Losen up my dear - Andrew

Tid: 22:00
Sted: Philotes
Omgivelser: Fulde mennesker som danser og drikker.
Vejr: Udenfor overskyet og køligt, indenfor alt for varmt
Påklædning: Outfit
Tag: @Andrew

Azrael sad stille i Natklubben og så på de forskellige kroppe som bevægede sig rundt på gulvet, han kunne ikke stoppe det lille smil da han huskede hvad der skete sidste gang han var her... Da han dansede og var fri... han savnede følelsen af frihed og følelsen af at svære væk uden nogen til at holde en bundet til jorden, det føltes som en evighed siden nu.

Efter alt det som var sket over de sidste par måneder glædet han sig næsten til at tage hjem og sove, men det var ikke derfor han var her...han var bange...åben som en bog...og det var på grund af ham, Azrael smilede da han tænkte på ham *god...what did i do...i cant belive i matede him....and he....he* han kastede sin drink på gulvet  "sorry i will pay for that...justummm get me one more.."*he lied to me....fuck him!*.

Azrael ønskede han ikke havde gjordt det...nu sad han fast...han kiggede op og smilede da han så en fyr som sad og gemte sig i hjørnet af baren væk fra alle andre, *hmmmmm.....lets have some fun....or at least try to...* han tømte sit glas og tog en flaske vodka med sig og  gik over imod fyren.

Han smilede og prikkede fyren på skulderen "you know most people come her to have fun you just look like you want to go home...im Azrael and you are....?"

//håber det er okay <3

Så var det sket igen! Han var taget med sine venner i biffen, og nu var de endt på bar.. et sted Andrew slet ikke brød sig om at være. Her var alt for meget larm, alt for mange fulde folk og så havde han det bare bedre på sit værelse.. 
Og nu var han så blevet indstalleret i baren. Sad med en øl der efterhånden var ved at være lidt varm og død. Hans venner tonede rudet på baren og var allerede alt for berusende til at opfatte noget. Åh det ville blive en virkelig lang aften det her! Men han måtte vel bare enden vente eller smutte tilbage til Athena alene! 
Han sad faktisk med tanken om at drikke ud, og komme tilbage. Han mærkede dog pludselig en der prikkede ham på skulderen. Han kunne ikke lade vær med at smile over det fyren der hed Azreal over det han sagde. "Jeg sad sjovt nok og overvejende at tage hjem.. men jeg er sammen med den der.."  [size=38]forklarede han og pegede over på en gruppe med alt for højtråbende fyre. [/size]
"Og mit navn er Andrew." Sagde han med et høfligt smil

"Jeg sad sjovt nok og overvejende at tage hjem.. men jeg er sammen med den der.." forklarede han og pegede over på en gruppe med alt for højtråbende fyre, Azrael fulde hans finger og kiggede over på de fulde fyre som nu dansede rundt over ved baren, han kunne ikke stoppe det lille grin der unslap ham *man bliver jo tiltrukket af forskelighed*, "det ville være sådan en skam hvis du gik uden at lade mig købe en mere smagefuld drink...ikke at øl ikke er lækkert men du ser ikke ud til at nyde den særlig meget " sagde Azrael med et drilsk smil.

"Og mit navn er Andrew." Sagde Fyren med et høfligt smil Azrael rakte sin hånd ud til ham "rat at møde dig Andrew...ville det være okay hvis jeg satte mig ved siden af dig" spurgte han.

Han signalerede til bartenderen at han skulle komme over til dem "en cosmo til mig og" han kiggede på Andrew undrene "hvad med dig jeg giver" sagde Azrael smilende

Han så en smule undrende på fyren der mente at det ville være en skam hvis Andrew tog hjem nu. Hvorfor det? Dog kunne han ikke helt lade vær med at små smile. Han skævede endnu engang mod drengende der stadig ikke havde ænset at Andrew sad her over alene. Hmmm eller også var de bare ligeglad? Hm...
Han rakte selv hånden frem da den blev rakt mod ham, og han tog den med et roligt smil.
Han så lidt på stolen ved siden af ham da fyren spurgte om han måtte gøre ham selskab, han nikkede roligt "ja.. det.. værsgo" sagde han så roligt og lavede en gestus med hånden mod stolen ved siden af ham.

Han så ned på hans øl da han spurgte om han ikke skulle købe noget mere smagfuldt. Hmm han plejede jo bare at drikke øl. Han kende ikke rigtig til så meget andet. Han nåede dog ikke at svare før baretenden var hende ved dem, og Andrew nu blev spurgt hvad han kunne tænke sig. "uhm... jeg... jeg kender faktisk ikke så meget andet, plejer bare at drikke øl, da jeg ikke rigtig ved hvad alle de der drinks hedder" erkende han og en let rosa farve dannede sig på hans næseben og kinder.

"ja.. det.. værsgo" sagde Andrew roligt og lavede en gestus med hånden mod stolen ved siden af ham. Azrael nikkede sin tak og satte sig ned ved siden af ham og ventede på sin drink. Han kunne ikke stoppe det lille grin da Andrew prøvede at forklare at han ikke rigtig drak særlig meget andt end øl *sikke en skam der er ellers så mange søde drikke som er så meget bedere end øl* Azrael kunne dog ikke stoppe med at stire da han så en let rosa farve dannede sig på Andrews næseben og kinder *awwww!* "giv ham en øl og en cosmo så kan han selv vælge hvad han er til" sagde Azrael og blinkede til ham *en gang ville jeg prøve at komme i bukserne på ham...meeen det kan jeg ikke mere...mange tak for det Gabriel....nu bliver jeg til en munk og det din skyld!*

Han drak sin drik og og kiggede på Andrew "sååå hvad fik dig til at komme her over...du ligner ikke typen som...høre til her...ikke at det en dårlig ting, men du ser bare ikke så tilpass ud..." sagde han og lage sit hoved på skrå og slikkede sig om læberne *han ser dog virkelig kær ud...piss...jeg vil gerne drille ham...hvorfor skulle det her ske for mig...jeg gider ikke være en munk indtil den dag jeg dør!* han færdig gjord sin drink og bestilte en til, "havde en dår lig dag..." sagde han stille mere til sig selv end Andrew

Han så en smule overrasket ud da Azrael bestilte både en øl og en Cosmo. Hvor meget regnede den mand med at Andrew skulle drikke?! 
Han tog imod begge tog, og så lidt op drinken. Wauw.. det var rigtigt nok noget andet end øl, allerede i udseendet 
"Uhm.. tak" sagde han så mens han sad og nærstuderede drinken han lige havde fået. Han tog en tår af den. Uh.. den var god. En Cosmo havde Azrael kaldt den. 

Han vende blikket mod Azrael da han spurgte hvorfor Andrew var der, og at han ikke lignede en der hørte til her, og at han ikke følte sig tilpas. 
Han sukkede en smule, og pegede hen mod noget fyre der allerede var alt for godt kørende, de rande rundt og var virkelig de pinlige venner lige nu. 
Andrew sukkede lidt. "Jeg er med dem der..." Erkende han så. "Vi har været i biffen på en drenge tur, og jeg skal sove hos den ene af dem.. og de ville alle gerne her ind, såh.... Ja.. jeg fulgte ligesom bare med" brummede han så lidt opgivende. 

Han lagde hovedet en kende på skrå da han lagde mærke til hvor hurtigt Azrael drak, og da han hørte han sige at han havde haft en dårlig dag. Okay.. det kende han godt. Han sad lidt. "Men hvad med dig? Kommer du tit her?" Spurgte han så.

Azrael kørte sit sugerør rundt i sin drik og grinede lidt af Andrew "var så lidt...du behøver ikke drikke den...tænker bare at livet er lidt...sjovere hvis man får smagt alle frygter før man finder sin ynglings" sagde han og blinkede til Andrew filtrene *åhh stop dig selv...intet kan ske...tak til Gabriel...og alt det her mage piss...mmmm men Andrew er så smuk....uhg...lorte Gabriel...* han sukkede og drak sin drink færdig igen og bestilte en til, hey aften var ung og det var....Azrael ikke....

"Jeg er med dem der..." Erkende Andrew. "Vi har været i biffen på en drenge tur, og jeg skal sove hos den ene af dem.. og de ville alle gerne her ind, såh.... Ja.. jeg fulgte ligesom bare med" Azrael rystede på hoved og tog en lille tår "skønheden ved venskab...man kan ikke gøre for de dumme ting som man går med til for ens venner...så længe du ikke føler dig utilpas så kan du vel godt blive...ellers har jeg en ny...Playstasion....og 'Soulcalibur v'...hvis du ikke vil hjem med dem" sagde han med et lille smil *jeg har brug for flere venner*

"Men hvad med dig? Kommer du tit her?" Spurgte Andrew Azrael grinede og rystede på hoved "yup alt for tit...er også måske...alkoholiker...."

Azrael virkede sød. Han virkede venlig og helt igennem som en person man nemt kunne have det sjovt med. Og trods de kun snakkede, så havde Andrew det da også betydeligt sjovere end han havde haft det tidligere denne aften. Han tog en tår mere af den lidt mere eksotiske drink. Det var nu meget god. Han så på Azrael da han sagde at Andrew ikke behøvede at drikke den. "Jo! Den er go!" Sagde han med et bredt smil. 

Han betragtede selv sine venner lidt. Tossede aber! De rande jo rundt og larmede helt vildt. Det var lige før selv bartender var ved at blive sindsyg.. 
Han så på Azrael da han nævnte at Andrew var velkommen til at komme med ham hjem og spille PlayStation eller sådan. Han så vurderende på Azrael. "Hmm det lyder da meget hyggeligt" sagde han roligt og sukkede lidt. "Bedre end at skulle holde øje med de der abekatten hele natten" sagde han så.

Azrael smilede "glad for at høre...som sagt det godt at prøve alt i livet...alt skal prøves og opleves uanset hvad det er...det er sådan man finder ud af hvad man er til og hvem man er" sagde han med et stort smil og betragtede den unge mand for an sig *jeg må virkelig være ved at blive gammel...alle ser så unge ud...så uden den tristhed som udødelighed kommer med...eller næsten udødelighed...*

Han så over på de fyre som Andrew var kommet med og grinede "hvordan kommer de dog hjem i den tilstand" mumlede han og rystede på hoved, blev dog glad da han hørte at Andrew gerne ville hænge ud, han drak sin drink færdig og rejste sig op fra sin stol "tro mig alt er beder end at babysitte fulde drenge...selv at spille spil med en 'deprimerede, alkoholiker heks' " han kløede sig i håret og fik lidt røde kinder *fuck...nu gider han sku da ikke tage med dig hjem...*

Andrew trak på skuldrene da Azrael spurgte hvordan de mon kom hjem. "Tja.. jeg plejer at være den der viser vej, og så støtter de hinanden for ikke at vælde... Såh.. jeg ved der faktisk ikke" grinte han blot. 

Han drak selv ud da Azrael rejste sig. Han hørte hvad han sagde med at det var bedre selv at spille spil med en deprimerede alkoholikere heks end at passe fulde folk. Han smilede roligt til ham. "Jeg syntes bestemt ikke du er deprimerende" sagde han med et varmt smil. Han rejste sig og trak sin jakke på med et grin "og der kommer fra en folk plejer at blive deprimeret af at være i nærheden af" grinte han. 
*Okay tumpe! Hvad er det du siger?*  Han så på Azrael. "Uhm.. viser du vej" sagde han og kløede sig i nakken.

Azrael smilede til ham, han havde et sødt grin og virkede som en sød fyr, og hvis der var noget Azrael havde brug for var det flere venner, "jamen så håber jeg dine venner overlever uden deres prins på den hvide hest, satser på de klare sig, nu når jeg sjæler dig for en stund" sagde ham med et smil.

Han grinede stille da Andrew færdig gjord sit glas, han blev dog forbavset over det rolige smil det ord som kom efter "tak...prøver også at lades som om jeg er okay på et eller andet tids punk burde virke...min...kæreste han....var min utro... så er måske ikke den sjoveste fyr at hænge ude med" sagde han stille, men Andrews varme smil og lidt halv akavet personlighed fik et oprigtigt smil frem på hans læber "tro mig, med mindre den du elsker har været dig urto eller ikke elsker dig tilbagekan jeg ikke se hvad der skulle være deprimerende over dig" sagde han og tog sin jakke på "ser ud til vi skal tilbage til skolen...skal vi tage dem med inden de gør noget dumt?" spurgte han og pegede over på Andrews venner, med et drilsk smil om læberne,*det her bliver en interessant aften*

Han så overrasket ud da Azrael fortalte hvorfor han skulle være deprimererende. "Oh... Det gør mig ondt..." Sagde han med hovedet en smule på skrå. Han forstod virkelig ikke folk der gjorde den slags! Hvorfor ville nogle være en fyr som Azrael utro? Godt nok kende han ikke fyren så godt endnu, men han kunne da allerede nu sige at Azrael var en type han godt kunne lide! Han var sjov og hyggelig at være samme med. Så han forstod det virkelig ikke. 

Han blev dog stum da Azrael sagde at med minde den han elskede havde været utro, eller ikke elskede ham tilbage var rhan ikke deprimerede. Han bed sig i læben og kløede sig lidt i nakken. Det var jo så lige netop hvad han var så... "Tja... Vi burde vel næsten starte en klub så.." mumlede han opgivende. 

Han så mod sine venner da Azrael spurgte om de skulle tage den med inden de gjorde noget dumt. Han betragtede den lidt, inden han rystede på hovedet "nej lad os hellere se at komme afsted før de opdager jeg er ved at gå" grinte han som han lukkede sin jakke.

Azrael smilede til Andrew "jeg skal nok....komme over det....på en elleranden måde...skal bare lige regne det ud først..."sagde han stille. Azrael betragtede folkene i baren og kunne ikke stoppe med at føle en dyb jalousi, da han så alle de glade par som var der *det ikke fair...jeg må også godt være glad...hvorfor fortjener jeg ikke også at være glad!*

Han kunne dog ikke lade hver med at kigge på Andrew med nysgerrighed da han sagde de skulle starte en klub hvordan ved du at han...hun? personen?....ikke elsker eller har nogle følelser for dig? har du spurgt?...men på den anden side hvis de ikke har og man spørg....det må også gøre ondt...

Azrael nikkede "jamen lad s så smutte før de opdager du er væk" sagde han og blinkede til Andrew og gik ud af baren. Han pustede ud og kiggede op på himmelen og smilede, han tog en cigaret ud af sin jakke lomme og tændte den, han begyndte langsomt at slappe af og vente sit blik tilbage til Andrew "er du klar til at snige dig ind på skolen...vil helst ikke få eftersidning eller noget..."

Azrael virkede virkelig som en sød fyr, og han virkede som en fyr der desværre havde oplevet nogle triste ting i forhold til kærlighed... Noget han selv kunne relatere til! Han vidste desværre hvordan det var at være ulykkeligt forelsket. Han trak på smilebåndet da Azreal spurgte ind til hvordan Andrew vidste at vedkommende ikke elskede ham. Han sukkede lidt. "Det er en fyr" begynde han og vende blikket op mod Azreal "ooog... han er ikke til mænd" sagde han så med et trak på skulderen. Han prøvede at virke rolig og afslappet omkring der, men det var svært. Det gjorde ondt, og hver gang han tænkte på Charlie, så blev han ked af det. Han prøvede virkelig på ikke at tænke for meget på ham, men det var svært, for Charlie fylde så meget i hans tanker hver eneste dag,... somme tider var det faktisk udmatteene. Men han kunne ikke gøre noget ved det. Han prøvede på at glemme ham, men det var svært.

Han fulgte med Azreal ud. Rettede jakken lidt da den kolde briste ramte hans nakke. Han så på ham da han spurgte om han var klar på at snige sig ind på skolen. "jeg har nu aldrig gjordt det før" grinte han lidt. "men en gang skal vel være den første?" grinte han og fulgte med Azreal mod skolen.

Azrael smilede til Andrew "en gang kal jo være den første...jeg ville tilbyde attelepotere os...men....mine følelser er lidt over det hele lige nu...så der er en stor chance for vi ville ende op det forkerte sted" sagde han med et lille grin, han tog Andrews hån og begyndte at gå.

"er du sikker på han ikke er til mænd?....der er mange som er for bange for at sige det..." sagde han stille, han ønskede næsten at Gabriel ville stå udenfor an Azraels dør når de kom tilbage...bare såhan kunnekigge på sin engel.

"Hvis du ikke tager nogle chancer i dit liv, så lærer du aldrig at leve, måske er han ikke til fyre og ja det vil gøre ondt...men du tog en chance....i kærlighed er det altid det værd...selv om det eneste man vill er at gemme sig i et hul og aldrig komme ud igen....bare en dag med glæde og kærlighed er 4000 år værd...." han så over på Andrew "hvad hedder han?" han kunne ikke holde nygærigheden uden af sin stemme.

//er lidt kort sorry <3

Han smilede bare roligt til det Azrael sagde. "Det er helt okay, jeg har intet imod at gå" sagde han med et roligt smil. Han så lidt overrasket ned på sin hånd da Azrael tog den og begynde at gå. Okay... Uhm... Såh.. det holde i hånd? Og det var meget normalt for Azrael? Hmm tja det kunne vel ikke skade. 
Han vende blikket.mod ham da han hørte hvad han sagde han sukkede lidt tungt. "Desværre ja... Han ser slet ikke på mg på den måde.. og ja jeg er helt sikker på han ikke er tilmmænd" mumlede han. Åh det hele ville bare være så meget nemmere hvis han kunne glemme Charlie. 
Han hørte godt hvad Azrael sagde og engeligt havde han ret, og han havde tænkt tanken mange gange, men var kommet frem til det samme hver gang. 
"Jeg har selv ofte tænkt tanken, og også været ved det en hel del gange men... Hvad så hvis han pludselig ikke vil være sammen med mig mere? Hvis mine følelser kommer til at ødelægge det hele?.. jeg vil hellere være ulykkeligt forelsket rasten af mit liv, end bare en dag uden han er i mit liv!" Lød det egentlig viljefast nok, indtil det gik op for ham at han rent faktisk havde sagt det højt. Han kunne ikke undtagelse at smile lidt da Azrael spurgte hvad han hed. "Charlie.." sagde han så med et alt for lykkeligt smil på læberne. Som var det allerede hans partner han præsenterede. 

//Det er ikke meningen at Andrew skal vide noget om Charlie endnu blot så vi ikke for lavet ballade :p

Han smilede bare roligt til det Azrael sagde. "Det er helt okay, jeg har intet imod at gå" sagde han med et roligt smil. Azrael smilede tilbage, men rystede på hoved og grinede stille da han så Andrews overrasket ansigt...han holdt ham bare i hånden....*oh god...han ser så bange og uskyldig ud....*, "bare rolig min hånd er ikke farlig...hehe....du må bare sige til hvis du føler dig utilpass....jeg....hehe....lad os bare sige det får mig til at slappe af at holde folk i hånden..." *det og mine evner.....*

Han vende blikket mod ham da han hørte hvad han sagde han kiggede på ham med et medlident smil "det gør mig ked af at høre...han ved ikke hvad han går glip af" sagde Azrael med et trist smil.

Azrael stoppede op og vente sig i mod Andrew"Hør her...det dit liv og dit valg....så hvis du føler at det er mest sikkert for dig at gemme dig og dine følelser....så gør det....men lov mig hvis det bliver for meget at du har en at tale med...jeg vil gerne stille mig til rådighed....nat eller dag...jeg vil gerne høre på dig og dine følelser udanset hvad det er...okay...ingen skal være alen, især ikke en sød fyr som dig...okay?" sagde han med et støre smil. Han nikkede og kunne ike stoppe med at have ondt af drengen da han sagde fyrens navn...*han er lige så håbløs som mig*

//ups sorry <3...har fri i dag så emner lidt shhh

Han så på Azrael da han kommenterede at Andrew havde set så overrasket ud over at de holde i hånden, hvilket kun fik en rød farve til at blusse op i hans hansigt. Han hørte ham dog sige at det fik ham til at slappe af at holde folk i hånden. Noget der underligt nok, fik Andrew til at tætne grebet om Azraels hånd. Underligt nok ville han gerne hjælpe Azreal med den ting! Hvis han kunne være med til at Azrael slappede af så kunne han sagtens holde ham i hånden. Og underligt nok føltes det mere og mere normalt og afslappet at gå sådan. Hmm.... måske ville han slet ikke være så nervøs over at vise folk hans seksualitet mere. Hvis det var så nemt, og afslappet som nu.. hvad var det så egentlig at han var så nervøs over?

Han så først overrasket på Azrael da han sagde at Charlie ikke vidste hvad han gik glip af. Han kunne ikke helt lade vær med at smile. Et varmt og en smule genert smil. "tak..." lød det stille. Underligt nok gav det en rar og lidt varm følelse i maven at få det af vide.

Det var faktisk lidt underligt at han bare havde talt med Azrael om de her ting. Det lignede ham slet ikke at fortælle om så private ting til en "fremmede" Men han følte sig underligt nok meget afslappet og behageligt tilpas sammen med ham. Han lyttede til hvad han sagde. "Tak Azrael! Det..... vil jeg sikkert komme til at benytte mig af" erkende han. Han så på ham. "og.. i lige måde!, du kan også altid komme til mig" sagde han og sende ham et blidt smil. De mindede underligt nok en del om hinanden, selvom Azreal på mange punkter virkede en del mere selvsikker end Andrew, så virkede han også til hvad det ville sige at være ulykkeligt forelsket. At vide hvordan det var altid at gå rundt og føle at man manglede en del af sig... som at rande rundt kun med en sko på.. der manglede altid noget! Et eller andet der gjorde at det bare ikke føltes rigtigt...

Azrael grinede stille da en rød farve til at blusse op i Andrews ansigt "cute" mumlede han stille for sig selv...men seriøst...han var bare for sød...og så uskyldig....eller mere end Azrael....dårlig sammenligning...alle var mere uskyldige end ham. Da Andrew tætne grebet om Azraels hånd, gav han et lille klem tilbage...det her var rat....hvornår var sidste gang Azrael kunne holde nogen i hånde og slappe af sådan her?

Han så først overrasket på Azrael da han sagde at Charlie ikke vidste hvad han gik glip af, og det rigtigt...hvem kunne sige nej til sådan en sød fyr! og det varme og en smule genert smil og det stille tak fra Andrew...hold nu op han var dejlig....uhg....fyre var så dumme....

"Jeg mener det Andrew....jeg har set...nok unge fyre kæmpe og miste dem selv....det er hårdt at elske en som ikke vil se en på samme måde...så please...kom til mig for...har set for mange unge drenge og pige...du ikke sådan...men....jah...det godt at have en ven....og lover at hvis jeg selv falder ned i et mørkt hul at jeg nok skal finde dig" sagde han og klemte hans hånd igen. Han kiggede op og smilede da den første sne begyndte at falde ned fra himmelen

Det var lidt underligt, de her ting havde han virkelig ikke vidst hvem han skulle tale med om.. Lucian kunne han tale med, men det var ikke så nemt at tale følelser med ham. Var der en mand i verden som Andrew gerne ville virke stærk overfor, så var det uden tvivl hans alpha! Det var virkelig en mand han helst ikke ville virke ynkelig overfor. Og det var hvad han gjorde når han talte om disse ting.. men underligt nok ikke Azreal.... Han vidste ikke helt hvorfor, men han følte sig både tryg og afslappet sammen med ham.
Han så på Azreal som han forklarede, og han lovede at han nok skulle finde Andrew hvis han røg ned i det sorte hul. "du må også gerne finde mig, selvom du ikke gør" sagde han med et mildt smil. Hans blik gled op, som han så sneen der faldt. Der var noget underligt, nærmest eventyrligt over det. Her stod de to fyre med hjertekvaler, hånd i hånd, midt i den først sne.
Det var vidst oftest kun sådan noget man så på film, men det ville kræve at de nu indså deres kærelighed til hinanden, og ende med at kysse. *du ser virkelig alt for mange romantiske komedier* Han vende blikket mod Azrael med et roligt smil. "vi må hellere se at komme videre" sagde han med et smil.

"du må også gerne finde mig, selvom du ikke gør" sagde han med et mildt smil. Azrael grinede "hvem siger jeg ike finder dig...eller har brug for dig var...tro mig jeg har brug for alle de venner jeg kan finde.... især nu" han åndede ud og smilede som han så sneen der faldt og lande i hans hår og dækkede hele gaden til i et hvidt lag.

Der var noget underligt, nærmest eventyrligt over det. Lige nu og her kunne han ikke se alle de ting som var gjaldt i hans liv....bare den hvide sne... han så ned på deres hænder og gav Andrews hånd et klem "er det så nu jeg skal kysse dig og opdage at det er dig som jeg skal være sammen med nu og forevig tid? sagde han med et kækt smil om læberne "ååååhhhh Andrew min elskede " råbte han og dånede dramatisk.."Ja....lad os gå vores kærlighed bliver for meget for alle disse uskyldige øjne" grinede han og trak Andrew med sig ned ad gade tilbage til skolen.

Et blidt smil voksede på hans læber da Azreal omtalte Andrew som en ven. Selvom de jo allerede nu kom rigtig godt ud af det sammen, så var det stadig fantastisk at høre Azreal nævne en om en ven. Han kunne altid selv godt bruge flere venner! Det var jo ikke fordi han ikke havde nogle, men han det var ikke mange, og det ville det nok aldrig blive, men det var nok mere fordi Andrew ikke var god til det med at møde nye folk.
Han stod der og kiggede på sneen, da han næsten var ved at falde bag over da han hørte hvad Azreal sagde. Næsten som hvis fyren havde læst hans tanker! Han havde selv stået at tænkt præcis det sammen. han kunne dog ikke helt undgå at grine lidt. "det ville være rart hvis det blot havde været så nemt hva?" grinte han lidt og lagde hovedet på skrå. Desværre var virkeligheden slet ikke så nem! Og selvom han bestemt syntes om Azreal, tja så havde de begge en de holde af, og hvis man BARE kunne klare det ved at kysse en anden, så havde det jo ikke været forelskelse alligevel... Og det vidste han i hvert fald at det var fra hans egen side! Han kunne ikke lade vær med at se sig lidt genert rundt da Azreal begynde at stå og råbe. Han kunne dog heller ikke lade vær med at grine over det. Det var rart endelig at grine lidt igen. Det var længe siden hvis han skulle være ærlig.

Han kunne ikke helt lade vær med at ryste lidt på hovedet af Azreal, og fulgte ham i stedet blot tilbage mod skolen. Det var en lidt sjov følelse at gå rundt her hånd i hånd midt på gaden. Og selvom Azreal var en fantastisk sød fyr, så ville han nu ønske at det var en anden han kunne gå sådan her med... selvom det nok aldrig ville blive muligt.

Han stod der og kiggede på sneen, da han næsten var ved at falde bag over da han hørte hvad Azreal sagde. Azrael begyndte at grine højlyt og faldt næsten selv over af grin. "desvære er jeg en heks...og ham fyren som...det var min mage...heldivis var det efter...hele den der magebånds..cermoni ting.....så selvom du er sød og ser godt ud....kan jeg aldrig være sammen med et andet menneske end ham...og han vil ikke have mig..." sagde han stille inden han begyndte at råbe op og hans kærlighed til Andrew. Han kunne ikke lade vær med at grine da Andrew så sig lidt genert rundt da Azreal begynde at stå og råbe.

Han kiggede ned på deres hænder med et smil, det var rat...der var en fredfyldt følelse mellem dem og sneen fik det til at se så idylisk ud.."når min store kærlighed er du klar til at komme af sted?" sagde han og åbnede en portal til hans værelse.

Andrew lyttede til hvad Azreal sagde. Og han kunne ikke skjule sin uforståenhed over emnet. Såh.. Azreal skulle leve rasten af dit liv alene? Fordi at hans mage ikke ville have ham? Han så på "men... Hvorfor skal du leve alene fordi din 'mage' er en idiot?" Han forstod det virkelig ikke? Han brød sig bestemt ikke om den tanke!! Azreal var virkelig sød, kærlig og varm. Plus han så utrolig godt ud! Hvad var der ikke at kunne lide? 

Han nikke som Azrela spurgte om Andrew var klar til at tage afsted. Han så lidt ned på deres hænder. Stakkels Azreal. Godt nok havde han selv hjertekvaler over en fyr.. men alligevel... Han kunne vælge og glemme Charlie. Men Azreal, han var tvunget til at være evigt ulykkelig. Andrew bed sig lidt i læben. Han ventede til de var gået gennem portalen, inden han dog greb lidt fat i Azreals skulder. Han lagde en hånd mod hans nakke, og placerede et blidt men sikkert kys mod Azreals læber. Han rykkede sig en smule mens han så lidt ned. "Jeg ville ønske et kys virkede ligsom i eventyrene, og kunne hæve din forbandelse" sukkede stille, inden hans blik gled op til Azreals igen.

Andrew lyttede til hvad Azreal sagde. Og han kunne ikke skjule sin uforståenhed over emnet. Azrael grinede et coldt og dødt grin uden følelse eller noget andet end sorg og had….så meget had….”fordi…prøv at forstille dig at der eksistere en person som universet har skabt for dig og kun dig…og indtil i har mødt er du fri til at være sammen med og elske hvem du vil…men når du møder dem ser dem første gang….det som om hele universet forsvinder og der kun er dem….du bliver næsten en slave….og hvis de afviser dig dør du….hvis ikke…så går i gennem et sex ritual….som ender med at de også har dit navn på deres kraveben….og jeres sjæle…er pretty much gift…” sagde han og kiggede væk… ”og det er umugeligt t elske eller have sex med andre end dem…fordi din sjæl og alt man er tilhøre dem….men det gælder ikke helt for dem…de kan staig elske og jah….med andre end dig….som for eksemple…ikke sige de har et barn og kone!” råbte han og sparkede til senen.

Efter noget tid smilede han til Andrew inden de gik ind i portalen. Azrael kiggede på Andrew som han greb lidt fat i Azreals skulder. Han lagde en hånd mod hans nakke, og placerede et blidt men sikkert kys mod Azreals læber. Han rykkede sig en smule mens han så lidt ned. Azrael kiggede på ham med store øjne fyldt med tåre ”også mig….du er virkelig en fantastisk fyr Andrew” sagde han stille og gav Andrews kind et kys.

//skal vi stoppe den her? <3