We're all crazy here... - Lector (fortidsemne)

Tid: ca. middagstid en onsdag eftermiddag i November 2010.
Sted: Manchester's sindssygehospital.
Omgivelser: Lots of crazy people. What didya expect?
Vejr: Udenfor er det tørvejr men meget blæsende.
Outfit: Det hvide hospitalstøj de alle har på her...

@Lector
______________________________________________________________

Det havde været så dumt. Åh, så dumt. Men den fyr på gaden der havde grinet af ham og spurgt for meget ind til hans 'fantasivenner', havde fået Arí's pis så meget i kog at Eleifur havde fået overtalt ham til at slå på fyren, og det, koblet med hvor meget folk havde set ham tale med 'sig selv', havde sørget for at Arí fik en enkeltbillet til en tvangsindlæggelse på sindssygehospitalet i Manchester. Han var blevet eskorteret ind af døren råbende af vagterne, der slæbte ham afsted, mens han prøvede at vride sig fri at deres greb og konstant råbte af dem, men de fattede ikke noget som helst af det han sagde, da han havde råbt af dem på hans modersmål, oldnordisk.

Og såhavde de været så dumme at tvinge ham til at få skiftet tøj. han havde nægtet, højlydt og voldeligt, Eleifur havde haft overtaget hele tiden. Da de havde fået fire stærke portører derind til at holde ham, og to sygeplejersker til at skifte hans tøj, havde det slået klik for ham. I afmagt og raseri da han ikke fysisk kunne komme fri af deres greb, tog han en dyb indånding - og skreg til loftet. De to sygeplejersker der stod bøjet over ham fik begge på et splitsekund sprængt deres trommehinder, og faldt svimle om med ulidelig smerte i deres hoveder. Mændene gav også slip på ham for at tage sig til deres ører, mens den skudsikre rude i vinduet klirrede og smadrede, og der kom revner i loftet, som der fik størstedelen af kraften fra hans skrig. Da døren til hans rum var på klem, havd ehans skrig runget ude langs hele gangen - og via gangen til resten af hospitalet. En af dem fik da tvunget en sprøjte med bedøvelse i hans hals, og hans skrig stoppede brat da han faldt bevidstløs om.

De rykkede ham til et nyt rum for at de kunen reparere det han havde haft før, og holdt fra da af kraftigt øje med ham. Han havde nu siddet en dag i sit aflåste rum, og talt frem og tilbage med alle hans 'venner'. De havde meget forskellige meninger om at være her, og han vidste ikke helt selv hvad han skulle mene om det. Men nu fik han endelig lov til at komme ud af rummet, for at gå ned til enten spisesalen hvis han var sulten, eller opholdsrummet hvis han bare ville se sig lidt omkring. Efter trusler om mere bedøvelse og isolation havde han endelig gået med til at forblive i deres tøj og ikke hans eget. Efter lidt overvejelse valgte Arí - grundet flertallet i hans hoved - at gå hen til opholdsstuen for at se de andre her lidt an.

Eleifur knurrede konstant i hans sind. *I don't like this. They're keeping us her elike an animal, for observation! We are above animals! We should just force our way out of here again!* Arí knurrede let af Eleifur. "No, Eleifur! That's what got us here in the first place! I'm not fucking listening to any of your bright ideas again!" sagde Arí lettere højlydt, og rystede kraftigt på hovedet samtidigt. En af personalerne kiggede lidt, men gik videre. Hun var vandt til værre. *What about jus tplaying around a little with them? Make some smoke for fun? Show them some card tricks? Everybody loves card tricks!* Sagde Reynir ide than besluttede sig for at blive en del af samtalen.

"Hmm... Maybe later... Not right now, Reynir. I think they might be watching us, yes, they definitely are..." sagde Arí stille da han spottede et af mange kameraer på gangen. Kort efter nåede han til opholdsstuen, og Elvar nærmest hoppede af glæde i hans sind, hvilket også fik et bredt, manisk smil til at sprede sig på Arí's læber. *So many people! So many new friends! We should go say hi to everyone! They all look so nice! They would all understand us, yes they would!* Arí grinede for sig selv. "Yes, yes they would indeed, Elvar! I think you're right!"

I en celle væk fra alt spektaklet sad Lector i sin egen lille virkelighed. Han havde smidt sig på gulvet op ad den store glas væg ud til gangen. Han sad og nynnede en af sine ynglings disney sange, det var noget af det bedste ved at være her.. Når de fik lov til at se disney film på tv'et i opholdstuen! Det gjorde ham så munter! Lige nu havde han det egentlig meget godt og der var helt stille oppe i hans hovede, stemmerne var gået i seng måske. Eller så var det stofferne der en gang imellem blev pumpet ind i hans system i form at dejlige piller, de gjorde dem tavs.. Men ikke hele tiden.. De vækkede ham nogen gange om natten! Så hyggeligt!
Han nynnede videre på sin Toy story sang: ”You've got a friend in me
You've got a friend in me
You got troubles, I've got 'em too” ind til et øredøvende skrig brød med stilheden han havde støttet sig sådan op af. Han lagde sine hænder over ørene og udbrudte derpå selv et skrig imens han lyttede til alle de omkring ham gik i gang på samme måde som ham selv. Det var en sød lille aftale de havde, en skreg, andre svarede med et skrig.. Så hyggeligt. Til han til sidst rejste sig op og råbte så højt han kunne igennem alt larmen “It is the role of objects to restore silence!!”, noget som Estragon ville have elsket at høre ham sige, men hans bedsteven var helt stille.. Et trist smil bevægede sig over hans læber, som stilheden igen lagde sig over galeanstalten.
Han satte sig ned, ventede i spænding.. Der var kommet en ny.. En ny ven!! Han havde aldrig hørt nogen skrige så højt før, og han havde aldrig hørt det skrig før! Uhhh! So exciting!
Senere samme dag fik Lector lov til at forlade sin celle, det var ikke tit han gjorde.. For han var ikke så god til at opføre sig ordenligt.. Men han havde været sød på det seneste, hvilket betalte sig nu! Så kunne han komme ud og lege med de andre! De var så søde.
Han fandt sin vej til opholdstuen med en sygeplejerske på slæb bag sig, hun skulle holde øje med ham, klar med sprøjte og spændetrøje, så hyggeligt! Det tog ham meget kort tid at lokalisere ham den nye, han skilte sig ud med det flammende røde hår, gad vide om det var ægte? Det måtte han hellere spørge om! Der var ikke andre herinde der havde sådan noget fantastisk hår! Wee! Han gik glad hen imod den nye fyr, med sygeplejersken bag sig, hun sagde et eller andet med at han ikke skulle gå for tæt på, han forstod ikke helt hvorfor, men prøvede alligevel at lade være, fordi.. Han ville så gerne være venner med drengen, og det kunne han ikke hvis de låste ham inde igen! ”Hey! Hallo! Is that your real colour hair????!” spurgte han, og stoppede en meter fra drengen, det var dog ikke svært at se det var ham han talte til. ”"It's so amazing, If I could I would touch it, but then Liza get's mad!” sagde han og nikkede mod sygeplejersken, det var hendes navn.

Arí havde stået lidt for sig selv og undersøgt tingene i opholdsstuen, mumlende til alle hans mange stemmer, med et smil på læben. Han hørt epå lang afstand hvordan sygeplejersken sagde et eller andet til en fyr om at han ikke skulle gå for tæt på Arí, men hvad var nu det for noget? Han elskede jo at møde nye folk, der ville da ikke være noget farligt ved det, overhovedet ikke! Arí vendte sig om mod den nyankomne før de overhovedet nærmede ham, og for dem der var meget observante, var det tydeligt at han havde hørt dem lang tid før noget menneske ville have. Hans ansigt lyste op i et stort smil da han så hvor glad den anden fyr virkede.

*He seems nice! Really nice! Look how happy he is! Just like us! Do you think he's like us? Does he have more friends, too? I wanna speak to them! Go talk to him!* Elvar hoppede praktisk talt op og ned af begejstring i hans hoved, og Arí havde kort kigget til venstre med et grin, den retning Elvar's stemme kom fra. "You know what, Elvar, he might have! He might not, too, but who cares! Anything's good, nothing's bad, he might be like us, he might not..." svarede Arí hurtigt Elvar, før hans grin igen var rettet mod Lector, og så mod hans sygeplejerske. "Why isn't he allowed to go too close to me? I promise I won't send him to the E.R. like the others! I swear, I'm usually really nice!" prøvede han at overbevise sygeplejersken om, men at dømme efter hendes blik lod det ikke til at det virkede.

*Ooooh he likes our hair!* grinede Reynir, og Arí's grin blev en tak mere manisk. "You bet it is, I dunno why, but it is! Been like this ever since I was born. Y'know, back in the Old North! Iceland was so pretty in the 13th century!" grinede han, og det fik nogle af sygeplejerskerne i krogene til at mumle noget om at sætte dosisen op på hans medicin. "If I had a say, you'd get to touch it as much as you'd like! Liza's just a party pooper!" og så stod han der og rakte tunge af sygeplejersken.

Liza kiggede bare tilbage på ham med et vagtsomt udtryk i ansigtet, så han sendte hende et stort smil, intet at bekymre sig for her! Hæhæ! ”As we came on the day, he hit my tank with one like the entry of a demon” sagde han lidt eftertænksom ud i luften, inden han rystede lidt på hovedet.. Der var alligevel ingen der svarede ham. Lector kiggede igen på knægten med det røde hår, wow! Havde det været lige så rødt før? Maybe? ”Who are you?” spurgte han så ”And was it your wonderfully screaming I heard ealiyer? I liked it!” spurgte han videre og sendte ham et stort smil. Han løftede en hånd for at røre ved fyren, men kom så igen i tanke om at det måtte han ikke.. Og han gad ikke være i spændetrøje, ikke lige nu.. De måtte snige sig væk fra Liza på et tidspunkt! Så kunne han røre! ”Oh? How nice! You've from Iceland? That is so cool! I've never been there!” sagde han så, uden den mindste undren over at Arí var.. gammel.. Like wow.. Men det var bare ikke lige dét han gik op i! Selv om de fleste andre herinde nok ville se lidt skeptisk på ham hvis han sagde det til dem, men Lector var jo selv.. gammel! Hæhæ!
”I will touch some other time then.. When she looks away..” hviskede han til ham og blinkede drillende, før han grinte af Arís rækken tunge.

Arí had been half-scowling at the nurse that wouldn't even let them shake hands or anything, before he finally noticed Lector had talked to him again. "Who, me?" he said, and then grinned, just to show he did know it was him - or well, them - that lector had been talking to. "I'm Arí. But really it's not just me. At least I'm not alone. Got all my friends in here with me!" he laughed, and his smile widened as he heard almost all of the voices expressing how happy they were to not be alone, too. He didn't notice how one of the other nurses scribbled something down right after he'd said that.

"Oh, yeah, that was me!" he laughed. "It might've been the reason they all rushed over to the E.R." his would-be 'innocent' smile told Lector all about it actually being the reason they went there. And then, in a voice low enough that Liza would not hear but Lector might, if he was not human too as Arí suspected; "That's what tends to happen when you upset a banshee, you know? You get so very badly wounded or die from the pressure of the scream," and then he burst out laughing, long, loud and maniacal. Eleifur was happy as they remembered how the nurses had been bleeding from their ears, how everybody had dropped to the ground even with the scream not aimed directly at them.

Then he gave a nice, full, long stretch, looking up into the ceiling as he answered Lector's next question. "Yeah, I'm from Iceland. You really should've seen the land back then, though! It was so much prettier than now with all the modern cities. Our language was way prettier back then, too. Old Norse sounds so much better than just regular Icelandic!" he told him with a bright smile.

When he heard the last thing Lector said, Reynir was jumping with glee inside his mind again, and Elvar was loving how quickly they were making friends with this new guy! So they eagerly nodded to what Lector'd said, the bright grin still there on Arí's face.

”Yes of cause you!” sagde han i en glad stemme, hans smil voksede kun da Arí sagde han ikke var alene, wow! En ligesom ham! Hvor fantastisk! ”Wow that is so cool, I've got some friends too.. But.. I don't see them that often, they make you take drugs, and then the friends falls asleep” sagde han lidt mere trist og kiggede på Arí, hvis Liza havde hørt ham sige det, ville hun sikkert sørge for at hans dosis blev sat op, det var derfor Lector aldrig rigtig talte om det, for så ville de tage hans stemmer fra ham.. Han havde dem i det mindste stadig, en gang imellem altså, mest om natten.. Men det var også hyggeligt! ”Oh wow, amazing! Then you can take Alice's place in best screamer! She is god too.. But you are better.. I myself are more of a 'laugher'” sagde han så roligt og fniste lidt.. Ja det var han. ”I diden't know that! Cool! A Banshee!” sagde han så glad, han var slet ikke sikker på han havde mødt sådan en før, han kunne ikke rigtig huske det, måske, måske ikke. ”I will go there someday then, maybe take you with me..” sagde han så bare, hvis han ville kunne han i realiteten tage afsted lige nu.. Men.. Han havde ikke lyst til at forlade anstalten.. Han var så tilpas her. Det eneste der måske ville være godt ved at komme ud, var at han ville have sine stemmer hos sig hele tiden.. Men han ville hellere være her, sammen med de syge.. Mhmm.. Desuden havde han ikke brugt sin evne i flere år.. hvor mange? 30 år måske.. Så han var ikke engang sikker på han stadig kunne finde ud af det.

Arí's eget smil var vokset sammen med Lector's, og han grinede da også lidt inden han hørte resten af hvad Lector sagde. Hvad? Ville de få hans stemmer til at sove? Nej! Nej, please sig det ikke var sandt! Han havde jo haft dem hele tiden i et par hundrede år nu, han kunne slet ikke ofrestille sig hvor ensom han ville være uden dem! Tristhed og panik vaklede ud på hans ansigt i nogle sekunder, indtil Lector heldigvis skiftede emne over til hans skrigeri.

*I still think you should just scream at everything in here and escape like that.* fnøs Eleifur, og Arí viftede let med en hånd ud i luften, som for at få Eleifur til at daffe af eller i al fald tie stille lidt tid. "Shh, not now, Eleifur... maybe later..." mumlede han. *We can still hope they won't give us too much medicine, then. I'd hate having to sleep for however long they're going to keep us in here!* brokkede Sverrir sig i en lidt træt og trist tone.

Reynir's glæde smittede dog af på Arí, og han grinede lidt igen. *Ooh! He really did like our screaming! I knew it, we're the best at the screaming game! Hahahah!* Arí's smil blev bredere, og han kigged eop i loftet da han svarede. "Yeah, I haven't yet made anyone who screams as good as I do! Not even my grandma did, and she was a banshee too! I inherited it from her or something, at least that's what my parents told me before they died. They were just boring humans."

And this guy definitely wasn't just a boring human. *I think he'll be such a fun friend! Even if we'll sleep, you'll have him, at least!* Elvar noticed, and Arí giggled as he nodded. "That'd be nice! You totally should!"

Lectors smil blev endnu større da han hørte et navn der ikke var hans eget, Arí sagde noget til en af hans stemme, åh! ”Who is Eleifur?” spurgte han lige ud, ret nysgerrig på Arís stemmer, måske var de lige så søde som Lectors var? Eller de fleste af Lectors var, nogen af hans stemmer var faktisk lidt irriterende, men ja, det var jo ikke noget han kunne styre. Han elskede dem alle sammen alligevel! Lector betragtede hvordan Arís ansigts udtryk hele tiden ændrede sig, og han nåede knap nok at analysere det ene før der var et nyt, men det gjorde ham blot mere interesseret i ham. Han var dejlig! Lector lyttede til Arís forklaring af hans stemme og rynkede brynene let, han var lidt nysgerrig efter at høre dette skrig, tæt på. Men. Det var nok ikke nogen god ide, men hvornår havde Lectors ideer også været gode? Hmm. ”I would certainly like to hear it sometime.. ” sagde han så bare og sendte ham et pænt forstyrret smil. ”Oh.. ” mumlede han bare til Arís forklaring af sine forældre og hans bedstemor, hmmmm..
”I will then... Do you wanna play a game Arí? They have boardgames here.. Or we could watch a move.. They got a lot of Disney movies! Or we could draw something.. Or.. anything you like?” sagde han så, og ville bare gerne hænge ud sammen med Arí, han kunne allerede meget godt lide ham, måske de kunne være venner? Hans andre venner herinde var så kedelige!

Arí kiggede på Lector igen, og lagde hovedet let på skrå, stadig med et smil og et halvfjernt udtryk i hans øjne, som det så ofte var med alle dem der altid talte til ham. *Yeah, go on, you can tell him about me.* *Tell him about all of us! Maybe he wants to play with us, too, and not just you!* "Settle down guys, settle down... I'm sure he'd like to, Reynir..." Arí muttered, grinning. "Eleifur is... Well, he's pretty angry all the time. But he's still nice!"

*I'm not sure he knows what he's asking for..* og det var Kristín's bekymrede stemme. Arí rullede med øjnene af hende. "I'm sure he can make his decisions for himself, Kristín... Quit nagging..." og så lagd ehan hovedet let til den anden side, med endnu et lille smil. "I'm still not sure you want to experience it up close. The better your hearing is, the worse it hurts." hans eget smil var mindst ligeså forstyrret, ligeså manisk, som Lector's eget.

*OOH! GAMES!! YES YES YES!* Arí tog sig let til hovedet, med en svag lyd. "Calm down in there! That almost hurt!" hvæsede han lavt af Reynir, og kunen da også høre hvordan Eleifur rev ham tilbage på plads igen. Guskelov... Det havde været intenst. Det var sjældent han blev SÅ glad... Men stadig, "Of course! Do they have any card games? They took my tarot cards from me..." sagde han så med et dybt suk. Det var tydeligt han var en smule oprørt over ikke at have tarot kortene længere.

”Eelifur, yes it is very nice to meet you!” sagde han glad og lyttede til Arí snakke med hans stemme, åh han blev jo næsten helt jaloux! Han ville også tale med sine egen stemmer jo, men det måtte han ikke.. Ikke lige nu i hvert fald. Det var måske den eneste overvejelse der talte for at stikke af fra det her sted, at få sine venner tilbage på fuldtid.. Men her var bare så rart og alle de indlagte var så søde.. Han kunne godt klare sig uden. Desuden måske han måtte låne Arís? Det ville være hyggeligt! ”And Reynir you too..” sagde han så og smilede, ventede på at noget af det Arí sagde faktisk var henvendt til Lector, han grinede dog lidt da Arí fortalte Kristin at hun skulle holde op med at plage ham.. Åh det mindede ham om en af hans egen stemmer.. Mhmm. ”Hello to Kristin too.. And I don't mind.. The doctor will fix my ears again I believe” sagde han så bare, ikke bange for hvad skriget kunne gøre ved ham, men nu vidste han det heller ikke rigtig jo, ud over at det var højt og kunne gøre noget slemt ved hans øre.
Lector smilede endnu større da Arí måtte tysse på hans stemmer, det havde Lector også altid gjort på sine, når de begyndte at råbe eller taler i munden på hinanden.. eller når de drillede ham, eller var sure, eller Bernard snakkede fransk, eller Grinch brokkede sig.. eller.. ja han tyssede ret meget på sine stemmer, men de var bare så krævende! Alligevel savnede han dem! ”Oh.. Are they excited!? I am too! It's SO nice to meet someone like yourself.. I would like to present my freinds to.. But they are sleeping for now.. Maybe some other day” sagde han roligt og nikkede igen da Arí spurgte om de havde kort, jaja det havde lidt af det hele. Han vendte sig om og gik hen og åbnede en kasse med terninger og kort og lidt af det hele. Han tog en bunke spille kort op og viste Arí hen til et bord hvor der ikke sad nogen. Dog i stedet for at sætte sig ned på stolen som en normal mand ville gøre, satte den næsten to meter høje Lector sig i skrædderstilling på stolen, lidt problemer med at være der på grund af de lange ben, men han fik det til at gå alligevel. Han lagde kortende på bordet foran sig. ”What is tarot cards? Is this them? Can you show me a game, or do you know any tricks?” spurgte han Arí da han var kommet på plads overfor Lector.

*Well, at least he has some bloody manners. Not many people do,* mumlede Eleifur, og Arí trak let på skuldrene, rystede en smule på hovedet af ham. "Ek veit eigi... Eittsvat gera," svarede han ham så med et smil, og lagde slet ikke mærke til nogle af de blikke en af sygeplejerskerne sendte ham, som han talte sit uddøde modersmål.

*Oh come on, people are generally nice, Eleifur! They play such nice games with each other, too!* Arí grinede og nikkede. "Inniliga! Lið eru sváss!" svarede han så Reynir, let rystende på hovedet af Eleifur, han var altid så sur og så kun det dårlig ei folk, Reynir så altid de tpositive, og det var så dejligt! Alle folk havde jo noget godt i sig! De havd enok også alle noget dårlig ti sig, men man skulle jo bare fokuser epå det positive! Eller, det mente Arí og de fleste af hans stemmer i alt fald. Bortset fr anår det kom til varulve. De skulle alle bare holde sig langt væk fra ham.

"Oh, I think I might destroy more than your ears if you took the full strength of it, though," grinede han let. "But I'll just aim it away from you. Then it's only your ears that get hurt!" sagd ehan smilende og fulgt emed Lector hen til hvor de havde de forskellige spil og andet. "Of course they're excited! It's been ages since we met another who knows how nice it is to have so many friends with you, all the time!" Han satte sig ned ved bordet sammen med Lector, og så lidt på kortene... Smilet falmede en smule, det va rjo bar ehelt normale spillekort. Suk.

"You can use tarot cards to try to predict the future, and maybe sometimes you'll even learn things about your own or another's death when you lay them out!" fortalte han med stor begejstring i stemmen. "I love playing with them, especially when the spirits talk to me! They help me with it, and tell me about their lives when they were living! It's so exciting to hear all those stories." fortalte han med samme begejstring i stemmen, mens han tog kortspillet og bladrede igennem kortene. Åh gud hvor havde han lyst til rigtigt at lege med dem... Men det var nok ikke en god idé herinde, med så mange der hold tøje med dem. "Of course I can do a lot of tricks! More than anyone else I've ever met! But I don't think they'll like my card tricks in here," sagde han så med et dybt suk.

//Ek veit eigi... Eittsvat gera, = I don't know... Some do,
Inniliga! Lið eru sváss! = Exactly! People are nice!

Begge dele oldnordisk

Lector smilede glad til ham, han forstod ikke helt hvad Arí sagde da han pludselig snakkede et andet sprog, det var lidt ligesom når Barnard talte til ham, det forstod han heller ikke et ord af! Men det var jo nok heller ikke til ham det blev sagt, så det var også lige meget. Han skulle da ikke forstyrre hvis Arí lige skulle snakke privat med sine stemmer! Det var nogen gange nødvendigt! Især hvis de lige skulle sættes lidt på plads, det skulle Lectors tit.. Dumme stemmer. ”Well okay then! I don't mind getting my ears broken.. I'm sure they can fix them up again!” sagde han glad.

Han rykkede lidt rundt på stolen og så ned på spillekortende foran dem, han kendte godt nogen spil, men ikke rigtig noget af betydning, og han forstod det heller ikke særlig godt alligevel, selv om der var nogen der havde forklaret ham det en million gange, nej så var han altså bedre til et spil Ludo! Men måske Arí kendte nogen gode spil, måske han kunne lære ham det? Han så op på ham som han begyndte at forklare Lector om sine Tarok kort. Det lyd herre sejt! ”You will have to show me sometime.. Maybe you can get your cards back, we could steal them..” sagde han så og hviskede det sidste til ham inden han blinkede opmuntrende.. De kunne godt stjæle dem! Lector kendte stedet ud og ind, han kunne godt snyde nogen sygeplejersker.. andre kunne han endda få hjælp af.. mhmm, det kunne godt lykkes. ”Yes, it sounds amazing!” sagde han glad og rakte ud og pillede lidt ved kortene foran dem. ”You can? Why don't you show me? Hmm.. Really? I would love them!” sagde han så bare.

Arí sad nu bare der og smilede stille for sig selv igen, som han istedet begyndte at tælle kortene igennem, se om han nu ikke godt kunne bruge normale spillekort som tarot kort alligevel, hvis han nu bare huskede hvad han knyttede hvert kort til at være. Well, he couldn't make a full deck, since that required 72 cards. But he could just go with the major arcana, only needing 22 cards for that... So that he did, choosing all the picture cards, the aces, and a couple more, tying them all to each of the major arcanas in his head. "I might show you sometime, then." he simply told him, with a grin, Reynir now whispering excitedly, instead of yelling at him.

"I'd love to get my cards back! But just for now, these will do," he laughed. "You want me to do a reading for you? I can do that, no problem! But I don't want to use my tricks in here. They might lock me even more up, then." he said with a small pout. To suddenly have cards floating would maybe be a bit too much for the normies that ran the place. he was sure all their other friends would like it, but the personnel might not. He still pushed the remaining cards over to Lector, seeing how he liked to play with them while he mixed the rest and laid them out in the seven pattern, which was one of the classics for tarot cards.

Lector rykkede igen lidt rundt på den stol han sad på, der var ikke så meget plads til hans lange ben, ikke i den stilling han sad i, i hvert fald, men det var bare sådan han bedst kunne lide at sidde, om det så gjorde ondt eller var ubehageligt så måtte det jo være sådan det var.
Han smilte og nikkede til hvad Arí fortalte ham, ja det ville han gerne. Det var sikkert helt vildt fantastisk! Han havde jo kun hørt det på afstand, men allerede der havde han elsket det. Lector lod så sit blik glide fra den sjove rødhåret fyr og ned på bordet mellem dem, hvor kortene lå.
Han betragtede Arís hænder der behandlede kortende på en øvet måde, som han delte dem op og lagde dem klar. Alt imens lyttede han til ham, som han forklarede Lector om det spil de skulle spille. ”Don't worry, I will get them for you” sagde han roligt, og havde allerede nu bestemt sig for at det ville han, fordi han kunne lide Arí.. De skulle nok blive gode venner. Han nikkede så igen, han forstod hvad Arí mente med at han ikke ville lave tricks.. Lector gjorde det heller ikke, selv om han mere end en gang havde haft lyst til det. ”Yes please do.. Show me” sagde han lidt utålmodigt, han ville gerne vide hvad det var Arí kunne med kortende, selv uden magi.

Arí kiggede ikke så meget på Lector, men hørte godt lydene af hvordan han rokkede sig rundt lidt usikkert på stolen... Nu var manden jo også så høj, så det var intet under at han ikke sad godt når han sad sådan! Ikke at Arí sad meget bedre selv, han sad med begge ben trukket op, hagen hvilende på sine knæ og den ene arm rundt om benene, mens han brugte den anden til at lægge kortene parat. Ikke at den simple her krævede særlig  mange kort, kun tre, men det var stadig en af de mest populære af tarot lægningerne.

Han grinede stort over hele hovedet da han hørte at Lector ville skaffe ham hans kort tilbage. "Awesome! It's not really the same without them. Your energy reflects on the cards, so it's a bit difficult to do readings with cards that aren't yours! It'll take ages to attune these cards to me... So I'd love to get my own back..." forklarede han med et stort grin. Han sagde ikke så meget mere til alt det med at Lector godt ville høre hans skrig, det ville ikke være så klogt... Men det var jo hans eget valg.

"Alright, alright, so... You see, we use this pattern to represent the past, present, and future." forklarede han, og pegede til hvert af de tre kort han havde lagt ud i rækkefølge. Reynir grinede glad indvendigt, han elskede når de legede med kortene! Det fik Arí til at fnise lidt, før han rystedet på hovedet af Reynir. "So... Let's start with your past..." sagde han så og flippede det første kort. Eneboeren? Hmm...Spændende. Arí sad da også og kiggede på det lidt tid, med hovedet på skrå.

Og siden den vendte den rigtige vej, og ikke på hovedet... "Seems like you've been... Surrounded by people all along but searching for something inside? Always wanted something they couldn't give you? So you had to go find it for yourself... Take what you wanted for yourself." sagde han stille, og vidste nok ikke selv helt hvor rigtigt det jo nok var sådan som Lector selv havde ønsket  sig den sindslidelse han fik givet sig selv... Arí's stemmer lod ham også være nu, det gjordede altidnårhan legede med 'tarot' kort... De vidste hvor meget han gik op i det.

Lector nikkede svagt, han kunne skaffe kortene lige nu, men det gik ikke, ikke når de blev overvåget på den her måde. Måske i nat, eller en anden dag. Han skulle nok finde en måde, en måde hvor de slet ikke ville opdage at han havde taget dem.. Skulle nok lykkes for ham.
Han stoppede tanken og lænede sig frem så han kunne se kortene, han rykkede sig lidt rundt til han sad godt igen. Han lagde sine albuer på bordet og kiggede ned på de kort Arí havde lagt frem. Han lagde hovedet lidt på skrå da Arí sagde fortiden.. Den var han alligevel ikke helt så glad for. Han lyttede dog alligevel med og sukkede stille da han begyndte.
”Arí I don't like my past that much, that's why I'm here.. So if you tell me anything, that I don't already know, I'll have to kill you, okay?” sagde han roligt og sendte ham så et venligt smil. Lector havde hukommelsestab, og der var en god grund.. Og nej.. Han ville ikke have sine minder tilbage. Men intet af det Arí sagde afslørede særlig meget, så han godtog det. ”I always do” svarede han til det sidste Arí sagde og så lænede han lidt frem og sendte rødtoppen et frækt smil.

Arí sad bare stille der, og observerede Lector's reaktion på det kortet afslørede. Kortene var altid vage i deres svar, men sådan var det nu engang. Det var jo ikek en præcis videnskab, men Arí elskede det nu alligevel, han havde tit spurgt kortene til råds når hans stemmer ikke kunne blive enige om noget. Lector's trussel rørte ham åbenlyst ikke meget, han grinede bare og trak let på skuldrene. "The card never reveal specifics. Just generals," forklarede han, og kiggede så ned på kortene igen, vendte nummer to. "The present... The emperor," mumlede han stille for sig selv.

Interessant... "Hmm. Upright position, again... This means... Right now... In the present... You... Finally found the foundation you were searching for? Something solid, something you could hold onto... An authority figure, too... Since you seem to like it in here, I think the cards are talking about one of the nurses. Is there one of them you like in particular? Because then that might be it," sagde han så med et let grin.

Lector betragtede ham stille og nikkede så bare. Mhmmm...
Han fulgte Arís blik til kortet, okay det kunne han godt arbejde med. Men Arí skulle ikke afsløre hans fortid for ham, der var en helt bestemt grund til han ikke kunne huske den jo, og det var meget vigtigt for ham at hans hukommelse forblev skjult. Hvad Lector desværre ikke vidste var.. At det blev den.. For det var ikke hans mere, en tyv havde taget den fra ham. Små dele var dog tilbage, men de var ikke meget hver.. Begravet sammen med Jiminy.
Han koncenterede sig om kortende igen da Arí fortalte ham om hans nutid og smilede blot. Han kunne ikke lade være med at grine af det sidste Arí forslog, han skævede over til sygeplejersken der stadig stod og holdte øje med ham. ”There is always.. That.. One.. Speciel lady.. Isen't there?” sagde han drillende til Arí men nikkede så bare, han havde ret, han kunne lide hende bedre end de andre. ”You will get to like it too Arí, people are so fun! Everyone soooo nice! Screaming and laughing all the time..” sagde han glad og som han havde sagt det var der pludselig en af de andre indlagte der begyndte at skrige og vælte ting ned på gulvet bag Lector, han drejede hovedet og så showet, imens nogen sygeplejersker prøvede at få ham til at falde til ro.. Ind til han fik en sprøjte og så slæbte de afsted med ham. Lector drejede sig mod Arí igen og grinede et stort crazy grin. ”As I said.. People are so much fun!” sagde han.

Arí sad bare og bed sig let i læben mens han holdt øje med Lector's reaktioner. Som altid lod det til at Lector, som så mange andre, kunne relatere til det kortene fortalte, og han grinede da han så Lector kigge over mod sygeplejersken.... Men rynkede så let på brynene og rystede en smule på hovedet da han sagde det med at der altid var en dame. For... Nej. Ew. "Not always a lady, no." mumlede han, med hovedet let på skrå. "Always been a special guy for me...."

Men han grinede hurtigt igen af det næste Lector fortalte, og så fascineret på som den anden begyndte at skrige. Hans skrig fik Arí til at bryde ud i et hysterisk grineanfald, åh gud! Så længe siden han havde hørt folk skrige sådan! Sidste han havde hørt det var dengang hvor folk blev brændt på bålet for det i Island... Han lagde ikek engang mærke til hvordan den sygeplejerske der holdt øje med ham selv, gik lidt tættere på, klar til at gribe ind hvis det også skulle glippe helt for ham selv... Men han fik styr på sine latterkramper igen, og nikekde så kraftigt til Lector. Ja, ja det kunne han jo tydeligt se! Det her blev måske slet ikke så slemt, hvis det bare var så sjovt her hele tiden!

Lectors grin voksede kun ved lyden af Arí der også var begyndt at grine, hans grin var dejligt! Helt tosset! Han var dog stadig stor fan at hans skrig.. Men grin var altså bare noget af det bedste der fandtes. Uden tvivl.
Da den indsatte der var gået amok igen var ude af syne, vendte Lector sig mod Arí igen, som hans grin kom under kontrol, og han huskede det Arí havde fortalt ham inden de var blevet distraheret. ”Oh yes.. The guys are good too..” brummede Lector bare, han havde aldrig haft en præference, men hans kærlighed var altid gået mere mod kvinde kønnet end hvad han ville indrømme.. Men han tog hvad han fik, og herinde var det desværre lig nul. ”I could do you anytime..” sagde han med et lettere drillende smil på læberne imens han kiggede Arí i øjnene.. Men ja, ikke noget med at plante flaske forhåbninger, sex var fuldstændig udelukket herinde, de måtte ikke engang stå for tæt på hinanden jo!
”Please tell me about the future?” sagde han så og kom i tanke om kortende, hans blik gled fra Arí og ned til det sidste kort som de manglede.

"They're the best," grinede Arí og nikkede ivrigt, som for at understrege det. *They sure are,* erklærede Asfrid, og Arí kunne tydeligt høre hendes smil i hendes stemme. Men igen, det var jo også hende der altid havde udpeget hvilke fyre der så godt ud, hun var jo den perfekte wing... woman? I alt fald var hun god til at ramme hans smag!

Da han så hørte hvad Lector sagde, grinede han let og smilede skævt tilbage til Lector. "I'd love you to," sagde han med et specielt glimt i øjet. Og ja, det ville han virkelig... For Lector så jo for fanden rigtig godt ud. "Buut... They might not let us..." sukkede han så, førhan så ned på kortene igen, specielt det der stadig llå med bagsiden opaf, da Lector nævnte dem igen. "Oh... Right." han rømmede sig let, og vendte så det sidste kort.

"The Fool... Upright, again. It... Indicates a future full of new beginnings... A sort of innocence... And of you having a free, spontaneous spirit. Might indicate you won't be bound here any longer, but free to choose whatever you want to, again."

Lector rystede langsomt på hovedet, ”No.. Unfortunately they don't” brummede han, han kunne ellers godt.. Bruge noget af den slags, han kunne ikke engang huske hvornår han sidst havde gjort det, eller med hvem. Det var ligesom bare forsvundet ud af hovedet. Men det betød jo ikke at man ikke kunne have sine fantasier og han vidste godt hvem han skulle drømme om i nat.. Men han ville ikke røbe andet end, at drengen helt sikkert havde rødt hår.
”Yes please.. The future” sagde han da Arí fik fokus igen, han kiggede ned på kortende sammen med ham og ventede. Han så op på ham da han talte og rystede så langsomt på hovedet. ”You must be wrong.. I'm never leaving this place.. This is my home.. I don't wanna go!” sagde han og som han talte, kunne han mærke hvordan han automatisk hævede stemmen mere og mere. Han rakte ud og skubbede vredt kortende ned fra bordet så de strøg gennem luften og landede på gulvet. ”I will never leave this place!!! You're wrong, say you are wrong!” råbte han nu og var kommet op og stå som han lænede sig over bordet medbegge hænder plantet midt på det, og tornede sig truende op over Arí.
Sygeplejersken var straks henne ved dem og prøvede at komme i mellem dem, som hun begyndte at tale til Lector, at han skulle slappe af, tage det roligt.. Hvis han ikke faldt ned nu ville de give ham sprøjten. Men Lector rørte sig ikke ud af flippen, han stirrede bare forsat på Arí, ventede på svar.

Arí sukkede let da Lector gav ham ret. Wow... Så han ville være uden det i... Hvorend lang tid han ville være herinde. Fuck. Det var godt ok noget lort, men han kunne jo ikke bare sådan burste ud af det her, selvom Eleifur nu meget gerne ville have at han gjorde. Og apropos Eleifur... han nærmest skrålede inde i Arí's hoved som han så Lector's vrede, så hans truende positur over dem. Arí kneb øjnene en smule sammen og så op på Lector. "I'm not the one saying it. The cards are." forklarede han ham, dog med en let knurren i hans egen stemme.

"Don't fucking take it out on me, I just tell you what the cards say because you can't read them like I can! I'm just the messenger, get it?" og så måtte han ryste let på hovedet, slå sig selv i panden for at distrahere sig selv fra Eleifur, der krævede at han angreb Lector med kortene... eller med gift røgen... eller endda hans skrig.Men han ville jo ikke skade Lector! Så ville det jo betyde at de mistede en mulig ven! Det vill ehan absolut ikke have skete! Aldrig!

Lector kneb øjnene lidt sammen da Arí sagde det ikke var hans skyld, men kortene.. Ja altså hvorfor troede han at Lector havde smidt dem på gulvet! Han sukkede irriteret. Han drejede sit hovede mod sygeplejersken der stod og så meget strengt på ham, han havde lyst til at skubbe hende væk.. Men han vidste godt hvad der ville ske hvis han gjorde.. Isolations celle.. Igen, igen igen. Han lod værre. ”It's fine.. I'm fine..” sagde han surt og lænede sig væk fra Arí igen og samlede så de dumme kort op og smed dem på bordet inden han surt satte sig ned på sin stol igen og forsatte med at stirre. Han tog en af kortende op og viste den til Arí ligeglad med hvad for et kort det var, ”Well.. If you want it like that.. This is a card of your stupid future.. It's telling me, that you will be stuck in here for ever, and ever, and ever, and you will never get out.. And you will die from eating an appel.. Sounds fun right?” sagde han vredt og stirrede forsat på Arí.

Arí observerede ham nu meget skarpere end før. De andre stemmer kunne han slet ikke høre lige nu, Eleifur råbte og råbte og råbte... Elvar prøvede at komme igennem, gjorde Reynir også, men Eleifur kunne overdøve alt når han virkelig ville, og han ville virkelig gerne nu. Lector havde pisset ham af, og Arí sad og rystede let på hovedet som for at slippe af med ham, selvom han godt vidste det var umuligt.

Han holdt øje med Lector som han igen satte sig på stolen, tog et tilfældigt kort op - det var jo ikke sådan du gjorde! Aldrig, aldrig, aldrig! Det var respektløst over for kortene! Men så... Hørte han alt hvad han sagde. Han vidste godt kortet ikke sagde det, men måden Lector sagde det på... Som om han virkelig mente det... Nej, nej, han SKULLE ud herfra igen, han kunne ikke blive herinde for evigt, især ikke hvis de ville tage hans venner væk fra ham som de havde gjort med Lector's... *Go the fuck on! Don't allow him to say shit like that to us! He threatened us, now he says this crap! He WANTS us to be miserable! Make HIM miserable instead!!!*

Og... Det fik det til at klikke. Det var altid Eleifur der fik det til at klikke. Arí rejste sig med et sæt og skulle til at komme ind over bordet for at give Lector en knytnæve lige i fjæset, men personalet havde holdt godt øje med dem, og to af dem var der med det samme for at begynde at trække ham væk derfra. "NO! GET YOUR FILTHY FUCKING HANDS OFF OF ME!!" råbte Arí højlydt, intens vrede i hans øjne som Eleifur nu blot råbte endnu højere, da de ikke havde fået lov til det. De nåede dog kun at slæbe ham halvvejs, før... Han skreg. Igen, med fuld styrke på. Det rungede i hele rummet, ned langst gangene til de andre rum, og dem der havde haft fat i ham og derfor var tættest på det og tog mest skade, faldt om, blødende fra deres ører, mens en del af de andre indsatte holdte sig for ørerne. Han skreg og skreg og skreg, indtil han var sikker på de ikke havde fat i ham længere. Så tog han en dyb indånding og skulle til at gå på Lector igen, men så var det andet hold af indsatte der, og satte et tykt stykke stof for hans mund som de prøvede at holde fast på ham nok til de kune få sprøjten med bedøvelsesmiddel i ham.