It's been too long my dear (fortidsemne)

Emne: It's been too long my dear (fortidsemne) Man Okt 23, 2017 11:58 pm

Tid Omkring eftermiddagstid
År 1942 i Auschwitz
Sted Rainiers torturkammer
Omgivelser En masse våben, Rainier, Lilith også hans fange
Vejr Det regner udenfor
Påklædning
- Tøj + Sko Hun har en sort kjole på Link. Hun har højhælede sko på (de gør hende 5 cm højere, 1,78 til 1,83) Link
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst, det går hende til midten af ryggen og er lettere krøllet. Hun har en lettere mørk make-up på øjnene og sorte læber. Hun har to armbånd på, og nogle ringe (se linket til kjolen)

Emnet er tilegnet @Rainier

Det havde været en mindre rejse, det at tage til Polen. Ganske vist kunne hun blot lade sin sjæl rejse, også besætte en tilfældig, men efter så mange mange år i denne krop, så var hun faktisk blevet glad for den. Det var nok også derfor, at hun havde taget et fly mod Polen, og i øjeblikket var på vej imod Auschwitz. Manden der i øjeblikket kørte hende derhen, havde advaret om at det ikke var det bedste sted, at bevæge sig hen og han havde også spurgt ind til hendes mentale helbred. Selvfølgelig havde spørgsmålet, fået hende til at se ondt på ham, som havde hun lyst til at flå hans øjne ud. Hans mening om hendes mentale helbrev, var på ingen måde ønsket og han var da i bund og grund, intet andet end et dumt menneske. Dette menneske, kunne umuligt kende til hvad hun ville, så foruden det kolde udtrykke, så havde hun ikke givet ham mange tanker.
Da hun endelig kom frem til lejren, var der mange tynde og syge folk, som stod og betragtede hende. For dem så hun smuk ud, hun var trods alt klædt pænere end, de fleste der kom forbi her. Hun gav dog ikke en eneste af dem, noget af sin opmærksomhed, som hun med panden højt, bevægede sig indenfor og derpå gennem gangene. Hun havde et mål, og det var at nå frem til Rainier. Hun havde hørt fra en vagt, at han var i gang med at torturere en jøde, og hvis der var noget hun elskede at se, så var det at se ham i action. Han var så brutal, og som han straffede disse folk, det var ganske ophidsende at betragte.
Det tog hende derfor ikke lang tid, før hun endelig nåede frem, og som altid trådte hun indenfor, som om hun ejede stedet. Hun lukkede og låste døren bag sig, og det var her hun opdagede, et ganske ophidsende syn. Foran sig kunne hun se Rainier, som var godt i gang med at torturere en jøde. Hun bed sig i læben og smilede "it's also so exquisite to watch you work, I get so hot inside...possibly even horny" hun klukkede og gik imod ham, let lagde hun hænderne imod hans skuldre, og hendes blik gled ned over, den godt blødende jøde, som i den grad led under for det form for monster, at Rainier nu engang var blevet

Gæst

Rainier havde brugt det meste af formiddagen på at forberede dagens tortur session. Han havde haft sit lille, morderiske smil på hele tiden, mens han lagde diverse skalpeller, piske, save, tommelskruer og andre lignende redskaber frem på bordet i siden af rummet. Mengele havde imens sørget for at de havde proppet jøden fuld af nye smertestillende der skulle testes, og de skulle så se præcis hvor meget det bedøvede - altså, om Rainier kunne trænge igennem smertelindringen. Han elskede disse eksperimenter, for de gjorde at han kunne være mere brutal ved 'forsøgsdyret' end ellers. Da jøden var blevet bragt ind, havde han løst trukket en kittel på udover hans SS officer uniform, og hatten var hængt op på en knage nær døren.

På det tidspunkt hvor Lilith trådte ind, havde han vel været i gang i godt og vel to timer. Den første halvanden time havde han langsomt skåret i jøden med skalpellen, nræmest fra top til tå, fjernet hele hudlag nogle af stederne. At dømme efter det størknede blod der var omkring hans mundviger, havde han brugt bunsenbrænderen på bordet til at stege noget af huden, før han spiste det. Han var langsomt i løbet af årene også gået over til kannibalisme, da han fik den idé, at det måtte være noget af det mest nedværdigende hans ofre kunne udsættes for. Al den tortur, for blot at blive til hans føde senere. Han var lige blevet færdig med stille og roligt at save en finger af jøden, der skreg noget så højt mens han gjorde det. Det var sød musik i hans ører - han var kommet ind under de smertestillende, eller også var de bare ved at aftage. Uanset hvad, så elskede han skrigene og den måde kvinden vred sig på. Hver gang hun skreg, brød han ud i latter. Det var så dejligt at se hendes ansigt fortrække sig i ren og skær smerte! Og han var ikke engang begyndt rigtigt, endnu!

Han hørte godt Lilith komme ind af døren, og han genkendte hendes måde at gå på, lyden af de høje hæle. Så da hun talte, drejede han langsomt hovedet, og så på hende med det morderiske smil og det sindssyge blik der stadig sad i hans øjne. "Why hello there, beautiful. I didn't think you'd come to watch me work..." sagde han, selvfølgelig på tysk da han havde nægtet at lære de 'allierede svins' sprog. Han nikkede let til hende, hende der havde bragt den her mørke, stærkere side frem i ham. Han lod en hånd glide op til at hvile på hendes ene da hun placerde den på hans skulder, mens han rettede sit blik mod jøden igen. Han fjernede da handsken, som han havde haft på indtil nu, fra sin højre hånd, før han løftede hånden for at placere hans håndflade på jødens pande. Lige så snart han røte hende, skreg hun af smerte, som han langsomt fik hver evig eneste smerte receptor i hele hendes krop til at skrige ud til hendes hjerne. Lyden af hendes skrig var nok til at Rainier brød ud i grin igen.

// Outfit her, minus 'kæden' og plus en hvid kittel indover, dog med hagekors 'armbåndet' udover.

» It has been long my dear! - Audrey
» It's been a long, long time, my friend... - Cain
» We meet again, my dear ~ CW ~
» Oh, I'm sorry dear. But I like going solo - Eugene
» Oh Brother dear - Jaiden