So you can teach me? - Rebekah (fortidsemne)

Tid: Ca. år 1502 (det vil sige at Livia er ca 17 år gammel)
Sted: I skoven, et godt stykke fra Livias coven.
Påklædning: Kjole med et par læder støvler og løst hår. Ingen smykker.
@Rebekah Min smukke Snuller <3

Livia havde været i gang med at lærer besværgelser, det sidste halve år, der var ikke mange i hendes coven som brugte besværgelser, så det var begrænset hvad hun kunne lærer. Indtil videre kunne hun fremmane et lille flamme i hendes hånd, få en blomst til at blomstre og andre små ting, som hun ikke følte hun kunne bruge til det helt store. Men hun brokkede sig ikke, hun vidste at hun nok skulle lærere tingene en eller anden dag, om hun så måtte tage væk fra sin coven og finde en ny, bedre én. Dog havde lederen af hendes coven sagt at hun havde stort potentiale til at blive en magtful heks, med den rette træning.
Hendes egen far brugte ikke selv besværgelser, det havde han aldrig interesseret sig i, han var mere til ritualer og eliksirer. Men hun var nysgerrig, hun ville vide mere, hun kunne allerede lave adskillige eliksirer og ritualer, men hun ville have mere, hun ville vide mere.
Men lige nu, var hun stadig ung, hun følte sig ikke klar til at efterlade sin coven, ikke nu. Så hun måtte stille sig tilfreds med at hun kun kunne de enkelte besværgelser.
Hun var taget ud i skoven for at øve sig lidt, hun vidste at med lidt øvelse, ville hun kunne få flammen til at svæve i luften, uden hendes hånd under den. Så dette gjorde hun, som hun stod under et stort egetræ. Hendes koncentration stor.

Kjolen + hår

---

Det var ikke ukendt for hende at befinde sig i dette land. Hun var ny her, det var en af hendes længere rejser, hvilket blot gjorde hende mystisk blandt de adelige. Rebekah kom ikke uden rigdom og det var tydeligt at hun var værdiful. Dog denne her dag var hun taget på en gåtur i en af skovene for at se naturen. Rebekah ville altid elske naturen, og lige nu var hun ude efter en coven hun kunne bruge noget fra - eller blot en heks hun kunne lokke til at fortælle hende mere. Rebekah havde fulgt en kilde af magi her i området, hvilket gjorde hun var på vej imod det - da hun så en ung kvinde alene i skoven. Et smil sneg sig op på Rebekahs læber som hun så at det var en ung heks hun havde for øje. Dog følte Rebekah sig også i sit provokerende hjørne og hun stjal flammen før hun selv nåede at blinke med øjnene.
"Goodmorning dearie, you look like you need some help to work some magic," sagde hun blot og vippede hovedet let på skrå. Rebekah lukkede sin hånd og slukkede flammen. "First of all you focus to much on the magic itself, it is not a thing you can just call to be here.. it need to be felt - believed in," tilføjede hun og kom nærmere.
"And you dearie, just got yourself a mentor." Smilede hun blot stort og åndede ud. "I'm Rebekah Sinclair by the way, first of her name.. and who might you be my little flower?"

Da flammen i Livias hænder forsvandt, så hun først uforstående ud, men så så rundt, hun vidste at det ikke var fordi hendes magi havde fejlet, så det måtte være noget andet og hun havde også ret, for ikke et sekund senere, faldt hende øjne på en smuk rødhåret kvinde. Livia trådte et skridt tilbage, men blev ellers stående hvor hun var. Hun kendte ikke denne kvinde, men hun kunne også magi? Og hun sagde noget om at være en mentor? Det næste Livia opdagede var hendes kjole, hun var fint klædt på, var hun adelig? Måske royal? Dette kunne ikke være godt, hun var blevet advaret imod hoffet og dem som omgik dem.
Dog nåede hendes tanker ikke længere, for Rebekah havde præsenteret sig og hun havde spurgt efter Livias navn. Hun tog en dyb indånding og sagde så "My pleasure meeting you, Lady Sinclair. I'm Olivia. Olivia Strongheart.". Hun overvejede kort at neje, men undlod dette. Hun holdt øje med Rebekah, hun var ikke vant til fremmede, især ikke så tæt på hendes coven. Men hun var stadig nysgerrig og kunne ikke lade være med at spørge "So you can teach me? You can teach me how to cast spells?". Hendes stemme og hendes blik var håbefuldt, dog ændrede det sig også hurtigt til tvivlsomt og hun spurgte "But at what price? Nothing in this world is for free.".

Strongheart, Rebekah prøvede kort at tænke over om hun havde hørt noget om den blodlinje, men intet kom frem lige nu. Det var tydeligt at pigen ikke var van til fremmede - det ville Rebekah heller ikke have været hvis hun var denne Olivia. Rebekah vidste hvor skræmmende fremmede kunne være, i sidste ende var hun selv blevet det - i visse tilfælde. Et lille halv grin kom henover heksens læber, da Olivia spurgte om hun kunne lære hende besværgelser.
"Oh dearie, I'm the reason witches can cast spells," pointerede hun lidt overfladisk måske. Så trådte hun så tæt på heksen at hun nu var et skridt fra hende. "And you are totally right, all magic comes with a price," tilføjede hun og vippede hovedet legende på skrå.
"But you can just own me a favor, nothing big - it will be all worth it," lovede hun med imens hun bed sig selv lidt i læben. "So Olivia. Lets get started, anything you really want to learn?" Spurgte hun lidt efter og vippede hovedet nysgerrigt til den anden side. Der var mange ting man kunne lærer, og mange ting der ikke endnu var muligt men kunne findes en løsning på. Der var en løsning til alt, det vidste Rebekah.
"You seem like a flowergirl, all light magic, am I right? I'm right," svarede hun blot på sit eget spørgsmål, så lavede hun en fiks håndbevægelse og en bog var pludselig i hendes hånd. "This is my first spellbook, you can borrow it. If you understand the words of course," det var tydeligvis ikke engelsk det der stod i bogen.

Livia så overrasket på op på hende med lidt større øjne, da hun hørte at Rebekah var grunden til at hekse kunne lave besværgelser og pludselig genkendte hun også navnet. Hun følte sig en smule målløs, men fattede sig hurtigt.
Da Rebekah stod helt tæt på hende, så hun op hende, med et ansigtsudtryk der ikke rigtig kunne læses og da hun tilbød at hun kunne skylde hende en tjeneste nikkede hun en smule vagtsomt, men smilede så til Rebekah.
"I'm not really sure. No one in my soven really uses spells, so I actually don't know much about them.". Hun rakte hånden op og strøg noget af sit hår om bag hendes skulder, en smule af hendes mages navn var tydelig nu, men hun gjorde ikke så meget ved det.
Da Rebekah nævnte noget med lys magi, skulle Livia lige til at svare, men nåede ikke mere, før at der var en bog foran hende. Hun rakte ud og tog imod den fra Rebekah og åbnede den let, og hendes øjne gled over siderne, det var på latin. Og smilet voksede på Livias ansigt og hun udbrød "It's Latin!". Hun havde kunne læse og tale latin siden hun var helt lille. Alle deres opskrifter i hendes coven var på latin, det samme var deres beskeder til hinanden. Hun så op på Rebekah igen og sagde "Thank you! I can't wait to read this."

Rebekahs blik gled henover Olivias mages navn, og løftede let på et bryn. Det var ikke noget Rebekah selv havde længere, mager jo - men hun bar ikke navnet. Dog havde Rebekah igennem sit liv lært følelsen hurtigere end nogen andre. Den følelse havde hun her sammen med Livia, hvilket gjorde hende klar over hvilken betydning Livia allerede havde for hende.
"I take that as we have a deal then," smilede hun da Olivia tog imod bogen. Et smil sneg sig op på Rebekahs læber og hun vippede hovedet let på skrå. "Why don't we start by kickstarting your powers? I mean sure you can make a little flame, but its because.. your coven doesn't want you to reach your potential. A potential I can see so clear," tilføjede hun og lagde en finger under den unge heks hage. Der var noget farligt over Rebekah, noget uforklarlig mystisk. Lys magi var en fin ting at kunne, og selvom Rebekah brugte begge dele - så vidste hun at hvis en coven ikke ønskede en ung heks skulle få for meget magt - så ville de aldrig lade dem åbne op for troen på magien helt. Jo ganske vidst kunne man stadigvæk lære basic ting, men hvis man skulle være magt fuld så skulle man tro på det og mærke det. Med et knibs med fingerne og de forsvandt væk i en rød røgsky. De stod nu ikke i skoven eller jo det gjorde de, bare længere væk og ved en gammel bro. Livia stod midt ude på den gamle faldfærdige bro.
"You simply just need to keep yourself from falling down.. this is called motivation," sagde Rebekah så. Rebekah fik et par af rebene til at brænde over, hvilket gjorde broen blev mere og mere ustabil.