I Need your help! - Rebekah

T: 16:11
S: Skolens gange
O: Elever der var på vej mod deres værelser, eller på vej hjem.



Tiden var godt nok gået stærkt! Det var allerede forår.. Det føltes stadig som i går at hun og Will mødtes. Men sådan var det ikke længere! Tvært imod!
Hun var blevet forelsket, og hun have ændret sig. Den kolde og indelukkede pige der var sammen med en hvilken som helst lækker fyr, og smed dem ud lige efter var væk! Nu var der KUN William.
Og selvom de havde det fantastisk, og han sagde at det ikke betød noget, så var der stadig en helt bestemt ting der plagede hende!.
Noget der havde plaget hende siden hun og Will var begyndt at være samme. Hun kunne ikke give ham børn, for hun var skabt. Og skabte, kunne ikke blive gravide… det var svært nok for en fuldblods at blive gravid, så for en skabt var det umuligt. Og dog!... Hun havde hørt et rygte om at nogle hekse kunne fortrylle en og måske gøre det muligt.
Egentlig havde hun sagt til sig selv at det ikke var noget hun skulle rode sig ud i. Men jo mere hun havde tænkt over det jo mere var hun kommet frem til at det var det hun var nød til! For at kunne give William et barn ville være det største i hendes verden, og det ville give Rosario slægten en arving!

Hun havde forhørt sig en del både i byen og på skolen, og var kommet frem til en heks der vidst burde kunne gøre tricket. For det var vidst heller ikke alle engle der kunne den slags. Hun havde fundet frem til hende. Hendes navn var vidst Rebekah hed hun, og skulle vidst være en stærk heks.
Rosallina havde ventet til et godt tidspunk, mente hun selv. Efter skole tid, på skolens gang.
Hun tog mod til sig, og gik over til den faktisk unge heks. Eller sådan så hun ud! Men det gjorde Rosa jo også. Hun stoppede ved siden af hende ”uhm.. undskyld.. er du Rebekah Sinclair?” spurgte hun stille.
Hun bed sig nervøst i læben, hun kunne slet ikke fatte at hun var ved at gøre det her. Men hun var også nød til at gøre et forsøg! Bare et! Hun ville gøre Will og hans familie så lykkelig!. Eller… det håbede hun da!

Ikke fordi akademiet var hendes fortrækkende sted at spilde sin tid, men nu var hun her altså. Hun havde undervisnings timer i besværgelser om et par timer. Men åbenbart skulle man være her i god tid. Rebekah blev slået ud af sine tanker da en kvinde snakkede til hende. Let flyttede Rebekah sit blik henover vampyren.
"Selvfølgelig er jeg det." Svarede hun meget tørt. Rebekah var en meget lukket person, men man skulle bare tale nok med hende, så ville hun blive mindre hård at høre på.
Let lod hun en hånd køre henover det store mørke hår, og lod de mørke brune øjne hvilke ganske blidt på vampyren.
Rebekah var klædt i et par sorte jeans og en hvid tanktop med en læderjakke over sig. Så rømmede hun sig let.
"Hvad kan jeg hjælpe dig med?" Spurgte hun og åndede ud. Hendes stemme var mere blød end før, men som sagt, hun skulle bare lige blødes op inden man dømte hende for meget. Rebekah vendte sig med font over imod vampyren og lagde hovedet en anelse spørgende på skrå.

Rebekah kedede sig voldsomt for tiden, så hvorfor ikke håbe på, at der var mulihed for at få fyret op i tingene. Lidt heksekunster måske? Det var altid så fantastisk underholdende. Der var ikke mange ikke hekse som spurgte hende om hendes hjælp. Så det var faktisk interresant hvad denne vampyr ville hende. Selvfølgelig håbede Rebekah på noget stort! Noget spændende! For hun hadede virkelig at blive skuffet!


//Beklager mit korte svar, skal lige igang igen

Rosallina måtte indrømme at da heksen svarede hende så tørt, var hun lige ved at vende rundt og gå igen.. men hun tog sig sammen, og blev. De grønne øjne flakkede lidt rem og tilbage.. som holde hun øje med om nogle hun kende skulle se hende. Og det var egentlig også det hun lavede! Hun ville nødig have at nogle fandt ud af hvad hun havde gang i. For sæt nu det ikke virkede.

Dog var det en glædelig overraskelse da Rebekah lød mere blød, og spurgte hvad hun kunne hjælpe med. Rosallina bed sig lidt i læben. ”jeg.. jeg ved godt vi ikke kender hinanden, og egentlig har jeg ingen ret til at spørge dig men… jeg har brug for din hjælp til noget” sagde hun stille
Hun sig lidt rundt. ”jeg har fået af vide at du er en af de stærkeste hekse her på skolen, og jeg har brug for en stærk heks.. men..” Hun så dig mere iagttagende rundt. Hun ville nødig fanges i det her. Især fordi hendes ”brødre” af og til kom forbi skolen, bare for at tjekke til hende, og fordi de kende nogle af pigerne. Og Reymond hendes skaber skulle nødig vide noget om det her! Han ville blive rasende.

Hun lod lidt nervøs en hånd køre gennem håret, og lod derefter de røde lokker falde. Hun så på Rebekah ”Er der et sted vi kan tale alene?... og har du tid til at tale med mig…?” selvom hun var vampyr, havde hun stadig manere. Hvis ikke Rebekah havde tid til at tale med hende, ville hun jo forsøge en anden dag, men hun håbede virkelig på hun havde


//Haha ja det samme her fra XD