig dette som han nu var omringet af. Han fulgte hende med øjnene, og gik selv hen og satte sig på sengen, som hun bevægede sig gennem rummet, og hen til en stol. Hendes spørgsmål gav god mening, og minderne stod egentlig relativ klar for ham, og dog var det ikke fordi han kunne huske så meget igen "I was at home, my brother had just been on a visit with his wife and child" han rynkede brynet som han forsøgte at tænke tilbage på hvad der var sket "I was on my way to bed, when I noticed that my door was unlocked, and then this woman showed up and she started speaking in tongue, and then next thing I know my whole body is limp and then I woke up in that church" han kørte en hånd igennem sit hår, og rynkede brynet "What year is it?" spurgte han nysgerrigt, selvfølgelig ville det ikke falde ham ind, at han var i fremtiden, men en del af han havde regnet det ud, ud fra alle disse mærkelige genstande, som han aldrig nogensinde havde set før.

Alt farven forsvandt fra hans ansigt, da hun sagde hvad årstal det var, for det havde været 1293 da han sidst havde været vågen, og nu så det ud til at der var gået godt vel over 700 år, fra han besvimede eller faldt i søvn, til at han vågnede op i den forladte kirke "It's been over 700 years" det var meget at tage ind, at alle han kendte var døde, hans børn var døde, hans venner var døde, og den verden han levede i, ikke længere var normen eller for den sags skyld hvad han var vant til. Dog som hun sagde, at hun gerne ville hjælpe ham, kom der noget der kunne ligne et smil tilbage på hans læber "thank you very much Ma'am, it's very nice of you" han undrede sig om, hans gamle hjem stadigvæk stod til, og om minderne fra hvad der måtte for ham være 5 minutter tilbage, stadigvæk eksisteret i en eller anden format "How do I get out of here?" spurgte han nysgerrigt, som hans blik lod sig hvile ved hende.

Han fulgte hende med øjnene, som hun bevægede sig tættere imod ham, måske også fordi hun lignede Yelena så meget, så meget at der faktisk var meget af ham, som ikke vidste hvad han skulle gøre. For en del af ham ville gerne have hende i sine arme igen, men den anden del vidste også, at dette ikke var hans Yelena, dette var en helt anden og hun fortjente ikke at skulle være offer for hans savn. Han gav et nik fra sig, som hun sagde at han snart ville kunne komme væk fra dette sted "I suppose I may have my old home, but I'm not sure it's still there" han skar en grimasse, og kløede sig i nakken "I could imagine, this room itself, it is like witch craft" han vidste ikke hvad noget af det var, det eneste han faktisk vidste hvad var, var dørene, stolene og sengene, alt andet virkede så ukendt og måske endda skræmmende. Et smil kom til hans læber, som hun tilbød at vise ham omkring "You are very kind" hans blik gled op og mødtes med hendes, efter at havde taget et kig omkring i dette ukendte rum.

Han fik kort et tænkende udtrykke frem, hvorfor vidste han nok ikke, men det var som om at han skulle tage et øjeblik for at tænke på, præcis hvor hans hjem var, også selvom det føltes som timer siden, at han sidst havde været der. Måske det var en side effekt af at havde sovet i over 700 år "it was inside the forest, but close to the edge of it" forklarede han med et smil på sine læber, nok en af de første eller få smil, som havde formet sig på hans læber, efter at han var vågnet op i denne healende sted. Han nikkede, fuldt ud enig med hvad hun sagde "I agree, though my first love wasn't one that I directly chose by myself, she was my betrothed" forklarede han med et skuldertræk, ikke desto mindre havde han forelsket sig i hende første gang han så hende, så deres forhold var ikke bygget på forpligtelser, men snarer det af ren kærlighed mellem to personer. Han skar en grimasse, men nikkede dog ikke desto mindre med en mindre latter "You are probably right, it would not be such a good thing to stand out too much" medgjorde han, hvortil at han rejste sig fra sin siddende stilling.

Han så trist på hende, som hun indrømmede ikke længere at tro på kærligheden, eller nok mere soulmates "I'm sorry to hear that" fik han sagt "But I suppose if one looses the belief in love, they can lose anything" for ham var kærligheden en smuk ting, og det var noget der sjældent skete, men ikke desto mindre var sand kærlighed en stærk ting, det var ikke nødvendigvis noget som man kunne se, men det var noget man kunne føle i luften omkring en, og i alle de små ting. Han fulgte med hende ind i et andet rum, hvor han her blev givet noget tøj, dog tøj han ville beskrive som ganske mærkeligt. Ikke desto mindre begyndte han at skifte ud af det ene mærkelige tøj, for at skifte det ud med noget andet, og som han endelig kom i det, begav han sig ud af rummet, hvor han fandt hende "I think I'm ready" sagde han med et smil på læberne.