Seems like we're sleeping together - Andrew

Da Ozzie sagde han bare ville lege sukkede Andrew lidt. Han var dog lettet da Ozzie sagde fint til at Andrew måtte ordne hans sår. Han så på ham som han tog sin hospitals kittel af. det var virkelig noget af et grimt sår! Han bed sig lidt i læben, der var ikke noget at sig til at Ozzie så, så bleg ud..
Ha hørte dog hvad han sagde med at han ville have at Andrew bed ham. Han hørte han spørgsmål, og undrede sig over ham. Han åbnede dog munden "jeg må altså skuffe dig der, jeg har helt almindlige tænder" sagde han så. Han fik sat sig mere op, og skubbet Ozzie roligt af sig, inden han gik hen til sit skrive bord og fandt en nål og noget tråd, noget han havde hvis der lige var et eller andet han lige skulle sy sammen, ha havde dog ikke regnet med at det ville blive ozzis mave.

Han satte sig hen i sengen igen "læg dig ned.. og prøv at læg stille selvom det gør ondt" sagde han så roligt. da Ozzie havde lagt sig, ville Andrew gøre klar, og begynde at sy ham sammen. Det ville nok gøre ondt, men hvis Ozzie havde holdt ud at gå rundt med det så, så ville han nok også kunne hold det her ud. Da han var færdig, fandt han hurtigt en t-shirt, og rev den i stykker så den var i en lang trævl, som han begynde at forbinde såret med. "du skal have noget sukker!.. du har mistet alt for meget blod" sagde han og bukkede sig ned og stak hånden ind under sengen hvor han fiskede en dåse sodavand ud. han åbnede den og rakte den til Ozzie "her... drik den her! så lægger vi os ned bag efter og sover! Okay?" sagde han så.

Ozzie gav et halv fornærmet fnyst fra sig da Andrew åbnede munden og blottede sine tænder, efterfulgte af de bekræftende ord. Der var ingen hugtænder! Hvor skuffende. "Jeg troede varulve var rovdyr, hvordan vil du slå nogen ihjel med de tænder der?" mumlede han bare undrende, i det Andrew skubbede ham ned, så han Andrew selv kunne komme op og stå. Ozzie rykkede sig lidt rundt i sengen, ikke sikker på om han fik snasket det hele til i sit blod, men han var egentlig også ligeglad, han skulle lige sidde godt jo, det var vigtigere.

Ozzie skulle lige til at kravle op på Andrews skød igen, da drengen sagde til ham, at han skulle ligge sig ned. Øv hvor kedeligt altså, han ville hellere klatre rundt på Andrew, det lød meget sjovere! "Gør det ondt?" spurgte han tøvende og skævede til nålen, men.. Hvor ondt? Hmmm.. Han gled langsomt tilbage i sengen, til han lå helt ned på sin ryg, men han kiggede alligevel lidt halv nervøst op på Andrew, som hans fingre begyndte at gnistre lidt på grund af angsten der ligesom vendte tilbage i ham. Han var altså ikke specielt bange for nåle, men han brød sig ikke om at skulle give Andrew lov til at pille ved det sår han havde på maven, det havde gjort ondt nok første gang nogen havde pillet i det!

Øjnene flakkede kort og farven skiftede kort mellem den mørkebrune og de selvlysende grønne, ind til Andrew gik i gang og han sukkede langsomt.. Det var jo slet ikke så slemt. Han sendte ham i stedet et smil og begyndte så bare at nynne lidt, en eller anden børnesang. Hans øjne gled lidt i og han lod bare Andrew sy ham sammen og hvad han nu ellers havde gang i, med forbindinger og den slags. "Hvad? Jeg vil hellere have et kys!" sagde han og åbnede øjnene, som det latterlig barnlige grin flød ud i lokalet. Ozzie sat sig lidt mere op i sengen som han fik stukket sodavanden i hånden, han kiggede lidt på den før han tog en tår og stirrede på Andrew over kanten, "Jeg gider ikke sove, jeg vil hellere lege!" erklærede han lidt mut.

Andrew sukkede lidt da Ozzie var så skuffet over at Andrew inden skabe tænder havde. Han så på ham. "Det er kun ved fuldmåne" sukkede han lidt. "På alle andre tidspunkter er jeg som et hvert andet menneske, ud over nogle enkelte goder" sagde han roligt. Da han skulle til at syg Ozzie, og han spurgte om det gjorde ondt, så Andrew på ham. "Det kan godt gøre ondt ja! Det er derfor du skal lægge stille så der ikke sker mere skade end højest nødvendigt" forklarede han. 
Han var dog ikke ligefrem vild med at Ozzie bare lå og Nynnede. Han havde faktisk været i tvivl om han skulle finde en måde der gjorde at Ozzie ikke ville skrige højt eller noget. Men at han ligefrem lå og Nynnede.. der måtte virkelig være noget glat med ham. 

Da han var færdig og var ved at finde en sodavand til Ozzie blev han noget overrasket over at Ozzie sagde at han hellere ville have et kys. Et kys? Okay... Så godt kende se heller ikke hinanden. Han rakte Ozzie sodavanden. "Et kys hjælper ikke på dit blodtab" konstaterede han blot. Han fik lagt nål og tråd væk, samt det blodige papir der var blevet brugt for ikke at bløde det hele til. Han smed det ud, hvorefter han gik ud for at vaske finger. Han hørte hvad Ozzie sagde med at han hellere ville lege end at sove. "Ozzie vi havde en aftale!" Sagde han med lidt mere bestemt stemme.

Ozzie skævede nysgerrigt til ham, kun ved fuldmåne? Nå, det var da ret skuffende alligevel, eller kedeligt? Alt efter hvad man var til. Så var vampyrer altså lige det mere spændende, og med det brune glimt der nu havde indtaget Ozzies pupiller, så ønskede han sig nok lidt for meget at Andrew ville forvandle sig til en vampyr lige nu, og bare suge livet ud af ham! Hvilket mærkeligt ønske i virkeligheden, men når man var mental ustabil, og i dens betydning, faktisk hjernevasket, så kunne man ikke helt selv gøre for det, kunne man? Måske.
"Faktisk lidt kedeligt, af du ved det.." sagde han bare med et skuldertræk, men hvis Andrew ikke ville lege, så kunne de jo være nogen andre ville? Der boede da mere end en vampyr på deres gang, og Ozzie kunne meget vel lige stikke hovedet ind forbi, se om der var nogen tørstige nogen af slagsen vågen!
Han kiggede ned på sodavanden igen og rystede let på hovedet, "Et kys hjælper på så meget mere end det!" sagde han bare lidt halv filosofernede, før han så op og sendte Andrew et drillende smil. Før manden gik og han bare rodet lidt rundt i hans seng igen, svært at side stille, og smerten var som sådan væk for nu, han var blot lidt afkræftet og stadig en del bleg nok, men Andrew havde ret, sukkeret i sodavanden hjalp, selv om han jo ikke rigtig selv lagde mærke til den slags. Han så op da han kom tilbage og grinede bare, "Jeg hader aftaler, aftaler og regeler, det er så kedeligt, lad os lave noget andet, noget sjovt i stedet! Vi kan tage i byen, ud og danse? Jeg vil gerne ud og danse, vil du ikke med!" sagde han begejstret, og hoppede en smule i sengen af glæde!

Han sukkede en smule da Ozzie mente at det var kedeligt at Andrew ikke kunne forvandle sig med det samme, eller at han ikke havde hugtænder! Han forstod virkelig ikke hvad der foregik! Hvorfor opførte Ozzie sig sådan her? hvad var der sket? Han havde stort set ikke set Ozzie siden han flyttede ind, og nu kom han hjem med et blodigt sår, og pludselig var han en HELT andet, og hvad vigtigere var... han kunne se?!.. Andrew forstod det virkelig ikke!
Da han havde rankt Ozzie sodavanden, blev han en kende stum da han hørte hvad Ozzie sagde om at et kys hjalp på så meget andet. hvad var det dog der gik af ham!?

Dog da Ozzie sagde at han hadet aftaler og begynde at tale om at gå i byen og ligefrem begynde at hoppe i sengen, skynde Andrew sig at sætte sig i sengen. "hvad med!.. at vi lægger os? og så kunne du synge den der godnat sang for mig?" spurgte han og prøvede på at holde Ozzie lidt i ro. "dit sår går op igen Ozzie.. og jeg ville virkelig blive ked af det hvis du kom mere til" sagde han stille og så på ham. Han sukkede lidt. "godt..... hvis du lægger dig ned, og bliver liggende, så får du et kys...." sagde han så. Måske det kunne få drengen til at lægge sig, og slappe en smule mere af... forhåbentlig!

//sorry for længden

Ozzie stirrede lidt ubeslutsomt på Andrew, neeeeeeeej! Kedeligst varulv nogen sinde, ikke han kendte nogen andre, måske var de alle sammen kedelig! Små hunde! haha! Men alligevel.. Han lokkede.. Selvfølgelig lokkede han! Og det hjalp, gjorde det ikke?! Ozzie stoppede i hvert fald med at hoppe for lidt tid, kiggede bare mere nysgerrigt på Andrew.. Så sød.. Så naiv.. Hmm..
"Jeg kan ikke synge.. Måske du kan synge for mig i stedet for??!" hviskede han stille før et drillende gren flød over hans læber, "Ligesom den nat du sang den anden sang der.." hviskede han drillende, som han tænkte lidt på Lector, men endte så med at ryste på hovedet, det var ikke meningen han skulle vide det, og det var slet ikke meningen af Andrew skulle vide at han vidste det, så han sagde ikke mere omkring det, i stedet gjorde han som han blev bedt om og lagde sig faktisk ned i Andrews seng. Han kravlede helt ind så der var plads til en mere, og løftede dynen op og inviterede Andrew ind under. "Okay fint, kom og kys mig!" sagde han så og ventede på Andrew også havde lagt sig, før han snoede sine arme omkring ham, ikke specielt blufærdig eller tilbageholden på nogen måde.. Ikke med de brune øjne i alt fald.
"Kys kys kys!" befaldede han Andrew og lukkede øjnene i som han ventede på Andrew tog sig sammen.. Han var list sød alligevel.. Sød lille varulv! Haps!

Heldigvis hjalp det da en smule det han sagde. I hvert fald holde Ozzie op med at hoppe rundt i sengen. Der var dog en ting der undrede ham! Og det var at Ozzie snakkede om noget med at Andrew havde sunget. hvad snakkede han om? Andrew havde da aldrig sunget for Ozzie? Han havde måske en gang i mellem nynnet mens han havde været på værelset, men aldrig sunget for ham?.. Hmmm men nu ville han heller ikke lægge for meget i det Ozzie sagde, han var mildest talt lidt utilgængelig lige nu..
Han var nu lettet over at se Ozzie rent faktisk lagde sig i sengen som han blev bedst om. Så sprang hans sår da i det mindste ikke op igen. Han var satdig meget forvirret over hvad det var der foregik... hvorfor var Ozzie sådan her? og vigtigst af alt... hvorfor kunne han pludselig se?
Han havde ikke hørt meget til ham siden han var flyttet ind, og de tidspunkter han havde, havde Ozzie virket mere og mere fremmed for hver gang...

Han så å Ozzie da han valgte at løfte dynen, for at invitere med ind under den. I virkeligheden vidste han godt at han ikke burde. At han måske nok burde kontakte en lære. Men som Ozzie var lige nu, så var han virkelig i tvivl om han kunne finde på at gøre skade på enden sig selv eller andre.. Derfor ende han også med at komme hen til sengen og lægge sig ned i den ved siden af Ozzie. Han mærkede hurtigt hvordan Ozzie lagde sine arme om ham. Og da han nærmest befalede Andrew at kysse ham, samt lukkede øjnene. tog han lidt en indånding. Men lænede sig så frem og placerede et let og enkelt kys mod Ozzis læber. Inden han trak hovedet lidt til sig igen.