Maybe he's normal and we're the crazy ones - Kevin

"Excuse me sir? Do you know if you get any peaches left? I can't simply not seem to find them?"
"They should be at aisle 5.."
"Oh.. Okay.. I'll go look again then, thank you"

Han vendte ryggen til servicemedarbejderen og forlod ham for at finde sine ferskner. Han rystede kort på hovedet, nok en smule forarget over den mangle på service han var blevet tilbudt? Nå men så måtte han jo selv bruge lidt mere tid, som han egentlig ikke havde, på at lede efter sine ferskner. Han kunne virkelig ikke gå derfra uden.
Han drejede så ned af en anden gang, sikkert ikke den rigtige, men det glemte han lidt som hans øjne mødte noget, eller nok nærmere nogen, bare en smule mere interessant end ferskner.
Han spaserede roligt hen til hylden, hvor ved noget på den øverste hylde ikke lod til at være det nemmeste at få fat i. Så Lector rakte sin arm op og fik fat omkring æsken på den øverste hylde, før han trak den ned og rakte den mod fyren. Så slap han for at stå og hoppe efter den jo! "There you go" sagde han i en mild venlig tone, før hans læber gled lidt fra hinanden og han afslørede et venligt kridhvidt tandpasta smil.
"Oh is it your dog? She is cute, what is her name?" spurgte han venligt, som han gled ned på knæ foran hunden, og rakte en venlig hånd ud mod den, for at sige hej.

Påklædning En meget oversized marineblå strikket sweater, som er dækket til med en sort dunjakke, sorte jeans og sorte converse. Udover det har han en mørkegrå strikket hue på, og sorte vanter. Buttercup har som sædvanligt sin vest på og er i snor.

Kevin gik igennem Londons gader, med Buttercup ved sin side. De havde netop været ude og gå en rigtig god lang tur, hvor den store hund kunne få lov til at løbe rundt og lege lidt i sneen. Hendes tykke pels gjorde at hun følte sig godt tilpas i det kolde vejr, og hun elskede sneen, så hvorfor ikke lade hede have det sjovt inden det smeltede? Men nu var Kevin ved at være udkørt, og kulden var begyndt at sætte sig i hans krop, så han besluttede at halvanden time i sneen måtte være godt nok. Buttercup syntes også at være rimeligt udmattet efter at have hoppet rundt for at gribe de snebolde som Kevin kastede, og generelt bare løbe og rulle rundt i sneen, så det var nok meget godt at slutte af nu.

Men først skulle de lige løbe nogle ærinder. Tim var vist ved at løbe tør for morgenmad, og Kevin var godt sulten, så noget frokost lød som en vældig god ide. Han trådte ind i supermarkedet, og trampede det værste sne af sine sko, inden han tog en kurv og gik indenfor, stadig med Buttercup i snor. De fleste der arbejdede derinde kendte godt Kevin, og især Buttercup, så der var ingen problemer med at få hende med indenfor, og hun gik da også pænt ved hans side.

Det varede ikke længe før Kevin havde fyldt kurven med lidt af hvert - toastbrød, mælk, æg og chokolade, ting man bare skulle have derhjemme. Det eneste han manglede var morgenmad, men selvfølgelig var det sat på øverste hylde... Kevin var på ingen måder lav, men man skulle jo næsten være en kæmpe for at nå helt der op! Heldigvis for ham, stod han ikke særligt længe og prøvede på at nå derop, før en mand kom og hjalp ham. "Thank you!" udbrød han glad, med et mindst lige så stort smil sendt tilbage til manden, som det han fik, og tog imod pakken med morgenmad.
Manden syntes hurtigt at finde interesse i Buttercup, der havde sat sig ved Kevins side, mens han havde prøvet at få fat i morgenmaden. "Oh, her name is Buttercup," svarede han, og så ned på sin hund. Buttercup så op på Lector, der rakte sin hånd frem, og snuste kort til hånden, men gjorde ikke noget yderligere, før Kevin sagde "Go ahead," og da rejste hun sig op for at snuse til mandens hånd, mens hendes tale langsomt begyndte at logre fra side til side. "She's a service dog, that's why she waited for me to say something," forklarede han så, mens Buttercup så ud til at være meget interesseret i hvad det var manden lugtede af.