I'm not crazy, you are! XXX - Ozzie

Tid: 14:30 fredag eftermiddag.
Sted: Haven omme bag akademiet.
Omgivelser: Der er nogle få folk hist og her, der nyder at der endelig e rlidt godt vejr igen.
Vejr: Solskin og næsten vindstille, usædvanligt godt vejr for start november.
Outfit: Link her

@Ozzie
______________________________________________________________

Arí gik stille og roligt rundt for sig selv udenfor og nød, ligesom mange andre, det gode vejr. Han kiggede ikke så forfærdeligt meget hvor han gik, men han kendte også allerede haven god tnok til at vide hvor tingene han skulle styr eudenom, stod, så han kigged egentligt det meste af tiden op på himlen, med et lille, saligt smil som han diskuterede med de andre stemmer i hans hoved. "Edda, you know I don't want to do that. Not yet. Yes, and yes you know why, don't try to play innocent with me," han grinede let for sig selv, før han pludselig stod stille igen, med ansigtet rettet mod en anden delaf himlen, som om der var en anden der talte til ham derfra - hvilket der på en måde var.

"That's a really good tune, Ólafur. Yes, yes I'll write it down immediately, of course I will!" Arí grinede, og fik hurtigt sat sig ned på den nærmeste bænk. Her trak han sin notesbog og en blyant op af hans skuldertaske, og begyndte hurtigt at skrive noderne ned til det lilel stykke musik Ólafur havde fået til at 'spille' i hans hoved. Han sad og var totalt opslugt i det, og lagde derfor ikke mærke til noget som helst omkring sig mens han skrev.

Yes he was feeling quite happy, as he walked between the flowerbeds in the garden, behind the school. He felt to his knees and with a gentle stroke he touched the flowers in front of him. They were beautiful, so beautiful. Full of life. A smile grew upon his lips, as he looked down at the flowers with his gleaming bright green eyes. He still felt a light tinkle in them, from time to time. He was totally aware that this was not happiness, this was something else, something fake.. But all the same, it was his fake something! And it make him see, so how could he not be happy? Just for a little bit, till next time some.. Someone made him feel like shit.. But he didn't want to think about that, not now. He tilted his head a little bit as he watched the flowers, a voice reached him.. And he couldn't help himself from listing in on the conversation. He's eyes flicked again and a sad sigh left his lips. He turned his head to look at the boy, to whom the voice belonged to. He just sat there starring for a while, watching him.. He didn't know when he had the possible to do that again, so while he could, he spent a long time watching people, watching everything actually.. It was so remarkable!
He got up and started walking towards the bench where the guy with the flaming red hair was sitting, as he got closer to him, so that the lineament of his face became even more detailed. He's lips slipped apart, and a wonderful charming smile grew upon his face. He's eyes looking into the red haired guys eyes, wondering.. Hmmm..
"Hey there.." he said quietly and gave a slight nod toward the forest at the end og the garden. "Wanna come with me?" spurgte han så, and all the shyness and nervousness he felt when he was with Alistair, was long gone. He knew exactly what he had to do, to stay happy like this. It was only a matter of time before his eyes changed back to the silver-ish colour, and he would like to postpone this as long as possible.. And sex was the way to this! Apparently, this was how he tricked the curse, making it think that he was over the moon, jumping for joy.. Happy! But he wasn't.. Just a boy with needs.. And when they where to be fulfilled.. he filled 'somekind' of happiness, you can call it satisfied. And that was perfect! For now.

Arí looked up from his scribbles when the other boy got closer. Elvar, inside his mind, was bouncing with joy. *A new person! New new new! Go say hi! He's probably really nice!!* And that made a smile appear on Arí's lips. "You might be right, Elvar.... He looks nicer than the other boy..." he muttered, looking up into Ozzie's bright green eyes. "Hi," he then grinned, before the guy asked if he wanted to go with him into the forest at the end of the garden.

*Hey, now, be careful, okay? We don't want anything to happen like last time...* Kristín cautioned him, and he sighed as he rolled his eyes. "Yes, yes, Kristín, I'll be careful, jeez!" he groaned at her, and then smiled and nodded at Ozzie. "Sure!" he said as he stood up and grabbed his messenger bag again. "You lead the way? And how long have you been here? I don't think I've seen you before!" he asked him with almost childish glee in his voice and eyes. Reynir hyggede sig gevaldigt og foreslog alle mulige lege de kunen lege, pranks de sammen kunne pulle på folk...

Ozzie kneb øjnene lidt sammen og rynkede panden da fyren begyndte at tale.. Han forstod det ikke. Han skævede om bag sig, for at tjekke om der var nogen, men de andre der var i haven var ikke inde for hørevide. "Eh.." sagde han forvirret til svar. Et øjeblik overvejede han endda om der var en i nærheden der måske var usynlig, som kunne være den person fyren talte til. Det virkede bare ikke til at det var det.. Han kiggede jo på Ozzie imens han talte. Han havde lidt lyst til at spørge fyren ind til hvad det egentlig var.. Eller.. Hvem han egentlig snakkede med? For kunne det virkelig være.. Ham selv.. Et gys gik igennem Ozzie ved tanken, det var næsten for uhyggeligt.. Han havde kendt en der havde haft mere end en personlighed før, men det var nu hellere ikke de bedste minder han havde. Han rystede let på hovedet, og hvad så egentlig? Hvad betød det for ham? Han skulle jo bare bruge fyren, så kunne det vel være lige meget med hvem han var.. Hvor mange han var.. Hm.
Et smil bredte sig på Ozzies læber da Arí indviligede til at følge med ham ned til skoven, og måske også et stykke derind. Han kunne selvfølgelig altid have inviteret ham op på sit værelse, men der var for langt og Andrew sad sikkert og lavede lektier derinde alligevel.. Så ville han ikke forstyre. Desuden var sex i det fri hans klare favorit. Imens han begyndte at gå derned af sammen med Arí og hvem der nu ellers var proppet ind i hovedet på ham, spurgte han: "So what do I call you?".
Han fandt hans øjne og smilet voksede en smule som han svarede på hans spørgsmål: "Not that long.. Haven't seen you around either.." sagde han og grinede en lille smule af sin egen meget dårlige joke.

Arí's smil var ikke blevet det mindste mindr emens han havde talt til de andre, og han grinede blot da han hørte Ozzie's forvirrede lyd. Der var mange der så så forvirrede ud der, endda lidt nervøse engang imellem, men han var så småt blevet vandt til det. Og stemmerne var blevet hans bedste venner, så hvorfor skulle han bekymre sig over hvad andre sagde til dem? Langt hellere acceptere de venner man aldrig kunne slippe af med igen, ikke? Men han kunne rigtig godt lide det smil Ozzie kom med der, og det syntes Asfrid da også lige at hun skulle sige noget om. *Well, that kiddo is really cute, isn't he? Kinda reminds me of that one guy in Sweden! He was a really hot number, too.* Arí rødmede en smule af at hun sagde det til ham, men han måtte jo indrømme for sig selv at han var enig, og det vidste hun også godt at hun var, især at dømme efter den kvindelige latter der nu rungede i hans hoved.

Kristín sukkede mens Arí begyndte at gå med Ozzie. *Sweetie, do look after yourself. You never know what even a sweet-looking person might do to you when they get you alone!* advarede hun ham, og han fnøs irriteret. "Shut the fuck up, Kristín! I can make my own choices, thank you very much!" han fik ikke rigtig stoppet sig selv i at hæve stemmen, og Brunhild kom da også med det samme til undsætning. *Calm down, Arí. Or you might scare off your new possible friend, here.* fortalte hun ham roligt, og han slappede igen af, og skar en grimasse da han så på Ozzie igen. "Sorry about that. I, uhm. Well. My name's Arí. Yours?" svarede han så endelig. Da han så Ozzie's smil da han så på ham igen, bredte hans eget entusiastiske smil sig igen. "Well, then that's why I haven't seen you. I've been here for about six months, but I usually try to keep a low profile. There's so many people who avoid me anyway. They think I'm crazy. But I don't really get why." sagde han mens han trak let på skuldrene.

Ozzie ventede i stilhed på at Arí fandt tilbage til ham, han havde en ide om hvad der forgik derinde, i hans hovede, men han kunne aldrig være sikker selvfølgelig. Han kendte bare.. typen. Inderst inde vidste han jo også godt at det her.. Var en dårlig ide og den advarsel, som hans inderste prøvede at formulere til ham, nåede ham aldrig. Han hørte ikke efter længere, lyttede ikke til sig selv. Måske var han også ved at ændre sig? Men til hvad, det var ikke til at vide endnu. Han var næsten ved at falde bag over af overraskelse, da Arí forskrækkede ham med sit nærmere aggressiv udbrud. "Huuu" sagde han højt og tog et lettere fortumlet skridt til højre og hans øjne søgte tilbage på Arís ansigt, som han stod stille og studerede ham med en hvis angst i øjnene. Det forsvandt dog hurtigt igen og han skubbede angsten til siden, han var ikke bange, ville ikke være det. "It's fine.." sagde han så til sidst og sendte ham et lidt bekymret smil. Men det var ikke hans opgave at hjælpe Arí eller overhovedet at lære ham at kende, han ville noget andet, helt helt andet. Og tanken om hvad han ville have, burde måske have givet ham dårlig samvittighed, han tænkte kort på Alistair, men rystede det hurtigt af sig.. Nej.. Det var der ingen grund til, vel?
"Okay Arí.. Nice to meet you, I'm Ozzie" sagde han til sidst og begyndte så at gå igen, det sidste stykke inden de nåede skoven. Han lagde en hånd mod det første træ han mødte, der i skovkanten, og smilet om hans læber voksede sig endnu større. Han lyttede til hvad Arí sagde han grinte stille, "I don't get et either, you seem totally fine to me!" sagde han så helt sarkastisk, men det ville Arí måske ikke engang ligge mærke til.. Lige gyldigt hvad så var det også lige meget, han havde mødt værre.. Måske ikke lige den form der, men han havde mødt folk der havde en skrue eller to løs, og det var da gået.. Fint.. Hmm. Han forsatte ind mellem træerne lidt foran Arí og kiggede på ham over skulderne en gang imellem for at sikre sig han fulgte med. Han stoppede først da haven og akademiet var ude af syne. Stilheden lagde sig trygt omkring dem og de var helt alene nu.
Han vendte sig mod ham og stod lidt, skulle bare lige bruge et øjeblik på at samle sig, tage mod til sig.

Arí havde godt lagt mærke til hvor forskrækket Ozzie blev - det var jo ligesom derfor, han også havde sagt undskyld. Han havde lidt af et temperament til tider, men han skød skylden for det over på Eleifur. Det var trods alt ham der altid sørgede for at Arí blev sur nok til at råbe eller slå på folk, eller endnu værre, bruge sin stemme på folk!

"It's fine.." Arí lagde ikke mærke til at smilet virkede bekymret, nej, han så det bare som et smil. *ooh, I think he might be warming up to us! he seems so nice!* grinede Elvar i hans sind, og smilet på Arí's læber blev større. "Ozzie? Ooh, nice name. Special! You seem very nice, too." Arí sagde tit tingene præcis som han tænkte dem, det var sjældent han tænkte særligt meget over hvad han sagde. Det var da heller ikke med lægernes gode vilje at han var sluppet ud af sindssyge hospitalet, nej, det havde været Lector, hans værelses nabo, der havde været så flink at få ham ud!

Han fulgte stille efter Ozzie og kiggede nok lige lovlig meget på Ozzie's røv mens han sådan gik foran ham, men Asfrid blev altså også ved med at kommentere på det. *Wow he's got a great ass! Can you see that? Mmm-HMM! Let's tap that! Please! It's been so long! They barely let you do anything while we were locked up! And you guys are all alone out here!* Arí grinte stille for sig selv af hende, før han bed sig i læben, og så trak på skuldrene af det Ozzie sagde.

"I know, right? I'm totally normal!" det værste af det var så at han selv troede på at han var normal, og han lagde slet ikke mærke til den sarkastiske tone i Ozzie's stemme. Arí kiggede stille omkring sig efter Ozzie var standset. De var rent faktisk så langt inde at ingen nysgerrige øjne ville kunne se dem her... Reynir's interesse var også blevet vakt. *ooh, are we going to play some games? Some of those adult games you guys never let me know about??* *Yes, yes we are, dearie, now why don't you let Kristín put you to bed.* svarede Asfrid Reynir, og så forsvandt Reynir's stemme sammen med Kristíns. "Yeah, yeah, I think that's what we're about to do, guys..." mumlede Arí stille til dem, med etbredt smil på læberne. "So, hey, handsome, what's the idea getting me out here on my own? Is it what I think it is?" spurgte han grinende, og trådte ubehageligt tæt på Ozzie, et meget legesygt men også lettere sindssygt blik i hans øjne. Det havde været så længe siden sidst...

Som han stod og betragtede Arí blev han igen kort bekymret, han stirrede ind i de brungrønne øjne i et forsøg på at aflæse ham, skulle han rent faktisk være bange? Hmm. Han var svær at gennemskue, der forgik så meget inde bag de øjne der, så meget Ozzie ikke forstod, og selv om han havde fortalt sig selv at det ikke var hans opgave at prøve at forstå eller at lærer Arí at kende, kunne han bare ikke helt lade være. Det var et eller andet ved Arí der var helt specielt i Ozzies øjne, måske netop fordi han skræmte ham en lille smule. Det var jo farligt! Ik? Og selv om Ozzie aldrig havde indrømmet dette over for hverken sig selv eller nogen som helst anden, så var det nok i virkeligheden det han faldt for, det var bare så meget mere spændende.. Når de var lidt unormale, lidt specielle.. At han så endda kunne lide det når de var farlige og måske endda også en smule sindssyge som Arí og andre han havde mødt, det var nok i virkeligheden noget han burde tale med en psykolog om. Men. Hvordan kunne han det når han ikke selv var klar over det endnu. I stedet stod han bare og følte sig mere og mere intimideret af Arí og hans beundring og frygt voksede på sammen større inde i ham.
"Totally" gav han ham ret, da han endelig tog sig sammen til at se væk. Et forvirret udtryk dannede sig for et øjeblik i hans øjne, som han prøvede at samle sine tanker, men Arí hev ham ud af det igen og udtrykket og rynken mellem hans øjenbryn forsvandt så igen. "Hm?" mumlede han stille, og skulle til at vende sin opmærksomhed mod Arí igen da manden pludselig stod helt oppe i ansigtet på ham. Han tog forskrækket et skridt tilbage, så han stødte ryggen mod et træ og lavede en lille lyd "Uff.."
Han kiggede op på Arí og betragtede det charmerende smil om hans læber, det gav ham gåsehud bare at kigge på ham. Frygten voksede langsomt i ham, og på samme tid kunne han mærke en varm fornemmelse bredde sig i sin krop.. hm? "Sure it is.." sagde han så til sidst og tog en dyb indånding, hvad skulle det ellers være? Hans øjne med det vaksomme blik der læste Arís alv sindssyge øjne, det der smil.. Ozzies smil voksede. Han undertrykte den nervøsitet der havde været på vej frem, og rakte en hånd ud mo Arí for at byde ham.. Ind?
"If you want to?" sagde han så til sidst, godt nok var han ikke hverken genert eller nervøs man han var stadig venlig, han kunne ikke gøre for det, det var en del af ham. Altså.. Så længe Arí ikke var.. En af dem! Men det var han jo ikke, det kunne Ozzie SE han ikke var!

*He totally wants to bang us. You've seen that look before, haven't you, Arí? C'mon! Let's do it! This cute hottie might need it as much as we do!* hviskede Asfrid fortsat i Arí's sind, mens Arí betragtede hvordan ozzie tog et skridt tilbage. Med et stort smil fortsat på læberne fulgte han hurtigt efter, og lagde en arm på hver side af Ozzie, håndfladerne mod træet bag ham. *Maybe he could finally give us some of what we long for..* sagde Sverrir stille, og Arí grinede og nikkede til det han sagde. "Yes, yes he just might..." mumlede han tilbage til dem begge.

At se Ozzie's smil vokse fik et grin til at boble frem fra Arí, og uden videre tillod han sin ene hånd at køre ned langs Ozzie's brystkasse, mærke ham gennem hans tøj som han tydeligt kunne høre Ozzie's hjerte slå en smule hurtigere og en smule hårdere. Om det var fra frygt, forskrækkelse eller lyst vidste han ikke, men han var egentligt også en smule ligeglad, for det Ozzie sagde, lød som en invitation i hans - deres - ører.

"If you want to?" Ozzie nåede knapt nok at sige sin sætning færdig før Arí's hånd i et skarpt ryk gled fra Ozzie's brystkasse til hans nakke, og trak ham ind til et dybt, grådigt og til dels aggressivt kys. *Yes, yes, just like that. You know the pretty boys like it rough, don't you?* knurrede Eleifur i Arí's øre, og han nikkede svagt mens han kyssede Ozzie igen.

Ozzies hånd gled ned langs siden igen da Arí ikke tog den, i stedet var han kommet tættere på igen og Ozzie lænede sig helt tæt op af træet da Arís hænder blev placeret på hver side af ham. Han følte sig i sandhed fanget, imens han lyttede til den samtale Arí havde, han kunne i hvert fald høre sig selv blive omtalt i trejde person, hvis det da var ham.. de.. talte om. Hm. Et smil sad stadig malet på hans ansigt, men det var måske blevet en anelse krakeleret med alle de følelser der væltede rundt i ham lige nu, både de gode og de mindre gode. Da Arí endelig rørte ved ham kneb han øjnene en smule sammen og mærkede varmen stige op i sine kinder, den havde allerede bredt sig over resten af hans krop, og hans hjerte begyndte også at banke hurtigere. Han stirrede tilbage på ham, afventende, imens han mærkede hans hånd mod sig og bed sig febrilsk i læben. Havde det her nu i virkeligheden også været en god ide? Han nåede dog slet ikke at tænke tanken til enden før Arís hånd gled op omkring hans nakke og han blev trykket i så deres læber mødtes i.. noget af et kys. Ozzie satte automatisk sine hænder ind mellem dem, mod Arís mave og skubbede først en lille smule hårdt måske, men som hans forsvarsmekanisme lige skulle til at sætte i.. Mærkede han en aldeles afslappende ro i hans øjne, og hele hans krop gav efter for kysset. Hans fingre krøllede sig om stoffet på Arís mave og han trak i stedet for at skubbe nu, han gav sig hen til kysset, og trods den voldsomhed det havde, så nød han det alligevel.. Mon han nogen sinde var blevet kysset på den måde før? Han kunne ikke lige huske det, ikke lige nu.. Men det føltes godt.. Og hans øjne var stoppet med at klø, at se uskarpt, at sitre hele tiden.. Han var.. Mhmm.. Tilfreds nu.. Hvilket var en form for lykke i sig sev. Han skulle bare have lidt mere af Arí.

Arí's smil var blot blevet bredere mens han stille og roligt havde fået trykket Ozzie op af træet, uden syndelrig modstand fra Ozzie. Det mått ejo betyde det virkelig var det han ville have? Gjorde det ikke? *Yes, sweetie, that's exactly what it means. Now, go ahead and ravish him! Take him! he obviously wants it, do you hear how fast his heart is beating? He's excited! Like us!* fortalte Asfrid ham med glæde i stemmen, og han grinede og nikkede til hvad hun sagde.

Rødmen i Ozzie's kinder var endnu et tegn på at det havde været den rigtige fremgangsmåde, det var han sikker på, og han var ligeledes også sikke rpå at skubbet mod hans mave blot var for at give lidt igen af den hårdhed han nu havde sat for dagen. Han pressede sig tættere ind mod Ozzie da han mærkede hans krop slappe af med kysset, og hånden ved Ozzie's nakke gled op for at tage et godt, fast tag i Ozzie's hår, trække hans hoved bagover for et endnu grådigere, dybere kys. Arí kunne absolut ikke holde tilbage nu han først var kommet igang... Det havde været over seks år siden sidste gang! SEKS ÅR!

Dem på galeanstalten havde virkelig ikke forstået at folk også havde brug for at have sex engang imellem! Han nød måden Ozzie trak han tættere på sig, og han lænede sig igen ind mod Ozzie, lod sit ene knæ glide op mellem Ozzie's ben for at lægge en lille smulle pres på hans skridt, blot nok til at Ozzie tydeligt ville kunne mærke det, og nok også derfra gætte Arí's intentioner.

Ozzie måtte slippe Arís trøje en smule da Arí pressede sig ind mod ham, hans hænder blev flade mod hans mave og han gav et lille klynk fra sig! Ah! I et kort sekund slap deres læber og Ozzie gispede efter luft, inden Arí trak ham i håret og han udstødte endnu et klynk inden deres kys forsatte. Han kunne igen mærke nervøsiteten krybe op under hans langærmede t-shirt, sætte sig på hans arme som små gåsehud. Det gik så stærkt! Da han mærkede Arís knæ mellem sine ben, eksploderede rødmen i hans ansigt og han åbnede øjnene af bare overraskelse. Han drejede hovedet væk fra kysset og gispede et par gange, prøvede at få luft og få kontrol over den vilde hjerterytme igen. Oh damn! This was just to much! Han sendte Arí et nervøst smil og prøvede virkelig at trække sig væk fra ham, men han var jo over alt! Han følte sig lidt fanget mellem Arí og træet og ville egentlig godt have ham lidt på afstand, så han bare kunne.. Lige tænke! Det her var.. Dumt.. Ik? Hvorfor var han altid så meget i tvivl, åh.
"sorry.. but maybe you could take it.. Easy?" hviskede han stille og rødmede kun endnu mere, fordi han blev nød til at spørge om det. Faktisk var det også pænt langt tid siden Ozzie havde.. gjort.. det. Eh! Det havde været en perfekt ide! Men nu var det virkelighed, og han var ikke helt lige så overbevist om at det var.. en god ide.. mere. Han skulle bare lige have lidt luft!

Arí kom med en lille, lettere uforstående lyd da ozzie drejede hovedet væk fra ham. Underligt. Han havde da troet at Ozzie også ville det her? Eller havde de taget alle hans tegn på den helt forkerte måde? nej, helt glat kunne det ikke være, ikke med den rødmen her og så hurtigt et hjerteslag, der var så tydeligt at høre med den gode hørelse han nu engang havde som banshee.

Hanlagde hovedet let på skrå da det gik op for ham at Ozzie rent faktisk prøvede at trække sig væk. I ren refleks trådte Eleifur frem, og de beholdte det faste greb i Ozzie, men trak dog stadig måske en ti centimeter tilbage fra ham. *Not going to let him go! he can't just tease us like that and leave us again! No, never! Not acceptable!* "You're right, Eleifur, it isn't..." mumlede Arí stille ud i luften mens han stirrede på et punkt et stykke over Ozzie's hoved. Så hørt ehan at Ozzie sagde noget, og kiggede på ham igen, hans ansigt underligt udtryksløst nu, i kontrast til hvor nemt det havde været at se alt hvad han følte for blot fem sekunder siden.

*One could always hope he's just shy? Maybe he still wants it? I don't know, but one can always hope!* sagde Sverrir så til Arí, og han smilede let. Det var så sjældent han hørte Sverrir tale til ham, det var nu rart at høre ham engang imellem. "Maybe, maybe not, let's hope, but not hope too much..." mumlede han mens han så til højre for Ozzie.

Han så så igen tilbage på Ozzie, og nikkede let. *Maybe we let him set the pace, then, sweetie?* foreslog Adfrid, og han nikkede igen. "You set the pace?" foreslog han så Ozzie, med det brede grin igen tilbage på hans ansigt.

Ozzie betragtede de mange forskellige udtryk der gled over Arís ansigt som han diskuterede med sig selv, hvilket jo var ret åbenlyst, ellers så vidste han sgu ikke hvem han talte med, for Ozzie havde ikke spurgt om noget som helst af det han svarede på? Nope. Da Arí løsnede sit greb lidt, tog Ozzie chancen og faldt hurtigt ned på knæ, så han kunne kravle ind mellem benene på Arí og komme fri på den måde. Han kom på benene igen da han var på den anden side af ham, og han bakkede et par skridt væk fra ham, men han løb ikke.. Han stod der bare, overvejede. Hvis bare han havde haft nogen stemmer i sit hovede så han kunne tale for og imod med dem. "So who.. Who do you talk to, when you don't talk to me?" spurgte han så, måske lidt ud af det blå. Men han havde brug for lige at få.. luft og få sine tanker lidt fra det hele, måske han var klar på mere kysseri.. Lige om lidt.. Måske. Han hørte godt han sagde til Ozzie han kunne bestemme tempoet, men det var vel også det han gjorde nu så? Han havde godt nok stoppet.. det seksuelle.. men han var der jo stadig, ik? Var det måske ikke godt nok! Jov det var så, og hvis han havde et problem kunne han jo bare komme an! Ozzie var ikke bange for nogen! ... Kun en lille smule.. Nogen gange! Men ikke for Arí.. vel? NEJ!

Arí kiggede stille og roligt efter Ozzie som han trak sig, og vendte sig om for at se på ham med hovedet let på skrå, et lille grin på hans læbe rmens hans øjne var en smule hårdere i det, hvor hvis man kendte ham rigtig godt, ville man se det som værende tydelige tegn på at både Reynir og Eleifur talte til ham, nærmest i munden på hinanden. *He's just going to go after doing all this! Don't let the kid escape, he started this, he should finish it! It's only fair!* nærmest hvæsede Eleifur i Arí's ene øre, mens Reynir var helt oppe at køre i hans andet. *No no Eleifur, he's playing! We're playing! This is just one big, funny game of cat and mouse! It'll be so much more fun when we catch him!*

*I think he still likes us! He just doesn't know how to show it! We didn't in the start, either, remember?* sagde Elvar hjælpsomt, og stadig smilende, nikkede Arí til ham. Han løftede det ene øjenbryn en smule da han hørte Ozzie spørge hvem det var han snakkede til hele tiden. *Ooh, the cutie is interested in knowing more about us! Go ahead, sweetie, tell him about us,* hviskede Asfrid stille til Arí, og han grinede mens han tog et par skridt tættere på Ozzie. Han kendte virkelig ikke til det med personligt rum. "My friends, of course! They're all here, all ten of them!" forklarede han som var det det mest naturlige i verden. "They all seem to like you," sagde han så til Ozzie med et stort smil, der nu også nåede hans øjne.

Han lagde langsomt sine arme over kors for ligesom at beskytte sig selv lidt, imens han betragtede Arí som stod og så noget ubeslutsom ud, han havde vel en indre kamp eller sådan noget? Ozzie kunne kun håbe på at det var noget der endte ud til hans egen fordel. 10? Havde han 10 stemmer inde i sit hovede! Shit man.. Ikke mærkeligt at han var blevet skør så! Det ville alle jo være blevet skør af. Stakkels mand egentlig, burde der ikke være noget medicin der kunne hjælpe på den slags? Ja hvis han altså overhovedet ønskede medicin for det, det var jo ikke sikkert. "Okay.. Well.. Say hello to them from me then.. I guess I like them to.." mumlede han noget tøvende, han vidste ikke helt hvordan han skulle håndtere det her. Med den anden person han havde kendt.. der havde det været anderledes. Ham havde han også været sådan.. pænt meget vild med.. og med Arí, ja han vidste ikke helt hvad han skulle syntes, ud over at fyren selvfølgelig var en god del tiltrækkende, men var det i virkeligheden nok? Men hvad så nu? Skulle han.. sige noget mere? Vende om og gå? Løbe? Hmmm..
Ville han overhovedet have mere? Kysset havde jo egentlig været meget godt, men.. Det var jo også kun et kys, han var ikke sikker på han kunne håndtere mere end det, men så igen.. Arí havde jo sagt han styrede tempoet, så måske? Han tog et skridt tilbage imod Arí lidt ubeslutsomt, så et skridt mere, til de stod tæt på hinanden igen, han smilede lidt halvt nervøs. Han rakte ud og greb noget af det flammende røde hår mellem sine fingre og nussede det blidt, det var blødt.. rart.. vildt! Han kunne godt lide det. Han fandt hans øjne igen efter at have betragtede hans hår lidt og løftede så en finger og trykkede ham blidt på næsen og grinede let af det. "Is it okay whit you guys if I kiss Arí again?" sagde han så og smilet havde bredt sig til hans øjne, og hans attitude fik et kik op ad igen, hans smil blev lidt kækt, måske endda flabet.

Arí kiggede fortsat nysgerrigt på ham, og Reynir grinede i hans sind med Ozzie's svar, hvilket igen fik smilet til at brede sig på Arí's læber. *Ooh! Does that mean we win the game? Does it? We can have him for a bit? Play around with him a little?* "Yes, I think so, Reynir... Might be, maybe we're lucky, just might be... Like you said, it was just a small game..." mumlede han grinende, mens Ozzie trådte tættere på og gav ham endnu et smil. Han opdagede ikke rigtigt den nervøse undertone i smilet, han så bare et smil, og det måtte jo betyde det havde været rigtigt at vente!

*See, sweetie? Patience pays off sometimes, too. Be gentle with this one. He seems fragile. You might've just moved too fast before.* fortalte Brunhild ham i hendes sædvanlige blide, rolige stemme, og han nikkede storsmilende til hende. "You're right, don't worry, I will be..." Arí smilede stadig da han bed sig i læben mens Ozzie rakte ud for at tage fat i noget af hans hår. Det var der så mange der gjorde... Hvorfor var det så specielt at hans hår var rødt? Sådan havde det jo altid været! Der var ikke ngoet videre specielt over det, nej, overhovedet ikke.

*Oooh, he's a playful one! I see why you like him too, Reynir,* nærmest spandt Asfrid i hans sind, og det fik Reynir til at grine. Arí selv fniste lidt over det blide prik til hans finger, og bed legesygt ud efter Ozzie's finger, selvfølgelig ikke det mindste hårdt. "You don't have to ask them when I'm right here," grinede han. "You don't need their permission as long as I'm okay with it," og så tog han selv initiativet. Han huskede dog på Brundhild's gode råd, og tog det en hel del mere stille og roligt den her gang.

Ozzie prøvede bare lidt at ignorere når Arí talte med sig selv, som om det ikke helt var virkeligt. For så var det måske hellere ikke helt så skræmmende. Ja. Han nikkede til det sidste Arí sagde, okay det var da rart nok, han vidste ikke helt hvor meget han havde lyst til også at snakke med Arís stemmer, det var nok at han selv gjorde det jo. Men ja.. Hmm.. Ikke tænkt så meget over det Ozzie! Han skulle virkelig prøve at tage sig lidt sammen og bare ligesom, leve lidt mere i nuet. Han blev dog lidt overrasket da Arí så bare kyssede ham igen, og en lidt overrasket lyd kunne høres fra ham. Det havde han faktisk ikke helt regnet med, Arí havde jo sagt det var Ozzie der skulle.. bestemme tempo.. men måske han så alligevel havde haft en eller anden mærkelig stemme i hovedet der ikke havde været enig? Åh det var forvirrende... Hm! Ikke tænk. Han lukkede forsigtigt øjnene igen og lænede sig lidt ind i kysset igen, prøvede at.. lade det overtage, bare.. kysse og ikke alt muligt andet. Og da det gjorde, så var det faktisk også gangske rart, hvis de bare kunne stå der lidt, sådan og kysse.. ja.. Det ville han ikke have noget imod. Han lagde langsomt sine hænder mod Arís sider og trak ham forsigtigt lidt tættere på sig igen.

*Finally! Why can't we just skip to the good part? He's playing a little too hard to get for my tastes...* brokkede Asfrid sig med et dybt suk i Arí's sind da han mærkede Ozzie læne sig ind i kysset og gengælde det igen. han sagde dog ikke noget, han lukkede bare øjnene for at koncentrere sig om kysset, og lod en svag lyd undslippe hans læber da ozzie trak ham tættere ind til sig.

Med et nærmest legesygt smil mod Ozzie's læber, gled hans egne arme om Ozzie's liv, så deres kroppe rørte hinanden næsten fra top til tå som de stod der med armene om hinanden. Han var lige ved at skulle til at lade instinkterne løbe afsted med ham igen, og bare uden videre gøre kysset dybere, da Brunhild brød ind. *Remember how he reacted to it before, dearie. If you want him, let him set the pace. He's a delicate little thing, it seems like.*

Arí thought it over for a couple of seconds, then nodded softly and just let the kiss evolve as Ozzie wanted it to, not how he'd like it to - if things had gone as he'd like them to, they'd probably already be fucking.

Ozzie lod sine hænder glide rundt om Arí, fra at have været på hans hofter til at ligge sig tæt omkring hans ryg, i et kram imens kysset varede ved. Hans øjne sitrede let, men de gjorde ikke ondt mere og han havde en fornemmelse af at det her ville hjælpe ham. Det var også derfor han prøvede at finde noget af kampgejsten frem igen, ikke lade Arís splittede personlighed skræmme ham fra vid og sans. Han havde jo mødt værre, det her behøvede ikke være noget problem. Og alligevel havde han lidt ondt i maven over hele sitation. Han måtte bare tage det stille og roligt, hvis han bestemte sig for at det var nok bare at kysse, kunne Arí vel ikke gøre så meget ved det. Næh. Han rødmede lidt igen da Arí også trak ham tættere på og han kunne mærke deres kroppe mødes igen og varmen fra Arí strømmer over imod ham, ja i det mindste var det ikke nogen vampyr.
Ozzie lod dog ikke kysset udvikle sig særlig meget, han kunne godt lide det som det var nu, ikke så alt opslugende som med Alistair.. Det her var mindre følelser.. og mere.. ja. Han vidste ikke at han havde sat Arís tålmodighed på prøve, han selv nød bare følelsen af hvad kysset gav ham, og hvordan den varme følelse der spredte sig i ham langsomt opløste den knude han havde i maven.
Men igen, han lagde heller ikke op til mere, det var han i forvejen ikke god til og med Arí følte han sig mere på vagt end normal, så han ture ikke tage skridtet videre.. Selv om han måske havde fået lidt lyst til det igen.

En svag lyd undslap mod Ozzie's læber da Arí mærkede hans arme glide rundt omkring ham. Mmhmm... Det var sådan noget nærhed han havde savnet ind epå anstalten. De havde jo nærmest ikke engang fået lov til at kramme hinanden! Og da slet ikke kysse, eller mere end det! *It's still going rather slow, though.* brokkede Asfrid sig med et fnys.

*But look at him! He's blushing! We can't just press on or he might just go.* sagde Brunhild stille, og Arí måtte nikke lidt til hvad hun sagde. ja, han ville selv frygteligt gerne videre i teksten, men ham der var åbenbart en rimelig følsom type som han ikke bare kunne gå videre med... Hmpf. Lige hans held at det var den type der var den første der lagde an på ham efter han kom ud fra den dumme anstalt...

Men han lænede sig dog stadig ind for endnu et kys, prøvede at lægge bare en lille smule mere i det, ikke meget, bare lidt... Forsigtigt. Nu Brunhild jo havde mindet ham om at være forsigtig med den fyr her.

Ozzie gav et stille støn fra sig mod Arís læber, hans kinder blev lidt rødere igen. Hans hjerte bankede tungt mod hans ribben og pulsen steg hele tiden, som kysset blev længere og dybere. Hans fingre krøllede stoffer fra arís trøje mellem sine fingre og trak sig selv ind mod hans krop, kunne mærke længslen begynde at tage over.. Han.. Det. Mhmm.
Han gav et lille klynk fra sig da Arí udviklede deres kys, gjorde det vådere, mere krævende.. Mhmm. Ikke et klynk af utilfredshed, men faktisk.. Et klynk der betød han gerne ville have mere, han kunne mærke den der varme fornemmelse brede sig.. Til den del af hans krop. Han gispede stille og slap Arís læber igen, han lænede sig lidt tilbage, stadig med sine hænder om ham, og kiggede på ham. Han smilede en smule nervøst og sukkede.. Burde han gå? Burde han blive? Damn.. This was hard.
Okay.. Just.. Like.. Pull yourself together Ozzie!! Come on!
"Sorry.. I don't.. know.. What to.. do?" sagde han så stille, meget genert inden han lukkede øjnene og lod kinderne brænde lidt, imens han ventede på Arí ville svare ham, måske vidste han det? Hm?

*When do we start plaaayiiiing?* brokkede Reynir sig, og Arí rullede med øjnene af ham. *Guys, keep a hold of the kiddo, would you?* beordrede han sine stemmer i tankerne, og han kunne da også godt høre at Reynir blev mere stille. Han smilede da han hørte stønnet, hørte hvor meget Ozzie's puls var steget... Den der utroligt skarpe hørelse som banshee var nu meget rar engang imellem.

Da han mærkede Ozzie trække sig længere ind til ham,blev Ari's greb omkring ham også en smule mere fast... Det måtte jo være en god ting at han trykkede sig sådan ind til ham, ikke? Det mente han i alt fald at det måtte være. *Oh, it's been so long since we've done anything like this! I do hope it'll last for a little while...* sukkede Sverrir, helt nostalgisk. *It probably won't, honey.* sukkede Kristín.

*Oh you guys are such party poopers. Even a quick tumble is fun enough for the next couple of weeks!* grinede Asfrid i Arí's sind, og det fik også et lille grin til at bryde frem på Arí's læber, idet Ozzie trak sig lidt tilbage og kom med sit spørgsmål. Hans læber skiltes i et stort smil, og han nikkede ivrigt. "Depends how far you want to go, but yeah, of course I know what to do!" sagde han så, ekstremt entusiastisk.

Ozzie stod med lukkede øjne og lyttede til Arís grin, eh? Han åbnede dem prøvende igen og mærkede en svag uskarphed i det han så, lidt som at være træt, eller fuld. Ikke helt så sløret som han havde prøvet det før dog, men det var stadig irriterende. Han lagde hovedet lidt på skrå og nikkede. Well.
Han skulle bare finde den der indre følelse frem, han vidste den var derinde et sted.. Ligegyldigheden. Han havde haft den med sig altid, men den forsvandt fra ham gang på gang, og når han mindst ventede det, så dukkede den op igen, var hans skjold fra omverden. Irriterende nok kom den bare aldrig når han skulle bruge den, kun når han ikke skulle.
"Okay.." sagde han en smule tøvende og kunne stadig mærke de røde kinder brænde, dog ikke så meget som før. Hvad ville han have? Hvorfor kunne han ikke finde ud af det, hvorfor skulle det være så svært? Var det ikke meningen at man bare skulle kunne slå tankerne fra og bare.. Lade handlingen tale for sig selv? Måske. Men det var ikke Ozzie.
"Why don't you just do it then?" spurgte han så, afventeden. Hvis Arí vidste hvad han skulle gøre, så.. Gør det!

*Ooh! Ooh! Finally! He's going to let us do something again!* Asfrid var med det samme glad igen, som de hørte det sidste Ozzie sagde. *Revenge for leaving us waiting and wanting, yea?* foreslog Eleifur så, let knurrende i Arí's sind. Han grinede og nikkede lettil hvad Eleifur sagde, før han så trak Ozzie ind til endnu et kys, den tak grådigere end før, hans mindst ligeså grådige hænder travlt igang med at udforske Ozzie's sider og ryg, for at ende nede ved hans røv for at give den et blidt, men fast klem. Ooh. Det... Var en rimelig god røv!

Han lod dette kys blive dybere end de andre, prøvede at få Ozzie's tunge til at lege med sin, prøve at vise ham hvad han kunne se frem til hvis bare han lod Arí vise ham hvordan... Lod ham lege med ham som han helst ville.

//undskyld den blev rimelig kort... :/