Need a little time off? - Rebekah

Jason havde inviteret Rebekah ud på en date. Han havde syntes at hun havde haft brug for time off. Efter alt hvad der var sket med hende. Jason havde bare sagt at hun skulle læne sig tilbage og lade ham gøre det hele. Han havde bestilt bord på restauranten Nyx, han havde lovet han ville hente hende. Det eneste hun bare skulle gøre, var at beskytte dem mod zombierne der var omkring.
Han havde taget sit fineste dres på, han ville have at aften skulle føles, som var det de gamle dage. De skulle ikke have noget at tænke over, ikke noget at bekymre sig om. Bare tage det med ro og forelske sig i hinanden igen.
Han tog sin nøgle til sin bil og låste sit hus efter sig, inden han kørte i retningen af Rebekah's hus, eller hvad man nu skulle kalde det.

Jason parkerede bilen, inden han gik op og bankede på Rebekah's dør.
Han var spændt på deres date, det var lang tid siden, at de to havde tid til dette. Der var altid et eller andet der forhindrede dem. Men denne gang var der intet der forhindrede dem. De havde sat aften af, eller det havde Jason i hvert fald sørget for. Han ville ikke give Rebekah lov til at aflyse, det kunne der ikke være tale om.

Påklædning + hår

---

Ingen planlægning. Ingen kontrol var ikke ligefrem Rebekahs stil, men det var hvad hun havde brug for. Rebekah havde brug for at give slip, trække vejret og bare leve. Alle ønskede ofte noget fra hende, og det var i sidste ende derfor man altid lavede aftaler med hende nu. Det var det, eller at have folk rendende om hjælp hele tiden. Det var blevet til frygt i længden, og lige nu torturerede det hende. De blandede følelser, det ene tidspunkt var alting i balance og to sekunder efter blev hun revet sammen af gamle følelser af elendighed. Heldigvis virkede det til at være bedre nu. Efter sammenstødet med Stephen og han havde taget afstand, efter hun havde slået lidt på Killian - så virkede det til at hun endelig havde styr på sig selv igen. Bare lidt.
Rebekah havde gjort sig klar, ladet sit hår være neutralt som dengang tilbage da de først mødte hinanden. De naturlige røde krøller, og et neutralt make up look - også på med en sort elegant dog en anelse farlig kjole.

Rebekah prøvede at undgå magi de seneste dage - ikke at det gik hende specielt godt. Som Regina havde sagt; if you didn't have magic. Who would you be? That is right, nothing. Not someone anyone would remember - de ord gik alligevel igen og igen ind hendes hoved. Rebekah slog tanken væk og fokuserede på lyset hun kunne se i den store indkørsel fra Jasons bil. Et smil sneg sig op på hendes læber og hun gik imod hoveddøren. Så snart hun antog han kom til den store hoveddør til palæet, åbnede hun den og så stille på ham. Ganske uskyldigt vippede hun hovedet på skrå, med et skævt smil på læben.
"Well look at you," sagde hun og imødekom ham med et hurtigt intimt kys. Intimitet, hvad hun havde brug for. At være tæt med nogle, på nogle.

Jason fik store øjne, da døren blev åbnet og Rebekah stod der. Hun så smukkere ud end nogen sinde. Hun så selvfølgelig smuk ud hver evig eneste dag, men denne aften strålede hun.
Et skævt smil formede sig hos Jason, som hun kommenterede ham. Ja, han havde gjort lidt mere ud af sig selv, i forhold til andre dage. Men det var en aften for de to og han ville gerne se flot ud for hende.
Han kyssede hende blidt tilbage, men kunne ikke rigtig tage sit blik væk fra hvor smuk hun så ud den aften.
You look... stunning as ever. sagde han spændt. En tanke strejfede ham, han skulle måske havde haft blomster med til hende. Det var dog forsent nu, de skulle afsted.
Han tog blidt fat i hendes hånd og førte den op til sin mund, hvor han gav hendes håndryg et blidt kys, som i det gamle dage, de simplere dage.
Are you ready to go and leave all worries behind you? spurgte han hende med et glimt i øjet, inden han begyndte at føre hende hen til bilen, så de kunne komme afsted.

∆∆

Da de var kommet til restauranten, gik Jason ud af bilen og med vampyr fart, stod han foran Rebekah's dør og åbnede den for hende, hvor han så tilbød hende sin hånd, for at hjælpe hende ud.
Alt skulle være perfekt, så at ikke på noget tidspunkt, ville der blive tænkt tilbage til alt hvad der forgik.
I hope you like the restaurant. sagde han og smilede til hende.

Det føltes rart, efter hendes kamp med Stephen var det rart at føle sig i live igen. Kampen med Stephen havde gjort, at Rebekah følte hun havde mistet en lille del af sig selv - noget hun ikke kunne forklare. Smilet på hendes læber som Jason komplimenterende hende var dog ganske oprigtig, nok den eneste der kunne formå stadigvæk at få et rigtigt smil til at blomstre på de rosen røde læber.
"Thank you," svarede hun - hvor mange fik et tak fra Rebekah, og ikke bare et - I know. Selvfølgelig vidste Jason på det punkt, hvor meget han betød for hende. Der var ganske få i verden, som Rebekah så på den måde, som hun så på ham. Han placerede et kys på hendes håndryg som han tog den op til sine bløde læber. Spørgsmålet fik hende til at holde vejret kort, for var hun det?
"I will do my very best, We need this, I need this," erkendte hun. Derefter fulgte hun med ham ud til bilen, det skete ikke særlig tit at hun tog den menneskelige vej ud af situationerne. Magi var blevet den smutvej hun kendte bedst, og nok også den eneste ting hun i sidste ende faktisk var bedre til end nogen anden. Ting som at snuppe en tur i en bil, gjorde hun aldrig noget i.

∆∆

Han åbnede døren for hende, hvilket fik hende til at give et kært lille fnys fra sig. Hun tog imod hans hånd til at stige ud. Det var rart at føle sig sådan her igen, føle sig 'ung og forelsket'. Det spændende ved at tage ud på dates. Det gjorde hun for sjældent.
"As long I have you by my side, then whats not to like," smilede hun til ham, og tog elegant om hans arm for de kunne gå indenfor.