Længe siden sidst ~ Andrew

S: Andrews værelse.
T: Aften
V: køligt men klart

Det var fredag aften. Zev kede sig utrolig meget på sit værelse, og vil gerne ud og lave noget. Være sammen med en eller anden. Men hvem? Han kunne vel altid gå over til Andrew. Ham havde han dog ikke set så meget til på det seneste, og han savnede faktisk at være sammen med ham. Det de havde haft sammen. Han var dog usikker på, om Andrew mon stadig havde det på den samme måde. Inderst inde håbede Zev det lidt, men det var vel også fint hvis de blot var venner nu. Han vidste i hvert fald, at han ikke vil miste Andrew på noget tidspunkt. Han vil gøre alt for at beholde Andrew i sit liv. Dog havde han de seneste par dage lagt mærke til, at der gik en fyr ind på det værelse som Andrew boede på, og Zev kendte ikke denne person. Det kunne være en flirt som Andrew ikke havde fortalt ham noget omkring, for denne fyr lod også til at overnatte på værelset. Zev indrømmede dog en smule at han var jaloux over det. Bare en lille smule. Dog vil han se om han kunne få Andrew med sig ud, eller de kunne lave et eller andet sammen her til aften. Han håbede det virkelig.

Han gik over til døren der førte ind til Andrews værelse. Stod lidt foran den, og tænkte lidt. Hvad nu hvis Andrew ikke længere gad ham? Hvis han hellere vil være sammen med en hel masse andre folk? Zev rystede tanken af sig, tog en dyb indånding inden han bankede på døren ind til Andrew. Håbede ikke at ham den anden fyr var der inde lige nu sammen med Andrew. Det vil nemlig blive akavet var Zev ret sikker på.

Det havde været en lidt hård dag! Han havde haft en masse prøver, og det var som sædvanligt gået godt, men han havde som altid være ekstremt stresset. Og selvom han mest bare havde lyst til at lægge sig og se en film eller sådan noget, så havde han stadig lektier der skulle laves.
Han sad med hovedet begravet i bøgerne med sine briller nede på næsetippen mens han mumlede for sig selv. Ozzie var ikke hjemme, og det var måske meget godt, for han ville nok blive vanvittig af hvor meget Andrew talte med sig selv lige nu.
Det var faktisk lidt underligt pludselig at have en roomie! Især en der var blind. ikke at han skulle have meget hjælp, han klarede sig faktisk virkelig godt selv. Men det var det der med at der pludselig var en anden mand skulle tage hensyn til. Ikke at det var svært. Andrew var jo i forvejen temmelig stille! Han var ikke en af dem der rodet, eller larmede. Men han skulle stadig tage højte for at han ikke kunne rykke rundt på så meget, særligt fordi det kunne forvirre ozzie en del. Men også det der med hvem der gik i bad hvornår, eller toilettet. Det var jo noget han var vant til at styre selv. Men nu var han nød til at tage højde for at Ozzie også skulle nå at gøre sig klar om morgnen og sådan noget.

Han hørte det pludselig bankede på døren og undrede sig over hvem der kunne være. Lucian? Nej..han bankede ikke!
Var det mon Alistair der skulle have far på Ozzie? Eller var det mon..... nej.. han vidste ikke hvor Andrew boede.
Han rejste sig fra stolen og gik over til døren, åbnede den, og blev faktisk lidt overrasket over at se Zev uden for døren. Det var ikke meget han havde snakket med ham efter Lucian var kommet. Han havde haft en del og se til, og der var sket en del. Men han mærkede tydeligt en snært at fårlig samvittighed.
Han smilede dog da han så fyren, "Zev.. hej!" sagde han med et smil. "hvad kan jeg hjælpe med?" spurgte han med et roligt smil. Som han rykkede sig fra døren så Zev kunne komme ind.

Da døren blev åbnet, stod Andrew i den. Zev smilede til ham, og kunne godt fornemme på Andrew hvor forvirret han egentlig var over det var Zev som stod her. Han havde måske forventet en anden? Han hørte Drew sige hej og at han spurgte hvad han kunne hjælpe med. ”Hej, ville blot se hvad du lavede, og høre om du gad at hænge lidt ud?” sagde han, og gik ind på Andrews værelse som Andrew rykkede sig så Zev kunne komme ind. Zev så over mod bordet hvor Andrew havde sine lektier, og smilede over det. Så typisk Andrew at lave lektier. Han vendte sig om mod ham igen. ”Eller du har måske for travlt med at lave lektier lige nu til at hænge ud?” sagde han med en drillende tone i sin stemme. Han syntes det var åndsvagt at bruge så meget tid på sine lektier som Andrew gjorde det. Men til gengæld fik Drew jo gode karakterer af det. Men stadig. Det var ikke sjovt at lave lektier konstant.

Han lod Zev komme ind, og hørte ham sige at han bare gerne ville hænge ud med Andrew. Det var jo faktisk også længe siden. Og det var bestemt Andrews skyld, efter Lucian var kommet og den nye Pack var startet, så havde han bare ikke haft den samme tid. Plus.... Der havde måske været nogle andre ting der havde fået opmærksomhed, og sommbag efter havde givet Andrew lidt dårlig samvittighed.. 
Han så over mod dit bord da det blev nævnt, og han smilede roligt. "Hehe nej nej de der skal først afleveres i næste uge" erkende han og kløede sig lidt i nakken. Han vidste godt at Zev syntes lektier var åndssvage. Men for Andrew var de vigtige.. det var vigtigt for ham at han var med og han fik gode karakterer. 

Han lukkede døren efter dem, og gik selv hen for at sætte sig på stolen ved hans skrivebord. 
"Nåh?... Hvordan går det så din Roomie? Sidst virkede du temmelig utilfreds" sagde han roligt. 
Han tog sine briller af og lagde den på bordet og gned sig en smule øjnene, men hun fordi han øjne lige skulle vænne sig til ikke at have briller på.

Efter Zev var kommet ind, hørte han det om Drew sagde og smilede over det. ”Så typisk dig at lave lektier der er til om så lang tid. Hvorfor ikke lave noget sjovt en gang i mellem i stedet for altid at side med næsen nede i dine bøger?” sagde han med en drillende tone.

Han hørte det som Andrew spurgte om, og kløede sig i nakken kort. ”Min roomie? Ah ja. Han var kun midlertidig, så han er flyttet ud igen.” sagde han. Han gik over og satte sig ned på Andrews seng, og satte sig på den. ”Men hvordan går det med dig? Hvad får du tiden til at gå med?” spurgte han, og så på Andrew roligt.

Han så på Zev som han snakkede om lektierne. Han trak på skulderen da der blev spurgt hvorfor han ikke lavede noget sjovt i stedet. "Jeg har ikke noget imod at lave lektier, jeg hygger mig med det.. desuden, jo før de er lavet, jo før kan jeg bruge tiden på noget sjovt" sagde han med et træk på skulderen. "Så når alle andre sidder den sidste dag inden og stresser over opgaven, så kan jeg slappe af og hygge mig" konstaterede han blot. 

Han så på Zev som satte sig, og smilede da han fortalte at Roomie kun havde været midlertidig. "Det var godt!.. han lød heller ikke særlig behagelig" konstaterede han. 
Da Zev spurgte Andrew hvad han havde fået tiden til at gå med skulle han lige tænke sig om. "Hmm.. mest lektier som jeg plejer, og ja og så har jeg selvfølgelig brugt en del tid sammen med Lucian.. og flokken" forklarede han.

Zev sukkede over Andrew, at han syntes lektier var hyggelige. ”Hvordan kan lektier dog være hyggelige? De er jo sygt kedelige at lave.” sagde han og undrede sig over hvordan i alverden Drew kunne syntes de var hyggelige at lave. Det næste Drew sagde havde han jo ret i. At man så ikke sad med dem sidste dag som alle andre og var ved at stresse meget over dem.

Zev lyttede til det som Drew sagde, og nikkede stille over det. Det med lektierne undrede ham langt fra. Det var typisk det som Andrew lavede. Dog var zev ikke så meget for, at Drew havde været med Lucian og flokken, men han sagde intet til det. ”Lyder hyggeligt.” sagde han blot. Vidste ikke helt hvad han ellers skulle sige til det.

Andrew trak blot en smule på skulderene " for mig er lektierne meget vigtige!.... Jeg skal have gode karakterre så jeg kan komme ind på mit drømme studie, og tjene gode penge" nævnte han så. Han sukkede lidt. "jeg ved godt det lyder dumt, og at mange ser mig som en stræber.... men er det virkelig så forkert?.. Er det så dumt at jeg går op i min skole, og gør hvad jeg kan for at få gode karaktere så jeg kan komme ind på det rette Colleges?" spurgte han så og tog lidt opgivende sine briller af. Han lagde dem på skrivebordet.
Han sukkede lidt og så på Zev. "jeg er ked af jeg ikke har haft så meget tid på det sidste.. men Lucian har haft brug for min hjælp" forklarede han, og sukkede lidt.
Han havde ikke opsøgt Zev på det sidste fordi han i virkeligheden ikke vidste hvad han skulle sige...
Med alt det her med den nye flok, med Lucian og med..... Charlie.. Han vidste ikke hvad han skulle sige til Zev. Han vidste ikke hvordan Zev ville tænke om Andrew bag efter.

Han så på Zev. "hvad med dig selv? hvad har du selv fået tiden til at gå med?" spurgte han så.